Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 64
Offentligt
2111634_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2019-8721
Doknr.
169280
Dato
25-11-2019
Orientering til Social- og Indenrigsudvalget vedrørende de eksterne
undersøgelser i sagen om bedrageri i tilskudsadministrationen
På baggrund af sagen, hvor en tidligere medarbejder i Socialstyrelsen er tiltalt for
bedrageri af tilskudsmidler, har Børne- og Socialministeriet tidligere fået udarbejdet to
eksterne undersøgelser - en revisionsundersøgelse og en advokatundersøgelse.
Advokatundersøgelsen, som blev forestået af Kammeradvokaten, skulle afdække, om
der var grundlag for at placere et tjenstligt ansvar i sagen.
Revisionsundersøgelsen, som blev forestået af PwC, havde til formål at opgøre det
samlede omfang af bedrageriet samt identificere de formodede anvendte
besvigelsesmetoder mv.
De to undersøgelsesrapporter blev i februar 2019 sendt til fortrolig orientering til det
daværende Social-, Indenrigs- og Børneudvalg.
Under hensyntagen til den samtidige strafferetlige efterforskning og hensynet til
strafforfølgning var navne på medarbejdere undtaget i den udgave af
Kammeradvokatens rapport, der blev sendt til udvalget. Der var endvidere undtaget
oplysninger om Britta Nielsens ansættelsesforhold.
Hensynet til den strafferetlige efterforskning og forfølgning er ikke længere til stede.
På den baggrund oversendes en udgave af Kammeradvokatens rapport til udvalgets
orientering, hvori navne på medarbejdere indgår. Der er dog stadig grundlag for at
udelade visse oplysninger fra Britta Nielsens personalesag.
Udvalget har tidligere fået tilsendt PwC’s rapport til orientering,
men af hensyn til den
strafferetlige efterforskning og forfølgning blev bilagsdelen til rapporten ikke vedlagt.
Hensynet til den strafferetlige efterforskning og forfølgning er i forhold til denne
undersøgelse
heller ikke længere til stede. På den baggrund oversendes PwC’s rapport
med bilagsdelen til udvalgets orientering. Der er dog stadig grundlag for at udelade
visse oplysninger om personlige forhold i bilagsdelen.
For så vidt angår de oversendte rapporter (og bilagsdelen), ses der således ikke
længere at være et hensyn at tage til fortrolighed.
Rapporterne vil blive offentliggjort på Socialstyrelsens og ministeriets hjemmesider
her til formiddag. Indtil da bedes de behandlet fortroligt.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 64: Orientering til Social- og Indenrigsudvalget vedrørende de eksterne undersøgelser i sagen om bedrageri i tilskudsadministrationen, fra social- og indenrigsministeren
2111634_0002.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1: Kammeradvokatens rapport
Bilag 2: PwC’s rapport
Bilag 3: PwC - bilagsdel
2