SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 45
Offentligt

Aftaletekst

Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om

rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med

komplekse problemer

De borgere, som har de mest komplekse problemer, og som står i en svær situati-

on, mødes ofte af det mest komplekse og svært gennemskuelige offentlige system.

De skal navigere mellem forskellige forvaltninger, sagsbehandlere og kontaktper-

soner, som stiller hver deres krav til fremmøde, dokumentation og deltagelse i

indsatser med forskellige mål.

Flere kommuner arbejder i dag målrettet med at skabe sammenhængende tilbud til

borgerne, og der findes mange ildsjæle og dygtige sagsbehandlere i kommunerne,

der arbejder for at give borgerne en helhedsorienteret indsats. En indsats, som

bygger på borgerens egne drømme og forhåbninger, og som skaber sammenhæng

og støtter borgeren i at mestre eget liv og finde sin egen plads på arbejdsmarkedet.

Men en sektoropdelt lovgivning gør opgaven meget vanskelig. Sagsbehandlerne

skal være ekspert i de mange detaljerede lovgivningssæt i stedet for at bruge tid og

faglighed i mødet med borgeren.

Aftaleparterne er derfor enige om at tage et grundlæggende opgør med silotænk-

ningen i lovgivningen. Der er i forlængelse heraf enighed om principperne for en

ny hovedlov, som skal skabe rammerne for en helhedsorienteret indsats for bor-

gere med komplekse behov med det formål, at flere bliver i stand til at mestre eget

liv og komme i beskæftigelse.

Aftaleparterne er herudover enige om, at koordination og helhedstænkning af

indsatsen også er yderst relevant for de allermest udsatte borgere, som lever på

kanten af samfundet.

Endelig er aftaleparterne enige om en række øvrige initiativer, som skal bidrage til

øget sammenhæng mellem særligt beskæftigelses- og socialområdet i bred for-

stand.

Aftaleparterne vil drøfte et udkast til lovforslag og den konkrete udmøntning af de

øvrige elementer i aftalen i 1. halvår 2019. Forud herfor vil arbejdet med reformen

blive kvalificeret af en følgegruppe med deltagelse af centrale interessenter og

praktikere.

I. Principper for en ny hovedlov om helhedsorienteret indsats

11. december 2018

Aftaleparterne er enige om, at en ny hovedlov skal skabe rammen for, at borgere

med komplekse problemer kan få tilbudt én udredning, én visitation og én samlet

afgørelse samt en enkel klageadgang.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

Side 2 af 7

Hovedloven skal samtidig gøre det nemmere for medarbejderne i kommunen at

hjælpe borgeren videre til et mere selvstændigt liv med uddannelse og beskæftigel-

se.

Der er enighed om følgende principper for den nye hovedlov:

1. En målgruppe med flere udfordringer

Målgruppen for den nye hovedlov er voksne borgere, som har komplekse og

sammensatte problemer og behov for at få koordineret planer og indsatser, som

vurderes at have et potentiale for udvikling og progression i forhold til arbejds-

markedet, og som tilhører en af følgende målgrupper:

•

Borgere, for hvem der kan eller skal udarbejdes flere kommunale planer.

•

Borgere med behandlingsplan i psykiatrien og én plan i kommunen.

Herudover kan borgere i fleksjob og på førtidspension tilbydes en helhedsoriente-

rede indsats, hvis kommunen efter en konkret vurdering finder, at der er et koor-

dineringsbehov forbundet ved borgerens indsatser samt et beskæftigelsesrettet

udviklingspotentiale hos borgeren. Indsatser til børn og unge under 18 år samt

borgere over folkepensionsalderen vil ligesom i dag skulle ydes efter relevant sek-

torlovgivning.

2. Med borgerens samtykke

Aftaleparterne er enige om, at en helhedsorienteret indsats skal bygge på et sam-

arbejde mellem kommunen og borgeren. Derfor skal borgeren give et skriftligt

samtykke til at modtage indsatsen svarende til gældende lovgivning vedr. udarbej-

delse af helhedsorienterede planer.

Hvis borgeren ikke ønsker at modtage en helhedsorienteret indsats, kan borgeren

sige nej og modtage indsatser efter relevant sektorlovgivning ligesom hidtil.

Samtykket kan også trækkes tilbage senere, hvis borgeren fortryder. Kommunen

skal herefter træffe afgørelse efter relevant sektorlovgivning hurtigst muligt uden

fornyet ansøgning fra borgeren. Borgerens retssikkerhed forringes således ikke.

3. En sammenhængende udredning

Borgere med komplekse problemer oplever i dag, at de skal udredes og bidrage

med de samme oplysninger gentagne gange i forskellige forvaltninger. Med den

nye hovedlov er det intentionen, at borgeren skal tilbydes en sammenhængende

udredning på tværs af relevante fagområder.

Udredningen skal hermed sætte tværgående fokus på borgerens egne mål, ressour-

cer og barrierer i forhold til at kunne mestre eget liv og blive en del af arbejdsmar-

kedet og hermed bidrage til udarbejdelsen af en helhedsorienteret plan for borge-

rens videre forløb.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

Side 3 af 7

Der stilles ikke krav til kommunens organisering eller metodevalg i udredningen,

ligesom der ikke vil være et krav om, at ”alt skal afdækkes” forud for igangsættelse

af en indsats.

Borgere, som er i målgruppen for et jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob

og førtidspension, vil fortsat skulle have deres sag behandlet i rehabiliteringstea-

met. I disse tilfælde vil den nye lov fungere i sammenhæng med reglerne om reha-

biliteringsteamet.

For at skabe en endnu tættere sammenhæng mellem den nye lov og rehabilite-

ringsteamet har regeringen herudover foreslået, at kommunerne får mulighed for

at tildele rehabiliteringsteamet kompetence til at træffe afgørelse om visitation til

henholdsvis ressourceforløb og fleksjob samt afgørelser om indsatsen på tværs af

social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet i fx ressourceforløb. Hermed vil re-

habiliteringsteamet også kunne visitere til indsatser efter den ny hovedlov for bor-

gere i målgruppen. Dette drøftes i regi af forligskredsen bag reformen af førtids-

pension og fleksjob.

4. Sammenhæng for hele familien

I familier, hvor flere familiemedlemmer modtager ydelser og indsatser fra det of-

fentlige, kan antallet af sagsbehandlere og kontaktpersoner vokse sig meget stort

og gøre mødet med kommunen helt uoverskueligt for både børn og voksne. Her

kan det være vanskeligt for både børn og voksne, sagsbehandlerne og de medar-

bejdere, der leverer hjælpen til familien, at finde den røde tråd og se sammenhæn-

gen på tværs.

Med loven om en helhedsorienteret plan har kommunen fået en ramme for at

koordinere og skabe sammenhæng for familien. Kommunen

kan

således allerede i

dag tage familiens samlede situation i betragtning i de sager, hvor der er brug for

at se samlet på en families udfordringer for at kunne fremme en helhedsorienteret

indsats.

Aftaleparterne er enige om, at kommunerne fremover

forpligtes

til at tilbyde famili-

er med komplekse problemer en helhedsorienteret plan. Forpligtelsen vil hermed

gælde for familier hvor en eller begge forældre er i målgruppen for den nye hoved-

lov, for hvem der kan eller skal udarbejdes flere kommunale planer, og som sam-

tidig er forældre til et barn, som modtager særlig støtte efter servicelovens kapitel

11.

Udredningen vil for de voksne i en familie dermed skulle tage familiens samlede

situation – herunder børnenes – i betragtning. Samtidig sikres der med den hel-

hedsorienterede plan en ramme for tæt koordination mellem indsatser for børne-

ne og voksne, således at de indsatser, der sættes i gang for barnet, den unge eller

hele familien, sammentænkes med de øvrige indsatser, som fx beskæftigelsesrette-

de indsatser eller misbrugsbehandling, som iværksættes over for forældrene.

Indsatsen for børnene vil dog fortsat skulle ydes efter de gældende regler og

således med et primært fokus på barnets tarv.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

Side 4 af 7

5. En samlet afgørelse om indsatser

Med den nye lov modtager borgeren en tværgående og samlet afgørelse om ind-

satserne. Kommunen vil hermed ikke som i dag skulle træffe afgørelser for hver

enkelt indsats, som iværksættes overfor borgeren. Indsatsen skal igangsættes med

et mål om, at borgeren skal kunne mestre eget liv og opnå øget arbejdsmarkedstil-

knytning.

Kommunen træffer nye afgørelser i takt med, at borgerens ressourcer, udfordrin-

ger og motivation udvikler sig og udredes yderligere. Det er således ambitionen, at

der skal være en løbende opfølgning på borgerens progression og udvikling.

For at skabe mulighed for, at borgerens indsatser kan sammensættes i en helhed,

vil hovedloven indeholde en samling og strømlining af relevante eksisterende be-

stemmelser om indsatser på tværs af social-, beskæftigelses-, sundheds- og uddan-

nelsesområdet. Hovedloven vil hermed gøre det mere fleksibelt at anvende og

sammensætte indsatser på tværs af sektorlovgivninger for herved at skabe en

individuelt tilrettelagt indsats, der matcher den enkelte borgers behov.

Eksisterende krav fastholdes i forhold til de konkrete indsatser, tilbud og redska-

ber på beskæftigelsesområdet og vil følge de aftalte forenklede regler i

Aftale om

forenkling af beskæftigelsesindsatsen.

Tilkendelser af forsørgelsesydelser vil ske efter

reglerne i beskæftigelseslovgivningen.

6. Enkel klageadgang

Borgeren får ret til at indbringe afgørelsen, som kommunen har truffet, for

Ankestyrelsen. Ankestyrelsen vil på baggrund af den samlede kommunale afgørel-

se skulle efterprøve, om kommunen har udøvet et lovligt skøn og på baggrund

heraf har truffet afgørelse om den nødvendige og tilstrækkelige indsats på tværs af

områder til at tilgodese borgerens behov i forhold til at bringe borgeren tættere på

at kunne mestre eget liv og blive en del af arbejdsmarkedet.

Det vil være muligt at klage selvstændigt over enkelte elementer i afgørelsen – dog

ikke de elementer af afgørelsen, som det ikke er muligt at klage over i dag (fx mål-

gruppevurdering i forhold til forberedende grunduddannelse). Den eksisterende

retstilstand vedrørende klagemuligheder på sundhedsområdet opretholdes.

Kommunens beslutning om, at en borger ikke er i målgruppen for en helhedsori-

enteret indsats, er en administrativ processuel beslutning og vil ikke kunne påkla-

ges i sig selv, jf. de almindelige principper i social- og beskæftigelseslovgivningen

om, at målgruppevurderingen er en administrativ, processuel beslutning og ikke

en afgørelse.

Borgere, som ikke tilbydes en indsats efter den nye hovedlov, men i stedet modta-

ger en indsats efter sektorlovene, vil kunne klage over denne indsats, herunder at

de ikke har fået deres sag behandlet efter ”lov om en helhedsorienteret indsats”.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

Side 5 af 7

7. Kommunal forpligtelse til at tilbyde indsatsen indfases på to år

Der er enighed om, at kommunerne efter en indfasningsperiode på to år i den nye

hovedlov forpligtes til at tilbyde den helhedsorienterede indsats til den del af mål-

gruppen, for hvor hvem der kan eller skal udarbejdes flere kommunale planer, og

som vurderes at have et potentiale for udvikling og progression i forhold til ar-

bejdsmarkedet,

jf. 1. En målgruppe med flere udfordringer.

For borgere i fleksjob og på førtidspension vil der være tale om en mulighed for

kommunen at tilbyde indsatsen (en ”kan-bestemmelse”), hvis kommunen efter en

konkret vurdering finder, at der er et koordineringsbehov forbundet ved borgerens

indsatser samt et beskæftigelsesrettet udviklingspotentiale hos borgeren.

For borgere med en behandlingsplan i psykiatrien og en plan i jobcentret vil der

også være tale om en kan-bestemmelse, idet det dog er ambitionen, at borgere med

en behandlingsplan i psykiatrien og en plan i jobcentret også omfattes af den

kommunale forpligtelse, i det omfang det er muligt inden for lovgivningen (sund-

hedsloven) at etablere den fornødne dataunderstøttelse. Dette forudsætter bl.a.

borgerens samtykke, ligesom det vil være en betingelse, at den digitale understøttel-

se sker ved videregivelse og ikke ved indhentning/direkte online adgang til journal-

systemer. Dette vil indgå i den planlagte evaluering, som gennemføres efter to år.

8. Kommunen vælger selv organisering

Der er enighed om, at ansvaret for den helhedsorienterede udredning og tildeling

af indsatser placeres entydigt i kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen be-

slutter, hvilken enhed i kommunen der kan udføre den helhedsorienterede indsats.

Det skal sikre frihed til at indrette den helhedsorienterede indsats efter lokale for-

hold i kommunen.

Dog vil det fortsat være rehabiliteringsteamet, som skal afgive indstilling i sager

om jobafklaringsforløb, sygedagpenge kategori 3, ressourceforløb, fleksjob og

førtidspension,

jf. 3. En sammenhængende udredning.

9. Implementeringsstøtte

Den nye hovedlov vil kræve en stor omstilling i mange kommuner. Der vil lokalt

skulle udvikles nye samarbejdsformer om tilrettelæggelse og styring af indsatsen,

som bryder med nuværende fagopdelte organiseringsformer.

Aftaleparterne har med

Aftale om satspuljen for 2019

afsat en reserve på 105,9 mio.

kr. i perioden 2019-2022 til at understøtte arbejdet. Den konkrete udmøntning af

reserven vil afvente arbejdet i følgegruppen. Aftaleparterne er enige om i foråret

2019 at drøfte den konkrete udmøntning af reserven.

10. Evaluering

Der gennemføres en evaluering af hovedloven efter to år bl.a. med fokus på status

for kommunernes indfasning, opbygning af organisatorisk kapacitet og it-

understøttelse.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

Side 6 af 7

11. Øvrige initiativer

Aftaleparterne er desuden enige om en række øvrige initiativer, som skal bidrage

til øget sammenhæng i indsatsen for borgerne – herunder borgere, som ikke er i

målgruppen for den nye hovedlov.

•

Fælles retning for social- og beskæftigelsesindsats.

Der er enighed om, at det tværgå-

ende fokus på borgerens mulighed for at opnå og fastholde kontakt til ar-

bejdsmarkedet skal styrkes på tværs af social- og beskæftigelsesområdet. Rege-

ringen vil på den baggrund gennemgå den gældende handleplansbestemmelse i

serviceloven og udarbejde et oplæg til tydeliggørelse af, hvordan der kan ar-

bejdes med fælles tværgående mål om rehabilitering og beskæftigelse på tværs

af social- og beskæftigelsesområdet.

Partierne er enige om at drøfte et oplæg til ændring af bestemmelserne heraf i

1. halvår 2019. Herudover vil regeringen opdatere vejledningen til servicelo-

vens formålsbestemmelse efter § 81, således at den tydeligt beskriver, hvordan

der kan arbejdes med fælles mål om rehabilitering og beskæftigelse som en del

af den samlede sociale indsats for borgeren.

•

Én samlet afgørelse om støttepersonordninger.

Bestemmelserne for støttepersonsord-

ninger på social- og beskæftigelsesområdet skal samordnes, så det bliver muligt

at træffe én samlet afgørelse om mentorindsats og socialpædagogisk støtte.

Det vil gøre det nemmere at samle indsatsen til én primær medarbejder, som

både varetager fx bostøtten og mentorstøtten. Det vil være til gavn for borge-

ren, som dermed kun skal forholde sig til én person, som kan tage udgangs-

punkt i den samlede situation.

II. Bedre sammenhæng for de allermest udsatte

Aftaleparterne er enige om, at en helhedsorienteret indsats også er yderst relevant

for de allermest udsatte borgere, som lever på kanten af samfundet og kæmper

med flere tunge sociale problemstillinger på en gang; fx misbrug, prostitution,

hjemløshed og psykiske lidelser.

Det drejer sig om borgere, hvis udsigter til beskæftigelse er meget usikre, og som

har brug for hjælp til bedre at kunne mestre social- og sundhedsrelaterede pro-

blemstillinger. Nogle kommuner har i dag gode erfaringer med fremskudte myn-

dighedsfunktioner, hvor udsatte borgere får let adgang til relevant sagsbehandling

og rådgivning fx samme sted, hvor de modtager misbrugsbehandling.

Regeringen vil i den kommende tid følge op på disse erfaringer med henblik på

eventuelle justeringer i lovgivningen. På den baggrund vil aftaleparterne – ligeledes

i 1. halvår 2019 – drøfte konkrete tiltag til at sikre de allermest udsatte borgere en

helhedsorienteret indsats.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

Side 7 af 7

III. Den videre proces for arbejdet med reformens udmøntning

Regeringen vil nedsætte en følgegruppe med centrale interessenter og praktikere

på området med det formål at kvalificere det videre arbejde med udmøntningen af

aftalen, herunder særligt:

•

Pege på relevante indsatsspor og lovende praksisser i kommunerne, som kan

kvalificere udarbejdelse af hovedloven og implementeringsunderstøttelsen.

•

Beskrive mulige samspilsproblemer imellem siloer i kommunerne, som vil

skulle adresseres i arbejdet med implementeringen af reformen.

Aftaleparterne orienteres løbende om følgegruppens drøftelser.

Regeringen vil herudover drøfte reformen med KL med det formål at indgå en

national aftale om koordinerende sagsbehandlere.

Aftaleparterne vil desuden blive inviteret til en drøftelse af en bekendtgørelse som

opfølgning på loven om Én plan. Bekendtgørelsen fastsætter rammerne for, at

kommunerne gennem samkøring af personoplysninger kan identificere de borge-

re, som er i målgruppen for en helhedsorienteret plan og herunder også en hel-

hedsorienteret indsats.

Aftaleparterne vil i 1. halvår 2019 drøfte et udkast til lovforslag om den nye ho-

vedlov samt udmøntningen af de afsatte midler fra satspuljen til at understøtte

implementeringen af reformen, herunder et oplæg til udmøntningen af initiativet

om helhedsorienteret indsats for de allermest udsatte borgere.