Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 399
Offentligt
2254331_0001.png
SKR nr 966 af
/09/ 0 0 Gældende
Udskriftsdato: 0. septe ber 0 0
Senere ændringer til forskriften
I ge
Mi isteriu :
Social- og I de rigs i isteriet
Jour al u
er: Social- og I de rigs i ., j. r. 2020- 0
Skrivelse om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vederlag,
diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv (ændring af regler om
ophør af vederlag ved fravær)
1. Indledning
Social- og Indenrigsministeriet har udstedt bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vederlag,
diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv.
Formålet med dette notat er at vejlede om indholdet af de ændrede regler. De væsentligste ændringer er
følgende:
Vederlag ophører efter 1 måneds mod før 3 måneders fravær
Når et medlem af regionsrådet af andre grunde end helbredstilstand m.v. i en uafbrudt periode på én må‐
ned ikke har varetaget sit hverv, ophører vederlaget ved næste månedsskifte. Det er en ændring fra tidlige‐
re tre måneder.
Når stedfortræderen indkaldes i mere end 7 dage, får kun stedfortræderen vederlag
Når et medlem af regionsrådet er fraværende af andre grunde end helbredstilstand m.v., har vedkommen‐
de ikke ret til vederlag, hvis der er indkaldt stedfortræder i mere end syv dage. Kun stedfortræderen får
vederlag. Dette er en ny ophørsgrund i forhold til tidligere.
Dokumentationskrav ved fravær på grund af helbredstilstand m.v.
Ved fravær på grund af helbredstilstand m.v. stilles som noget nyt krav om dokumentation for at bevare
retten til vederlag i indtil 9 måneder. Det kan for eksempel være en lægeerklæring.
Rent teknisk er den hidtidige bestemmelse om ophør af vederlag i bekendtgørelsens § 26 nu delt op i fem
selvstændige paragraffer, således at ophørsreglerne er fastsat i bekendtgørelsens §§ 26-26 d. Dette skyldes
et hensyn til en klarere sondring mellem de forskellige dele af ophørsregelsættet.
Nedenfor gives en oversigt over sammenhængen mellem de nye og de hidtidige regler:
Ny regel
Forholdet til hidtidige regler
1
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 399: Orientering om ændring af reglerne om vederlag ved fravær for kommunal- og regionalpolitikere, fra social- og indenrigsministeren
2254331_0002.png
§ 26, stk. 1
§ 26, stk. 2
§ 26 a, stk. 1
§ 26 a, stk. 2
§ 26 a, stk. 3, 1. pkt.
§ 26 a, stk. 3, 2.-6. pkt.
§ 26 b
§ 26 c
§ 26 d
Videreførelse af den del af den tidligere § 26, stk. 1,
der regulerede vederlag ved et medlems fratræden
fra det enkelte hverv.
Videreførelse af den tidligere § 26, stk. 4
Ændring af den del af den tidligere § 26, stk. 1, der
regulerede ophør af vederlag, når et medlem i en
uafbrudt periode på 3 måneder ikke har varetaget
dette.
Ny regel
Videreførelse af den tidligere § 26, stk. 2
Ny regel
Videreførelse af den tidligere § 26, stk. 3
Ny regel
Ny regel
Der er i forbindelse med affattelsen af ændringsbekendtgørelsen foretaget mindre regeltekniske justerin‐
ger af nogle af de videreførte bestemmelser.
Notatet redegør som udgangspunkt alene for indholdet af de regler, som er ændret indholdsmæssigt med
den nye bekendtgørelse, jf. ovenfor. Det er dog af hensyn til en sammenhængende fremstilling fundet
hensigtsmæssigt i et vist omfang også at omtale regler, der ikke er ændret ved den seneste bekendtgørelse.
Blandt andet er der medtaget et kort baggrundsafsnit om mødepligt, lovligt forfald og stedfortræderind‐
kaldelse nedenfor.
Der henvises herudover, for så vidt angår de regler, der ikke er ændret indholdsmæssigt, til den gældende
vejledning nr. 9016 af 7. januar 2019 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale
hverv.
2. Baggrund om mødepligt, lovligt forfald og stedfortræderindkaldelse
2.1. Mødepligt
Enhver, der er opstillet som kandidat og vælges som medlem af et regionsråd, er som udgangspunkt for‐
pligtet til at modtage valget som regionsrådsmedlem, jf. forudsætningsvis § 92, stk. 1, og § 103, stk. 1, i
lov om kommunale og regionale valg.
Selv om man har pligt til at varetage hvervet, kan den valgte anmode om at blive helt fritaget fra hvervet,
hvis vedkommende på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger el‐
ler lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget, jf. § 103, stk. 2, i lov om kommunale og regionale
valg.
Hvervet som regionsrådspolitiker udøves navnlig gennem deltagelse i regionsråds- og udvalgsmøder. I
praksis medfører pligten til at varetage hvervet således først og fremmest, at regionsrådsmedlemmer har
pligt til at deltage i møder, som afholdes i regionsrådet og de udvalg, hvoraf den pågældende er medlem.
Mødepligten omfatter også seminarer omfattet af regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 9 a i lov om kommuner‐
nes styrelse samt revisionens forelæggelse af beretninger efter regionslovens § 29, jf. § 42 c i lov om
kommunernes styrelse.
2.2. Lovligt forfald og stedfortræderindkaldelse
2
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 399: Orientering om ændring af reglerne om vederlag ved fravær for kommunal- og regionalpolitikere, fra social- og indenrigsministeren
Selvom der er mødepligt, kan et medlem godt have lovligt forfald. Det følger ikke af lovgivningen, at
regionsrådsmedlemmer har en ubetinget pligt til at lade arbejdet i regionsrådet komme i første række.
Hverken mødepligten eller spørgsmålet om, hvornår der foreligger lovligt forfald, er direkte beskrevet i
loven. Regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse om stedfortræderindkal‐
delse nævner dog en række omstændigheder, der kan begrunde, at et medlem har lovligt forfald.
Lovligt forfald antages herefter i hvert fald at foreligge, hvis et medlem er forhindret i at møde på grund
af sin helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger
eller lignende.
Alvorlig sygdom hos medlemmets barn, ægtefælle eller anden nærtstående kan også være forhindringer,
der kan begrunde bortfald af mødepligten, jf. ordet ”helbredstilstand”.
Ved ”forretninger” forstås i bestemmelsen forhindring som følge af et ansættelsesforhold eller som følge
af vedkommendes varetagelse af sit erhverv som selvstændig. Det bemærkes i den forbindelse, at hvervet
som medlem af regionsrådet er et fritidshverv.
De anførte forfaldsgrunde, der kan begrunde stedfortræderindkaldelse, er ikke udtømmende, jf. ordene
”eller lignende” i regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Bestemmel‐
sen åbner således op for, at andre hindringer for medlemmets varetagelse af hvervet kan anses for lovligt
forfald. I praksis er det f.eks. antaget, at fravær på grund af studier eller ferie, der hindrer medlemmet i at
varetage hvervet som regionsrådsmedlem, kan anses for at være lovligt forfald. Også deltagelse i aktivite‐
ter som led i valgkamp for at blive valgt som medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet kan efter
omstændighederne udgøre lovligt forfald.
Lovligt forfald foreligger kun, når medlemmet af en lovlig forfaldsgrund er
forhindret
i at varetage sit
fritidshverv som regionsrådsmedlem. Derfor er eksempelvis ferie, medlemmet afholder i sit hjem, ikke i
sig selv en lovlig forfaldsgrund. Men et medlem, der afholder ferie i sit hjem, kan naturligvis være lovligt
forhindret i at varetage sit hverv af en anden grund. Aktiviteter som led i en valgkamp skal også forhindre
medlemmet i at varetage sit hverv for, at det kan udgøre en lovlig forfaldsgrund.
Regionsrådsmedlemmer har således ikke en almindelig adgang til at holde orlov uden grund. Der skal de‐
rimod foreligge en lovligt begrundet forhindring for varetagelsen af medlemmets samlede regionale
hverv.
Hvervet skal i forbindelse med spørgsmålet om lovligt forfald ses som et samlet hverv. Man kan derfor
ikke i en periode have lovligt forfald fra alene en del af sit regionale hverv. Der kan naturligvis foreligge
lovligt forfald til f.eks. et enkelt udvalgsmøde. Dette kan imidlertid ikke give anledning til indkaldelse af
stedfortræder i regionsrådet. Der kan heller ikke indkaldes stedfortræder i regionsrådet i en periode, hvor
et medlem, der ikke møder i regionsrådet, fortsat møder i det eller de udvalg, vedkommende er medlem
af, idet der ikke ligger en forhindring for medlemmets varetagelse af de samlede regionale hverv (absolut
forhindring). Dette gælder uanset forfaldsgrunden.
Vejledning om det politiske arbejde i kommunalbestyrelse og udvalg, december 2017, indeholder i kapitel
7.1.2. mere om de lovlige forfaldsgrunde, der også gælder for arbejdet i regionsrådene.
Når regionsrådsformanden efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse
har indkaldt stedfortræderen til møde i regionsrådet, tager regionsrådet på mødet stilling til, om betingel‐
serne for stedfortræderens indtræden er til stede, jf. regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 4, i lov om
kommunernes styrelse. Regionsrådet skal bl.a. tage stilling til, om der foreligger lovligt forfald.
3
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 399: Orientering om ændring af reglerne om vederlag ved fravær for kommunal- og regionalpolitikere, fra social- og indenrigsministeren
Generelt vil medlemmets egne tilkendegivelser ofte udgøre den overvejende del af grundlaget for vurde‐
ringen af, om der foreligger lovligt forfald. Regionsrådet kan indhente supplerende oplysninger og må an‐
tages at være forpligtet hertil, såfremt vedkommende medlems oplysninger er uklare eller i øvrigt giver
anledning til tvivl. Hvis medlemmet blot udebliver eller ikke oplyser en lovlig forfaldsgrund, vil der ikke
foreligge lovligt forfald.
Regionsrådet kan i tilfælde, hvor det i forvejen vides, at et medlem vil have lovligt forfald, på forhånd i et
møde godkende stedfortræderens indtræden i regionsrådet pr. datoen for forfaldets begyndelse. Dette for‐
udsætter dog, at der er et regionsrådsmøde i fraværsperioden, som stedfortræderen kan indkaldes til.
Regionsrådets afgørelse om indkaldelse af stedfortræder er en retligt afgørelse, der kan prøves af den re‐
gionale tilsynsmyndighed (Ankestyrelsen).
Se afsnit 3.2 om reglen om, at medlemmets vederlag ophører, når medlemmets stedfortræder indkaldes i
regionsrådet i mere end 7 dage.
3. Fravær af andre grunde end helbredstilstand m.v.
3.1. Vederlag ophører efter 1 måneds mod før 3 måneders fravær
Følgende fremgår af bekendtgørelsens § 26 a, stk. 1, 1. og 2. pkt.:
Ӥ
26 a.
Vederlag efter §§ 2, 3, 8, 9, 12 og 14 samt § 15, stk. 1, ophører med udgangen af den kalender‐
måned, hvor den pågældende i en uafbrudt periode på 1 måned ikke har varetaget det pågældende hverv,
indtil medlemmet på ny varetager hvervet, jf. dog stk. 2 og 3. Er der i juli måned ingen møder i regionsrå‐
det, medregnes denne måned ikke i den i 1. pkt. nævnte periode. ”
Efter bekendtgørelsens § 26 a, stk. 1, ophører vederlaget til et regionsrådsmedlem med udgangen af den
måned, hvor den pågældende i en uafbrudt periode på 1 måned ikke har varetaget hvervet. Vederlaget op‐
hører, indtil medlemmet på ny varetager hvervet. Hvis der er indkaldt stedfortræder efter reglerne herom,
kan vederlaget dog ophøre tidligere, jf. § 26 a, stk. 2.
Ophørsreglen i § 26 a, stk. 1, gælder uanset årsagen til forfaldet, når der bortses fra de i § 26 a, stk. 3,
nævnte tilfælde, hvor der er ret til vederlag i indtil 9 måneder. § 26 a, stk. 1, gælder således uanset, om et
medlem har lovligt forfald eller ulovligt fravær, jf. afsnit 2.2. § 26 a, stk. 1, gælder derfor også, hvis et
medlem har lovligt forfald som følge af helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, men der endnu
ikke er indkaldt en stedfortræder efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes
styrelse. Se afsnit 4.1.
Vurderingen af, om vederlag skal ophøre, skal foretages i forhold til hvert enkelt vederlag for sig. Vurde‐
ringen skal således foretages både i forhold til det faste vederlag som regionsrådsmedlem og i forhold til
eventuelle yderligere vederlag i form af vederlag som medlem af forretningsudvalget, vederlag som med‐
lem af og formand for særlige udvalg, vederlag som næstformand for regionsrådet og i en region med
udvalgsstyre vederlag som udvalgsmedlem og udvalgsformand samt i forhold til vederlaget som regions‐
rådsformand. Tillægsvederlaget, jf. ophørsreglen i § 26 b, knytter sig til det faste vederlag.
Da vederlagene for varetagelse af de enkelte – selvstændigt vederlagte – hverv kan ophøre hver for sig,
kan eksempelvis vederlaget som udvalgsmedlem ophøre ved månedens udgang, hvis medlemmet i en uaf‐
brudt periode på 1 måned ikke har varetaget sit udvalgshverv, uden at det behøver at få indflydelse på det
faste vederlag som regionsrådsmedlem, såfremt vedkommende i øvrigt deltager i regionsrådsmøderne.
Perioden på 1 måneds uafbrudt fravær gælder alene fravær i den indeværende funktionsperiode.
4
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 399: Orientering om ændring af reglerne om vederlag ved fravær for kommunal- og regionalpolitikere, fra social- og indenrigsministeren
Eftersom hvervet som regionsrådsmedlem ikke er et fuldtidshverv, men hovedsageligt udøves gennem
deltagelse i møder, og da fraværet skal konstateres, vil en vurdering af fraværets længde navnlig basere
sig på medlemmets mødedeltagelse.
Det indebærer i praksis – ved lovligt forfald såvel som eventuelt ulovligt fravær – at et-månedsperioden i
§ 26 a, stk. 1, 1. pkt., begynder at løbe ved fravær fra møder, hvortil der er mødepligt.
Eksempel:
Hvis et medlem er fraværende fra alle sine regionale hverv fra den 15. april, hvor der er regionsrådsmø‐
de, og det konstateres, at medlemmet har været fraværende uafbrudt til og med den 15. maj, hvor der
også er regionsrådsmøde, vil medlemmets fulde vederlag ophøre fra den 1. juni, hvis medlemmet fortsat
er fraværende.
Tilsvarende gælder for et medlems udvalgsvederlag, at hvis et medlem er fraværende fra et udvalgsmøde
den 15. april, og medlemmet også er fraværende ved næstkommende udvalgsmøde den 15. maj, ophører
medlemmets udvalgsvederlag fra den 1. juni, hvis medlemmet ikke forinden har genoptaget sit udvalgs‐
hverv.
Fravær fra en aktivitet, hvortil der ikke er mødepligt, f.eks. et borgermøde, kan ikke aktivere et-måneds-
reglen i § 26 a, stk. 1, 1. pkt.
Det skal konstateres, at et medlem ikke har varetaget sit hverv i en uafbrudt periode på en måned, førend
medlemmet mister sit vederlag efter § 26 a, stk. 1, 1. pkt.
Det forhold, at et medlem udebliver fra et enkelt møde, vil således ikke i sig selv medføre, at vederlaget
ophører, eftersom det ikke herved kan konstateres, at medlemmet i en uafbrudt periode på en måned ikke
har varetaget sit hverv.
Eksempel:
Et medlem deltager i udvalgsmøde den 12. marts. Medlemmet er herefter fraværende fra et udvalgsmøde
den 15. april. Medlemmet deltager i næste udvalgsmøde den 20. maj. Medlemmets vederlag ophører ikke,
eftersom det ikke er konstateret, at medlemmet i en uafbrudt periode på en måned ikke har varetaget sit
hverv.
Det forhold, at der i en måned ikke afholdes møde i regionsrådet eller udvalget, medfører ligeledes ikke i
sig selv, at medlemmets vederlag ophører ved månedens udgang.
Eksempel:
Et medlem er første gang fraværende fra et udvalgsmøde den 15. februar, hvor 1-måneds-fristen således
regnes fra. Et udvalgsmøde, som var planlagt til den 20. marts aflyses. Medlemmet er herefter fraværende
ved næstkommende udvalgsmøde den 15. april. Da fravær i en uafbrudt periode på 1 måned først konsta‐
teres den 15. april, ophører medlemmets udvalgsvederlag fra den 1. maj, hvis medlemmet fortsat er fra‐
værende.
Det forudsættes i eksemplet, at der ikke foreligger oplysninger om, at medlemmet på anden måde har va‐
retaget hvervet i fraværsperioden, jf. nedenfor.
Vederlaget ophører, indtil medlemmet på ny varetager hvervet. Medlemmets oplysninger om, hvornår
medlemmet igen varetager sit hverv, vil som udgangspunkt kunne lægges til grund.
5
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 399: Orientering om ændring af reglerne om vederlag ved fravær for kommunal- og regionalpolitikere, fra social- og indenrigsministeren
Hvis et medlem har oplyst om en bestemt fraværsperiode, f.eks. på grund af en forretningsrejse eller ud‐
stationering, vil sådanne oplysninger således normalt kunne lægges til grund.
Hvis medlemmet har oplyst at være tilbage, men på trods heraf ikke deltager i det førstkommende møde,
vil fraværsperioden som udgangspunkt skulle anses for at fortsætte, medmindre der foreligger oplysninger
om, at medlemmet på anden måde har varetaget hvervet på ny, f.eks. ved deltagelse i et borgermøde eller
andre aktiviteter som led i det pågældende hverv.
Eksempel:
Et medlem er fraværende fra et udvalgsmøde den 15. april på grund af forretningsrejse. Medlemmet har
oplyst at være tilbage fra den 1. maj, men deltager ikke i førstkommende udvalgsmøde den 20. maj. Hvis
der ikke foreligger oplysninger om, at medlemmet på anden måde har varetaget hvervet på ny, f.eks. ved
deltagelse i et borgermøde i sin egenskab af medlem af det pågældende udvalg, må fraværsperioden an‐
ses for at være fortsat. Medlemmets udvalgsvederlag ophører fra den 1. juni, hvis medlemmet fortsat er
fraværende.
Hvis der ikke foreligger oplysninger om en bestemt fraværsperiode, vil medlemmet i hvert fald kunne an‐
ses for igen at varetage sit hverv fra førstkommende møde, hvor det konstateres, at medlemmet deltager.
Da vederlag for medlemskab af regionsrådet ydes for funktionen som sådan, vil der ved vurderingen af,
om varetagelsen af hvervet er genoptaget, imidlertid efter omstændighederne som nævnt også kunne læg‐
ges vægt på, at et medlem har deltaget i f.eks. et borgermøde, eller en anden aktivitet som led i det pågæl‐
dende hverv.
Hvis et medlems vederlag er ophørt, og medlemmet genoptager varetagelsen af sit hverv midt i en måned,
ydes medlemmet forholdsmæssigt vederlag for den sidste del af den pågældende måned.
Bestemmelsen i § 26 a, stk. 1, vil få mindre betydning i de regioner, som i styrelsesvedtægten har truffet
bestemmelse om at indkalde stedfortræderen ved et kortere forventet lovligt forfald end 1 måned. I sådan‐
ne regioner vil bestemmelsen i § 26 a, stk. 2, således normalt betyde, at vederlaget ophører på et tidligere
tidspunkt, jf. afsnit 3.2 nedenfor.
Af hensyn til at undgå usikkerhed om, hvorvidt et medlem har varetaget eller ikke varetaget sit hverv i en
ofte mødefri periode om sommeren, er det udtrykkeligt fastsat i § 26 a, stk. 1, 2. pkt., at hvis der i juli
måned ikke er møder i regionsrådet, medregnes denne måned ikke i længden af fraværet efter 1. pkt. for
nogen af hvervene.
Et regionsrådsmedlem anses således ikke for fraværende fra nogen af sine regionale hverv i juli måned,
hvis der i denne måned ikke er møder i regionsrådet. Dette gælder, uanset om der måtte blive afholdt mø‐
de eller møder i udvalg, som regionsrådsmedlemmet er medlem af, eller andre aktiviteter som led i det
regionale hverv, og medlemmet ikke deltager heri.
3.2. Når stedfortræderen indtræder i regionsrådet i mere end 7 dage, får kun stedfortræderen vederlag
Følgende fremgår af bekendtgørelsens § 26 a, stk. 2:
Ӥ
26 a.
[…]
Stk. 2.
Når en stedfortræder for et medlem indtræder i regionsrådet for en periode af mere end 7 dage,
ophører alle medlemmets vederlag, som er nævnt i stk. 1, indtil medlemmet genindtræder i regionsrådet,
jf. dog stk. 3. 1. pkt. gælder uanset, at vederlagene ikke er ophørt efter stk. 1. ”
6
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 399: Orientering om ændring af reglerne om vederlag ved fravær for kommunal- og regionalpolitikere, fra social- og indenrigsministeren
Efter bekendtgørelsens § 26 a, stk. 2, ophører vederlaget til et regionsrådsmedlem, når en stedfortræder
for medlemmet indtræder i regionsrådet for en periode af mere end 7 dage. Medlemmet får på ny ret til
vederlag, når medlemmet genindtræder i regionsrådet.
§ 26 a, stk. 2, finder alene anvendelse, når der er indkaldt en stedfortræder i regionsrådet. Bestemmelsen
omhandler ikke den situation, hvor et regionsrådsmedlem midlertidigt indtræder i et udvalg efter region‐
slovens § 15, stk. 3, jf. § 28, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, for at varetage et fraværende med‐
lems udvalgshverv, hvis der (endnu) ikke er indkaldt en stedfortræder i regionsrådet.
Retten til vederlag ophører ikke, hvis stedfortræderen alene indkaldes til at deltage i et enkelt møde i regi‐
onsrådet, eller hvis indkaldelsen i øvrigt sker for syv dage eller mindre.
Hvis der er indkaldt stedfortræder for mere end syv dage, ophører det fraværende medlems vederlag fra
første dag af den periode, for hvilken stedfortræderen er indtrådt, således at det alene er stedfortræderen,
der modtager vederlag for varetagelsen af hvervet i perioden.
Reglen gælder, uanset at vederlaget endnu ikke er ophørt efter et-måneds-reglen i § 26 a, stk. 1, 1. pkt.
Måtte vederlaget allerede være ophørt efter § 26 a, stk. 1, 1. pkt., får reglen derimod ingen selvstændig
virkning i det konkrete tilfælde.
Efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse har regionsrådsfor‐
manden pligt til at indkalde stedfortræderen for et medlem, der har lovligt forfald fra sine regionale hverv,
når dette må forventes at vare mindst en måned. Efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt., i
lov om kommunernes styrelse kan regionsrådet i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om, at regions‐
rådsformanden skal indkalde stedfortræderen ved lovligt forfald af kortere varighed. Det kan således føl‐
ge af regionens styrelsesvedtægt, at stedfortræder skal indkaldes ved ethvert lovligt forfald, uanset varig‐
hed. Se ovenfor afsnit 2.2 om lovligt forfald og regionsrådets beslutning om indkaldelse af stedfortræder.
Det er muligt for et medlem at oplyse om planlagt fravær på forhånd med det formål, at regionsrådet på et
regionsrådsmøde forud for fraværsperiodens begyndelse beslutter, at stedfortræderen skal indtræde straks
fra fraværsperiodens begyndelse – og ikke først ved det første regionsrådsmøde i fraværsperioden. Dette
forudsætter dog, at der også er et regionsrådsmøde i fraværsperioden, som stedfortræderen kan indkaldes
til. I et sådant tilfælde vil det fraværende medlems vederlag ophøre ved fraværsperiodens begyndelse,
hvor stedfortræderen indtræder i medlemmets sted.
Eksempel:
Et medlem oplyser forud for et regionsrådsmøde den 2. april at være fraværende fra alle sine regionale
hverv fra den 15. april og indtil den 15. maj, herunder fra et regionsrådsmøde den 2. maj. Regionsrådet
beslutter på sit møde den 2. april at indkalde stedfortræderen for den angivne fraværsperiode. Det fravæ‐
rende medlems fulde vederlag ophører for perioden fra 15. april til 15. maj, idet stedfortræderen således
indtræder for denne periode.
Har medlemmet ikke oplyst om et kommende fravær, således at regionsrådet på et møde forud for fravær‐
speriodens begyndelse har kunnet træffe beslutning om stedfortræderindkaldelse fra periodens begyndel‐
se, ophører vederlaget på det tidspunkt i fraværsperioden, hvor stedfortræderen indtræder. Det vil sige fra
det første regionsrådsmøde i fraværsperioden, forudsat at stedfortræderen i øvrigt indtræder for mere end
7 dage.
Eksempel:
7
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 399: Orientering om ændring af reglerne om vederlag ved fravær for kommunal- og regionalpolitikere, fra social- og indenrigsministeren
Et medlem oplyser den 10. april at være fraværende fra alle sine regionale hverv fra den 15. april til den
15. maj, herunder fra det førstkommende regionsrådsmøde den 2. maj. Regionsrådet kan på mødet den 2.
maj træffe beslutning om stedfortræderindkaldelse fra 2.-15. maj, såfremt det følger af regionens styrel‐
sesvedtægt, at stedfortræder skal indkaldes ved ethvert lovligt forfald, uanset varighed. Det fraværende
medlems fulde vederlag ophører i så fald for perioden fra 2.-15. maj, idet stedfortræderen således indtræ‐
der for denne periode.
Efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse træffer regionsrådet be‐
slutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede. Stedfortræderen kan ikke
anses for indtrådt i regionsrådet, før der foreligger en regionsrådsbeslutning herom. Det er endvidere altid
en betingelse for at indkalde stedfortræderen i regionsrådet, at der er et regionsrådsmøde i fraværsperio‐
den. Se ovenfor.
Reglen om, at medlemmets vederlag ophører, når stedfortræder indtræder i regionsrådet for mere end 7
dage, vil i de regioner, hvor der i overensstemmelse med lovens udgangspunkt alene indkaldes stedfortræ‐
der ved lovligt forfald af en forventet varighed af mindst en måned, kun få betydning ved fravær af
mindst en sådan forventet varighed. I sådanne tilfælde vil reglen få virkning, uanset hvor længe stedfor‐
træderen rent faktisk er indtrådt, blot det er mere end 7 dage.
Reglen vil ikke få betydning i tilfælde, hvor medlemmets fravær ikke er lovligt, fordi der i disse tilfælde
ikke kan indkaldes stedfortræder. Se ovenfor afsnit 2.2. Her gælder § 26 a, stk. 1.
Når medlemmet på ny kan varetage sine regionale hverv, genindtræder medlemmet i regionsrådet, og
stedfortræderen udtræder, jf. regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.
Medlemmets vederlag genoptages fra dette tidspunkt, og stedfortræderens vederlag ophører samtidig.
Hvis medlemmet genoptager sit hverv midt i en måned, ydes medlemmets vederlag forholdsmæssigt for
den sidste del af den pågældende måned, og stedfortræderen udbetales tilsvarende forholdsmæssigt veder‐
lag for den første del af måneden.
En stedfortræders eventuelle fortrængning af en anden stedfortræder i medlemmets fraværsperiode er
uden betydning for ophør af medlemmets vederlag, men vil alene have betydning for fordeling af veder‐
lag mellem de to stedfortrædere.
§ 26 a stk. 2, finder ikke anvendelse, hvis stedfortræderindkaldelsen skyldes medlemmets fravær på grund
af helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption. I disse tilfælde finder § 26 a, stk. 3, anvendelse.
4. Fravær på grund af helbredstilstand m.v.
Bekendtgørelsens § 26 a, stk. 3, 1. pkt., fastlægger betingelserne for at modtage vederlag i indtil 9 måne‐
der, jf. afsnit 4.1. Bestemmelsens 2. pkt. fastlægger beregningen af 9-måneders perioden, jf. afsnit 4.2. En
yderligere betingelse for at modtage vederlag i indtil 9 måneder følger af dokumentationskravet i § 26 a,
stk. 3, 3. pkt., der er behandlet nedenfor i afsnit 4.3.
Det er i afsnit 6.3 i vejledning om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv be‐
skrevet nærmere, hvilke former for fravær der anses for omfattet af 9-måneders-reglen.
4.1. Ret til vederlag ved fravær i indtil ni måneder
Følgende fremgår af bekendtgørelsens § 26 a, stk. 3, 1. pkt.:
Ӥ
26 a.
[…]
8
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 399: Orientering om ændring af reglerne om vederlag ved fravær for kommunal- og regionalpolitikere, fra social- og indenrigsministeren
Stk. 3.
Ved fravær i en sammenhængende periode på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel eller
adoption, hvor stedfortræderen af denne grund er indkaldt efter regionslovens § 12, jf. § 15, stk. 2, i lov
om kommunernes styrelse, har medlemmet uanset stk. 1 og 2 ret til de i stk. 1 nævnte vederlag i indtil 9
måneder. […]”
Ved fravær i en sammenhængende periode på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption er
der ret til vederlag i indtil 9 måneder, jf. bekendtgørelsens § 26 a, stk. 3, 1. pkt.
Det er efter § 26 a, stk. 3, 1. pkt., en betingelse for at modtage vederlag i indtil 9 måneder, at regionsrådet
træffer beslutning om at indkalde en stedfortræder som følge af helbredstilstand, graviditet, barsel eller
adoption, jf. regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Indkaldelse af
stedfortræder er obligatorisk, hvis betingelserne i regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, i lov om kom‐
munernes styrelse er opfyldt. Se afsnit 2.2.
Efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse træffer regionsrådet be‐
slutning om, hvorvidt betingelserne for stedfortræderens indtræden er til stede. Stedfortræderen kan ikke
anses for indtrådt i regionsrådet, før der foreligger en regionsrådsbeslutning herom. Det er endvidere altid
en betingelse for at indkalde stedfortræderen i regionsrådet, at der er et regionsrådsmøde i fraværsperio‐
den.
Så længe der (endnu) ikke er indkaldt en stedfortræder efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15,
stk. 2,
i
lov om kommunernes styrelse, finder § 26 a, stk. 3, ikke anvendelse. Her gælder § 26 a, stk. 1. Se afsnit
3.1.
Når et medlem på grund af sin helbredstilstand er forhindret i at deltage i et regionsrådsmøde, kan de
medlemmer, der er valgt på kandidatlisten, efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, i lov om kom‐
munernes styrelse kræve vedkommendes stedfortræder indkaldt til at deltage i mødet. Det følger af § 26
a, stk. 3, 1. pkt., der fastsætter, at stedfortræder skal være indkaldt efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15,
stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at stedfortræderindkaldelse til enkelte møder efter regionslovens §
12, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse ikke kan danne grundlag for en ret til at modtage
vederlag i indtil 9 måneder efter bestemmelsen. Her gælder § 26 a, stk. 1. Se afsnit 3.1.
Det er efter § 26 a, stk. 3, 1. pkt., endvidere en betingelse for at modtage vederlag i indtil 9 måneder, at
der skal være tale om fravær ”[…] i en sammenhængende periode […]”. Det betyder, at der skal være tale
om en sammenhængende fraværsperiode på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption.
Heller ikke stedfortræderindkaldelse til enkelte møder efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, 2.
pkt., i lov om kommunernes styrelse, som følge af helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption kan
derfor danne grundlag for vederlæggelse i indtil 9 måneder,
medmindre
der er tale om en sammenhæn‐
gende fraværsperiode af de i bestemmelsen angivne grunde. § 26 a, stk. 3, gælder derfor ikke, hvis der er
indkaldt stedfortræder efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes sty‐
relse til enkeltstående møder, og der ikke kan anses at være tale om en sammenhængende fraværsperiode.
Her gælder § 26 a, stk. 1. Se afsnit 3.1.
Betingelserne for at opnå vederlag i indtil 9 måneder efter § 26 a, stk. 3, 1. pkt., er således først opfyldt,
når der er indkaldt en stedfortræder efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15,
stk. 2,
i lov om kommunernes
styrelse for en sammenhængende periode af de grunde, som er nævnt i bestemmelsen. Se nedenfor om,
hvornår 9-måneders perioden regnes fra.
4.2. Beregning af 9-måneders perioden
Følgende fremgår af bekendtgørelsens § 26 a, stk. 3, 2. pkt.:
9
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 399: Orientering om ændring af reglerne om vederlag ved fravær for kommunal- og regionalpolitikere, fra social- og indenrigsministeren
2254331_0010.png
Ӥ
26 a.
[…]
Stk. 3.
[…] 9-måneders perioden regnes fra fraværsperiodens begyndelse. […]”
Det følger af § 26 a, stk. 3, 2. pkt., at 9-måneders perioden – når stedfortræderen er indkaldt efter region‐
slovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse – regnes fra begyndelsen af den fra‐
værsperiode, der danner grundlag for indkaldelse af stedfortræder efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15,
stk. 2, i lov om kommunernes styrelse på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption. Dette
gælder, uanset om stedfortræderindkaldelsen efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, i lov om
kommunernes styrelse eventuelt først sker et stykke tid inde i fraværsperioden. Selv om medlemmet såle‐
des tidligst ved stedfortræderindkaldelse efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommu‐
nernes styrelse kan blive omfattet af retten til vederlag i indtil 9 måneder, jf. afsnit 4.1 ovenfor, kan fra‐
værsperiodens begyndelsestidspunkt – og dermed det tidspunkt, 9-måneders perioden regnes fra – således
være tidligere end stedfortræderindkaldelsen efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, i lov om
kommunernes styrelse.
Den tidsmæssigt sammenhængende fraværsperiode, fra hvis begyndelse 9-måneders perioden efter § 26 a,
stk. 3, 2. pkt., skal regnes, skal være begrundet i medlemmets helbredstilstand, graviditet, barsel eller
adoption. Hvis et medlem i en tidsmæssigt sammenhængende fraværsperiode således først er forhindret
på grund af en forretningsrejse og derefter er forhindret på grund af sygdom, regnes 9-måneders perioden
fra begyndelsen af sygdomsperioden. Der kan efter omstændighederne godt være tale om en sammenhæn‐
gende fraværsperiode ved f.eks. forskellige sygdomsforløb i forlængelse af hinanden.
Der tilkommer regionsrådet et vist skøn i vurderingen af, om der reelt er tale om en sammenhængende
fraværsperiode.
Har et medlem forud for en indkaldelse af stedfortræderen i en sammenhængende periode efter regionslo‐
vens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse som følge af medlemmets helbredstil‐
stand, graviditet, barsel eller adoption haft fravær fra enkeltstående møder af en sådan grund, medregnes
dette fravær i 9-måneders perioden, hvis hele perioden reelt er en sammenhængende fraværsperiode af de
i bestemmelsen nævnte grunde. Dette gælder uanset, om der til de forudgående enkeltstående møder har
været indkaldt stedfortræder, og uanset om stedfortræderen til disse møder har været indkaldt efter regi‐
onslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse eller efter regionslovens § 12, stk.
1, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Se ovenfor om vurderingen af, om der er tale
om en sammenhængende fraværsperiode.
Det forhold, at medlemmets vederlag måtte være ophørt efter § 26 a, stk. 1, inden stedfortræderen indkal‐
des, indebærer ikke, at medlemmet nødvendigvis er afskåret fra retten til vederlag i indtil 9 måneder efter
stk. 3. Hvis det således på et senere tidspunkt konstateres, at medlemmet opfylder betingelserne for at
have været forhindret i at varetage sit hverv i hele fraværsperioden af de i stk. 3 anførte grunde, hvis
stedfortræderen af denne grund indkaldes, og hvis medlemmet dokumenterer at have været forhindret i
perioden af de anførte grunde, jf. nærmere afsnit 4.3 nedenfor, vil medlemmet således have ret til veder‐
lag i indtil 9 måneder fra fraværsperiodens begyndelse, dvs. også for en eventuel periode, hvor vederlaget
i første omgang var ophørt efter stk. 1. Skulle denne situation opstå, vil medlemmet have ret til at få efter‐
betalt det vederlag, som ikke er udbetalt som følge, at vederlaget i første omgang var ophørt efter § 26 a,
stk. 1.
Hvis regionsrådet vurderer, at betingelserne for stedfortræderindkaldelse efter regionslovens § 12, stk. 1,
jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse ikke (længere) er til stede, vil betingelserne for fortsat at
modtage vederlag efter § 26 a, stk. 3, ikke være opfyldt. Se afsnit 4.5. og 4.7.
10
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 399: Orientering om ændring af reglerne om vederlag ved fravær for kommunal- og regionalpolitikere, fra social- og indenrigsministeren
Regionsrådets kompetence til at vurdere, hvornår 9-måneders perioden regnes fra, henhører under den
daglige administration af reglerne og kan således delegeres til forvaltningen.
4.3. Dokumentationskrav
Følgende fremgår af bekendtgørelsens § 26 a, stk. 3, 3. pkt.:
Ӥ
26 a.
[…]
Stk. 3.
[…] Retten til vederlag efter 1. pkt. er, medmindre krav om dokumentation er åbenbart ubegrundet,
betinget af, at medlemmet efter en uafbrudt periode på 14 dages fravær og herefter på regionsrådets for‐
langende med passende mellemrum i resten af fraværsperioden indsender dokumentation for retten til ve‐
derlag efter 1. pkt. […]”
Med bekendtgørelsens § 26 a, stk. 3, 3. pkt., fastsættes som en ny bestemmelse et udtrykkeligt krav om
dokumentation for at bevare retten til vederlag i indtil 9 måneder ved fravær på grund af helbredstilstand,
graviditet, barsel eller adoption. Et fraværende medlem skal således dokumentere at have ret til vederlag i
længere tid, end medlemmet ellers ville have efter stk. 1 og 2.
Kravet om dokumentation har til formål at understøtte regionsrådets vurdering af, at et fraværende med‐
lem har været forhindret i at varetage sit hverv på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel eller adopti‐
on uafbrudt i hele fraværsperioden.
Kravet om dokumentation for fravær af de nævnte grunde vil kunne opfyldes af lægelig eller anden rele‐
vant dokumentation, f.eks. adoptionspapirer, som i fornødent omfang dokumenterer årsagen til medlem‐
mets fravær. Det er regionsrådet, der afgør, om årsagen til fraværet kan anses for dokumenteret.
Dokumentationskravet gælder, medmindre det er åbenbart ubegrundet. Med åbenbart ubegrundet menes,
at der ved åbenbare, kendte fraværsårsager som f.eks. kendt hospitalsindlæggelse, terminal sygdom, al‐
vorligt trafikuheld, fødsel eller lignende ikke skal afkræves dokumentation. Det er regionsrådet, der afgør,
om dokumentationskravet kan anses for åbenbart ubegrundet i det konkrete tilfælde.
Ifølge bestemmelsen skal medlemmet senest 14 dage efter at have meddelt forfald på grund af helbredstil‐
stand m.v. indsende dokumentation for sit fravær for at være omfattet af retten til vederlag i indtil 9 måne‐
der, medmindre kravet om dokumentation er åbenbart ubegrundet.
Det vil i praksis være naturligt, at den regionale administration minder medlemmet om kravet om doku‐
mentation. Der er ikke noget til hinder for, at administrationen gør dette inden udløbet af de 14 dage. Ad‐
ministrationen kan i den forbindelse vejlede medlemmet om reglerne, herunder om hvornår dokumentati‐
onskravet anses for åbenbart ubegrundet, og om hvornår medlemmets vederlag vil ophøre, såfremt kravet
om dokumentation ikke opfyldes, jf. nærmere afsnit 4.5 nedenfor.
Hvis der er gået 14 dage, uden at det fraværende medlem har indsendt dokumentation, og medlemmet
fortsat er fraværende, må regionsrådet afklare, om dokumentationskravet er åbenbart ubegrundet. Det fra‐
værende medlems egne tilkendegivelser vil ofte være tilstrækkelige til, at regionsrådet kan foretage denne
vurdering.
Efter den første dokumentation anmoder regionsrådet om fornyet dokumentation med passende mellem‐
rum med henblik på, at medlemmet kan dokumentere sin ret til fravær i indtil 9 måneder.
Hvor ofte dokumentation skal indsendes, vil afhænge af fraværets karakter og dokumentationens indhold.
Hvis medlemmet eksempelvis har fremlagt en lægeerklæring om, at medlemmet er sygemeldt de kom‐
11
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 399: Orientering om ændring af reglerne om vederlag ved fravær for kommunal- og regionalpolitikere, fra social- og indenrigsministeren
mende to måneder, vil der ikke være grundlag for at kræve lægeerklæring i denne periode. Det er regions‐
rådet, der på grundlag af de konkrete omstændigheder afgør, om der er grundlag for at kræve fornyet do‐
kumentation, og hvor ofte der i givet fald er behov herfor.
Krav om fornyet dokumentation vil efter omstændighederne kunne vurderes at være åbenbart ubegrundet.
Hvis det efter fremlæggelse af første dokumentation vurderes, at der foreligger åbenbare årsager til fortsat
fravær, f.eks. hospitalsindlæggelse eller terminal sygdom, vil regionsrådet således kunne anse et krav om
fornyet dokumentation for åbenbart ubegrundet.
Hvis et fraværende medlem ikke fremlægger den påkrævede dokumentation, vil det normalt indebære, at
regionsrådet på ny må tage stilling til, om vedkommende medlem fortsat har lovligt forfald, der kan be‐
grunde fortsat stedfortræderindkaldelse, jf. nærmere afsnit 4.7 nedenfor.
Regionsrådets kompetence til at beslutte, hvorvidt dokumentationskrav i det enkelte tilfælde er åbenbart
ubegrundet, og hvorvidt dokumentationskravet er opfyldt, henhører under den daglige administration af
vederlagsreglerne og kan således delegeres til forvaltningen. Se dog nedenfor afsnit 4.7 om sammenhæn‐
gen med beslutningen om (fortsat) stedfortræderindkaldelse, som skal træffes af regionsrådet.
Det påhviler regionsrådet at drage omsorg for, at der tilrettelægges arbejdsgange med henblik på at sikre
den fornødne fortrolighed om medlemmets helbredsoplysninger mv.
4.4. Godtgørelse af udgift til lægeerklæring
Regionsrådet har efter ministeriets opfattelse mulighed for at beslutte at godtgøre regionsrådsmedlemmets
udgifter til lægeerklæringer efter regionslovens § 11, stk. 1, jf. § 16, stk. 11, i lov om kommunernes sty‐
relse.
4.5. Vederlagets ophør
Følgende fremgår af bekendtgørelsens § 26 a, stk. 3, 4. pkt.:
Ӥ 26 a.
[…]
Stk. 3.
[…] Vederlaget ophører, når medlemmet ikke længere er berettiget til vederlag efter 1. og 3. pkt.,
medmindre medlemmet efter stk. 1 har ret til vederlag i en længere periode […]. ”
Efter reglen i § 26 a, stk. 3, 4. pkt., ophører vederlaget for det første, når 9-måneders perioden er udløbet,
jf. bestemmelsens 1. pkt. Perioden regnes fra begyndelsen af det fravær, der danner grundlag for indkal‐
delse af stedfortræder efter regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, jf.
herved afsnit 4.2.
For det andet ophører retten til vederlag efter § 26 a, stk. 3, når medlemmet ikke fremlægger den doku‐
mentation, der er påkrævet efter § 26 a, stk. 3, 3. pkt., for, at fraværet er begrundet i medlemmets hel‐
bredstilstand m.v.
Det fraværende medlems ret til vederlag efter § 26 a, stk. 3, ophører fra det tidspunkt, hvor medlemmet
ikke længere opfylder dokumentationskravet, medmindre medlemmet efter § 26 a, stk. 1, har ret til veder‐
lag i en længere periode.
12
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 399: Orientering om ændring af reglerne om vederlag ved fravær for kommunal- og regionalpolitikere, fra social- og indenrigsministeren
For så vidt angår første dokumentationskrav vil det betyde, at retten til vederlag efter § 26 a, stk. 3, i ud‐
gangspunktet ophører efter 14 dages fravær, hvis dokumentationskravet ikke opfyldes. Medlemmet vil i
den situation dog oftest have ret til vederlag i en længere periode efter § 26 a, stk. 1.
Eksempel:
Et medlem har været fraværende fra alle sine regionale hverv fra og med et regionsrådsmøde den 1. fe‐
bruar, hvor medlemmet angav at være syg. Først på tidspunktet for næste regionsrådsmøde den 4. marts,
hvor medlemmets vederlag endnu ikke er ophørt efter § 26 a, stk. 1, fremlægger medlemmet dokumentati‐
on for, at medlemmet er syg og kan ventes at være det i hvert fald fire måneder frem. På regionsrådsmødet
den 4. marts indkalder regionsrådet en stedfortræder for det fraværende medlem. Medlemmet vil herefter
i denne situation have ret til vederlag i hele sygdomsperioden fra fraværsperiodens begyndelse, dvs. fra 1.
februar, indtil udløbet af perioden på 9 måneder, dvs. indtil udgangen af oktober, såfremt stedfortræderen
er indkaldt og medlemmet dokumenterer sit sygefravær i resten af fraværsperioden. At der ikke foreligger
dokumentation fra første sygedag, har således ikke betydning for, hvornår 9-måneders periodens påbe‐
gyndelse regnes fra.
For så vidt angår efterfølgende dokumentation, ophører vederlaget fra det tidspunkt, som regionsrådet har
fastsat som frist for fremsendelse af den fornyede dokumentation, medmindre medlemmet har ret til ve‐
derlag i en længere periode efter § 26 a, stk. 1.
Se også nedenfor afsnit 4.7 om betydning af den manglende dokumentation i forhold til reglerne om (fort‐
sat) stedfortræderindkaldelse.
Et medlem, hvis vederlag er ophørt, fordi betingelserne for (fortsat) vederlæggelse efter § 26 a, stk. 3,
ikke er opfyldt, får på ny ret til vederlag, når medlemmet genindtræder i regionsrådet. Se endvidere afsnit
4.6 om eventuel generhvervelse af retten til vederlag i fraværsperioden.
4.6. Eventuel generhvervelse af retten til vederlag
Følgende fremgår af bekendtgørelsens § 26 a, stk. 3, 5. og 6. pkt.:
§ 26 a.
[…]
Stk. 3.
[…] Er vederlaget ophørt, fordi medlemmet ikke har fremlagt den påkrævede dokumentation efter
3. pkt., generhverves retten til vederlag efter 1. pkt., når dokumentationskravet opfyldes. Generhvervelse
af retten til vederlag efter 5. pkt. får virkning fra begyndelsen af den periode, som medlemmet indsender
dokumentation for. ”
§ 26 a, stk. 3, 5. pkt.,
indeholder en bestemmelse om generhvervelse af retten til vederlag i den situation,
hvor et fraværende medlems vederlag er ophørt, fordi medlemmet ikke har fremlagt den påkrævede doku‐
mentation efter § 26 a, stk. 3, 3. pkt. I denne situation generhverves retten til vederlag efter § 26 a, stk. 3,
1. pkt., når dokumentationskravet (eventuelt på ny) opfyldes, jf. § 26 a, stk. 3, 5. pkt.
Eksempel:
Et medlem har været fraværende fra alle sine regionale hverv fra og med et regionsrådsmøde den 1. fe‐
bruar uden at have angivet en lovlig forfaldsgrund. Forud for næste regionsrådsmøde den 4. marts med‐
deler medlemmet, at medlemmet er syg i hvert fald to måneder frem, og regionsrådet indkalder derfor
stedfortræderen. Det fraværende medlem indsender imidlertid ikke dokumentation for sit sygefravær efter
13
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 399: Orientering om ændring af reglerne om vederlag ved fravær for kommunal- og regionalpolitikere, fra social- og indenrigsministeren
14 dage, dvs. senest den 18. marts. Da medlemmet på dette tidspunkt ikke har varetaget sit hverv i en
uafbrudt periode på mere end 1 måned, og da medlemmet ikke har indsendt dokumentation for sygdom,
ophører vederlaget efter § 26 a, stk. 1, ved næste månedsskifte, dvs. med udgangen af marts. Den 10.
april indsender medlemmet dokumentation for at være sygefraværende fra dette tidspunkt, og medlemmet
opfylder herefter løbende dokumentationskravet på regionsrådets forlangende. Medlemmet vil i denne si‐
tuation generhverve sin ret til vederlag fra 10. april og herefter i hele sygdomsperioden. 9-måneders pe‐
rioden regnes fra begyndelsen af det fravær, der danner grundlag for stedfortræderindkaldelsen. I det om‐
fang regionsrådet kan lægge til grund, at der siden 1. februar har været tale om en sammenhængende
fraværsperiode på grund af sygdom, regnes perioden på 9 måneder således fra fraværets begyndelse den
1. februar, og vederlaget ophører dermed senest ved udgangen af oktober.
Eksempel:
Et medlem er sygemeldt og opfylder kravet om at indsende dokumentation inden 14 dages fravær. Ifølge
den fremlagte lægeerklæring er medlemmet sygemeldt i 8 uger. Ved udløbet af de 8 uger anmoder regions‐
rådet medlemmet om at indsende ny dokumentation inden for 7 dage, såfremt medlemmet fortsat er syg.
Medlemmet fremsender ikke den påkrævede dokumentation inden for den angivne frist, men meddeler
dog, at medlemmet fortsat er syg. Først 1 måned efter udløbet af fristen fremsender medlemmet på ny
dokumentation for, at medlemmet på dette tidspunkt er syg. Medlemmet har i den situation ikke ret til ve‐
derlag i perioden fra udløbet af regionsrådets frist, og indtil dokumentation for sygdom igen er fremlagt.
9-måneders perioden regnes fra fraværsperiodens begyndelse og udløber senest 9 måneder senere, uanset
at medlemmet for en del af perioden på grund af manglende dokumentation ikke har modtaget vederlag.
Efter reglen i
§ 26 a, stk. 3, 6. pkt.,
får generhvervelse af retten til vederlag efter 5. pkt. virkning fra be‐
gyndelsen af den periode, som medlemmet indsender dokumentation for.
Ophør af vederlag, fordi medlemmet ikke har fremlagt den påkrævede dokumentation, indebærer således
ikke nødvendigvis, at medlemmet er afskåret fra at generhverve retten til vederlag efter § 26 a, stk. 3, med
virkning for den periode, hvor vederlaget ellers var ophørt.
Kun hvis den lægelige erklæring dokumenterer, at medlemmet har været fraværende på grund af hel‐
bredstilstand, graviditet, barsel eller adoption for hele den periode, hvor medlemmet ikke hidtil har ind‐
sendt den påkrævede dokumentation, vil medlemmet imidlertid være berettiget til at få vederlag for denne
periode.
Eksempel:
Et medlem har været fraværende fra alle sine regionale hverv fra og med et regionsrådsmøde den 1. fe‐
bruar uden at have angivet en lovlig forfaldsgrund. Forud for næste regionsrådsmøde den 4. marts med‐
deler medlemmet uden at vedlægge dokumentation, at medlemmet er syg i hvert fald fire måneder frem,
og regionsrådet indkalder derfor stedfortræderen. Medlemmets vederlæggelse ophører efter § 26 a, stk. 1,
med udgangen af marts måned. Den 10. april indsender det fraværende medlem dokumentation for at ha‐
ve været forhindret i at varetage sit hverv på grund af sygdom siden i hvert fald den 4. marts. Medlemmet
vil i denne situation have ret til vederlag indtil udløbet af perioden på 9 måneder regnet fra begyndelsen
af det fravær, der danner grundlag for stedfortræderindkaldelsen. I det omfang regionsrådet kan lægge til
grund, at der siden 1. februar har været tale om en sammenhængende fraværsperiode på grund af syg‐
dom, regnes perioden på 9 måneder således fra fraværets begyndelse den 1. februar, og vederlaget ophø‐
rer dermed senest med udgangen af oktober.
14
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 399: Orientering om ændring af reglerne om vederlag ved fravær for kommunal- og regionalpolitikere, fra social- og indenrigsministeren
4.7. Forholdet til reglerne om stedfortræderindkaldelse
Såfremt der på et tidspunkt i et medlems fraværsperiode ikke (længere) foreligger den for udbetaling af
vederlag fornødne dokumentation, jf. § 26 a, stk. 3, vil der heller ikke være grundlag for at antage, at
medlemmet fortsat har lovligt forfald som følge af helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption.
Derfor vil sådan manglende dokumentation indebære, at regionsrådet på ny må tage stilling til, om ved‐
kommende medlem fortsat har lovligt forfald, og om vedkommendes stedfortræder derfor fortsat skal væ‐
re indkaldt i regionsrådet, jf. regionslovens § 12, stk. 1, jf. § 15, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse.
Forvaltningen må således forelægge en sag for regionsrådet herom. Såfremt der ikke til brug for behand‐
lingen af denne sag forelægges dokumentation for, at der foreligger lovligt forfald som følge af helbreds‐
tilstand m.v., og medlemmet heller ikke har oplyst andre lovlige forfaldsgrunde, må regionsrådet ændre
sin beslutning om indkaldelse af stedfortræder for fremtiden, således at stedfortræderen ikke længere er
indkaldt.
Som anført i afsnit 4.3 kan regionsrådet overlade beslutningen om, hvorvidt der foreligger den dokumen‐
tation, der er nødvendig for udbetaling af vederlag efter § 26 a, stk. 3, til forvaltningen. Som følge af sam‐
menhængen med reglerne om indkaldelse af stedfortræder er forvaltningen imidlertid ikke afskåret fra at
vente med at beslutte at standse udbetaling af vederlag, til regionsrådet har besluttet, om der fortsat fore‐
ligger lovligt forfald. Beslutter regionsrådet, at der ikke længere foreligger lovligt forfald på grund af hel‐
bredstilstand m.v., vil retten til vederlag efter § 26 a, stk. 3, ophøre med virkning fra det tidspunkt, hvor
dokumentationskravet ikke længere er opfyldt, jf. afsnit 4.5.
5. Tilbagebetalingspligt og mulighed for modregning ved for meget udbetalt vederlag
De faste vederlag udbetales månedsvis forud og ydes for hver påbegyndt kalendermåned, jf. § 25, 1. pkt.,
i bekendtgørelsen.
Følgende fremgår af bekendtgørelsens § 26 c:
Ӥ 26 c.
Har et medlem fået udbetalt vederlag for en periode, hvor vederlaget er ophørt efter §§ 26-26 b,
er medlemmet pligtigt at tilbagebetale vederlaget. Regionsrådet kan i fremtidige vederlag modregne udbe‐
talte vederlag, som et medlem ikke er berettiget til at modtage. ”
Efter bekendtgørelsens § 26 c skal et regionsrådsmedlem tilbagebetale vederlag, hvis medlemmet har fået
udbetalt vederlag for en periode, hvor vederlaget er ophørt.
Hvis et regionsrådsmedlem har fået udbetalt vederlag, som medlemmet ikke er berettiget til at modtage,
kan regionsrådet i fremtidige vederlag modregne dette.
6. Meddelelse om ophør
Følgende fremgår af bekendtgørelsens § 26 d:
Ӥ 26 d.
Regionsrådet meddeler medlemmet, hvornår et vederlag er ophørt efter denne bekendtgørelse,
samt begrundelsen herfor. ”
Efter bekendtgørelsens § 26 d meddeler regionsrådet det fraværende medlem, hvornår medlemmets ve‐
derlag er ophørt efter denne bekendtgørelse. Regionsrådet skal i den forbindelse angive begrundelsen for,
at vederlaget er ophørt.
7. Ikrafttræden og overgangsbestemmelse
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 2020.
15
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 399: Orientering om ændring af reglerne om vederlag ved fravær for kommunal- og regionalpolitikere, fra social- og indenrigsministeren
Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse ved fravær påbegyndt før bekendtgørelsens ikrafttræden. For så‐
dant fravær finder de hidtil gældende regler anvendelse.
I forhold til dokumentationskravet indebærer dette, at dokumentationskravet ikke finder anvendelse for et
uafbrudt fravær på grund af helbredstilstand, graviditet, barsel eller adoption, hvor fraværsperioden er på‐
begyndt før bekendtgørelsens ikrafttræden.
Social- og Indenrigsministeriet, den 24. september 2020
Astrid Krag
/ Mette Kryger Gram
16