Att.: Camilla Fabricius, Liselott Blixt og Kirsten Normann Andersen
Social- og Indenrigsudvalget
Christiansborg
Kære kollager,
Jeg vil gøre jer opmærksom på at servicelovens paragraf 98 trænger til en opdatering, da den er
utidssvarende i dag.
Den omhandler mennesker, der har mistet de to vigtigste sanser, nemlig synet og hørelsen. Man
skal opfylde stærke kriterier for og komme ind under loven.
Man har tidligere regnet med at de få mennesker i Danmark, der er under denne bestemmelse,
mest drejer sig om ældre mennesker, der på grund af alderdom, har mistet det meste af synet og
deres hørelse.
For disse mennesker kan der bevilliges en kontaktperson, en slags handicaphjælper, der et par
timer om ugen kan være deres øjne og øre, så de kan følge med i hvad der sker i samfundet.
Man har også regnet med at de fleste med så store sansetab, sidder i en beskyttet bolig eller på
plejehjem.
Virkeligheden i dag er dog at der findes meget forskellige mennesker inden for denne målgruppe,
bl.a. folk der på grund af et arveligt gen gradvist mister de to sanser, også i en ung alder. Mange af
dem er i mange år på arbejdsmarkedet, men må så efterhånden give op, når syn og hørelse
svigter, en del af dem er dog fortsat i arbejde og bidragsydende til statskassen.
Jeg kender ikke antallet pt på landsplan, hvor der på grund af dette medfødte arvelige gen får
sygdommen, der grupperes som Usher type 1 og den mere almindelige Usher type 2.
Usher type 1 starter med dårlig hørelse, som i dag nogenlunde kan kompenseres ved at få
elektronisk hørelse, hvor man indopererer en chip (C1 operation). Hørelsen bliver dog meget
kunstig og aldrig helt normal. Herefter kommer gradvis nethindedegenerationen, hvor
synscellerne dør.
Usher type 2 starter med begyndende natteblindhed, oftest i 18-20 årsalderen. Herefter kommer
der ubønhørligt fremadskridende kikkertsyn indtil patienten bliver helt blind. Ca. 20 år efter
nethindedegenerationen er startet, begynder der at komme nedsat hørelse synkront på begge
øre, idet de fine hørehår i det indre øre gradvist dør.
Jeg vil gerne, hvis det ønskes, gøre udvalget opmærksom på at de enkelte kommuner bevilliger
kontaktpersoner til disse mennesker meget forskelligt. Men kommunerne er selvfølgelig
interesseret i at disse mennesker får en kontaktperson, der i det daglige kan være deres øjne og
øre, så de kan bibeholde deres beskæftigelse.