SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 410
Offentligt

Skolens tomme stole

Skolefravær set fra barnets perspektiv

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Forord

Tomme stole i klasseværelset kan ikke snakke. Alligevel kan de fortælle en hel del. Tomme stole vidner

om, at der mangler et barn eller ung, og det kan der være mange forklaringer på. Barnet kan for eksem-

pel være på ferie med sin familie eller have en sygedag. Men for nogle børn dækker den tomme stol i

skolen over langt mere alvorlige årsager.

Denne rapport lader børnene selv komme til orde og sætter fokus på, hvordan det er at være barn eller

ung med bekymrende skolefravær. På baggrund af samtaler om skolefravær på BørneTelefonen, en

spørgeskemaundersøgelse i Børns Vilkårs børnepanel samt interviews med 11 børn og unge med bekym-

rende skolefravær viser rapporten, hvordan hverdagen kan være for børn og unge, der ikke kommer i

skole. Vi hører om udviklingen fra skolegang til skolefravær, om årsagerne til fraværet, om livet derhjem-

me afskåret fra fællesskabet i klassen og om de udfordringer, der kan være ved at vende tilbage til skolen.

Vi hører også, hvordan skolefravær og mistrivsel hos børn og unge går hånd i hånd.

I skoleåret 2018/2019 havde mere end 75.000 elever i folkeskolen et højt skolefravær på mere end 10 pct.

Det svarer til mere end 20 skoledage. Skolefravær er ikke kun problematisk for børnene, mens det står

på. Skolefravær trækker dybe spor langt ind i ungdoms- og voksenlivet og kan have alvorlige konsekven-

ser for barnets fremtidige trivsel, uddannelse og arbejdsliv. Børn og unge med højt skolefravær er blandt

andet i risiko for at opnå lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver og har lavere sandsynlighed

for at påbegynde og afslutte en ungdomsuddannelse.

Årsagerne bag børn og unges skolefravær er ofte komplekse. Det kan dreje sig om problemstillinger hos

barnet eller i familien, men også klassen og skolens miljø kan spille en rolle. I en samtale på BørneTelefo-

nen sætter en pige på 12 år ord på sine oplevelser med manglende skolegang:

”Jeg har ALT for meget fravær, og jeg kan begynde og græde dagen inden, jeg skal afsted. Jeg er heller ikke af-

sted i dag. Jeg ved ikke, hvad der kan få mig til at tage afsted. Jeg havde også problemerne i 5. klasse. Vi har fået

nye lærere for 5. gang inden for 3 år og på grund af, at jeg har en sygdom, kan jeg have det svært ved idræt.”

Denne rapport er en del af et partnerskab mellem Børns Vilkår og Egmont Fonden, der sætter fokus på

hjælp til børn med bekymrende skolefravær. Rapporten henvender sig til politikere, beslutningstagere og

aktører på skole-, sundheds- og socialområdet og har til formål at præsentere ny viden om skolefravær

set fra børn og unges perspektiv.

Rigtig god læselyst

Rasmus Kjeldahl

Direktør, Børns Vilkår

Henriette Christiansen

Direktør, Egmont Fondens

Støtte- og bevillingsadministration

Rapporten er en del af et partnerskab

mellem Børns Vilkår og Egmont Fonden.

Side 3

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Tak

Denne rapport bygger på børn og unges egne henvendelser til BørneTelefonen, på en spør-

geskemaundersøgelse i Børns Vilkårs børnepanel blandt 1.521 skoleelever i 5. og 8. klasse

og på interviews med 11 børn og unge, som har eller har haft bekymrende skolefravær.

Derudover har vi interviewet fem forældre til børn, der ikke kommer i skole.

Vi vil gerne gerne takke alle de børn og unge, der hver dag viser os den tillid at involvere os i

deres liv ved at søge rådgivning på BørneTelefonen. Vi vil også takke de mange skoleelever,

som ved at besvare vores spørgeskemaundersøgelse har gjort os klogere på deres skoletriv-

sel og erfaringer med fravær. Også tak til de mange skoler i panelet og til alle de lærere, som

har gjort det muligt at foretage undersøgelsen.

En helt særlig tak skal gå til de børn, unge og deres familier, som har delt deres personlige

historier med os gennem interviews. Børnene og deres familier har blandt andet bidraget

ud fra et ønske om at hjælpe andre familier, der oplever vanskeligheder i forbindelse med

et barns manglende skolegang. Vi vil i denne forbindelse også takke de privatpersoner og

organisationer, der har hjulpet os med at rekruttere familier til interviews.

En stor tak skal også lyde til forsker og ph.d. Gro Emmertsen Lund for indledende sparring

om undersøgelsens fokus samt kvalificerende kommentarer og til lektor Johanne Jeppesen

Lomholdt fra Aarhus Universitet for sparring om undersøgelsens resultater.

Side 4

Side 5

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Indholdsfortegnelse

Sammenfatning:

Sæt tidligt og konsekvent ind mod skolefravær .............................................................................................8

Sådan hjælper vi børn med bekymrende skolefravær ................................................................................ 11

Kapitel 1

Fra skolegang til skolefravær ........................................................................................................................... 17

Perspektiv:

Analyse fra VIVE giver ny viden om børn og unge med bekymrende skolefravær ............................ 24

Kapitel 2

Årsagerne bag skolefravær er komplekse ..................................................................................................... 27

Kapitel 3

Sådan oplever børn hverdagen uden skole ................................................................................................... 35

Perspektiv:

Sådan oplever forældre skolefravær .............................................................................................................. 40

Kapitel 4

Lyt til børn og unges erfaringer....................................................................................................................... 45

Metode ................................................................................................................................................................... 52

Noter ...................................................................................................................................................................... 56

Litteraturliste ....................................................................................................................................................... 60

Kolofon .................................................................................................................................................................. 63

Side 6

Side 7

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Sammenfatning:

samtaler om skolefravær langt oftere end andre samtaler på

BørneTelefonen også handler om psykisk mistrivsel såsom

ensomhed, stress og selvskadende adfærd.

Skolefravær kan begynde med små tegn på mistrivsel og

udvikler sig typisk gradvist. Ofte vil de tidligste tegn på,

at barnet har det svært, ses i hjemmet, hvor barnet viser

modstand mod at komme i skole. Barnet kan f.eks. have

svært ved at komme op om morgenen. Det angiver 43 pct.

af eleverne med højt fravær i spørgeskemaundersøgelsen.

Tilsvarende har 30 pct. af eleverne uden fravær svært ved at

stå op om morgenen.

At symptomer på mistrivsel er nogle af de tidlige tegn på et

begyndende skolefravær bekræftes af Børns Vilkårs samtaler

med børn og unge om fravær. Børn og unges symptomer

kan være diffuse (f.eks. ondt i maven), ligesom symptomer på

mistrivsel let kan forveksles med fysisk sygdom. Der er altså

god grund til at lytte til børnene, når de fortæller, at de har

ondt eller har det svært.

konsekvenser for forældrenes jobsituation og økonomi,

og familierne udtrættes fysisk og psykisk.

Særligt tre forhold går igen i forældres fortællinger om deres

børns skolefraværsforløb. Forældrene savner kompetent

rådgivning og vejledning, de oplever langstrakte forløb

præget af ventetider og de oplever, at de selv må påtage sig

rollen som tovholder for at sikre koordinering på tværs af

forskellige aktører, f.eks. skolens ledelse, PPR og kommu-

nens forvaltninger.

Sæt tidligt og konsekvent

ind mod skolefravær

Et højt skolefravær kan have alvorlige

konsekvenser for børn og unges faglige

og sociale trivsel. Derfor sætter Børns

Vilkår og Egmont Fonden sammen

fokus på at nedbringe bekymrende

skolefravær. En styrket tidlig indsats

rettet mod børn med højt skolefravær

bør fokusere på både mængden af

fravær, mønstre i fraværet og på

barnets generelle trivsel og adfærd.

Højt skolefravær har negativ indvirkning på

barnets faglige præstationer

Elever med højt skolefravær får en dårligere afgangseksamen

end deres jævnaldrende. Det gælder særligt for de fagligt

svageste elever, der samtidig også har det højeste fravær.

Sammenhængen mellem elevers skolefravær og deres karak-

tergennemsnit indgår i ny forskning om bekymrende skole-

fravær, som VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecen-

ter for Velfærd - har udarbejdet for Børns Vilkår og Egmont

Fonden.

VIVEs rapport dokumenterer, at hvis eleverne kom i

skole hver dag, kunne de fagligt svageste elevers karakterni-

veau løftes med 0,6 karakterpoint.

Fravær i folkeskolen har ikke blot betydning for elevernes

resultater i 9. klasse men også for deres videre ungdoms- og

voksenliv. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at næsten

halvdelen af de elever (48 pct.), der ikke var startet på en

ungdomsuddannelse inden for 15 måneder efter deres

afgangseksamen, havde over 10 procent fravær i 9. klasse

Samtidig viser international forskning, at skolefravær er en

risikofaktor for sociale, økonomiske og psykiatriske problem-

stillinger senere i voksenlivet.

Definitionen af bekymrende skolefravær

skal sikre tidlige opsporing

5, 10 eller 15 procent? Der mangler viden om, hvornår

skolefravær er bekymrende og kræver handling. Ved at se på

elevers fravær over et skoleliv dokumenterer VIVE, at elever

der i udskolingen har et højt fravær på over 10 pct. har haft et

højere gennemsnitligt fravær allerede i indskolingen. Særligt

fra 6. klasse stiger fraværet markant.

VIVEs analyser bekræfter, at det er vigtigt at være opmærk-

som på begyndende fravær allerede i folkeskolens mindste

klasser. Samtidig peger analysens resultater på, at et fokus

på elevens

samlede

mængde fravær

, og på fraværsmønstre,

kan give bedre forudsætninger for tidligt at identificere elever

med bekymrende skolefravær. Nogle af de mønstre, der med

fordel kan registreres og følges i skolerne, er mængden af

sygefravær, antallet af fraværsperioder og øvrige mønstre,

som f.eks. søskendes fravær.

Et fokus ikke blot på omfanget af fravær, men også på

mønsteret i elevfravær, er i tråd med international forskning

i skolefravær. Bl.a. peger den amerikanske skolefraværsfor-

sker Christopher Kearney på, at vi bør reagere allerede, når

et barn i ord eller adfærd udviser modstand mod at komme i

skole.

Denne viden bekræftes af Børns Vilkårs undersøgelser

blandt børn og unge med bekymrende skolefravær. Selv små

ændringer i adfærd, som jævnligt at komme for sent i skole

eller at udeblive fra bestemte fag, kan være et signal om, at et

barn har en spirende fraværsproblematik.

Tal med børn og unge

Børn og unge har afgørende viden om deres eget liv, men

mange børn og unge med skolefravær føler sig ikke tilstræk-

keligt hørt. Blandt andet føler udsatte unge med skolefravær

sig mindre inddraget i kommunens sagsbehandling end

andre unge

. Rapporten peger på, at inddragelsen af barnets

perspektiv kan styrkes; både når det handler om at identi-

ficere årsagerne til fraværet, og når der skal findes frem til

relevante indsatser for barnet, som f.eks. et nyt skoletilbud

eller en særaftale (f.eks. reduceret skema).

Inddragelse handler dog også om klassefælleskabet og ele-

vernes mulighed for at tage medansvar. Et trygt og inklude-

rende klassefællesskab kan støtte op, både mens en elev er

fraværende, og når eleven skal tilbage til hverdagen i skolen.

En del børn og unge peger i analysen på, at de føler sig mis-

tænkeliggjorte af deres kammerater, og at der opstår rygter

om pjæk og bliver stillet spørgsmålstegn ved legitimiteten

af deres fravær. Dette kan skyldes manglende orientering af

klassen, når en elev er fraværende. Blandt andet viser spør-

geskemaundersøgelsen, at 3 ud af 4 elever har oplevet, at en

klassekammerat har haft langtidsfravær. Heraf fortæller 35

pct af eleverne, at de ikke blev informeret om fraværet.

’Der er altid noget bag’

Skolefravær er en kompleks problemstilling, og de bagvedlig-

gende årsager er typisk sammensatte. Men som en 16-årig

pige fortæller til Børns Vilkår: “Der er altid noget bag det.”

Rapporten viser, hvordan fravær ikke kun udspringer af

faktorer omkring barnet og familien, men også af forhold

i skolen. På baggrund af viden fra børn om skolefravær og

forskning på området kan årsagerne til skolefravær inddeles i

fem arenaer: Barnet selv, familien, klassen, skolen og det om-

kringliggende samfund. Ofte vil det enkelte barns skolefravær

skyldes faktorer inden for flere arenaer.

Fælles for alle samtaler med børn om fravær er, at de

sjældent peger på én primær årsag til, at de er fraværende

fra skolen. Kompleksiteten i årsagerne bag understreger

vigtigheden af, at der gennemføres en grundig afdækning

af de problemstillinger, der ligger til grund for barnets

skolefravær.

KILDER TIL VIDEN OM SKOLEFRAVÆR

Rapportens resultater baserer sig på fem centrale kilder til

viden om skolefravær:

1. Spørgeskemaundersøgelse i Børns Vilkårs børnepanel blandt

1.521 elever i 5. og 8. klasse om skolefravær og skoletrivsel

2. Interviewundersøgelse blandt 11 børn og unge der har, eller

har haft, bekymrende skolefravær. 5 drenge og 6 piger i

alderen 12-26 år

3. Interviewundersøgelse blandt fem forældre til børn, der har

bekymrende skolefravær

4. Analyse af samtaler på BørneTelefonen om skolefravær

5. En litteraturgennemgang af eksisterende forskning og un-

dersøgelser om skolefravær

Læs mere i afsnittet ’Metode’.

Skolefravær og mistrivsel går hånd i hånd

Hovedpine, ondt i maven eller søvnbesvær. Børn, der har højt

fravær fra skolen, har typisk flere tegn på fysisk og psykisk

mistrivsel. 48 pct. af eleverne med højt månedligt fravær an-

giver i en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 1500

elever, at de har mindst ét dagligt symptom på mistrivsel. 14

pct. har mellem tre og otte symptomer dagligt; heraf er søvn-

besvær, hovedpine og tristhed mest udbredt. Til sammenlig-

ning har 26 pct. af eleverne uden fravær mindst ét symptom

på mistrivsel. Henvendelser på BørneTelefonen viser, at

Hele familien rammes, når et barn ikke går

i skole

Blandt børn og unge med skolefravær er det gennemgående,

at de daglige rutiner og søvnrytmer ændres, ligesom børnene

isolerer sig i hjemmet og har minimal kontakt til deres jævn-

aldrende. Børnene føler sig ensomme og de ofte langstrakte

forløb med ustabil skolegang påvirker deres trivsel.

Når børn og unge ikke går i skole, er det ikke kun en be-

lastning for det enkelte barn, men også for både foræl-

dre og søskende. Langvarige skolefraværsforløb får ofte

Side 8

Side 9

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Sådan hjælper vi

børn med bekymrende

skolefravær

På baggrund af rapportens resultater fremhæver Børns Vilkår

og Egmont Fonden en række problemfelter, som er afgøren-

de at adressere for at mindske antallet af børn og unge med

bekymrende skolefravær.

Udgangspunktet er børnenes egne fortællinger om deres

fravær og forældrenes perspektiv sammenholdt med under-

søgelser og forskning på området. Børns Vilkår og Egmont

Fonden mener, at børn og familier aldrig må stå alene med

et begyndende fravær. Ansvaret bør være fælles på tværs af

forældre, skole, kommune og region, og hjælpen skal være

rettidig og tilpasset det enkelte barn og familie. Problemfel-

terne afspejler netop også, at bekymrende skolefravær er et

sammensat problem, som kræver samarbejde og løsninger

på tværs af aktører og sektorer.

Forældre oplever at stå alene med

ansvaret for koordination

Familier med et barn med højt skolefravær kommer i kon-

takt med en lang række aktører. Der er møder mellem skole

og hjem og kontakt til forvaltninger i kommunen, prakti-

serende læge, m.fl. Forældrene i denne rapport fortæller

om et omfattende og vanskeligt arbejde med at koordinere

mellem de mange aktører, som de oplever, at de selv skal

løfte for at sikre fremdrift; et billede der også tegnes i andre

undersøgelser. Ved at styrke samarbejdet mellem forældre,

skole og myndigheder vil der kunne frigøres forældreres-

sourcer til at understøtte barnets trivsel og støtte i forhold

til sin skolegang.

Skolefravær opdages for sent og

kortlægges ikke systematisk

Børn og unge inddrages

ikke nok

Børn og unge, som er i risiko for at udvikle bekymrende sko-

lefravær, opspores langt fra tidligt nok. En af udfordringerne

er, at al fravær ikke registreres, og der ikke altid sker en syste-

matisk opfølgning på fraværet. De første tegn på mistrivsel

hos børn og unge kan let blive forvekslet med fysisk sygdom,

og derfor er det vigtigt, at skole og forældre reagerer, hvis en

elev ændrer adfærd. Den manglende, systematiske opfølg-

ning kan også betyde at fraværsmønstre - fravær fra be-

stemte fag, på bestemte dage og ensartede mønstre mellem

søskende - overses.

Nærværende rapport peger på, at den samlede mængde

fravær med fordel kan indgå i en vurdering af, hvordan et

barn bedst støttes. Det vil sige, at det er problematisk alene

at have fokus på ulovligt fravær. Skolernes arbejde og ansvar

for opsporing og opfølgning på et barns skolefravær kan med

fordel tydeliggøres i fraværspolitikker på den enkelte skole.

Børn og unge bliver ikke tilstrækkeligt inddraget i samarbej-

det mellem forældre, skole og andre myndigheder, når det

handler om skolefravær. Barnets perspektiv giver en unik

viden om de bagvedliggende årsager, som er afgørende

for at forstå fraværet og for at udarbejde løsninger for at få

barnet eller den unge tilbage i skole. Forskning viser, at børn

og unge har lettere ved at bakke op om beslutninger, hvis de

er hørt og inddraget. Derfor bør børn og unges ret til at ind-

drages fremgå tydeligt i skoler og kommuners retningslinjer

for arbejdet med bekymrende skolefravær. Dette gælder for

børn og unge på alle klassetrin.

Side 10

Side 11

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

DEFINITION AF SKOLEFRAVÆR

’Pjækkere’, ’ugens gæst’, ’drop outs’ og ’skolenægtere’ - børn, der er

fraværende fra skolen, kan blive kaldt flere ting.

Indenfor forskning i skolefravær kategoriseres fravær i en række ty-

pologier.

Fælles for de to første kategorier er, at fraværet forstås som

motiveret af barnet selv. Nyere forskning peger dog på, at fravær også

kan være motiveret af forældre og af forhold i skolen.

• ’Skolevægring’ er en type fravær, der ofte er relateret til forskellige

angstproblematikker og generelt negative følelser forbundet med

skolen. Forældrene kender ofte godt til barnets udfordringer ved at

gå i skole og har forsøgt at hjælpe barnet tilbage i skole.

•

’Pjæk’ sidestilles typisk med ulovligt skolefravær, hvor barnet ikke

har fået tilladelse til at blive væk fra skole. Ofte kender forældrene

ikke til barnets skolefravær.

• Der er tale om ’Forældremotiveret fravær’, når forældre vælger

at holde barnet hjemme, fordi de f.eks. er kritiske overfor skolen

eller har brug for barnets hjælp i hjemmet. Forældremotiveret

fravær kan også skyldes forældre, der ikke magter ansvaret for

barnets skolegang.

• Fravær der er motiveret af skolen - såkaldt ’Skoleeksklusion’ –

omhandler skolens manglende støtte af elevens skolegang. Der er

der bl.a. tale om, hvis skolen ikke formår at tage vare på barnets

socio-emotionelle eller fysiske behov, og barnet derfor ikke kan del-

tage i undervisningen. Et eksempel er en ordblind elev, der mangler

en IT-rygsæk.

Børn og unge med bekymrende skolefravær er en heterogen gruppe;

såvel sociodemografisk, i forhold til deres opvækstvilkår og i forhold

til de bagvedliggende udløsende årsager til skolefraværet. Derfor an-

vendes der i denne rapport begrebet ’skolefravær’ som en overordnet

betegnelse for alt fravær hos børn og unge.

LOVGIVNINGEN: SKOLELEDEREN SKAL

UNDERRETTE VED 15 PCT. ULOVLIGT FRAVÆR

I Bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen inddeles

elevfravær i tre typer: ’Sygefravær’, ’fravær med tilladelse’ og ’ulovligt

fravær’

. Ved ulovligt fravær skal skolelederen tage kontakt til elevens

forældre for at afdække årsagen til fraværet. Når en elev har et ulovligt

fravær på 10 pct. inden for ét kvartal, skal skolelederen orientere

forældrene og varsle mulige økonomiske konsekvenser. Hvis en elev

har mere end 15 pct. ulovligt skolefravær på et kvartal, skal skolele-

deren underrette kommunen om fraværet. Kommunen kan herefter

vælge at sanktionere forældrene ved at standse børne- ungeydelsen i

ét kvartal.

Den enkelte kommune og skole kan lokalt beslutte en fraværspolitik,

der præciserer, hvordan de definerer, registrerer og handler på be-

kymrende skolefravær. Det betyder, at der fra kommune til kommune

kan være stor forskel på, hvornår der igangsættes indsatser over for

elevfravær. Ifølge en undersøgelse foretaget af Rambøll i 2018 har

mange kommuner ikke en systematisk praksis i forhold til opfølgning

på elever med langtidsfravær, som reelt ikke modtager undervisning i

lange perioder. Disse elever kan potentielt skjule sig i de gennemsnit-

lige fraværsstatistikker, ligesom ikke alle elever med langtidsfravær

nødvendigvis opspores.

HVORNÅR ER SKOLEFRAVÆR BEKYMRENDE?

Der findes ikke en entydig definition af bekymrende skolefravær eller

en videnskabelig begrundet grænseværdi. Mens den nuværende lov-

givning fokuserer på

mængden

af ulovligt fravær indenfor en periode

på 3 måneder, påpeger en række forskere, at en definition skal være

bredere og medtage mere end blot det kortvarige ulovlige fravær for

at sikre tidlig opsporing

Den amerikanske skolefraværsforsker Christopher Keaney vurderer

eksempelvis, at en definition skal medtage elevens fravær både i

dage og i timer. Samtidig påpeger han behovet for at se på fraværets

intensitet, mønsteret i fraværet og elevens øvrige adfærd, f.eks. gen-

tagen modstand mod at komme i skole om morgenen, der indvirker

signifikant på elevens eller familien hverdag.

Forskning fra VIVE (2020) kvalificerer vidensgrundlaget om bekym-

rende skolefravær ved blandt andet at fokusere på elevens

samlede

mængde fravær på tværs af det, der i dag registreres som ’sygefravær’,

’fravær med tilladelse’ og ’ulovligt fravær’.

VIVE belyser, hvordan for-

skellige fraværsdefinitioner kan indfange forskellige typer af elever, og

at både intensiteten i fraværet og hyppigheden er vigtige parametre i

en definition.

Et fokus på fraværsmønstre (f.eks. gentagne perioder med fravær

indenfor et kvartal eller skoleår, højt sygefravær og søskendes

fravær) kan samtidig bidrage til at sikre tidligere opsporing af elever

i risiko for bekymrende skolefravær. Det bekræftes af Børns Vilkårs

interview med børn med skolefravær, hvor der ofte ses et mønster

i elevens fravær (f.eks. fravær på bestemte dage, fra bestemte fag

eller at eleven kommer for sent), ligesom der er vigtig viden at hente i

elevens adfærd og trivsel (mistrivselssymptomer eller modstand mod

at skulle i skole).

Side 12

Side 13

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Fakta om skolefravær 2018/2019

75.000

Børn havde i skoleåret

2018/2019 et højt samlet

fravær på mere end 10 %

Det helt præcise tal er 75.362 og det svarer

til 14,2 % af eleverne. Til sammenligning var

fraværet i gennemsnit 5,8 % blandt alle skole-

elever i skoleåret 2018/2019.

Udsatte børn og unges skolefravær

Børn, der modtager en forebyggende

foranstaltning, har højere skolefravær

end andre elever.

Gruppen af anbragte børn har også højere

skolefravær end andre elever. Til sammen-

ligning var fraværet for de øvrige ikke-

udsatte børn 5,5 % af skoletiden.

9,4 %

6,6 %

Børn, der modtager en

forebyggende foranstaltning

(skoleåret 2015/2016)

Anbragte

børn

Konsekvenser af

fravær på

kort sigt

Skolefravær er

lige udbredt

blandt piger og drenge

Elever i

specialklasser

har mest fravær

Indskolingen

Mellemtrinnet

Udskolingen

Specialklasser

Konsekvenser af

fravær på

lang sigt

Højt skolefravær i grundskolen kan føre til øget

frafald senere i uddannelsessystemet. Samti-

dig ses en højere risiko for psykiske, økonomi-

ske og sociale problemer i voksenlivet.

10 dage

11,5 dage

13,5 dage

18 dage

11,5 dage

18 dage

•

Mistrivsel

Dårligere faglige præstationer i skolen

Ringere mestring af hverdagsaktiviteter

Stress og angst

Social isolation

Konflikter med kammerater og i familien.

Elever med

lavt fravær

>2%

Folkeskolen

Specialskoler

Karakter-

gennemsnittet

for de bundne

prøver:

7,3

4,8

Elever med

højt fravær

< 10 %

48 %

En række undersøgelser, senest VIVE 2020,

finder ingen signifikante forskelle på skolefra-

vær hos drenge og piger.

Elever på specialskoler og i folkeskolens

specialklasser har højere fravær end elever

i folkeskolens normalklasser.

-3

48 % af de elever, der ikke var startet på en

ungdomsuddannelse inden for 15 måneder,

havde over 10 procent fravær i 9. klasse

Kilde: UVM's datavarehus, UVM (2014), KL: Nøgletal, Udsatte Børn (2019), Harvik (2018), Keaney (2008)

Side 14

Side 15

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Kapitel 1

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Kapitel 1

Fra skolegang til

skolefravær

Skolefravær udvikler sig typisk gradvist

og kan bygges op over uger, måneder og

år. Det er ikke kun mængden af fravær,

men også mønstre i fraværet og barnets

generelle adfærd og trivsel, der er

nøglen til tidlig opsporing. Børnenes

fortællinger peger på, at der allerede

tidligt kan ses tegn på, at et begyndende

skolefravær er ved at udvikle sig. Disse

tegn kan være diffuse og lette at

forveksle med fysiske sygdomme.

Skolefravær kan opstå akut for eksempel som reaktion på

en traumatisk oplevelse eller krise i barnets liv, hvis barnet

ikke har mulighed for at gå i skole på grund af sygdom, eller

hvis barnet afventer et passende skoletilbud. Typisk udvikler

skolefravær sig dog gradvist, og det er ofte vanskeligt at pege

på en enkeltstående udløsende begivenhed i barnets liv.

Den gradvise udvikling fra skolegang til skolefravær er

beskrevet indgående af den amerikanske skolefraværsfor-

sker Christopher Kearney. Af modellen i figur 1 fremgår det,

hvordan barnet i begyndelsen typisk vil udtrykke negative

holdninger til det at skulle i skole eller gennem sin adfærd

modsætte sig at skulle af sted (f.eks. tage tøj på, gå ud i

bilen). Gradvist vil adfærden udvikle sig, og modstanden mod

skolegang øges. Det viser sig eksempelvis ved, at barnet i

begyndelsen kommer for sent i skole, senere får periodisk

fravær og til slut er fuldt fraværende i længere perioder.

I lighed med Kearneys model beskriver flere af de børn, som

Børns Vilkår har interviewet, at de i begyndelsen var glade

for at gå i skole. Over en længere periode mister børnene

gradvist lysten til at komme af sted. Det ender typisk med

fysisk ubehag, nervøsitet eller angstlignende symptomer, når

barnet står over for at skulle i skole.

Den gradvise udvikling af skolefravær hører vi bl.a. om fra

Ella på 15 år, som er et af de 11 børn og unge, som Børns

Vilkår har interviewet. Ellas skolefravær begyndte, da hun gik

i 3. klasse, hvor hun havde vekslende perioder med enkelte

sygedage. Fraværet tager til, da hun begynder i 7. klasse, og

Ella fortæller, hvordan hun allerede i weekenden før en skole-

dag begyndte at få fysisk ubehag:

”Det var sådan der i weekenden, søndag aften, kan jeg bare

huske. Det var frygteligt. Der begyndte jeg at blive mega nervøs.

Og så kan jeg huske, at jeg egentlig mandag morgen ofte stod op,

og jeg gjorde mig helt klar, og jeg tog min cykelhjelm på, og jeg

gik ned foran døren, men jeg kunne bare ikke komme ud. Det var

egentlig bare sådan en mur, jeg kunne ikke træde ud ad døren.”

Flere af de børn, som Børns Vilkår har interviewet, fortæller

som Ella om en følelse af fysisk modstand i forbindelse med

at skulle i skole – en hoveddør, de ikke kan komme ud af,

eller følelsen af at møde en mur. For Klara på 16 år udviklede

Figur 1: Model for fraværsudviklingen hos et barn. Børns Vilkårs oversættelse på baggrund af Kearney (2008a).

Barnet giver udtryk for,

at det ikke vil i skole/

spørger om det kan

blive hjemme

Det er vanskeligt

at få barnet af

sted i skole om

morgenen

Barnet forsøger at

undgå at komme

af sted, trækker

f.eks. tiden,

kommer for sent.

Lykkes fortsat med

at komme i skole

Periodisk fravær

f.eks. i enkelte

timer, går hjem fra

skole før skoleda-

gen er slut

Fravær fra

undervisningen

kombineret med

skolegang

Fuldt fraværen-

de fra skolen i

bestemte perioder

af skoleåret, f.eks.

efter ferier

Fuldt fraværende

fra skolen i en lang

periode

Side 16

Side 17

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Kapitel 1

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

fraværet sig til at blive langvarigt, og hun var fraværende fra

sin tidligere folkeskole i et halvt år. Da Børns Vilkår besøger

hende, går hun i 9. klasse på en dagbehandlingsskole, hvor

hun får én-til-én undervisning og igen trives med at gå i skole.

Klara fortæller, hvordan hun tidligere havde meget svært ved

at skulle i skole om morgenen, og at det var vanskeligt for

hendes mor at få hende af sted:

Klara:

På det tidspunkt boede jeg kun hos min mor. Så

ville hun sende mig i skole alligevel til at starte med.

Indtil hun fandt ud af, at det fik jeg det værre af.

Interviewer:

Men hun kunne godt få dig ud ad døren?

Klara:

Ja. Meget anstrengt. Jeg var meget anstrengt.

Manglende lyst til at stå op kan være et af flere tidlige tegn

på, at et barn har det svært. Adfærden kan være forbigående,

men hvis modstanden bliver vedvarende og giver udfordrin-

ger for familien og barnets trivsel og skolegang, kan det ifølge

Kearney være et tegn på bekymrende fravær

Figur 2: 43 pct. af børn og unge med højt skolefravær den

seneste måned har sjældent eller aldrig lyst til at stå op

om morgenen

Intet skolefravær

Moderat skolefravær

Højt skolefravær

50%

40%

Tidlige tegn på skolefravær viser sig ofte

i hjemmet

”Det er meget morgenerne, der er virkelig svære, fordi det er lige,

når jeg står op, så får jeg bare hjertebanken. Så der kommer en

mærkelig boble, hvor jeg bare bliver nervøs.”

Ella 14 år

Det fremgår af Kearneys model, at mange af de indledende

tegn på, at en skolefraværsproblematik er under opsejling, er

reaktioner og adfærd, der vil være særligt tydelige i hjemmet,

f.eks. om morgenen før en skoledag. Mange børn oplever

som Ella fysisk ubehag i kroppen, mister deres appetit, er

i dårligt humør eller opstarter konflikter med forældre og

søskende, før de skal i skole. Manglende lyst til at stå op og

komme i tøjet er et gennemgående træk hos de interviewede

børn og unge og blandt samtaler med børn på BørneTelefo-

nen om skolefravær. En pige på 14 år skriver bl.a. til BørneTe-

lefonens brevkasse:

35%

27%

24%

34% 34% 33%

39%

30%

43%

30%

20%

10%

Altid/for det meste

lyst til at stå op

Nogle gange

lyst til at stå op

Sjældent/aldrig

lyst til at stå op

Antal svar: 1495. Figuren viser sammenhængen mellem spørgsmålet ”Hvordan

har du det for tiden, når du vågner?” og elevernes skolefravær den seneste må-

ned. Svarkategorien ’Ved ikke’ er frasorteret.

KORT OM

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN

Børns Vilkår har gennemført en undersøgelse blandt elever

i 5. og 8. klasse om trivsel, motivation og skolefravær. De

klasser, der har deltaget, er en del af Børns Vilkårs børnepanel.

Dataindsamlingen er gennemført i perioden maj-juni 2019, og

undersøgelsen er besvaret af 1.521 elever.

For at måle omfanget af skolefravær har eleverne svaret på

spørgsmålet: ”Har du været fraværende fra undervisningen den

seneste måned? Med fraværende mener vi, at du ikke har væ-

ret i skole.” På baggrund af elevernes svar er der konstrueret

tre fraværsgrupper: ’Intet fravær’, ’Moderat fravær’ (1-2 dages

fravær, svarende til 5-10 pct.) og ’Højt fravær’ (3 dages fravær

eller mere, svarende til 15 pct. fravær eller derover).

Undersøgelsen er gennemført i en lektion i skoletiden. I

tolkningen af resultaterne skal der derfor tages forbehold for,

at elever, der har været fraværende fra skole den pågældende

dag, ikke indgår. Det vil bl.a. indbefatte elever med længere-

varende skolefravær. Perspektiver fra denne børnegruppe er

indsamlet via de kvalitative interview.

Læs mere om undersøgelsen i ’Metode’

”

Jeg går i 8 klasse og jeg har rigtigt meget fravær. Når jeg vågner

op om morgenen kan det være rigtigt svært at komme ud af

sengen, og så når jeg endelig kommer ud af sengen, så føler jeg

mig helt trist og håbløs og har sådan en tom følelse i maven. Jeg

har ikke helt nogle sociale problemer i klassen, jeg kan i hvert i

fald tale med alle, men jeg har ikke nogen tætte venner. Jeg taler

heller ikke med nogen efter skole.”

Børns Vilkår har i en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.521

børn og unge i 5. og 8. klasse undersøgt sammenhængen

mellem manglende lyst til at stå op og børnenes selvrap-

porterede skolefravær. 43 pct. af børn og unge med højt

skolefravær har sjældent eller aldrig lyst til at stå op, mens

det gælder for 39 pct. af eleverne med moderat skolefravær.

For elever uden skolefravær er det knap hvert tredje (30 pct.)

Side 18

Side 19

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Kapitel 1

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Mønstre i fraværet er en kilde til viden om

bekymrende skolefravær

Ny viden fra VIVE peger på, at et fokus på ikke blot mængden

af fravær, men også mønstre i fraværet kan bidrage til den

tidlige opsporing af børn og unge i risiko for bekymrende

skolefravær. VIVE konkluderer bl.a, at forløb med mere end

10 pct. fravær i tre måneder kan være bekymrende. Også

elevens sygefravær kan være en indikation på en fraværs-

problematik. Elever der har højt fravær i udskolingen har

således haft et højere sygefravær igennem hele skoletiden

sammenholdt med elever uden fravær. Endelig finder VIVE, at

familiefaktorer såsom ældre søskendes fravær øger risikoen

for højt fravær hos mindre søskende.

Fra forskning og fra de gennemførte interviews med børn og

forældre kan sammenfattes en række øvrige mønstre i børns

adfærd, som kan være tegn på mistrivsel og begyndende

fravær og derfor med fordel kan indgå i skolernes registre-

ringspraksis.

Disse tegn inkluderer bl.a. elever, der gentag-

ne gange har fravær fra bestemte fag, f.eks. idræt, eller hvor

fraværet ses på bestemte dage.

”Ja, vi vågnede tit for sent, fordi han havde glemt at sætte væk-

keur. Så var det tit kl. 9.00. Og så kom man i skole. Og det var

bare rigtig pinligt mange af gangene. Så tit valgte jeg bare at gå

forbi skole og gå hjem til min mor, fordi jeg ikke syntes, at det

var fedt. Så ville jeg hellere bare sige, at jeg var syg den dag.”

Figur 3: Elever med højt skolefravær har mange tegn

på mistrivsel

Ingen former for mistrivsel dagligt

3-4 former for mistrivsel dagligt

1-2 former for mistrivsel dagligt

5-8 former for mistrivsel dagligt

DE 8 MISTRIVSELSINDIKATORER

I UNDERSØGELSEN:

Fysisk symptomer:

Sammenhæng mellem skolefravær og

mistrivselssymptomer

International forskning i skolefravær har afdækket, at so-

matiske symptomer som mavesmerter og træthed ofte ses i

forbindelse med skolefraværsproblemer hos børn og unge.

Symptomerne kan være blandt de tidligste tegn på, at en

fraværsproblematik er under udvikling.

Størstedelen af de børn og unge, som Børns Vilkår har

interviewet, fortæller om fysisk ubehag og symptomer som

hovedpine, nervøsitet eller kvalme. Flere af børnene beskri-

ver, hvordan symptomerne opstår ud af det blå og typisk

viser sig ved begyndelsen af en skoledag eller ved en særlig

begivenhed i skolen. Også på BørneTelefonen hører vi ofte

fra børn, der fortæller om mistrivselssymptomer i forbindel-

se med deres skolegang. En pige på 12 år fortæller om sine

symptomer:

”Kan ikke sove om aftenen og begynder nogle gange at græde.

Jeg har TIT ondt i maven. Har fortalt det til min mor, hun siger,

at vi kan gå til lægen med det, det har jeg faktisk været før pga.

ondt i maven hele tiden. Der fandt vi ud af, at det var noget

med mig i hovedet. Jeg synes selv, at jeg sveder rigtig hurtigt, og

kan næsten ikke komme igennem en hel uge uden fravær.”

Børns Vilkår har i den gennemførte spørgeskemaundersøgel-

se set på sammenhængen mellem symptomer på mistrivsel

og elevens fraværshistorik den seneste måned (figur 3).

Blandt elever med et højt fravær den seneste måned (over 15

pct. fravær) har 48 pct. oplevet minimum ét dagligt mistriv-

selssymptom, eksempelvis hovedpine. Til sammenligning

har 32 pct. af eleverne med moderat skolefravær (5-10 pct.

fravær) haft minimum ét dagligt mistrivselssymptom, mens

det gælder 26 pct. af eleverne uden fravær.

Elever med et højt månedligt skolefravær er altså overre-

præsenterede i forhold til at opleve somatiske symptomer i

hverdagen. Børnene døjer oftest med søvnbesvær, hovedpi-

ne, ondt i ryggen og følelsen af at være i dårligt humør eller

at være ked af det. 14 pct. med højt månedligt skolefravær

oplever 3 til 8 former for mistrivsel dagligt.

Intet skolefravær

74%

10%

20%

30%

40%

50%

Højt skolefravær

52%

48% har min. ét dagligt

mistrivselssymptom

34%

•

Hovedpine

Mavepine

Ondt i ryggen

Svimmelhed

32% har min. ét dagligt

mistrivselssymptom

Moderat skolefravær

68%

23%

7% 2

Psykiske symptomer:

26% har min. ét dagligt

mistrivselssymptom

22%

60%

70%

80%

90%

3%1

100%

•

Ked af det

Irritabel/i dårligt humør

Nervøs

Svært ved at falde i søvn

Læs mere om indikatorerne i afsnittet ’Metode’

Antal svar: 1521. Figuren viser et kryds mellem elevernes skolefravær den seneste

måned og et indeks for mistrivsel bestående af 8 indikatorer.

Mistrivsel kan forveksles med fysisk sygdom

I et norsk studie blandt udskolingselever er diffuse lidelser

den almindeligste årsag til skolefravær; det angiver 20 pro-

cent af de elever, der var væk fra skole en dag eller mere det

seneste kvartal. Diffuse lidelser omfatter her symptomer som

træthed, at føle sig uoplagt eller at have mavepine.

I interviewundersøgelsen ser Børns Vilkår stor variation

mellem de symptomer, som børnene fortæller om i relation

til deres skolegang. Flere af børnene beskriver fysiske symp-

tomer som ondt i maven, men også diffuse følelser. Mange

børn retter desuden fokus indad såsom August på 12 år, der

fortæller: ”Jeg har det bare dårligt inden i mig hele tiden.”

Børn, der udvikler skolefravær, kan have svært ved at sætte

ord på, hvorfor de føler sig triste eller oplever fysisk ubehag i

forbindelse med deres skolegang. Det kan gøre det vanske-

ligere for voksne omkring barnet at forstå, hvordan barnet

har det, og hvad årsagerne til mistrivslen skyldes.

Ligheden

mellem fysiologisk sygdom og mistrivsel kan samtidig betyde,

at skolefravær indledningsvist registreres som sygefravær

med den konsekvens til følge, at den nødvendige hjælp til

barnet bliver forsinket, og at der opstår fejlregistreringer og

mørketal.

Når Børns Vilkår gennemgår de interviewede børns skole-

fraværsforløb, er det gennemgående, at barnet ofte er forbi

en praktiserende læge for at blive undersøgt for fysiologiske

årsager, som kan behandles. Nogle børn går i stedet fra læ-

gen med besked om symptomer på stress, angst eller behov

Eksempler på mønstre i fravær hos

børn og unge

•

Kommer gentagne gange for sent til timerne

•

Går hjem før skoledagen er forbi

•

Har fravær lige efter ferier

•

Har fravær på bestemte ugedage, eksempelvis på skiftedag

mellem mor og far

•

Har fravær fra bestemte fag, f.eks. idræt, eller timer hos

bestemte lærere.

Baseret på Harvik (2019) og Børns Vilkårs interviewmateriale

for specialiseret udredning. Det var bl.a. tilfældet for Ella

på 15 år, der udviklede kraftige somatiske symptomer, bl.a.

hovedpine, efter en idrætsdag på skolen. Hverken hendes

forældre eller lærere kunne identificere, hvad der var roden

til hendes symptomer. Efter en måned med smerter og fysisk

ubehag blev Ella undersøgt af sin praktiserende læge. Lægen

konstaterede ingen somatisk sygdom, men derimod at Ella

havde udviklet stress:

”Jeg kunne bare ligge på sofaen. Jeg havde ikke noget energi, jeg

havde virkelig ondt i hovedet, jeg havde kvalme, og det var meget

mærkeligt. Ja, men så kommer vi hen til ham [læge], og han

siger, at det var spændingshovedpine, og det godt ligesom kunne

komme af noget stress. Og det er også på det tidspunkt, der blev

mine forældre også skilt.”

Børn opsøger typisk deres forældre, hvis de

bliver kede af at gå i skole

Det er vigtigt, at børn og unge har et netværk at søge støtte

hos, hvis noget i deres liv er svært. Børns Vilkår har under-

søgt, hvem børn typisk vil gå til i det tilfælde, at de mister

lysten til at gå i skole (figur 4). 66 pct. af børnene i 5. og 8.

klasse svarer, at de vil snakke med deres forældre, mens 44

pct. vil tage fat i deres venner/veninder. 16 pct. svarer, at de

vil kontakte en lærer på skolen.

Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at seks pct. af

børnene ikke vil gå til nogen, hvis de bliver kede af at gå i

skole. Når vi spørger denne gruppe elever, hvorfor de ikke

vil snakke med nogen, er der to gennemgående årsager:

Selv mindre ændringer i fremmøde - som regelmæssigt at

komme for sent i skole - kan være et indledende signal om,

at et barn har det svært, viser Børns Vilkårs interviews med

børn og unge.

I et interview med Thea på 20 år hører vi om livet som barn i

en skilsmissefamilie. Theas far udviklede efter skilsmissen fra

Theas mor et alkoholmisbrug, og han formåede i samværspe-

rioderne ikke at støtte op om Theas og søsterens skolegang.

De kom ofte for sent op og blev hentet for sent i SFO. For

Thea blev det så skamfuldt at komme for sent i skole, at hun

ofte valgte at blive helt væk:

Side 20

Side 21

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Kapitel 1

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Børnene har enten ikke lyst til eller orker ikke at snakke med

nogen om, hvordan de har det. En anden gruppe svarer, at

de ikke har nogen at tale med.

Resultaterne understreger, hvordan forældre er en værdi-

fuld ressource i børn og unges liv, også når livet i skolen er

svært. Fra børn, der har oplevet skolefravær, hører vi bl.a.,

at forældrene bidrager med at lytte til deres bekymringer,

opmuntrer dem til at komme af sted om morgenen, sikrer

dialogen med skolen og i visse tilfælde rykker med helt ind i

undervisningen.

I de tilfælde, hvor mistrivslen har direkte rod i familien, f.eks.

grundet konflikter, misbrug eller omsorgssvigt, er det vigtigt,

at børnene har andre relationer, de er trygge ved og kan gå

til for at få støtte og hjælp, f.eks. en lærer på skolen eller en

voksen fra et fritidstilbud.

Hvis skole og forældre ikke ser ens på barnets trivsel, kan

skole-hjem-samarbejdet blive udfordret. August på 12 år,

der på interviewtidspunktet har været fraværende fra skole i

knapt et år, fortæller bl.a., hvordan hans forskellige reaktio-

ner i hjemmet kontra i skolen kom til konflikter mellem hans

forældre og lærere:

Interviewer:

Hvis der var et eller andet, du var ked af, eller som

du syntes var svært, så sagde du det ikke?

August:

Mm-mm.

Interviewer:

Tror du ikke, de [lærerne] kunne se det på dig på en

eller anden måde?

August:

Nej, det kunne de ikke, fordi de sagde også, at:

”August han var en helt fantastisk dreng, og han

gjorde ikke så meget”. Men når jeg så kommer

hjem, så kan mine forældre se, at jeg ikke har det

særlig sjovt.

Interviewer:

Ved du, om de snakkede med lærerne om det?

August:

Ja, altså min mor har sendt sådan rigtig, rigtig

mange sure beskeder. Og så har hun fået sure

beskeder tilbage, hvor at de siger, at det er hendes

skyld, at jeg ikke gider i skole.

Figur 4: Børn og unge foretrækker at tage fat i deres

forældre, hvis de bliver kede af at gå i skole

Forældre / de voksne derhjemme

Venner/veninder

En lærer på min skole

Søskende, bedsteforældre eller

andre familiemedlemmer

Klassekammerater

Børne- Ungerådgivning (Børne-

telefonen, Headspace el. lign.)

Venners/veninders forældre

Voksen i fritidsklub

eller til fritidsaktivitet

Jeg vil ikke snakke med nogen om det

Andre

Ved ikke

20%

40%

60%

16%

15%

14%

44%

66%

Det er afgørende, at børn og unge, der mistrives, får den

rette hjælp så tidligt som muligt, for at indsatserne har størst

effekt.

Samarbejdet mellem skole og hjem spiller her en

vigtig rolle i at identificere og sætte tidligt ind over for børn

med bekymrende skolefravær. Børns Vilkårs interview med

forældre viser bl.a., at skole og forældre kan have forskel-

lige oplevelser af barnets trivsel og udvikling i skolen, og at

disse uenigheder kan være en barriere for at sikre et positivt

samarbejde, herunder fremdrift i sagen. Samtidig peger en

rapport fra Institut for Menneskerettigheder på, at det typisk

er lærernes vurdering, der benyttes til at identificere og hand-

le, når et barns skolefravær er bekymrende.

80%

Børns Vilkår har spurgt 1.521 elever i 5. og 8. klasse om: ”Hvem vil du snakke med,

hvis du bliver ked af at gå i skole?”. Eleverne måtte angive flere svar, hvorfor pro-

centerne summer til mere end 100. Svarene er ikke listet i prioriteret rækkefølge.

Lærernes vurdering er den mest udbredte

metode til at identificere og handle på

elever med skolefravær

I en undersøgelse foretaget af Analyse & Tal på vegne af Insti-

tut for Menneskerettigheder (2017) angiver 354 skoleledere,

hvad der kendetegner skolens praksis i forhold til at reagere på

bekymringer for en elev med skolefravær. Den mest udbredte

metode er lærernes samlede vurdering; det angiver 78 pct. af

grundskolelederne og 71 pct. af skolelederne på specialskoler.

Skolederne er også blevet bedt om at vurdere, hvor udbredt

det er at reagere på baggrund af forældrenes bekymringer.

42 pct. af grundskolelederne og 44 pct. af skolederne på

specialskoler reagerer, hvis forældrene udviser bekymring for

deres barns skolefravær.

Kilde: Analyse & Tal, 2017

Skole og familie ser ikke altid det samme

Børns Vilkårs undersøgelser peger på, at børnene foretræk-

ker at opsøge deres forældre ved manglende skolelyst, og at

de første tegn på mistrivsel ofte forekommer i hjemmet, før

skoledagen begynder. Samtidig fortæller flere af børnene i

interviewene, hvordan de i skolen holder sammen på sig selv.

Nogle børn beskriver, hvordan de bruger deres forældre som

en livline, når det bliver svært i klassen, eksempelvis ved at

ringe til mor eller far.

Side 22

Side 23

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Perspektiv

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Analyse fra VIVE giver

ny viden om børn og

unge med bekymrende

skolefravær

Elever, der har højt fravær i

udskolingen, får lavere karakterer

ved folkeskolens afgangsprøve, og

det stiller dem dårligere i deres videre

vej gennem uddannelsessystemet og

ind i voksenlivet. Det viser en helt ny

analyse foretaget af VIVE for Børns

Vilkår og Egmont Fonden, der bygger

på meget omfattende registerdata

kombineret med spørgeskemadata

om elevernes trivsel og data fra det

såkaldte følgeforskningspanel.

Analysen er den første af sin art, der følger elevfravær over et

skoleliv; fra eleverne går i 2. klasse og frem til folkeskolens af-

slutning. Resultaterne bidrager med ny viden om forståelsen

af bekymrende skolefravær, og hvad der kendetegner elever

med forskellige fraværsprofiler.

•

Har lavere faglig trivsel (målt via de Nationale Trivselsmålinger)

•

Har lavere psykisk trivsel

(målt via de Nationale Trivselsmålinger)

• Oplever oftere mangel på støtte og inspiration i

undervisningen

•

Har oftere et kognitivt handicap

BAGGRUND FOR ANALYSEN

VIVEs analyser baserer sig på data om mere end 87.000 elever

fra to årgange, der afsluttede folkeskolens afgangsprøve i 9.

klasse, hhv. i skoleåret 2016/2017 og 2017/2018.

Elevfraværet opgøres på baggrund af typen af fravær (fravær

med tilladelse, ulovligt fravær og sygefravær) og analyseres

både samlet og individuelt.

I analysen benyttes såvel registerdata kombineret med spør-

geskemadata om elevernes trivsel og spørgeskemadata fra det

såkaldte følgeforskningspanel. Registrene gør det muligt at føl-

ge alle folkeskoleelever måned for måned og år for år og koble

meget detaljerede oplysninger om bl.a. sundhed (bl.a. brug af

receptpligtig medicin), familieforhold (forældrenes uddannel-

sesbaggrund, arbejdsmarkedsstatus, husholdningsindkomst

og ældre søskendes fravær) og resultater fra de Nationale

Trivselsmålinger.

Elever med skolefravær er en sammensat gruppe. VIVE analy-

serer derfor fravær baseret på fire definitioner af bekymrende

skolefravær:

1. Perioder med kort fravær: Antal måneder med 5-10 % fravær

i én måned

Perioder med højere fravær: Antal måneder med mere end

10 % fravær i én måned

3. Længerevarende fravær: Antal forløb med mere end 10 %

fravær i 3 måneder

4. Meget samlet fravær: Mere end 10 % fravær i 9. klasse

(det gælder særligt autismespektrum forstyrrelser (ASF),

adfærdsforstyrrelser og/eller indlæringsvanskeligheder)

•

Får oftere medicin mod angst, depression, søvnforstyrrelser

eller smerter

•

Modtager i højere grad sociale foranstaltninger

•

Etnisk danske elever fra ressourcesvage hjem

Skolefravær set over et skoleliv

Som det første studie nogensinde følger VIVE den enkelte elevs

fraværsmønster måned for måned i op til 8 år. Analysen viser,

at elever med højt skolefravær i udskolingen har haft et højere

gennemsnitligt fravær allerede i indskolingsklasserne. I de

tidligere år er fraværet ikke udtalt, men stiger kraftigt omkring

6. klasse. Her er det særligt det ulovlige fravær, der vokser i

omfang. Fra mellemtrinnet (6. klasse) øges fraværsmængden

markant, som vist i figur 5. Også sygefraværet er højere igen-

nem hele skoletiden (særligt fra mellemtrinnet) for elever, der i

udskolingen har højt fravær.

Rapportens hovedkonklusioner:

•

Børn af ufaglærte mødre – der har grundskole som højeste

uddannelse – er i gennemsnit 33 procent mere fraværende

end alle andre børn set over et helt skoleliv. Det er særligt

det ulovlige fravær og sygefraværet, der er højere.

• Ældre søskendes fravær er en af de få familierelaterede

baggrundsvariable, der kan forklare antallet af perioder

med både kort og længerevarende fravær. Denne variabel

opfanger bl.a. forældrenes tilgang og forhold i hjemmet,

som ikke opfanges af de øvrige variable.

• Fravær medfører dårligere resultater ved folkeskolens af-

gangsprøve. Det gælder over hele karakterfordelingen, men

effekten er størst for de elever, der ligger i den lave ende af

karakterfordelingen. Samtidig har elever med de dårligste

faglige præstationer mere fravær end gennemsnittet af elever.

•

Hvis vi kunne fjerne al skolefravær, ville karaktergennem-

snittet for de 5 pct. af eleverne, der klarer sig dårligst fagligt,

stige fra 3,20 til 3,85.

Figur 5: Elevernes samlede fravær i folkeskolen over et skoleliv fordelt på tre niveauer for fravær i udskolingen

Højt niveau af fravær, >10 % fravær i udskolingen. I alt 33 % af eleverne

Moderart niveau af fravær, 5-10 % fravær i udskolingen. I alt 26 % af eleverne

Lavt niveau af fravær, <5 % fravær i udskolingen. I alt 42 % af eleverne

25%

20%

15%

Karakteristika for elever med længerevarende

skolefravær

I rapporten afdækker VIVE, at elever, der har flere måneder

med kort fravær (5-10 pct. fravær i en måned), kommer fra

både ressourcesvage og ressourcestærke hjem.

Omvendt

kommer elever med længerevarende fravær (forløb med

mere end 10 pct. fravær i tre måneder) oftere fra ressour-

cesvage hjem. Blandt denne gruppe elever ses desuden

følgende risikoprofil:

10%

2. kl

3. kl

4. kl

5. kl

6. kl

7. kl

8. kl

9. kl

Figuren viser elevers fravær fra 2. til 9. klasse fordelt på klassetrin og måned. Fraværet er opgjort i procent af antal skoledage i måneden. Eleverne er inddelt i tre kategorier

afhængigt af, hvilket niveau af fravær de havde i 7.-9. klasse

Side 24

Side 25

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Kapitel 2

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Kapitel 2

Årsagerne bag

skolefravær er komplekse

Årsagerne bag børn og unges

skolefravær er mange og kan handle

om forhold ved både barnet selv,

familien, klassen, skolen og det

omkringliggende samfund. Derfor

er det afgørende, at afdækningen og

håndteringen af barnets skolefravær

sker med udgangspunkt i barnet og

inddrager alle relevante forhold i

barnets liv.

Skolefravær har ofte rod i flere forskellige begivenheder og

faktorer. Det fremgår af forskning på området

, og det træ-

der tydeligt frem i samtaler med børn og unge om baggrun-

den for deres skolefravær. Børnenes beskrivelser af de pro-

blemer, der ligger til grund for deres manglende lyst til at gå i

skole, er ofte præget af en lang række negative begivenheder

og de følelser og bekymringer, der følger i kølvandet. En pige

på 16 år fortæller således til BørneTelefonen om baggrunden

for sit skolefravær:

”Det hele startede faktisk med, at min familie og jeg var ude for

en bilulykke. Bagefter havde jeg tit ondt. Det gjorde, at jeg be-

gyndte at få meget fravær i skolen. Ud over det havde jeg næsten

også lige fået en ny klasse i skolen. Det gjorde det bestemt ikke

nemmere for mig, fordi jeg også følte mig udenfor der. I starten

havde jeg mange veninder i klassen, men det endte med, at de

alle sammen flyttede skole, og så var der jo kun mig tilbage. Jeg

kom ikke særlig godt ud af det med de andre elever i klassen (…)

Jeg fik talt med min mor og far om det, og det endte med, at jeg

fik hjemmeundervisning.”

Børn og forskere: En årsag står ikke alene

Forskning i årsagerne til børn og unges skolefravær er

voksende i disse år, senest med en række danske under-

søgelser og litteraturstudier.

Typisk skelnes der i littera-

turen mellem faktorer hos barnet selv, faktorer i familien

og faktorer i skolen. Samtidig skelner forskningen mellem

risikofaktorer, der udløser skolefravær, og faktorer, der

vedligeholder fraværet.

Kompleksiteten i årsager til fravær, og den sammensathed,

der ofte er mellem årsagerne, går igen i samtaler med bør-

nene selv. Det understreger vigtigheden af, at fagpersoner i

skoler og kommuner arbejder helhedsorienteret, når de skal

afdække årsagerne bag skolefravær og iværksætte løsninger.

På BørneTelefonen handler samtaler om skolefravær ikke

blot om forhold hos barnet eller i hjemmet (figur 6). Det

emne, som oftest er relateret til skolefravær, er dårlig trivsel

i klassen eller skolen. I 2019 handlede 31 pct. af samtalerne

om skolefravær også om dårlig trivsel i klassen eller skolen.

Til sammenligning er dette et emne i 4 pct. af alle samtaler på

BørneTelefonen.

Det næsthyppigste emne, som opstår i samtaler om skolefra-

vær, er forholdet mellem barn og forældre (f.eks. konflikter).

Det var et emne i 23 pct. af samtalerne om skolefravær i

2019, mens dette emne generelt indgik i 13 pct. af alle samta-

ler på BørneTelefonen.

Det er særligt slående, at i 46 pct. af samtalerne, hvor børn

og unge henvender sig om skolefravær, fortæller børnene

også om psykisk mistrivsel.

Til sammenligning handler 21

pct. af alle samtaler på BørneTelefonen om psykisk mistriv-

sel. For de børn og unge, som henvender sig om skolefra-

vær, opstår emnet selvmordstanker eller -forsøg i 18 pct.

af samtalerne, ’angst’ er et emne i 16 pct. af samtalerne om

skolefravær og ’psykiske lidelser/diagnoser’ i 13 pct. af sam-

talerne om skolefravær.

Side 26

Side 27

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Kapitel 2

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Figur 6: De ti hyppigste emner i samtaler med børn og

unge om skolefravær sammenlignet med hyppigheden i

samtaler på BørneTelefonen generelt i 2019

Dét siger børnene: Fravær er ikke pjæk

– der er mere på spil

Skolen er et vigtigt rum for fællesskab, trivsel og læring, og

det er et sted, som de fleste børn gerne vil være en del af. Når

børn og unge ikke kommer i skole, ligger der – set fra deres

eget perspektiv - gode grunde bag. Grunde som ikke altid er

synlige for hverken de voksne omkring barnet eller for barnets

kammerater . Nogle af de børn, som Børns Vilkår har mødt

og interviewet, fortæller, hvordan de har følt sig misforståede

præstationer, deres position i sociale grupper, hvad andre

tænker om dem, og om de lever op til gældende normer om

krop og udseende. Det bekræftes af en række nye undersø-

gelser om psykisk mistrivsel, stress og præstationspres hos

børn og unge. En 14-årig pige fortæller til BørneTelefonen:

med en alkoholiseret far fik betydning for hendes udvikling af

skolefravær. Theas forældre blev skilt, da Thea gik i 0. klasse,

og samværet med faren fik betydning for Theas og søsterens

skolegang. Bl.a. kom de ofte for sent op og dermed for sent

til timerne, de havde ikke penge med til frokost, og de fik ikke

lavet deres lektier:

”Jeg kan huske en masse turbulens hos min far og mor, fordi de

skændtes rigtig meget. Og det blev også meget fysisk. Hvor det gik

ud over dem begge to, og min søster og jeg til sidst skulle gemme

os, fordi vi blev så bange. Og min far begyndte at drikke rigtig

meget, fordi de blev skilt. (…) Vi fik ikke lavet vores lektier. Vi kom

ikke i skole til tiden heller. Så det var jo ikke særlig godt.”

Samtaler generalt

Samtaler om skolefraværd

”Hej, jeg er en pige på fjorten år og går med mange frustrerende

og nedtrykkende, for ikke at nævne: stressende tanker. Jeg har

været hjemme i lang tid, da jeg simpelthen ikke har kunnet over-

skue at være sammen med mine klassekammerater og at skulle

være i skole. Jeg får hjemmeundervisning lige her midlertidigt,

men har det stadig rigtig svært. Er begyndt at tro, at jeg måske er

begyndt at udvikle noget angst. Jeg er de sidste år blevet utroligt

bevidst om mit udsende. Jeg har haft de tanker: jeg må ikke se

irriterende, lav, buttet, for selvsikker, for dum ud osv. (…) Jeg går

jo ikke i skole for tiden, med da jeg gjorde, lod jeg som om, at jeg

skulle på toilettet ofte, bare for at tjekke hvordan mit hår og mit

tøj sidder og skiftede tøj flere gange på dagen.”

Angst og depression er udbredte problematikker hos børn med

skolefravær.

Senest har VIVE dokumenteret, at elever med

længerevarende fravær er kendetegnet ved, at de oftere mod-

tager medicin mod angst og depression end børn uden fravær.

Angst er også en gennemgående problematik hos flere af de

børn og unge, som Børns Vilkår har talt med. Nogle af børnene

beskriver, at de har oplevet angstanfald efter at de i en lang

periode har følt sig triste, nervøse og pressede og har kæmpet

med at komme af sted i skole. Angsten kan desuden være med-

virkende til, at et skolefraværsforløb trækker ud og kompliceres.

Det sker eksempelvis, når barnets angst er så kraftig, at det ikke

kan komme ud af døren. Andre børn har ikke har fået den rette

hjælp og støtte til at arbejde med angsten.

Dårlig trivsel i klassen/skolen

31%

13%

24%

18%

16%

13%

12%

11%

10%

eller ligefrem mistænkeliggjort, når de har haft meget fravær.

”Altså jeg føler lærere og elever bruger den nemmeste undskyld-

ning for, at man ikke er i skole, nemlig “pjæk”. Det er ord, der

bliver brugt forkert, fordi selv hvis det er pjæk, så er der vel en

grund til, hvorfor en elev hellere vil være hjemme. Der er altid

noget bag det, og det er ikke gået op for folk endnu”.

Sådan siger Amira på 16 år i et interview med Børns Vilkår.

Amira har i perioder haft et skolefravær på mere end 75 pct.,

bl.a. på grund af sygdom og konflikter med sine kammerater.

Da Børns Vilkår interviewer Amira, går hun i 10. klasse og har

fortsat fravær, men i mindre grad end tidligere.

Amiras fortælling rammer en gennemgående tendens i

børnenes fortællinger: Skolefravær kan ikke reduceres til

pjækkeri. Der er altid en grund til, at barnet ikke kommer i

skole – ”der er altid noget bag,” som Amira siger.

Forskning i børns skolefravær peger på, at en del af motivet

bag børns skolefravær er muligheden for at komme væk fra

de problemer og bekymringer, børnene oplever de har, f.eks.

i skolen. Ved ikke at komme i skole forsøger børnene således

at undgå dét, der er svært eller uhåndterbart. Skolefraværsfor-

sker Stine Løvereide beskriver, at ”skolevægring er en reaktion

på, at eleven ikke har ressourcer til at løse de udfordringer,

som det møder i de sociale kontekster, det indgår i. Med andre

ord kan afholdelse fra skolegang ses som en måde barnet

håndterer de psykiske og sociale udfordringer, det står i.”

Fælles for alle samtaler med børn om fravær - både på Bør-

neTelefonen og i Børns Vilkårs interview - er, at de sjældent

peger på én primær årsag til, at de er fraværende fra skolen.

Børnene kommer i deres fortællinger ind på en lang række

negative oplevelser, associationer og følelser omkring deres

skolegang. Heraf er seks temaer gennemgående og vil blive

beskrevet i de følgende afsnit.

Forholdet mellem barn og forældre

Selvmordstanker/selvmordsforsøg

Angst

3. Utrygge klassemiljøer

Dårlig trivsel i klassen er det tema, der hyppigst bliver nævnt

i samtaler om skolefravær på BørneTelefonen. Børnene

beretter blandt andet om et utrygt klassemiljø med mobning,

drillerier og slåskampe. I et interview med Amira på 16 år

fortæller hun, hvordan et dårligt klassemiljø har spillet en

afgørende rolle for hendes mistrivsel og i sidste ende for

hendes udvikling af skolefravær. Amira beskriver, hvordan

hendes bedste veninde, Sara, skabte falske rygter og startede

konflikter. Det påvirkede Amira i sådan en grad, at det be-

gyndte at gå ud over hendes skolegang:

”Og hvad gjorde Sara? Hun gjorde mit liv endnu mere til et hel-

vede. Jeg havde meget kvalme, og jeg spiste ikke rigtig ordentligt,

og jeg kunne ikke stå op, for jeg kunne ikke sove. Og så var der

det her med de her piger. Og de her drenge. Og magter man så

skole? Det gør man ikke. Og det var tydeligt. Det var der, hvor mit

fravær kom op på de der 75 pct. tror jeg.”

Et inkluderende klassefællesskab bygger bl.a. på høj tole-

rance, tryghed og venlighed. I klassen skal der være plads til

forskellighed, der skal være en bevidsthed om, at alle elever

er lige meget værd, og eleverne skal respektere hinandens

grænser og behov.

I et godt klassefællesskab er eleverne

også trygge, og de tør række hånden op og svare forkert

uden frygt for at blive udskammet eller drillet.

Der er flere eksempler på utrygge klassemiljøer i børnenes

fortællinger i interviewundersøgelsen. Det har påvirket Esther

på 13 år. Hun har i perioder været fraværende fra skole - ad

to omgange i en måned. Her fortæller hun om dét at skulle

sige noget i timerne:

”På et tidspunkt lavede de en undersøgelse. Bare sådan en kort

en, hvor man skulle sætte sig ned og række hånden op, hvis man

var enig eller uenig. Over halvdelen af eleverne i hele klassen var

bange for at række hænderne op, fordi at der var nogen, der ville

kommentere på, hvad de sagde, hvis de sagde noget forkert.”

Psykiske lidelser/diagnose

Selvskadende adfærd

Alkohol- eller stof-

misbrug i familien

Relation til lærer/pædagog mv.

Skoleskift

Ensomhed

10% 15% 20% 25% 30% 35%

I 2019 var der 257 samtaler om skolefravær på BørneTelefonens

platforme svarende til 0,5 pct. af alle samtaler.

Selvom det kan være vanskeligt at skelne mellem, hvorvidt et

barns skolefravær er udløst af eller har resulteret i eksem-

pelvis dårlig trivsel i klassen, peger samtalerne på problem-

stillinger, der er til stede hos børn med fravær. Samtalerne

på BørneTelefonen understreger samtidig, at der sjældent

er én årsag alene til, at et barn er fraværende fra skolen. Det

bekræfter de 11 interviews, som Børns Vilkår har gennemført

blandt børn og unge, der har eller har haft skolefravær.

2. Ustabile og utrygge familieforhold

Nogle børn oplever manglende forståelse hjemmefra og

mangler støtte og motivation til at passe deres skolegang.

Andre børn oplever, at forældrene presser dem for hårdt for

at præstere på et højt fagligt niveau, som de ikke føler, de kan

leve op til. En 13-årig pige fortæller til BørneTelefonen:

”Min far sætter altid et højt pres på mig, fordi han så gerne vil

have, at jeg får 12, men det kommer helt sikkert aldrig til at

ske. Jeg er også begyndt at pjække til idræt, fordi jeg ikke kan

overskue det, men nu har jeg gjort det så tit, at lærerne er

begyndt at være rigtig meget efter mig. Derhjemme går det hel-

ler ikke vildt godt. Min mor ved, hvor dårligt jeg har det, men kan

alligevel ikke rigtig forstå det.”

En del børn er præget af forældres skilsmisse eller et højt

konfliktniveau i hjemmet. Andre børn og unge beretter om

omsorgssvigt.

Det gælder bl.a. 20-årige Thea, som i et

interview med Børns Vilkår fortæller, hvordan en opvækst

Samtaler på BørneTelefonen viser, at

børn med skolefravær mistrives

Samtaler på BørneTelefonen viser, at samtaler om skolefra-

vær langt oftere end samtaler generelt på BørneTelefonen

handler om psykisk mistrivsel. Det er eksempelvis samtaler

om selvmordstanker eller -forsøg (18 pct.), angst (16 pct.),

psykiske lidelser/diagnoser (13 pct.), selvskade (12 pct.) og

ensomhed (9 pct.).

1. Usikkerhed, angst, stress og psykisk

mistrivsel

Nogle børn og unge med skolefravær fortæller, at de kæmper

med at finde troen på sig selv, deres evner og deres værd.

De føler sig usikre i skolen og bekymrer sig om deres faglige

Side 28

Side 29

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Kapitel 2

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

4. Manglende tætte relationer i klassen

Flere børn fortæller om at føle sig ensomme og om ikke at

have en tæt relation i klassen. Fraværet af en nær ven eller

veninde skyldes dog langt fra altid bevidst eksklusion fra

fællesskabet eller mobning. Det er blandt andet tilfældet for

Klara på 16 år, der endte med at være fraværende fra sin

tidligere skole i et halvt år.

Klara fortæller, at hun til slut ikke kunne se noget formål med

at komme i skole. Ikke fordi hun blev drillet eller var en del af

åbenlyse konflikter – men fordi hun ikke havde en tæt relati-

on til nogle af sine klassekammerater. Klara følte sig ensom

til trods for, at hun var omringet af hele sin klasse.

Hun var i

skole, men hun var ikke en del af det sociale liv i klassen:

”Det var ikke, fordi jeg ikke var gode venner med de andre, men

alligevel så var jeg alene. Jeg kunne ikke leve i den der ensomhed.

Nu ser jeg det ikke som en dårlig ting, nu ser jeg det ikke som at

være ensom. Nu ser jeg det bare som at være alene, og det er jeg

tit. Og det kan jeg leve i. Men på det tidspunkt, der så man, at

de andre var sammen, og det savnede man selv at kunne være

sammen i.”

han udredt for autisme og er visiteret til en dagbehandlings-

skole. Albert fortæller bl.a. om sin positive oplevelse med at

få undervisning, mens han var indlagt:

”Det var den der hospitalsskole, den lærer der var der, det var

virkelig sådan, jeg glædede mig hele tiden, og når tiden var går

gået, var jeg sådan ”ej, kan jeg ikke lige blive her to timer mere?”

Det går igen i interviewene, at mange af børnene har oplevet

betydningsfulde brud i lærer-relationerne, hvis for eksempel

læreren skal på barsel, bliver sygemeldt eller skifter arbejde.

Skolens faste overgange mellem indskoling, mellemtrin og

udskoling er også udfordrende for flere af børnene, fordi de

her skal have nye klasselærere og må slippe relationen til den

lærer, de har kendt igennem flere år. For børnene kan den

gode og særlige lærer ikke altid erstattes af en anden.

Barn

Klasse

Familie

6. Et læringsmiljø, der ikke tilgodeser børns

individuelle behov

Hos nogle børn er rammerne i skolen en udløsende faktor for

deres skolefravær, herunder den fysiske indretning, antal ele-

ver i klassen, længden på skoledagen, undervisningsformen,

mødetid, støjniveau og manglende mulighed for at trække

sig væk. En dreng på 13 år fortæller til BørneTelefonen om sit

fravær, at det bl.a. skyldes uro og larm i klassen:

”Jeg bliver hverken mobbet eller drillet, slået eller gjort grin af.

Men min klasse larmer for meget. Jeg får hovedpine dagligt, og

jeg pjækker en del. Min klasse begynder at få et dårligt ry, fordi

at der er nogle specielle i vores klasse der altid kommenterer

eller larmer. Lærerne og vikarerne råber altid.”

Manglende rammer og struktur for skoledagen spiller en

rolle for flere børns trivsel og motivation for at komme i

skole. Det gælder især for børn, der har en udviklings- eller

adfærdsforstyrrelse, eller som er sensitive over for larmen i

klassen.

Klara på 16 år fortæller eksempelvis:

”Jeg tror ikke engang, der var et skema. Det var bare så ustruk-

tureret og flydende, og jeg kunne det ikke. Du ved nogle gange,

så har man bare en mavefornemmelse, og man ved, at der skal

jeg ikke være.”

Skole

Samfund

5. Lærer-elev relationer

Relationen til kammerater og relationen mellem lærer og elev

er de to temaer, der er mest gennemgående i Børns Vilkårs

interviewundersøgelse. I interviewene hører vi bl.a. om lære-

re, der skælder ud i klassen, ikke har tid til at hjælpe, eller om

hvordan skolen ikke tager hensyn til barnets behov for støtte

eller særlige aftaler.

Et godt lærer-elev-forhold bygger ikke kun på lærernes evne

til at undervise med høj faglig kvalitet. Forskning i læreres

relationskompetencer peger på, at det også er vigtigt for ele-

ver at føle sig taget alvorligt, og at de oplever, at lærerne har

en reel interesse i dem som mennesker.

I interviewene er

der beretninger om betydningsfulde relationer til lærere, der

har løftet børnenes skoleglæde og motivation. Det fortæller

Albert på 12 år om. Han har gennem hele sine skolegang haft

lange perioder med fravær og har ad flere omgange været

døgnindlagt på Børnepsykiatrisk Hospital grundet mistrivsel

og udadreagerende adfærd. Da Børns Vilkår møder Albert, er

Figur 7: Årsager til skolefravær findes indenfor 5 arenaer

På baggrund af forskning og Børns Vilkårs undersøgelser kan årsager

til skolefravær identificeres indenfor følgende arenaer: Barnet selv,

Familien, Klassen, Skolen og det omkringliggende Samfund. Ofte vil

det enkelte barns skolefravær skyldes faktorer inden for flere arenaer.

Forhold vedrørende barnet:

Forhold ved barnet kan blandt andet omhandle psykiske lidelser som

angst, depression eller udviklingsforstyrrelser som autisme. Faglige

udfordringer som koncentrationsbesvær eller indlæringsvanskelig-

heder hos barnet kan også være medvirkende eller forstærkende

årsager til skolefravær. Det samme kan lavt selvværd og sensitivitet i

forhold til larm og uro.

Forhold vedrørende familien:

Sygdom, dødsfald, flytning, skilsmisse, arbejdsløshed og andre

livsbegivenheder i familien kan være udløsende eller forstærkende

for et barns skolefravær. Det samme kan misbrugsproblemer eller

psykiske vanskeligheder i familien. Forskning viser desuden, at børn,

der er anbragt, har højere fravær end deres jævnaldrende, og at børn

af forældre med lavt uddannelsesniveau eller lav indtægt har højere

fravær sammenlignet med andre børn.

Forhold i klassen:

Konflikter og grupperinger, slåskampe, mobning, larm og uro, et

dårligt forhold til lærerne samt i nogle tilfælde skoleskift er forhold i

klassen, der især fremhæves i interviewene og i rådgivningssamtaler

på BørneTelefonen med børn om skolefravær. Også forskere er i sti-

gende grad opmærksomme på, at forhold i klassen kan være årsag

til fravær.

Ny forskning peger desuden på, at manglende støtte og

inspiration i undervisningen er en risikofaktor for udviklingen af sko-

lefravær. Det samme gælder for elever, der kun i lav grad oplever, at

lærerne har høje faglige forventninger til deres præstationer.

Forhold ved skolen:

I interviews og samtaler på BørneTelefonen med børn om skolefravær

bliver der bl.a. peget på, at frekvensen af lærerskift, klassekvotienten,

de fysiske rammer og overgangen fra indskoling til mellemtrin og

udskoling kan påvirke skolefraværet. Også skolens tilgang til, hvordan

den bedst støtter udsatte børn og familier og håndterer børn med

skolefravær, har betydning for fraværet. Det kan for eksempel handle

om tilgangen til at registrere fravær og synet på - og håndteringen af

- skole-hjem-samarbejdet.

Det omgivende samfund:

Uden at det i dag er muligt at påvise en entydig sammenhæng, peger

ny forskningslitteratur på, at overordnede samfundstendenser også

kan spille en rolle for børn og unges udvikling af skolefravær.

Det

gælder for eksempel et stigende krav om at præstere gennem test,

eksaminer, uddannelsesparathedsvurderinger mv.

Side 30

Side 31

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Kapitel 2

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

”Jeg er ved at gå ud af

mit eget gode skind!

Jeg er en af de klogeste i klassen, den der næsten altid laver sine lektier osv., men jeg pjækker. Det

er blevet til en ca. en dag om ugen, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Når jeg pjækker, starter det

altid med, at jeg står op kl. 6 og skal ud ad døren ca. 7:20. Men når jeg har taget sko på, er det som

om, jeg er frosset på stedet. Jeg kan ikke bevæge mig ud af stedet, men mine tanker kører løs. Jeg

begynder at tænke ”Hvorfor bevæger du dig ikke? Kom i skole! Kom nu! Hvad laver du? Du kan ikke

misse skole, der er alt for meget vigtigt at lære!” osv. Men i baghovedet kommer små tanker også

op som siger: ”Men jeg er så ensom i skolen ... Jeg fryser altid, når jeg er i skole ... For når jeg er

nervøs, fryser jeg ...

Lærernes forventninger gør det I HVERT FALD ikke bedre at tage i skole... Hvordan skal jeg kunne

sidde en hel dag i skole og vide, at hver eneste lærer skal dømme mig på, hvor meget jeg siger?...

At vide at bare en lille bevægelse kan ændre min karakter gevaldigt?... At vide at hvis jeg rækker

hånden op, en ud af få gange, og svarer forkert, vil de sikkert tro, jeg ikke kan finde ud af det?

Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at tage i skole. Jeg kan ikke selv sætte fingeren på hvorfor.

Det hele ser vel bare sort ud. Sort og dystert.

Så her er jeg. Fastfrosset på stedet. Ved ikke hvorfor eller hvordan. Ved kun, at den dag, der er

jeg ikke i skole. Og det gør mig sur. Mega sur. På mig selv. ”Hvem fanden tror jeg, at jeg er?! Du er

simpelthen SÅ dum! Hvad fanden laver du?! Se dog at komme i skole! Dine lærere ved helt klart nu,

at din mor bare dækker for din pjækken! Mor bliver vildt sur. Jeg hader at skuffe hende, så tag nu

i skole! Du kan ikke tillade dig at blive hjemme! Hvis du ikke kan klare skolen, hvordan fanden skal

du så kunne klare voksenlivet?!?! Jeg skælder mig selv ud, men kan stadig ikke få mig selv til at gå

ud af den dør. Jeg bliver bare så frustreret over mig sig. På mig selv.

Så hvad skal jeg gøre? Jeg har i mere end et halvt år spekuleret på, om jeg måske har en depression

eller en form for angst, men jeg ved ikke, hvordan man får det tjekket. Det er som min krop bare

lukker ned. Lige som jeg skal i skole.”

Pige på 16 år til BørneTelefonens brevkasse

Side 32

Side 33

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Kapitel 3

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Kapitel 3

Sådan oplever børn

hverdagen uden skole

Det påvirker børns trivsel og sociale

relationer, når de ikke går i skole.

Børns Vilkår har fået et unikt indblik

i, hvordan 11 børn og unge har oplevet

det at være fraværende fra skole.

Børnenes fortællinger peger på en

forandret hverdag, hvor de udvikler

nye hverdagsrutiner. Livet hjemme er

præget af isolation, og tiden fyldes ud

med YouTube og gaming. En del børn

savner, at kammerater eller lærere

rækker mere ud.

Børns Vilkår har besøgt 11 børn og unge, der aktuelt har, eller

har haft, bekymrende skolefravær. Gennem samtaler med

børnene har vi fået et helt unikt indblik i deres hverdagsliv i

perioder uden skolegang. Børnene har blandt andet åbnet

op om deres familierelationer, deres rutiner, deres forhold

til kammerater og lærere, og hvordan det i det hele taget

vender op og ned på et børneliv, når skolefremmøde bliver til

skolefravær.

August på 12 år fortæller bl.a., at han typisk bliver vækket ved

9-9.30 tiden om morgenen af sine forældre. Herefter sker der

”ikke så meget.”

Interviewer:

Hvad skete der her i formiddag, inden vi kom?

Der gik jeg bare ind til min computer og så noget

YouTube.

Interviewer:

Okay. I sidder ikke og spiser morgenmad sammen

eller?

August:

Næ. Fordi de andre er jo allerede taget afsted, når

jeg vågner.

August:

Også søskendeforhold kan blive påvirket, når den ene skal

ud ad døren i skole, mens den anden bliver hjemme. Det

fortæller Esther på 13 år:

”Jeg vågner normalt sådan halv otte-agtigt, og så ligger jeg lidt i

min seng, før min søster tager afsted. For vi har fundet ud af, at

det er nemmere for hende, hvis jeg bare ligger i min seng, mens

hun gør sig klar. I stedet for at jeg bare går rundt, og så står jeg

og dimser med noget, og så begynder hun at dimse med noget,

og så har hun ikke tid til at komme ud ad døren.”

Flere af børnene har vanskeligt ved at navigere i skiftet fra

en struktureret hverdag med mødetider, lektioner og faste

pauser til en mere flydende hverdag i hjemmet. Enkelte børn

udtrykker, at motivationen til at stå op og få noget ud af

dagen kan forsvinde. Det fortæller 16-årige Klara om:

”Men jeg fik det faktisk ikke bedre af at blive hjemme, det var lige

meget, hvor lang tid der gik, jeg flød ind i en hverdag, der ikke

var noget. Og så havde jeg endnu mindre lyst til at stå op, end jeg

havde lyst til at stå op og gå i skole.”

Samtidig med at børn og unge risikerer at blive koblet af resten

af familiens rutiner og vaner, er familiens hjem for nogle børn

det eneste sted, de opholder sig. Mens nogle med succes har

holdt fast i fritidsaktiviteter, der giver dem social kontakt uden

for hjemmet, er der børn, der stort set ikke kommer udenfor.

De fortæller om træthed, dårlig kondition og kedsomhed.

Nye hverdagsrutiner opstår, når børn ikke

går i skole

Der sker store forandringer i familiernes hverdagsliv og ruti-

ner, når et barn ikke går i skole. Hos en del af børnene ser vi,

at de udvikler en ny døgnrytme, hvor de står sent op og først

sover ud på natten. Flere børn fortæller om søvnproblemer,

hvor de ligger vågne om natten med tanker og bekymringer,

og derfor har de ofte svært ved at komme op om morgenen.

Den ændrede døgnrytme betyder, at børnene ikke kan op-

retholde samme nærhed og rutiner med den øvrige familie,

der fortsat skal op og af sted i daginstitution, i skole og på

arbejde. I stedet opbygger det barn, der har skolefravær, en

parallel hverdagsrutine med egne mønstre og aktiviteter.

Side 34

Side 35

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Kapitel 3

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Typiske hverdagsmønstre for børn med

skolefravær i deres fraværsperioder

•

Ændret døgnrytme: Står sent op/går sent i seng

Spiser i mindre grad måltider med familien

Meget alenetid på værelset

Træthed, udmattelse eller søvnproblemer

Meget skærmtid

Få sociale relationer, ofte via gaming eller sociale medier

Kedsomhed

Gaming med kammerater kan styrke

børn og unges trivsel

En undersøgelse foretaget af Børns Vilkår blandt 1.753 børn

og unge i 6. og 9. klasse viser at børn, der gamer med nogen,

de kender, trives bedre, føler sig mindre stressede og mindre

ensomme end børn, der gamer med nogen, de ikke kender.

Børn, der gamer med nogen, de kender, trives også bedre end

børn, der slet ikke gamer.

Kilde: Børns Vilkår (2020a)

Kilde: Baseret på Børns Vilkårs interview

Filip på 12 år er et af de børn, der har haft meget lidt kontakt

til omverdenen i sin lange fraværsperiode på to år. Filips sko-

lefravær startede i slutningen af 3. klasse. Han endte grundet

gentagne konflikter med kammerater og lærerne med at

blive sygemeldt med stress. Filip bor sammen med sine

forældre og sin storebror på 14 år og er netop begyndt på en

dagbehandlingsskole med nedsat skoleskema og en tilknyttet

støtteperson. Han fortæller om den stemning, der prægede

hjemmet, mens han fortsat var fuldt fraværende fra skole:

”Den [stemningen] var meget trist, fordi jeg havde faktisk ikke

været uden for en dør i to år i streg. Og jeg var meget sur over, at

jeg blev så forpustet bare af at gå en tur.”

Selvom sammenhængen mellem gaming og skolefravær ikke

er entydigt påvist, peger blandt andre den norske skolefra-

værsforsker Trude Harvik på, at gaming kan være en vedlige-

holdende faktor, der kan gøre det vanskeligere at motivere

barnet til skolegang.

Gaming er dog også en mulighed for,

at børnene kan have social kontakt med andre i en periode

præget af social isolation og alenetid på værelset. For nogle

af børnene er deres online venskaber den primære sociale

kontakt, de har i perioder med skolefravær. Det fortæller

Klara på 16 år om:

”Tja, jeg følte mig meget ensom. Og så var der selvfølgelig alt det

andet, som jeg nu allerede har fortalt. Så de eneste venner, jeg

havde, var på internettet.”

Gaming og YouTube fylder tiden ud

Nogle børn og unge fortæller, at de bruger meget tid på ga-

ming og YouTube i de perioder, hvor de ikke er i skole. Albert

på 12 år fortæller:

”Jeg har haft rigtig meget spillelyst. Og når jeg siger rigtig meget

spillelyst, så er det fordi, at jeg har stjålet min telefon og siddet

og spillet hele natten, og haft det så dårligt, så dårligt af det.

Og jeg er kommet til at gøre det flere dage i træk og alt muligt.

Nu har jeg så heldigvis fået rigtig meget håndtering på det, men

stadigvæk skal denne her [telefon] tit være låst inde i et skab, for

at jeg ikke kommer til at sidde og spille på den.”

Når Jakob på 26 år ser tilbage på en folkeskoletid præget af

skolefravær, fortæller han om en hverdag med mange timers

gaming. Jakob var i en periode fraværende fra skole i et år.

”Dér da jeg gik i 8. klasse, der har jeg nok spillet computer sådan

14-16 timer om dagen. (…) Jeg tror en ting, der er en stor skyld

i mit fravær, det er, at jeg begyndte at spille sådan et spil, der

hedder World of Warcraft.”

Skolefravær påvirker hele familien

For mange af de interviewede børn og unge gælder det, at

der er tale om langstrakte forløb med ustabil skolegang. Når

børn ikke går i skole, er det ikke kun en belastning for det

enkelte barn, men også for både forældre og søskende. Vi

hører fra børnenes forældre i denne og andre undersøgelser,

at langvarige skolefraværsforløb ofte får konsekvenser for

familiens økonomi og udtrætter familierne fysisk og psykisk.

Børnene selv er som oftest klar over de belastninger, som

deres skolefravær pålægger familien. Flere udtrykker be-

kymring for deres forældres situation. Filip på 12 år fortæller

eksempelvis, at hans mor mistede sit arbejde, mens hun gik

hjemme med ham:

Filip:

Min mor var meget ked af det, fordi hun mistede jo

sit job. Hun mistede jobbet efter et halvt år.

Interviewer:

Hvad tænkte du om det? Da du fik at vide, at din

mor var blevet fyret.

Filip:

Det forstår jeg simpelthen ikke. Bare fordi hun skal

passe på sin knægt, og så kunne hun jo ikke få

penge, tænkte jeg så. Så gik hun ned og klagede af

helvedes til kommunen og nærmest sad og skreg

Side 36

Side 37

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Kapitel 3

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

ind i den der mobil der. ”Det er ikke i orden!”. Og nu

får hun så også den løn, hun burde have fået, uden

at gå på arbejde.

Børn savner social kontakt med lærere i

fraværsperioder

Det er få børn, der fortæller, at de har haft dialog med for

eksempel en klasselærer i deres fraværsperioder. Samtidig

hører Børns Vilkår fra børnene, at den kontakt, de har haft til

lærere eller andre af skolens fagpersoner, primært har haft

til formål at sikre deres faglige niveau og langt mindre om

at understøtte den sociale trivsel og relationen til klassefæl-

leskabet. Samme tendens ses i undersøgelser blandt børn

med kronisk sygdom.

Ensomhed går igen hos børn med skolefravær

Albert på 12 år er sygemeldt og har ikke været i skole i en

måned, da Børns Vilkår besøger ham. Tiden på værelset uden

kontakt til andre børn er begyndt at have konsekvenser for

Alberts trivsel:

Albert:

Jeg kunne godt tænke mig at komme hen på en

skole, hvor der er andre børn. For jeg er begyndt at

føle mig ensom.

Interviewer:

Hvad ville det give dig, hvis du var sammen med

andre børn?

Albert:

Altså, det giver jo noget venskab og noget socialt,

som du ikke kan få bare ved at gå herhjemme. (…)

Jeg føler mig sådan lidt som en kartoffel i en gryde.

Sådan helt alene. Bare sådan, og så med låget på,

så der er helt mørkt, og jeg sidder her ’hallo?’.

Flere af børnene giver udtryk for, at ensomheden relaterer

sig til savn efter venskaber med andre børn og unge og

handler om, at de føler sig alene i de perioder, hvor de er

fraværende fra skolen.

Nogle børn holder dog bevidst afstand til deres klassekam-

merater. De bryder typisk kontakten med deres klasse, fordi

relationerne til kammeraterne vækker dårlige minder og

er en påmindelse om en svær tid i skolen. Filip på 12 år

beskriver, hvordan han har det ved tanken om at møde en

klassekammerat på gaden:

”Hver gang jeg kunne møde en gammel klassekammerat eller

noget i den stil, så fik jeg sommerfugle i maven, og jeg havde ikke

lyst til det.”

Også Albert fortæller, at han havde to venner i skolen, som

han ikke ser mere: ”Nu forbinder jeg dem lidt med noget af

det dårlige fra skolen.”

Line på 14 år har veninder i klassen, som hun har set indi-

mellem i sine fraværsperioder, men ellers har Lines kontakt

til skolen ifølge hende selv udelukkende handlet om at sikre,

at hun ikke kom bagud fagligt. Line går i 8. klasse og har

perioder med fravær fra skolen på grund af alvorlig somatisk

sygdom og bivirkninger deraf. Line fortæller, at lærerne har

sendt lektier og opgaver til hjemmeskoling eller test, som hun

skulle gennemføre derhjemme. Mange af opgaverne har Line

dog ikke haft overskud til at gennemføre: ”Der er ikke nogen

af dem, der skriver, og håber jeg har det godt. De skriver

bare: ”Hej, hvis du orker det, kan du så tage den her test?”

Børns Vilkår hører også, at kontakten mellem skole og hjem

oftest foregår mellem skolens fagpersonale, f.eks. lærer

eller skoleleder, og barnets forældre. På trods af at barnet

er omdrejningspunktet i sager om skolefravær, bliver barnet

sjældent inddraget i dialogen med skolen. Daniel på 14 år

fortæller, at det er hans forældre, der står for kontakten

med hans dagbehandlingsskole, hvorfra han har et højt

skolefravær:

Interviewer:

Hvad siger de så henne i skolen? Er der nogle der

kommer herhjem og snakker med dig?

Daniel:

Det ved jeg ikke, det er sådan forskelligt, af hvad jeg

sådan har forstået på det.

Interviewer:

Der er ikke nogen, der kontakter dig, de ringer ikke

til dig?

Daniel:

Ikke til mig. Det er mere min far eller mor.

Side 38

Side 39

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Perspektiv

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Sådan oplever

forældre skolefravær

Forældre til børn med skolefravær

fortæller i fem interviews med

Børns Vilkår om langstrakte

forløb med ustabil skolegang og om et

samarbejde med skoler og kommuner,

som til tider er svært. Forløbene er

præget af ventetider, af skiftende

sagsbehandlere og af mangelfuld

kommunikation og koordinering på

tværs af aktører.

Børns Vilkårs interview med fem forældre giver et indblik

i forældres oplevelser af deres børns skolefravær og af

skolens og kommunens håndtering af deres barns sag. In-

terviewene er ikke repræsentative for alle skolefraværsfor-

løb, men der tegner sig samlet tre gennemgående forhold:

Mangel på kompetent vejledning, langstrakte forløb og

manglende koordinering mellem aktører.

Manglende viden og kompetencer er en væsentlig barriere

for at sikre den rette hjælp og støtte til børn og unge med

skolefravær og deres familier. I en undersøgelse blandt 354

skoleledere om kendskab til og håndtering af skolevægring

vurderer 21 pct. af skolelederne, at det i høj eller i nogen

grad er en faktor, at lærerne ikke er uddannet til at hånd-

tere elever med skolevægring. Samtidig vurderer 22 pct.

af skolelederne, at det i høj eller i nogen grad bidrager til

skolens udfordringer med håndtering af børn med skole-

vægring, at skolen ikke har tilstrækkelig viden om, hvilken

støtte eleven har behov for.

Også kommunerne peger i en

undersøgelse på manglende viden og kompetencer som en

særlig udfordring i sager om bekymrende skolefravær hos

børn og unge.

”De kommer ikke og rådgiver, som der egentlig står i service-

loven, at de skal. Jeg ville jo ønske, at de havde sagt, ”jamen

når I har et problem, nu skal vi finde ud af, hvad vi kan hjælpe

jer med”. Eller: ”I skal I se, I har de her muligheder, eller vi

har kendskab til det og det”. Fordi den måde jeg finder ud af

tingene, det er ved at søge på nettet, det er ved at skrive med

mennesker i en tilsvarende situation på Facebook.”

Heidi,

forælder til barn med skolefravær

Vi sidder her den 29. januar, og han går ikke i skole, og der er

ikke kommet noget. Så sent som i nat græd han. Hvorfor fanden

skrev jeg ikke med det samme en sur mail til kommunen. Jeg

sagde bare, ”de tjekker jo ikke om aftenen, så det er derfor.”

Vi går jo og venter på, der sker et eller andet ikke. Der er ikke

noget nyt. Jeg underrettede for et år siden. Godt og vel.”

Mie,

forælder til barn med skolefravær

Der er ingen øvre tidsgrænse for

sagsbehandling af sager om skolefravær

Modsat social- og sundhedsområdet så er der på skoleområdet

ingen lovfæstede ventetidsregler eller regler for, hvornår en

sag om eksempelvis vurdering af et barns støttebehov skal sæt-

tes i gang eller være afsluttet. Disse spørgsmål afgøres i den

enkelte sag af skolelederen.

Selvom der på social- og sundhedsområder er fastsat vejle-

dende sagsbehandlingstider, så er der ingen samlet maksimal

sagsbehandlingstid for sager om eksempelvis skolefravær.

Kilde: Institut for Menneskerettigheder (2017)

Mangel på kompetent vejledning

De forældre, som Børns Vilkår har interviewet, har selv

opsøgt sparring og rådgivning om deres barns skolefravær.

Forældrene taler typisk indledningsvist med lærerne

og siden med skolens ledelse og de fagfolk, der tilknyttes

barnets forløb, f.eks. PPR-psykolog. Hvis kommunens

socialforvaltning kobles på, indgår også dialog med

sagsbehandlere, familievejledere m.fl.

Forældrene fortæller, at de savner bedre råd og vejledning

fra de fagfolk, de møder om deres barns skolefraværssag.

De oplever, at de står alene med ubesvarede spørgsmål

om, hvad den bedste løsning er for deres barn. Forældrene

peger selv på, at de fagfolk, de har mødt, ofte mangler viden

om årsagerne bag, og løsninger på, skolefravær. Særligt vi-

den om børn med udviklingsforstyrrelser eller angst, og det

rette behandlingsforløb hertil, går igen i fortællingerne.

Jeg synes, at børn - de skal ikke have

ondt i maven og have hovedpine ved

at skulle i skole. Børn skal ikke tvinges

til at gå i skole. De skal ikke hives ud

af døren og slæbes over i skolen og

afleveres med modstand. Så fortæller

de sgu da rimeligt tydeligt, at de ikke

vil. Og jeg tror faktisk, at de fleste børn

gerne vil. Jeg ved godt, at skole er

kedeligt, og alt muligt. Men der er også

venner, der er frikvarter, der er fester,

og der er alt muligt andet. Jeg tror, at de

fleste børn gerne vil gå i skole. Så når

de giver de der signaler, så skal man

lytte til dem.”

Malene,

forælder til barn med skolefravær

den fortsatte afdækning af årsager til skolefraværet og ryk-

ke for møder, handlingsplaner og svar på henvendelser.

En undersøgelse fra VIVE (2019) viser, at kommunerne selv

peger på, at det er en udfordring at skabe sammenhæng og

koordinering på tværs af socialområdet og almensektoren. En

særlig udfordring er at skabe klarhed over, hvilke problemstil-

linger i forbindelse med skolefravær der skal håndteres med

en indsats på almenområdet, og hvilke problemstillinger der

skal håndteres via serviceloven.

Institut for Menneskeret-

tigheder peger i en rapport på, at denne uklarhed om, hvilke

sektorer der er ansvarlige, bidrager til ventetid.

Forældrene udtrykker i interviewene, at manglende samar-

bejde og koordinering resulterer i manglende fleksibilitet i

forhold til det enkelte barns behov. Samtidig kan forældre

opleve samarbejdet som konfliktfyldt, når de ikke mærker

fremdrift. På den anden side understreger det kompleksite-

ten i samarbejdet, at skolelederne oplever, at forældrene ikke

støtter tilstrækkeligt op om børn og unge med skolefravær.

For skolerne er også økonomiske ressourcer en faktor, der

kan spænde ben for at håndtere højt skolefravær. 46 pct. af

skoleledere peger i en undersøgelse på, at det, at skolen ikke

har de økonomiske ressourcer til at støtte eleven tilstræk-

keligt, i høj eller nogen grad er årsag til, at de er udfordret i

forhold til at håndtere skolefravær.

”Men, det har hele tiden været sådan, at vi også selv har skulle

tage notater og skrive referat og holde folk op, på alt det de nu

skulle, og møder-mig-her og ”hvad så nu?” og ”hvad har vi ret

til?”, ”hvad har [barnets navn] ret til?”

Pia,

forælder til barn med skolefravær

Tiden går - langstrakte forløb

Forældrenes fortællinger peger på, at et barn med skolefra-

vær risikerer at vente længe på at få den rette hjælp. Det er

kendetegnende, at familierne oplever mange pauser og slip

mellem de forskellige indsatser og tilbud, f.eks. når et tilbud

løber ud, og der ikke er en plan for de næste skridt. Det er

i tråd med, hvad bl.a. Institut for Menneskerettigheder har

vist og benævnt som ’døde perioder’.

Det bidrager også til

ventetiden, når børnene afventer for eksempel Pædagogisk

Psykologisk Vurdering (PPV), udredning i psykiatrien eller

at blive visiteret til et nyt skoletilbud som en special- eller

dagbehandlingsskole. Desuden mangler der kontinuitet i

forløbene og stabile fagpersoner. Forældre fortæller om

udskiftninger i sagsbehandlere og mangel på gennemgå-

ende voksne, når børn overgår fra et tilbud til et andet. Det

betyder, at børnene ofte skal forholde sig til nye voksne.

Nogle af børnene tilbydes syge- eller hjemmeundervisning i

afklaringsperioden, men har minimal kontakt til kammera-

ter eller lærere fra deres skoletilbud.

Mangel på koodinering og en tovholder

Ofte vil en sag om skolefravær involvere flere forskellige for-

valtninger (skole- og socialforvaltning samt sundhedsvæse-

net) samt barnets skoletilbud. Forældrene oplever, at de selv

skal facilitere samarbejdet og kommunikationen på tværs af

aktørerne og holde snor i forløbet. Forældre påtager sig ofte

rollen som tovholder for at sikre sammenhæng og fremdrift i

sagsbehandlingen.

Forældrenes fortællinger peger på, at det ofte er dem, der

indledningsvist har henvendt sig til skolen med en bekym-

ring for barnets trivsel og ikke omvendt. Nogle forældre

oplever i den forbindelse, at de ikke bliver taget alvorligt.

Samtidig oplever flere forældrene at skulle tage initiativ til

Side 40

Side 41

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Tidslinje skolefraværsforløb, Esther 13 år

Esther har samtaleforløb

med privat familiepsykolog.

Hun trives ikke i skolen

Gentagne møder med skolen

i perioden 1.-3. klasse

Opsøger

egen læge

Esther syge-

meldt i en

måned

Forældre kontakter

Forældrerådgivning

for at få hjælp

Møde med skolen

ang. Tryghedsaftaler

(intern aftale)

1. klasse

2. klasse

3. klasse

4. klasse

Forældre får skolen

til at lave en under-

retning på Esther

Mor

kontakter

kommunen

Esther tilbydes psykologsamtaler med

speciale i skolevægring (privat) men

afslår gr. manglende overskud

Møde

med

friskolen

Stopper i kommunal

folkeskole, starter

på friskole

Møder

med

skolen

Esther syge-

meldt i en

måned

Opsøger

egen læge

Forældre

kontakter

PPR

Esther tilbydes udredning

på Børnepsykiatrisk afd.,

forældre takker nej

5. klasse

§50-

under-

søgelse

3 Sags-

behandler

skift

Der iværksættes

familiebehandling i

hjemmet (forløb)

Stopper med at gå

i skole på friskolen

Modtager kommunalt

behandlingstilbud

Bliver tilknyt-

tet kommunal

skole

Møde med kommu-

nalt behandlingstilbud

ang. handleplan

(forløb)

Møde med sags-

behandler ang. nyt

skoletilbud

Interview

december

2019

6. klasse

7. klasse

Hjemmeundervisning: 6 timer om ugen á 3 dage

Skolegang

Tiden går i sager om skolefravær

Illustrationen viser et skolefraværsforløb for et af de 11 børn og unge, som er blevet interviewet af Børns Vilkår. Forløbet er base-

ret på forældrenes fortælling og dermed ikke en egentlig sagsgennemgang eller aktindsigt. Der er tale om et langstrakt forløb på

flere år fra de første tegn på mistrivsel i 1. klasse frem til interviewtidspunktet i midten af 7. klasse. Andre eksempler på skolefra-

værsforløb og sagsbehandling findes i Institut for Menneskerettigheders rapport ”Retten til uddannelse. Når børn med handicap

ikke går i skole” (2017), hvor der er foretaget en egentlig juridisk analyse baseret på aktindsigt i sager om skolefravær

Ustabil skolegang med fravær

Ingen skolegang

Indsats

Baseret på interview med forælder

Side 42

Side 43

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Kapitel 4

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Kapitel 4

Lyt til børn og

unges erfaringer

Børn og unge skal inddrages, når der

træffes vigtige beslutninger om deres

liv; også når det drejer sig om deres

skolegang og fravær. Børnene kan

bidrage med vigtig viden til at forstå

årsagerne bag et skolefravær, og de

kan kvalificere løsninger og indsatser.

Børns Vilkårs interviews peger på, at

ikke alle børn med skolefravær føler sig

inddraget. Børnene savner blandt andet

at blive involveret, når de skal vende

tilbage til skole efter en fraværsperiode.

Når et barn har et bekymrende skolefravær, involveres en

lang række aktører på tværs af skole og forvaltninger samt

barnets forældre. Forældrenes rolle består typisk i deres

nære kendskab til barnets opvækst, trivsel, udfordringer og

styrker, ligesom flere forældre også inddrages i valg af skole-

tilbud og indsatser og klædes på til at støtte barnet i hjem-

met. Mens forældrene inddrages i samarbejdet om deres

barns skolefravær, ser det anderledes ud, når det handler om

inddragelse af børnene.

I interviews med Børns Vilkår fortæller flere børn, at de ikke

er blevet spurgt til deres ønsker og behov i forbindelse med

eksempelvis tilbagevenden til skolen eller i forbindelse med

valg af nyt skoletilbud. Nogle børn fortæller også, at det er

deres forældre, der har dialog med skolen, og at de f.eks. ikke

selv deltager i møder. En undersøgelse af VIVE blandt 2.300

udsatte unge

i alderen 12-17 år peger på, at særligt unge,

der har skolefravær, føler sig mindre inddraget i sagsbehand-

lingen end andre unge. Undersøgelsen viser også, at ople-

velsen af at føle sig inddraget falder, jo højere fraværet er.

Samlet tegner undersøgelsen et billede af, at de mest sårbare

unge også inddrages mindst.

HVAD SIGER BØRNEKONVENTIONEN

OM BØRNS RET TIL INDDRAGELSE?

Artikel 3:

Børnekonventionen bygger på et grundlæggende princip om

barnets bedste som et afgørende syn i alle sager om børn. Det

betyder, at myndighedspersoner altid skal forholde sig til og

handle ud fra, hvad der er i det konkrete barns interesse, og at

barnet så vidt muligt inddrages i processen

Artikel 12:

Barnet har ret til at udtrykke sine synspunkter og til at blive hørt

Kilde: FN’s børnekonvention

Børnekonventionen beskriver, at vigtige beslutninger i børns

liv skal baseres på viden om, hvad der er bedst for barnet, og

at denne viden bl.a. skal udspringe af barnets egne tanker og

meninger. Samtidig viser en undersøgelse af udsatte børns

skolegang (2018), at skoleledere, PPR-chefer og ledere på det

specialiserede børne-unge-område fremhæver bedre inddra-

gelse af barnet som et vigtigt element i at understøtte en god

skolegang.

Alligevel må børn insistere på at blive hørt om

deres skolegang. Det fortæller Ella på 15 år:

Vi holder et møde, hvor vi også aftaler, at jeg ikke

skal have lektier for, og jeg behøver ikke at deltage

i timerne. Det handler bare om, at jeg skal komme

derop og sådan noget. Og jeg kan også huske, de

ville først ikke have mig med til det der møde, hvil-

ket jeg synes var lidt mærkeligt, for jeg ville jo godt

med for at kunne fortælle, hvad jeg godt...

Interviewer:

Hvem var det, der ikke ville have dig med

Ella:

Det var skolen. Men der insisterede jeg også på, at

det ville jeg godt, fordi jeg synes, at det var mær-

keligt, hvis de bare skulle sidde og tale om mine

problemer uden mig.

Ella:

Side 44

Side 45

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Kapitel 4

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Børneinddragelse kræver kompetencer

og ressourcer

Børneinddragelse er vigtigt i en skolekontekst; dels når der

tidligt skal tages hånd om et barns mistrivsel, dels i forbindel-

se med afdækningen af årsagerne bag barnets skolefravær.

Børn har unik viden om deres eget liv, som kan belyse skole-

fravær og de ofte komplekse og sammensatte årsager bag -

og kun ved at inddrage børnene fås adgang til denne viden.

De fleste børn vil gerne sætte ord på deres problemer, når

de mistrives og ikke går i skole, og for mange er det en stor

lettelse at få det fortalt. Det bekræfter Børns Vilkårs arbej-

de med at hjælpe børn og unge via rådgivningssamtaler på

BørneTelefonen og via interviews til denne rapport. Børnene

kan dog have brug for hjælp til at få struktureret deres ople-

velser og følelser, f.eks. gennem spørgeteknik og metoder til

børneinddragelse. Derfor er det essentielt, at voksne omkring

barnet har de nødvendige kompetencer til at sikre inddragel-

sen af barnets perspektiv og til at handle herpå. Ella på 15 år

fortæller, hvordan hun ville ønske, at en lærer havde hjulpet

hende med at forstå hendes adfærd i skolen:

”Hvorfor bare sige: ”Du skal have lidt mere selvtillid” og så bare

lade det ligge? Så burde de jo have talt med mig eller sagt,

”Jamen ved du, hvad det er”? Det kan også være, at de måske

har spurgt mig, hvorfor vil du ikke være sammen med de andre,

hvorfor rækker du ikke hånden op noget mere, men det kan man

jo heller ikke bare sådan gøre rede for. Man lægger nogen gange

ikke selv mærke til det. ”

Manglende inddragelse af barnets perspektiv kan skyldes

flere årsager, herunder for få ressourcer eller manglende

bevidsthed om værdien af god inddragelse. Samtidig kræver

børneinddragelse kompetencer og viden hos de voksne om

samtaler med børn.

BARRIERER FOR BØRNEINDDRAGELSE

• Begrænset forståelse for og opmærksomhed på betydning-

en af inddragelse.

•

Udvikling af relationsarbejdet nedprioriteres/ drukner i

andre opgaver.

•

Forældresamarbejdet er i fokus.

•

Børneinddragelse får ikke betydning for sagens udfald (”det

kan være lige meget”).

• Børneinddragelse og samtaler med børn er emotionelt

krævende.

•

Usikkerhed om, hvordan man taler med børn (manglende

kompetencer).

• Strukturelle faktorer: For lidt tid, organisatorisk kultur og

ledelsens prioritering.

• Synet på børn som sårbare personer, der skal beskyttes.

Kilde: Børns Vilkår

Esther på 13 år begyndte at mistrives i skolen allerede efter

få års skolegang, bl.a. grundet larm og uro i klassen. Hun for-

tæller om de løsninger, som skolen satte i værk for at hjælpe

hende:

”Der var sådan nogle borde, som kunne skilles ad, så jeg havde

mit eget lille bord, og så blev der sat nogle skærme op. Og så fik

jeg et høreværn, så hvis jeg ikke havde lyst til at være i timen,

så kunne jeg bare gøre sådan dér, og så var der ikke nogen der

kunne se mig agtigt. Og så hvis jeg overhovedet ikke havde lyst

til at være i timen, så kunne jeg gå ud, sætte mig under et bord,

hvor der så lå et tæppe, som jeg kunne sidde med. Og det var

deres løsning”.

De tiltag, som skolen tilbyder, giver Esther en følelse af, at

det er hende, der har et problem: ”Det var meget som om,

at det var mig, der var problemet i stedet for, at det var

klassen. Så det var mig, der skulle have høreværn på, hvis

jeg syntes, at det larmede for meget.”

I Esthers tilfælde fungerer særaftalerne ikke efter hensig-

ten. Hun møder i lang tid op i skolen, men er i praksis ikke

til stede i undervisningen, da hun sidder uden for klassen

skærmet under et bord. Esther fortæller også, at hendes

forældre i lang tid ikke er bekendt med, at hun ikke deltager

i undervisningen.

Institut for Menneskerettigheder påpeger det paradoksale

i at fritage børn fra eksempelvis en del af undervisningen

fremfor at tilpasse og sikre et tilgængeligt og inkluderende

undervisningsmiljø til gavn for alle børn i klassen.

Fritagelse frem for deltagelse

Der findes intet universelt svar på, hvordan man bedst

hjælper børn, der har svært ved at gå i skole.

Forskning

om indsatser til børn med skolefravær peger på, at ind-

satser skal være fleksible og skræddersyet til de specifikke

udfordringer.

Børns Vilkårs interview med børn og forældre peger på, at

børnene møder forskellige typer af tidlige, lokale indsat-

ser og initiativer på skolerne. Flere løsninger har ofte et

udpræget individfokus, hvor barnet får tilbud om høreværn,

pauserum mm., og som ikke tyder på en samlet afdækning

af eksempelvis trivslen og læringsmiljøet i klassen. Samtidig

peger løsningerne på mangelfuld inddragelse af barnets

ønsker og behov.

Side 46

Side 47

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Kapitel 4

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Børn og unge vil inddrages i løsningerne

Ved at blive inddraget i vigtige beslutninger føler børn og

unge et ejerskab, ligesom de bliver styrket i deres tro på eget

værd.

Interviewene peger på flere gode eksempler, hvor

hospital. Albert begyndte i almindelig folkeskole, men er i

dag udredt for autisme og visiteret til dagbehandling. Albert

blev ikke inddraget i valget af sit skoletilbud, og han fortæl-

ler, at han ikke trives med sin lærer og skolens tilgang til at

støtte ham fagligt og socialt. Bl.a. blev Albert tvunget til at

gå igennem skolens kantine, på trods af at det gjorde ham

utryg og gav ham kvalme. Derfor er Albert blevet sygemeldt

fra den behandlingsskole, der ellers var tiltænkt som en

specialiseret hjælp.

Albert vil gerne gå i skole igen, og han har derfor sammen

med sin mor skrevet en liste med de ønsker, han har til sit

kommende skoletilbud. Ønskerne medtager hans mor på

vegne af Albert til møder med deres sagsbehandler i kommu-

nen, da Albert ikke selv er inviteret med til møderne.

Interviewer:

Hvad siger de til dig, når du så ikke går i skole?

Filip:

Hvordan snakker du med dem om det?

Jeg siger bare, at nogle gange, så er det bare svært

for mig at komme afsted, men mange af dem

misunder mig, fordi jeg har haft stress, fordi så

behøvede jeg ikke at tage i skole i to år. Og så sag-

de jeg så bare, at ”så ville jeg virkelig gerne have

byttet, så jeg gik i skole, mens du havde stress.

Manglen på kendskab til en kammerats skolefravær kan

forklare, hvorfor der kan opstå rygter om pjæk eller misfor-

ståelser blandt eleverne. Eleverne i Børns Vilkårs børnepanel

er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt, om de har op-

levet, at en klassekammerat var fraværende fra skole i flere

uger, uden at der var tale om ferie, og om de blev informeret

om grunden til kammeratens fravær. Knap 3 ud 4 elever (74

pct.) har oplevet, at en kammerat var fraværende fra klassen

i lang tid. Heraf svarer en tredjedel (35 pct.), at de ingen infor-

mation fik om deres kammerats fravær, f.eks. om årsagerne

til fraværet, eller om man kunne forvente, at klassekammera-

ten kom tilbage i skole (figur 8).

Figur 8: Hver tredje elev har ikke fået information om en

klassekammerats fravær

45%

40%

En undersøgelse blandt børn med somatisk sygdom,

foretaget af Børnerådet, peger på, at det for en del børn og

unge opleves positivt at fortælle om deres sygdomsforløb til

klassen. Derved kan manglende forståelse, mistro eller snak

om pjækkeri tages i opløbet.

Børnene peger i interview

med Børns Vilkår på, at det er vigtigt, at de bliver inddraget

i beslutningen om at fortælle om deres skolefravær og har

indflydelse på, hvordan det bliver fortalt. Da årsagerne bag

børns skolefravær ofte er komplekse, kan det for eksempel

være en løsning at invitere fagpersoner med viden om f.eks.

sorg eller angst til et besøg i klassen.

Line på 14 år fortæller:

”Nu gjorde jeg det ikke selv, fordi jeg syntes, det var pinligt, men

jeg synes godt, at man kunne sige lidt mere til sine forældre og

sine venner, hvad der var galt, fordi så kan det være, at de lytter

mere til én i stedet for bare at sige, at man har ondt i maven.”

barnet er blevet inddraget i og omkring sin skolegang. Det

drejer sig typisk om særaftaler (f.eks. timetal, støttelærer,

afhentning i hjemmet) eller valg af nyt skoletilbud, f.eks. ved

ønske om skoleskift.

For mange af børnene er de fleksible særaftaler et signal om,

at de voksne imødekommer dem, tror på dem og har positive

forventninger til dem. Amira på 16 år har haft et skolefravær,

der i perioder var oppe på 75 pct. Hun fortæller, hvordan selv

små tilpasninger af hendes hverdag i skolen har øget hendes

motivation og tro på egne evner:

”Min dansklærer hun har lige taget mig fra det der valgfag efter

skole, og det er jo obligatorisk. Men hun har taget mig fra, fordi

hun siger, ”jeg vil gerne have, at du kommer afsted, fordi du

har de her gode karakterer, og jeg ved, du godt kan, så hvis det

hjælper, så behøver du ikke starte igen”. Så det er rigtig rart, og

det har hjulpet rigtig meget. Hun tror på, at jeg kan. Og så er det

også det, du ved, hun tror på mig, og det er første gang i lang

tid, at en folkeskolelærer har troet på mig ikke? Nu skal jeg vise

hende, at jeg godt kan.”

Mens inddragelse kan styrke barnets motivation for sin

skolegang, kan manglende inddragelse omvendt betyde, at

barnets trivsel og skolelyst påvirkes negativt. Det er bl.a. til-

fældet for Albert på 12 år, som Børns Vilkår har interviewet.

Alberts skoletid har været turbulent med mange og lange

fraværsperioder og flere indlæggelser på børnepsykiatrisk

Tal højt om skolefravær

Når børn og unge har været væk fra deres skole igennem

længere tid, kan det være svært for kammerater og lærere at

forstå, hvad barnet har gået igennem.

Børn, der har været

fraværende fra skole, fortæller bl.a., hvordan klassekam-

merater sætter spørgsmålstegn ved legitimiteten af deres

fravær, eller at der opstår rygter om pjækkeri. Det gælder

både, når grundene til fraværet er håndgribelige, som f.eks.

fysisk sygdom, og ved mere diffuse eller komplekse årsager

som angst eller stress.

Filip på 12 år er et af de børn, der har oplevet, at klassekam-

merater har haft svært ved at forstå, hvorfor han ikke har gået

i skole. For kammeraterne kan det lyde sjovt at slippe for at gå

i skole, mens situationen ofte opleves helt anderledes for de

børn, der gerne vil, men ikke længere kan komme af sted.

42%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

18%

Nej, vi fik

ingen

information

Ja, vi fik

information

fra vores

klasselærer

Ja, vi fik

information

fra en anden

lærer

Ja, vi fik

information

fra vores

klassekam-

merat

Ved ikke

Uddrag fra Alberts ønsker

til sin behandlingsskole

•

Jeg vil kunne komme i skole, uden at jeg får kvalme af det

•

Jeg vil have en skoledag, hvor der ikke sker noget ufor-

udsigeligt / eller sker ændringer

• Mine pauser skal være pauser. Det er ikke en pause

at gå gennem kantinen. Det kræver alt min energi

og overskud

•

Det skal respekteres når jeg siger fra. I skal ikke

presse mig

• Mine planer for skoledagen skal komme i god tid.

De skal være detaljerede, så jeg kan forberede

mig ordentligt

• I skal holde de aftaler, vi laver

•

Bare fordi jeg kan noget 1 gang, betyder det ikke at vi

skal gøre det hver gang, eller at jeg kan hver gang

• Læreren skal fra start af have plan B med, hvis plan A

ikke virker

Børns Vilkår har spurgt 1.521 elever i 5. og 8. klasse, der har oplevet, at en elev var

fraværende fra undervisningen i flere uger: ”Blev klassen informeret om, hvorfor

jeres klassekammerat var fraværende?” Eleverne måtte angive flere svar, hvorfor

procenterne summer til mere end 100.

Børnenes svar peger på en oplagt mulighed for større invol-

vering af klassefællesskabet (kammerater og forældregrup-

pe), når en elev har langvarigt fravær. Klassen kan eksempel-

vis aktiveres som et støttende netværk, der kan bidrage til at

holde kontakten til barnet og dets familie i fraværsperioder

(f.eks. aftale gåture, legeaftaler, hjælpe med lektier). Men

også i form af inddragelse af hele klassen, når en elev skal

tilbage til skole igen. Det kræver dog, at klassen først og frem-

mest orienteres, når en elev er væk fra skole.

Side 48

Side 49

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Hvordan udvikler skolefravær sig,

og hvordan opleves det af børnene selv?

Børns Vilkår har i tillæg til denne rapport udgivet en casesamling med fem

børn og unges historier om manglende skolegang. Her kan du bl.a. læse

Theas historie om en opvækst med omsorgssvigt, og hvordan relationen

til hendes klassekammerater gav hende skoleglæden tilbage. Du kan også

møde Filip, der udviklede stress efter flere års mistrivsel i skolen, og som

i dag er begyndt i skole igen efter at have mødt lige netop den pædagog,

der gjorde en signifikant forskel.

Side 50

Side 51

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Metode

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Metode

Rapportens resultater bygger på en række kvalitative og

kvantitative undersøgelser, der er gennemført i perioden

marts 2019 - februar 2020. Børns Vilkår har med støtte fra

Egmont Fonden gennemført en spørgeskemaundersøgelse

blandt 1.521 elever i 5. og 8. klasse, der er en del af Børns

Vilkårs Børnepanel. Derudover er der indsamlet kvalita-

tive interview blandt 11 børn og unge, der har erfaringer

med ikke at gå i skole. Vi har som tillæg interviewet fem af

børnenes forældre for at få forældrenes perspektiv på deres

børns skolefraværsforløb. Endelig har vi analyseret samtaler

blandt børn og unge, der har kontaktet BørneTelefonen

om skolefravær.

skolefravær. Her er taget udgangspunkt i eksisterende

forskning på området i forhold til, hvilke årsager der kan

spille ind i sager om skolefravær.

Børns Vilkår ønsker at fremhæve, at interviewene ikke kan

betragtes som en repræsentativ beskrivelse af børns og fa-

miliers skolefraværsforløb. Undersøgelsen kan derimod pege

på generelle problemstillinger og oplevelser blandt de børn,

unge og deres forældre, som Børns Vilkår har talt med.

Tabel 1: Oversigt over de interviewede børn og unge

Karakteristik af fravær

Filip, 12 år

Har i en periode været fraværende fra skole i knap to år.

Har igennem hele sin skolegang haft perioder med fravær.

Var i den længste periode fraværende i knap to år.

Har perioder med skolegang og fravær. Var i den længste

periode fraværende fra skole i knap et år.

Har perioder med skolegang og fravær. Har af to omgange

været fraværende i en måned.

Har i en periode haft meget ’klatfravær’ og højt sygefravær.

Har perioder med skolegang og fravær pga. alvorlig somatisk

sygdom og bivirkninger deraf.

Har i flere længere perioder været fraværende fra skole.

Status på skolegang på interviewtidspunktet

Visiteret til dagbehandlingsskole med nedsat skoleskema

og en tilknyttet ressourceperson.

Sygemeldt fra den dagbehandlingsskole, han er visiteret til.

Albert, 12 år

August,

12 år

Esther,

13 år

Daniel,

14 år

Line, 14 år

Er sygemeldt fra sin folkeskole. Afventer afklaring af skoletilbud.

Får hjemmeundervisning. Der udarbejdes plan for skoleopstart

i almindelig folkeskole med støtte.

2,5 måneds fravær fra den specialskole, han er visiteret til.

Interviewmetode

Formålet med de kvalitative interviews var at belyse børn

og unges eget perspektiv på skolefravær. Med inspiration

fra livsformsinterviewet har Børns Vilkår i interviewguiden

forsøgt at afdække, hvordan en hverdag ser ud for børn og

unge, der ikke går i skole.

Vi har også haft fokus på børne-

nes egne beskrivelser af, hvordan deres skolegang udviklede

sig til fravær, og de årsager børnene selv kunne give. Intervie-

wene er gennemført via en semistruktureret interviewguide,

hvor der på forhånd er defineret en række emner, men hvor

der samtidig er fleksibilitet til at følge op på de individuelle

fortællinger og oplevelser, børnene bringer i spil.

Rapportens undersøgelser er funderet i et børneperspektiv,

og derfor vil de udtalelser fra børn og unge med skolefra-

vær, som Børns Vilkår bringer frem, stå uimodsagt. Børns

Vilkår understreger, at børnenes fortællinger og oplevelser

er subjektive, samt at det, børnene fortæller, kan opfattes og

formidles anderledes af bl.a. fagpersoner i skolen, kommu-

nen eller forældre. Som børnerettighedsorganisation er det

dog en kernesten i Børns Vilkårs arbejde at fremhæve børn

og unges perspektiver for at kunne medvirke til forandringer

til gavn for alle børn og unge.

Går i 8. klasse.

Går i 9. klasse på en friskole med nedsat skoleskema.

Får én-til-én undervisning og har en støtteperson.

Går i 10. klasse. Har fortsat fravær, men i mindre grad end

tidligere.

Går i 9. klasse på en dagbehandlingsskole og kommer i skole

hver dag. Får én-til-én undervisning.

Går i 3.g på gymnasium.

Analyse af henvendelser om skolefravær

på BørneTelefonen hos Børns Vilkår

Der er til rapporten gennemført en kvantitativ analyse af

samtaler om skolefravær på BørneTelefonen i 2019. Sam-

talerne dækker over henvendelser på alle BørneTelefonens

platforme: telefon, chat, sms, brevkassen og ’Børn hjælper

børn’, hvor børn kan komme med gode råd til andre børn.

Alle samtaler på BørneTelefonen er anonyme og registreres

af den enkelte rådgiver, som har talt med barnet. I registre-

ringen dokumenteres bl.a., hvad samtalen handlede om og

baggrundsoplysninger som køn og alder. Som supplement

til den kvantitative analyse af samtaler om skolefravær på

BørneTelefonen har vi analyseret 217 breve om skolefravær,

som børn og unge har sendt til BørneTelefonens brevkasse i

perioden januar 2018 til 31. maj 2020.

Ella, 15 år

Amira, 16 år

Har i perioder højt fravær fra skole på mere end 75%.

Klara, 16 år

Har i en periode været fraværende fra skole i et halvt år.

Thea, 20 år

Har ’klatfravær’ i perioder med samvær med far.

Jakob, 26 år

Har i en periode været fraværende fra skole i et år.

Er opstartet på enkeltfag en gang om ugen.

Den kvalitative dataindsamling

I den kvalitative del af undersøgelsen er 11 børn og unge,

5 drenge og 6 piger, i alderen 12-26 år blevet interviewet i

forbindelse med deres oplevelser med at have, eller at have

haft, skolefravær. Interviewene er i de fleste tilfælde foreta-

get i barnets eller den unges eget hjem (f.eks. på værelset)

og uden en forælder til stede. I fem af de 11 cases har Børns

Vilkår også interviewet en forælder.

Rekrutteringen af børn, unge og forældre til interviews forløb

over fem måneder, da det viste sig udfordrende at rekruttere

tilstrækkeligt med børn og unge.

Børns Vilkår har på denne baggrund haft begrænset mulig-

hed for at opsætte selektionskriterier for at sikre spredning,

f.eks. på køn, alder eller årsagerne bag barnets skolefra-

værsforløb. I rekrutteringsprocessen er det dog tilstræbt

at opnå en bred variation i typen af årsager til barnets

Anonymisering og citater

Interviewene har fundet sted efter mundtligt samtykke fra

børnene og de unge og skriftligt samtykke fra forældrene.

Interviewene er blevet optaget på diktafon og senere trans-

skriberet. Alle børn og unge er efterfølgende blevet anonymi-

seret, og ingen oprindelige navne fremgår i rapporten.

I rapporten indgår citater fra børn og unge, der illustrerer,

hvordan det opleves fra barnets perspektiv ikke at gå i skole.

Størstedelen af citaterne er uredigerede og står, som børnene

selv har fortalt eller skrevet dem. Enkelte steder er citaterne

korrigeret i længde, hvis den oprindelige version kunne afslø-

re et barns identitet, eller hvis citatet var svært at forstå.

Side 52

Side 53

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Metode

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Den kvantitative dataindsamling:

Spørgeskemaundersøgelse

De kvantitative analyser, der indgår i rapporten, bygger på

data indsamlet via et digitalt spørgeskema, der er udsendt til

skolebørn i 5. og 8. klasse i perioden maj-juni 2019. I alt 1.521

skoleelever har besvaret undersøgelsen.

De skoleklasser, der deltog i undersøgelsen, er en del af

Børns Vilkårs Børnepanel. I denne undersøgelse indgår to

skolepaneler: mellemtrinnet og udskolingstrinnet. Panelerne

er etableret ved en simpel tilfældig stikprøve på baggrund

af udtræk fra Undervisningsministeriets institutionsregister

i 2017. Mere end 250 skoleklasser deltager i panelet over tre

år, således at vi følger de samme klasser fra 4.-6. klassetrin

og 7.-9. klassetrin.

På grund af EU’s persondataforordning indført i 2018 har vi i

denne undersøgelse ikke haft mulighed for at indsamle viden

om, hvilke klasser og skoler der har deltaget. Derfor kan vi

ikke udregne en svarprocent på skoleniveau. Svarprocenten

på elevniveau er som følger i tabel 2:

Vi har sammenlignet analyseudvalget med populations-

data hentet fra Danmarks Statistisk på en række centrale

parametre. Som det fremgår af tabel 3, er analyseudvalget

repræsentativt på køn, men ikke på klassetrin eller etnicitet.

Da forskellene er relativt små, har vi valgt ikke at vægte data i

analyserne, da dette kan medføre andre problematikker, idet

vi ikke kender alle karakteristika ved den population, vi un-

dersøger. Samtidig viser bl.a. en opgørelse af elevernes fagli-

ge og sociale trivsel, at elevernes trivsel i denne undersøgelse

er på samme niveau som i de Nationale Trivselsmålinger.

Skolefravær er i sin natur en mere udfordrende proble-

matik at undersøge igennem spørgeskemaer end andre

af de emner, som Børns Vilkår normalt spørger om i vores

børnepaneler. Hvis børnene havde fravær på undersøgel-

sestidspunktet, har de således ikke haft mulighed for at

deltage og at bringe deres perspektiv i spil. Derfor vil børn

med langvarigt skolefravær med stor sandsynlighed være

underrepræsenteret i undersøgelsen.

I læsningen af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen skal

der derfor tages højt for, at vi kun indfanger en forståelse af

skolefravær og konsekvenserne heraf fra elever, der fortsat

har en tilknytning til deres skole. Skolefravær og mistrivsel i

de helt tidlige stadier er derfor undersøgelsens styrke.

Køn

Piger*

Total

5. klasse

Klassetrin

8. klasse

Total

Dansk oprindelse

Indvandrere med vestlig oprindelse

Indvandrere med ikke-vestlig oprindelse

Herkomst

Efterkommere med vestlig oprindelse*

Efterkommere med ikke-vestlig oprindelse

Total

1.520

0,5%

3,4%

99,9%

4.685

42.144

607.917

0,8%

6,9%

100,0%

-1,09

-5,39

0,28

<0,01

650

1.521

1.421

42,7%

100,0%

93,5%

0,9%

1,6%

66.025

132.409

533.319

9.024

18.745

49,9%

100,0%

87,7%

1,5%

3,1%

6,84

-2,03

-3,24

<0,01

0,04

<0,01

-5,56

<0,01

776

1513

871

51,3%

100,0%

57,3%

303.771

607.917

66.384

50,0%

100,0%

50,1%

5,56

<0,01

1,03

0,30

Drenge*

Tabel 3: Repræsentativitet: Kønsfordeling, klassetrin & etnicitet

Analyseudvalg

Antal

737

Population

Antal

304.146

Andel

48,7%

Andel

50,0%

Z-værdi

-1,03

P-værdi

0,30

Udvikling af spørgeskema og pilottest

Forud for udarbejdelsen af spørgsmålene i spørgeskemaun-

dersøgelsen er der gennemført seks eksplorative grup-

peinterviews med i alt 25 børn og unge fra 5. og 8. klasse.

Hensigten med interviewene var at udforske og blive klogere

på emnet ’skolefravær’ for at kvalificere spørgeskemaet.

Forinden udsendelsen af spørgeskemaet er der foretaget to

pilottests af spørgeskemaet i en 5. og en 8. klasse, som ikke er

en del af børnepanelet. Formålet var dels at sikre, at børne-

ne forstod spørgsmålene og kunne placere sig i relevante

svarkategorier til alle spørgsmål, dels at undersøge, hvor lang

tid børnene brugte på at besvare spørgeskemaet. Pilottesten

viste, at besvarelsen tog ca. 10-15 minutter i 8. klasse og 20-25

minutter for elever i 5. klasse. Børnene og de unge besvarede

det elektroniske spørgeskema i undervisningen med mulighed

for hjælp fra klasselæreren. Det elektroniske spørgeskema er

opsat således, at læreren ikke kan se barnets tidligere svar.

For mere viden om Børns Vilkårs Børnepaneler og vores

undersøgelsesdesign henvises til:

https://bornsvilkar.dk/

boernepaneler

*Repræsentativ

Omfanget af skolefravær

Analyse og spørgsmålsindikatorer

Alle sammenhænge (krydstabeller), der indgår i analyserne,

er testet ved hjælp af χ2. Der formidles kun sammenhænge,

der er signifikante ved et signifikansniveau på 0,05. Procen-

terne i analysen er afrundet til nærmeste hele tal. I undersø-

gelsen indgår en række særlige spørgsmål og indikatorer, der

kort præsenteres nedenfor.

I spørgeskemaet er eleverne blevet bedt om at vurdere deres

skolefravær den seneste måned ved at besvare følgende

spørgsmål: ”Har du været fraværende fra undervisningen den

seneste måned? Med fraværende mener vi, at du ikke har

været i skole.” Svarskalaen lød: ”Nej”, ” Ja, i én eller flere

timer”, ” Ja, i 1-2 dage”, ” Ja, i 3-7 dage”, ” Ja, i mere end én uge”

og ”Husker ikke”. Der er altså tale om selvrapporteret fravær.

På baggrund af elevernes svar har vi isoleret tre gensidigt

udelukkende fraværsgrupper: ’Intet fravær’, ’Moderat fravær’

(1-2 dages fravær svarende til 5-10 pct.) og ’Højt fravær’ (3 da-

ges fravær eller mere svarende til 15 pct. eller mere). Elever,

der har haft timebaseret fravær, eller som ikke kunne huske

det, indgår i gruppen med ’Intet fravær’.

Børns Vilkår har ikke har haft mulighed for at koble surveyd-

ata med skolernes fraværsregistreringer. Derfor er der tale

om samlet fravær, da vi ikke har fundet det metodisk forsvar-

ligt at bede eleverne opdele fraværet i lovligt fravær, ulovligt

fravær og sygefravær. Samtidig vurderer VIVE, at opgørelsen

af ”samlet fravær” er mest optimal at benytte i studier af

bekymrende skolefravær fremfor f.eks. ulovligt skolefravær.

Det skyldes bl.a., at der eksisterer en meget forskelligartet

kultur for registreringen af fravær på de enkelte skoler.

Mistrivsel

Mistrivsel måles på baggrund af fire fysiske og fire psyk-

ske symptomer på mistrivsel. De otte symptomer på mistriv-

sel er: hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, ked af det,

irritabel/i dårligt humør, nervøs, svært ved at falde i søvn og

svimmel. Skoleeleverne har fået følgende svarmuligheder:

’Næsten hver dag’, ’Mere end en gang om ugen’, ’Næsten

hver uge’, ’Næsten hver måned’ og ’Sjældent eller aldrig’. I

undersøgelsen er elevernes samlede symptombelastning

udregnet. Det omfatter elever, der oplever daglig belastning

for minimum ét symptom.

Spørgsmålene er efter aftale lånt fra Skolebørnsunder-

søgelsen, som er det danske bidrag til det internationale

forskningsprojekt ’Health Behaviour in School-aged Children’

(HBSC). Spørgsmålene kaldes internationalt the ‘HBSC Symp-

tom Check list’.

Tabel 2: Oversigt over det kvantitative analysegrundlag

Antal mulige besvarelser

Børn i 5. klasse

Børn i 8. klasse

Børn samlet

2.924

2.839

5.763

Antal faktiske besvarelser

871

650

1.521

Svarprocent

30%

23%

26%

Side 54

Side 55

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Noter

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Noter

Kristensen, N. m.fl. (2020).

Undervisningsministeriet (2014).

Thastum, M. (2019); Kearney, C. A. (2008a).

Samlet fravær dækker over de tre kategorier af fravær, som

skolerne i dag er forpligtede til at registrere, hhv. fravær med

tilladelse, ulovligt fravær og sygefravær.

Kearney, C. A. (2008a).

En undersøgelse foretaget af VIVE blandt 2.300 unge i alderen 12-

17 år, som enten var anbragt eller havde en fast kontaktperson

som forebyggende foranstaltning, viser, at unge med skolefravær

i mindre grad føler sig inddraget i deres sag end andre unge

(Kloppenborg, H. S. & Lausten, M. 2020).

Se bl.a. Thastum, M. (2019).

Heyne, D. m.fl. (2018).

BEK nr 1063 af 24/10/2019.

Harvik, T. (2019).

Effektstudier af interventioner rettet mod børns sociale, kognitive

og emotionelle færdigheder peger på, at interventioner først og

fremmest bør være forebyggende frem for indgribende, når først

problemet er opstået i barnets liv. Andre studier konkluderer, at

jo tidligere barnet modtager støttende foranstaltninger, jo større

sandsynlighed er der for, at indsatsen har effekt (Eriksen, H. F. &

Hvidtfeldt, C. (2016)).

25 Nielsen, N. & Vigild, P.

(2017).

26 Dette resultat er udregnet særskilt på baggrund af rapportens

resultater. Det fremgå bl.a. af VIVEs nyhed d. 2 september 2020:

https://www.vive.dk/da/nyheder/2020/elever-med-hoejt-skolefra-

vaer-faar-en-daarligere-afgangseksamen/

27 VIVE pointerer at data bedst kan forklare længerevarende elev-

fravær, mens flere måneder med kort fravær – som ved mange

gentagelser i princippet kan være bekymrende – ikke i samme

grad varierer med de gængse risikofaktorer. Kristensen, N. m.fl.

(2020).

VIVE påpeger, at de fleste af eleverne med kognitive handicap har

multiple problemer.

Harvik, T. (2019); Lomholt, J. J. m.fl. (2020); Knudsen, M. H. og

Østergaard, S. M. (2017); Kearney, C. A. (2008a).

Se eksempelvis Lomholt, J. J. m.fl. (2020); Kristensen, N. m.fl.

(2020; Knudsen, M. H. og Østergaard, S. M. (2017).

31 En udløsende årsag er den eller de primære årsager, der ligger til

grund for, at barnet ikke kommer i skole. Det kan være forældres

skilsmisse, et dårligt klassefælleskab eller et skoleskift. Vedligehol-

dende faktorer er de forhold, der ikke udløser, men får medindfly-

delse på barnets skolefravær og er med til at fastholde fraværet.

Det kan for eksempel være børn, der udvikler angst for at gå i

skole, og hvor angsten til sidst bliver hæmmende for barnets

skolegang. Et andet eksempel er børn, der i perioder med fravær

gamer meget. Her peger litteraturen på, at der kan udvikles spil-

afhængighed, som kan gøre det vanskeligere at få barnet af sted

i skole igen, fordi det er mere motiveret for at blive hjemme og

game. (Harvik, T. (2019).

Psykisk mistrivsel er defineret som samtaler om emnerne: Angst,

Ensomhed, Selvmordstanker/selvmordsforsøg, Selvskadende

adfærd, Spiseforstyrrelser, Psykiske lidelser/diagnoser og Stress.

33 I en ny udgivelse om børns fremmøde og fravær i skolen fremhæ-

ver Gro Emmertsen Lund vigtigheden af at skelne mellem barnets

perspektiv på skolefravær kontra voksnes. Årsager bag skolefra-

vær kan for voksne være usynlige eller uforståelige, og derfor er

det afgørende at indsatser til at sikre fremmøde tager udgangs-

punkt i børneinddragelse (Lund, G. E. 2020c).

Løvereide, S. (2011).

35 En række undersøgelser har dokumenteret, at der er en stigning

i antallet af børn og unge, som oplever psykisk mistrivsel og for

eksempel føler sig stressede eller har lavt selvværd. I rapporten

”Pres og stress. Krop, køn og digital adfærd” har Børns Vilkår

afdækket, at 28 pct. af eleverne i 6. og 9. klasse oplever, at de i

høj eller nogen grad skal være på en bestemt måde for at blive

accepteret i klassen. 21 pct. angiver, at de skal se ud på en

bestemt måde for at blive accepteret i klassen. Undersøgelsen

viser også, at såvel piger som drenge, der er utilfredse med deres

krop, mistrives i mere udtalt grad end elever, der er tilfredse med,

hvordan de ser ud (Børns Vilkår, 2020b).

I en undersøgelse blandt 508 PPR-psykologer svarer 94 %, at

psykiske og sociale problemstillinger er blandt de dominerende

årsager til skolevægring hos børn. Heraf primært angstrelatere-

de problematikker og dernæst socialkognitive vanskeligheder.

(Dansk Psykolog Forening, 2018).

37 Også forskere peger på, at angst er udbredt blandt børn, der

ikke går i skole – se blandt andet Harvik,T. (2019). Thastum, M.

(2019) peger på, at angst er en såkaldt vedligeholdende faktor for

skolefravær, som der skal arbejdes metodisk og systematisk med

for eksempel igennem adfærdsterapeutisk behandling.

38 Børn, der lever i familier med misbrugsproblemer, er i risiko for

at mangle støtte og hjælp til at gå i skole. Børns Vilkår har i en

undersøgelse fra 2019 afdækket, at 5 pct. af børn i Danmark lever

i en familie med alkoholproblemer (Børns Vilkår (2019a)). Det

svarer til ét barn i hver skoleklasse. Denne gruppe børn klarer sig

markant dårligere end deres kammerater. De har blandt andet la-

vere selvværd og livskvalitet, flere indikatorer på mistrivsel og en

ringere social og faglig trivsel. Undersøgelser viser også, at udsat-

te børn, der modtager/har modtaget en social foranstaltning eller

som er/har været anbragt, har højere skolefravær sammenlignet

med ikke-anbragte. (Børns Vilkår 2020c ;Social og Indenrigsmini-

steriet, 2019).

EVA (2018); Jensen, E. (2011).

40 Litteraturen om ensomhed blandt børn og unge peger på, at følel-

ser af ensomhed kan opstå på trods af, at barnet fysisk er blandt

mange andre mennesker til dagligt. Følelsen kan for eksempel

opstå, hvis barnet føler sig anderledes, eller hvis barnets relatio-

ner ikke er tilstrækkeligt nære og dybe (Børns Vilkår, 2019b). I en

kvalitativ undersøgelse om elevers oplevelse af skoledagen og

undervisningen, påpeger eleverne, at venner og tætte klassekam-

merater er en vigtig støtte igennem hele skoledagen. Venner er

helt centrale for at kunne karakterisere en skoledag som god. Det

er vigtigt at have nogle at snakke med, hvis man har en dårlig dag,

og samtidig er det vigtigt at have nogle at tilbringe frikvartererne

med (EVA, 2018).

41 En undersøgelse af, hvad der skaber motivation for læring blandt

unge i udskolingen, peger bl.a. på, at gode lærer-elev relationer

er motivationsskabende for nogle unge. Det betyder noget for de

unges faglige trivsel og motivation at opleve, at læreren udviser

en interesse i deres udvikling (Pless, 2019); Klinge, L. (2016)

Med vedtagelsen af inklusionsloven i 2012 blev det præciseret, at

folkeskolen skal kunne rumme og tilgodese alle børns trivsel og

læring. Det betyder, børn med særlige behov ikke i udgangspunk-

tet skal modtage særlige undervisningstilbud, men undervises

sammen med deres kammerater i den almene undervisning

med den nødvendige støtte og hjælpemidler (Folketinget, 2012).

På trods af et massivt fokus og en række konkrete indsatser

(bl.a. fokus på lektiehjælp og god klasserumsledelse) peger flere

undersøgelser på, at skoler og kommuner ikke lykkes fuldt ud

med inklusionsmålene, og at særligt elever med handicap og

udviklings- og adfærdsforstyrrelser mistrives i en sådan grad, at

de vælger skolen fra (Nielsen, N. & Vigild, P. 2017).

43 I Børns Vilkårs samtaler med børn fremtræder blandt andet soma-

tisk sygdom, psykiske vanskeligheder som angst og depression og

udviklings- og adfærdsforstyrrelser som autisme og aspergers som

årsager til skolefravær. Det samme gør faglige udfordringer, sanse-

forstyrrelser, følelsesmæssig sårbarhed og spilleproblemer. I en un-

dersøgelse fra VIVE knyttes længerevarende skolefravær sammen

med brug af medicin mod angst, depression og søvnforstyrrelser

(Kristensen, N. m.fl. (2020). Angst eller andre psykiske lidelser samt

udviklingsforstyrrelser nævnes desuden ofte i praksisundersøgel-

ser, bl.a. i undersøgelser blandt PPR-psykologer (Dansk Psykolog

Forening 2018) og blandt kommunale konsulenter (Rambøll 2018).

44 Forskning peger på, at en række risikofaktorer relaterer sig til

socio-demografiske og socio-økonomiske forhold ved familien,

det gælder bl.a. familietype (enlige forældre), forældres uddan-

nelsesniveau og indtægt samt søskendes fravær (Kristensen, N.

m.fl. 2020.; Lomholt, J. J. m.fl. 2020). Forskning peger samtidig

på, at også forældres misbrugsproblemer, psykiske problemer,

adfærds- og udviklingsforstyrrelser og kronisk sygdom kan

influere negativt på barnets skolegang. F.eks. peger et studie

på, at forældre med psykisk sygdom kan have sværere ved at

støtte deres barns skolegang (f.eks. at komme op om morgenen).

Samtidig kan barnet bekymre sig om sine forældre, hvilket kan

lede til skolefravær (Tabak, I. m.fl. 2016). Det bekræftes af Børns

Vilkårs samtaler med børn og unge med skolefravær, hvor både

forældres misbrugsproblemer og udviklings- og adfærdsforstyr-

relser eller psykisk sygdom hos forældre indgår i børnenes fortæl-

linger om baggrunden for deres fravær. Det samme gør negative

livsbegivenheder som sygdom, dødsfald, skilsmisse, flytning og

arbejdsløshed.

45 Skolens betydning i forhold til skolefravær er i stigende grad

kommet i fokus blandt forskere på området. Ph.d. Gro Emmertsen

Lund peger i et debatindlæg eksempelvis på, at løsningen på at

nedbringe skolefravær skal findes i skolen (Lund, G. E. 2020a). Hun

fremhæver i en forskningsgennemgang, at elevers trivsel (og heraf

mangel på samme) i skolen afhænger af tre forhold: 1) forholdet til

kammeraterne (f.eks. konflikter, drillerier, ensomhed og udelukkel-

se), 2 ) forholdet til de voksne i skolen (skæld ud, dårlig klasseledel-

se, uro mv.) og 3) forholdet til det faglige (kedsomhed, for højt eller

lavt fagligt niveau, fællesskabende didaktikker) (Lund, G. E. 2020b).

Kristensen, N. m.fl. (2020).

47 I en oversigt over forskning om skolefravær konkluderer Metode-

centret, at sammenhængen mellem skolefravær og overordnede

samfundstendenser er svære at påvise, men at blandt andet øget

krav om uddannelse ikke desto mindre kan spille en rolle for børn

og unges udvikling af skolefravær (Knudsen, M. H. og Øster-

gaard, S. M 2017). Trude Harvik, der i en årrække har forsket i

skolefravær og skolevægring hos børn og unge, peger samstem-

mende på, at eleverne i dag bliver presset af tests, eksaminer

Rambøll (2018) .

I et dansk studie af elevfravær i Aarhus kommune bliver højt fravær

eksempelvis defineret som fravær både grundet sygdom og ulovligt

fravær og grænseværdien sat til 10+ pct. (Thastum, M. 2019).

Ifølge Kearney kan skolefravær kategoriseres som problematisk,

hvis det enten er a) massivt, men i en kortere periode (minimum

25% fravær i to uger), b) mindre massivt, men over en længere pe-

riode (minimum 10 dages fravær over en 15 ugers periode og/eller

3) elevens adfærd ved at skulle i skole er forbundet med massiv

modstand, som indvirker på elevens eller familiens hverdag. Adfær-

den skal have fundet sted i minimum to uger (Kearney, 2008a).

Dette ud fra et argument om at undgå at reproducere eventuelle

kommunale, skolebaserede eller sociale skævheder i fraværsregi-

streringen; Kristensen, N. m.fl. (2020).

Kearney, C. A. (2008a).

Knage, F. S. (2019); Harvik, T. (2019).

Kearney, 2008a.

Kristensen, N. m.fl. (2020).

Harvik, T. (2019).

Harvik, T. (2019); Keaney. C. A. (2001).

Harvik, T. (2019).

Fisker, T. B (2020).

Thastum, M. (2019) beskriver, at en sygemelding kan dække over

mange andre ting end egentlig sygdom, f.eks. angst- eller stress-

relateret hovedpine grundet forhold i skolen. Hvis barnets symp-

tomer for længe vurderes som fysiologisk sygdom, og registreres

således, kan det forsinke, at barnet får den relevante hjælp, f.eks.

psykologhjælp eller sendes til udredning. Thastum beskriver sam-

tidig, at sygefravær kan blive fejlregistreret som ulovligt fravær,

hvis forældrenes sygemelding af barnet er forsinket.

Side 56

Side 57

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Noter

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

og uddannelsesparathedsvurderinger. Det skaber et miljø, hvor

eleverne både er kammerater og konkurrenter. Det er desuden

udbredt blandt elever, der ikke går i skole, at de føler sig bange

for at mislykkes (Harvik, T. 2014;Harvik, T. 2019).

48 Børns Vilkår gennemførte typisk interviewene på børnenes værel-

ser, da flere af børnene fortsat var hjemme uden skolegang eller

med få timers ugentlig undervisning.

Harvik, T. (2019).

50 Nielsen, N. & Vigild, P.

(2017).

Børnerådet (2017).

Analyse & Tal (2017).

VIVE har undersøgt kommunernes perspektiver på centrale udfor-

dringer på børne- og ungeområdet. Skolefravær er et af de fem

fokusområder, hvor kommunerne oplever flest udfordringer

(VIVE 2019).

54 Nielsen, N. & Vigild, P.

(2017).

Iversen m.fl. (2019).

56 Nielsen, N. & Vigild, P.

(2017).

Analyse & Tal (2017).

59 Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i sommeren 2019

blandt et repræsentativt stikprøveudtræk af unge, som enten var

anbragt eller havde en fast kontaktperson som forebyggende

foranstaltning (Kloppenborg H. S. & Lausten, M. 2020).

Kloppenborg H. S. & Lausten, M. (2020).

Børns Vilkår (2018).

Løvereide, S. (2011).

Thastum, M. (2019); Richardson, K. (2016).

64 Nielsen, N. & Vigild, P.

(2017).

Undervisningsministeret (2019).

66 Børnerådet har foretaget en undersøgelse blandt børn, der har

været indlagt på hospitalet med somatisk sygdom, og derfor har

haft perioder med skolefravær. I undersøgelsen beskriver børne-

ne et behov for at blive mødt med forståelse og interesse af deres

kammerater i forhold til deres sygdomsforløb. Samtidig har flere

børn oplevet at blive mødt med mistænksomhed eller anklager

om pjæk.

Børnerådet (2017).

Thastum, M. (2019); Børnerådet (2017).

Kearney, C. A. (2008); Thastum, M. (2019); Havik, T. m.fl. (2014).

Kampmann, J. m.fl. (2017).

Kristensen, N. m.fl. (2020).

Rambøll (2018).

Rasmussen, M. m.fl. (2018).

Side 58

Side 59

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Litteraturliste

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Litteraturliste

Analyse & Tal (2017): Skolevægring. Resultater fra en spørge-

skemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler

og specialskoler.

BEK nr 1063 af 24/10/2019.

Børnerådet (2017): Jeg er ikke min sygdom. Børn og unge

fortæller om deres møde med det somatiske system

Børns Vilkår 2018: Svigt af børn i Danmark. Udsatte børns

skolegang.

Børns Vilkår (2020a): Børn, der spiller computer med ven-

nerne, er mindre stressede og ensomme. Nyhed på Børns

Vilkårs hjemmeside hentet d. 8 september kl. 17.15: https://

bornsvilkar.dk/nyheder/boern-der-spiller-computer-med-ven-

nerne-er-mindre-stressede-og-ensomme/

Børns Vilkår (2020b): Køn, krop og digital adfærd.

Børns Vilkår (2020c): Status 2020. Svigt af børn i Danmark.

Børns Vilkår (2019a): Viden fra Børn - Børn i hjem med

alkoholproblemer.

Børns Vilkår (2019b): At stå udenfor. Hvordan styrker vi posi-

tive fællesskaber blandt børn og unge?

Danske Handicaporganisationer (2019): Undersøgelse om

inklusion i grundskolen.

Dansk Psykolog Forening (2018): Dansk Psykologforenings

undersøgelse af PPR-ledere og PPR-psykologer. Visioner og

nuværende praksis i PPR.

Eriksen, H. F. og Hvidtfeldt, C. (2016): Indskolingselevers

trivsel og faglige kompetencer. Resultater fra Høje-Taastrup

Kommune. Rockwool Fondens Forskningsenhed.

EVA (2018): Elevernes oplevelse af skoledagen og

undervisningen.

Fisker, T. B (2020): Fra børn og fulde folk… Hvad børn selv

siger om skoleundgåelse. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift.

Det faglige vindue for anvendt psykologi.

FN’s børnekonvention. Alle børn har rettigheder. Børnerådet

L 103 af 24/04/2012. Inklusionsloven. Folketinget.

Kampmann, J. m.fl. (2017): Interview med børn. Hans

Reitzels Forlag.

Keaney, C. A. (2001): School Refusal Behavior in Youth: A Fun-

ctional Approach to Assessment and Treatment. Washington

DC: American Pshycological Association.

Kearney, C. A. (2008a): School absenteeism and school refusal

behavior un youth: A contemporary review. Clinical Psycho-

logy Review 28.

Kearney, C. A. (2008b): An interdisciplinary model of school

absenteeism in youth to inform professional practice and

public policy. Educational Psychology Review 20(3).

Klinge, L. (2016): Lærerens relationskompetence. Kendetegn,

betingelser og perspektiver. Frederikshavn. Dafolo.

KL (2019): Udsatte børn, Nøgletal:

https://www.kl.dk/me-

dia/18776/noegletal-de-udsatte-boern-og-unge-2019.pdf

Kloppenborg, H. S. & Lausten, M. (2020): Udsatte unges

inddragelse i kommunernes sagsbehandling. VIVE – Det Nati-

onale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Heyne, D. m.fl. (2018): Differentiation Between School Atten-

dance Problems: Why and How? Cognitive and Behavioral

Practice.

Iversen,

K. m.fl. (2019): Kommunernes perspektiver på cen-

trale udfordringer på børne- og ungeområdet. Kortlægning

af området for udsatte børn og unge samt børn og unge med

handicap. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd.

Jensen, E. (2011): Skolens fællesskaber: elever, lærere og

forældre. Fællesskab i skolen: udfordringer og muligheder.

Lomholt, J. J. m.fl. (2020): Children with School Absenteeism:

Comparing Risk Factors Individually and in Domains. Scandi-

navian Journal of Educational Research (under review).

Lund, G. E. (09.juni 2020a): Løsningen på at nedbrin-

ge skolefravær findes i skolen. Debatindlæg. Politiken

Skoleliv. Fundet d. 09.06.2020 https://skoleliv.dk/debat/

art7814792/L%C3%B8sningen-p%C3%A5-at-nedbringe-skole-

frav%C3%A6r-findes-i-skolen

Lund, G. E. (2020b): Skolefravær kalder på relationsudvikling

og kulturudvikling i skolen. Pædagogisk Psykologisk Tidskrift

57. årgang, 01-2020.

Lund, G. E. (2020c): Fra fravær til fremmøde via skolens fæl-

lesskaber. Aarhus Universitetsforlag. (in Press).

Løvereide, S. (2011). Forskning om skolevegring. Special-

pedagogik, årg. 4. https://utdanningsforskning.no/artikler/

forskning-om-skolevegring/ (d. 12.08.2020).

Nielsen, N. & Vigild, P.:

(2017): Retten til Uddannel-

se. Når børn med handicap ikke går i skole. Institut for

Menneskerettigheder.

Pless, M. (2019): Unges motivation I udskolingen. Motivation: i

klasseledelse, relationer didaktik. Århus. Kvan.

Rambøll (2018): Undersøgelse af hjemmeundervisning,

fravær og børn uden for undervisningstilbud. Rapport til

Undervisninsministeriet.

Rasmussen, M. m.fl. (2018): Skolebørnsundersøgelsen 2018.

Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt 11-, 13- og 15-åri-

ge skoleelever i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed.

Richardson, K. (2016): Family therapy for child and adole-

scent school refusal. Australian and New Zealand Journal of

Family Therapy.

Thastum, M. (2019): Skolefravær – udbredelser og forståelser.

Skolens fraværende børn: Årsager og indsatser. Frederiks-

havn. Dafolo.

Tideman, E. m.fl. (2011): Improving Foster Children’s School

Achievements. Promising Results from a Swedish Intensive

Study. Adoption & Fostering.

Undervisningsministeriet (2014): Elevfravær, karakterer og

overgang til/status på ungdomsuddannelsen. Af Kontor for

Analyse og Administration.

Undervisningsministeriet (2019): Inddragelse af børns per-

spektiver i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer.

VIVE (2020): Nyhed. Elever med højt skolefravær får en dår-

ligere afgangseksamen. VIVE, fundet d. 8. september 2020:

https://www.vive.dk/da/nyheder/2020/elever-med-hoejt-sko-

lefravaer-faar-en-daarligere-afgangseksamen/

Havik, T. m.fl. (2014): Parental perspectives of the role of

school factors in school refusal. Emotional & Behavioral

Difficulties.

Harvik, T. (2019): Skolefravær. At forstå og håndtere skolefra-

vær og skolevægring. Frederikshavn. Dafolo.

Knudsen, M. H. og Østergaard, S. M. (2017): Problematisk

skolefravær og skolevægring. Årsager og behandling. En

litteraturgennemgang. Metodecentret.

Tabak, I. m.fl. (2016): Needs, expectations and consequen-

Kristensen, N. m.fl. (2020). Panelanalyse af Bekymrende sko-

lefravær. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd

ces for children growing up in a family where the parent

has a mental illness. Interrnational Journal of Mental Health

Nursing.

Social og Indenrigsministeriet (2019): Socialpolitisk

redegørelse.

Side 60

Side 61

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Skolefravær set fra barnets perspektiv -

Skolens tomme stole

Kolofon

Ansvarshavende redaktør:

Signe Korsgaard

Redigering:

Marianne Bom og Rie Jerichow, Publicér

Analyseansvarlig:

Nana Riget Nielsen

Tekst og Analyse:

Nana Riget Nielsen, Line Raae Lund, Mette Flensborg Jespersen, Sofie Stage og Tina Gade Jensen

Dataindsamling:

Nana Riget Nielsen, Bente Boserup og Mia Horup Pedersen

Layout:

Lisa Torris og By Milo

Illustrationer:

Mads Ortmann

Billeder:

Jeppe Carlsen, Lars Andreas Kristiansen, Colourbox og Uncle Grey

Udgivelsesår:

2020

Side 62

Side 63

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 410: Henvendelse af 5/10-20 fra Børns Vilkår vedr. "Ny rapport om skolefravær"

Skolens tomme stole

- Skolefravær set fra barnets perspektiv

Hver eneste dag står der tomme stole rundt om i landets klasseværelser.

Nogle elever er hjemme med influenza, andre er på ferie. For andre elever

igen er der langt mere alvorlige grunde til, at de ikke kommer i skole. Typisk

er årsagerne både komplekse og sammenvævede. En pige på 12 år skriver

bl.a. til BørneTelefonen:

”Jeg har ALT for meget fravær, og jeg kan begynde og græde dagen inden, jeg

skal afsted. Jeg er heller ikke afsted i dag. Jeg ved ikke, hvad der kan få mig til at

tage afsted. Jeg havde også problemerne i 5. klasse. Vi har fået nye lærere for

5. gang inden for 3 år og på grund af, at jeg har en sygdom, kan jeg have det

svært ved idræt.”

Mere end 75.000 elever havde i skoleåret 2018/2019 et fravær på mere end

10 pct. svarende til 20 skoledage. Et højt fravær kan have alvorlige konsekven-

ser for barnets trivsel, læring og udvikling. Derfor sætter Børns Vilkår og

Egmont Fonden i fællesskab fokus på at sikre hjælp til børn med bekymrende

fravær. Med denne rapport hører vi for første gang fra de børn, der i hverda-

gen er berørt af et liv med skolefravær. Rapporten bidrager med en forbedret

forståelse af, hvornår skolefravær er bekymrende, hvilke årsager der ligger

bag skolefravær, og hvordan vi kan sikre, at opsporingen af børn og unge i

risiko for bekymrende skolefravær sker så tidligt som muligt.

Rapporten bygger på et omfattende vidensgrundlag: En spørgeskemaun-

dersøgelse blandt 1.521 elever i 5. og 8. klasse om skolefravær og trivsel,

interview med 11 børn og unge der har, eller har haft, skolefravær, 5 inter-

view med forældre til et barn med skolefravær og analyser af samtaler om

skolefravær på BørneTelefonen. Derudover præsenteres resultaterne af ny

forskning i elevfravær set over et skoleliv.

Du kan læse mere om Børns Vilkår og Egmont Fondens arbejde på

www.bornsvilkar.dk og www.egmontfonden.dk

Side 64