Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 53
Offentligt
2103279_0001.png
P R ESSEM ED D EL SE
| SID E
1
PRESSEMEDDELSE
22. OKTOBER 2019
Kostskoler som anbringelsessted tåler sammenligning
med familiepleje og institutioner
En ny undersøgelse fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd viser,
at unge, der har været anbragt på en af landets kostskoler, er bedre rustet som 25-årige ift.
uddannelse og selvforsørgelse end unge fra døgninstitutioner og opholdssteder og mindst
lige så godt rustet som unge i familiepleje.
Brugen af kostskoler som anbringelsessted er faldet voldsomt det seneste år, mens flere og
flere børn og unge anbringes i familiepleje. Noget tyder nu på, at hvis man skal se på de unges
chancer for at få uddannelse og blive selvforsørgende, så bør kommuner i højere grad over-
veje kostskoler som anbringelsessted.
VIVE har for
Kostskoler.dk
– en sammenslutning af syv kostskoler med børn og unge efter
servicelovens anbringelsesparagraf – undersøgt følgende: Hvordan er det gået de unge, der fra
2005 til 2017 tog en 9. eller 10. klasses afgangsprøve på en kostskole sammenlignet med unge,
der på alle registrérbare data matcher de tidligere kostskoleelever, og som i samme periode
hovedsageligt var i familiepleje eller på døgninstitution/opholdssted.
Resultatet er bemærkelsesværdigt. Fx er 72 pct. af unge, der har taget en 9. eller 10. klasse som
anbragt på en kostskole, selvforsørgende som 25-årige mod 69 pct. af de tidligere familieple-
jeanbragte og kun 50 pct. af de tidligere institutionsanbragte. Hele 56 pct. af de tidligere kost-
skoleanbragte er som 25-årige enten i gang med eller har taget en uddannelse. De tilsvarende
tal for familieplejeanbragte er 46 pct. og for institutionsanbragte 36 pct.
- Det paradoksale er, at når vi kostskoleledere taler med kommunerne, så er der mange af
dem, der knapt ved, at børn og unge kan anbringes på en kostskole. Alle kommuner har i dag
fokus på familieplejeanbringelser. Men for nogle børn, unge og deres forældre er det ikke løs-
ningen, at der skal en ny familie ind over, som de skal opbygge relationer til,
siger forstander
på Esrum Kost- & Friskole, Jesper Harrsen.
Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorfor det går de unge bedre, der har været anbragt på en
kostskole. Men ifølge Jesper Harrsen kan det skyldes, at der på kostskoler er fokus på skole og
læring, og at alle anbragte på kostskolerne som noget naturligt går i skole hver dag, ofte sam-
men med unge fra lokalmiljøet.
- Vores oplevelse er også, at de unges forældre er glade for kostskolerne, som til forskel fra en fa-
milieplejeanbringelse ikke opleves som en konkurrent til dem som forældre,
siger Jesper Harrsen.
OKTOBER
2019
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 53: Henvendelse af 10/11-19 fra Kostskoler.dk vedr. kostskoler som anbringelsessted mv.
2103279_0002.png
P R ESSEM ED D EL SE
| SID E
2
PRESSEMEDDELSE
22. OKTOBER 2019
Kostskoler som anbringelsessted tåler sammenligning
med familiepleje og institutioner
For yderligere oplysninger kontakt:
Forstander på Esrum Kost- & Friskole
Jesper Harrsen
Mobil 29 72 06 45
Mail [email protected]
Forstander på Havregården Kostskole
Morten U. Jørgensen
Mobil 30 50 19 09
Mail [email protected]
De syv kostskoler, der har været med i undersøgelsen er:
Ringe Kost- og Realskole
|
Bogø Kostskole
|
Esrum Kost- & Friskole
|
Havregården Kostskole
Kostskolen i Sønderjylland
|
Skolen på Slotsvænget
|
Stenhus Kostskole.
Fakta om Kostskoler.dk:
En sammenslutning af syv (snart otte) kostskoler. Målgruppen er børn og unge fra 11 til 18 år,
der ikke kan passe deres skolegang, når de bor hjemme. Årsagen kan være et udfordret samspil
og højt konfliktniveau i familien, uhensigtsmæssig omgangskreds, manglende tiltro til sig selv
og verden og en skolegang, der ofte har været præget af nederlagsfølelse og isolation.
Skolerne modtager kostelever efter henholdsvis serviceloven §52 stk. 2 nr. 7 (anbringelse) eller
serviceloven §52a, stk. 1 nr. 2 (ophold med støtte). Ofte fungerer kostskolerne også som dag-
skole for elever fra lokalområdet.
OKTOBER
2019