Fra:
Tina Gade Jensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
5. oktober 2020 10:26
Til:
Linda Kubasiak Johansen <[email protected]>
Emne:
Ny rapport om skolefravær fra Børns Vilkår
Kære Linda Johansen
Børns Vilkår udgiver i dag sammen med Egmont Fonden en rapport om skolefravær i folkeskolen.
Barnets perspektiv er i centrum for rapporten, som bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.521
elever i 5. og 8. klasse, ny forskning fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, og 11
kvalitative interviews med børn, der har erfaring med højt og længerevarende skolefravær.
Rapporten
kommer blandt andet ind på følgende emner:
Tidlig opsporing er vigtig
Skolefravær udvikler sig ofte gradvist over flere år. Nye tal i rapporten viser, at elever med et fravær på
over 10 procent i udskolingen også har haft et højere gennemsnitligt fravær i indskolingen.
Flere af de børn, der har højt skolefravær i udskolingen, vil allerede i de mindste klasser have udvist tegn på
mistrivsel, som enten ikke er blevet opdaget, eller som er blevet registreret som sygefravær.
Mistrivsel forveksles med fysisk sygdom
Mistrivsel kan nemlig komme til udtryk gennem fysiske symptomer såsom hovedpine eller ondt i maven,
som potentielt kan skygge for dybereliggende årsager. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse, som Børns
Vilkår har lavet blandt 1.521 børn i 5. og 8. klasse, har 48 procent af eleverne med højt månedligt fravær
mindst ét dagligt fysisk symptom på mistrivsel.
Der er altid noget bag fravær
–
det er ikke pjæk
Årsagerne til fravær er komplekse. Derfor bør man ifølge rapporten fokusere på både
mængden
af
fravær,
mønstrene
i fraværet og barnets
generelle adfærd og trivsel,
når man skal identificere børn,
der er i risiko for at udvikle bekymrende skolefravær. Selv små ændringer i et barns fremmøde -
som regelmæssigt at komme for sent i skole eller udeblive fra bestemte fag - kan være et indledende
signal om, at et barn har det svært.
Børn bliver ikke altid inddraget
Når skolefraværet først har bidt sig fast, er der ifølge rapporten stor forskel på den hjælp, børnene
og deres familier møder.
Nogle familier oplever mange pauser og slip mellem de forskellige indsatser, og en del børn savner,
at kammerater eller lærere rækker mere ud. Flere fortæller også, at de ikke bliver spurgt til deres
ønsker og ikke deltager i møder med skolen.