SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 45
Offentligt

Sagsnr.

2019 - 5033

Doknr.

138233

Dato

04-11-2019

2. Oversigt over væsentlig lovgivning på det sociale og

familieretlige område

I det følgende præsenteres den væsentligste lovgivning på det sociale og

familieretlige område. Følgende love gennemgås:

Lovgivning på socialområdet ........................................................................................... 2

2.1 Lov om social service

– ’serviceloven’

........................................................................ 2

2.2 Lov om socialtilsyn–

’socialtilsynsloven’

.................................................................. 5

2.3 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

–

’retssikkerhedsloven’

........................................................................................................ 6

2.4 Lov om psykologer m.v.

– ’psykologloven’

............................................................... 7

Lovgivning på det familieretlige område ........................................................................ 8

Kort om det familieretlige område .................................................................................. 8

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

Lovgivning på socialområdet

2.1 Lov om social service

– ’serviceloven’

Formål og hovedindhold

Hjælp og støtte efter serviceloven har til formål at fremme den enkeltes muligheder

for at udvikle sig og for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

livskvaliteten. Kommunerne skal derfor efter serviceloven tilbyde rådgivning,

indsatser og handicapkompenserende støtte, og herunder støtte og rådgivning, der

kan forebygge sociale problemer, på baggrund af en konkret og individuel vurdering

af den enkeltes behov og i samarbejde med borgeren.

Det er kommunerne, der efter serviceloven har ansvaret for



at træffe afgørelse om hjælp og støtte til borgerne (med undtagelse af

afgørelser om optagelse i tilbud efter §§ 109 og 110)

at der er de nødvendige tilbud efter loven (forsyningsforpligtelsen)

at finansiere ydelser og tilbud efter serviceloven (for visse udgifter er der dog

adgang til statsrefusion)

Kommunerne kan indgå aftale med andre kommuner, regioner eller private

leverandører og tilbud om levering af ydelser til borgerne.

Lovens målgruppe(r)

Målgrupperne for serviceloven er:



Udsatte børn og unge,

Børn, unge og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

Socialt udsatte voksne som hjemløse eller voksne med misbrugsproblemer og

psykiske lidelser

Ældre (SUM).

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser

Tabel 1.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i serviceloven

Bestemmelse(r)

§§ 11-12

–

Rådgivning og

forebyggende indsatser

Målgruppe

Udsatte børn og unge og

deres familier, vordende

forældre, samt forældre

til børn og unge med en

funktionsnedsættelse

Voksne (§ 12)

Indhold

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde rådgivning og vejledning til:

- voksne

- børn, unge og forældre, herunder også vordende forældre,

til løsning af vanskeligheder i familien,

- børn og unge med nedsat funktionsevne eller

adfærdsvanskeligheder og deres forældre.

Kommunalbestyrelsen skal desuden tilbyde tidlige,

forebyggende indsatser til børn, unge og deres familier samt

undersøgelse og behandling af børn og unge med

adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne.

§§ 32, 32, a, 36, 41-45

–

Handicapkompenserend

e ydelser for børn og

unge

§ 50

–

Børnefaglig

undersøgelse

Børn og unge med varigt

og betydeligt nedsat

funktionsevne/indgribend

e kroniske eller

langvarige lidelser

Udsatte børn og

unge/børn og unge der

kan have brug for støtte

Bestemmelserne omfatter bl.a. hjælp til dækning af

nødvendige merudgifter ved forsørgelse af barnet i hjemmet,

tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af barnet i hjemmet,

ledsagelse til aktiviteter uden for hjemmet, særlige dag- og

klubtilbud og hjemmetræning.

Efter bestemmelsen har kommunalbestyrelsen pligt til at

igangsætte en børnefaglig undersøgelse, hvis det må

antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte,

herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne. Undersøgelsen skal belyse ressourcer og

problemer og kommunalbestyrelsen skal som led i

undersøgelsen inddrage de fagfolk, der har viden om

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

barnets/den unges eller familiens forhold.

Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt som muligt,

og så vidt muligt i samarbejde med

forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15

år. Som led i undersøgelsen skal der gennemføres en

børnesamtale. Undersøgelsen skal som udgangspunkt være

afsluttet inden for 4 måneder.

Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til,

om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i så

fald hvilke. Forældremyndighedsindehavers og barnet/den

unges holdning til de påtænkte foranstaltninger skal være

oplyst.

§ 52

–

Udsatte børn og unge

Foranstaltninger for børn

(samt børn og unge med

funktionsnedsættelse)

og unge

Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de

foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov,

som er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse.

Som udgangspunkt træffes afgørelsen med samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15

år. Der kan kun iværksættes foreløbig eller akut støtte uden

forudgående børnefaglig undersøgelse, hvis særlige forhold

taler for det.

Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp ud fra ni typer af

tilbud:

1) Ophold i dagtilbud, SFO, skole, mv.

2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.

3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den

unges problemer.

4) Døgnophold for familien.

5) Aflastningsordning.

6) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den

unge, eller for hele familien.

7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet.

8) Formidling af praktiktilbud til den unge.

9) Anden hjælp.

Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er reguleret i

servicelovens §§ 58 og 59.

§ 76

–

Efterværn

Udsatte unge

Kommunalbestyrelsen skal efter bestemmelsen tilbyde hjælp

til unge fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af

væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte,

og hvis den unge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage

til en god overgang til en selvstændig tilværelse.

For unge der har en kontaktperson, kan kontaktpersonen

opretholdes. Unge, der er anbragt umiddelbart inden de fylder

18 år, kan få efterværn i form af døgnophold på et

anbringelsessted, en kontaktperson, udslusningsordning i det

hidtidige anbringelsessted eller andre former for støtte.

§§ 83-84

–

praktisk og

personlig hjælp og

aflastning

§ 85

–

Socialpædagogisk

bistand

Ældre, voksne med

nedsat funktionsevne og

udsatte voksne

Voksne med betydelig

funktionsnedsættelse/vok

sne med særlige sociale

problemer

Voksne under

folkepensionsalderen

med nedsat

funktionsevne

Udsatte voksne

Bestemmelserne omfatter hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb

og afløsning/aflastning til familiemedlemmer, der passer den

pågældende borger i hjemmet.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte

samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til

personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer.

Bestemmelsen omfatter hjælp til dækning af nødvendige

merudgifter, som er en konsekvens af funktionsnedsættelsen,

og som ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre

regler i serviceloven.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af

stofmisbrugere. Behandlingen skal iværksættes senest 14

dage efter henvendelse til kommunen.

Bestemmelserne giver kommunalbestyrelsen mulighed for

–

og i visse tilfælde pligt til

–

at tilbyde borgere med

funktionsnedsættelse ophold i midlertidige (§ 107) eller

længerevarende (§ 108) botilbud.

Kommunerne skal desuden tilbyde midlertidigt ophold i

boformer til kvinder, der har været udsat for vold eller trusler

om vold eller tilsvarende krise relateret til familieforhold (§

109). Tilsvarende skal kommunalbestyrelsen tilbyde

midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale

problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen

§ 100

–

Merudgifter ved

den daglige livsførelse

§ 101

–

Stofmisbrugsbehandling

§§ 107, 108

, 109-110

–

Botilbud, krisecentre og

herberg

Udsatte voksne og

voksne med nedsat

funktionsevne

Den 1. januar 2020 tilføjes § 108 a om botilbud målrettet unge. Tilføjelsen sker i henhold til bred politisk

aftale af 31. august 2018.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

bolig (§ 110). I begge tilfælde kan boformens leder indskrive

borgeren ved dennes egen henvendelse uden forudgående

kommunal visitation.

§§ 112-116

–

Hjælpemidler,

forbrugsgoder, støtte til

bil og boligindretning

§§ 124-137

–

Magtanvendelse

Personer med nedsat

funktionsevne

Bestemmelserne omfatter hjælpemidler, forbrugsgoder,

handicapbil og boligindretning. Fælles for bestemmelserne er,

at hjælpen skal være væsentlig i forhold til at afhjælpe

følgerne af funktionsnedsættelsen.

Bestemmelserne indeholder hjemmel til, at

kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at

plejepersonale kan anvende magt og andre indgreb i

borgerens selvbestemmelsesret, når en række betingelser er

opfyldt. Der er bl.a. tale om anvendelse af alarm- og

pejlesystemer, fysisk fastholdelse og flytning uden samtykke.

Bestemmelserne indeholder hjemmel til, at

kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om anvendelse af

særlige indgreb over for personer, som er anbragt i § 108-

tilbud i henhold til en strafferetlig afgørelse. Der er bl.a. tale

om låsning af den anbragtes bolig for natten, indskrænkning i

den anbragtes adgang til internet og telefon samt person-

undersøgelse (sidstnævnte indgreb kun ift. borgere, der er

anbragt på Kofoedsminde).

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan for støtte

til børn og unge, der modtager støtte efter §§ 52 eller 76 eller

76 a. Handleplanen skal angive formål og konkrete mål med

indsatsen ud fra de problemer, der er afdækket i den

børnefaglige undersøgelse, og for unge over 16 år mål i

forhold til uddannelse og beskæftigelse.

For voksne under folkepensionsalderen skal kommunen

tilbyde en handleplan til personer med betydelig nedsat

funktionsevne eller alvorlige sociale problemer, der betyder, at

de kun med betydelig støtte kan bo i egen bolig.

Handleplanen skal bl.a. angive formål med indsatsen og

hvilken indsats, der er nødvendig. Kommunen kan tilbyde

handleplaner til andre personer, hvor det vurderes

hensigtsmæssigt. Handleplaner udarbejdes i samarbejde med

borgeren.

Personer med betydelig

og varigt nedsat psykisk

funktionsevne

§§ 137 e-137

–

Indgreb over for

anbragte domfældte

Personer med nedsat

psykisk funktionsevne,

som i henhold til en

strafferetlig afgørelse

afsagt ved dom eller

kendelse er anbragt i en

§ 108-boform.

Udsatte børn og unge

Udsatte Voksne og

herunder personer med

betydelig nedsat

funktionsevne

§§ 140-141

–

Handleplaner

Den 1. januar 2020 ændres servicelovens magtanvendelsesregler. Ændringen sker i henhold til brede

politiske aftaler af 31. august 2018.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

2.2 Lov om socialtilsyn–

’socialtilsynsloven’

Formål og hovedindhold

Formålet med socialtilsynsloven er ifølge lovens § 1 at bidrage til at sikre, at borgerne

ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private

tilbud efter lov om social service og kapitel 40 i sundhedsloven. Formålet skal opnås

gennem en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse af opgaven

med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene.

Loven indeholder regler for, hvordan de fem kommunalt forankrede socialtilsyn skal

godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud og plejefamiliers generelle

kvalitet samt økonomi, herunder hvornår socialtilsynet kan anvendes sanktioner over

for sociale tilbud og plejefamilier.

Loven indeholder bl.a. også regler om registrering af sociale tilbud og plejefamilier på

Tilbudsportalen, godkendelse og tilsyn med foreninger og private virksomheder, der

varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service,

klageadgang til Ankestyrelsen samt Socialstyrelsens opgaver ift. socialtilsynet.

Lovens målgruppe(r)

Målgrupperne for socialtilsynsloven er:



De fem socialtilsyn dvs. Frederiksberg, Holbæk, Faaborg-Midtfyn, Silkeborg

Kommune, Hjørring Kommune, som varetager funktionen som socialtilsyn

Almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier

Døgntilbud

Stofmisbrugsbehandlingstilbud

Tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i serviceloven,

som leveres som et samlet tilbud i andre typer af boliger end botilbud efter

serviceloven (”Botilbudslignende tilbud”)

Alkoholbehandlingssteder efter sundhedsloven

Foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i

ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service



Beskrivelse af udvalgte bestemmelser

Tabel 2.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i socialtilsynsloven

Bestemmelse(r)

Kapitel 1

(§§ 1-3)

Kapitel 2

(§§ 2-11)

Kapitel 3

(§§ 12-18)

Kapitel 3 a

(§§ 18a-18h)

Kapitel 4

§§ 19-23)

Kapitel 5 (§ 24 )

Indhold

Lovens formål og socialtilsynenes ansvarsfordeling

Godkendelse af og tilsyn med visse sociale og sundhedsmæssige tilbud,

herunder plejefamilier

Tilbuddenes oplysningspligt m.v.

Godkendelse af og tilsyn med foreninger og private virksomheder, der varetager

arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service

Bestemmelser om klageadgang, videregivelse af oplysninger, Tilbudsportalen

og finansiering af socialtilsynet

Socialstyrelsens opgaver vedrørende socialtilsynene

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

2.3 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

–

’retssikkerhedsloven’

Formål og hovedindhold

Formålet med retssikkerhedsloven er ifølge lovens § 1 at sikre borgernes rettigheder og

indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager, at fremhæve

kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens opgavevaretagelse på det sociale

område, at fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig

helhedsorienteret hjælp, at forebygge at personer, der har eller kan få vanskeligheder

ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og at fastlægge struktur

og grundlæggende principper for administration af sociale sager.

Loven indeholder regler for, hvordan kommunen (kommunalbestyrelsen) og statslige

myndigheder på det sociale område (Familieretshuset og Ankestyrelsen) skal behandle

sager efter lovgivningen.

Loven indeholder bl.a. reglerne om opholdskommune og mellemkommunal refusion,

reglerne om Ankestyrelsens organisering og klagereglerne på det sociale og det

beskæftigelsesmæssige område.

Lovens målgruppe

Lovens målgruppe er særligt kommunerne (kommunalbestyrelserne) og

Ankestyrelsen.

Beskrivelse af bestemmelser

Tabel 3.

Beskrivelse af bestemmelser i retssikkerhedsloven

Bestemmelse(r)

Kapitel 1

(§§ 1 og 2)

Kapitel 2

(§§ 2-8)

Kapitel 3

(§§ 9-9 d)

Kapitel 3 a

(§§ 10-14)

Kapitel 4

§§ 15-33)

§ 43

Kapitel 9 og 9 a (§§ 50-59 e)

Kapitel 10 (§§ 60-74)

Indhold

Lovens formål og anvendelsesområde

Regler om, hvordan de sociale myndigheder skal behandle sagerne i forhold til

borgerne

Regler om opholdskommune og mellemkommunal refusion

Regler om oplysning af sociale sager, herunder borgerens medvirken og pligt til

at oplyse om ændringer og myndigheders og andres pligt til at give oplysninger

Regler om kommunalbestyrelsens ansvar, tilsyn og opgaver samt regler om

nedsættelse af børn og unge-udvalg samt ældreråd og handicapråd

Bestemmelse om samarbejde mellem kommuner og private

Regler om Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

Regler om behandling af klager over afgørelser truffet af kommunerne, herunder

jobcentrene, og Udbetaling Danmark.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

2.4 Lov om psykologer m.v.

– ’psykologloven’

Formål og hovedindhold

Loven regulerer en frivillig autorisationsordning for psykologer. En autorisation

medfører, at psykologen kommer under tilsyn af Psykolognævnet. Autorisation

medfører tillige, at psykologen får pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed

under udøvelsen af sin virksomhed og til i den forbindelse at føre ordnede optegnelser

(klientjournaler). Loven indeholder samtidig en beskyttelse af titlen som psykolog og

autoriseret psykolog. Titlen som psykolog må alene anvendes, hvis den pågældende

ved et universitet eller anden højere uddannelsesinstitution har bestået

kandidateksamen i psykologi eller dermed ligestillet eksamen. Betegnelsen autoriseret

psykolog må alene anvendes, hvis den pågældende har en autorisation fra

Psykolognævnet. Overtrædelse kan straffes med bøde.

Lovens målgruppe

Målgruppen for psykologloven er uddannede psykologer.

Beskrivelse af bestemmelser

Tabel 4.

Beskrivelse af bestemmelser i psykologloven

Bestemmelse(r)

Kapitel 1 og 1 a

(§§ 1 og 2)

Kapitel 1 b

(§§ 2 a-10)

Kapitel 1 c

(§§ 11-11 b)

Kapitel 2

(§§ 12, 14 og 16)

Kapitel 3

§§ 17-17 c)

Kapitel 4 og 5

(§§ 19 og 21-23)

Indhold

Titelbeskyttelse og autorisation.

Tilsyn og tilsynsforanstaltninger.

Offentliggørelse af meddelte autorisationer, autorisationsændringer og andre

tilsynsforanstaltninger.

Pligter for autoriserede psykologer.

Psykolognævnet.

Anerkendelse af udenlandske psykologers erhvervsmæssige kvalifikationer,

psykologers tavshedspligt og straffebestemmelser.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

Lovgivning på det familieretlige område

Kort om det familieretlige område

Formål og hovedindhold

Det familieretlige område regulerer rammerne for familier i bred forstand. Alle

borgere kommer i kontakt med familieretten i et livsforløb. Allerede ved fødslen skal

der ske en registrering af et faderskab, barnet skal have et navn m.v., og senere i livet

kan der opstå behov for en mere aktiv myndighedsinvolvering, hvis et skilt par f.eks.

får behov for en afgørelse om forældremyndighed eller samvær. Målgruppen for de

familieretlige regler er således også bred og forskelligartet.

Familieretten er kendetegnet ved at omfatte privatretlige forhold, herunder tvister

mellem private parter og fastlæggelse af civilretlig status. Der er tale om et område,

der favner mange forskellige familier med forskellige problemstillinger og forskellige

grader af udsathed. Systemet skal således tilpasse sig familiernes behov og give

mulighed for samlede løsninger af familiens uenigheder og udfordringer, hvor det er

relevant. Myndighederne agerer primært på anmodning fra borgerne. På

forældreansvarsområdet er der dog et særligt fokus på at kunne hjælpe de mest

udsatte familier i samarbejde med det sociale system, og som et led heri kan der i

særlige situationer handles på anmodning fra kommunen.

Flere forskellige myndigheder er involveret på det familieretlige område

–

som de

væsentligste kan nævnes Familieretshuset, familieretten, kommunerne, folkekirken,

personregisterførerne i sognene, Ankestyrelsen og departementet i Social- og

Indenrigsministeriet.

Hovedområder

Familieret kan grupperes i fem hovedområder, som dækker over et bredt spænd af

sagstyper og projekter:

1) Ægteskab og skilsmisse er et bredt område, der vedrører indgåelse af ægteskab,

herunder betingelser for og retsvirkninger af dette, og opløsning af ægteskab.

2) Underholdsbidrag omfatter sagsområderne børne- og ægtefællebidrag samt

inddrivelse af disse bidrag.

3) Fader- og medmoderskab reguleres i børneloven og omhandler primært at

registrere eller fastslå (ved dom eller anerkendelse) barnets retlige forældre i

forbindelse med fødslen.

4) Forældreansvar vedrører spørgsmål om forældremyndighed, barnets bopæl og

samvær. Som seneste initiativ på området kan nævnes det nye familieretlige

system, som sætter barnets behov og trivsel i centrum og skal sikre enkle og

gennemskuelige forløb. Sager om international børnebortførelse har også en

sammenhæng med forældreansvarsområdet.

5) Adoption, der både vedrører national og international adoption.

Det familieretlige områder indeholder et større antal love, bekendtgørelser m.v., og det

er vanskeligt at fremhæve en enkelt lov, som værende mere væsentlig end andre.

Nedenfor er gengivet fem centrale love på området, som har forskellige målgrupper.

Der er således lovgivning, der har personer, der ønsker at indgå ægteskab eller at

ophæve dette, som målgruppe (ægteskabsloven). Der er også regler, der har barnet og

dets forældre som målgruppe særligt i situationer, hvor forældrene ikke bor sammen

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

(forældreansvarsloven), og regler der har forældrene og deres pligt til at forsørge deres

barn som omdrejningspunkt (børnebidragsloven). Endvidere er der angivet regler,

som har barnet som målgruppe i situationer, hvor en forælder bortfører det fra den

anden forælder til udlandet (børnebortførelsesloven). Og endelig er loven, som

fastlægger Familieretshusets opgavevaretagelse nævnt (familieretshusloven), da denne

myndighed er indgangen for alle familieretlige sager. Målgruppen for denne lov er

således Familieretshuset og alle dets brugere.

Udvalgte bestemmelser

Udvalgte bestemmelser på det familieretlige område

Bestemmelse(r)

§ 1, stk. 1, i familieretshusloven

Indhold/formål

Familieretshuset har til opgave at yde støtte til børn, der er berørt af

familieretlige problemstillinger, med henblik på at sikre barnets trivsel.

Familieretshuset skal sætte barnets bedste og barnets ret til trivsel og

beskyttelse i første række.

Familieretshusets Børneenhed yder støtte og rådgivning til børn, der er

berørt af familieretlige problemstillinger. Formålet med Børneenhedens

tilbud er at hjælpe barnet og understøtte barnets trivsel. Støtten ydes med

udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov for støtte, herunder ved de

muligheder der er nævnt i stk. 2.

Den kommunalbestyrelse, der er forpligtet til at yde hjælp til et barn efter

kapitel 11 i lov om social service, jf. § 9 a i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, kan anmode Familieretshuset om at

indlede en sag efter forældreansvarsloven, hvis det må antages, at en

afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær kan

forhindre en umiddelbart forestående anbringelse af barnet uden for

hjemmet uden samtykke efter § 58 i lov om social service ved at fjerne

risikoen for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade.

I alle forhold, som er omfattet af denne lov, skal hensynet til barnets bedste

og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række.

Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Familieretshuset og familieretten skal have fokus på, at afgørelser skal

medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden

behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være

vidne til vold.

Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl

eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til

udtryk. Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige

undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv.

Forpligtelsen til at inddrage barnet direkte i sagen gælder ikke, hvis det må

antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for

unødvendigt efter sagens omstændigheder.

Et barn, der er fyldt 10 år, kan anmode Familieretshuset om at indkalde

forældrene til et møde om forældremyndigheden, barnets bopæl eller

samvær.

Adoption må kun bevilges, når den efter foretagen undersøgelse kan

antages at være bedst for den, som ønskes adopteret, og denne enten

ønskes opfostret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne, eller

der foreligger anden særlig grund til adoptionen.

Forældrene er hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. Barnet skal

forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til forældrenes livsvilkår og

barnets bedste. Opfylder en af forældrene ikke forsørgelsespligten over for

barnet, kan det pålægges den pågældende forælder at udrede bidrag til

barnets underhold.

Børn, som ulovligt er ført her til landet eller ulovligt tilbageholdes her, skal

efter anmodning tilbagegives til den, som barnet tilbageholdes fra, hvis

barnet umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen havde bopæl i en

stat, som har tiltrådt Haagerkonventionen.

Ægtefæller har ret til separation eller skilsmisse, når de er enige om det.

Skilsmisse kan i visse situationer først bevilges efter en refleksionsperiode,

jf. § 42 a.

For ægtefæller, som anmoder om skilsmisse efter § 29, og som har fælles

børn, der ikke er fyldt 18 år, kan bevilling til skilsmisse først udstedes efter

en refleksionsperiode på 3 måneder fra Familieretshusets modtagelse af

anmodningen.

Under ægteskabet råder hver ægtefælle over sin formue, uanset om

formuen er erhvervet før eller efter indgåelsen af ægteskabet, dog med de

begrænsninger, som følger af stk. 2, § 2 og kapitel 2 og 3.

§ 15, stk. 1, i familieretshusloven

§ 24, stk. 1, i familieretshusloven

§ 1 i forældreansvarsloven

§ 4 i forældreansvarsloven

§ 34 i forældreansvarsloven

§ 35 i forældreansvarsloven

§ 2 i adoptionsloven

§ 13 i børnebidragsloven

§ 10, stk.1, i

børnebortførelsesloven

§ 29 i ægteskabsloven

§ 42 a, stk. 1, i ægteskabsloven

§ 1, stk. 1, i ægtefælleloven

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 45: Materiale og oplæg ang. det sociale og familieretlige område, fra social- og indenrigsministeren

§ 5, stk. 1, i ægtefælleloven

Ved separation eller skilsmisse deler ægtefællerne deres formuer lige,

medmindre de har indgået en aftale om delingen efter § 32 eller andet

følger af § 26. Ved en ægtefælles død og ved skifte af et uskiftet bo deles

ægtefællernes formue lige mellem den længstlevende ægtefælle eller

dennes dødsbo og den førstafdøde ægtefælles dødsbo, medmindre andet

følger af § 51.