Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 4
Offentligt
2082800_0001.png
Doktorvejen 2, Byrum
9940 Læsø
Tlf: 9621 3000
[email protected]
www.laesoe.dk
Side 1 af 2
Den: 02-10-2019
Sagsnr.: 00.30.00-G01-3-19
Sagsbehandler: Peter Pietras
Direkte telefon:+45 51160830
Til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Vedrørende Læsøs kamp for at få Ø-samfundet til at overleve økonomisk.
Hvorfor søger vi foretræde?
Læsøs Kommunalbestyrelse henvender sig til Social- og Indenrigsudvalget for at få hjælp
til at få økonomien til at hænge sammen, indtil der er gennemført en udligningsreform.
Kommunen mangler ud over sine indtægter ca. 30 mio. kr. årligt til, at kunne drive Ø-kom-
munen, således at ældre- og socialservicen er på et lovpligtigt niveau og uden at læsøs
natur og kommunale bygninger forfalder i urimelig grad. Læsø er meget ked af - at vi sid-
ste år og nu igen i år - er nødsaget til at bede om hjælp. Vi vil helst kunne klare os selv,
for de midler vi har, men vi må desværre erkende, at det ikke holder længere. Vores likvi-
ditet er nu så lav, at vi inden årets udgang kommer under administration, og vi har ikke
kunne fremlægge et budget i balance for 2020.
Hvad gør vi selv for at løse problemet?
Den kommunale udligning kombineret med de kommunale skatter er som nævnt ikke til-
strækkelig til at stå mål med udgiftspresset, på trods af at kommunen har taget hårdt fat
på at gennemføre besparelser. Vi har på øen nu centraliseret sådan, at der kun er: et ple-
jehjem, en skole, et børnehus, en forvaltning etc. Kommunen er pt. også ved at ned-
lægge sit færgeselskab og sammenlægge færgeadministrationen med den kommunale
administration. Kommunen har i de senere år også lagt alle opgaver til Frederikshavn, der
er kunne være forbundet med stordriftsfordele. Der er dog grænser for hvilke fordele der
kan høstes i samarbejdet med andre kommuner, da Læsø i sejltid er Danmarks aller mest
isolerede Ø-kommune. På trods af sparetiltagene, så hænger økonomien desværre sta-
dig ikke sammen.
Hvad er årsagen til den vanskelige situation?
Læsøs demografi kendetegnes ved:
1. Danmarks suverænt ældste befolkning - højeste gennemsnitsalder på 53,6 år - ca. 50% af
befolkningen er over 60 år. På landsplan er det ca. 25%
2. Læsø er blandt de 3 kommuner, der har Danmarks absolut laveste gennemsnitsindkomst
pr. indbygger. Borgerne er blandt Danmarks fattigste, og de er socialt- samt sundheds-
mæssigt relativt dårligt stillede
3. et af landets hurtigst voksende antal udgiftskrævende ældre over 80 år
4. et hastigt faldende antal erhvervsaktive (faldet er på ca. 20% over de seneste 7 år)
5. antallet af børn under 16 år stiger svagt (udgifter til daginstitution og skole falder ikke.)
6. Læsøs ca. 1.800 borgere er ca. det halve af den næstmindste kommune, hvorfor en enkelt
dyr personsag rammer budgettet forholdsmæssigt hårdere.
7. Læsø har service- og infrastrukturudgifter til ca.19.000 samtidige sommerhusbeboere. Be-
folkningen er under 1/10 af sommerhusbeboerne og øen bærer byrden i over 1/10 af året.
Infrastrukturen er mere end dobbelt så stor, som hvad Læsøs faste befolkning anvender.
8. Danmarks klart dårligste forsørgerbrøk = 104 i 2019 og ca. 123 i 2029 (VIVE´s fremskriv-
ning)
Åbningstider (for personlig henvendelse):
Mandage:
13.00 - 17.00
Onsdage:
10.00 - 14.00
Uden for åbningstiden:
henvises til direkte numre på www.laesoe.dk
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 4: Henvendelse af 2/10-19 fra Læsø Kommune om udligningsreformen (anmodning om foretræde for udvalget)
2082800_0002.png
Doktorvejen 2, Byrum
9940 Læsø
Tlf: 9621 3000
[email protected]
www.laesoe.dk
Side 2 af 2
Hvad ønsker Læsø, at opnå med et foretræde?
Læsø vil helst have en kommunal udligningsreform, der gør vores økonomi bæredygtig,
på trods af, at vi har Danmarks mest afvigende demografi og at vi er Danmarks mest iso-
lerede Ø-kommune. Vi ønsker et form for tillæg til en udligningsreform såfremt reformen
ikke tager højde for vores særlige forhold.
Vi kan imidlertid ikke klare os indtil, der på sigt kommer en udligningsreform. Derfor øn-
sker vi, at vi får tilført ca. 30 mio. kr. ekstra pr. år indtil en for os børedygtig udligningsre-
form er indført. Dette kunne ske enten som det er tilfældet nu på finansloven, eller ved at
der etableres et Udviklingspartnerskab med Social- og Indenrigsministeriet i stil med det
som Langeland har haft. Det økonomiske indhold heraf kunne være 30 mio. kr. hvert år i
4 år.
På Læsø Kommunalbestyrelses vegne
Borgmester Karsten Nielsen.
Åbningstider (for personlig henvendelse):
Mandage:
13.00 - 17.00
Onsdage:
10.00 - 14.00
Uden for åbningstiden:
henvises til direkte numre på www.laesoe.dk