SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 45
Offentligt

Regeringen (V, LA, K)

Socialdemokratiet

Dansk Folkeparti

Alternativet

Radikale Venstre

Socialistisk Folkeparti

31. august 2018

Aftale om revision af reglerne om magtanvendelse på

demensområdet (servicelovens kapitel 24)

I forbindelse med den politiske aftale om Den nationale demenshandlingsplan 2025 fra

december

2016

blev

det

besluttet

iværksætte

serviceeftersyn

magtanvendelsesreglerne, som bl.a. skulle danne grundlag for at gøre reglerne mere

forståelige samt tilpasse reglerne i forhold til den løbende udvikling af nye

tryghedsbaserede velfærdsteknologier.

Servicelovens regler om magtanvendelse gælder over for voksne med betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke kan tage vare på sig selv eller forstå

rækkeviden af egne handlinger.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti er enige om, at der er et særligt behov for at regulere indsatserne

over for mennesker med en erhvervet fremadskridende mental svækkelse som fx

demens.

Den demografiske og samfundsmæssige udvikling betyder, at antallet af ældre med

demens forventes at stige betragteligt i de kommende år. Det stiller store krav til

plejepersonalet i forhold til at sikre en værdig pleje og omsorg til de ældre, som på grund

af en demenssygdom langsomt mister evnen til at tage vare på sig selv, herunder at

give udtryk for egne ønsker og behov. Det gælder ikke mindst på plejehjemmene, hvor

en stigende andel af beboerne har en demensdiagnose, og hvor det også er vigtigt at

have tillid til, at plejepersonalet giver borgerne en værdig og omsorgsfuld pleje.

Aftalepartierne er enige om, at der er brug for, at der på demensområdet i højere grad

kan tages hensyn til de øvrige beboere og fællesskabet på plejehjemmene. Det gælder

fx i forhold til hensynet beboere, som uønsket får besøg i egen bolig. Dele af de

gældende regler fungerer også som en barriere for, at personalet kan sikre den enkeltes

omsorg, værdighed og tryghed i akutte situationer, hvor en borger udsætter sig selv

eller andre for fare, eller har en meget grænseoverskridende eller meget

konfliktskabende adfærd. Reglerne i dag forudsætter, at der ligger en forudgående

afgørelse fra de kommunale myndigheder, før personalet kan gribe ind. Det stiller

personalet i et svært dilemma, at de ikke kan gribe ind akut

–

fx for med magt at føre en

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

borger tilbage til hjemmet, hvis hun har forvildet sig ud uden sko og overtøj i vinterkulden

–

uden at komme på kant med reglerne. Der er på dette område en uoverensstemmelse

mellem loven og vejledningen, hvilket kan skabe forvirring i praksis.

Endvidere vurderes det særligt i forhold til pleje og omsorg over for borgere med en

demenssygdom, at brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi er en naturlig del af

plejen og omsorgen. Brug af trædemåtter kan for eksempel give borgeren mere ro om

natten, da personalet bliver opmærksom på, hvis borgeren forlader sengen, og derved

kan undgå gentagne gange at kunne komme til at vække borgeren ved løbende at kigge

ind til borgeren.

Der skal samtidig være bedre mulighed for at have indflydelse på eget liv, så borgerens

ret til selvbestemmelse styrkes, og borgeren får mulighed for at påvirke eget liv og

fremtidige forhold på trods af sygdom eller andet tab af mental kapacitet. Derfor skal en

eventuel fremtidsfuldmægtig gives mulighed for

–

på lige fod med en eventuel værge

–

at spille en mere aktiv rolle i forhold til brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi.

Aftalepartierne er enige om, at servicelovens regler om magtanvendelse over for voksne

med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, herunder mennesker med

demens, først og fremmest skal sikre respekten for borgernes grundlæggende

rettigheder, herunder retten til privatliv og til personlig integritet. Over for disse

grundlæggende rettigheder står kommunernes lovgivningsmæssige forpligtelse til at

sikre omsorg, værdighed og tryghed for denne gruppe af borgere, som ikke kan tage

vare på sig selv eller overskue konsekvenserne af deres egne handlinger, og som typisk

ikke vil være i stand til at give et informeret samtykke til pleje- og omsorgsindsatserne.

Aftalepartierne er enige om, at omsorgspligten over for disse borgere også indebærer,

at personalet om nødvendigt skal kunne gribe ind i den enkeltes selvbestemmelsesret,

hvis det ikke er muligt at sikre borgerens omsorg, værdighed og tryghed ved hjælp af

socialpædagogiske indsatser. Indgreb skal dog altid ske med respekt for det

grundlæggende princip om proportionalitet, så der altid er en rimelig balance mellem

det formål, der ønskes opnået, og midlet der anvendes for at opnå dette. Personalet

skal altså altid have afprøvet alle muligheder for at gennemgøre en indsats med

borgerens velvillige medvirken, før der må gribes ind i selvbestemmelsesretten.

Desuden skal alle indgreb i selvbestemmelsesretten give anledning til refleksion og

læring, med henblik på at gentagne indgreb i selvbestemmelsesretten kan forebygges

i videst muligt omfang.

Et serviceeftersyn af magtanvendelsesreglerne, som er gennemført i 2017, har dog vist,

at de gældende regler i praksis kan være en barriere for, at personalet kan yde den

nødvendige omsorg og beskyttelse over for borgerne i de situationer, hvor gængse

socialpædagogiske indsatser ikke slår til.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

Det er således uklart for personalet, hvad de må gøre som led i varetagelsen af den

almindelige omsorg, og hvornår der er tale om et indgreb i selvbestemmelsesretten. Det

er eksempelvis uklart, om personalet som led i omsorgen med en let berøring på en

beboers arm eller skulder må guide denne væk fra en uhensigtsmæssig situation. En

sådan fysisk guidning kan være med til at sikre borgerens egen tryghed og værdighed

eller

forebygge

eller

undgå

situation,

hvor

borgerens

adfærd

grænseoverskridende eller konfliktskabende i forhold til andre.

Serviceeftersynet viser desuden, at de gældende regler sætter uhensigtsmæssige

begrænsninger på muligheden for at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi

som led i omsorgsvaretagelsen. De gældende regler tager ikke højde for de nye

teknologiske muligheder. Fx er der i dag ikke uden samtykke hjemmel til brug af

sensorgulve, som kan give borgeren øget sikkerhed og personalet mere ro i sindet, fordi

de hurtigere kan hjælpe, hvis en borger er faldet på gulvet i egen bolig og har brug for

hjælp.

Aftalepartierne er derfor enige om, at der er brug for at få reglerne ændret, så personalet

har de bedst mulige rammer for at iværksætte de indsatser, som er nødvendige for at

sikre omsorgen over for de borgere, som de har ansvaret for at passe på. Det skal

samtidig fremhæves, at indgreb i selvbestemmelsesretten aldrig må erstatte omsorg og

pædagogisk støtte, at de pædagogiske indsatser løbende skal justeres og tilpasses

med henblik på at forebygge magtanvendelse, og at formålet med indgrebene ikke må

være at erstatte personaleressourcer.

Aftalepartierne er således enige om, at klare regler er en forudsætning for, at personalet

kan minimere risikoen for omsorgssvigt af borgere med en erhvervet fremadskridende

mental svækkelse, som fx demens, som er afhængige af en god og professionel indsats

for at få en værdig og tryg hverdag. Samtidig er klare regler en forudsætning for at

beskytte borgerne mod unødige indgreb i selvbestemmelsesretten og sikre, at alle

indgreb registreres og indberettes, så de kan give anledning til refleksion hos både

personale og ledelse.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti har med afsæt i ovenstående overvejelser den 31. august 2018

indgået aftale om revision af servicelovens bestemmelser om magtanvendelse på

demensområdet. Det er forudsat, at lovforslaget om revisionen er udgiftsneutralt for

kommunerne. Den endelige afklaring af forslagets økonomiske konsekvenser vil dog

først ske i forbindelse med DUT-forhandlingerne med KL om lovforslaget. Lovforslaget

vil kunne medføre mindre statslige merudgifter i forbindelse med oprettelse og drift af

det særlige råd, som beskrives under pkt. 12 nedenfor. Dette afklares forud for

forhandlingerne om satspuljen for 2019, hvor finansieringen af de eventuelle

merudgifter vil skulle indgå. Partierne bag aftalen får lovforslaget i skriftlig høring inden

udsendelse i ekstern høring.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

Parterne er enige om, at revisionen af reglerne i forhold til mennesker med erhvervet

fremadskridende mental svækkelse fx demens, skal indeholde følgende elementer,

som skal medvirke til at forbedre og tydeliggøre reglerne:

1. Der tilføjes en sætning i formålsbestemmelsen, således at det tydeliggøres, at

anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten alene må ske

for at sikre borgerens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet

til fællesskabet eller andre beboere på plejehjemmet m.v. Alle de øvrige

formuleringer i formålsbestemmelsen videreføres uændret. Det vil således

fortsat fremgå, at formålet med reglerne er at begrænse magtanvendelse og

andre

indgreb i selvbestemmelsesretten til det

absolut nødvendige.

Proportionalitetsprincippet vil også fortsat fremgå af formålsbestemmelsen, lige

som det stadig vil stå klart, at anvendelse af magt aldrig må erstatte

socialpædagogiske indsatser, men alene må ske, når sådanne indsatser ikke

er tilstrækkelige til at sikre omsorgen over for borgeren, herunder dennes

værdighed og tryghed.

2. Der skabes en klar hjemmel til at fastsætte vejledende husordener for

beboernes adfærd på fællesarealer, som kan være med til at sikre en god og

hensynsfuld adfærd og forebygge konflikter. Beboerne og/eller deres

pårørende skal inddrages i udarbejdelsen af husordner. Husordenen vil alene

være vejledende og kan ikke danne selvstændigt grundlag for magtanvendelse

eller andre sanktioner over for borgerne.

3. Der skabes en ny, klar hjemmel til, at personalet kan anvende fysisk guidning

af borgere som led i varetagelsen af den daglige omsorg, herunder for at sikre

tryghed og trivsel på plejehjem m.v.

Fysisk guidning kan ske af hensyn til

borgeren selv for at sikre hans eller hendes tryghed og værdighed. Fysisk

guidning kan også ske af hensyn til en anden borger eller af hensyn til

fællesskabet på plejehjemmet m.v. i situationer, hvor borgerens adfærd er

grænseoverskridende eller konfliktskabende, eller i situationer, hvor en beboer

er gået ind i en anden beboers egen bolig. Fysisk guidning har ikke karakter af

magtanvendelse, men er en del af omsorgen og skal derfor ikke registreres og

indberettes. Der må ikke ske fastholdelse i forbindelse med fysisk guidning.

4. I forhold til mennesker med en erhvervet fremadskridende mental svækkelse

som fx demens foretages en ændring af reglerne, som vil gøre det muligt for

personalet uden forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen at anvende

kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer, hvis det er nødvendigt

for at varetage omsorgen for borgeren og bevare borgerens værdighed.

Sådanne indgreb skal også fremover registreres og indberettes direkte til

kommunalbestyrelsen og socialtilsynet. I forhold til mennesker med en

Plejehjem m.v. omfatter steder, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er fast tilknyttet personale.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

erhvervet fremadskridende mental svækkelse som fx demens foretages

endvidere en ændring af reglerne, så der ikke længere er en udtømmende liste

over

situationer,

hvor

der

kan

ske

kortvarig

fastholdelse

hygiejnesituationen.

5. Der skabes en ny hjemmel til, at personalet kan gribe akut ind, hvis det er

nødvendigt for at afværge væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier.

Det vil i vejledningen til loven blive præciseret, hvordan begrebet ”væsentlig

ødelæggelse” skal forstås,

og i den forbindelse tydeliggjort, at indgrebet

–

lighed med andre indgreb i selvbestemmelsesretten

–

skal være proportionalt.

Sådanne indgreb skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen og

socialtilsynet.

6. Der skabes hjemmel til, at personalet akut kan fastholde/tilbageholde en borger

eller føre ham eller hende tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, hvis

borgeren gennem sin adfærd er til fare for sig selv eller andre. Samt i forhold til

mennesker med en erhvervet fremadskridende mentalsvækkelse, fx demens,

hvis det er nødvendigt at gribe ind for at sikre en eller flere andre personers

tryghed, værdighed og sikkerhed, fordi en borger udviser en adfærd, som er

meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende i forhold til de øvrige

beboere. Denne hjemmel vil også omfatte situationer, hvor en beboer er gået

ind i en anden beboers private bolig, og det ikke er muligt at lede borgeren ud

med fysisk guidning. I dag kan disse indgreb kun bruges efter forudgående

afgørelse fra kommunalbestyrelsen og kun, hvis der er risiko for væsentlig

personskade. Sådanne indgreb skal også fremover registreres og indberettes

direkte til kommunalbestyrelsen og socialtilsynet.

7. Der ændres således ikke på, at både kommunalbestyrelsen og socialtilsynet får

direkte

besked,

hver

gang

personalet

har

foretaget

indgreb

selvbestemmelsesretten. Kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune

har allerede i dag en forpligtigelse til at følge op på indberetningerne om

magtanvendelse i forhold til den enkelte borger, herunder tage stilling til om,

der er grundlag for at træffe eller ændre afgørelser om magtanvendelse i forhold

til den enkelte borger. Dette gælder også i forhold til deres pligt til at udarbejde

handleplaner

Aftalepartierne

for

borgere,

det

der

modtaget

indberetninger

om.

også

finder

afgørende,

kommunalbestyrelsen

fremadrettet har fokus på deres forpligtelse til at følge op på indberetningerne.

8. Den foreslåede ændring ændrer heller ikke på det forhold, at personalet,

såfremt det handler ud over rammerne for magtanvendelse i serviceloven, kan

findes skyldig i en straffelovsovertrædelse. Den pågældende handling vil efter

omstændighederne kunne være straffri som følge af straffelovens regler om

nødværge og nødret. Det er domstolene, der vurderer, om en handling er

omfattet af reglerne om nødværge og nødret. Det bemærkes, at der med

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

nødværge og nødret er tale om ekstraordinær hjemmel til brug i ekstraordinære

situationer. Bestemmelserne om nødret og nødværge kan derfor ikke anvendes

som hjemmelsgrundlag for at foretage jævnligt forekommende tvangsmæssige

indgreb.

9. Der skabes en ny hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om

at låse eller på anden vis sikre yderdøre eller vinduer. Det kan fx være

altandøren til et enkelt beboerværelse, når der er risiko for, at beboeren vil

forlade sin bolig og udsætte sig selv for fare. Døre til fællesarealer må dog aldrig

aflåses, og der skal altid være mindst en uaflåst dør i den enkelte borgers bolig.

10. Der ændres på reglerne om alarm- og pejlesystemer, så terminologien ændres

til ”tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger”. Den nye formulering

gør begrebet bredere og mere tidsløst og vil gøre det muligt at bruge nye typer

af tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, som kan registrere

borgerens bevægelser, fx faldmåtter, sensorgulve og GPS. Der kan dog aldrig

gives tilladelse til videoovervågning af borgerne. Hjemlen udvides desuden, så

det også bliver muligt at bruge sådanne personlige tryghedsskabende

velfærdsteknologiske løsninger til at registrere bevægelser/fald i borgerens

egen bolig. I dag er det kun lovligt at anvende teknologi som fx GPS for at

registrere og forebygge risiko for, at borgeren forlader plejehjemmet m.v. I

forhold til mennesker med en erhvervet fremadskridende mental svækkelse

som fx demens, kan teknologierne anvendes over for den enkelte borger,

medmindre borgeren,

fremtidsfuldmægtig

og som

noget nyt

sig

dette.

eventuel værge eller

værgen

modsætter

Borgeren,

fremtidsfuldmægtigen skal forud for anvendelsen af teknologierne informeres

om brugen af disse. Indsatsen har ikke karakter af magtanvendelse og skal

derfor ikke registreres og indberettes.

I situationer, hvor borgeren, værgen eller fremtidsfuldmægtigen modsætter sig

brugen af tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, gives der

hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende

sådanne teknologier over for borgeren, hvis der er risiko for personskade, og

forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko.

Dette følger af kommunalbestyrelsens omsorgsforpligtelse overfor borgere,

som modtager pleje og omsorg og dermed er i kommunens varetægt, at

kommunalbestyrelsen og det udførende personale skal sikre den nødvendige

pleje, omsorg, sikkerhed og tryghed for borgerne.

Aftalepartierne finder det afgørende, at en evt. fremtidsfuldmægtig eller værge

inddrages i forbindelse med kommunalbestyrelsens afgørelse. En evt.

fremtidsfuldmægtig eller værge skal derfor høres over kommunalbestyrelsens

vurdering i forbindelse med afgørelsen. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

som i dag gøres tidsubegrænset, og der skal ske registrering og indberetning.

Der kan klages over kommunalbestyrelsens afgørelse. Klage over afgørelsen

rettes først til kommunalbestyrelsen, som skal vurdere, om der er grundlag for

at give klageren helt eller delvist medhold, hvorefter klagen sendes til

Ankestyrelsen.

Aftalepartierne er enige om, at der kan være et etisk dilemma mellem på den

ene

side

borgerens

brug

selvbestemmelsesret,

på

den

anden

side

når

omsorgspligten og hensynet til borgerens sikkerhed og tryghed i forhold til

afgørelse

tryghedsskabende

velfærdsteknologi,

fremtidsfuldmægtigen modsætter sig. Aftalepartierne finder det vigtigt, at der er

opmærksomhed på denne problemstilling.

11. Brug af tryghedsskabende velfærdsteknologier bør altid ske med udgangspunkt

i den enkelte borgers livsværdier, holdninger og livshistorie og skal samlet set

bidrage

til

understøtte

den

enkeltes

livskvalitet.

for

Anvendelse

målgruppen

for

tryghedsskabende

velfærdsteknologier

over

magtanvendelsesreglerne skal således baseres på grundlæggende principper,

som skal sikre, at brug af disse teknologier alene sker for at understøtte

borgerens behov for tryghed, omsorg, værdighed, sikkerhed, bevægelsesfrihed

samt selvbestemmelse/frihed til selv at vælge, og formålet med anvendelsen af

tryghedsskabende velfærdsteknologier må derfor ikke være at erstatte

socialpædagogiske indsatser eller personaleressourcer.

12. Der nedsættes et særligt råd, som med afsæt i en række overordnede

principper, som fastsættes i magtanvendelsesreglerne, skal vurdere, hvilke

former for tryghedsskabende velfærdsteknologi, der kan anvendes efter

servicelovens magtanvendelsesregler. Efter en høring hos de centrale

interessenter sender rådet løbende, men mindst én gang årligt et forslag til en

liste over de nye tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger til Børne-

og Socialministeriet, som der er enighed i rådet om bør kunne anvendes

fremover. På baggrund af forslaget fra rådet offentliggør Børne- og

Socialministeriet mindst én gang årligt en officiel liste med de pågældende

løsninger. Partierne bag lovrevisionen orienteres om listens indhold inden

offentliggørelsen.

Indhentelse

brug

data

forbindelse

med

tryghedsskabende velfærdsteknologi skal altid ske i overensstemmelse med

gældende regler om datasikkerhed, beskyttelse af persondata m.v.

13. Alle indgreb i selvbestemmelsesretten skal registreres af det personale, som

har foretaget indgrebet, og indberettes til personalets leder, som har ansvaret

for, at personalet reflekterer over brugen af magtanvendelse, svarende til i dag.

Registreringen og indberetningen skal bruges i dialogen mellem leder og

medarbejder som et vigtigt element i læring og refleksion, bl.a. i forhold til

hvordan indgreb i fremtiden vil kunne undgås ved brug af socialpædagogiske

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

metoder. Lederen skal sørge for, at alle indberetninger bliver sendt videre til

kommunalbestyrelsen og socialtilsynet.

14. Som en styrkelse af retssikkerheden foreslås det som noget nyt, at ledelsen

jævnligt skal orientere borgerens pårørende, fremtidsfuldmægtige, værge eller

anden repræsentant om hvilke indgreb, der er foretaget. Dette gælder alle

indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder kortvarig fastholdelse i personlige

hygiejnesituationer,

anvendelse

brug

vil

stofseler

brug

dennes

tryghedsskabende

pårørende,

værge,

velfærdsteknologiske løsninger. Personalets anvendelse af reglerne om

magt

borgeren,

fremtidsfuldmægtigen eller anden repræsentant kunne påklages til kommunal-

bestyrelsen. Kommunalbestyrelsens afgørelse om brug af stofseler, dørlåsning

og tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger vil kunne påklages til

Ankestyrelsen af samme personkreds.

Derudover er parterne enige om vigtigheden af, at ledere og medarbejdere har et godt

kendskab til reglerne og er opmærksomme på vigtigheden af altid at afprøve

socialpædagogiske og andre mindre indgribende indsatser, før de griber til anvendelse

af magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Derfor iværksættes i forlængelse

af revisionen af reglerne en række tiltag, som skal understøtte uddannelse og

kompetenceudvikling, for at sikre et godt og bredt kendskab til de nye regler blandt

ledere og personale. Det konkrete indhold i disse tiltag samt finansieringen heraf vil

blive aftalt under forhandlingerne om satspuljen for 2019.

Parterne er desuden enige om, at de nye regler skal evalueres tre år efter

ikrafttrædelsen. Ved en evaluering vil der blandt andet blive set på udviklingen af

indberetningerne og læring heraf. En sådan evaluering vil forudsætte, at der findes

midler hertil. Parterne vil søge satspuljekredsens opbakning til finansiering af

evalueringen i forbindelse med forhandlingerne om satspuljen for 2019.

I perioden fra de nye reglers ikrafttræden frem til evalueringen mødes aftaleparterne en

gang årligt eller oftere, hvis ministeren finder det nødvendigt, til en politisk

statusdrøftelse.

Endeligt er parterne enige om, at der er behov for at forenkle procedurerne for

registrering og indberetning til myndighederne. Børne- og Socialministeriet vil derfor

udforme et nemt anvendeligt, centralt udformet indberetningsskema, som skal kunne

anvendes i alle de situationer, hvor der skal ske registrering og indberetning. I den

forbindelse vil tidsfristerne for registrering og indberetning blive ensrettet.