4. december 2019
Kære folketingsmedlem
Det kommunale udligningssystem skal ændres - nu!
Det første år i den nye folketingsperiode er nu godt i gang, og med det følger en række vigtige temaer, der
skal tages hånd om. Ét af de absolut mest presserende emner for landets kommuner er behovet for et nyt
kommunalt udligningssystem. Det nuværende system er reelt brudt sammen.
I Bedre Balance mener vi, at Danmark er for lille et land til at have to niveauer for velfærd. Derfor mener vi,
at tiden er inde til at indføre et enstrenget udligningssystem, hvor det høje udligningsniveau i
hovedstadsområdet udbredes til at omfatte alle landets kommuner. Det vil betyde, at alle borgere behandles
efter samme regler, når det gælder de økonomiske rammer for den kommunale velfærd, uanset hvilket
postnummer de bor i.
Udgangspunktet - store geografiske forskelle
Stiller vi her i 2019 alle landets kommuner op i én lang række efter deres velstand (kommunernes
beskatningsgrundlag pr. indbygger), så ligger kun to af landets 50 fattigste kommuner i hovedstadsområdet.
Blandt de 25 rigeste finder vi til gengæld kun én provinskommune.
Tager vi den samlede økonomiske situation før udligning - dvs. sammenholder udgiftsbehov og
beskatningsgrundlag - så ligger kun 3 hovedstadskommuner i den tredjedel af kommunerne, der har det
største strukturelle underskud.
Der er med andre ord et stort behov for et system, der kan omfordele og udligne forskellene mellem
kommunerne på tværs af hele landet.
Store forskelle - også efter udligning!
Det kommunale udligningssystem har til formål at give alle kommuner nogenlunde lige vilkår for at levere
service til sine borgere. Sådan ser dagens Danmark dog langt fra ud. Sammenlignes vilkårene for
provinskommunerne med vilkårene for hovedstadskommunerne, er det slående at:
•
•
•
det kommunale udgiftsbehov pr. indbygger er højere i provinsen end i hovedstaden,
de kommunale skatteprocenter i provinsen er 1,25%-point højere end i hovedstaden, og
de kommunale serviceudgifter pr. indbygger i provinsen er lavere end i hovedstaden.
Dette ses tydeligt på en række centrale velfærdsområder, hvor hovedstadsområdets kommuner har råd til at:
•
•
•
bruge 28 % mere pr. barn til børnepasning end kommunerne i resten af landet,
bruge 11% mere pr. barn på folkeskolen end provinskommunerne, og
bruge 13 % mere pr. ældre til ældrepleje end provinskommunerne.
Med andre ord er borgerne i provinsen gennemsnitligt mere udgiftskrævende. De betaler samtidigt en højere
andel af deres løn i skat og må acceptere, at de kommuner, de bor i, ikke har råd til at levere servicetilbud på
samme niveau som i hovedstadsområdet.
Hovedstadsudligningen
Hovedforklaringen på disse forskelle er forskellige finansieringsmæssige vilkår for henholdsvis
hovedstadskommunerne og provinskommunerne, herunder især, at der er en særlig mellemkommunal
udligning mellem hovedstadskommunerne via hovedstadsudligningen.
Hovedstadsudligningen betyder nemlig, at der er 88% udligning af kommunernes strukturelle over- og
underskud i hovedstadsområdet, mens udligningsniveauet er langt mindre udenfor hovedstaden.