BEDRE BALANCE 2019 . FAKTAARK – 7 MIA. KR.
Bedre Balance
Hovedstaden vil ændre dansk velfærdsmodel
Hovedstadskommunerne i Stop Forskelsbehandlingen vil
markant ændre det danske velfærdssamfund. Det danske
velfærdssamfund bygger på en høj grad af lighed på tværs
af indkomstgrupper og geografi. 31 ud af 34 kommuner i
hovedstaden foreslår et markant opgør med den velfærds-
model, vi kender i dag.
Forslaget ser umiddelbart uskyldigt ud. Forslaget går ud på
at rulle udligningen tilbage til 2007-niveau, hvor udlignin-
gen flyttede 7 mia. kr. ud af hovedstaden.
Her ses dog bort fra en række forhold, der har ændret sig
siden 2007, fx:
• At staten fra 2007 til 2019 har overdraget en række op-
gaver til kommunerne, der før havde 100% udligning,
fordi de blev betalt direkte af staten. Det drejer sig fx
om øget finansieringsansvar for sundhedsvæsenet og
overførselsindkomster.
• At priser og lønninger er steget med 28% siden 2007.
• At det rent faktisk kan være, at væksten i udligning
skyldes, at forskellen på de demografiske, sociale og
økonomiske rammebetingelser er blevet mere skæve si-
den 2007.
Meget tyder på, at udligningen ikke i dag følger med den
udvikling, der har været i og mellem kommunerne. Bedre
Balances dokumentation om højere skatter og lavere ser-
viceniveau i provinsen viser, at forskellene er markante og
snarere er blevet større frem for mindre.
Det ville betyde, at en kommune som Gentofte ville tjene
1,2 mia. kr. årligt og København 1 mia. kr. årligt. Modsat
ville Assens miste 100 mio. kr. årligt og Lolland 400 mio.
kr. årligt. Ikke særligt realistiske tal, men hovedstadskom-
munerne er helt tavse om, hvilken model eller fordeling de
konkret vil foreslå. I hovedstadsområdet ville en kommune
som Brøndby miste godt 200 mio. kr. årligt ved en model
som den, der er regnet på her.
Udtrykt i stillinger skal provinskommunerne efter forslaget
overføre følgende til hovedstadsområdet:
• 16.800 SOSU-stillinger eller
• 13.100 lærerstillinger eller
• 16.200 pædagogstillinger.
Hvis ændringen omsættes til ændrede skattesatser, vil de
nuværende store forskelle mellem kommuneskatteprocen-
terne vokse markant. Nedenfor ses kommunerne med de
højeste og laveste skatter efter denne beregning.
Forskelle i beskatningsniveau, hvis hovedstadens forslag
indarbejdes i skatterne.
Laveste
skatte%
Gentofte
Rudersdal
Hørsholm
Højeste
skatte%
Lolland
Langeland
Ærø
Læsø
Guldborgsund
33,19
31,21
30,32
29,73
29,64
17,33
18,29
18,65
19,67
20,06
Lyngby-Taarbæk
Frederiksberg
HVAD VILLE ”STOP FORSKELSBEHANDLINGENS”
FORSLAG BETYDE
Hovedstadskommunerne er ikke særligt tydelige om deres
konkrete forslag. Lidt overraskende, når så ressourcestærk
en gruppe af kommuner, som de 31 hovedstadskommu-
ner, går ud og foreslår noget så vidtgående, som tilfældet
er her.
Bedre Balance har beregnet, hvad konsekvenserne ville
være, hvis landsudligningen blev reduceret fra 61% til
24% – dvs. indtil der kun flyttes 7 mia. kr. ud af hoved-
stadsområdet.
En kontanthjælpsmodtager i Lolland vil, jf. ovenstående
beregning, få en højere marginalskat, end en topskatte-
yder i Gentofte. I virkelighedens verden vil hovedstadens
forslag medføre en kombination af ovenstående effekter
– altså en kombination af markante serviceforringelser og
skattestigninger i provinskommunerne og det modsatte i
hovedstaden.
Nedenfor ses de 10 kommuner der vinder og taber mest i
udligning (angivet som kr. pr. indb.) – fra spædbarn til de
ældste vel at mærke.