Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 405
Offentligt
2255643_0001.png
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K
Til myndigheder og organisationer på vedlagte
høringsliste
20. august 2020
J.nr. 2018 - 489
Høring over udkast til forslag til lov om MitID og NemLog-in
Digitaliseringsstyrelsen skal hermed anmode om eventuelle bemærkninger til ved-
lagte udkast til lovforslag om MitID og NemLog-in.
Formålet med lovforslaget er at regulere den fortsatte udvikling af den offentlige
danske digitale infrastruktur, idet det nuværende NemID bliver til MitID, og
NemLog-in udvikles i en ny version. Lovforslaget sikrer en klar lovgivningsmæs-
sig ramme for ansvar og rettigheder i forhold til de nye løsninger og regulerer ud-
budspligten for ordregivende myndigheder. Det fastslås ved loven, at det er en
myndighedsopgave og et myndighedsansvar at sikre udstedelse af MitID. Lov-
forslaget vil understøtte en sammenhængende digital offentlig sektor.
Det skal fremhæves, at det med lovforslaget følger, at finansministeren kan fast-
sætte yderligere regler om tilrådighedsstillelse og anvendelse af løsningerne for of-
fentlige myndigheder og offentligretlige organer.
Endelig skal det fremhæves, at det med lovforslaget følger, at finansministeren
kan fastsætte nærmere regler, som skal sikre borgernes rettigheder i relation til de
to infrastrukturløsninger, MitID og NemLog-in. Det er hensigten, at de borgerret-
tede regler skal fastsættes i én samlet bekendtgørelse. Det sker af hensyn til, at pri-
vatpersoner og erhvervsbrugere kan få et gennemsigtigt og samlet overblik over
de regler og forhold, som retter sig mod dem.
Digitaliseringsstyrelsen skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til
lovudkastet senest den 17. september 2020.
Eventuelle bemærkningerne bedes sendt til [email protected] med kopi til
[email protected] og [email protected].
Vedlagt er høringsliste med fortegnelse over hørte myndigheder og organisationer
mv.
Digitaliseringsstyrelsen · Landgreven 4 · Postboks 2193 · 1017 København K · 3392 5200 · www.digst.dk
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 405: Lovudkast: Høring over udkast til forslag til lov om MitID og NemLog-in, fra finansministeren
2255643_0002.png
Side 2 af 2
Høringssvarene vil ved fremsættelsen af lovforslaget blive offentliggjort på Hø-
ringsportalen. Ved afgivelse af høringssvar samtykker høringsparten til, at ved-
kommendes høringssvar, kontaktoplysninger og navn offentliggøres på Hørings-
portalen.
Offentlige myndigheder bedes i forbindelse med denne høring oplyse til Digitali-
seringsstyrelsen, hvilke gældende love på deres respektive område, der indeholder
ordet NemID, da NemID bliver til MitID. Disse love vil kunne ændres i Lov om
MitID og NemLog-in.
Derudover medfører lovforslaget, at Digital Signatur overgår fra at være en kom-
ponent i NemID til at blive et serviceområde i NemLog-in. En formulering som
fx
”… skal ske elektronisk med digital signatur/NemID”
vil således fremadrettet være
misvisende. Digitaliseringsstyrelsen opfordrer offentlige myndigheder til at kon-
takte styrelsen, såfremt de har lignende eksempler i gældende lovgivning på deres
respektive område.
Med venlig hilsen
Anne Sofie B. Severinsen