SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Orientering til Social- og Indenrigsudvalget vedrørende de eksterne undersøgelser i sagen om bedrageri i tilskudsadministrationen, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 64
Offentligt

Ekstern undersøgelse af

tilskudsadministrationen

1977-2018

Udarbejdet for Socialstyrelsen

Februar 2019

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Orientering til Social- og Indenrigsudvalget vedrørende de eksterne undersøgelser i sagen om bedrageri i tilskudsadministrationen, fra social- og indenrigsministeren SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Orientering til Social- og Indenrigsudvalget vedrørende de eksterne undersøgelser i sagen om bedrageri i tilskudsadministrationen, fra social- og indenrigsministeren

Indholdsfortegnelse

Resumé ........................................................................................................................................................................ 5

Generelt… ................................................................................................................................................................. 5

Omfang… ................................................................................................................................................................ .7

Gennemgang af kontrolmiljø .................................................................................................................................. 9

Gennemgang af bemærkninger fra Rigsrevisionen ..............................................................................................12

Besvigelsesmetoder ................................................................................................................................................13

Baggrund .................................................................................................................................................................... 17

Rapportopbygning .................................................................................................................................................. 17

Kort om tilskudsadministrationen ....................................................................................................................... 18

Forløbet frem til regnskabskontrollens formodning om uregelmæssigheder i tilskudsadministrationen ........19

Opgavens omfang og metode ....................................................................................................................................21

Opgavens omfang og periodiske afgrænsning ......................................................................................................21

Afgrænsning ............................................................................................................................................................21

Metode….. .............................................................................................................................................................. 22

Omfang af uregelmæssige udbetalinger i perioden 1993-2018 .............................................................................. 29

Udbetalinger til BN’s bankkonto jf. Navision Stat ............................................................................................... 30

Bevillinger ...............................................................................................................................................................31

Udbetalinger identificeret i yderligere Navision Stat-data ................................................................................. 32

Analysemetoder ..................................................................................................................................................... 32

Datakvalitet ............................................................................................................................................................ 33

Kontrolmiljø .............................................................................................................................................................. 36

Sammenfatning ..................................................................................................................................................... 36

Metode for fastlæggelse af forretningsgange og kontrolmiljø ............................................................................. 37

Gennemgang af identificerede kontrolsvagheder ................................................................................................ 38

Gennemgang af Rigsrevisionens bemærkninger .................................................................................................... 46

Sammenfatning ..................................................................................................................................................... 46

Detaljeret gennemgang af revisionsemner ........................................................................................................... 47

Formodede besvigelsesmetoder............................................................................................................................... 53

Sammenfatning ..................................................................................................................................................... 53

Beskrivelse af anvendte formodede besvigelsesmetoder .................................................................................... 56

Analyse af BN’s e-mailkonto og private netværksdrev ........................................................................................... 70

Uforbrugte tilsagn .................................................................................................................................................. 71

Reelle projekter ..................................................................................................................................................... 72

Fiktive projekter .................................................................................................................................................... 73

Andre forhold af væsentlig interesse .................................................................................................................... 74

Ordforklaring/Forkortelser...................................................................................................................................... 77

1.1

Resumé

Nærværende rapport afdækker hændelsesforløbet omkring den formodede besvigelse af

tilskudsmidler, samt hvorledes den formodede økonomiske besvigelse har kunnet finde sted.

Undersøgelsen omfatter perioden 1977-2018. Opgaven med administration af tilskudsmidler har

været placeret forskellige steder og blev flyttet til Socialstyrelsen i august 2015.

Socialstyrelsen opdagede de uregelmæssige udbetalinger i september 2018 ved en

regnskabskontrol, og der er konstateret forhold tilbage til 1993. Dokumentationen for

pengesporet er sparsom – særligt før indførelsen af Navision i 2002. Det er sandsynligt, at der er

svindlet for mere end afdækket – især i de tidlige år. Der er konstateret et misbrug for i alt knap

DKK 120,6 mio.

Størstedelen af de uregelmæssige udbetalinger er sket gennem oprettelse og udbetaling af tilskud

til fiktive projekter og foreninger i perioden frem til 2015. En mindre del af midlerne er overført

fra projekttilskud til konkrete tilskudsmodtagere, og disse midler formodes hovedsageligt at være

midler, som har været i overskud. Omfanget og størrelsen af misbruget er faldet de seneste år,

hvilket kan indikere en opstramning af det interne kontrolmiljø i Socialstyrelsen, der bl.a. har

øget opdagelsesmuligheden for fejl og formodede besvigelser generelt.

Den væsentligste årsag til, at misbruget har kunnet lade sig gøre, er, at en medarbejder (herefter

benævnt BN) både kunne ændre kontonumre for betalinger og sætte betalingerne til udbetaling

som følge af manglende funktionsadskillelse i det tilskudsadministrative system, TAS. Det er

PwC’s vurdering, at kontrolsvagheden har eksisteret siden implementeringen af TAS i 2008 og

formentlig også i tidligere perioder.

Dokumentation og information vedrørende kontrolmiljøet i form af sagsgange, kontroller mv. for

tilskudsadministrationen er tilgængelig for perioden fra august 2015, hvor området blev placeret

i Socialstyrelsen. I perioden fra 2008-2018 er dokumentationen baseret på data fra TAS.

Dokumentation for de år, hvor der blev svindlet mest (samt årene før), er ikke identificeret.

1.2

1.3

1.4

1.5

Generelt

1.6

I forbindelse med regnskabskontrol af en tilskudsmodtager i august 2018 blev Socialstyrelsen

opmærksom på en difference på DKK 69.047 mellem det udbetalte beløb i henhold til TAS og

tilskudsmodtagerens regnskab. Socialstyrelsen iværksatte på den baggrund en intern

undersøgelse, som resulterede i, at BN blev politianmeldt (25. september 2018) og efterfølgende

bortvist (26. september 2018).

PwC blev på foranledning af den interne undersøgelse anmodet om at foretage en uafhængig

undersøgelse af sagen. Med henvisning til aftalebrev af 9. oktober 2018 mellem PwC og

Socialstyrelsen har vi foretaget en ekstern uafhængig undersøgelse af:

a) Omfanget af formodede besvigelser foretaget af BN for perioden 1977-2018

b) Gennemgang af kontrolmiljøet i tilskudsadministrationen

c) Formodede besvigelsesmetoder anvendt af BN.

1.7

1.8

Grundlaget for PwC’s eksterne undersøgelse er registreringer i de tilskudsadministrative

systemer (Det Puljeadministrative system, PAS, og TAS), økonomistyringssystemer (Navision

Stat og Statens Centrale Regnskabssystem, SCR), elektroniske og fysiske arkiver,

skatteoplysninger, oplysninger rekvireret hos Skatteministeriet, kontoudtog fra BN’s konti i

danske pengeinstitutter samt informationer indsamlet hos Socialstyrelsen, Rigsarkivet og Børne-

og Socialministeriets departement.

1.9

Det tidsmæssige opdrag for vores undersøgelser løber fra 1977 til 2018, svarende til den periode

hvor BN har været ansat i centraladministrationen. Tilskudsadministrationen har i denne

periode været placeret i forskellige styrelser og departementer, og blev senest lagt under

Socialstyrelsen i 2015.

Kvaliteten og tilstedeværelsen af registreringer og data varierer over perioden. Som det fremgår

af Figur 1 nedenfor, har vi haft det dokumentationsmæssigt stærkeste grundlag for at identificere

uregelmæssige udbetalinger til BN’s konti i perioden fra 2002 til 2018. For den periode har vi

haft adgang til data af god kvalitet i form af registreringer og data fra TAS, udbetalingsdata fra

Navision Stat, oplysninger om BN’s bankkonti i henhold til skatteoplysninger fra

Skatteministeriet samt mange, men ikke alle, kontoudtog fra identificerede konti tilhørende BN.

For perioden fra medio 1993 til 2003 har vi haft adgang til data af en kvalitet, som muliggør

identifikation af overførsler til en række konti tilhørende BN, samt data, som indikerer, at der

kan være foretaget yderligere overførsler. Data og registreringer for perioden 1993-2003

vurderes ikke at være fuldstændig, men er af en kvalitet, som muliggør identifikation af

overførsler til BN’s konti. Det kan således ikke udelukkes, at der har været yderligere

uregelmæssige udbetalinger i perioden.

I perioden fra 1977 til 1993 har vi ved stikprøvevis gennemgang i Rigsarkivet ikke identificeret

data, registreringer eller fysiske arkiver, som er brugbare til identifikation af uretmæssige

overførsler af midler til identificerede bankkonti tilhørende BN. Ligeledes har det ikke været

muligt at rekvirere skatteoplysninger til brug for identifikation af BN’s bankkonti i perioden.

Slutteligt har BN’s identificerede bankforbindelser ikke været i stand til at fremskaffe kontoudtog

for perioden før 1993.

Grundet begrænset kvalitet i det tilgængelige datagrundlag for perioden 1977-1993 har vi

koncentreret vores undersøgelse omkring perioden januar 1993 til oktober 2018, hvor vores

indledende analyser har identificeret uregelmæssige udbetalinger til BN’s konti. Den manglende

dokumentation af uregelmæssige udbetalinger i perioden 1977-1993 er således ikke et udtryk for,

at vi kan afkræfte uretmæssige udbetalinger til BN’s konti, men det er et udtryk for, at

datakvaliteten har været af så ringe kvalitet eller ikke eksisterende, at det ikke har været muligt

at undersøge perioden pålideligt. Vi kan derfor ikke udelukke, at BN tillige uberettiget har

udbetalt tilskudsmidler til egne konti i perioden 1977 til 1993.

1.10

1.11

1.12

1.13

Figur 1: Datakvalitet fordelt på forskellige systemer for perioden 1977-2018.

Omfang

1.14

PwC’s analyse af omfanget af uregelmæssige udbetalinger af tilskudsmidler til identificerede

konti tilhørende BN for perioden 1977-2018 er gennemført, ved at BN’s konti i danske

pengeinstitutter, der er rekvireret hos Skatteministeriet og kurator i Anna Britta Troelsgaard

Nielsen under konkurs (Kurator), er udsøgt i udbetalingsdata registreret i

tilskudsadministrationens økonomisystemer. I perioden fra 1993 til 2018 er der i alt identificeret

66 konti, som tilhører BN, fordelt på ni danske pengeinstitutter eller betalingskortsudstedere.

Der er efterfølgende foretaget søgninger efter BN’s kontonumre i Navision Stats

udbetalingsjournaler for perioden 2002-2018.

PwC har modtaget kontoudtog for identificerede konti for perioden 1993-2018 og har i alt

modtaget kontoudtog for 37 af BN´s identificerede konti. Det skal i den forbindelse anføres, at

det ikke har været muligt for BN’s bankforbindelser at fremskaffe samtlige kontoudtog for de 66

identificerede konti, hvorfor der er mulighed for, at der eksisterer overførsler, som vi ikke har

kunnet identificere under vores analysearbejde. Fx har vi identificeret en konto, som har tilhørt

BN siden 1986, hvor det har kun været muligt at fremskaffe kontoudtog for perioden 2002-2018.

Kontoen har i denne periode været anvendt til overførsler af formodede besvigelser.

I perioden fra oktober 2002 til 2018 er der identificeret i alt 276 overførsler til 11 registrerings-

og kontonumre, svarende til seks unikke konti i BN’s danske pengeinstitutter, svarende til en

samlet udbetaling til BN fra Navision Stat på DKK 112.227.558. Samtlige 276 overførsler er

verificeret til kontoudtog for BN’s konti (markeret med rød i Figur 2 nedenfor).

Overførslerne fordeler sig tidsmæssigt over perioden fra november 2002 til januar 2018, og ligger

i intervallet mellem DKK 18.754 og DKK 3.783.333 pr. transaktion.

1.15

1.16

1.17

1.18

Ved gennemgang af samtlige modtagne kontoudtog fra BN’s bankforbindelser dækkende

perioden 1993-2018 er der ud over de 276 overførsler fra Navision Stat identificeret 22 yderligere

indbetalinger i perioden 1997 til 2002 til BN’s bankkonti, hvor afsender og modtagertekst er

enslydende med tilsvarende overførsler fra tilskudsadministrationen. De samlede yderligere

indbetalinger, der udgør DKK 2.939.070, kan ikke genfindes i tilskudsadministrationens

tidligere anvendte it-systemer, eftersom der ikke er foretaget arkivering af betalingstransaktioner

indeholdt i disse tidlige økonomisystemer. De 22 yderligere indbetalinger ligger i intervallet

mellem DKK 60.169,75 og DKK 300.000 (markeret med mørkerød i Figur 2 nedenfor).

Med henblik på at identificere eventuelle formodede besvigelser i perioden 1988-2008 (perioden

hvor der eksisterer data i PAS, forgængeren til TAS) er der ved søgning i PAS-data identificeret i

alt 23 bevillinger på samlet DKK 5.406.660, som kan henføres til fiktive foreninger, der senere i

forløbet udelukkende eller altovervejende er anvendt af BN i forbindelse med udbetaling af

tilskudsmidler til egne konti. Det har ikke været muligt at verificere disse overførsler til

kontoudtog fra BN’s bankforbindelser eller genfinde udbetalingsregistreringerne i arkiverede it-

systemer, da informationerne ikke blev opbevaret (markeret med gul i Figur 2).

tilhørende BN for DKK 120.573.288, hvoraf de DKK 115.166.628 er konstaterede indbetalinger

på BN’s konti på baggrund af udleverede kontoudtog. Se bilag 45 vedrørende kontoudtog for de

verificerede indbetalinger på BN’s konti.

1.19

1.20

For undersøgelsesperioden 1977-2018 er der i alt identificeret uregelmæssige overførsler til konti

1.21

Den 19. januar 2016 blev der overført DKK 3.783.333 til en konto tilhørende BN. Efterfølgende,

den 20. januar 2016, blev beløbet tilbageført til en konto tilhørende Socialstyrelsen.

I perioden fra 1993 til 2018 udviklede udbetalingerne til konti tilhørende BN sig. For perioden

1993-2006 lå de identificerede udbetalinger på et konstant niveau på omkring DKK 1-5 mio.

årligt, mens de i årene 2007-2014 lå på DKK 7-17 mio. årligt. Herefter faldt de årlige overførsler

væsentligt og udgjorde henholdsvis DKK 1,1 mio. i 2015, DKK 5,6 mio. i 2016, DKK o,4 mio. i

2017 samt DKK 0,1 mio. i 2018. Det skal i den forbindelse bemærkes, at DKK 3,8 mio. blev

tilbageført til tilskudsadministrationen i 2016, således at nettooverførslen i 2016 udgjorde DKK

1,8 mio.

Nedenstående grafiske oversigt (Figur 2) illustrerer de samlede identificerede udbetalinger til BN

i perioden fra 1977 til 2018:

1.22

1.23

Figur 2: Uregelmæssige udbetalinger og bevillinger til BN’s identificerede bankkonti (i millioner kroner).

Gennemgang af kontrolmiljø

1.24

Vi har gennemgået det historiske kontrolmiljø i tilskudsadministrationen med henblik på at

identificere de kontrolsvagheder, der har muliggjort de formodede besvigelser.

Grundet udskiftning i ledelse og medarbejderstab i tilskudsadministrationen, udskiftning af it-

systemer samt flytning af tilskudsadministrationen i forbindelse med administrative ændringer

i centraladministrationen er det ikke muligt at udarbejde en fuldstændig kortlægning af alle

ændringer i forretningsgange og kontrolmiljø for perioden 1977-2018, idet dokumentationen for

store dele af undersøgelsesperioden ikke eksisterer længere.

Udskiftning af it-systemer, kassering af underliggende dokumentation af ældre dato samt

begrænsninger i medarbejdernes kendskab til administrative procedurer i tidligere perioder

medfører, at det ikke er muligt at give en tilstrækkelig sikkerhed for perioden før

implementeringen af TAS i 2008, hvorfor vores analyse af det historiske kontrolmiljø ikke

omhandler perioden før 2008.

Vores gennemgang af tilskudsadministrationens kontrolmiljø er endvidere stærkt begrænset i

perioden før 2015, idet vi ikke har kunnet få verificeret eventuelle manuelle og ledelsesmæssige

interne kontroller, ligesom vi ikke har været præsenteret for dokumentation for fuldstændige

1.25

1.26

1.27

forretningsgangsbeskrivelser. Vores kommentarer vedrører derfor primært svagheder de seneste

fire år, men som det ses af Figur 2, har besvigelserne haft et væsentligt større omfang i årene

inden. Det er vores opfattelse, at kontrolmiljøet – på trods af de påpegede væsentlige svagheder

de seneste år – er forbedret i forhold til årene før 2015.

1.28

Vi har på tilskudsområdet modtaget og gennemgået vejledninger, pulje-, disponerings- og

regnskabsinstrukser samt procedurer, tjeklister og skabeloner. Sammen med

sagsbehandlervejledningen udgør det et samlet grundlag for tilskudsadministrationen, herunder

beskrivelser af forretningsgange. Idet dette materiale primært er udarbejdet som vejledninger til

medarbejderne, vurderer PwC, at de modtagne procedurer og instrukser ikke giver et samlet

overblik over risici og kontroller fordelt på processer. Vi har ligeledes ikke modtaget et overblik

over ledelsens monitorering og test af kontroller.

1.29

Med henblik på at skabe et overblik over detailstyringen af tilskudsmidlerne har vi i stedet selv

kortlagt forretningsgangene indeholdende kontrolprocedurer i tilskudsadministrationen baseret

på følgende:

2015-2018

Observationer valideret ved gennemgang af TAS, gennemgang af skriftlige disponerings-,

sagsbehandler- og regnskabsinstrukser, procedurer, vejledninger, tjeklister mv. Yderligere

har vi drøftet disse med ansatte og ledende medarbejdere.

Observationer valideret ved gennemgang af TAS, gennemgang af skriftlige vejledninger og

regnskabsinstrukser. Yderligere har vi drøftet disse med medarbejdere.

Ingen observationer grundet manglende dokumentation og datagrundlag.

2008-2014

1977-2007

Figur 3: Tilgang til vurdering af kontrolmiljø

1.30

Vi kan konstatere, at den væsentligste årsag til, at det har været muligt for BN at gennemføre de

formodede besvigelser mod tilskudsadministrationen, har været manglende funktionsadskillelse

mellem personer med adgang til at ændre i tilskudsmodtageres stamdata, herunder

kontonummer, og personer, der kan foranledige betalinger til tilskudsmodtagere gennem TAS.

Det er vores vurdering, at denne kontrolsvaghed har eksisteret siden implementeringen af TAS i

2008. Baseret på de identificerede udbetalinger til BN i perioden før 2008 er der en formodning

om, at der har eksisteret tilsvarende kontrolsvagheder i tidligere perioder.

1.31

Det vurderes, at der ved implementering af procedurer med kontrolsvagheder af denne type bør

etableres kompenserende interne kontroller til at opdage utilsigtede fejl og besvigelser.

I forbindelse med vores gennemgang af kontrolmiljøet i tilskudsadministrationen har vi

identificeret i alt 13 konkrete kontrolsvagheder, som formodes at være gældende i perioden fra

2008-2018, idet det er den periode, hvor TAS har været implementeret.

Svaghederne i kontrolmiljøet, og hvorvidt BN formodes at have benyttet dem, er oplistet i Figur

4 nedenfor:

1.32

1.33

Identificerede kontrolsvagheder – formodentligt for perioden 2008-2018

Manglende funktionsadskillelse mellem personer med adgang til at rette i

stamdata og personer med adgang til at foretage udbetalinger

Der ikke har været implementeret funktionsadskillelse mellem ansatte med adgang til

at ændre stamdata – herunder bankkontooplysninger – og ansatte med adgang til at

iværksætte udbetalinger.

Manglende funktionsadskillelse mellem personer med adgang til at

foretage udbetalinger og personer, som udfører regnskabskontrol

Kontrollerne udføres af de samme administrative sagsbehandlere, som iværksætter

udbetalinger af tilskud i TAS. Der har således ikke været funktionsadskillelse mellem

regnskabskontrollen og sagsbehandlere med ansvar for at oprette

betalingsanmodninger.

Manglende gennemgang af ændringer i stamdata

Vi har konstateret, at der i forbindelse med oprettelse og ændring af stamdata i TAS

ikke er implementeret en godkendelsesproces (four-eyes principle). Dermed har alle

administrative sagsbehandlere haft mulighed for at oprette eller ændre i stamdata,

uden at disse godkendes. Endvidere har der ikke været gennemgået logs over

ændringer.

Ledelsesgodkendelse ved tilskudsoprettelse

Frem til 2014 har der ikke eksisteret it-understøttet ledelsesgodkendelse af

tilskudsoprettelse i TAS. Efter implementering af ledelsesgodkendelse i TAS har det

efter det oplyste været muligt for superbrugere og sikkerhedsbrugere at tilsidesætte

ledelsens godkendelse.

Periodisk gennemgang af brugeradgang i it-systemerne

Der er ikke foretaget kontinuerlig gennemgang af roller og rettigheder i TAS. Dette

har betydet, at fem almindelige sagsbehandlere har haft privilegerede roller, der de

facto satte funktionsadskillelsen ud af kontrol.

Mulighed for at fravælge rykker for afsluttende regnskab

Mulighed for at fravælge automatisk rykkerprocedure for manglende regnskab fra

tilskudsmodtagere i TAS.

Verificering af stamdata

Utilstrækkelig kontrol og verificering af tilskudsmodtageres identitet og

stamoplysninger

Behandling af tilbagebetalinger af ubrugte tilskudsmidler

Utilstrækkelig kontrol med ubrugte tilskudsmidler, som blev tilbagebetalt af reelle

tilskudsmodtagere, idet den samme sagsbehandler kunne foretage regnskabskontrol,

anmode om returbetalingen og afslutte sagen. Sagsbehandleren kunne opgive hvilken

som helst bankkonto for tilbagebetaling af ubrugte tilskudsmidler.

Ingen gennemgang af tilskud, hvor initierende og godkendende

medarbejder er sammenfaldende

Der har ikke været implementeret kontrol af tilskud, som er oprettet og afslutningsvis

godkendt af en og samme person.

Forøget budgetramme i forbindelse med tilbagebetalinger i TAS

I forbindelse med tilbagebetalinger i TAS har beløbet indfundet på en interim-konto,

som sagsbehandlerne grundet den utilstrækkelige funktionsadskillelse var

opmærksom på. Dermed kunne sagsbehandlerne identificere ubrugte tilskudsmidler,

som kunne overføres via fiktive projekter eller tillægstilskud.

Manglende godkendelse af udbetalinger uden om TAS

Der er ikke implementeret ledelsesgodkendelse af manuelle udbetalinger.

Ingen systemmæssig kontrol af dokumentation i TAS

Der er ikke indarbejdet en systemkontrol i TAS, som sikrer, at påkrævet

dokumentation er arkiveret i systemet. Det har dermed været muligt at oprette samt

afslutte projekter, uden at den fornødne dokumentation har været til stede.

Formodet

anvendt af

Direkte

Indirekte*

Direkte

Indirekte*

Direkte

Indirekte**

Direkte

indirekte*

Direkte

Design af udbetalingsfil til økonomifunktionen

I forbindelse med førstegangsoverførsel til et nyt projekt er der ikke implementeret

effektiv kontrol af tilhørsforholdet af tilskudsmodtagers kontooplysninger.

Figur 4: Identificerede kontrolsvagheder i tilskudsadministrationen

Direkte

* Kontrolsvagheden har ikke været direkte benyttet af BN i forbindelse med udførelsen af de formodede besvigelser.

Til gengæld ville en effektiv kontrol heraf have forøget muligheden for at blive opdaget signifikant.

** Da der ikke har været implementeret validering af identiteten af tilskudsmodtagere, kan det ikke siges, om en sådan

kontrol ville have afdækket besvigelse. Dette vil afhænge af, hvorledes kontrollen ville blive implementeret, samt hvem

der skulle udføre den. Såfremt BN selv ville få ansvaret for udførelse af kontrollen, ville dette næppe have haft en effekt.

1.34

I perioden 2014-2018 har vi observeret en række tiltag til styrkelse af kontrolmiljøet, herunder

ledelsesmæssige kontroller som budgetgennemgang og udgiftsgennemgang, der har øget

muligheden for at opdage fejl og besvigelser. Implementeringen kan være medvirkende årsag til,

at antallet og størrelsen af formodede besvigelsestransaktioner i perioden fra 2014 til 2018 er

reduceret væsentligt, jf. Figur 4.

I september 2018 lukkede Socialstyrelsen TAS og stoppede udbetalingen til tilskudsmodtagere,

mens de, i samarbejde med eksterne rådgivere (PwC), gennemgik forretningsgange og

implementerede kompenserende kontrolforanstaltninger med henblik på at forebygge og opdage

eventuelle fremtidige besvigelser. TAS og udbetaling til tilskudsmodtagere er efterfølgende

genåbnet.

1.35

Gennemgang af bemærkninger fra Rigsrevisionen

1.36

Vi har modtaget Rigsrevisionens notat af 12. november 2018 omhandlende Rigsrevisionens

revisioner af tilskudsadministrationen på socialområdet i perioden 2002-2017. Notatet er

udarbejdet på baggrund af sagen om formodet svindel med tilskudsmidler og vedrører de

revisioner, som Rigsrevisionen har foretaget i perioden 2002-2017.

Vi har sammenholdt Rigsrevisionens bemærkninger fra deres notat med de af os identificerede

kontrolsvagheder og identificerede besvigelsesmetoder, anvendt af BN. Formålet med

sammenholdelsen har været:



at identificere yderligere kontrolsvagheder,

at bekræfte de anvendte besvigelsesmetoder og

dokumentere, om tilskudsadministrationen på socialområdet tidligere er gjort opmærksom på

kontrolsvagheder anvendt i forbindelse med besvigelserne.

1.37

Vi har forstået, at Rigsrevisionens notat indeholder de emner, som Rigsrevisionen har vurderet

relevante for den formodede svindel med tilskudsmidler. Der er således ikke tale om en

fuldstændig gennemgang af alle bemærkninger, som Rigsrevisionen har afgivet vedrørende

revision af tilskudsadministrationen i perioden 2002-2017.

årene har afgivet anbefalinger, som kunne bidrage til at begrænse eller helt stoppe besvigelserne.

På trods af ministeriet løbende har fulgt op, må det konstateres, at der kun er sket en delvis

opfølgning eller tiltag ikke er implementerede. Dette gælder særligt ledelsens reaktion på

svagheder inden for brugerrettigheder (2008), gennemgang af regnskaber og rapporter (2008,

2011, 2013, 2014, 2015 og 2016) og kontrol af betalinger (2008 og 2013).

1.38

På baggrund af vores gennemgang har vi konstateret, at Rigsrevisionen i flere tilfælde gennem

Besvigelsesmetoder

1.39

Samtlige formodede besvigelsestransaktioner er gennemført, ved at BN har foranlediget

overførsel af tilskudsadministrationens midler til egne konti.

besvigelsestransaktioner, således at risikoen for at blive afsløret er reduceret.

1.40

Vi har undersøgt de besvigelsesmetoder, BN har benyttet, for at skjule de formodede

1.41

Vores undersøgelse af besvigelsesmetoder er begrænset til perioden medio 2008 til 2018. Dette

fordi det for den forudgående periode ikke har været muligt at fastlægge de anvendte

besvigelsesmetoder, da man i denne periode har anvendt andre it-systemer i

tilskudsadministrationen, hvorfra det ikke har været muligt at genskabe tilstrækkeligt pålidelige

data. Vi formoder, at den primære besvigelsesmetode, der har været anvendt før 2008, har

bestået i, at BN har oprettet fiktive projekter, men dette har ikke kunnet verificeres.

Vi har sammenfattet en oversigt, der sammenstiller de af BN identificerede anvendte

fremgangsmåder med den beløbsmæssige udstrækning af de enkelte besvigelsesmetoder. Der er

i perioden medio 2008 til 2018 identificeret seks forskellige metoder, som er anvendt af BN til at

overføre tilskudsmidler. De seks metoder, en formodet historisk metode samt deres omfang er

sammenfattet i Figur 5 nedenfor:

Uregelmæssige overførsler og bevillinger

Periode

Tilskud

Besvigelsesmetode

Antal

overførsler

Antal

projekter

Beløb DKK

1.42

2013-2018

2016

2015

Reelle

Fiktive

(A) Uforbrugte tilsagn

(B) Reelle projekter

tilskudsmidler

(D) Fiktive

tillægstilskud

(E) Opsparede

tilskudsmidler

(F) Fiktive projekter

(G) Formodede fiktive

projekter

10.111.787

4.774.995

383.335

2014

Fiktive

4.180.044

2013-2014

Reelle

8.300.000

2008-2013

1993-2008

Fiktive

Formodede

fiktive

projekter

113

Ukendt

54.025.958

38.797.170

Total

120.573.288

Figur 5: Oversigt over identificerede metoder benyttet af BN i perioden 1993 til 2018.

1.43

De benævnte besvigelsesmetoder i Figur 5 overfor er defineret ved følgende:

A. Ved

uforbrugte tilsagn

forstås, at der er tildelt et tilskud til en legitim modtager, som

efterfølgende ikke har anvendt hele beløbet. Det resterende beløb er herefter blevet overført

til konti tilhørende BN. Denne metode er brugt i flere udgaver. I nogle tilfælde har BN

identificeret projekter, hvor modtagerne trods rykkere ikke har indsendt det materiale, der

har været en forudsætning for at få udbetalt tilskuddet, hvorfor de afsatte tilskudsmidler ikke

er udbetalt. I andre tilfælde har BN enten i regnskabskontrollen selv identificeret

tilskudsmidler, som ikke er anvendt, eller BN har uretmæssigt givet afslag til modtagerne,

som anmodede om at kunne overføre tilskudsmidler til senere anvendelse, hvorfor

tilskudsmidlerne skulle bortfalde. Som konsekvens heraf er der opstået overskydende

tilskudsmidler, som er udgiftsført af tilskudsadministrationen, men ikke udbetalt. BN kunne

herefter overføre de resterende tilskudsmidler til egne konti. Før 2016 kontrollede

sagsbehandlerne de facto deres egne sager, mens BN efter 2016 fik tildelt ansvaret for

fordeling af regnskaber til regnskabskontrol.

Reelle projekter

er overførsler fra reelle projekter med legitime tilskudsmodtagere, hvor

der sker uretmæssige overførsler til BN’s bankkonti, uden at der er oprettet et fiktiv

tillægstilskud. Denne besvigelsesmetode afviger fra de andre metoder, idet overførslerne er

taget fra et reelt projekt. Endvidere fremgår det samlede tilskud direkte af finansloven, og

modtageren kendte således størrelsen på den samlede bevilling. Denne metode er anvendt i

forbindelse med fire transaktioner på i alt DKK 4.774.995. Af dette beløb returnerede BN i

2016 den ene betaling svarende til DKK 3,8 mio. til tilskudsadministrationens konto,

hvorefter tilskudsadministrationen udbetalte beløbet til den reelle tilskudsmodtager.

Tilbagebetalte tilskudsmidler

er midler, der har været returneret af en reel

tilskudsmodtager, og som følge heraf er tilbageført i TAS, hvormed budgetrammen er blevet

forhøjet. Herefter er tilskudsmidlerne uretmæssigt blevet overført til BN. Når Socialstyrelsen

modtog tilbagebetalinger af ubrugte tilskudsmidler fra tilskudsmodtagere, bogførtes disse på

en særskilt konto i Navision Stat. Herefter blev der fremsendt en liste over tilbagebetalte

tilskudsmidler til tilskudsadministrationen for afklaring. Tilskudsmidlerne blev dernæst

tilbageført i TAS ved forhøjelse af budgetrammen. En forhøjelse kræver godkendelse af en

medarbejder i økonomiafdelingen. Da budgetrammen sætter den øvre grænse for, hvor meget

det er muligt at udbetale i tilskud, har en forøgelse medført, at der opstod ledige

tilskudsmidler på budgetrammen. Der var således ingen forventning hos reelle

tilskudsmodtagere om, at den forhøjede budgetramme skulle udmøntes igen, ligesom de

ledige tilskudsmidler blev omkostningsført.

Fiktive tillægstilskud

er ekstra tilskud oprettet i forlængelse af et legitimt projekt, hvor

tillægstilskuddet er fiktivt, og alle tilskudsmidler vedrørende tillægstilskuddet er overført til

BN. BN har oprettet fiktive tillægstilskud til de eksisterende projekter. Vi har fået oplyst af

medarbejdere i tilskudsadministrationen, at alle administrative sagsbehandlere i 2014 kunne

oprette tilskud uden godkendelse. I forbindelse med oprettelsen af tillægstilskud blev den

almindelige regnskabskontrol fravalgt i TAS af BN. Dermed blev risikoen for, at besvigelsen

ville blive opdaget i den afsluttende regnskabskontrol, minimeret.

Opsparede tilskudsmidler

kendetegnes ved, at den reelle tilskudsmodtager ikke har

modtaget det fulde beløb, som de var berettiget til, over en årrække. Herefter blev

tilskudsmidlerne overført til efterfølgende år. Da den reelle tilskudsmodtager enten ikke har

opdaget fejlen eller haft kendskab til det korrekte beløb, har det været muligt for BN at

overføre tilskudsmidlerne til egne bankkonti. Vi har konstateret, at BN i perioden 2013-2014

anvendte en metode, hvorved opsparing af uforbrugte tilskudsmidler blev overført til BN’s

private bankkonti. Denne metode har været anvendelig grundet manglende

regnskabskontrol. Metoden er benyttet i forbindelse med en tilskudsmodtager, hvor BN alene

havde en høj grad af styring over sagsbehandlingen for denne tilskudsmodtager. Den

formodede besvigelse har været mulig, da tilskudsmodtageren i nogle år fik udbetalt mindre

end årets bevilling på finansloven. De ubrugte tilskudsmidler, som ikke blev udbetalt, blev

herefter akkumuleret over en årrække som en opsparing, hvorefter BN overførte midlerne til

sig selv.

Fiktive projekter

er ikke-eksisterende eller fejloprettede projekter, som er anvendt til at

overføre det tildelte tilskud til BN’s bankkonti. I disse tilfælde forefindes der ikke reel

dokumentation. De formodede besvigelser er gennemført, ved at BN enten har oprettet fiktive

projekter eller anvendt fejloprettede projekter. I forbindelse med de fiktive projekter har BN

oprettet tilskud, som er fratrukket den eksisterende budgetramme over ledige tilskudsmidler.

Midlerne stammer fra de overordnede rammebevillinger. Grundet manglende

dokumentation kan det ikke bekræftes, at der udelukkende har været tale om fiktive

projekter, eller om der i nogle tilfælde er tale om legitime projekter, som er blevet udnyttet.

G. Formodede fiktive projekter

vedrører perioden 1993-2008, hvor det ikke har været

muligt at fremskaffe pålidelige data til etablering af fremgangsmåden for mistænkelige

besvigelser.

1.44

Vi har nedenfor illustreret den tidsmæssige fordeling af besvigelserne med de beløb, der er

overført og fordelt på de forskellige besvigelsesmetoder. Figur 6 nedenfor viser de bruttobeløb,

der enten er overført eller forsøgt overført, og tager således ikke hensyn til fejloverførsler eller

gennemførte tilbagebetalinger. Årsagen til dette er, at disse overførsler/betalinger betragtes som

værende en del af den samlede besvigelse og derfor fortsat har en besvigelsesmetode tilknyttet.

Figur 6 tager sit udgangspunkt i 1993, idet det er der, de første formodede besvigelser kan

påvises. Selve analysen af besvigelsesmetoden påbegyndes som beskrevet ovenfor i år 2008,

hvorfor besvigelsesmetoden før 2008 er ukendt, omend den formodes at være ”fiktive projekter”.

Figur 6: Oversigt over den tidsmæssige fordeling af besvigelserne i perioden 1993-2018.

1.45

På baggrund af vores analyser kan vi konstatere, at BN har benyttet sig af minimum seks

forskellige besvigelsesmetoder til at dække over de formodede besvigelsestransaktioner.

Ændringer i tilskudsadministrationens organisatoriske placering samt de ændrede

forretningsgange har ikke fuldt ud forhindret de formodede besvigelser. Endvidere bemærkes

det, at der i perioden efter 2015 ikke er identificeret formodede besvigelser, der er klassificeret

som fiktive tilskud, hvilket sammenholdt med den lavere beløbsmæssige størrelse af de

formodede besvigelser kan indikere, at de foretagne stramninger i tilskudsadministrationen har

haft en effekt.

2 Baggrund

2.1

I forbindelse med regnskabskontrol af en tilskudsmodtager i august 2018 blev Socialstyrelsen

opmærksom på en difference på DKK 69.047 mellem det udbetalte beløb i henhold til TAS og

tilskudsmodtagerens regnskab. Socialstyrelsen iværksatte på den baggrund en intern

undersøgelse, som resulterede i, at en medarbejder fra tilskudsadministrationen (i det følgende

benævnt BN) blev politianmeldt (25. september 2018) og efterfølgende bortvist (26. september

2018).

PwC blev på foranledning af den interne undersøgelse anmodet om at foretage en uafhængig

undersøgelse af sagen. Med henvisning til aftalebrev af 9. oktober 2018 mellem PwC og

Socialstyrelsen har vi foretaget en ekstern uafhængig undersøgelse af:

a) Omfanget af potentielle besvigelser foretaget af BN for perioden 1977-2018

b) Gennemgang af kontrolmiljøet i tilskudsadministrationen

c) Formodede besvigelsesmetoder anvendt af BN.

2.2

Rapportopbygning

2.3

For at besvare de i afsnit 2.2 beskrevne problemstillinger har vi struktureret rapporten i

nedenstående kapitler med følgende formål:

Kapitel 1 indeholder et resume af rapportens væsentligste resultater og er således et sammendrag

af rapportens analyser.

Kapitel 2 indeholder baggrunden for undersøgelsen samt rapportopbygning.

Kapitel 3 indeholder en gennemgang af opgavens omfang, metode og afgrænsninger. Kapitlet

indeholder en overordnet præsentation og vurdering af de tilgængelige data, hvorpå rapportens

analyser er udarbejdet.

Kapitel 4 indeholder den direkte besvarelse til afsnit 2.2 pkt. a), hvor selve omfanget af BN’s

formodede besvigelse identificeres. Dette kapitel tager udgangspunkt i de i kapitel 3

præsenterede datatyper.

Kapitel 5 indeholder en gennemgang af det historiske kontrolmiljø i tilskudsadministrationen

med henblik på at identificere svagheder i kontrolmiljøet, der ville kunne udnyttes til at foretage

uregelmæssige udbetalinger. Formålet med kapitlet er at skitsere mulige formodede

besvigelsesmetoder, som potentielt kunne være anvendt og kapitlet bidrager således til

besvarelsen af afsnit 2.2 pkt. b).

Kapitel 6 indeholder en gennemgang af Rigsrevisionens bemærkninger for perioden 2002-2017.

Gennemgangen har til formål at afklare, hvorvidt de identificerede kontrolsvagheder har været

kommunikeret på et tidligere stadie. Kapitlet er medvirkende til at kvalificere tidsperspektivet

for nogle af vores identificerede kontrolsvagheder. Kapitlet bidrager således til besvarelsen af

afsnit 2.2 pkt. b).

7 indeholder en detaljeret gennemgang af de identificerede formodede

besvigelsesmetoder, som BN formodes at have benyttet. Vi har her stikprøvevist testet de

uretmæssige transaktioner til BN’s egne konti og detaljeret beskrevet BN’s fremgangsmåde.

Kapitlet indeholder dermed en direkte besvarelse til afsnit 2.2 pkt. c).

2.4

2.5

2.6

2.7

2.8

2.9

2.10

Kapitel

2.11

Kapitel 8 indeholder vores gennemgang af BN’s data, herunder arbejdsrelateret e-mailkonto og

personligt netværksdrev. Kapitlet oplister således de fund vi har identificeret i forbindelse med

vores systematiske gennemgang af de modtagne data og giver dermed en højere grad af sikkerhed

for de identificerede formodede besvigelsesmetoder.

Samtlige bilag indeholdende understøttende dokumentation for analysens konklusioner fremgår

af det særskilte bilagshæfte.

For hvert kapitel er det gældende, at der indledes med en introduktion til kapitlets formål samt

en sammenfatning af hovedpointer. Herefter følger de underliggende analyser, som anskuer

problematikken fra flere vinkler for at højne kvaliteten af vores beviser.

2.12

2.13

Kort om tilskudsadministrationen

2.14

Tilskudsadministrationen har siden medio 2015 været placeret i Socialstyrelsen, men har i

forbindelse med administrative ændringer i centraladministrationen under skiftende regeringer

organisatorisk været placeret under flere forskellige ministerier og styrelser. Baseret på

forespørgsler i Børne- og Socialministeriets departement, Socialstyrelsen samt i Rigsarkivet er

tilskudsadministrationens placering i perioden 1977-2018 som specificeret i Figur 7 nedenfor.

Det har i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende rapport ikke været muligt at fastslå

tilskudsadministrationens placering i perioden 1990-1992.

1977-1990

1992-1998

januar 1998-2002

februar 2002

Tilskudsadministrationen (den daværende puljeadministration) er med stor

sandsynlighed placeret i Socialstyrelsen i hele perioden.

Tilskudsadministrationen flytter ind i det daværende Socialministeries departement.

Tilskudsadministrationen flyttes til Den sociale Sikringsstyrelse.

Tilskudsadministrationen flyttes til departementet, men bliver fysisk siddende i

Sikringsstyrelsen til juni 2002.

I forbindelse med etableringen af Velfærdsministeriet (ressortændring af 23.

november 2007) flyttes tilskudsadministrationen til Sikringsstyrelsen.

Tilskudsadministrationen flyttes til det daværende Socialministeries departement.

Tilskudsadministrationen flyttes til Socialstyrelsen.

januar 2008

april 2009

Medio august 2015

Figur 7: Organisatorisk placering af tilskudsadministrationen.

2.15

I størstedelen af sin ansættelse fra 1977 har BN arbejdet med puljeadministration og har således

gennem flere år opnået et indgående kendskab til forretningsgange, it-systemer samt interne

kontrolforanstaltninger i forbindelse med ansøgning, tildeling og registrering, udbetaling samt

overvågning af tilskudsmidler. Det antages, at denne viden har været en medvirkende årsag til,

at de formodede uregelmæssige udbetalinger har kunnet finde sted gennem en lang årrække uden

at blive opdaget.

Tilskudsmidlerne udmøntes gennem ansøgningspuljer og direkte driftstilskud til navngivne

organisationer.

identificerede

formodede

uregelmæssige

udbetalinger

tilskudsadministrationen for perioden 1993-2018 vedrører misbrug af tilskudsmidler, som var

allokeret til ansøgningspuljer eller driftstilskud.

2.16

2.17

Tilskudsadministrationen varetager 30-40 ansøgningspuljer årligt samt driftstilskud til 60-70

forskellige navngivne organisationer for en samlet værdi af ca. DKK 1 mia.

Tilskudsadministrationen modtager årligt mellem 1.500-1.800 ansøgninger til en samlet

ansøgningssum på cirka DKK 2 mia. Heraf modtager cirka halvdelen af ansøgerne et tilskud.

Tilskudsadministrationen har løbende ca. 2.500 aktive tilskudssager, hvorfra

tilskudsadministrationen årligt modtager ca. 1.000 regnskaber og 700 rapporter, der skal

sagsbehandles.

Forløbet frem til regnskabskontrollens formodning om uregelmæssigheder i

tilskudsadministrationen

2.18

august 2018 identificerede Socialstyrelsens regnskabskontrol uregelmæssigheder i

tilskudsmodtagernes indsendte regnskaber. Dette afsnit beskriver kort forløbet, der førte til

opdagelsen af de formodede uregelmæssige udbetalinger i tilskudsadministrationen:

Første afvigelse ved kontrol af tilskudsmodtagers regnskab

2.19

Den 23. juni 2014 indsendte en tilskudsmodtager en ansøgning om tilskudsmidler via

ansøgningsportalen. Ansøgningen blev godkendt, og der blev oprettet et tilskud i TAS, som

gennemgik de ledelsesmæssige godkendelsesprocedurer. Det samlede tilskud udgjorde DKK

3.043.856.

perioden 19. august 2015 til 20. november 2017. Herudover blev der den 12. november 2017

foretaget en overførsel til BN’s bankkonto på DKK 69.047, således at de samlede udbetalinger

svarede til det afsatte tilskud.

2.20

Herefter blev der udbetalt DKK 2.974.809 til tilskudsmodtageren med i alt 17 overførsler i

2.21

I forbindelse med Socialstyrelsens rutinemæssige regnskabskontrol for tilskuddet blev der i

august 2018 af en administrativ medarbejder identificeret en difference på DKK 69.047 mellem

det udbetalte beløb i henhold til TAS samt tilskudsmodtagerens regnskab, svarende til

differencen overført til BN’s konto. Tidligere regnskabskontroller har været udført af BN selv,

men denne regnskabskontrol blev udført af en anden sagsbehandler. Det bemærkes, at BN på

daværende tidspunkt var fraværende fra arbejdspladsen.

hvori denne blev anmodet om at bekræfte, at der i 2017 blev modtaget i alt DKK 950.000, samt

at denne i alt havde modtaget DKK 3.043.856 i forbindelse med projektet. På baggrund af den

efterfølgende korrespondance med tilskudsmodtageren blev det klart, at tilskudsmodtageren

ikke havde modtaget det fulde beløb for 2017 på DKK 950.000.

2.22

Grundet differencen sendte den administrative sagsbehandler en mail til tilskudsmodtageren,

2.23

Ved den efterfølgende gennemgang af overførslerne meddelte tilskudsmodtageren, at overførslen

på DKK 69.047 ikke var blevet overført til tilskudsmodtagerens bankkonto. Den pågældende

overførsel var i stedet blevet overført til et registreringsnummer tilhørende Danske Bank i

Hvidovre.

2.24

Socialstyrelsen iværksatte en intern undersøgelse af denne og andre sager, hvor der var sket

udbetaling til den pågældende bankkonto. Den 19. september 2018 blev det konstateret, at der

var sket ændringer af bankkontonumre i stamdataoplysningerne, og at disse ændringer var

foretaget af BN.

Anden afvigelse ved kontrol af tilskudsmodtagers regnskaber

2.25

2014 modtog tilskudsadministrationen via portalen en ansøgning fra en anden

tilskudsmodtager. Ansøgningen blev imødekommet, og der blev oprettet et tilskud i TAS på DKK

3.083.480. Tilskuddet løb over perioden 2014-2017.

11. september 2018 blev tilskudsadministrationen kontaktet telefonisk af

tilskudsmodtageren, som oplyste, at denne havde indsendt et regnskab for tilskud modtaget i

2017, og at man ønskede at tilbagebetale uforbrugte tilskudsmidler.

forbindelse med Socialstyrelsens regnskabskontrol opdagede den administrative

sagsbehandler, at der var en difference mellem det beløb, der var indsendt regnskab for, og

beløbet, som i henhold til TAS, var blevet udbetalt. Dermed var de uforbrugte tilskudsmidler,

som skulle tilbagebetales, DKK 68.743 højere, end hvad tilskudsmodtageren selv havde oplyst.

DKK 68.743 ikke var modtaget af tilskudsmodtageren. Ved kontrol af overførslerne blev det

konstateret, at overførslen var tilgået samme konto, som var anvendt ved den første

uregelmæssighed, der er beskrevet i afsnittene 2.19-2.24. Overførslen blev herefter inddraget i

den interne undersøgelse.

2.26

Den

2.27

2.28

I den efterfølgende korrespondance med tilskudsmodtageren blev det klart, at overførslen på

3 Opgavens omfang og metode

Opgavens omfang og periodiske afgrænsning

3.1

Med henvisning til aftalebrev af 9. oktober 2018 mellem PwC og Socialstyrelsen har vi foretaget

en ekstern undersøgelse for Socialstyrelsen af muligt økonomisk misbrug af tilskudsmidler i

tilskudsadministrationen.

Vi har udført de i aftalebrev af 9. oktober 2018 beskrevne handlinger med henblik på at undersøge

og afklare hændelsesforløbet omkring misbrug af tilskudsmidler, samt hvorledes et sådant

økonomisk misbrug har kunnet finde sted. Ydermere er der foretaget en undersøgelse af

omfanget af det økonomiske misbrug i tilskudsadministrationen for perioden 1977-2018. Vi har

tilrettelagt og udført undersøgelsen med henblik på at fremstille vores observationer i kapitel 4-

8. Vores benyttede metode og grundlag for undersøgelsen beskrives i nærværende kapitel 3.

Undersøgelsesperioden var oprindeligt aftalt til at dække perioden fra 1977 til 2018, men grundet

mangel på kvalificeret datagrundlag (jf. nærværende metodeafsnit) har vi koncentreret

undersøgelsen omkring perioden 1993 til september 2018. Dette er sket efter aftale med

Socialstyrelsen.

Det faktum, at der ikke er identificeret uregelmæssige udbetalinger i perioden 1977-1992, er ikke

et udtryk for, at vi har afkræftet uregelmæssige udbetalinger for denne periode, men udelukkende

et udtryk for, at datakvaliteten har været af så ringe kvalitet, at det ikke har været praktisk muligt

at undersøge perioden. Vi ved således ikke, hvorvidt der har fundet uregelmæssige udbetalinger

sted i perioden 1977-1992.

3.2

3.3

3.4

Afgrænsning

3.5

Vores arbejde har alene været omfattet af de handlinger og analyser, som beskrives i denne

interne rapport, og er baseret på de informationer, som er gjort tilgængelige for os frem til datoen

for denne interne rapports aflevering. Eventuelle ændringer til omstændigheder efter denne dato

vil kunne påvirke de identificerede forhold, som beskrives i rapporten, hvorfor vi forbeholder os

retten til at frembringe nye forhold, konklusioner og anbefalinger til rapporten, hvis det vurderes

nødvendigt, baseret på faktuelle forhold, som måtte komme til vores kendskab efter datoen for

udarbejdelsen den interne rapport.

I det omfang rapporten omtaler juridiske forhold, skal disse ikke anses som en juridisk

fortolkning af forholdene. Socialstyrelsen er ansvarlige for at fastslå den juridiske anvendelighed

af de identificerede forhold og iværksætte mulige tiltag på den baggrund.

Vores undersøgelse har inkluderet en gennemgang af store mængder økonomiske data, e-mails

og anden data baseret på søgeord og dataanalyser. Som følge af anvendelsen af søgeord og

dataanalyser som grundlag for undersøgelsen kan det ikke udelukkes, at det tilgængelige

materiale og data kan indeholde indikationer eller beviser vedrørende formålet for

undersøgelsen, som ikke er identificeret som led i undersøgelsen.

Som statsautoriserede revisorer er vores arbejde omfattet af gældende etiske regler for revisorer,

herunder krav om overholdelse af de fundamentale principper om integritet, objektivitet,

professionelle kompetencer og fornøden omhu, fortrolighed samt professionel adfærd. Vores

arbejde er ikke omfattet af den danske revisorlov og omfatter derfor ikke en revision eller et

3.6

3.7

3.8

review i overensstemmelse med revisionsstandarder, hvorfor der heller ikke afgives review- eller

revisionsmæssig sikkerhed.

3.9

Det forhold, at Socialstyrelsens medarbejdere, kurator i Anna Britta Troelsgaard Nielsen under

konkurs (kurator), Implement Consulting Group, Moderniseringsstyrelsen, Formpipe Software,

Statens Administration, Skatteministeriet, Skatteministeriets leverandører og Rigsarkivet har

assisteret os med frembringelse af informationer og økonomidata som led i undersøgelsen af

BN’s formodede økonomiske misbrug af tilskudsmidler, indeholder en principiel risiko for, at de

modtagne informationer samt materialer ikke er fuldstændige. Det bemærkes dog, at et sådant

samarbejde er normalt og nødvendigt i denne type af undersøgelser.

videregives til tredjemand uden vores forudgående skriftlige accept. Dette er dog ikke til hinder

for, at Socialstyrelsen kan opfylde deres forpligtelser i henhold til gældende dansk lovgivning. I

sådanne tilfælde skal PwC underrettes om en eventuel kopiering eller videregivelse.

3.10

Rapporten er alene udarbejdet til internt brug for Socialstyrelsen og må ikke kopieres eller

3.11

PwC påtager sig ikke ansvar over for tredjemand, der måtte få adgang til rapporten.

Socialstyrelsen skal holde PwC, PwC’s medarbejdere og partnere skadesløs for ethvert krav, tab,

omkostning mv., som PwC måtte pådrage sig over for tredjemand som følge af Socialstyrelsens

misligholdelse af aftalen.

Metode

3.12

Nærværende afsnit beskriver, hvilke datakilder der er indhentet og anvendt i forbindelse med

rapportens udførte dataanalyser, samt hvilke periodebegrænsninger der gælder for de respektive

datakilder. Endvidere beskrives det, hvorledes de forskellige datakilder er behandlet og

sammenkørt, med henblik på at opgøre omfanget af uregelmæssige udbetalinger i perioden 1977-

2018 i kapitel 4.

Anvendte datakilder

3.13

Historisk har der været to økonomistyringssystemer til håndteringen af udbetalinger, herunder

Navision Stat og Statens Centrale Regnskabssystem, SCR. Endvidere har der også eksisteret to

systemer til håndteringen af sagsbehandlingsprocessen; TAS og det puljeadministrative system,

PAS.

Perioden, de enkelte it-systemer dækker, er illustreret ved Figur 8 nedenfor:

3.14

Figur 8: Oversigt over tilskudsadministrationens it-systemer og i hvilken periode, de har været anvendt

3.15

Rigsarkivet har oplyst, at sagsbehandlingen, før PAS blev taget i drift i 1993, har været

papirbaseret. Yderligere har Rigsarkivet oplyst, den siddende minister formentlig har godkendt

bevillingerne sag for sag i perioden 1977-1988. Det vil dog kræve en arkivundersøgelse hos

Rigsarkivet for at kunne klarlægge disse forhold yderligere. Dette forhold er ikke undersøgt

yderligere af hverken PwC eller Rigsarkivet.

3.16

I følgende underafsnit

tilskudsadministrationens

hvilke øvrige datakilder,

undersøgelse.

om anvendte datakilder beskrives i afsnit 3.17 - 3.31

anvendte økonomisystemer, og i afsnit 3.32 - 3.40 beskrives

sagsbehandlingssystemer. Endvidere beskrives i afsnit 3.41 - 3.64

der er indhentet og anvendt i forbindelse med nærværende

Økonomisystemer

Navision Stat (2002-2018)

3.17

Data fra økonomisystemet Navision Stat er indhentet med henblik på at identificere

udbetalinger af tilskud fra tilskudsadministrationen til BN’s bankkonti i perioden 2002-2018.

Navision Stat er en videreudvikling af økonomisystemet MS Dynamics NAV og er

Socialstyrelsens generelle økonomisystem, som bl.a. håndterer bogføring samt

kreditorbetalinger. Ved oprettelse af tilskud til tilskudsmodtagere indeholder Navision Stat

udbetalingsoplysninger til tilskudsadministrationens bankforbindelser, der overfører tilskuddet

til tilskudsmodtagerens bankforbindelse.

Navision Stat indeholder to bogføringskredse relateret til administrationen af tilskud, herunder

den regnskabsmæssige bogføring i forhold til de finanslovsbestemte puljer (bogføringskredsen

DEP) og den regnskabsmæssige bogføring i forhold til udlodningsmidler (bogføringskredsen

TIPS), som begge administreres af tilskudsadministrationen.

udbetaling identificeret i DEP-bogføringskredsen starter den 21. oktober 2002. Navision Stat

indeholder ikke udbetalingsdata for perioden før 2002, hvilket medfører, at formodede

besvigelsesomfang ved hjælp af data fra Navision Stat er begrænset til perioden efter 2002.

3.18

3.19

3.20

Første udbetaling identificeret i TIPS-bogføringskredsen starter den 4. januar 2002 og første

3.21

Navision Stat-regnskaberne DEP og TIPS er integreret med TAS, hvor skyldige kreditposter og

kreditor stamdata, herunder betalingsoplysninger, automatisk overføres fra TAS til Navision

Stat, når udbetalinger af tilskud er godkendt i TAS.

til-én-kopi (backup) af den bagvedliggende database blev foretaget. For beskrivelse af anvendte

tabeller fra Navision Stat, se bilag 1.

3.22

Navision Stat-data er indhentet af Moderniseringsstyrelsen den 28. september 2018, hvor en én-

3.23

Vi har i forbindelse med gennemgang af Socialstyrelsens it-systemer identificeret en yderligere

Navision Stat-database, der indeholder bogføringskredse for ”Frivilligrådet”, ”Servicestyrelsen”

og ”Rådgivning og Udredning”, hvor der, jf. Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning i

Socialstyrelsen, ikke er integrationer fra TAS til disse regnskaber. Regnskabet ”Servicestyrelsen”

anvendes til driftsmæssige formål, og regnskabet ”Rådgivning og Udredning” har en integration

til fagsystemet VIAS. Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning har hertil oplyst, at ingen af

regnskaberne er relateret til administrationen af tilskud.

3.24

Den yderligere Navision Stat database er ligeledes indhentet med samme formål om at

identificere udbetalinger af tilskud fra tilskudsadministrationen til BN’s bankkonti.

3.25

De yderligere Navision Stat-data er indhentet af Moderniseringsstyrelsen den 11. december 2018,

hvor en én-til-én-kopi (backup) af den bagvedliggende database blev foretaget.

Statens Centrale Regnskabssystem (SCR, 1977-2002)

3.26

Data fra Statens Centrale Regnskabssystem, SCR, og Nyt SCR er indhentet med henblik på at

identificere udbetalinger af tilskud fra tilskudsadministrationen til BN’s bankkonti for perioden

fra 1977 til 2002.

3.27

Statens Centrale Regnskabssystem, SCR, var statens økonomisystem i perioden 1977-2002. SCR

indeholdt regnskabsdata for perioden 1977-1993, hvor økonomisystemet ”Nyt SCR” blev

implementeret og anvendt frem til implementeringen af Navision Stat i 2002. Begge systemer

benævnes i nærværende rapport som SCR.

3.28

SCR blev anvendt i forbindelse med tilskudsudbetalinger, hvor data blev sendt til statens

bankforbindelser, der gennemførte betalingerne til tilskudsmodtagerne. Hvorvidt alle

betalingerne blev håndteret i SCR er behæftet med usikkerhed, idet systemet ikke længere er i

drift, og kun få medarbejdere kan huske SCR. Rigsarkivet oplyser, at man ikke kan udelukke

muligheden for, at der har eksisteret andre, ældre udbetalingssystemer sideløbende med SCR.

3.29

Ved gennemgang af dokumentation for SCR kan det konstateres, at systemet har indeholdt et

kreditormodul, herunder oplysninger vedrørende kreditorers betalingsoplysninger, betalings-

metoder samt fejlbeskeder i forbindelse med bl.a. betalinger, hvilket indikerer, at betalinger er

forgået via SCR.

3.30

Med hjælp fra Rigsarkivet har PwC undersøgt fire arkivalier fra finansårene 2002, 1998, 1997 og

1992 med henblik på at vurdere anvendeligheden af SCR-data. Arkivalierne indeholder ikke en

én-til-én-kopi af SCR-systemets database, men kun udvalgte data, herunder finanslovsbestemte

konti, delregnskaber og sumposter. Dette skyldes, at Rigsarkivet udelukkende bevarer

information af ”bevaringsværdig karakter”.

3.31

Arkivalierne indeholder ikke det føromtalte kreditormodul, herunder betalingsoplysninger eller

betalingstransaktioner. Derfor er det med udgangspunkt i data fra SCR ikke muligt at identificere

tilskudsadministrationens transaktioner til identificerede bankkonti tilhørende BN i perioden

1977-2002.

Sagsbehandlingssystemer

Tilskudsadministrativt system, TAS (2008-2018)

3.32

Data fra TAS er indhentet med henblik på at påføre journalnumre til udbetalingstransaktioner,

da journalnumre som udgangspunkt ikke findes i Navision Stat. Journalnumrene er unikke for

hver enkel sag og anvendes til at fastslå udbetalinger for de enkelte sager.

3.33

TAS-systemet, som fortsat anvendes i dag, blev sat i drift i 2008. Systemet understøtter

tilskudsadministrationens sagsbehandlingsproces, herunder styring af tilskudsmodtagere, der

ofte er kreditorer, betalingsoplysninger, ansøgninger og bevillinger.

3.34

Når en bevilling er godkendt i TAS, overføres oplysning om skyldige kreditorposter og

kreditoroplysninger, herunder betalingsoplysninger, automatisk til Navision Stat, som håndterer

den regnskabsmæssige bogføring og tilskudsudbetaling.

3.35

TAS-data er indhentet af Socialstyrelsen den 30. september 2018, hvor en én-til-én-kopi

(backup) af den bagvedliggende database blev foretaget. For beskrivelse af anvendte tabeller fra

TAS, se bilag 1.

Det puljeadministrative system, PAS (1993-2008)

3.36

Det puljeadministrative system, PAS, blev anvendt i perioden 1993-2008 og var forgængeren til

TAS. Systemet understøttede centraladministrationen og håndteringen af tilskudsmodtagere,

herunder betalingsoplysninger, på tilsvarende vis som i TAS-systemet. Da PAS-systemet ikke

længere er i drift, er der med hjælp fra Rigsarkivet, indhentet følgende tre arkivalier:



Arkivalie 000.10.508 indeholder data for perioden 1988-1992

Arkivalie 000.10.193 indeholder data for perioden 1993-1999

Arkivalie 000.11.795 indeholder data for perioden 2000-2006.

3.37

PAS blev taget i drift i 1993 og i overgangsperioden hertil, blev igangværende sager og aktive

puljer indtastet og oprettet i PAS, hvorfor data i førstnævnte arkivalie (000.10.508) indeholder

data dateret før 1993, hvor PAS blev taget i drift. Det skal derfor bemærkes, at data fra før 1993 i

PAS formentlig er ufuldstændige.

3.38

Arkivalierne indeholder ikke en én-til-én-kopi af PAS-databasen, men kun udvalgte tabeller med

data vedrørende en sags stamoplysninger, behandlingen af sager, herunder foretagne bevillinger

samt interessentoplysninger. Arkivalierne indeholder ikke betalingstransaktionsdata eller

udbetalingsoplysninger, der angiver størrelsen af faktiske udbetalinger eller hvilke konti,

tilskuddene er overført til. Dette er bekræftet af Rigsarkivet på mødet mellem PwC og Rigsarkivet

den 8. november 2018.

3.39

Data fra PAS kan således ikke umiddelbart bruges til at identificere udbetalinger til identificerede

konti tilhørende BN, men kan benyttes til at identificere bevillinger af tilskud til sager, der er

relevante i forhold til undersøgelsen.

3.40

For beskrivelse af anvendte tabeller fra PAS, se bilag 1

Øvrige datakilder

3.41

Foruden data fra økonomi- og sagsbehandlingssystemerne er der indhentet yderligere data til

brug for undersøgelsen, hvilket indbefatter oplysninger fra Skatteministeriet, vedrørende BN’s

bankkonti samt reelle ejere af bankkonti anvendt til tilskudsudbetalinger i perioden 2002-2018.

Endvidere er der indhentet bankkontoudtog for BN’s bankkonti for så vidt muligt til verificering

af udbetalinger fra tilskudsadministrationen til BN’s private konti.

BN’s kontonumre og kontoudtog

3.42

Vores undersøgelse af uregelmæssige udbetalinger tager udgangspunkt i bankkonti tilhørende

BN med henblik på at identificere udbetalinger fra tilskudsadministrationen til BN’s bankkonti,

hvor konti er anvendt til at gennemsøge udbetalingsdata indeholdt i Navision Stat for at

identificere udbetalinger til BN’s konti.

3.43

Bankkontoudtog er indhentet med henblik på at verificere, at udbetalingen er gennemført,

hvilket giver den højeste grad af sikkerhed for, at udbetalingen faktisk er gennemført til konti ejet

af BN, idet der således er tale om dokumenterbare forhold.

3.44

Vi har rekvireret cpr-søgninger hos Skatteministeriet, og vi har den 30. januar 2019 modtaget

dataudtræk fra BN’s ind- og udlånskonti, depoter og pensionskonti for perioden 2003-2018.

Oplysninger vedrørende 2018 er leveret af Skatteministeriet med forbehold for, at oplysningerne

endnu ikke er endelige og derfor kan være ufuldstændige.

3.45

Via kurator har vi modtaget BN’s kontooversigter og kontoudtog fra Nordea og Danske Bank, og

ud fra disse er der identificeret yderligere ind- og udlånskonti. Der er modtaget kontoudtog for

37 forskellige konti, se bilag 2. For en samlet oversigt over BN’s 66 identificerede konti, se bilag

3.46

Det kan ikke udelukkes, at der ud over de 66 identificerede konti eksisterer yderligere bankkonti,

som PwC ikke har opnået kendskab til. Derfor kan der potentielt være overført tilskudsmidler til

andre af BN’s konti uden vores kendskab.

Kontoejeroplysninger

3.47

I forbindelse med den interne undersøgelse har Skatteministeriet leveret oplysninger om reelle

ejere af bankkonti anvendt til udbetalinger fra tilskudsadministrationen med formålet at

bestemme omfanget af udbetalinger til reelle kontoejere, og herunder bankkonti som ejes af BN.

3.48

Disse oplysninger, der indledningsvis var udleveret til PwC af Socialstyrelsen, indeholder

kontoejeroplysninger vedrørende ind- og udlånskonti, men indeholder ikke historiske data i

forhold til, hvis konti skifter ejer over tid.

3.49

Da der er formodning om, at der eksisterer tilfælde hvor konti skifter ejere i løbet af perioden

2002 til 2018, har vi i samarbejde med Skatteministeriet indhentet historisk korrekte

kontoejeroplysninger, der verificerer disse forhold. Desuden er oplysningerne indhentet på

baggrund af datakilder hos Skatteministeriet der indeholder kontoejeroplysninger for konti hvor

det er muligt at overføre midler til og ikke kun ind- og udlånskonti. Ud over allerede

identificerede kontotyper, herunder ind- og udlånskonti, har Skatteministeriet yderligere

identificeret, at det er muligt at overføre tilskudsmidler direkte til privattegnede

pensionsordninger samt investeringsdepotkonti, hvorfor disse systemer ligeledes er gennemsøgt

efter relevante kontoejeroplysninger.

3.50

Ovenfornævnte systemer indeholder informationer om reelle ejere af bankkonti for selskaber i

perioden 1993-2018 og for privatpersoner i perioden 2003-2018, og ved hjælp af disse

oplysninger kan man afdække tilfælde, hvor konti skifter ejer over tid, fx fra privatejede konti til

foreningsejede konti.

3.51

Oplysningerne er indhentet med henblik på at identificere eventuelle konti, hvor BN historisk

har ejet konti blandt andre ejere af samme konti, i foregående eller senere perioder og derfor ikke

var angivet i det indledningsvist udleverede dataudtræk.

kontonumre anvendt til udbetalinger hos tilskudsadministrationen i perioden 2002-2018,

herunder konti anvendt til manuelle betalinger og NemKonto-overførsler. Skatteministeriet har

suppleret PwC med oplysninger om reelle ejere af disse konti til brug for at identificere, hvem

tilskudsadministrationen reelt har udbetalt til.

3.52

PwC har leveret en liste til Skatteministeriet over alle ca. 6.200 identificerede registrerings- og

3.53

Skatteministeriet har i samarbejde med sin systemleverandør foretaget udsøgninger i deres

produktionssystemer på baggrund af registrerings- og kontonumre leveret af PwC. Dette er gjort

med henblik for at finde oplysninger om reelle ejere af konti.

Registreringsnummeroplysninger

3.54

For at kvalificere data er der til brug for undersøgelsen indhentet opgørelser over

registreringsnumre, herunder hvilke filialer og hovedbanker registreringsnumrene tilhører.

Oplysningerne er indhentet den 5. november 2018 via offentligt tilgængelige kilder, som er stillet

til rådighed af Nets på: https://www.nets.eu/dk-da/løsninger/Registreringsnumre.

Oplysningerne er anvendt til at bestemme, hvilke registreringsnumre der tilhører Danske Bank

filialer, for at relatere flest mulige kontoejere til tilskudsadministrationens udbetalinger.

Generel databehandling

3.55

Nærværende afsnit beskriver den generelle behandling af data, som dataanalyserne tager

udgangspunkt i. Dataanalysernes detaljer er beskrevet i efterfølgende kapitel 4 omhandlende

omfang.

3.56

Ekstraherede data fra Navision Stat og TAS er gendannet i PwC’s analysemiljøer og fremstår

komplette. Arkivalier for SCR- og PAS-systemer er indlæst i PwC’s analysemiljøer, hvortil det

skal bemærkes, at der under indlæsningen opstod få gennemgående, men mindre, fejl i relation

til oprettelse af fremmednøgler i tabeller. Fejlene anses som værende ikke-kritiske, da data ikke

er gået tabt under indlæsningen, og antallet af datapunkter i arkivalierne stemmer overens med

antallet af indlæste datapunkter. Dette er verificeret ved at sammenligne antallet af poster

angivet i arkivaliernes metadatatabeller med antallet af faktisk indlæste poster.

3.57

Figur 9 nedenfor illustrer hvorledes indhentede datakilder relaterer til hinanden. Pilene

illustrerer dataflowet fra TAS til Navision Stat. De andre relationer mellem bankfilialer, reelle

kontoejere og betalingsjournal er et udtryk for hvorledes vi har samkørt data fra forskellige

systemer til at assistere vores undersøgelse af omfanget.

Figur 9: Datasamkørsel af indhentede datakilder

3.58

Systemmæssigt oprettes og vedligeholdes kreditorer og deres betalingsoplysninger i TAS og

sendes automatisk til Navision Stat, efter bevillinger af tilskud er godkendt i TAS. Beløb til

udbetaling sendes ligeledes automatisk til Navision Stat som skyldige kreditorposter efter samme

godkendelse i TAS. Overførslen af data fra TAS til Navision Stat er indikeret med pile i Figur 9.

Journalnumre fremgår ikke af Navision Stat, men er i analysen påført ved at samkøre data fra de

to systemer.

3.59

Udbetalingstransaktionerne

findes i Navision Stats udbetalingsjournal, hvor der på

transaktionsniveau er påført oplysninger om bl.a. kreditornavn, registreringsnummer,

bankkonto, beløb og betalingsmetode. Ikke-bogførte beløb er frafiltreret udbetalingsjournalen.

systemet (NKS) som betalingsmetode, hvor der udbetales til cvr- og cpr-numre. Derfor er der

som udgangspunkt ikke påført udbetalingskonti på betalingstransaktioner i Navision Stat, når

NKS anvendes som betalingsmetode. NKS leverer et svar tilbage fra banken om konti, der faktisk

er udbetalt til, når NKS-betalingsmetoden anvendes. Med henblik på at identificere

betalingsoplysninger for så mange af tilskudsadministrationens udbetalinger som muligt, er

Navision Stats udbetalingsdata samkørt med svar fra NKS for at identificere kontonumre, hvor

de normalvist ikke fremgår på udbetalingstransaktionerne for NKS-udbetalinger. For beskrivelse

af anvendte tabeller fra Navision Stat, herunder NKS-tabeller, se bilag 1.

3.60

I forhold til betalingsmetoden så er flere udbetalinger i Navision Stat foregået med NemKonto-

3.61

Herudover er der ved anvendelse af manuelle kontooverførsler og manuelle betalinger af

indbetalingskort ligeledes ikke påstemplet betalingsoplysninger i Navision Stat. PwC har med

hjælp fra Center for Økonomi og Tilskud, påført betalingsoplysninger på manuelle

kontooverførsler, hvor Center for Økonomi og Tilskud på transaktionsniveau har oplyst

kontonumre anvendt til manuelle kontooverførsler. Det har ikke været muligt at indhente

betalingsoplysninger for manuelle betalinger af indbetalingskort.

til bemærkninger, og antallet af datapunkter efter indlæsningen er verificeret i forhold til antallet

i datakilderne.

3.62

Indlæsningen af data fra indhentede datakilder i PwC’s analysemiljøer har ikke givet anledning

3.63

Oplysninger om reelle ejere af bankkonti er samkørt med Navision Stats udbetalingsjournal, hvor

oplysningerne som udgangspunkt relateres til udbetalinger på baggrund af både registrerings-

og kontonummer samt år for udbetalingstransaktioner og indberetningsår hos Skatteministeriet.

3.64

I forbindelse med de indledende dataanalyser har Danske Bank via Fyns Politi oplyst, at alle

Danske Banks kontonumre er unikke på tværs af registreringsnumre. Derfor er resterende

udbetalinger forsøgt relateret til reelle kontoejere alene på baggrund af kontonummeret for alle

bankkonti tilhørende Danske Banks filialer. Bankkonti tilhørende Danske Bank er identificeret

ud fra offentligt tilgængelige oplysninger fra Nets, hvor alle konti tilhørende en Danske Bank filial

er identificeret på baggrund af opslag af registreringsnumre hos Nets. I samme forbindelse er det

forsøgt afklaret, hvorvidt dette forhold også er gældende for andre større banker, hvortil der har

været foretaget flest udbetalinger, men det har ikke været muligt at afklare dette forhold, hvilket

er medvirkende til, at der er findes udbetalinger til bankkonti, hvor de reelle ejere af de enkelte

bankkonti ikke kan identificeres.

4 Omfang af uregelmæssige

udbetalinger i perioden 1993-2018

4.1

Vores undersøgelse har til formål at identificere formodede uregelmæssige udbetalinger fra

tilskudsadministrationen til BN’s private bankkonti. Vi har i den forbindelse analyseret data fra

forskellige perspektiver for med størst mulig sikkerhed at afdække omfanget, og genbekræfte

identificerede overførsler i forskellige datasæt.

Vi har på baggrund af de indhentede data, nærmere beskrevet i kapitel 3, samlet identificeret

formodede uregelmæssige udbetalinger og bevillinger for i alt DKK 120.573.288 i perioden 1993

til 2018. Ud af disse har vi ved sammenholdelse til kontoudtog for BN’s bankkonti verificeret

formodede uregelmæssige udbetalinger på i alt DKK 115.166.628, fordelt over 298 udbetalinger,

Disse betalinger er indbetalt på seks konti hos Danske Bank og Nordea. De uregelmæssige

udbetalinger og bevillinger fremgår af Figur 10 nedenfor:

4.2

Figur 10: Uregelmæssige udbetalinger og bevillinger til BN’s identificerede bankkonti (i millioner kroner).

4.3

I ovenstående Figur 10 er de identificerede uregelmæssige udbetalinger og bevillinger over

perioden 1993 til 2018 illustreret og farveopdelt efter type. Ud fra de modtagne data har vi

identificeret det første forhold i juli 1993 og det seneste i januar 2018. Vi har tillige anført hvorfra

vi har identificeret betalingerne: verificeret i Navision Stat, yderligere konstaterede udbetalinger

på BN’s konto, tilbagebetaling fra BN´s konto, samt yderligere bevillinger identificeret i PAS.

4.4

Det har ikke været muligt at identificere pålideligt datagrundlag for perioden fra 1977 til 1992. Vi

har med hjælp fra Rigsarkivet indhentet arkiverede data fra statens tidligere regnskabssystem,

SCR, til at undersøge indholdet af arkiverne til brug i denne eksterne undersøgelse. I forbindelse

hermed har vi konstateret, at arkiverne ikke indeholder betalingsspor i forhold til udbetalinger

og kreditorers betalingsoplysninger, da kun ”bevaringsværdige” informationer er arkiveret hos

Rigsarkivet.

Vi har således ikke af- eller bekræftet, om der har fundet uretmæssige udbetalinger sted i

perioden 1977 til 1992.

4.5

Udbetalinger til BN’s bankkonto, jf. Navision Stat

4.6

Ved ”verificerede udbetalinger” referer vi til formodede uretmæssige udbetalinger fra

tilskudsadministrationen, der er identificeret på BN’s bankkonti. Den røde og mørkerøde farve i

Figur 10 ovenfor er således et udtryk for, at overførslerne faktisk er identificeret som indgået på

en af BN’s identificerede konti.

Nærvende undersøgelse har taget udgangspunkt i tilskudsadministrationens nuværende

økonomisystem, Navision Stat, hvori de daglige betalinger håndteres. Ud fra de tilgængelige data

i Navision Stat har vi ud af de samlede uregelmæssige udbetalinger og bevillinger på DKK

120.573.288 identificeret udbetalinger til BN’s bankkonti, for i alt DKK 112.227.558. Beløbet er

100 % afstemt til bankkontoudtog, tilhørende BN’s konti. Dette er illustreret med røde søjler i

Figur 10 ovenfor.

Det er ved gennemgang af én af BN’s personlige konti konstateret, at der er returneret én betaling

på i alt DKK 3.783.333 til Socialstyrelsen den 20. januar 2016 (jf. den grå søjle i Figur 2).

Beløbet er efterfølgende blevet udbetalt til rette tilskudsmodtager, ved at BN har sendt en e-mail

til en regnskabsmedarbejder i Socialstyrelsen og oplyst, at indbetalingen ved en fejl er blevet

afvist af tilskudsmodtager. Derpå har BN instrueret regnskabsmedarbejderen om at udbetale

beløbet til samme tilskudsmodtager, når beløbet var modtaget retur på Socialstyrelsens konto.

blev indbetalt på BN’s konto, kontaktede BN Danske Bank og oplyste dem om, at beløbet ved en

fejl var blevet overført til hendes konto. BN oplyste endvidere, at hun befandt sig i udlandet og

bad derfor Danske Bank forestå, at beløbet blev ført tilbage til Socialstyrelsen.

4.7

4.8

4.9

4.10

Danske Bank har via BN’s kurator oplyst os, at på samme dag, som beløbet på DKK 3.783.333

4.11

Danske Bank tilbageførte samme dag de DKK 3.783.333 til Socialstyrelsen. Tilbageførslen

fremgår endvidere af BN’s kontoudtog.

Beløbet på DKK 3.783.333 var den første af tolv rater til en navngiven tilskudsmodtager. Ud fra

bogføringen i Navision Stat kan vi konkludere, at alle efterfølgende rater er blevet udbetalt til

rette tilskudsmodtager.

Ud over de i Navision Stat identificerede overførsler på i alt DKK 112.227.558 har vi ved vores

gennemgang af BN’s kontoudtog identificeret yderligere udbetalinger (jf. bilag 11), der samlet set

udgør uregelmæssige udbetalinger for i alt DKK 2.939.070. Samtlige udbetalinger er afstemt til

bankkontoudtog for konti tilhørende BN i perioden 1997 til 2002. Betalingerne er illustreret i

4.12

4.13

Figur 10 med mørkerøde søjler. Betalingerne findes ikke i Navision Stat, idet økonomisystemet

først blev taget i brug i efteråret 2002 og derfor ikke dækker den pågældende periode 1997 til

efteråret 2002.

4.14

Med udgangspunkt i de modtagne bankkontoudtog for BN’s konti er det dermed muligt at

verificere det samlede beløb på i alt DKK 115.166.628, bestående af i alt 298 udbetalinger

indbetalt og identificeret på BN’s kontoudtog – inklusive den ovenfornævnte omtalte

tilbageførsel på DKK 3.783.333. Oversigten over samtlige udbetalinger fremgår af bilag 4.

Bevillinger

4.15

For at identificere mulige uregelmæssige udbetalinger til BN’s konti i perioden før 2002, hvor

Navision Stat blev taget i drift, har vi modtaget PAS-data for perioden 1988 til 2008. Dataene er

indhentet og analyseret med udgangspunkt i de kreditorer og sager, som BN har benyttet i

forbindelse med de gennemførte formodede uretmæssige udbetalinger i perioden 2002 til 2018.

Se bilag 8 og 9 for en liste over anvendte kreditorer samt bilag 10 for anvendte tilskudssager, der

er benyttet af BN til at foretage uregelmæssige udbetalinger af tilskudsmidler.

Med baggrund i PAS-dataene er der i perioden 1993 til 2006 identificeret mistænkelige

bevillinger for i alt DKK 23.438.100. Heraf har vi kunnet identificere DKK 18.031.440 på BN’s

bankkonti, hvorfor vi ved brug af PAS-data har fundet i alt DKK 5.406.660, som er illustreret

med gul i Figur 10. Vi har i vores undersøgelse af dataene fra PAS lagt til grund, at en bevilling af

et tilskud normalt udbetales enten i rater eller som et engangsbeløb, alt efter størrelsen på

tilskuddet. Vi er derfor af den overbevisning, at disse bevillinger er udbetalt til konti ejet af BN,

idet navnene på bevillingsmodtagerne er identiske med de bevillingsmodtagere, der fremgår af

de bevillinger, hvor vi ud fra kontoudskrifter har verificeret, at udbetalingen er sket til BN’s konti.

Vi har på baggrund af ældre transaktionsdata, der er migreret fra PAS til TAS, kunne verificere

beløbet DKK 18.031.440, hvor det var muligt at relatere PAS bevillingerne til konverterede

udbetalinger i TAS. Se bilag 6 for detaljer herom.

formodede besvigelsesbeløb, der således udgør DKK 120.573.288.

4.16

4.17

4.18

Vi har derfor på baggrund heraf medtaget PAS-bevillinger for i alt DKK 5.406.660 i det samlede

4.19

Se bilag 7 for de samlede identificerede forhold i PAS.

ligger seks år senere end øvrige mistænkelige bevillinger. Dette forhold kan bl.a. skyldes, at data

anvendt til verificeringen af udbetalingerne af bevillinger er ufuldstændige, eller at bevillingerne

ikke er udbetalt.

4.20

Det skal bemærkes, at der er identificeret mistænkelige bevillinger i 2004, der periodemæssigt

4.21

Til brug for vores søgninger i PAS har vi alene benyttet de sager og kreditorer, som BN har

benyttet til at udføre de uregelmæssige udbetalinger, som er identificeret i Navision Stat i

perioden 2002 til 2018. Dette skyldes, at søgninger foretaget i PAS på eksempelvis kreditoren

”Københavns Kommune” eller andre tilfældige kommuner vil give et højt antal søgeresultater,

idet kreditoren i langt de fleste tilfælde anvendes til reelle formål. Dermed kan potentielle

uregelmæssige udbetalinger meget nemt ”forsvinde i mængden” af de øvrige søgeresultater. Det

er derfor ikke er muligt at adskille mistænkelige bevillinger fra falske positiver.

4.22

Vi kan derfor ikke udelukke, at antallet og omfanget af uregelmæssige udbetalinger i de tidlige

perioder 1993 til 2002 kan være højere end det resultat, vi er kommet frem til i vores

undersøgelse.

Udbetalinger identificeret i yderligere Navision Stat-data

4.23

Som nævnt i afsnit 3.23 har vi identificeret yderligere en Navision Stat-database, indeholdende

data for bogføringskredsene ”Frivilligrådet” og ”Servicestyrelsen”. Denne database anvendes i

Socialstyrelsen til driftsmæssige formål. Derudover indeholder databasen bogføringskredsen

”Rådgivning og Udredning”. Ingen af regnskaberne fra de ovennævnte bogføringskredse har, jf.

Center for Økonomi og Tilskud, integration til TAS.

4.24

For at afdække om der på de to ovenfor nævnte bogføringskredse har været uregelmæssige

udbetalinger til BN’s bankkonti, har vi gennemsøgt udbetalingsjournalerne for overførsler til

nogle af BN’s 66 kendte konti og konti relateret til BN, jf. bilag 3. Vi har i den forbindelse

identificeret 16 udbetalinger på i alt DKK 2.326 til konti tilhørende BN.

4.25

Tager vi udgangspunkt i de anvendte posteringstekster, for de 16 udbetalinger (oplistet i bilag 5)

er alle 16 betalinger relateret til refusion af transportudgifter eller forplejning, og de er bogført

på finanskontoen ”Rejse og befordring indland”. Vi har ikke undersøgt dette nærmere.

Analysemetoder

4.26

De i afsnit 4.1-4.5 omtalte identificerede forhold er baseret på analyser af indhentede datakilder,

som er beskrevet i kapitel 3. Der er udført følgende analyser med henblik på at afdække omfanget

af uregelmæssige udbetalinger i perioden 1993 til 2018 hos tilskudsadministrationen:

Udbetalingsjournaler i samtlige identificerede Navision Stat-regnskaber er

gennemsøgt efter brudstykker af BN’s 66 identificerede kontonumre ud fra følgende

metoder:

1) komplette kontonumre, eksklusiv registreringsnumre

2) de sidste seks cifre i BN’s kontonumre.

Sidstnævnte søgning er udført med henblik på at finde ensartede kontonumre, der

muligvis kan relateres til BN.

Søgningen på brudstykker af BN’s kontonumre i Navision Stat resulterede i

identificering af yderligere én konto, der hidtil havde været ukendt. Ved forespørgsel

til Danske Bank har banken bekræftet, at det identificerede kontonummer er et

såkaldt internt fusionskontonummer, der i bankens systemer er identisk med en af

BN’s identificerede konti, der tidligere har været benyttet i forbindelse med de

uregelmæssige udbetalinger. Fusionskontoen er benyttet i søgningen efter

udbetalinger i Navision Stat og kontoudtog.

Vores søgninger er foretaget med udgangspunkt i de kontooplysninger, vi har

identificeret i udbetalingstransaktionerne i Navision Stats udbetalingsjournal.

Ydermere har vi i vores søgninger medtaget kontonumre anvendt til udbetalinger i

forbindelse med NemKonto-betalinger samt kontonumre vedrørende manuelle

betalinger, der er indhentet i samarbejde med Socialstyrelsen.

For at identificere mistænkelige bevillinger i PAS har vi i PAS-data søgt efter

sagsnumre og kreditorer, identificeret i Navision Stat, som BN har anvendt til

udbetalinger af tilskudsmidler til egne konti. Det bemærkes, at vores søgninger ikke

har været udtømmende, men i overvejende grad har koncentreret sig om de

sagsnumre og kreditorer, BN tidligere har benyttet til udbetalinger af tilskudsmidler.

Der er i PAS-data ikke søgt på kontonumre, da Rigsarkivet, som tidligere nævnt, ikke

har arkiveret udbetalingstransaktionerne fra PAS. Vi har i forbindelse med vores

analyser af PAS verificeret dette forhold.

For at identificere yderligere konti tilhørende BN over tid har vi tillige – med

udgangspunkt i modtagne data fra Skatteministeriet vedrørende reelle ejere af konti

identificeret i Navision Stat – gennemsøgt disse data efter BN’s CPR-nummer samt

brudstykker af BN’s navn. Der er desuden søgt efter virksomheder og privatpersoner

med relation til BN. Vi har i forbindelse med disse søgninger ikke identificeret

yderligere forhold i Skatteministeriets data af interesse for denne undersøgelse.

De danske bankkontoudtog, vi har modtaget via kurator, er gennemgået med henblik

på at identificere udbetalinger fra tilskudsadministrationen til BN og med henblik på

at identificere eventuelle overførsler foretaget internt mellem BN’s egne konti,

herunder til udenlandske konti. Overførsler fra BN’s konti til ukendte konti er

identificeret, og overførsler fra tilskudsadministrationen til disse ukendte konti er

efterfølgende undersøgt, men uden yderligere resultater.

Indhentede SCR-data er gennemsøgt for at finde spor af udbetalingsdata og

kreditorbetalingsoplysninger, men der er ikke fundet indikationer på, at data

eksisterer. Foreholdt disse oplysninger har Rigsarkivet bekræftet dette forhold.

Datakvalitet

4.27

Dette afsnit er medtaget for at give en yderligere indsigt i validiteten af data, som er anvendt i

nærværende undersøgelse.

4.28

Vores dataanalyser har taget udgangspunkt i data fra Navision Stat.

4.29

For

at kunne foretage en endelig identificering af tilskudsmodtageren og dermed

kontoejeroplysninger fra Skatteministeriet, er det nødvendigt at kunne påføre

betalingsoplysninger. I den forbindelse er det vigtigt at fremhæve, den andel af de samlede

udbetalinger af tilskudsmidler fra tilskudsadministrationen vi er lykkedes med at påføre

betalingsoplysninger.

4.30

De samlede udbetalinger af tilskudsmidler fra tilskudsadministrationen udgør i perioden 2002

til 2018 ca. DKK 34,7 mia., fordelt over ca. 122.000 udbetalingstransaktioner. Disse

udbetalingstransaktioner betales via følgende betalingsmetoder: kontooverførsel, NemKonto-

betaling samt manuelle betalinger og betalinger med indbetalingskort. I forbindelse med vores

bearbejdning af data har det været muligt at påføre betalingsoplysninger for ca. DKK 34,56 mia.,

jf. Figur 11 nedenfor:

Betalingsoplysninger

Betalingsmetode

Kontooverførsel, udland

NemKonto-udbetaling

Manuel udbetaling

Indbetalingskort

Kontooverførsel

Total

Mangler

81.567

39.000

104.580.023

104.700.590

Påført

7.070.249

10.356.346

35.080.634

34.508.274.450

34.560.781.679

Total

7.070.249

10.437.913

35.119.634

104.580.023

34.508.274.450

34.665.482.269

Figur 11: Tilskudsadministrationens udbetalinger fra Navision Stat i perioden 2002 til 2018, fordelt

4.31

For så vidt angår de manuelle udbetalinger har vi med hjælp fra Socialstyrelsen været i stand til

at påføre betalingsoplysninger på udbetalinger for ca. DKK 35 mio.

foretaget via indbetalingskort, da oplysningerne, jf. Socialstyrelsen, ikke fremgår af

tilskudsadministrationens netbank. Manuelle udbetalinger vedrørende indbetalingskort udgør

ca. DKK 104,6 mio., fordelt på 179 udbetalingstransaktioner.

4.32

Det har ikke været muligt at påføre kontooplysninger eller beløbsmodtager for udbetalinger

4.33

Da det er lykkedes at identificere kontooplysninger for 99,7 % af de ca. 122.000

udbetalingstransaktioner, betragtes fuldstændigheden og datakvaliteten som høj i forhold til at

kunne gennemføre søgninger med henblik på at identificere konti ejet af BN.

4.34

Vi har med hjælp fra Skatteministeriet indhentet data vedrørende ændringer af kontoejere over

tid, hvis konti er anvendt til udbetalinger af tilskud fra tilskudsadministrationen. Formålet med

at indhente data fra Skatteministeriet er at identificere eventuelt yderligere konti, hvor BN

historisk har været ejer af konti, men ikke er det i det først modtagne dataudtræk.

4.35

Ved samkørsel af kontoejeroplysningerne fra Skatteministeriet som bl.a. stammer fra

indberetninger fra danske pengeinstitutter mv. med Navision Stat udbetalingsdata, kan det

konstateres, at det er muligt at relatere reelle kontoejere til udbetalinger for ca. DKK 11,5 mia.

(33%) ud af de samlede udbetalinger på i alt ca. DKK 34,7 mia., når der anvendes et fuldstændigt

match mellem registrering- og kontonummer samt årstal på indberetningen.

4.36

Det kan derfor ikke med sikkerhed udelukkes, hvorvidt BN har været indehaver af yderligere

bankkonti i den undersøgt periode.

4.37

For at forbedre resultatet til brug for vores analyser har vi forsøgt at ekstrapolere data, hvilket vil

sige, at data ”rulles” frem og tilbage i tid. Hvis eksempelvis ejeren af en konto kendes for én

periode, antages det, at kontoen også har same ejer i tidligere og senere perioder eller indtil en

ny ejer af kontoen findes, hvorefter den nye ejer ”rulles”. Dermed udfyldes hullerne i datasættet.

4.38

Ekstrapoleringen af data giver naturligvis usikkerheder, men med ekstrapolering er det muligt at

relatere ca. 89 % af udbetalingerne til reelle ejere mod kun ca. 33 % jf. ovenfor.

4.39

Dermed er der fortsat en risiko for, at der findes udbetalinger til konti, hvor vi ikke kender de

reelle ejere i hele eller dele af perioden 2002 til 2018. For at adressere dette, har vi forsøgt at

indhente kontooplysninger fra, banker, kurator, og Skatteministeriet for at identificere så mange

af BN’s konti som muligt. Vi har baseret vores undersøgelse på i alt 66 identificerede konti ejet af

BN, jf. bilag 3.

4.40

Nedenstående figur visualiserer hvor mange af de DKK 34,7 mia. udbetalinger, der kan samkøres

med de reelle ejere fra Skatteministeriet før og efter data-ekstrapolering.

Figur 12: Udbetalinger, hvortil det er muligt at påføre reelle kontoejere.

4.41

Skatteministeriet har stillet yderligere data til rådighed omhandlende konti, der er afvist efter

indberetningen fra bankerne, men vi har ikke haft mulighed for at undersøge dette data

yderligere.

informationer om, hvilke bankkonti der er udbetalt til, eller hvorvidt bevillingerne faktisk er

udbetalt. Denne type transaktionsdata er ikke bevaret i forbindelse med arkiveringerne af PAS.

4.42

For så vidt angår den generelle datakvalitet i PAS, indeholder de arkiverede PAS-data ikke

4.43

Vi vurderer derfor, at PAS-data for perioden 1993 til 2008 kan anvendes til at kvantificere

foretagne bevillinger, men ikke til at fastslå det nøjagtige omfang af faktiske udbetalinger af

tilskud.

4.44

PAS var i drift i perioden fra 1993 til 2008, men indeholder data tilbage fra 1988, hvilket, jf.

Rigsarkivet, formentlig skyldes, at aktive sager blev indtastet i PAS, i forbindelse med at systemet

blev taget i drift. Data for perioden 1988 til 1993 er derfor formentlig ikke fuldstændige, men det

har ikke være muligt at verificere dette, da systemet ikke længere er i drift.

5 Kontrolmiljø

5.1

Vores gennemgang af det historiske kontrolmiljø er gennemført med henblik på at identificere

kontrolsvagheder, der har muliggjort de formodede uregelmæssige udbetalinger i tilskuds-

administrationen.

Nærværende kapitel oplister og gennemgår således de identificerede svagheder i kontrolmiljøet,

med henblik på at vi i kapitel 7 om formodede besvigelsesmetoder kan sammenholde

kontrolsvaghederne med de formodede besvigelsesmetoder, anvendt af BN.

5.2

Sammenfatning

5.3

Ved gennemgang af det historiske kontrolmiljøs svagheder har vi i perioden 2008-2018

identificeret 13 konkrete svaghedspunkter jf. Figur 13 nedenfor. Svaghederne i kontrolmiljøet

omhandler:

Identificerede kontrolsvagheder – formentligt for perioden 2008-2018

Manglende funktionsadskillelse i TAS mellem personer med adgang til at rette i stamdata og personer

med adgang til at foretage udbetalinger

Manglende funktionsadskillelse mellem personer med adgang til at foretage udbetalinger og personer,

som udfører regnskabskontrol

Manglende gennemgang af ændringer i stamdata

Ledelsesgodkendelse ved tilskudsoprettelse

Periodisk gennemgang af brugeradgang i it-systermerne

Mulighed for at fravælge rykker for afsluttende regnskab

Verificering af stamdata

Behandling af tilbagebetalinger af ubrugte tilskudsmidler

Ingen gennemgang af tilskud, hvor initierende og godkendende medarbejder er sammenfaldende

Forøget budgetramme i forbindelse med tilbagebetalinger i TAS

Manglende godkendelse af udbetalinger uden om TAS

Ingen systemmæssig kontrol af dokumentation i TAS

Design af udbetalingsfil til økonomifunktionen

Figur 13: Oversigt over kontrolsvagheder, og i hvilken periode de har fundet sted.

5.4

Grundet udskiftning blandt såvel ledelse som medarbejdere, udskiftning af it-systemer samt

flytning af tilskudsadministrationen mellem forskellige myndigheder er det ikke muligt at

udarbejde en fuldstændig kortlægning af alle ændringer i forretningsgange og kontrolmiljø for

perioden 1977-2018. Udskiftning af it-systemer, kassering af underliggende dokumentation af

ældre dato, begrænsninger i medarbejdernes hukommelse samt udskiftning i personalet

medfører, at det ikke er muligt at give en tilstrækkelig sikkerhed for perioden før

implementeringen af det eksisterende tilskudsadministrative system, TAS.

5.5

TAS blev implementeret medio 2008 og erstattede det tidligere it-system, PAS. Grundet

udskiftningen har det ikke været muligt at efterprøve understøttelsen af interne kontroller i det

tidligere it-system, PAS (før år 2008). Vores analyse har således haft fokus på perioden 2008-

2018. Heraf følger, at vi ikke har identificeret svagheder i perioden forud for 2008.

I nærværende kapitel vil de enkelte svaghedspunkter blive uddybet med en gennemgang af selve

forretningsgangene. Vi vil således gennemgå hypotetiske fremgangsmåder for gennemførelse af

uregelmæssige udbetalinger.

5.6

Metode for fastlæggelse af forretningsgange og kontrolmiljø

5.7

Vi har identificeret de i alt 13 kontrolsvagheder med udgangspunkt i en overordnet beskrivelse af

tilskudsadministrationens forretningsgange vedrørende tilskudsmidler omfattet af finanslovens

§ 7 og § 15, jf. vedlagte bilag 11-21.

Beskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i de forretningsgange, vejledninger, pulje-,

disponerings- og regnskabsinstrukser samt procedurer, tjeklister og skabeloner, der var

implementeret, umiddelbart op til, at de formodede uregelmæssige udbetalinger blev konstateret

i september 2018. Herefter er disse forretningsgange ført baglæns til de enkelte perioder, hvor

der er identificeret mistænkelige transaktioner, med henblik på at vurdere forretningsgangene

og kontrolmiljøet på daværende tidspunkt.

Arbejdet er udført i forbindelse med møder med ledelsen i tilskudsadministrationen, øvrige

ansatte, øvrige interessenter tilknyttet tilskudsadministrationen samt økonomiafdelingen.

Alt afhængig af tidsperioden har vi opdelt kortlægningen af forretningsgangene og de deraf

afledte kontrolsvagheder på følgende måde jf. Figur 14 nedenfor:

2015 – 2018

Observationer valideret ved gennemgang af TAS, gennemgang af skriftlige disponerings-,

sagsbehandler- og regnskabsinstrukser, procedurer, vejledninger, tjeklister mv. Yderligere

har vi drøftet disse med ansatte og ledende medarbejdere.

Observationer valideret ved gennemgang af TAS samt gennemgang af skriftlige vejledninger

og regnskabsinstrukser. Yderligere har vi drøftet disse med medarbejdere.

Ingen observationer grundet manglende dokumentation og datagrundlag.

5.8

5.9

5.10

2008 – 2014

1977 – 2007

Figur 14: Tilgang til vurdering af kontrolmiljø

5.11

Vores gennemgang af det interne kontrolmiljø er udført på følgende otte hovedområder:

Finansloven indarbejdes i systemet, og tilskudsordninger oprettes

Oprettelse af tilsagn og udbetalinger

Oprettelse af stamdata

Eksekvering af betalinger

Projektafslutning

Returbetalinger

Afviste udbetalinger

Udgiftsopfølgning.

5.12

Nærværende kapitel opridser alene vores centrale observationer i henhold til de identificerede

kontrolsvagheder i forbindelse med vores gennemgang. For en detaljeret oversigt over alle

funktioner henvises bilag 11-21.

Gennemgang af identificerede kontrolsvagheder

5.13

De kommende 13 afsnit gennemgår vores centrale observationer i forbindelse med vores

gennemgang af forretningsgange og uddyber hver af de for perioden 2008-2018 identificerede

kontrolsvagheder.

#1 Manglende funktionsadskillelse i TAS mellem personer med adgang til at rette i

stamdata og personer med adgang til at foretage udbetalinger

5.14

Vi har i forbindelse med vores arbejde konstateret, at der ikke har været implementeret

funktionsadskillelse mellem ansatte med adgang til at ændre stamdata i TAS – herunder også

bankkontooplysninger – og personer med adgang til at iværksætte udbetalinger.

Det har således været muligt for samtlige administrative sagsbehandlere at oprette og ændre

stamdata for tilskudsmodtagere samt efterfølgende oprette en anmodning om udbetaling af

tilskud i TAS. Det har herved potentielt været muligt for sagsbehandlere at indsætte deres egne

bankoplysninger, fremsende en anmodning om overførsler i TAS til godkendelse og rette

bankoplysningerne tilbage igen. For de fem superbrugere har det endvidere været muligt selv at

godkende anmodningen.

Kontrolsvagheden i afsnit 5.15 har været forværret af, at der ikke har været implementeret

systemmæssige godkendelsesprocedurer for ændringer i stamdataoplysningerne.

Tilskudsadministrationens ledelse har gjort os opmærksomme på, at det før 2015 har været

muligt for administrative sagsbehandlere at oprette tilskudsmodtagere uden nogen godkendelse.

Der har dermed været risiko for, at uregelmæssige udbetalinger kunne skjules ved oprettelse af

fiktive tilskudsmodtagere. Vi har ikke kunnet verificere dette forhold.

Tilskudsadministrationens ledelse har tillige oplyst os om, at TAS siden 2016 automatisk har

udsendt en notifikation til tilskudsmodtagernes e-mailadresse i forbindelse med tildeling af

tilskud af typen ”ansøgningspuljer”. Da e-mailadressen indgår i stamdata, har de administrative

sagsbehandlere haft mulighed for at ændre e-mailadressen uden yderligere godkendelse. Denne

funktion har muliggjort, at den automatiske udsendelse af notifikation om tilskudsbreve kunne

tilsidesættes således, at de reelle tilskudsmodtagere ikke aktivt blev gjort bekendt med

oprettelsen af et tilskud, som vedrørte deres projekter. Dette vil alene opdages, hvis

tilskudsmodtager selv ”uopfordret” opsøgte tilskudsbreve i deres portalsag eller på den offentlige

tilskudsportal. Efter oprettelsen af tilskuddet har sagsbehandlerne kunnet indtaste den korrekte

e-mailadresse i stamdata igen.

Ovenfor nævnte svagheder i det interne kontrolmiljø forstærkes af, at samme personkreds, som

historisk har foretaget den afsluttende regnskabskontrol, også har forestået opdatering af

stamdata. Den afsluttende regnskabskontrol har været den primære kontrol, som ville kunne

opdage uregelmæssige udbetalinger. Ved at være i stand til selv at godkende regnskaber samt

afslutte projekter har personer, som eventuelt har foretaget uregelmæssige udbetalinger, herved

kunnet reducere risikoen for at blive opdaget.

5.15

5.16

5.17

5.18

5.19

#2 Manglende funktionsadskillelse mellem personer med adgang til at foretage

udbetalinger og personer, som udfører regnskabskontrol

5.20

Som nævnt ovenfor har forretningsgangen foreskrevet afsluttende kontrol af regnskaber

indsendt af tilskudsmodtagerne. Tilskudsadministrationens ledelse har oplyst, at der bl.a. har

været udført to regnskabskontroller:



5.21

Det kontrolleres, at de udbetalte tilskud stemmer med tilskudsmodtagers indtægter.

Det kontrolleres, at hele tilskuddet er anvendt til projektets formål.

Kontrollerne udføres af de samme administrative sagsbehandlere, som iværksætter udbetalinger

af tilskud i TAS. Der har således ikke været funktionsadskillelse mellem regnskabskontrollen og

sagsbehandlere med ansvar for at oprette betalingsanmodninger.

forhøjet risiko for, at fejl ikke opdages, ligesom de administrative sagsbehandlere har haft

mulighed for at skjule uretmæssige overførsler.

5.22

Den manglende funktionsadskillelse mellem udbetalinger og regnskabskontrol har medført en

5.23

Ledelsen i tilskudsforvaltningen har oplyst, at man frem til 2015 opererede med fri adgang til

udvælgelse af regnskaber, hvor de administrative sagsbehandlere frit kunne vælge regnskaber til

kontrol. Praksis har angiveligt været, at sagsbehandlerne tog de regnskaber, som tilhørte deres

egne ordninger. Der var ikke før 2016 et fælles overblik over og viden om indkomne ubehandlede

regnskaber. Indtil 2016 har de enkelte sagsbehandlere således i højere grad kunnet sidde med

egne sager og sagsbehandle udestående regnskaber på disse, uden at resten af kontoret havde

viden om, hvilke regnskaber der var kommet ind. Vi har ikke kunnet verificere dette forhold.

5.24

Tilskudsadministrationens ledelse har ligeledes oplyst, at der fra oktober 2015 og fremefter blev

indsendt regnskaber elektronisk. Fra oktober 2016 fik BN ansvaret for at fordele regnskaber

mellem sagsbehandlerne. Hermed havde BN mulighed for at sikre sig, at regnskaber forbundet

med de af hende formodede uregelmæssige udbetalinger ikke tilgik andre sagsbehandlere, men

derimod blev ”kontrolleret” af BN selv. Vi har ikke kunnet verificere dette forhold.

#3 Manglende gennemgang af ændringer i stamdata

5.25

Som nævnt i afsnit 5.16 har vi konstateret, at der i forbindelse med oprettelse og ændring af

stamdata ikke er implementeret en tilstrækkelig godkendelsesproces. Dermed har alle

administrative sagsbehandlere haft mulighed for at oprette eller ændre i stamdata, uden at disse

godkendes. Dette inkluderer ændring af tilskudsmodtagers bankkontonummer.

5.26

Som følge af den manglende funktionsadskillelse, som er beskrevet ovenfor, forøgedes risikoen

for fejl i forbindelse med udbetaling af tilskudsmidler, hvad enten det har været som følge af

utilsigtede fejl eller uregelmæssige udbetalinger.

5.27

En måde at kompensere for den manglende funktionsadskillelse kunne være ved implementering

af kontrolgennemgange af de sager, hvor stamdata er blevet ændret. En sådan kontrol kunne

teste op mod den underliggende betalingsblanket eller bekræftelsen fra tilskudsmodtagers bank.

5.28

Ved gennemgang af ændringer i bankkontonumre vil særligt kortvarige ændringer – hvorefter

det oprindelige bankkontonummer genindsættes – ofte medføre en øget opmærksomhed. Der

har således manglet en aktiv kontrol af logdata på ændringer i stamdata.

#4 Ledelsesgodkendelse ved tilskudsoprettelse

5.29

Vi har fået oplyst, at der frem til 2014 ikke var implementeret en it-understøttet godkendelse ved

oprettelse af tilskud i TAS. Frem til og med 2014 bestod tilskudsadministrationens

ledelsesgodkendelse således i, at ledelsen blev forelagt tilskudsbreve til underskrift. Fra 2015 og

fremefter blev der i TAS implementeret en elektronisk godkendelse, hvorefter ledelsen skulle

godkende alle tilskud i TAS, inden oprettelsen var endelig.

5.30

Før 2015 var det således muligt for administrative sagsbehandlere at oprette tilskud alene, uden

at dette krævede en godkendelse, som var understøttet af tilskudssystemet TAS. Efter 2015 skulle

der ske ledelsesgodkendelse direkte i TAS. De implementerede procedurer og forretningsgange

fra 2015 og fremefter har dog ikke været understøttet af systemmæssig funktionsadskillelse i TAS.

Vi har således fået oplyst, at medarbejdere i tilskudsadministrationen, der var tildelt en rolle som

superbruger i tilskudssystemet TAS, i strid med de nedskrevne procedurer, har haft mulighed for

at tilsidesætte godkendelsesprocedurerne, hvormed tilskud har kunnet oprettes, uden at disse

har været forelagt tilskudsadministrationens ledelse til godkendelse.

#5 Periodisk gennemgang af brugeradgang i it-systemerne

5.31

Vi har adspurgt tilskudsforvaltningens nuværende ledelse, om der foretages periodevis

gennemgang af brugeradgange i Socialstyrelsens it-systemer, herunder TAS, hvilket der ifølge

Socialstyrelsen har været foretaget i henholdsvis 2016 og 2017.

årligt, har BN i alle årene været både super- og sikkerhedsbruger, ligesom andre sagsbehandlere

også har haft en sådan kombinationsrolle i løbet af årene. På den baggrund kan det således

fremstå uklart, i hvilket omfang tilskudsadministrationen har haft et tilbundsgående kendskab

til de forskellige brugerrollers faktiske rettigheder samt implikationerne heraf.

5.32

På trods af at tilskudsadministrationen har gennemgået og godkendt it-brugerrettighederne

It-rollernes rettigheder

5.33

Generelt er der fire it-roller, der er interessante at undersøge i forhold til identifikation af

kontrolsvagheder. Idet de forskellige rollers rettigheder har kunnet ændre sig, har vi blot

beskrevet de rettigheder, vi har kunnet identificere fra vores systemudtræk af 28. september

2018. De fire interessante roller er beskrevet nedenfor:

“Normal” administrativ sagsbehandler – Denne rolle har systemmæssig mulighed for at

sagsbehandle tilskudssager i TAS, herunder oprette tilskudsmodtagere, registrere projekter, lægge

betalinger klar til udbetaling, redigere i stamdata og rykke for manglende dokumentation. Vi kan i

vores udtræk af 28. september konstatere, at administrative sagsbehandlere har haft mulighed for at

”ændre status” på sager, herunder også at genåbne gamle sager.

Godkender – Forud for udbetaling skulle tilskud lægges til godkendelse hos brugerrollen

”godkender” i TAS. Denne rolle var pr. 28. september 2018 tildelt tre chefer fra

tilskudsadministrationen. Som godkender havde man ikke brugerrettigheder til at kunne initiere

eller sagsbehandle tilskudssager; man kunne således kun godkende. Først efter godkendelse af

tilskud kunne sagsbehandlerne sende tilskud til udbetaling hos økonomifunktionen.

Superbruger – Denne rolle fik essentielt rettigheder som værende både ”normal” administrativ

sagsbehandler og godkender på samme tid. Dette betød, at superbrugeren både kunne initiere og

godkende tilsagnsaktivitet, tilskud og tillægstilskud. Desuden kunne superbrugerrollen tilføje og

fjerne rettigheder i TAS for alle roller. Med en superbrugerrolle kunne man således i TAS ændre på

de roller, de forskellige brugergrupper har haft. Dette betyder de facto, at superbrugerrollen har haft

mulighed for at tildele sig selv samtlige rettigheder i systemet. Pr. 28. september 2018 var der tre

superbrugere, som alle tre også var sikkerhedsbrugere.

Sikkerhedsbruger – I forhold til superbrugerrollen havde denne rolle yderligere rettigheder

vedrørende såvel initiering og godkendelse af flere særtilskud som godkendelse af afslag. Til gengæld

havde sikkerhedsbrugeren ikke mulighed for at tilføje eller fjerne brugerrettigheder i TAS, som det

var tilfældet med superbrugeren. Pr. 28. september 2018 var der fem sikkerhedsbrugere.

5.34

Af disse fire roller har BN pr. 28. september 2018 været i besiddelse af de tre – nærmere bestemt

A, C og D.

5.35

Ifølge det benævnte udtræk kan det konstateres, at der pr. 28. september 2018 var følgende af de

i A, C og D omtalte brugere hos tilskudsadministrationen:



10 administrative sagsbehandlere (A)

5 superbrugere (C)

3 sikkerhedsbrugere (D)

5.36

Samtlige fem superbrugere var ligeledes administrative sagsbehandler. Derudover var tre af de

fem superbrugere (der også var administrative sagsbehandlere) tildelt sikkerhedsbrugerrollen.

Altså var alle superbrugere også administrative sagsbehandlere, mens alle sikkerhedsbrugere

også var superbrugere og administrative sagsbehandlere.

5.37

I tilskudsadministrationens it-system har der således været mulighed for at etablere

funktionsadskillelse mellem initierende og godkendende medarbejdere, idet rollerne A og B har

sikret dette forhold. Det faktum, at både sikkerheds- og superbrugerrollerne (som pr. 28.

september 2018 bestod af i alt fem sagsbehandlere) har haft systemmæssige rettigheder til både

at sagsbehandle og godkende, har dog brudt funktionsadskillelsesprincippet. Den nuværende

ledelse har oplyst, at de trods årlige gennemgange af brugerrettighederne ikke har ændret på

roller og rettigheder, siden de overtog opgaven med tilskudsadministrationen i 2015.

Håndteringen af gennemgangen

5.38

Tilskudsadministrationens ledelse har orienteret os om, at man under den nuværende ledelse

har haft implementeret en årlig procedure for gennemgang af brugeradgange i Socialstyrelsens

it-systemer. Denne gennemgang har ikke siden 2015 medført ændringer i brugerrollerne. Vi har

ikke kunnet verificere, at denne gennemgang rent faktisk er gennemført.

5.39

I Rigsrevisionens notat står der bl.a., at der i forbindelse med it-revision i 2014

er konstateret,

periodevis gennemgang af brugernes roller i it-systemerne. Det må således konstateres, at der

har været foretaget en periodisk gennemgang i perioden forud for 2014.

5.40

Yderligere har vi fået oplyst, at der indtil en systemopgradering i 2014 ikke har været nogen log

over ændringer i TAS for hverken brugeradgange som stamdata.

#6 Mulighed for at fravælge rykker for afsluttende regnskab

5.41

TAS er udstyret med en funktion, som genererer en rykker-advis for tilskudssager, hvorfra der

ikke er modtaget afsluttende regnskab. Advis-funktionen har kunnet fravælges af alle

sagsbehandlere uagtet brugerrolle, hvormed andre medarbejdere i tilskudsadministrationen ikke

Rigsrevisionen: It-revision hos Socialstyrelsen, juli 2014

er blevet gjort opmærksom på et eventuelt manglende regnskab. Der vil i sagen således fremgå

manglende regnskab, men der vil ikke blive udsendt advis-notifikationer.

5.42

Årsagen til, at det er muligt at fravælge den automatiske kontrolfunktion i TAS, er, at ikke alle

tilskud er omfattet af regnskabskontrollen (eksempelvis fakturasager).

5.43

Således har det for alle brugerroller været muligt at tilsidesætte advis-funktionen for

regnskabskontrollen for samtlige tilskud, uanset om der skulle indhentes et afsluttende regnskab

eller ej.

#7 Verificering af stamdata

5.44

Vi er blevet oplyst om, at der ikke foretages en ekstern verificering af ansøgers stamdata,

herunder navn, adresse, CVR-nummer mv., som ansøger angiver via Børne- og Socialministeriets

webportal. Denne kontrolsvaghed har gjort det muligt for administrative medarbejdere at oprette

fiktive tilskudsansøgere og projekter.

5.45

Ansøgning vedr. satspuljen på børne- og socialområdet foregår via Børne- og Socialministeriets

tilskudsportal, hvor ansøger logger på ved brug af NemID, og ansøger kan hermed identificeres.

5.46

For andre tilskudstyper har tilskudsadministrationens medarbejdere tilkendegivet, at der har

været implementeret uformelle procedurer, hvorved stamdata identificeres ud fra opslag på

internettet. Såfremt tilskudsmodtageren ikke kunne identificeres ud fra internettet, blev

tilskudsmodtageren kontaktet med henblik på indhentning af relevante stamdata for at kunne

oprette modtageren i TAS.

5.47

Såfremt der gives tilsagn om et tilskud, fremsendes der et tilskudsbrev til ansøgeren, herunder

en udbetalingsblanket, som skal udfyldes med oplysninger om bl.a. bankkontonummer. Når den

udfyldte tilskudsblanket blev returneret, indtastedes bankoplysninger i TAS.

5.48

Baseret på de forelagte oplysninger har der ikke været udført kontrol af stamdata ved fx

indhentning af bankbekræftelse direkte fra tilskudsmodtagers bank til verificering af, at det

anvendte bankkontonummer tilhører den reelle tilskudsmodtager.

5.49

Ovenstående kontrolsvaghed har været medvirkende til, at det har været muligt for uretmæssige

tilskudsmodtagere at tilegne sig tilskudsmidler, som ikke har været anvendt til de tilsigtede

projekter, idet ingen har kontrolleret, hvorvidt midlerne er overført til den reelle modtager.

5.50

Denne kontrolsvaghed, i sammenhæng med øvrige identificerede kontrolsvagheder vedrørende

manglende godkendelse af oprettelse og udbetaling samt manglende gennemgang af

regnskabsmateriale, har muliggjort, at administrative medarbejdere har haft mulighed for at

udbetale tilskudsmidler til egne konti.

#8 Behandling af tilbagebetalinger af ubrugte tilskudsmidler

5.51

Ved afslutning af projekter skal tilskudsmodtagerne tilbagebetale eventuelt ubrugte

tilskudsmidler, som måtte være modtaget.

hvor udbetalingerne afstemmes med tilskudsmodtagers indtægter. Herefter gennemgås

tilskudsmodtagers afholdte omkostninger. Såfremt der ikke har været omkostninger svarende til

de modtagne tilskud, har differencen skulle tilbagebetales.

5.52

For at kontrollere, at ubrugte tilskudsmidler føres retur, har man udført en regnskabskontrol,

5.53

Kontrollen, benævnt i afsnit 5.52, blev udført af de administrative sagsbehandlere, som

efterfølgende har kontaktet tilskudsmodtagerne med henblik på at få eventuelle tilbagebetalinger

iværksat. I forbindelse hermed skulle den administrative sagsbehandler oplyse et

bankkontonummer, hvortil pengene skulle overføres. Oplysningerne om korrekt

bankkontonummer fremgik ifølge Socialstyrelsen også af Tilskudsportalen samt af betingelserne

for tilskudsmodtager.

5.54

I processen for tilbagebetaling kan sagsbehandlerne således potentielt enten ubevidst komme til

at indtaste et forkert bankkontonummer, eller bevidst oplyse et uretmæssigt bankkontonummer.

Der har således været risiko for, at ubrugte tilskudsmidler blev tilbagebetalt til en uretmæssig

modtager frem for tilbage til tilskudsadministrationen.

5.55

Der har desuden ikke været begrænsninger, i forhold til at samme administrative sagsbehandler

har kunnet udføre den afsluttende regnskabskontrol og afslutte sagerne. Sagsbehandlerne har

dermed haft mulighed for at skjule uretmæssige overførsler ved at godkende regnskabet og

afslutte projektet.

5.56

Grundet den manglende systemkontrol af fuldstændigheden af dokumentation, som omtalt

ovenfor, har de administrative sagsbehandlere endvidere kunnet skjule tilfælde af uretmæssige

overførsler ved blot at undlade at vedhæfte det modtagne regnskab i TAS samt efterfølgende

godkende regnskabet og afslutte projektet.

#9 Ingen gennemgang af tilskud, hvor initierende og godkendende medarbejder er

sammenfaldende

5.57

Administrative sagsbehandlere med sikkerheds- og superbrugerrettigheder har siden 2014 haft

mulighed for både at oprette og godkende tilskud vedrørende samme projekt uden den

implementerede ledelsesgodkendelse i TAS. Det bemærkes, at der før 2014 blev benyttet et

manuelt system til ledelsesgodkendelse, jf. afsnit 5.29-5.30, hvor samtlige sags bemyndigede

sagsbehandlere kunne oprette og godkende tilskud.

risikoen for både utilsigtede fejl og uregelmæssige udbetalinger.

5.58

Som følge af superbrugernes mulighed for at tilsidesætte godkendelsesprocedurerne forøgedes

5.59

En mulig kompenserende kontrol af disse risici kunne være stikprøvevis gennemgang og

undersøgelse af legitimiteten på projekter, hvor oprettelsen af et tilskud er initieret og godkendt

af samme person.

#10 Forøget budgetramme i forbindelse med tilbagebetalinger i TAS

5.60

Når udbetalte tilskudsmidler er returneret til banken, er de efterfølgende blevet bogført i

bogføringssystemet Navision Stat. Der er herefter foretaget en tilsvarende regulering i TAS. Dette

er gjort, ved at budgetrammen er blevet forøget i TAS.

5.61

Forøgelsen har medført, at der herefter har været ledige tilskudsmidler i TAS, som ikke har været

allokeret eller forventet udbetalt til en tilskudsmodtager.

tilskudsmidler, der ville kunne overføres ved at oprette et fiktivt projekt eller fiktivt tillægstilskud,

uden at nogen ville opdage det. I kombination med den manglende funktionsadskillelse mellem

oprettelse heraf og stamdata, som er omtalt tidligere, har det været muligt at foretage

uretmæssige udbetalinger af de returnerede midler.

5.62

Som følge heraf har det været muligt for administrative sagsbehandlere at identificere

#11 Manglende godkendelse af udbetalinger uden om TAS

5.63

Vi har i forbindelse med vores arbejde identificeret, at der i enkelte tilfælde er foretaget

udbetalinger uden om TAS. Dette har for eksempel været tilfældet, hvor der er anvendt et ikke-

eksisterende bankkontonummer til en overførsel, hvorefter den modtagende bank returnerer

beløbet med besked om, at kontonummeret er ukendt.

5.64

I sådan tilfælde har man foretaget en korrektion – enten ved at de administrative sagsbehandlere

i tilskudsadministrationen modtog en liste over returnerede betalinger, hvorefter de

administrative sagsbehandlere undersøgte returneringerne og meldte årsag mv. tilbage til

økonomiafdelingen via mail, eller ved at de administrative sagsbehandlere, når de bliver bekendt

med en returneret betaling, via mail meddelte økonomifunktionen, at der var sket en overførsel,

og afgav oplysninger til korrektion heraf.

5.65

I forbindelse med denne kommunikation kunne en overførsel genanvises til et andet

bankkontonummer. Herefter har proceduren været, at økonomifunktionen gennemførte betaling

til det nye bankkontonummer.

5.66

Vi har ved forespørgsel fået oplyst, at der er en procedure for indhentning af nye

kontooplysninger. Ved fejl i kontonummer bliver tilskudsmodtager kontaktet og bedt om at

indsende et nyt kontonummer på mail som dokumentation. Kontonummeret er oplyst til

controlleren og tilknyttes sagen, som controlleren har adgang til. Der har imidlertid ikke været

yderligere godkendelse af ledere eller andre medarbejdere. Der har ligeledes heller ikke været

foretaget en tilstrækkelig validering af indehaveren af det nye bankkontonummer. Det har

dermed været muligt for de administrative sagsbehandlere at genanvise et beløb til for eksempel

eget bankkontonummer.

5.67

Rigsrevisionen har i 2008 konstateret, at man havde designet blanketter til manuelle overførsler,

som skulle ledelsesgodkendes, inden overførslen kunne gennemføres. Rigsrevisionen

bemærkede, at blanketterne ikke blev anvendt efter hensigten, og at man i nogle tilfælde havde

tilsidesat ledelsesgodkendelsen og i stedet anvendt en kollega som alternativ hertil.

5.68

Den nuværende ledelse i tilskudsadministrationen har oplyst, at man ikke har været bekendt med

eller har anvendt den omtalte blanket i perioden fra primo 2016 til ultimo 2018. Det er usikkert,

præcis hvornår blanketten – og dermed ledelsesgodkendelsen – er udgået. Socialstyrelsen har

oplyst år 2013 ved overgangen til TAS version 5.1 som tidspunktet for afskaffelsen. Dette har vi

dog ikke kunnet verificere.

5.69

Som følge af den manglende godkendelse af manuelle udbetalinger forøges risikoen for såvel

utilsigtede fejl som uregelmæssige udbetalinger, ligesom opdagelsesrisikoen forbundet med

uregelmæssige udbetalinger formindskes.

#12 Ingen systemmæssig kontrol af dokumentation i TAS

5.70

Vi er blevet oplyst, at der i TAS ikke er implementeret integritetstjek, som sikrer, at den korrekte

dokumentation er indhentet og vedhæftet projektet, inden regnskab markeres som modtaget.

Der har endvidere ikke været implementeret kompenserende kontroller i de tilfælde, hvor

regnskabskontrollen er fravalgt.

5.71

I forbindelse med sagsbehandlingen er der krav om, at der for projekterne vedhæftes relevant

dokumentation. Dette drejer sig eksempelvis om følgende dokumenter:



5.72

Tilskudsbrev samt udbetalingsblanket, som blev udsendt til tilskudsmodtager ved tildelingen

Udfyldt udbetalingsblanket, returneret af tilskudsmodtager med oplysninger om

bankkontonummer samt eventuelt revisor

Afsluttende regnskab, som anvendtes til regnskabskontrol

Faktura, såfremt afregning skete ud fra faktureret beløb

Yderligere kommunikation, såsom oplysninger om tilbagebetalinger mv.

Der er ikke en systemkontrol i TAS, som sikrer, at ovennævnte dokumentation er indeholdt for

projekterne i TAS. Det har dermed været muligt at oprette samt afslutte projekter, uden at den

fornødne dokumentation har været til stede.

Vi har i forbindelse med undersøgelsen af de formodede uregelmæssige udbetalinger konstateret,

at der for de afsluttede projekter ikke er dokumenteret tilskudsbreve eller regnskaber. Vi har

endvidere ved stikprøvekontrol konstateret, at der for fakturasager omfattet af de formodede

uregelmæssige udbetalinger mangler fakturaer i Socialstyrelsens fysiske arkiver, som blev

udfaset i 2015.

i TAS inden sagen blev afsluttet, ville have reduceret risikoen for fejl samt forbedret

mulighederne for efterfølgende kontrol af og opfølgning på eventuelle hensættelser til senere

udbetaling.

5.73

5.74

En systemkontrol, der sikrede tilstedeværelsen og fuldstændigheden af relevant dokumentation

#13 Design af udbetalingsfil til økonomifunktionen

5.75

Ved førstegangsoverførsler til en tilskudsmodtager skal tilskudsmodtageren oplyse

bankkontonummer på en udbetalingsblanket, som returneres til tilskudsadministrationen.

Herefter har de administrative sagsbehandlere opdateret stamdata med det oplyste

bankkontonummer.

afstemmer bankkontonummeret

tilskudsmodtageren.

til

den

første

udbetaling,

der

gennemføres

til

5.76

Efterfølgende er alle udbetalingsblanketter blevet videresendt til økonomifunktionen, som

5.77

Endvidere har økonomifunktionen frem til 2018 modtaget kopier af fakturaer, som udstedes via

TAS, hvorefter økonomifunktionen har afstemt fakturaernes beløb til udbetalingsfilen, der er

sendt fra tilskudsadministrationen.

identificere, hvilke transaktioner som vedrørte henholdsvis en førstegangsudbetaling og betaling

af en faktura. Måden, hvorpå økonomifunktionen blev oplyst herom, ville være, hvis

sagsbehandleren selv gjorde opmærksom herpå. Fx kunne man identificere en fakturasag ved at

aflæse det af sagsbehandleren påskrevne fakturanummer, men såfremt sagsbehandleren havde

skrevet et tilfældigt journalnummer, ville det ikke være muligt at identificere.

5.78

Grundet designet af udbetalingsfilen har økonomifunktionen ikke haft mulighed for at

5.79

Som følge heraf har det været muligt for de administrative sagsbehandlere at tilsidesætte disse

kontroller ved at undlade at fremsende udbetalingsblanketter eller faktura. Det burde klart

fremgå af filens type, hvilken form for transaktion der blev fremsendt til økonomifunktionen.

6 Gennemgang af Rigsrevisionens

bemærkninger

6.1

Vi har modtaget Rigsrevisionens notat af 12. november 2018 omhandlende Rigsrevisionens

revisioner af tilskudsadministrationen på socialområdet i perioden 2002-2017. Notatet er

udarbejdet på baggrund af sagen om formodet svindel med tilskudsmidler og vedrører de

revisioner som Rigsrevisionen har foretaget i perioden 2002-2017.

Vi har sammenholdt Rigsrevisionens bemærkninger fra deres notat med de af os identificerede

kontrolsvagheder og identificerede besvigelsesmetoder, anvendt af BN. Formålet med sammen-

holdelsen har været:



at identificere yderligere kontrolsvagheder,

at bekræfte de anvendte besvigelsesmetoder og

dokumentere, om tilskudsadministrationen på socialområdet tidligere er gjort opmærksom på

kontrolsvagheder anvendt i forbindelse med besvigelserne.

6.2

6.3

Vi har ikke haft adgang til Rigsrevisionens arbejdspapirer eller dokumentation for hvorledes

deres konklusioner er fremkommet. Vores gennemgang tager udgangspunkt i Rigsrevisionens

notat fra november 2018. For at sikre en korrekt forståelse af den af Rigsrevisionen udførte IT

revision, har vi i begrænset omfang søgt yderligere viden i Rigsrevisionens underliggende

rapporter. Vores undersøgelse har ikke haft til formål, at foretage en fuldstændig gennemgang af

alle bemærkninger og tilhørende dokumenter, som Rigsrevisionen har rapporteret vedrørende

revision af tilskudsadministrationen i perioden 2002-2017. Såfremt vi havde foretaget en

fuldstændig gennemgang kunne andre forhold have været fundet, som kunne påvirke vores

konklusioner.

Rigsrevisionens arbejder har i sagens natur haft et andet formål og omfang end vores

undersøgelse af tilskudsadministrationen. Rigsrevisionens arbejder har primært haft til formål

at påtegne statsregnskabet, hvorfor Rigsrevisionens arbejder alene i et begrænset omfang har

berørt tilskudsadministrationen.

Vi har forstået, at Rigsrevisionens notat indeholder de emner, som Rigsrevisionen har vurderet

relevante for den formodede svindel med tilskudsmidler. Der er således ikke tale om en

fuldstændig gennemgang af alle bemærkninger, som Rigsrevisionen har afgivet vedrørende

revision af tilskudsadministrationen i perioden 2002-2017.

6.4

6.5

Sammenfatning

6.6

På baggrund af vores gennemgang har vi konstateret, at Rigsrevisionen i flere tilfælde har afgivet

anbefalinger, som kunne bidrage til at begrænse eller helt stoppe besvigelserne. På trods af

ministeriet løbende har fulgt op, må det konstateres, at der kun er sket en delvis opfølgning, eller

tiltag ikke er implementerede. Dette gælder særligt ledelsens reaktion på svagheder inden for

brugerrettigheder (2008), gennemgang af regnskaber og rapporter (2008, 2011, 2013, 2014,

2015 og 2016) og kontrol af betalinger (2008 og 2013).

6.7

Vi har sammenfattet Rigsrevisionens bemærkninger i følgende Figur 15, hvor A angiver, at der

har været en konkret omtale af tilskudsadministrationen, og B angiver, at omtalen ikke konkret

omhandler tilskudsadministrationen

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Revisionsemner

Årsrevision

Skriftlige

forretningsgange

Tilskudsmodtagers

regnskaber

rapporter

Kontrol

udbetalinger

Bogføring af tilsagn og

tilgodehavender samt

afstemninger

IT-revision

Risikovurderinger

Brugernes

adgangsrettigheder

Større

undersøgelser

Designfasen

Administrationsfasen

Opfølgningsfasen

Figur 15: Oversigt over Rigsrevisionens bemærkninger

6.8

Bemærkningerne i Rigsrevisionens notat fremgår af de underliggende rapporteringer fra

Rigsrevisions revisioner i perioden 2002-2017.

Detaljeret gennemgang af revisionsemner

6.9

De efterfølgende afsnit beskriver Rigsrevisionens bemærkninger til de revisionsemner,

Rigsrevisionen har undersøgt i perioden. Emnerne er opdelt i forhold på overordnet niveau, hvor

der ikke er en konkret omtale af tilskudsadministrationen (B) og forhold, hvor

tilskudsadministrationen omtales konkret (A).

Rigsrevisionens bemærkninger vedrører enten et ministerie som helhed eller en tværgående undersøgelse, hvor bemærkningerne

omhandler flere ministerier. Det er derfor ikke muligt direkte at henføre sådanne tværgående bemærkninger til tilskudsadministrationen

eller de her anvendte it-systemer. Andre bemærkninger kan derimod direkte henføres til tilskudsadministrationen.

Skriftlige forretningsgange

6.10

Rigsrevisionens har haft bemærkninger til tilskudsadministrationens skriftlige forretningsgange

i årene 2008, 2011, 2013, 2014, 2015 og 2017. Heraf har Rigsrevisionen fire gange konkret omtalt

tilskudsadministrationen. Rigsrevisionen har bemærket, at:



”Den eksisterende vejledning for arbejdet i tilskudsadministrationen ikke tilstrækkeligt indeholder

oplysninger omkring beslutningskompetencer, ansvars- og opgavefordeling mv.” (2008)

”Regnskabsinstruksen ikke indeholder fyldestgørende oplysninger omkring tilskudsforvaltningen”

(2008, 2011, 2017)

”Retningslinjerne for behandling af faglige rapporter aflagt af tilskudsmodtagerne er mangelfulde”

(2013, 2014, 2015)

6.11

Rigsrevisionen omtaler i deres notat, at Rigsrevisionen i 2008 anbefalede ministeriet at uddybe

beskrivelsen af administrationen af tilskudsordningerne og samle beskrivelserne i en

sagsbehandlerinstruks. Rigsrevisionen oplyser, at de anbefalede at denne instruks indeholdt

ansvars- og opgavefordeling om bl.a. behandling af ansøgninger, udsendelse af tilskudsbreve,

indberetning i det tilskudsadministrative system og frigivelse af betalinger. Yderligere anbefalede

Rigsrevisionen, at instruksen indeholdt opgaver og ansvar ved bl.a. udførte kontroller,

gennemgang af regnskaber og rapporter samt handlinger i forbindelse med tilbagebetalingskrav.

I 2017 bemærker Rigsrevisionen, at Socialstyrelsen ikke har ajourført regnskabsinstruksen siden

opdateringen i 2015.

I forbindelse med vores undersøgelse af kontrolmiljøet har vi gennemgået vejledninger, pulje-,

disponerings- og regnskabsinstrukser samt procedurer, tjeklister og skabeloner. På den

baggrund mener vi ikke at have modtaget et samlet overblik over risici og kontroller fordelt på

processer eller en kontrolmatrice, som beskriver de enkelte risici, og hvordan de er afdækket af

kontroller. Vi har ligeledes ikke modtaget et overblik over ledelsens monitorering og test af

kontroller.

6.12

Tilskudsmodtagers regnskaber og rapporter

6.13

Det fremgår af Rigsrevisionens notat fra november 2018, at Rigsrevisionen har haft

bemærkninger til tilskudsmodtagers regnskaber og rapporter i 2008, 2011, 2013, 2014, 2015 og

2016. For samtlige år er det gældende, at bemærkningerne vedrører konkret omtale af

tilskudsadministrationen. Rigsrevisionen har bemærket, at:



”Tilskudsadministrationen ikke i tilstrækkeligt omfang havde overblik over

tilskudsmodtagere, som ikke rettidigt havde indsendt regnskaber eller faglige rapporter

om målopfyldelse” (2008, 2011, 2013)

”Tilskudsadministrationen ikke rutinemæssigt udsendte rykkere for manglende

indsendelse af regnskaber” (2011, 2013)

”Regnskaber og rapporter i flere sager først er blevet gennemgået flere måneder efter

modtagelse” (2011)

”Journalsystemet, som forelå i papirform, ikke var fuldt opdateret, samt at visse sagsakter

fandtes elektronisk, hvilket gjorde det svært at sikre fx systematisk opfølgning. Brugen af

sagsakter i papirform ophørte fra oktober 2015” (2014, 2015)

”Ministeriet ikke i alle tilfælde fulgte egne interne retningslinjer ved gennemgangen af

regnskaber og revisionsprotokoller, herunder dokumentation for indhentelse og

gennemgang af tilskudsmodtagers revisionsprotokollater” (2016)



6.14

I forbindelse med den eksterne undersøgelse af tilskudsadministrationen har vi identificeret

svagheder i tilskudsadministrationens kontrolmiljø vedrørende gennemgang af regnskaber og

rapporter fra tilskudsmodtagere frem til BN’s bortvisning i 2018:



Der er ikke implementeret funktionsadskillelse mellem den personkreds, som opretter

udbetalingsanmodninger og den, der gennemfører afsluttende regnskabskontrol.

Det er muligt for de administrative sagsbehandlere, at tilsidesætte rykkerprocedurerne

for regnskabskontrollen i det tilskudsadministrative system.

Der er ingen systemmæssig kontrol af dokumentation i det tilskudsadministrative system.

6.15

Det har på tidspunktet for vores gennemgang således fortsat været muligt for

tilskudsadministrationens medarbejdere at tilsidesætte centrale kontroller i forbindelse med den

afsluttende regnskabskontrol.

Kontrol af udbetalinger

6.16

Rigsrevisionen har haft bemærkninger til kontrol af udbetalinger i 2008, 2011 og 2013. Heraf har

to af gangene (2008 og 2013) været en konkret omtale af tilskudsadministrationen. Rigsrevision

har bemærket, at:



”Der kan ske manuelle udbetalinger uden om det tilskudsadministrative system, ved at to

sagsbehandlere sendte en anmodning herom til regnskabsafdelingen” (2008). Ifølge

ministeriets regnskabsinstruks skulle anmodningen være underskrevet af

sagsbehandleren og kontorchefen.

”Ministeriet har ikke kunne dokumentere hvilke bankkontonumre, der var kontrolleret,

eller hvem, der havde foretaget kontrollen ved førstegangsudbetalinger samt

udbetalinger, hvor bankkontonummeret var ændret” (2008).

”Der ikke var kontrol af de beløb udbetalinger, som sagsbehandleren havde indtastet i det

tilskudsadministrative system og sendt til godkendelse i regnskabsafdelingen” (2008).

”Ministeriet i 2013 foretog en kontrol af oplysningerne på udbetalingsoversigten. Det

fremgik ikke af ministeriets procedurer, hvordan poster blev udvalgt til test”.

Rigsrevisionens anbefalede derfor tydeliggørelse af hvilke betalingsoplysningerne der

skal kontrolleres, inden udbetalingerne bliver sendt til Statens Administration (2013).



6.17

Rigsrevisionen har ved en stikprøvekontrol konstateret, at en anmodning om manuel udbetaling

er underskrevet af to sagsbehandlere fremfor af en sagsbehandler og en kontorchef, som

beskrevet i de interne retningslinjer. Rigsrevisionen anbefalede, at man fremadrettet sikrede at

godkendelsesreglerne blev overholdt.

af Rigsrevisionens revision af statsregnskabet, hvilke punkter der ikke er fulgt op på, men

omtalen i 2008 vedrører primært udbetalingskontroller.

6.18

Rigsrevisionen omtaler i 2011 manglende opfølgning på anbefalinger fra 2008. Det fremgår ikke

6.19

Vi har identificeret lignende manuelle betalinger, som er foretaget uden om det

tilskudsadministrative system, hvor det ikke har været muligt at identificere en anmodning om

udbetaling. Ved forespørgsel til den nuværende ledelse har vi fået bekræftet, at de ikke er bekendt

med eller har underskrevet sådanne anmodninger i perioden fra 2016 til 2018.

6.20

Vi har fået oplyst, at anvendelsen af udbetalingsanmodningerne er ophørt i 2013. Dog har det

stadig været muligt for økonomifunktionen at lave manuelle udbetalinger på anmodning fra

tilskudsadministrationen.

6.21

Som omtalt i afsnittet om identificerede kontrolsvagheder, har der ikke været

funktionsadskillelse mellem oprettelse af hverken tilskud, udbetalingsanmodninger eller

stamdata, hvormed alle sagsbehandlere i princippet har haft mulighed for både at oprette tilskud,

indsætte bankkontonummer og foranledige en udbetalingsanmodning. Yderligere bemærker vi,

at sagsbehandlerene har haft den primære kontakt til tilskudsmodtager.

Rigsrevisionens bemærkninger fra 2008 stadig var aktuelle på tidspunktet for vores

gennemgang.

6.22

På baggrund af vores observationer i 2018 kan vi derfor konstatere at centrale dele af

Bogføring af tilsagn og tilgodehavender samt afstemninger

6.23

Rigsrevisionen har haft bemærkninger til bogføring af tilsagn og tilgodehavender samt

afstemning heraf i årene 2008, 2011, 2013 og 2014. Heraf har der to gange været en konkret

omtale af tilskudsadministrationen. Rigsrevision har bemærket, at:



”Bogføringen af tilsagn først foretages på udbetalingstidspunktet og at tilsagnet ikke bogføres på

tidspunktet for afgivelse, hvor Staten bliver påført en forpligtelse.” (2011, 2013).

”Krav om tilbagebetalinger bliver først bogført på tidspunktet for tilbagebetalingen og at

tilbagebetalingen ikke bogføres som et tilgodehavende på tidspunktet for kravet.” (2008, 2011, 2013,

2014).

6.24

Det fremgår af Rigsrevisionens notat, at ovenfor omtalte praksis blev ændret i 2014, således at

både tilsagn og tilgodehavender blev bogført i overensstemmelse med gældende regler, og

Rigsrevisionen lukkede hermed forholdet.

6.25

I 2008 bemærkede Rigsrevisionen, at der i strid med den daværende regnskabsinstruks ikke var

foretaget månedlige afstemninger mellem det tilskudsadministrative system og Navision. Der

blev endvidere identificeret afstemningsdifferencer mellem det tilskudsadministrative system og

Navision Stat, som ikke var afklaret. I 2013 gentog Rigsrevisionen kritikken af, at der ikke blev

foretaget afstemninger i overensstemmelse med gældende instrukser.

6.26

Vi har under vores undersøgelse af tilskudsadministrationens kontrolmiljø, forespurgt en

medarbejder til ovenstående forhold. Medarbejderen i tilskudsadministrationen oplyser, at der

nu udarbejdes afstemninger på kvartalsbasis.

6.27

Vi har ikke identificeret transaktioner, som kan konstateres at være bogført forkert. Vores arbejde

omfatter dog ikke en udførlig vurdering af, om man historisk har foretaget kontering samt

bogføring i overensstemmelse med statens regler, da dette falder uden for nærværende rapports

formål.

6.28

Vi har heller ikke konstateret svagheder i de interne kontroller forbundet med bogføringen, som

foretages af Statens Administration.

Risikovurderinger (it-revision)

6.29

Rigsrevisionen har haft bemærkninger til risikovurdering i årene 2003, 2004, 2007, 2008, 2012

og 2014. Bemærkningerne har ikke været en konkret påtale til tilskudsadministrationen.

6.30

Bemærkninger vedrører samtlige it-systemer hos den ansvarlige myndighed, som havde det

overordnede ansvar for, og ikke udelukkende it-systemerne, som anvendes i

tilskudsadministrationen. Dermed er der tale om bemærkninger til fx et helt ministerie eller

departement. Det er på det foreliggende grundlag derfor ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang

eller hvorledes Rigsrevisionens bemærkninger vedrører tilskudsadministrationen.

6.31

Det er uden for formålet med vores arbejde at foretage en vurdering af de tidligere ministerier og

departementers samlede it-beredskab.

Brugernes adgangsrettigheder

6.32

Rigsrevisionen har haft bemærkninger til brugernes adgangsrettigheder i årene 2003, 2004,

2007, 2008, 2012, 2014, 2015 og 2016. Heraf har der været en konkret omtale af

tilskudsadministrationen i 2008. Rigsrevision har bemærket, at:



”Flere medarbejdere havde administrator adgang eller superbrugerrettigheder i det

tilskudsadministrative system” (2008).

”Medarbejdere og eksterne konsulenter benyttede med administratoradgang ikke-

personhenførbare konti (upersonlige konti)” (2008).

”Oprettelse og fordelingen af brugerrettigheder i it-systemerne foregik i den daværende

Sikringsstyrelses tilskudskontor, hvor flere medarbejdere kunne tildele rettigheder og at

der ikke var dokumentation for tildelingen” (2008).

”Der ikke var foretaget en tilstrækkelig gennemgang af loggede hændelser i systemet

vedrørende oprettelse, ændring og sletning af visse stamdata for henholdsvis debitorer og

kreditorer, og at gennemgangen heraf ikke var dokumenteret” (2008).

”Ministeriet ikke havde sikret at alle logdata kun blev opsamlet og opbevaret ét centralt

sted, og at et uforholdsmæssigt stort antal administratorer havde adgang til logdataene

(2015)”.



6.33

Vi har tilsvarende bemærket manglende systemunderstøttet funktionsadskillelse, herunder at

flere medarbejdere har haft privilegerede brugerrettigheder i det tilskudsadministrative system.

Yderligere har vi konstateret, at der ikke er foretaget en fyldestgørende periodisk systemmæssig

gennemgang af og opfølgning på brugerrettigheder, der har formået at imødegå risikoen for

utilsigtet anvendelse af brugerrettighederne.

6.34

Vi har desuden konstateret, at medarbejdere

med særligt privilegerede rettigheder

(superbrugeradgange) i det tilskudsadministrative system har kunnet tildele og fjerne

rettigheder, samt at kodeordet til en ikke-personhenførbar bruger (systembruger) har været

kendt af flere medarbejdere hos tilskudsadministrationen og tilskudsadministrationens

serviceleverandør.

er en ledelsesbeslutning, hvem der er oprettet som bruger, herunder hvilken rolle de har haft i

tilskudssystemet TAS. Kontorchefen har årligt underskrevet og godkendt en liste over brugere

med tilhørende roller, dvs. i henholdsvis 2016 og 2017, mens rollerne som følge af sagen om

besvigelser i tilskudsadministrationen er ændret og godkendt på ny i 2018.

6.35

Tilskudsadministrationens ledelse har i denne forbindelse oplyst os, at det i perioden 2015-2018

6.36

På baggrund af vores observationer i 2018 kan vi konstatere, at centrale dele af Rigsrevisionens

bemærkninger fra 2008 stadig var aktuelle på tidspunktet for vores gennemgang.

Større undersøgelser (designfasen, administrationsfasen og opfølgningsfasen)

6.37

Rigsrevisionen har i perioden 2002-2017 foretaget flere forvaltningsrevisioner med det formål at

vurdere sparsommeligheden, produktiviteten og effektiviteten på tilskudsområdet. Det fremgår

i Rigsrevisionens samlingsnotat, at de havde én bemærkning til designfasen, fire bemærkninger

til administrationsfasen og fire bemærkninger til opfølgningsfasen.

6.38

Designfasen indeholder formål, lov og hjemmel, mens administrationsfasen indeholder

ansøgningsprocessen og den efterfølgende administrative sagsbehandling, herunder tilsyn og

evaluering af tilskudsmodtager og regnskabsmæssig håndtering. Opfølgningsfasen er en

evaluering af ordningen, hvor det fastlægges, hvilken effekt ordningen har, samt om denne lever

op til formålet.

6.39

I 2015 foretog Rigsrevisionen er tværministeriel undersøgelse. Her blev der noteret

bemærkninger vedrørende designfasen. Rigsrevisionen omtaler mangel på systematik og mangel

på gennemsigtighed på tværs af flere ministerier. Dette begrænsede muligheden for, at

Folketinget og offentligheden kunne få indsigt i forvaltningen af statslige ansøgningspuljer

(2015).

6.40

Rigsrevisionen omtaler administrationsfasen i årene 2002, 2006, 2013 og 2015.

6.41

I årene 2008, 2013, 2015 og 2017 havde Rigsrevisionen bemærkninger til opfølgningsfasen.

opfølgningsfasen, da dette ikke er en del af formålet med undersøgelsen. Vi har derfor ikke

identificeret kontrolsvagheder på disse områder.

6.42

Vores arbejde har ikke omfattet en gennemgang af designfasen, administrationsfasen og

7 Formodede besvigelsesmetoder

7.1

På baggrund af de i kapitel 5 identificerede svagheder indeholder nærværende kapitel de

metoder, som BN har anvendt til at sløre overførsler til egne bankkonti. Dette kapitel indledes

med en oversigt over de identificerede formodede besvigelsesmetoder og deres respektive

omfang. Derefter følger en beskrivelse af de formodede anvendte besvigelsesmetoder med

henblik på at beskrive BN’s fremgangsmåder for de identificerede uregelmæssige udbetalinger.

Afsnittet dækker perioden medio 2008 til 2018, da det for den forudgående periode (1993 til

medio 2008) ikke har været muligt at fastlægge de formodede anvendte besvigelsesmetoder, idet

man i denne periode anvendte andre it-systemer i tilskudsadministrationen, hvorfra det ikke har

været muligt at genskabe tilstrækkeligt pålidelige data. For perioden før 1993 har vi, jf. kapitel 4,

ikke tilstrækkeligt pålideligt kunnet identificere uregelmæssige udbetalinger.

7.2

Sammenfatning

7.3

Der er for perioden medio 2008 til 2018 identificeret seks forskellige metoder, som er anvendt af

BN til at skjule overførsler af tilskudsadministrationens midler til BN’s konti. Alle seks metoder

har det tilfælles, at BN har foranlediget overførsler af tilskudsadministrationens midler til egne

bankkonti. De seks identificerede besvigelsesmetoder er således udtryk for metoder, BN har

benyttet til at skjule formodede uregelmæssige udbetalinger ved at udnytte svagheder i det

interne kontrolmiljø og dermed mindske opdagelsesrisikoen.

De seks metoder, den formodede historiske metode samt deres omfang er sammenfattet af Figur

16 nedenfor med den mest nyligt formodede anvendte besvigelsesmetode først:

Uretmæssige overførsler

Periode

Fiktive

eller reelle

tilskud

Reelle

Formodet

besvigelses-

metode

(A) Uforbrugte

tilsagn

(B) Reelle

projekter

(C)

Tilbagebetalte

tilskudsmidler

(D) Fiktive

tillægstilskud

(E) Opsparede

tilskudsmidler

(F) Fiktive

projekter

(G) Formodede

fiktive projekter

Antal

overførsler

Antal

projekter

Beløb

(DKK)

Stikprøvetestet

Testede

over-

førsler

Testede

projek-

ter

Testet beløb

DKK

7.4

2013-2018

10.111.787

5.000.864

2016

Reelle

4.774.995

991.662

2015

Fiktive

383.335

2014

Fiktive

4.180.044

2013-2014

Reelle

8.300.000

2008-2013

Fiktive

113

54.025.958

34.201.857

1993-2008

Formodede

fiktive

Ukendt

38.797.170

Figur 16: Overblik over de seks benyttede metoder (A-F) samt de ukendte, men formodede metoder ved anvendelse af

fiktive projekter (G).

7.5

De i alt seks identificerede formodede besvigelsesmetoder (A-F) og en ukendt metode (G) kan

opdeles i følgende overordnede kategorier:



Reelle

projekter og tilskud er uregelmæssige udbetalinger gennemført fra projekter og tilskud,

som vedrører et reelt projekt. Dette kan være ansøgningspuljer, hvor der er givet et reelt og

bindende tilsagn til en ekstern tilskudsmodtager eller det kan være projekter, hvor tildelingen er

fastsat på finansloven.

Fiktive

projekter og tilskud er formodede besvigelsesmetoder, hvor der enten er oprettet fiktive

projekter med tilskud eller på eksisterende projekter er oprettet et fiktivt tillægstilskud. Disse

tilskud er kendetegnet ved, at der ikke har været afgivet et forpligtende tilsagn på beløbet over for

en reel tilskudsmodtager.

Formodede fiktive

svarer til fiktive projekter, som forklaret umiddelbart ovenfor. Grundet

manglende data fra det tidligere tilskudsadministrative system, PAS, er det dog ikke muligt at

fastlægge med sikkerhed om hvorvidt projekterne er fiktive eller reelle.

7.6

Vi vil i de efterfølgende punkter kort definere, hvad der kendetegner hver af disse formodede

besvigelsesmetoder. Efterfølgende vil det i afsnit 7.16-7.37 blive beskrevet med større

detaljeringsgrad, hvorledes BN har været i stand til at foretage overførsler til egne bankkonti ved

brug af hver formodet besvigelsesmetode:

A. Ved uforbrugte tilsagn forstås, at der er tildelt et tilskud til en reel modtager, som efterfølgende

ikke har anvendt hele beløbet. Det resterende beløb har BN udbetalt til egne bankkonti. Der er

foretaget 41 overførsler tilknyttet denne metode i perioden 2013-2018.

B. Reelle projekter er overførsler fra reelle projekter med en reel tilskudsmodtager tilknyttet, hvor

der sker uretmæssige overførsler til BN’s egne bankkonti, uden der er oprettet fiktive

tillægstilskud. Der er foretaget fire overførsler tilknyttet denne metode i 2016.

C. Tilbagebetalte midler er tilskudsmidler, der har været returneret af en reel tilskudsmodtager, og

som følge heraf er midlerne tilbageført i TAS, hvormed budgetrammen er blevet forhøjet. Herefter

er tilskudsmidlerne ifølge Socialstyrelsen via flere bankforbindelsesled uretmæssigt blevet overført

til BN. Der er foretaget én overførsel tilknyttet denne metode i 2015.

D. Fiktive tillægstilskud er ekstra tilskud oprettet i forlængelse af et reelt projekt, hvor

tillægstilskuddet er fiktivt, og alle midler vedrørende tillægstilskuddet er overført til BN selv. Der

er foretaget otte overførsler tilknyttet denne metode i 2014.

E. Opsparede tilskudsmidler kendetegnes ved, at den reelle tilskudsmodtager over en årrække ikke

har modtaget det fulde beløb, denne er berettiget til, hvorfor disse midler er fremført til senere år.

Da den reelle tilskudsmodtager ikke har opdaget fejlen, har det været muligt for BN selv at overføre

midlerne til sine private bankkonti. Der er foretaget 24 overførsler tilknyttet denne metode i

perioden 2013-2014.

F. Fiktive projekter er ikke-eksisterende eller fejloprettede projekter, som er anvendt til at overføre

det tildelte tilskud til BN’s egne bankkonti, og hvor der ikke forefindes reel dokumentation. Der er

foretaget 113 overførsler tilknyttet denne metode i perioden 2008-2014.

G. Formodede fiktive projekter vedrører perioden før 2008, hvor der anvendes et andet

tilskudsadministrativt system – PAS. Da systemet ikke længere er i brug, har det ikke været muligt

pålideligt at fastlægge formodede besvigelsesmetoder for denne periode. Vi har dog i forbindelse

med vores arbejde konstateret, at den første identificerede formodede besvigelsesmetode i TAS var

fiktive projekter (F), som i fire år blev anvendt som den eneste formodede besvigelsesmetode, jf.

Figur 17. Som følge heraf er det vores formodning, at der for perioden før 2008 ligeledes er blevet

anvendt fiktive projekter til gennemførelse af den formodede besvigelse.

7.7

Nedenstående Figur 17 illustrerer den tidsmæssige fordeling af formodede besvigelser med de

beløb, der er overført, fordelt på de forskellige formodede besvigelsesmetoder. Figuren illustrerer

de bruttobeløb, der enten er overført eller forsøgt overført, og tager således ikke hensyn til

fejloverførsler eller gennemførte tilbagebetalinger. Årsagen til dette er, at disse

overførsler/betalinger betragtes som værende en del af den samlede formodede besvigelse og

derfor fortsat har en formodet besvigelsesmetode tilknyttet. Figuren tager udgangspunkt i 1993,

idet det er dér, de første besvigelser kan påvises, jf. kapitel 4.

Figur 17: Tidsmæssig fordeling af formodede besvigelser med beløb

7.8

Figur 17 har i toppen angivet den organisatoriske placering af tilskudsadministrationen i den

givne periode.

På trods af de forbedrede forretningsgange og kontroller i perioden 2014-2018 er der identificeret

formodede besvigelser for henholdsvis DKK 1,1 mio. i 2015, DKK 5,6 mio. i 2016 (hvoraf DKK 3,8

mio. blev tilbageført), DKK 0,4 mio. i 2017 samt DKK 0,1 mio. i 2018. Fra 2015 og frem har vi for

første gang kunnet konstatere, at BN har benyttet metoderne tilbagebetalinger og reelle

projekter.

7.9

7.10

BN har benyttet forskellige besvigelsesmetoder i perioden 2008-2018. Hverken ændringer i

tilskudsadministrationens organisatoriske placering eller ændrede forretningsgange med

dertilhørende kontrolmiljø har således stoppet de uregelmæssige udbetalinger.

Vi har afslutningsvis i dette kapitel foretaget en sammenligning mellem de i kapitel 5

identificerede kontrolsvagheder og det nærværende kapitels identificerede formodede

besvigelsesmetoder.

7.11

Beskrivelse af anvendte formodede besvigelsesmetoder

7.12

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af BN’s formodede besvigelsesmetoder i forbindelse med

BN’s formodede besvigelsestransaktioner. Beskrivelsen er opstillet i kronologisk rækkefølge,

efter hvornår den formodede besvigelsesmetode ophørte, således at de seneste transaktioner

nævnes først.

Afsnittet er baseret på den forudgående opgørelse af formodede besvigelsesmetoder, som er

udarbejdet i samarbejde med Socialstyrelsen. Opgørelsen er gennemgået og drøftet med

Socialstyrelsens medarbejdere, og de af Socialstyrelsen opgjorte formodede besvigelsesmetoder

er stikprøvevis testet til underliggende systemudtræk for verificering.

Arbejdet er udført for perioden medio 2008 til 2018. For den forudgående periode (1993 til

medio 2008) har det ikke været muligt at fastlægge den anvendte formodede besvigelsesmetode,

da man i denne periode anvendte andre it-systemer i tilskudsadministrationen, hvorfra det ikke

har været muligt at genskabe tilstrækkeligt pålidelige data, jf. kapitel 4.

Rigsarkivet har oplyst, at det heller ikke er muligt at skaffe pålidelige data for perioden 2002 til

medio 2008. Vi har tillige rettet henvendelse til Formpipe Software (softwareudvikleren af TAS)

samt Børne- og Socialministeriet med det formål at indhente et fyldestgørende datagrundlag for

perioden. Dette har ligeledes vist sig ikke at være muligt.

7.13

7.14

7.15

Uforbrugte tilsagn

7.16

Vi har konstateret, at BN i perioden ultimo 2013 til medio 2018 har anvendt en metode, hvorved

uforbrugte reelle tilsagn via 41 overførsler er overført til BN’s private bankkonti. Der er i alt

overført DKK 10.111.787 til BN’s konti ved anvendelse af uforbrugte tilsagn.

Ved afslutning af et projekt er tilskudsmodtager generelt forpligtet til at aflægge et regnskab, som

indsendes til tilskudsadministrationen. Tilskudsadministrationen foretager kontrol af, at det

indtægtsførte tilskud stemmer overens med Socialstyrelsens overførsler, samt at de udbetalte

tilskudsmidler er anvendt på projektet. Kun i særlige tilfælde, såsom fakturasager, er der ikke

regnskabspligt.

Uforbrugte tilskudsmidler ved årets afslutning kan under normale omstændigheder overføres til

senere anvendelse hos tilskudsmodtageren, såfremt projektet endnu ikke er afsluttet. I de

tilfælde, hvor projektet er afsluttet, skal de for meget udbetalte midler tilbagebetales, og afgivne

tilsagn, som endnu ikke er udbetalt, bortfalde. Disse afgivne tilsagn, som ikke er udbetalt, har BN

i 41 tilfælde herefter overført til sine private bankkonti.

Den anvendte sløringsmetode findes i forskellige varianter. I nogle tilfælde har BN identificeret

projekter, hvor modtagerne trods rykkere ikke har indsendt det materiale, der har været en

forudsætning for at få udbetalt tilskuddet, hvorfor de afsatte tilskudsmidler ikke er udbetalt. I

andre tilfælde har BN enten i forbindelse med regnskabskontrollen selv identificeret midler, som

7.17

7.18

7.19

ikke er anvendt, eller givet afslag til modtagerne om at kunne overføre midler til senere

anvendelse, hvorfor midlerne skulle bortfalde. Som konsekvens heraf er der opstået

overskydende midler, som af Socialstyrelsen er udgiftsført, men ikke udbetalt.

7.20

Derefter kunne BN i TAS iværksætte overførsler af de resterende tilskudsmidler, som stod

ubrugte på projekterne, til sine private bankkonti. Overførslerne er efterfølgende blevet

eksekveret i forbindelse med kørslen af den daglige udbetalingsfil.

7.21

Der har i ét tilfælde været slettet oplysninger om videreførelse af tilskudsmidler i de

standarddokumenter, som udsendes til tilskudsmodtager. Sletningen af oplysningerne kan have

til hensigt at skjule muligheden for at overføre midler til de efterfølgende år for den reelle

tilskudsmodtager. Efterfølgende har BN benyttet denne vildledning til at iværksætte en

overførsel i TAS af de ubrugte midler til sine private bankkonti.

oplysninger, hvorefter BN har iværksat en overførsel direkte i udbetalingskladden for de

resterende ubrugte tilskudsmidler i TAS. Efter at overførslen er blevet gennemført med den

daglige udbetalingsfil, har BN genindsat det oprindelige bankkontonummer, hvilket har haft to

formodede formål:



Det medvirker til at skjule den formodede uretmæssige overførsel, da tilskudsmodtagers

stamdataoplysninger fremstår korrekte i TAS.

Det undgås, at efterfølgende tilskud, som tilskudsmodtager forventer at modtage, ved en fejl

overføres til BN’s bankkonto.

7.22

Overførslen er gennemført ved at ændre bankkontonummeret i tilskudsmodtagerens stamdata-

7.23

Der opstår en opdagelsesrisiko ved at overføre tilskudsmidler, der blot formodes ikke at være

anvendt af tilskudsmodtager. Således er der eksempler på, at reelle tilskudsmodtagere – mod

BN’s forventning – efter adskillige rykkere fremsender den nødvendige dokumentation og

efterfølgende berettiget forventer udbetaling af tilskudsmidler. Da disse midler nu er udbetalt til

BN’s private bankkonti, vil en sådan difference kunne medføre en mistanke hos en anden

sagsbehandler, som måtte modtage tilskudsmodtagers dokumentation. Sådan er der identificeret

ét tilfælde, hvor det dog lykkedes BN at sikre sig, at opfølgningen på sagen blev håndteret af

hende selv.

7.24

Som følge af, at der her overføres overskydende tilskudsmidler fra reelle projekter, hvor midlerne

er betragtet som anvendte ved afgivelse af tilsagn, og der er foretaget godkendelse af det reelle

projekt fra ledelsens side, kan BN overføre overskydende midler med mindre risiko for opdagelse

i forbindelse med enten tilsagnsgodkendelse eller løbende udgiftsopfølgning.

Reelle projekter

7.25

Vi har konstateret, at denne fremgangsmåde er anvendt til fire overførsler i perioden fra 19.

januar til 2. februar 2016, og at det vedrører én reel tilskudsmodtager. Der er i perioden overført

i alt DKK 4.774.995 til BN’s bankkonti, hvoraf DKK 3.783.333 efterfølgende er tilbagebetalt af

BN den 20. januar 2016. Justeret for tilbagebetalingen er der netto overført DKK 991.662 til BN.

7.26

Fremgangsmåden afviger fra de andre fremgangsmåder, idet overførslerne er taget fra et reelt

projekt. Endvidere fremgår det samlede tilskud direkte af finansloven, og modtageren kendte

således størrelsen på de månedlige beløb.

7.27

Årsagen formodes at relatere sig til, at modtageren ved en misforståelse forventede at modtage

11 månedlige betalinger i år 2016, da tilskudsmodtageren havde modtaget 13 udbetalinger i et

tidligere år (2014).

7.28

Misforståelsen antages udnyttet af BN til at overføre ovenfor nævnte tilskudsmidler til sin private

bankkonto via tre transaktioner. Såfremt dette er tilfældet, minder denne metode om metoden

med de uforbrugte tilsagn, jf. afsnit 7.16-7.24, idet der er tale om afsatte beløb, som den reelle

tilskudsmodtager/det reelle projekt ikke selv var klar over, at de manglede.

7.29

Det tilbageførte beløb på DKK 3.783.333 blev overført til BN’s private bankkonto i en samlet

transaktion og efterfølgende tilbageført dagen efter. Herefter er tilskudsmidlerne overført til det

reelle projekt.

Tilbagebetalte tilskudsmidler

7.30

Der er i forbindelse med undersøgelsen konstateret én uretmæssig overførsel til samme

tilskudsmodtager, som er omtalt i forbindelse med den formodede besvigelsesmetode

”opsparede midler”, jf. afsnit 7.45-7.69, foretaget primo 2015, hvor det formodes, at BN har

tilegnet sig midler, som er returneret af den reelle tilskudsmodtager. Det samlede beløb, der er

identificeret for denne formodede besvigelsesmetode, udgør DKK 383.335.

7.31

Når Socialstyrelsen modtog returbetalinger af ubrugte midler fra tilskudsmodtagere, bogførtes

disse ind på en særskilt konto i Navision Stat. Herefter blev der fremsendt en liste over

tilbagebetalte midler til tilskudsadministrationen til afklaring – ofte blev dette gennemført ved,

at det blev konstateret, at der var modtaget regnskab samt eventuelt foretaget afsluttende

regnskabskontrol.

kræver godkendelse af enten en anden administrativ sagsbehandler eller en medarbejder i

økonomiafdelingen.

7.32

Herefter har man tilbageført midlerne i TAS ved at forhøje budgetrammen. En sådan forhøjelse

7.33

Processen er eksemplificeret i nedenstående Figur 18. De anvendte beløb er fiktive:

Oprindelig budgetramme

Samlet budgetramme

Afgivne tilsagn

Tilbagebetalinger

Ny budgetramme

Oprindelige budgetramme

Ledige tilskudsmidler til

udmøntning

30.000.000

Opdateret budgetramme

30.000.000

500.000

30.500.000

500.000

Figur 18: Effekt af forhøjet budgetramme

7.34

Herefter har BN oprettet et fiktivt tilskud på et beløb, svarende til tilbagebetalingen (og dermed

også til den forhøjede budgetramme), og derpå indtastet sit private bankkontonummer. Herefter

er der oprettet en betalingsanmodning i TAS, som er blevet eksekveret med næste udbetalingsfil.

7.35

Efterfølgende har BN selv afsluttet projektet. Der er i TAS ikke vedhæftet nogen dokumentation

til projektet, hvilket har været en direkte udnyttelse af kontrolsvaghed, beskrevet i afsnit 5.70-

5.74.

7.36

Det bemærkes, at idet størrelsen af returudbetalingen modsvarer den forhøjede budgetramme,

kan denne form for formodet besvigelse ikke identificeres ved den i 2015 indførte

budgetopfølgning, fordi regnskabet ikke udviser et overforbrug i forhold til budgettet. Der vil

således ikke skulle påføres nogen afvigelsesforklaring ved de kvartalsvise udgiftsopfølgninger.

7.37

Herudover har metoden været gennemført på meget kort tid. Det fiktive tillægstilskud er således

oprettet og afsluttet igen på relativt få dage, hvorimod de resterende formodede

besvigelsesmetoder er kendetegnet ved, at de ofte er foregået over længere tid.

Fiktive tillægstilskud

7.38

Denne fremgangsmåde blev anvendt ved otte overførsler i 2014 og adskiller sig fra de øvrige

fremgangsmåder, ved at der er blevet oprettet fiktive tillægstilskud på eksisterende, reelle

projekter. Hvor overførsler vedrørende det oprindelige tilskud er sket til den reelle modtager, er

alle overførsler forbundet med tillægstilskuddet sket til BN. Der er i alt overført DKK 4.180.044

ved denne fremgangsmåde. Alle overførsler foretaget efter denne formodede besvigelsesmetode

vedrører en finanslovskonto.

7.39

BN har oprettet fiktive tillægstilskud til de eksisterende projekter. Vi har fået oplyst af

medarbejdere i tilskudsadministrationen, at alle administrative sagsbehandlere i 2014 kunne

oprette tilskud uden yderligere godkendelse heraf.

7.40

I forbindelse med oprettelsen af tillægstilskud er den almindelige regnskabskontrol fravalgt af

BN. Dermed fjernes risikoen for, at den formodede besvigelse kunne blive opdaget i den

afsluttende regnskabskontrol – en direkte konsekvens af den i kapitel 5 beskrevne

kontrolsvaghed 6. Det oplyses af Socialstyrelsen, at dette skyldes, at der var tale om en fakturasag,

og at fravalget af regnskabskontrollen således var i overensstemmelse med regnskabsinstruksen.

Dette har vi ikke kunnet verificere.

7.41

Vi har foretaget stikprøvevis test af systemdata, herunder test af de vedhæftede dokumenter til

en række projekter oprettet som fiktive tillægstilskud. I samtlige tilfælde har vi konstateret, at

der ikke er oprettet et tilsagnsbrev. Dermed må det formodes, at den reelle modtager ikke var

bekendt med tilskuddet på deres projekt. Der er endvidere ingen yderligere dokumentation i

form af projektbeskrivelser, udbetalingsblanketter, budgetter eller faktura journaliseret på disse

overførsler, hvilket kan henføres direkte til den i kapitel 5 beskrevne kontrolsvaghed 12

vedrørende ”Ingen systemmæssig kontrol af dokumentation i TAS”.

ændret bankkontonummeret fra den reelle modtagers bankkonto til BN’s private konto. Herefter

er overførslerne iværksat med den daglige udbetalingsfil, som sendes til regnskab, hvorefter

bankkontonummeret er ændret tilbage til den reelle modtagers.

7.42

Overførslerne formodes at være sket ved, at BN har oprettet en række overførsler, hvortil BN har

7.43

Der har ikke været oprettet eller fremsendt en udbetalingsblanket til økonomiafdelingen, og de

har derfor ikke været bekendt med ændringen af bankkontonummeret. Dermed har BN været i

stand til at tilsidesætte økonomiafdelingens kontrol ved ændring af bankkontonummer, da

systemet ikke gør det muligt for økonomiafdelingen at identificere, hvilke overførsler der bør

være omfattet af deres kontrol af bankkontonumre.

7.44

De fiktive tillægstilskud er oprettet som fakturasager, hvorfor fravælgelse af rykkerfunktionen

har været anvendt til at tilsidesætte regnskabskontrollen. Denne tilsidesættelse er i

overensstemmelse med den korrekte procedure for fakturasager, da afregning sker efter faktura,

hvorfor der ikke skal aflægges regnskab.

Opsparede tilskudsmidler

7.45

Vi har konstateret, at BN gennem 24 overførsler i perioden 2013-2014 har anvendt en metode,

hvorved opsparinger af ubrugte tilskudsmidler er overført til BN’s private bankkonti. Der er i alt

overført DKK 8.300.000 til BN’s egne kontonumre fordelt over 24 uberettigede overførsler.

Metoden har i særlig grad udnyttet kontrolsvaghed nr. 2, ”Manglende funktionsadskillelse

mellem personer med adgang til at foretage udbetalinger og personer, som udfører

regnskabskontrol”.

7.46

Den formodede besvigelsesmetode for opsparede tilskudsmidler er udelukkende anvendt på

særtilskud, som på finansloven er tildelt en navngivet tilskudsmodtager. Et særtilskud er således

kendetegnet ved at være specificeret på finansloven med modtager og beløb efter samme

principper som et driftstilskud. For en forståelse af de relevante arbejdsprocesser, henvises der

til bilag 14 vedrørende driftstilskud.

7.47

Den formodede besvigelse vedrører udelukkende én tilskudsmodtager, hvor BN har haft en høj

grad af styring over denne tilskudsmodtagers sagsbehandling.

7.48

Den formodede besvigelse har været mulig, ved at tilskudsmodtageren i nogle år har fået udbetalt

mindre end årets bevilling på finansloven. De ikke-udbetalte tilskudsmidler er herefter

akkumuleret over en årrække som en opsparing, hvorefter BN har overført midlerne til sig selv.

7.49

Udbetalingerne er opsummeret i nedenstående Figur 19:

År

Bevilling på

finansloven (MDKK)

0,2

3,6

29,3

36,1

40,7

42,9

44,3

44,7

271,8

Udbetalt til

tilskudsmodtager

(MDKK)

3,8

7,2

3,6

45,7

34,7

38,1

42,9

43,1

45,9*

265

Ubrugt beløb

for året

(MDKK)

0,2

-0,2

1,8

17,4

-16,4

1,4

2,6

1,2

0,3*

0,0

Opsparing

(MDKK)

0,2

1,8

19,2

2,8

4,2

6,8

8,0

0,3

0,0

Udbetalt til BN

(MDKK)

8,0

0,3

8,3

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

I alt

Figur 19: Bevillinger, udbetalinger og opsparinger for perioden 2005-2014

*) Udbetaling for 2014 inkluderer DKK 1,5 mio., som er udbetalt til tilskudsmodtager fra en anden

finanslovskonto. Forskellen mellem bevilling og udbetaling er DKK -1,2 mio. Justeret for de DKK 1,5 mio.,

der er udbetalt vedrørende den anden finanslovskonto, udgør årets opsparing således DKK 300.000.

7.50

Tilskuddet vedtages på finansloven for 2005, hvor der afsættes DKK 200.000. Beløbet udbetales

dog ikke i dette år. I 2006 vedtages der på finansloven en bevilling på DKK 3,6 mio. Samme år

udbetales der det samlede tilskud samt foregående års opsparing, således at tilskudsmodtager

har modtaget det fulde beløb for disse år.

7.51

I november 2007 retter BN henvendelse til en kollega med henblik på fastsættelse af årets tilskud.

Det er usikkert, hvorfor henvendelsen sker ved udgangen af året. Der er på tidspunktet for

henvendelsen allerede udbetalt DKK 3,6 mio. til tilskudsmodtageren. BN får her oplyst, at

bevillingen for 2007 er på DKK 7,2 mio., mens der på finansloven er vedtaget DKK 9 mio. Det er

uvist, hvorfor kollegaen oplyser et forkert beløb. Der udbetales i 2007 i alt DKK 7,2 mio. til

tilskudsmodtageren i overensstemmelse med de oplysninger, som BN havde modtaget fra en

kollega.

opsparede tilskudsmidler, som ikke er udbetalt til den reelle tilskudsmodtager. Det er uklart,

hvorfor tilskudsmodtageren ikke har rettet henvendelse vedrørende forskellen, da bevillingen er

specificeret på finansloven.

7.52

Grundet fejloplysninger fra en kollega findes der fra 2007 og fremefter i alt DKK 1,8 mio. i

7.53

I oktober 2008 kontakter BN en kollega med henblik på afklaring af tilskud for 2007 samt 2008.

BN gør selv opmærksom på, at der er identificeret en difference mellem finansloven og årets

udbetalinger i 2007 på DKK 1,8 mio. I samme kommunikation forespørger BN om størrelsen på

bevillingen for 2008 og meddeler, at der i systemet er oprettet et tilskud på DKK 3,6 mio. Der er

ikke journaliseret et svar på henvendelsen.

7.54

I 2008 er der udbetalt i alt DKK 3,6 mio., mens der i finansloven er afsat DKK 21 mio. Differencen

kunne formodes at skyldes, at BN ikke har modtaget svar på sin henvendelse. Der er således i

2008 opsparet DKK 17,4 mio. Ved udgangen af 2008 udgør de samlede opsparede tilskudsmidler

således DKK 19,2 mio.

7.55

I januar 2009 henvender tilskudsmodtager sig to gange til tilskudsadministrationen, vedrørende

det manglende tilskud og beder om oplysninger om, hvortil beløbet er blevet udbetalt. Som følge

heraf henvender BN sig atter til en kollega for at få 2008-beløbet bekræftet. Efter bekræftelsen

af beløbet iværksætter BN en udbetaling af de DKK 17,4 mio. I samme kommunikation bekræftes

det, at der fremadrettet skal udbetales, i henhold til hvad der er vedtaget i finansloven.

2009. Herudover udarbejdes der tilskudsbrev, hvori nedenstående tilskud tildeles for de

efterfølgende tre år jf. Figur 20 nedenfor:

År

2009

2010

2011

I alt

Beløb, jf. tilskudsbrev

(MDKK)

28,3

34,7

38,1

101,1

Beløb vedtaget på årets

finanslov (MDKK)

29,3

36,1

40,7

106,1

Difference (MDKK)

1,0

1,4

2,6

5,0

7.56

Som følge af henvendelser fra tilskudsmodtageren udbetales differencen på DKK 17,4 mio. i

Figur 20: Forskel mellem tilsagnsbrev og årets finanslovbevilling

7.57

De i tilskudsbrevet oplyste beløb stemmer med finansloven for 2008, hvori de forventede beløb

for de efterfølgende år ligeledes oplyses. Da tilskuddene reguleres årligt for pris- og lønudvikling

(PL-regulering), er de forventede fremtidige tilsagn dog sjældent identiske med de beløb, som

afsættes på finansloven de efterfølgende år. Det udarbejdede tilskudsbrev er journaliseret på

sagen i to identiske versioner.

angivet i tilskudsbrevet, der er udsendt i 2009. Som det fremgår af Figur 20 ovenfor, er beløbene

dog PL-reguleret i forbindelse med vedtagelsen af årets finanslov, hvorfor der er en difference.

7.58

For årene 2009-2011 er der foretaget udbetalinger i overensstemmelse med de beløb, som er

7.59

Da udbetalingerne i årene 2009-2011 er foretaget i overensstemmelse med det i 2009 udsendte

tilskudsbrev, er der således opstået en akkumuleret opsparing for perioden på DKK 5 mio.

7.60

Det fremgår af tilskudsbrev udarbejdet i 2009, at det oplyste tilskud i 2009 er DKK 1 mio. mindre

end finanslovens bevilling, hvilket vi ikke kan verificere baggrunden for, men det må formodes

at være en fejl. Det er endvidere uklart, hvorfor der i 2010 og 2011 ikke er udarbejdet et opdateret

tilskudsbrev med de korrekte beløb efter PL-reguleringen.

7.61

I 2012 sker der udbetaling af i alt DKK 42,9 mio., i overensstemmelse med finanslovens bevilling.

Der er ikke i forbindelse med arbejdet identificeret et tilskudsbrev for 2012.

halve. Det oprindelige tilskud svarer præcis til de akkumulerede opsparede tilskudsmidler på

7.62

I 2012 opretter BN et tilskud på DKK 6,8 mio., som to måneder senere nedskrives til præcis det

daværende tidspunkt. Årsagen til oprettelsen af tillægstilskuddet og den efterfølgende

nedskrivning er ukendt. I forbindelse med oprettelsen er rykkerfunktionen for

regnskabskontrollen fravalgt, hvilket dog er i overensstemmelse med korrekt praksis, da

tilskuddet, jf. finansloven, ikke er omfattet af regnskabs- eller revisionspligt.

7.63

Det i afsnit 7.62 nævnte tilskud, som nu er på DKK 3,4 mio., udbetales primo 2013 til en af BN’s

private bankkonti, hvorefter sagen afsluttes i TAS.

7.64

I 2013 udbetales der endvidere DKK 43,1 mio. til rette tilskudsmodtager, svarende til 2013-

bevillingen på finansloven for 2012. Der er således udbetalt DKK 1,2 mio. mindre, end hvad der

er vedtaget i finansloven, jf. Figur 20 ovenfor. De samlede opsparede tilskudsmidler for perioden

2005-2013 udgør nu DKK 8 mio., hvoraf der er udbetalt DKK 3,4 mio. til BN’s private bankkonto.

7.65

I februar og marts 2013 oprettes der yderligere to tilskud på henholdsvis DKK 1,2 mio. og DKK

3,4 mio., i alt DKK 4,6 mio. Beløbene overføres til BN’s private bankkonto via i alt 11 overførsler

i perioden marts til november 2013. Der er herefter overført i alt DKK 8 mio. til BN i 2013,

hvorefter der ikke længere er opsparede tilskudsmidler.

7.66

Da det afgivne særtilskud ifølge finansloven ikke er omfattet af regnskabspligt, er ingen af disse

tilskud medtaget på rykkerlisten for regnskaber, og ingen regnskaber er journaliseret i TAS. Det

samme gør sig gældende for de reelle overførsler til rette tilskudsmodtager. Den formodede

besvigelse vil således ikke kunne opdages i den afsluttende regnskabskontrol.

7.67

I 2014 foretages der yderligere overførsel af DKK 45,9 mio. Dette beløb inkluderer DKK 1,5 mio.,

som vedrører andre projekter for to andre tilskudsmodtagere. Dermed belastes disse

tilskudsmodtageres bevilling, uden at de har modtaget midlerne. Justeret for dette er der overført

DKK 44,4 mio., som vedrører det i finansloven afsatte tilskud. Årets bevilling, jf. finansloven i

2014, er på DKK 44,7 mio., hvormed der i 2014 opspares DKK 300.000.

7.68

Differencen i 2014 på DKK 300.000 overføres i 2014 til BN’s bankkonto i 2014, hvorefter

tilskuddet afsluttes i TAS.

7.69

Den væsentligste årsag til, at den formodede besvigelse kan forblive uopdaget, er – foruden den

manglende regnskabskontrol og funktionsadskillelse – at der udarbejdes flerårige tilskudsbreve,

som ikke efterfølgende justeres for PL-reguleringerne, samt at tilskudsmodtageren ikke selv har

foretaget afstemning mellem de modtagne indbetalinger og finanslovens bevillinger.

Fiktive projekter

7.70

BN har i perioden 2008-2013 tilegnet sig ca. DKK 54 mio. fordelt over 113 overførsler ved

oprettelse af projekter i tilskudsadministrationssystemet, som formodes at være fiktive, hvorfra

BN overførte midler til egne bankkonti. De formodede fiktive projekter er kendetegnet ved, at:



Der ikke forefindes dokumentation på projekterne i form af ansøgninger, budgetter mv. Der er

dog konstateret et enkelt fiktivt projekt, hvorpå der var journaliseret et fiktivt tilskudsbrev, men

ingen anden påkrævet dokumentation. Dette projekt henregnes ligeledes som et fiktivt projekt,

da der ikke er indikationer på reelle dokumenter.

Samtlige tilskudsmidler udbetalt på disse fiktive projekter er overført til BN’s private bankkonti.



7.71

Grundet manglende dokumentation, kan det ikke bekræftes, at der udelukkende har været tale

om fiktive projekter, eller om der i nogle tilfælde er tale om reelle projekter, som var blevet

udnyttet.

7.72

Der er foretaget overførsler til BN’s private bankkonti for i alt DKK 8.593.659 vedrørende ni

projekter, som er registreret som fejloprettede i tilskudssystemet. Herudover er der identificeret

ét tilfælde, hvor et ældre projekt er genåbnet ni år efter at være afsluttet (hvilket samtlige

administrative sagsbehandlere havde rettigheder til i TAS), hvorefter projektet er blevet tilknyttet

en ny tilskudsmodtager og anvendt til overførsler af DKK 5 mio. til BN’s private bankkonti. Dette

tilfælde er ligeledes betragtet som et fiktivt projekt.

Fiktive projekter er generelt kendetegnet ved, at de starter tidligere i processen, hvorfor vi

nedenfor gennemgår de formodede besvigelsesmetoder i kronologisk orden.

Metoden anvender forskellige former for sløring, som hver i sær beskrives i de efterfølgende

underafsnit. For hver metode er det dog gældende, at de tager udgangspunkt i fiktivt oprettede

projekter, som BN konkret har benyttet til uretmæssigt at overføre tilskudsadministrationens

midler til egne bankkonti.

7.73

7.74

Oprettelse af projekter samt udbetalinger

7.75

De formodede besvigelser er gennemført ved, at BN enten har oprettet fiktive projekter eller

muligvis anvendt eksisterende fejloprettede projekter. I forbindelse med de fiktive projekter har

BN oprettet tilskud, som er fratrukket den eksisterende budgetramme over ledige midler.

Midlerne stammer primært fra de overordnede rammebevillinger.

7.76

Disse rammebevillinger har været kendetegnet ved, at større puljer har været afsat til uddeling

til et bredt formål, som ikke har været præciseret i finansloven, hvorved den ansvarlige

myndighed for tilskudsadministrationen har haft et væsentligt råderum til at uddele og disponere

over tilskudsmidlerne.

For perioden frem til og med 2014 har de administrative sagsbehandlere kunnet oprette tilskud

i TAS uden yderligere godkendelse fra ledelsen. Efter oprettelsen er gennemført, er der blevet

udarbejdet et tilsagnsbrev, som er blevet forelagt ledelsen til underskrift. Godkendelsen bestod

således af ledelsens underskrift, og ledelsen var udelukkende gjort bekendt med de tilskud, som

de underskrev. Såfremt der blev oprettet et tilskud, og brevet ikke blev forelagt ledelsen til

underskrift, ville ledelsen ikke have haft kendskab til tilskuddet, selvom tilskuddet var oprettet.

oprettelsen af et tilskud først er endeligt afsluttet, efter at ledelsen har godkendt dette ved en

elektronisk godkendelse i TAS.

7.77

7.78

Fra 2015 og fremefter har der været implementeret elektronisk godkendelse direkte i TAS, hvor

7.79

Vi har ikke i forbindelse med vores arbejde konstateret overførsler vedrørende fiktive projekter

efter implementeringen af den elektroniske ledelsesgodkendelse i TAS i 2015. Vi har dog

konstateret, at sikkerheds- og superbrugere selv kunne oprette og godkende tilskud i TAS og

dermed tilsidesætte kravet om ledelsens godkendelse. Der har i perioden, hvor vi har haft adgang

til i it-systemet – foruden BN - været to sikkerhedsbrugere og yderligere fire superbrugere.

Oprettelse og ændring af stamdata

7.80

Ved oprettelsen af et fiktivt projekt er der enten anvendt en kendt tilskudsmodtager fra systemet,

eller der har i et begrænsede antal tilfælde været anvendt en tilskudsmodtager, som formodes at

være fiktiv. De formodede fiktive modtagere er kendetegnet ved, at:



De udelukkende har været anvendt til at overføre midler til BN’s private bankkonti.



Der ved søgning på internettet samt opslag i offentlige registre ikke er identificeret forhold, som

indikerer, at modtagerne skulle have eksisteret.

7.81

Ved brug af kendte tilskudsmodtagere har BN oprettet fiktive projekter under de kendte

tilskudsmodtagere i systemet, men blot ændret bankkontooplysningerne til sine egne i

modtagernes stamdataoplysninger.

sit private bankkontonummer som den fiktive modtagers kontonummer.

7.82

Ved anvendelse af fiktive modtagere er der i systemet oprettet en modtager, hvor BN har anført

7.83

Muligheden for at oprette og ændre stamdataoplysninger på modtagere har været tilgængelig for

alle sagsbehandlere, og der har ikke været implementeret godkendelsesprocedurer i forbindelse

med ændringen, jf. kontrolsvaghed 3, ”Manglende gennemgang af ændringer i stamdata”.

Tilsidesættelse af kravet om dokumentation

7.84

I de identificerede formodede besvigelsessager vedrørende fiktive projekter har vi foretaget

stikprøvevis test af underliggende dokumentation samt systemudtræk fra TAS.

7.85

Vi har i forbindelse hermed konstateret, at der ofte ikke er vedlagt et påkrævet budget fra

modtagerne, men at BN i systemet har registreret, at budgettet er modtaget og godkendt,

hvormed betingelserne for at iværksætte udbetalinger fremstår som opfyldte.

7.86

Vi har endvidere identificeret et projekt, hvori der var vedlagt et udkast til et tilsagnsbrev til

modtager, som formodes at være falsk. For de resterende projekter, vi har testet, har det ikke

været muligt at identificere et tilsagnsbrev.

7.87

Der er i TAS ingen systemmæssige kontroller, som kræver, at de obligatoriske dokumenter er

vedhæftet, ligesom der ikke har været manuelle kontroller i form af gennemgang af projekter med

manglende underliggende dokumentation, jf. kontrolsvaghed 12, ”Ingen systemmæssig kontrol

af dokumentation i TAS”.

7.88

Af de uretmæssige overførsler vedrører en række transaktioner såkaldte ”fakturasager”, som er

kendetegnet ved, at udbetalingen foretages på grundlag af fakturerede omkostninger frem for

efter et tildelt tilskud. Vi har i forbindelse med test af denne type projekter konstateret, at der

ikke findes dokumentation i form af underliggende fakturaer, men at BN har registreret, at

faktura er modtaget, og har iværksat udbetaling til eget bankkontonummer.

Kontrol af bankkonto

7.89

Baseret på de modtagne oplysninger foretager økonomiafdelingen kontrol af korrekt

bankkontonummer ved første udbetaling til en modtager, men ikke ved senere overførsler.

7.90

Rigsrevisionen har i forbindelse med deres revision af tilskudsadministrationen i 2008 skrevet,

at denne kontrol blev udført af en anden sagsbehandler

. Dette er ikke identisk med den proces,

som vi har fået oplyst i 2018, hvor kontrollen blev udført af økonomiafdelingen. Vi har ikke været

i stand til at konstatere, hvornår kontrollen er flyttet fra tilskudsadministrationen til

økonomiafdelingen. Socialstyrelsen har dog oplyst, at funktionen blev flyttet i enten 2013 eller

2014 som opfølgning på kritik fra Rigsrevisionen. Dette forhold har vi ikke kunnet verificere.

Rigsrevisionen: 2008 Revision i Tilskudskontoret i Sikringsstyrelsen

7.91

Flytningen af kontrollen vurderes ikke at have været central for den formodede

besvigelsesmetode, da fiktive projekter fortsat har været anvendt frem til og med 2014, hvor vi

har fået oplyst, at kontrollen blev foretaget af økonomiafdelingen, ligesom kontrollen kunne

tilsidesættes.

med overførslen, inden denne eksekveres. Som beskrevet i afsnit 5.78-5.79, har medarbejderne i

økonomifunktionen ikke haft mulighed for at identificere, hvilken type betalingsanmodning der

var tale om. På den baggrund har økonomifunktionen ikke vidst, hvilke udbetalingsanmodninger

der har været førstegangsudbetalinger, hvorfor de ikke har vidst, for hvilke

udbetalingsanmodninger de skulle verificere stamdata. Det er således et spørgsmål om

manglende fuldstændighed i kontrollen.

7.92

Kontrollen foregår, ved at bankkontonummeret på modtagne udbetalingsblanketter afstemmes

7.93

Dermed har det været muligt for BN at tilsidesætte den manuelle kontrol af nye bankkontonumre

ved blot at undlade fremsendelse af den udbetalingsblanket, hvorpå modtagere normalt angiver

deres bankkontonummer.

Kontrol af faktura

7.94

På tilskud, hvor betaling skal ske efter faktura, har tilskudsadministrationen oprettet en

betalingsanmodning på det fakturerede beløb. Herefter har økonomiafdelingen modtaget kopi af

alle fakturaer og afstemt disse med overførslerne inden betalingerne er blevet eksekveret.

7.95

For at gøre økonomiafdelingen i stand til at skelne fakturaoverførsler fra normale overførsler,

skal tilskudsadministrationen påføre fakturanummer i transaktionens tekst. For andre

overførsler påføres i stedet overførslens journalnummer.

7.96

Idet BN har undladt at påføre fakturanummer i overførslens tekst og i stedet har indsat et

journalnummer, har økonomiafdelingen ikke haft mulighed for at identificere, at der bør

medfølge en faktura, og BN har derved været i stand til at tilsidesætte økonomiafdelingens

fakturakontrol.

Tilsidesættelse af regnskabskontrol

7.97

Som led i de interne kontroller skal der foretages kontrol af tilskudsmodtageres regnskaber – dog

med undtagelse af projekter, hvor udbetalingerne sker efter fakturerede omkostninger.

7.98

Regnskabskontrollen har været udført af sagsbehandlerne selv, herunder også BN, som tillige har

kunnet oprette stamdata og initiere betalingsanmodninger.

7.99

Til

brug for regnskabskontrollen har tilskudsmodtagere indsendt regnskab til

tilskudsadministrationen. Efter vores oplysninger skete dette før 2014 enten ved mail eller ved

indsendelse af fysisk regnskab. Efter vores oplysninger overgik man i 2014 til en elektronisk

portal for indsendelse, hvor alle tilskudsmodtagere uploader regnskaber. Det har dog fortsat

været accepteret at modtage regnskaber på mail.

kontrol. Herfra udvalgte sagsbehandlerne selv en række regnskaber, som de efterfølgende foretog

kontrol af. Vi har fået oplyst, at BN har varetaget rollen med at fordele regnskaber til de øvrige

sagsbehandlere, hvilket også er forklaret i afsnittene 5.20-5.24 om ”Manglende

funktionsadskillelse mellem personer med adgang til at foretage udbetalinger og personer, som

udfører regnskabskontrol”.

7.100

Før 2014 blev alle regnskaber udskrevet på papir og herefter opbevaret i en særlig reol til senere

7.101

I forbindelse med regnskabskontrollen afstemmes den af tilskudsmodtagerne oplyste indtægt til

de overførsler, som er registreret i TAS. Såfremt der er differencer i forbindelse med kontrollen,

kontaktes tilskudsmodtagerne med henblik på afklaring af differencen, og yderligere

udbetalinger stoppes eventuelt. For flerårige tilsagn udføres kontrollen på årlig basis.

7.102

For at sikre, at der foretages opfølgning på manglende regnskaber, er der i TAS indbygget en

funktion, som genererer en automatisk rykkerliste. Herefter har sagsbehandlerne sendt en rykker

til tilskudsmodtagerne samt eventuelt stoppet for yderligere udbetalinger. Men da det ikke er alle

tilskudsmodtagere (for eksempel tilskud, der afregnes efter fakturerede omkostninger), som skal

modtage en rykker, har TAS haft en funktion, hvormed et projekt kan undtages fra rykkerlisten,

jf. kontrolsvaghed 6, ”Mulighed for at fravælge rykker for afsluttende regnskab”.

7.103

Vi har i forbindelse med vores gennemgang af de fiktive projekter ved stikprøvekontrol

konstateret, at BN har anvendt denne funktion, hvormed de fiktive projekter ikke fremkom af

rykkerlisten, og der er derfor ikke modtaget regnskaber for projekterne.

7.104

BN har efterfølgende foretaget ukorrekt registrering af ”regnskab modtaget” og derefter afsluttet

projektet i TAS.

7.105

TAS indeholder ingen systemmæssige kontroller, som sikrer, at der skal være vedhæftet et

regnskab ved registrering af ”regnskab modtaget” eller afslutning af projektet.

7.106

Godkendelse af regnskaber samt afslutning af projekter kunne ifølge Socialstyrelsen udføres af

alle administrative sagsbehandlere, uden at yderligere godkendelse var påkrævet.

Udgiftsopfølgning

7.107

Siden primo 2014 har der været implementeret procedurer for udgiftsopfølgning, hvormed der

er foretaget gennemgang af afvigelser mellem budgetterede og afgivne/udbetalte tilsagn.

Procedurerne er implementeret som følge af vedtagelsen af budgetloven, og de er indført på

testbasis primo 2014 og gjort permanente primo 2015.

7.108

Vi har spurgt, om der har været implementeret procedurer for udgiftsopfølgning for perioden før

2014. Socialstyrelsen har oplyst os, at der også før 2014 har været implementeret

udgiftsopfølgning med henvisning til cirkulære om statens regnskabsvæsen.

7.109

Vi er blevet oplyst, men har ikke selv haft mulighed for at verificere, at Socialstyrelsens

udgiftsopfølgning indeholder en kontrol af, om tilskud givet i forbindelse med udmøntning af

ansøgningspuljer anvendes som budgetteret og korrekt. Eventuelle afvigelser mellem de

realiserede omkostninger (forbruget) og det direktørgodkendte beløb i forbindelse med

udmøntningen af en ansøgningspulje vil blive synlige i udgiftsopfølgningen og vil skulle

forklareres nærmere. Oprettelse af fiktive projekter vil vise sig som afvigelser og vil således blive

opdaget.

7.110

Kontrollen foregår, ved at økonomiafdelingen med udgangspunkt i det realiserede forbrug i den

forudgående periode laver to ark, som medarbejdere i både økonomiafdelingen og

tilskudsforvaltning har adgang til: dels et prognoseark på puljeniveau, dels et ark med

hovedkonti, hvor der skal afgives afvigelsesforklaringer i henhold til Finansministeriets

retningslinjer.

7.111

Herefter vil både de faglige og de administrative sagsbehandlere foretage undersøgelse af dels

prognosearket i forhold til det realiserede forbrug, dels afvigelserne. Den enkelte faglige

sagsbehandler er ansvarlig for at følge egne finanslovskonti, dvs. puljer, og har således også

ansvar for den kvartalsvise udgiftsopfølgning på egne konti.

7.112

Ovenstående afsnit 7.109-7.111 beror på forklaring afgivet af Socialstyrelsen, og vi er ikke blevet

præsenteret for underliggende dokumentation, som har kunnet verificere disse oplysninger.

7.113

For en gennemgang af procedurerne for udgiftsopfølgningen, herunder hvilke grænseværdier der

undersøges, henvises til bilag 21.

7.114

Da udgiftsopfølgningen foretages på de enkelte finanslovskonti, er det usikkert, om proceduren

ville have afsløret de gennemførte formodede besvigelser.

7.115

Under hver finanslovkonto kan der forefindes adskillige projekter. Dette er særligt kendetegnet

ved større rammebevillinger, som BN bl.a. har anvendt i den formodede besvigelse.

7.116

Har BN således oprettet fiktive projekter eller fiktive tillægstilskud på finanslovkonti, hvor der

for et kvartal var givet tilsagn om mindre end budgetteret, har det været muligt, at disse tilsagn

ikke ville blive opdaget i forbindelse med udgiftsopfølgningen.

7.117

I sådan et tilfælde kunne den formodede besvigelse eventuelt forblive uopdaget, da et projekt

modregnes i et andet projekt, så længe disse er på samme finanslovkonto.

Sammenhæng mellem BN’s anvendte fremgangsmetoder og de identificerede

kontrolsvagheder

7.118

Vi har nedenfor udarbejdet en oversigt over de kontrolsvagheder, der i forbindelse med vores

arbejde er blevet identificeret i tilskudsadministrationen.

7.119

De identificerede kontrolsvagheder er efterfølgende sammenholdt med de identificerede

formodede besvigelsesmetoder for at synliggøre, hvilke kontrolsvagheder BN vurderes at have

udnyttet i forbindelse med de formodede uretmæssige overførsler.

7.120

Vores observationer er opsummeret i Figur 21 nedenfor:

Identificeret kontrolsvaghed

Anvendt af

Direkte

Manglende funktionsadskillelse i TAS mellem personer med adgang til at rette i stamdata og

personer med adgang til at foretage udbetalinger

Manglende funktionsadskillelse mellem personer med adgang til at foretage udbetalinger og

personer, som udfører regnskabskontrol

Manglende gennemgang af ændringer i stamdata

Ledelsesgodkendelse ved tilskudsoprettelse

Periodisk gennemgang af brugeradgang i it-systemerne

Mulighed for at fravælge rykker for afsluttende regnskab

Verificering af stamdata

Behandling af tilbagebetalinger af ubrugte tilskudsmidler

Ingen gennemgang af tilskud, hvor initierende og godkendende medarbejder er

sammenfaldende

Forøget budgetramme i forbindelse med tilbagebetalinger i TAS

Manglende godkendelse af udbetalinger uden om TAS

Ingen systemmæssig kontrol af dokumentation i TAS

Design af udbetalingsfil til økonomifunktionen

Direkte

Indirekte*

Direkte

Indirekte*

Direkte

Indirekte**

Direkte

Indirekte*

Direkte

Figur 21: Identificerede kontrolsvagheder samt anvendelse i forbindelse med uregelmæssige udbetalinger

*) Kontrolsvagheden har ikke været direkte benyttet af BN i forbindelse med udførelsen af de formodede

besvigelser. Til gengæld ville en effektiv kontrol heraf have forøget opdagelsesrisikoen signifikant.

**) Da der ikke har været implementeret validering af identiteten af tilskudsmodtagere, kan det ikke siges,

om en sådan kontrol ville have afdækket uregelmæssige udbetalinger. Dette ville afhænge af, hvorledes

kontrollen ville blive implementeret, samt hvem der skulle udføre den. Såfremt BN selv ville få ansvaret

for udførelse af kontrollen, ville dette næppe have haft en effekt.

8 Analyse af BN’s e-mailkonto og

private netværksdrev

8.1

Vores gennemgang af de modtagne data tilhørende BN, herunder indholdet af arbejdsrelateret

e-mailkonto og personligt netværksdrev, er sket med henblik på at give en højere grad af

sikkerhed for de identificerede formodede besvigelsesmetoder, indsamle dokumentation for- og

eksemplificere kommunikation mellem BN og medarbejdere i Socialstyrelsen samt identificere

og afdække eventuelle ikke tidligere identificerede uregelmæssige udbetalinger til BN’s konti.

Nærværende kapitel oplister således de fund vi har identificeret i forbindelse med vores

systematiske gennemgang af de modtagne data. Vores observationer i nærværende kapitel er

inddelt i underafsnit med direkte reference til underafsnit i kapitel 7, hvor dette har vist sig

muligt.

8.2

Sammenfatning

8.3

På baggrund af vores gennemgang af BN’s e-mailkonto kan vi dokumentere, at BN har overført

tilskudsmidler til egne konti fra reelle projekter ved at afvise anmodninger om overførsel af

uforbrugte tilsagn. I indtil flere tilfælde har BN - via e-mails - endvidere instrueret medarbejdere

i Socialstyrelsens økonomifunktion til at omgå de implementerede funktionsadskillelser mellem

tilskudsadministrationen og økonomifunktionen, med henblik på at få overført uforbrugte

tilskudsmidler til hendes egne private konti.

Ydermere har det faktum, at BN har været tildelt privilegerede brugerroller gjort, at hun har

kunne tildele sig selv yderligere roller og rettigheder i TAS, hvilket har gjort hende i stand til at

tilsidesætte de implementerede funktionsadskillelser. BN har derved kunne tildele sig selv en

ekstra rolle i systemet, så hun kunne godkende de udbetalingsanmodninger hun selv havde

oprettet.

8.4

Analyser og gennemgang af e-mails og dokumenter

8.5

De modtagne e-maildata er inden vores gennemgang processeret og indlæst i PwC’s analysemiljø,

ligesom der er foretaget de-duplikering af objekter, som optræder flere gange i datasættet. Vi har

via Statens IT tillige fået genskabt de slettede e-maildata fra backup og karantæneperioden. I alt

har vi processeret 7 GB data, bestående af 40.756 objekter, herunder e-mails, vedhæftninger,

dokumenter og kalenderbegivenheder.

Dataene er stikprøvevis gennemgået med anvendelse af søgeord og søgekombinationer

udarbejdet på baggrund af vores kendskab til sagen. Ud over de anvendte søgeord og

søgekombinationer har vi udført en lang række ad hoc-søgninger i dataene. Der henvises til bilag

23 for en komplet liste over de anvendte søgeord og søgekombinationer.

Såfremt vi i forbindelse med vores undersøgelse ved anvendelse af ovenstående søgetermer er

stødt på information og/eller dokumentation af åbenlys privat karakter og uden relevans for

sagen, har disse ikke været underlagt nærmere gennemgang.

Det skal bemærkes, at de modtagne e-maildata alene omfatter en kopi af BN’s e-mailkonto for

perioden september 2015 til september 2018, inklusive genskabte e-mails for samme

tidsmæssige periode, der tidligere har været slettet. Grundet de eksisterende backup- og

8.6

8.7

8.8

arkiveringsregler og migrering af dataene fra én dataleverandør til en anden, har det ikke været

muligt at identificere e-maildata længere tilbage i tid end til september 2015.

8.9

Dog har vi i de genskabte e-maildata identificeret enkelte e-mails i BN’s e-mailkonto længere

tilbage i tiden. I datasættet har vi blandt andet identificeret e-mails fra maj og juni 2012,

november 2013, december 2014 samt fra januar og maj 2015. Identificerede e-mails er medtaget,

i det omfang de er fundet relevante for undersøgelsen.

Uforbrugte tilsagn

8.10

Ved gennemgang af BN’s e-mailkonto har vi identificeret flere e-mails til dokumentation for, at

BN uretmæssigt har afvist en tilskudsmodtagers forespørgsel om at overføre tildelte midler til

senere anvendelse, hvorved tilskuddet er bortfaldet. BN anmoder efterfølgende en kollega i

Socialstyrelsens økonomifunktion om at ændre i stamdata (bankoplysninger) for den konkrete

tilskudsmodtager og derpå genudbetale de tilbageførte midler fra tilskudsmodtageren til BN’s

egen private konto. BN anmoder specifikt den konkrete medarbejder om ikke at angive det

returnerede beløb på oversigten over returbetalinger, da det ifølge BN ikke er en returbetaling,

men en genudbetaling. Dette medfører, at returbetalingen ikke efterfølgende undersøges, og

sikrer, at beløbet ubemærket kan overføres til BN’s konto. Uddrag af korrespondancen mellem

BN og økonomimedarbejderen i Socialstyrelsen samt mellem BN og tilskudsmodtageren er

gengivet nedenfor:

8.11

I e-mail af 30. august 2017 skriver BN til den reelle tilskudsmodtager, at:

”…Vi kan desværre ikke

godkende en overførsel, hvor afholdelse af et tilsvarende kursus ikke er tidsbestemt til

afholdelse enten senere på året eller i de første måneder af 2018 svarende til, at vi kan forlænge

en projektperiode med nogle ekstra måneder… ”,

jf. bilag 24.

([email protected]), der er næsten identisk med tilskudsmodtagerens e-mailadresse

(info@[XXX].dk). BN har dog tilføjet et ekstra bogstav (”e”) i e-mailadressen for at sikre, at

mailen aldrig når frem til tilskudsmodtageren. E-mailen er gengivet nedenfor:

8.12

Den 15. september 2017 afsender BN en e-mail til en ikke-eksisterende e-mailadresse

8.13

”I henhold til telefonsamtale har jeg noteret på din tilskudssag, at I har skiftet kontonummer

fra [registrerings- og kontonummer 1] til [registrerings- og kontonummer 2]. Du oplyser, at

der er modtaget henholdsvis 10.000 kr. og 23.268 kr. i september, men at beløbet 36.322 kr.

ikke ses at fremgå af kontoen”.

Videre skriver BN:

“... Såfremt beløbet er returneret til

Socialstyrelsen på grund af at kontoen er nedlagt, skal vi bare lige have det registreret,

hvorefter det vil blive genanvist til din nye konto: [registrerings- og kontonummer 2] med

angivelse af j.nr. 8775-0199..”,

jf. bilag 25.

8.14

Vi bemærker, at begge bankkontonumre nævnt i ovenstående e-mail

[registrerings- og

kontonummer 1 og registrerings- og kontonummer 2] tilhører BN personligt. Dette indikerer, at

mailen er fabrikeret af BN til formålet. Dermed fremstår mailen som legitim dokumentation, der

efterfølgende er journaliseret på det konkrete journalnummer ”8775-0199”.

Efterfølgende skriver BN i e-mail, dateret 15. september 2017, til økonomimedarbejderen:

“Kære

[økonomimedarbejder i Socialstyrelsen]… 8775-0199… Jeg har fået en opringning fra

[tilskudsmodtager] g.d. om, at hun ikke kan se en indbetaling på 36.322 kr., som vi har

ekspederet den 6.9.17. Det viser sig, at hun har desværre har angivet et forkert kontonummer

til os: [registrerings- og kontonummer 1], da denne konto er lukket. Hun skulle i stedet have

8.15

givet: [registrerings- og kontonummer 2]. Jeg har bedt hende kontakte banken, men jeg mener

at forretningsgangen er, at de returnerer pengene til Socialstyrelsen. Jeg har oplyst, at vi kan

genanvise beløbet, hvis banken har sendt det retur, men at det må afvente, om det er tilfældet.

Vil du holde øje med om beløbet returneres – og hvis det gør, da

genanvise det til

[registrerings- og kontonummer 2] med reference til 8775-0199.

Beløbet skal således

ikke indsættes på en returbetalingsliste, da det – hvis/når det kommer retur – ikke er en

returbetaling, men en betaling til genanvisning”,

jf. bilag 26.

8.16

Det fremgår af den afsendte e-mail, at BN har tilføjet den ikke-eksisterende e-mailadresse

([email protected]) i “cc”-feltet. Ovenstående observationer nuancerer besvigelsesmetoden ved-

rørende uforbrugte tilsagn og indikerer, at BN bevidst og systematisk instruerer økonomi-

afdelingen i forbindelse med besvigelserne, jf. bilag 26.

8.17

I e-mail af 21. september 2018 – ca. et år efter ovenstående hændelsesforløb – efterspørger en

anden administrativ sagsbehandler i tilskudsadministrationen regnskabet for ovennævnte

projekt:

“Kære Britta, Kan du hjælpe med at finde regnskab på 8775-0199. Jeg kan se, at du har

tjekket regnskab, men jeg kan ikke se selve regnskab på sagen”.

I en e-mail dateret samme dag

svarer BN:

”Ring til mig :-)”,

jf. bilag 27.

8775-0199 ikke eksisterer i TAS.

8.18

Ovenstående e-mail fra den administrative medarbejder til BN, indikerer, at regnskabet for sagen

Reelle projekter

8.19

I forbindelse med vores gennemgang af BN’s e-mailkonto har vi identificeret yderligere

dokumentation for, at BN uretmæssigt overfører tilskudsmidler til egne konti fra reelle projekter,

uden at der er oprettet fiktive tillægstilskud.

8.20

I forbindelse med den afsluttende revision af et projektregnskab undrer en tilskudsmodtager sig

over uoverensstemmelser mellem tilskudsmidler, der er registreret som modtaget, og

oplysningerne hos tilskudsadministrationen. På opfordring fra tilskudsmodtageren gennemgår

tilskudsadministrationen de 12 rateudbetalinger til tilskudsmodtageren og observerer, at én

enkelt rateudbetaling er foretaget til et andet kontonummer end de resterende 11 udbetalinger.

Tilskudsmodtager bekræfter, at kontoen [registrerings- og kontonummer 3] ikke tilhører dem.

Vi har nedenfor gennemgået de relevante e-mails relateret hertil.

8.21

Vi har identificeret den reelle ejer af kontoen [registrerings- og kontonummer 3] som værende

BN. I forbindelse med vores gennemgang af kontoudtog for BN´s konto [registrerings- og

kontonummer 3] har vi identificeret beløbet DKK 288.550 som værende indbetalt på kontoen.

Uddrag af korrespondancen er gengivet nedenfor.

8.22

I e-mail af 11. maj 2017 spørger en kommune ind til den sidste revision på et konkret projekt,

hvortil kommunen har modtaget tilskud fra Socialstyrelsen:

”… Vi har modtaget i alt 2.187.500

(se vedhæftede regnskab, hvori det fremgår at forskellen ligger i budgetåret 2015-16, markeret

med rødt) i støtte fra Ministeriet. I den oprindeligt fremsendte bevillingsskrivelse (vedhæftet)

fremgår det, at der ydes tilskud med 2.476.050…. a. Kan du hjælpe med at afklare forskellen?”,

jf. bilag 28.

8.23

I forlængelse af ovenstående e-mail svarer en medarbejder fra tilskudsadministrationen tilbage

til kommunen:

”… Der er udbetalt 2.476.050 kr. til jer hen over årene. Jeg vedhæfter kopi af

kontoudtog for hvornår raterne er udbetalt. Som du kan se resterer der ikke et beløb.

Kontonummer vi har udbetalt til er: [registrerings- og kontonummer 4]…”,

jf. bilag 29.

8.24

Tilskudsmodtager vender tilbage den 15. maj 2017 i en e-mail til tilskudsadministrationen:

”Kære

[medarbejder i tilskudsadministrationen], Jeg har fået vores bogholderi til at undersøge

indtægterne. De kan ikke finde indtægten fra socialstyrelsen på kr. 288.550,00 fra den 11.

januar 2016, indgået på bankkonto [registrerings- og kontonummer 4]. Vi vil gerne have

dokumentation fremsendt for overførslen, da vi på denne måde har større mulighed for at

konstatere, hvilken konto pengene er modtaget på”,

jf. bilag 30.

8.25

På baggrund af ovenstående e-mail igangsætter tilskudsadministrationen en undersøgelse af

udbetalingerne til projektet. I en intern e-mail senere på dagen den 15. maj 2017 skriver en

økonomimedarbejder i tilskudsadministrationen til en anden økonomimedarbejder:

”Kære

[økonomimedarbejder i tilskudsadministrationen]… Det ser ikke ud til at det kontoudtog og

kontooplysninger jeg har på sagen er dokumentation nok til at [kommunen] … kan finde de

midler vi har udbetalt til dem hen over en 4 årig periode. Har du mulighed for at lave et træk

fra navision til deres bank [registrerings- og kontonummer 4] til dem som kan hjælpe dem?.. “,

jf. bilag 31.

8.26

Økonomiafdelingen i Socialstyrelsen fremsender den 30. maj 2017 i en e-mail en liste til

tilskudsmodtager, hvoraf alle 12 rateudbetalinger fremgår af, jf. bilag 32.

8.27

Som reaktion herpå svarer tilskudsmodtager i en e-mail den 31. maj 2017:

”Kære

[økonomimedarbejder i tilskudsadministrationen] Vi kan ikke i vores bogholderi finde kr.

288.550,00 udbetalt fra jer 12 januar 2016. Vi har brug for at få oplyst hvilken bankkontonr

pengene er indsat på. Vi har igen i dag undersøgt indbetalingerne i vores bogholderi”,

jf. bilag

33.

8.28

I e-mail af 31. maj 2017 svarer tilskudsadministrationen:

“Hej [medarbejder i kommunen] Jeg

kan se, at lige den udbetaling er udbetalt til [registrerings- og kontonummer 3]. Er det jeres

konto?”, jf. bilag 34.

8.29

Tilskudsmodtager svarer hertil:

“Kære [økonomimedarbejder i Socialstyrelsen] Vi kender ikke

det konto nr. pengene er udbetalt til hos [kommunen]´s bogholderi. [kommunen] har bank

konto nr. [andet registrerings- og kontonummer 4]”,

jf. bilag 34.

8.30

I forbindelse med vores undersøgelse har vi identificeret ovenfornævnte kontonummer

[registrerings- og kontonummer 3] som tilhørende BN.

8.31

Ovenstående hændelsesforløb understøtter vores fund, at BN i forbindelse med overførsel af de

DKK 288.6550 til sin egen bankkonto har ændret kontonummeret i tilskudsmodtagers stamdata

i TAS og overført tilskudsmidler til egen private konto, hvorefter BN har ændret kontonummeret

i tilskudsmodtagers stamdata tilbage til det oprindelige kontonummer tilhørende kommunen.

Dermed var det ikke muligt for den pågældende medarbejder i tilskudsadministrationen at

opdage den uretmæssige udbetaling til BN’s konto.

Fiktive projekter

8.32

Ved gennemgangen af BN’s e-mails, har vi identificeret en udbetalingsblanket, som er vedhæftet

på en e-mail, sendt af BN til økonomiafdelingen i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration

og Sociale forhold, hvor tilskudsadministrationen var placeret i 2014. Udbetalingsblanketter

benyttes i tilskudsadministrationen i forbindelse med udbetaling af tilsagn til projekter.

Udbetalingsblanketterne indeholder blandt andet oplysninger om det konkrete projekt, om hvor

stort et tilsagn om tilskud det enkelte projekt har fået, om CVR-nummer/CPR-nummer på

ansøger samt om kontooplysninger, i forhold til hvor tilsagnet skal udbetales til. Ved tilsagn over

DKK 100.000 stilles der krav om, at en statsautoriseret revisor eller registreret revisor attesterer

blanketten. Nedenfor er gengivet den omtalte e-mail, inklusive vedhæftning.

8.33

I e-mail af 23. oktober 2014 skriver BN til en økonomimedarbejder i Ministeriet for Børn,

Ligestilling, Integration og Sociale forhold:

“Kære [økonomimedarbejder], Jeg fik nogle af

[administrativ sagsbehandler]’s sager med hjem i går, og hvis jeg nu havde tømt min rullevogn

med alle sagerne i morges, da jeg kom, så havde denne også dukket op. Min fejl at jeg ikke fik

lagt blanketten ud sorry :( Skal aldrig ske igen :) Mvh/britta”,

jf. bilag 35.

8.34

Til ovenfornævnte e-mail er vedhæftet en udbetalingsblanket, der relaterer sig til “SAMkbhvn”.

Vi har en formodning om, at projektet er et fiktivt projektnavn (et ikke-eksisterende eller

fejloprettet projekt), der indikerer, at projektet er oprettet af BN med det formål at udbetale

tilskudsmidler til egne konti, jf. bilag 36.

8.35

Ud fra oplysningerne i udbetalingsblanketten, vurderer vi at, udbetalingsblanketten er forfalsket.

Dette begrunder vi med, at cvr-nummeret, der er anført på blanketten, tilhører en større offentlig

regional institution, der ikke har nogen form for identificeret forbindelse med ansøgeren, ligesom

det anførte kontonummer tilhører BN. Endvidere har vi undersøgt underskrift og stempel fra den

eksterne revisor, der angiveligt har revideret projektregnskabet. Denne revisor kender intet til

det omtalte projekt eller foreningen bag ”SAMkbhvn”. Vi ser derfor indikationer på, at BN selv

har udfyldt alle oplysningerne i udbetalingsblanketten og derefter kopieret dato og underskrift

fra revisor ind i blanketten for at få den til at fremstå ægte.

Andre forhold af væsentlig interesse

8.36

I forbindelse med vores undersøgelse har vi identificeret andre forhold i vores gennemgang af

BN’s e-mailkonto af væsentlig interesse for vores undersøgelse. Vores observationer er beskrevet

nærmere nedenfor.

Brugerrettigheder i TAS

8.37

Vi har i flere e-mails fundet dokumentation for og beskrivelser af BN’s rettigheder og adgange til

TAS, herunder hvilke muligheder BN har haft for at foretage ændringer i TAS ved brug af

rettighederne for derigennem at skjule de uretmæssige udbetalinger til hendes personlige konti.

8.38

I en e-mail, dateret den 10. december 2014, skriver BN til Socialstyrelsens it-systemleverandør

af TAS:

“… I morges kom [medarbejder I økonomiafdelingen] op fra CØV og meddelte, at

knappen til at sende udbetalinger videre til Navision var forsvundet – for både

[økonomimedarbejderen] og hendes vedkommende. Hun kunne derfor ikke ekspedere vores

udbetalinger videre. Som superbruger kunne jeg gå i sikkerhed og give rettighed på ny, men da

det kun er superbrugere og Formpipe, som kan rode rundt i sikkerhed, så vil det være rart at

vide, hvordan en funktion kan forsvinde – når nu hverken [sikkerhedsbruger I TAS] eller jeg

har pillet der :-).. Funktionen duede i tirsdags :-) så det er i løbet af tirsdag eller onsdag, at

”nogen” har pillet..”,

jf. bilag 37.

8.39

I e-mail af 17. maj 2017 skriver en superbruger til en administrativ sagsbehandler:

“… Det er jo

ikke rigtig os der har IT ansvaret over TAS det må jo være IT men jeg har svaret på

nedenstående pinde til dig: · Gennemgang af brugere og deres rettigheder: Foregår løbende og

ved ændringer trækkes en rapport til Kontorchefen over hvilke brugere der er med hvilke

rettigheder (henstilling fra rigsrevision). Alle brugeroprettelser foregår via IT der opretter

windowsbrugeren efter godkendelse af personaleblanketten af kontorchefen her i kontoret og

sikkerhedsbrugerne ([BN] og jeg) tildeler brugeren rettighederne ud fra den samme blanket

når IT melder brugeren er oprettet på serveren … · Det må være IT – [medarbejder hos IT

systemleverandør].. vi har ikke adgang til logfiler: I TAS logges alle handlinger på sagen med

windowsbrugen. Derudover den enkelte klient kan se nogle af sine egne fejllogs… “,

jf. bilag 38.

8.40

I e-mail af 5. marts 2015 vedrørende BN’s forestående lønforhandling fremgår det af et vedhæftet

indstillingsskema, at BN’s arbejdsopgaver bl.a. indebærer, at hun er den eneste, der udarbejder

arbejdslister til styring af modtagne regnskaber og rapporter på tværs af alle puljer. BN er

desuden kontaktperson i forbindelse med Rigsrevisionens årlige tilsynsbesøg og står herunder

for udarbejdelse af papirer og lister, som efterspørges af Rigsrevisionen. Derudover udvælger BN

de repræsentative sager, der trækkes ud fra TAS og efterfølgende forelægges Rigsrevisionen med

henblik på gennemgang, jf. bilag 39.

8.41

Det fremgår ligeledes af e-mail, dateret den 6 november 2015, fremsendt af BN til en kollega i

Socialstyrelsen, vedrørende selvindstilling til medarbejderudviklingssamtale og lønsamtale, at

BN fungerer som superbruger i TAS og i den forbindelse har mulighed for at teste TAS samt

udvikle i selve systemet. Med superbrugerrollen kan BN ligeledes rette fejl i systemet. Derudover

er BN sikkerhedsbruger i TAS og kan opsætte roller og foretage tilpasninger i systemet, jf. bilag

40.

Ændringer i stamdata i TAS

8.42

Den 12. september 2018 spørger BN i en e-mail til en administrativ sagsbehandler ind til status

på Rigsrevisionens netop overståede kontrolbesøg i Socialstyrelsen. I svaret samme dag skriver

den administrative medarbejder:

“… Jeg tror, det gik fint. Det lykkedes, at skaffe pc med TAS til

dem og det var de rigtigt glad for. Jeg har snakket med dem 1 time. De ville gerne vide, hvad er

sagens forløb i TAS og hvordan TAS understøtter økonomiske transaktioner, hvordan kan vi

se, at udbetaling gik på fejl, hvordan retter vi det, hvad er vores opgaver og hvad er økonomi

opgaver når vi udbetaler. De har spurgt om godkendelse af udbetalingsblanketter og jeg tror,

vi får bemærkning omkring sikkerhed, når vi ændrer konto nummer i TAS. Det er for mange,

der kan ændre konto nummer. Vi får management letter- finansielles revision /afrapportering.

Det bliver spændende at læse :-)… “,

jf. bilag 41.

8.43

Senere samme dag svarer BN i en e-mail som svar på ovenstående e-mail af 12. september 2018:

“.. Det lyder rigtig godt. Mht skift af kontonummer, så har vi jo en pligt til at skrive en note i

feltet, hvis vi skifter, men i princippet ja, så er vi mange der kan. Bliver spændende at læse.

Kh.britta.. “,

jf. bilag 42.

8.44

I e-mail, dateret den 19. september 2018, skriver Socialstyrelsens it-systemleverandør (TAS) til

en it-medarbejder i Socialstyrelsen:

“..Du får her dokumentation for kontonummer ændring på

de 9 interessenter I har spurgt til. Faneblad 1 i regnearket viser de 9 interessenter, og hvilken

sagsbehandler der har ændret kontonummer oplysninger manuelt på interessent

stamdatabladet i TAS. Faneblad 2 i regnearket viser de 9 interessenter med historik spor

(tidsangivelse) om hvornår der er ændret kontonummer frem –og tilbage på interessenterne…

“,

jf. bilag 43.

8.45

I en e-mail, dateret den 24. september 2018, skriver en administrativ medarbejder i

tilskudsadministrationen til BN:

“God morgen, Jeg har lovet at sende logfil til dig vedr. sagen,

hvor penge er udbetalt på forkert konto. Her er den :-)…”.

E-mailen er en videresendelse af den

e-mail, der er nævnt under punkt 8.42, jf. bilag 44.

8.46

At dømme ud fra ovenstående identificerede oplysninger vurderer vi, at det faktum, at flere

medarbejdere i tilskudsadministrationen har haft mulighed for at ændre i TAS-stamdata –

herunder bankkontooplysninger – har haft afgørende betydning for omfanget af de

uregelmæssige udbetalinger af tilskudsmidler til BN’s private konti.

8.47

De forhold vi har identificeret i forbindelse med vores gennemgang af BN´s e-mails og personlige

netværksdrev i nærværende kapitel, underbygger de øvrige fund, vi har gjort i rapporten.

9 Ordforklaring/Forkortelser

Ord

Administrativ

sagsbehandler

Betydning

Ansvarlig for oprettelse af tilskud i it-systemet TAS samt for at lægge tilskud til udbetaling.

Endvidere involveret i sagsopfølgning, sagsafslutning, gennemgang af regnskaber samt råd

og vejledning til tilskudsmodtagere.

Administrative sagsbehandlere er som udgangspunkt ikke involveret i vurdering af

ansøgninger samt tildeling af tilskud på grundlag heraf.

Ansøgningspulje

Puljer, der er opgjort efter specifikke formål, hvortil tilskudsmodtageren kan fremsende sin

ansøgning.

Tilskud, der er defineret til navngivne tilskudsmodtagere på finansloven.

It-journaliseringssystem anvendt af den danske stat.

Ansvarlig for faglig sagsbehandling og vurdering af ansøgninger, vejledning af ansøgere og

tilskudsmodtagere samt faglig opfølgning på tilskud. Tillige ansvarlig for økonomiopfølgning

mv.

Tilskud, hvor afregning over for tilskudsmodtager sker efter faktura fremsendt af

modtageren.

Alternativt udtryk for et projekt.

Statens regnskabsprogram.

Alternativt udtryk for et projekt.

Forkortelse for ”puljeadministrative system”. It-system, som er anvendt til oprettelse og

tildeling af tilskud samt oprettelse af udbetalinger i perioden 1993-2008.

Et projekt er en eller flere aktiviteter eller lignende, som en tilskudsmodtager søger om

tilskud til afholdelsen af. Et projekt kan støttes fra en ansøgningspulje under en specifik

finanslovskonto, hvortil der er afsat tilskudsmidler.

Socialstyrelsen opererer med to typer sagsbehandlere:



Faglige sagsbehandlere

Administrative sagsbehandlere.

Driftstilskud

Faglig sagsbehandler

Fakturasag

Journalnummer

Navision Stat

Ordning

PAS

Projekt

Sagsbehandler

Der henvises til ordforklaring for disse for yderligere. Hvor intet andet er angivet, dækker

udtrykket ”sagsbehandler” over administrative sagsbehandlere.

SCR

SKM

Superbruger

Statens Centrale Regnskabssystem.

Forkortelse for Skatteministeriet.

Person med adgang til it-systemet TAS. Adgangen tillader vedkommende at foretage alle

ændringer og godkendelser i systemet alene. Dette inkluderer også tildeling og ændring af

roller i it-systemet.

Styrelse under Finansministeriet med ansvar for løn- og regnskabsadministration samt

eksekvering af ind- og udbetalinger i statens bank på vegne af andre statslige organisationer,

herunder også Socialstyrelsen.

Statens Administration

TAS

Forkortelse for ”tilskudsadministrative system”. It-system, som er anvendt til oprettelse og

administration af udbetalinger i perioden 2008-2018.

Kontor i Socialstyrelsen, som har ansvaret for tildeling og udmøntning af tilskud samt

efterfølgende administration af tilskud.

Tilskudsadministrationen består af to afdelinger:



Faglig afdeling, som besættes af faglige sagsbehandlere

Administrativ afdeling, som besættes af administrative sagsbehandlere.

Tilskudsadministration

Der henvises til henholdsvis faglig sagsbehandler og administrativ sagsbehandler for

yderligere definition heraf.

Tilskudsanmodning

(tilskudstype)

Udbetalingsblanket

Består af alternative tilskudstyper, navnlig ”løse ansøgninger” samt ”tilskudsfinansieret

aktivitet”.

Blanket der udsendes til tilskudsmodtagere hvorpå modtageren påfører bankkontonummer

samt oplysninger om revisor. Skal herefter returneres til tilskudsadministrationen.

I dette dokument refererer “PwC” til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,

som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed

er en særskilt juridisk enhed.