Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 39
Offentligt
2097217_0001.png
Click pictureplaceholder, insert picture via ImageShopper
Indenrigsområdet
Udvalgte temaer
31.10.2019
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2097217_0002.png
Introduktion
1.
2.
3.
4.
5.
Finansiering af regioner og kommuner og budgetsamarbejdet
Tilskuds- og udligningssystemet
Frikommuneforsøg
Valgområdet
Det almindelige kommunale og regionale tilsyn
2
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2097217_0003.png
Finansiering af regioner og kommuner
Regionerne
•
Primære finansiering er statstilskud på 99,1 mia. kr. til sundhedsopgaver og 2,0 mia. kr. til
udviklingsopgaver i 2020
•
Statstilskuddet fordeles efter udgiftsbehov
Kommunerne
•
Bloktilskud på samlet 64,0 mia. kr. supplerer skatteindtægter på samlet 286,0 mia. kr. for 2020
•
57,7 mia. kr. af bloktilskud fordeles gennem udligningsordningerne
3
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2097217_0004.png
Budgetsamarbejdet
Årlige aftaler om kommuners og regioners økonomi primo juni året før budgetåret:
•
•
Rammerne for service og anlægsudgifter samt for kommunernes samlede skatteudskrivning
Bloktilskuddet fastsættes så udgifterne er fuldt dækket
Sanktionsregler har til formål at understøtte overholdelse af aftale og budget
4
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2097217_0005.png
Den kommunale udligning
Generel udligning af strukturelt underskud
•
Udgangspunktet er et beregnet strukturelt underskud dvs. forskellen mellem et beregnet
udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter
•
•
•
Landsudligningen (61 pct. for alle kommuner)
Hovedstadsudligningen (27 pct. mellem hovedstadskommuner)
Ordningen til kommuner uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud (32 pct.
af højeste del af det strukturelle underskud)
5
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2097217_0006.png
Den kommunale udligning
Særskilte ordninger
•
•
•
•
Beskæftigelsestilskud
Udlændingeudligningsordningen
Selskabsskatteudligning
En række andre mindre tilskuds- og udligningsordninger som Ø-tilskud, særtilskud mv.
6
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2097217_0007.png
Hvorfor udligne?
•
Formålet med tilskuds- og udligningssystemet er at give kommunerne mere ensartede vilkår
for opgaveløsningen
•
•
Generelle tilskud fordelt efter objektive kriterier frem for refusion af udgifter giver økonomiske
incitamenter og kommunale prioriteringsmuligheder
Et system, som følger med udviklingen, da udgiftsbehov og skattegrundlag opdateres årligt
med aktuel statistik
7
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2097217_0008.png
Hvis der ikke var udligning…
Ændring i skatteprocent
... vil Lolland skulle hæve kommunens
skatteprocent med 14,9 pct.-point til 41,9 pct.
for at opretholde indtægtsniveauet
… vil Gentofte kunne sænke kommunens
skatteprocent med 13,1 pct.-point til 9,7 pct.
De kommunale udskrivningsprocenter er i dag
mellem 22,8 pct. og 27,8 pct.
8
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2097217_0009.png
Udligningens omfordeling
Udligningens omfordelende virkning
Det generelle udligningssystem omfordeler i
2020 i alt ca. 18,6 mia. kr.
66
kommuner er ”modtagere” og
32
kommuner er ”bidragydere”
Hovedstadskommunerne bidrager samlet med
ca. 14,0 mia. kr., mens yder-kommunerne
modtager samlet ca. 8,2 mia. kr.
Kommuner som Lolland, Ishøj og Brøndby får
de højeste udligningsbeløb pr. indbygger,
mens kommuner som Gentofte, Rudersdal og
Hørsholm bidrager mest.
9
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2097217_0010.png
Uløste problemstillinger fra rapporten fra 2018
•
•
•
•
•
Overkompensation i udlændingeudligningsordningen (påvist i 2014)
Skævhed i beskæftigelsestilskuddet
Risiko for ikke at kunne finansiere udligningssystemet efter nuværende regler
Uddannelsesstatistikkens manglende oplysninger om udlændinge er rettet op, men fortsat
usikkerhed i statistikken
Behov for justeringer i flere af kriterierne for kommuners udgiftsbehov
–
særligt boligkriterier og
kriteriet for befolkningstilbagegang
10
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2097217_0011.png
Forværring af uløste problemstillinger fra 2018
•
•
•
Overkompensationen gennem udlændingeudligningsordningen øges over tid
Skævheden i beskæftigelsestilskuddet vokser
Befolkningstilbagegangskriteriet giver store udsving i kommuners udligningsbeløb og skæve
incitamenter
– skyldes bl.a. højt ”enhedsbeløb”, som er vokset yderligere.
11
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2097217_0012.png
Status på kriteriet for befolkningstilbagegang
Udviklingen i enhedsbeløbet pr. fraflyttet
Antallet af kommuner omfattet af kriteriet er
faldet fra 43 i 2016 til 26 i 2020…
…og enhedsprisen pr. fraflyttet for kommuner,
som stadig er i kriteriet, er steget markant
12
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2097217_0013.png
Status på kriteriet for befolkningstilbagegang
Lolland Kommune som eksempel
Værdien af kriteriet i kommunens beregnede
udgiftsbehov er steget fra 5.310 kr. pr.
indbygger i 2016 til 7.473 i 2020,…
…selvom
fraflytningen i kommunen er halveret
hen over samme periode
Kriteriet har fået meget stor betydning for
kommunen
–
svarende til ca. 290 mio. kr.
Udviklingen for Lolland Kommune
13
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2097217_0014.png
Status på beskæftigelsestilskuddet
Top 10 over- og underkompenserede
kommuner i beskæftigelsestilskuddet, 2018
Tilskuddet udgør 10,3 mia. kr. i 2020.
Tilskuddet dækker fuldt ud de samlede
kommunale udgifter for hver
landsdel,…
…men
tilskuddets fordeling inden for
landsdelene er blevet
mere og mere skæv
i
forhold til de enkelte kommuners faktiske
udgifter på området.
Særligt de store bykommuner
underkompenseres, mens flere
yderkommuner overkompenseres.
Over-
Tilskud i pct. af udgift
kompenserede
Morsø
Lolland
Skive
Halsnæs
Hedensted
Rebild
Assens
Køge
Solrød
Odder
204
179
175
171
162
160
158
155
152
151
Under-
kompenserede
Esbjerg
Billund
Odense
Ringsted
Samsø
Viborg
Hørsholm
Aalborg
Aarhus
Fanø
Tilskud i pct. af udgift
79
77
75
75
73
72
69
66
63
47
14
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2097217_0015.png
Kritisk påvirkning af statistikgrundlaget
En forudsætning for de objektive kriterier i udligningssystemet, at de så vidt muligt er upåvirkelige
Flere tegn på kommunal ”indtægtsoptimering” ved påvirkning
af kriterier og deres statistikgrundlag
–
bl.a. gennem CPR og BBR
Undersøgelse i Finansieringsudvalget forventes at bekræfte problemstillingen, som er taget til i de
seneste år
–
bl.a. pga. de skæve incitamenter i befolkningstilbagegangskriteriet og aktiv bistand fra
private konsulenter
Opretning af CPR-data igangsat, men der kan også være behov for tilpasninger i
udligningssystemet, så udligningen hviler på et mere robust og upåvirkeligt grundlag
15
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2097217_0016.png
Frikommunenetværk
Frikommuneloven fra juni 2017 etablerede 8 forsøgsnetværk:
•
•
•
•
•
•
•
•
En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats
Billige boliger og fleksible boligløsninger
Det specialiserede socialområde (særligt velfærdsteknologi)
Børn som vores vigtigste ressource (særligt proceskrav i børnesager)
Tværkommunal akutenhed af sygeplejersker (somatik)
Sammenhæng på tværs af sektorområder (fx tilkøbsydelser og velfærdsteknologi)
Én plan
–
helhedsorienterede indsatser sammen med borgeren
Øget borgerinvolvering og skabelse (netværk
ikke aktivt)
16
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2097217_0017.png
Status på frikommuneforsøg
•
Aktuelt inde i den egentlige forsøgsfase
•
Slutevalueringer årsskiftet 2020/2021
•
Allerede høstede gevinster:
•
Lov om én plan
•
Principaftalen om helhedsorienteret indsats
•
Input til aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats
•
Eksempler på lovende foreløbige signaler:
•
Forsøg med børnesager sikrer en hurtigere indsats, øget arbejdsglæde og færre
genunderretninger.
•
Tværkommunal akutenhed forebygger indlæggelser og øger samarbejde på tværs af sektorer.
17
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2097217_0018.png
Valglovgivningen
•
Tre valglove:
•
•
•
Folketingsvalgloven
Kommunal- og regionalvalgloven
Europa-Parlamentsvalgloven
•
Den retlige regulering er detaljeret
–
intet er overladt til tilfældighederne
•
F.eks. regler om tykkelsen af det papir, der bruges til stemmesedler
18
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2097217_0019.png
Verdensmester i valg
•
•
Forskningsprojekt fra Harvard University og University of Sydney (Electoral Integrity Project)
Undersøgelsen dækker pt. 337 præsident- og parlamentsvalg i 166 lande i perioden 2012-
2018
Nationale og internationale valgeksperter måler valgene på en række parametre for
“valgintegritet”
DK har ligget nr. 1 siden 2015 (målt på 2015-valget
–
2019-valget er endnu ikke inkluderet)
•
•
19
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2097217_0020.png
Ændringer i valglovgivningen
Ændres valgloven nogensinde?
•
•
•
•
De grundlæggende elementer i valgsystemet ændres sjældent
Men ”valgmaskinen” fintunes løbende via
lovændringer og administrative regler
Lovændringer i stort set hver samling
–
ofte vedtaget med meget brede flertal
Seneste og kommende ændringer:
•
•
•
•
Valg på personlige stemmer og prioriteret sideordnet opstilling
Hjælp til stemmeafgivning og hjælpemidler
Sanktioner for retsstridig indsamling af vælgererklæringer (sætter en stopper for omgåelse af
eftertænksomhedsperioden)
Nov. I: Ny procedure for indsamling af vælgererklæringer (udmøntning af bred politisk aftale)
20
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2097217_0021.png
Partistøttelovgivningen
•
•
•
•
•
To love: Partistøtteloven og partiregnskabsloven
Regulerer udbetalingen af den offentlige partistøtte på grundlag af deltagelse i FTV, KV og RV
Objektive regler for udbetaling
Regulerer åbenhed om private tilskud på alle niveauer (partier, kandidatlister og kandidater)
Pålægger partiernes landsorganisationer regnskabspligt
21
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2097217_0022.png
Hvad kan tilsynet se på?
Ankestyrelsen med Social- og Indenrigsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed
•
Omfatter al virksomhed i en kommune/region, der udøves af kommunalbestyrelsen/regionsrådet eller
på kommunalbestyrelsens/regionsrådets vegne.
•
Omfatter den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Tilsynet kan alene tage stilling
til lovlighed. Ikke rimelighed eller hensigtsmæssighed.
•
Viger, når særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage eller har taget stilling til sagen. Det gælder
f.eks., hvis sagen kan behandles af Ankestyrelsen som klagemyndighed.
•
På områder, hvor der er en klagemyndighed, kan tilsynet tage stilling til lovligheden af en kommunes
generelle beslutninger, retningslinjer eller praksis.
•
Visse sanktionsmuligheder for at få kommuner og regioner til at overholde lovgivningen (f.eks.
tvangsbøder, annullation og erstatningsretlig bod). Anvendes sjældent, da vejledende udtalelser i
praksis som det klare udgangspunkt er tilstrækkelige til at (gen-)oprette lovlig forvaltning.
22
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2097217_0023.png
Hvilke sager tager tilsynet op?
Det kommunale og regionale tilsyn er et tilsyn
–
ikke
en klagemyndighed.
•
Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.
•
Ankestyrelsen fik ved en lovændring i 2017 mere fleksible rammer for sagsrejsningen. De mere
fleksible rammer skal evalueres i 2020. SOU vil få en afrapportering senest den 1. oktober 2020.
•
Ankestyrelsen arbejder aktivt med at tilrettelægge tilsynet, så det fokuserer på sager af tværgående
karakter, herunder ved at inddrage relevant faglig viden fra Ankestyrelsens øvrige fagområder.
•
Ministeriet kan af egen drift tage spørgsmål om lovligheden af kommunale og regionale dispositioner
eller undladelser, som Ankestyrelsen har udtalt sig om som tilsynsmyndighed, op til behandling, når
ministeriet skønner, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter.
•
Ministeriet kan ikke udtale sig om sager, der falder inden for tilsynet, før Ankestyrelsen har behandlet
sagen.
23