SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 39
Offentligt

Dato

02-02-2015

Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i

udligningssystemet

Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folke-

parti og Det Konservative Folkeparti har den 18. juni 2014 indgået forlig om reform af

beskæftigelsesindsatsen.

Som led i den samlede beskæftigelsesreform indgår, at forligspartierne er enige om

med virkning fra 1. januar 2016 at gennemføre den af regeringen foreslåede refusi-

onsomlægning, som skal understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats.

Det indgår samtidig, at forligskredsen er enig om, at omlægningen skal gennemføres

samtidig med tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som imø-

degår de byrdefordelingsmæssige forskydninger som følger af refusionsomlægningen.

Forligskredsen har drøftet de konkrete elementer i en refusionsomlægning samt hånd-

teringen af de byrdefordelingsmæssige forskydninger ved tilpasninger i det kommuna-

le tilskud- og udligningssystem.

Et nyt refusionssystem

Den statslige refusion består i dag af et kompliceret regelsæt, hvor refusionsprocenten

bl.a. varierer efter ydelsestype og den aktive indsats, som borgeren deltager i. Det kan

tage fokus fra at tilrettelægge den indsats, der virker bedst.

Partierne er enige om en refusionsomlægning, der indebærer et mere enkelt og gen-

nemskueligt system, hvor refusionssatserne for den statslige refusion af kommuner-

nes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser, og hvor refusi-

onssatsen aftrappes over tid.

En omlægning af den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter er et

centralt element i at styrke et kommunalt fokus på resultater. Omlægningen indebærer

samtidig, at en mindre andel af kommunernes udgifter kompenseres direkte gennem

refusion og en større andel gennem generelle tilskud efter objektive kriterier. Det sik-

rer et større økonomisk incitament hos den enkelte kommune til at forebygge langva-

rig offentlig forsørgelse og at gennemføre en effektiv indsats. Omlægningen skal så-

ledes understøtte, at kommunerne i højere grad tilbyder ledige den indsats, som hjæl-

per den enkelte tættere på arbejdsmarkedet og i job fremfor en indsats baseret på den

højeste refusionsprocent.

Der er enighed om at gennemføre en refusionsomlægning, der indebærer, at:

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019



Refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesud-

gifter er i udgangspunktet ens på tværs af ydelser. Refusionssatsen aftrappes

over tid fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52

og 20 pct. fra efter uge 52.

Refusionstælleren nulstilles efter 1 års sammenlagt ny selvforsørgelse (ordi-

nær ustøttet beskæftigelse samt perioder uden offentlig forsørgelse), inden for

en referenceperiode på 3 år.

Borgere, som befinder sig på offentlig forsørgelse d. 1. januar 2016, indgår i

den nye model på den refusionssats, der svarer til deres anciennitet i syste-

met fra 1. juli 2014. Dog ikke personer, som allerede er tilkendt førtidspension

eller fleksjob forud for 1. juli 2014 svarende til tidspunktet for indgåelsen af af-

tale om forlig om en ny beskæftigelsesindsats. Disse personer vil fortsætte på

de eksisterende refusionssatser frem til en eventuel revisitering.

Det etableres et særskilt tilskud til kommunerne for at understøtte fortsat op-

rettelse af fleksjob pr. 1. januar 2016, og reglen om mellemkommunal refusion

skærpes fra tidspunktet for indgåelse af aftale om refusionsomlægning.



Refusionssystemet skal fortsat understøtte, at udsatte grupper får en indsats, der

bringer dem tættere på arbejdsmarkedet og ordinær uddannelse. Partierne er derfor

enige om at følge udviklingen i hhv. aktiveringsomfang og overgang til beskæftigelse,

herunder for mere udsatte grupper, efter refusionsomlægningens ikrafttrædelse.

En evt. uhensigtsmæssig udvikling kan tages op i forligskredsen med henblik på evt.

supplerende initiativer.

Refusionsomlægningen indebærer en omfattende administrativ omlægning af det

nuværende system. Det vil bl.a. være kompliceret og tidskrævende at udvikle den

fornødne it-understøttelse. Den konkrete understøttelse og implementering vil derfor

blive drøftet med KL. Aftalekredsen vil på et senere tidspunkt få en status for den

præcise indfasning af refusionsomlægningen blandt andet med afsæt i drøftelserne

med KL.

Der er enighed om, at aftalepartierne efter lovforslagenes vedtagelse regelmæssigt

orienteres om aftalens gennemførelse, herunder om arbejdet i Finansieringsudvalget,

it-understøttelse mv.

Det nærmere indhold af refusionsomlægningen, herunder afgrænsningen af omfattede

ydelser er beskrevet i bilag 1.

Tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem

Der er enighed om, at refusionsomlægningen ikke skal indebære utilsigtede byrdefor-

delingsmæssige virkninger for kommunerne. Derfor skal omlægningen ses i sammen-

hæng med en samlet plan for tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssy-

stem på kort og på længere sigt.

Der er enighed om følgende plan for tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udlig-

ningssystem på kort og på længere sigt:



For det

første

gennemføres med virkning fra 1. januar 2016 en initial tilpas-

ning af udligningssystemet med et øget udligningsniveau, som bl.a. vil virke til

gavn for yderkommuner. Det sker ved, at udligningsniveauet i landsudlignin-

gen øges, mens grænserne for hhv. overudligningsordningen og ordningen for

kommuner med højt strukturelt underskud tilpasses.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019



For det

andet

etableres en midlertidig kompensationsordning, som begrænser

kommunernes tab og gevinster til 0,1 procent af beskatningsgrundlaget i 2016

og 0,2 procent i 2017 samt et loft, som yderligere begrænser de absolutte ge-

vinster og tab til 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017. Midlerne, som op-

samles fra den yderligere begrænsning af tab og gevinster ud over loftet i den

midlertidige kompensationsordning, reserveres til særtilskud til særligt vanske-

ligt stillede kommuner, hvor refusionsomlægningen kan indebære en belast-

ning på disse kommuners økonomiske situation.

For det

tredje

igangsættes et arbejde i Finansieringsudvalget med henblik på

en permanent tilpasning af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som

vil kunne træde i kraft pr. 1. januar 2018. Partierne er enige om at medvirke til

at gennemføre udligningsændringer, så der ikke sker utilsigtede forskydninger

i kommunernes økonomi som følge af reformen, således at disse kan træde i

kraft fra 2018, jf. bilag 3.



Det nærmere indhold af tilpasningerne i det kommunale tilskuds- og udligningssystem

er beskrevet i bilag 2.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Dato

02-02-2015

Bilag 1. Et nyt refusionssystem på beskæftigelsesområ-

det

Der indføres et nyt refusionssystem, hvor refusionssatserne er ens på tværs af ydelser

og falder over tid. Refusionsprocenterne i den foreslåede model fremgår af tabel 1.

Tabel 1

Refusionsmodel

Antal uger på offentlig forsørgelse

–

Efter uge 52

Refusionsprocent

Ydelser i modellen

Alle ydelser omfattes som udgangspunkt af refusionsmodellen. Der er dog en række

ydelser, som kommunen enten ikke, eller kun i meget begrænset omfang, kan påvirke.

Disse ydelser holdes uden for modellen, jf. nærmere oversigt i tabel 2.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Tabel 2

Ydelsesgrupper i refusionstrappen

Ydelse

Arbejdsløshedsdagpenge

Særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Kontanthjælp (inkl. særlig støtte)*

Uddannelseshjælp (fra 1. 1. 2014)

Kontanthjælp i forbindelse med det 3-årige integrationsprogram

Sygedagpenge

Ledighedsydelse

Revalideringsydelse

Ressourceforløbsydelse, herunder i forbindelse med jobafklaringsforløb

Førtidspension

Løntilskud til virksomheder (i forbindelse med opkvalificering og uddannelse)

Privat og offentligt løntilskud

Fleksjob

Efterløn

Seniorjob (inkl. kompensationsydelse, der gives til personer der venter på seniorjob)

Fleksydelse (til fleksjobsvisiterede, der vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.)

Delpension (til personer, der gradvis trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet)

Brøkpension (til personer der ikke har ret til fuld folkepension)

Feriedagpenge

Barseldagpenge

Jobrotationsydelse

Voksenlærlingetilskud

Skånejob (førtidspensionister)

Indgår i refusionsmodellen

Nej

Anm:* Kontanthjælp er inkl. særlige støtte efter § 34 i Lov om aktiv socialpolitik. Hjælp i særlige tilfælde efter lov

om aktiv socialpolitik indgår derimod ikke.

Regler for nulstilling af refusionstæller

Der

fastlægges en ”refusionstæller”, som definerer, hvornår ydelser til en person ”star-

ter forfra” i

refusionstrappen.

Refusionstælleren nulstilles efter 1 års sammenlagt ny selvforsørgelse

–

forstået som

selvforsørgelse eller ordinær ustøttet beskæftigelse

–

hvor man ikke samtidig får en

offentlig forsørgelse - inden for en referenceperiode på 3 år. Hvis en person herefter

igen modtager offentlig forsørgelse, starter trappen forfra og kommunen får høj refusi-

on for udgifterne til overførselsindkomst. Det bemærkes, at ingen former for støttet

beskæftigelse, dvs. beskæftigelse, hvortil der ydes støtte til lønnen, inkluderes under

betegnelsen selvforsørgelse, herunder løntilskud, fleksjob, seniorjob, voksenlærlinge

og jobrotation.

Indfasning af refusionsomlægning

Refusionsmodellen indfases, sådan at kommuner der allerede har en stor andel af

borgere, der modtager permanent offentlig forsørgelse ikke rammes økonomisk af

forhold, som de ikke har mulighed for at påvirke via ændret adfærd.

Refusionsmodellen indfases ved, at kommunens eksisterende modtagere af førtids-

pension og borgere visiteret til fleksjob (fleksjob og ledighedsydelse) friholdes af refu-

sionsomlægningen. Det er således alene alle nytilkendelser af førtidspension og fleks-

job

–

herunder eventuelle perioder med ledighedsydelse

–

der efter 1. juli 2014 (sva-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

rende til tidspunktet for indgåelsen af aftale om forlig om ny beskæftigelsesindsats)

omfattes af den nye refusionsmodel. Tilkendelser af førtidspension og fleksjob forud

for 1. juli 2014 vil være omfattet af de nuværende refusionsregler. Såfremt en person,

der er visiteret til et fleksjob før 1. juli 2014, udgår af ordningen og fx visiteres til et

ressourceforløb eller direkte til førtidspension, vil den ”nye” ydelse herefter indgå i

refusionstrappen med virkning fra den dag, hvor den pågældende udgår af fleksjob-

ordningen (fleksjob eller ledighedsydelse). Tilsvarende vil personer, der er ansat i et

midlertidigt fleksjob forud for 1. juli 2014, blive omfattet af refusionstrappen ved over-

gang til en ny periode med et midlertidigt fleksjob eller overgang til et permanent fleks-

job.

Endvidere vil borgere, der modtager anden offentlig forsørgelse fx kontanthjælp eller

dagpenge, indgå pr. 1. januar 2016 på den refusionssats, der svarer til deres ancienni-

tet i systemet fra 1. juli 2014 svarende til tidspunktet for indgåelsen af aftale om forlig

om en ny beskæftigelsesindsats. Det vil sige, at alle overførselsindkomstmodtagere,

herunder også personer, der modtager førtidspension eller fleksjob, maksimalt kan

indgå i det nye refusionssystem med en forudgående refusionsanciennitet, fra 1. juli

2014 til det nye refusionssystem træder i kraft

–

dvs. knap 1�½ års anciennitet.

Afvikling af aktiv/passiv-spænd

Kommunerne modtager i dag en højere refusion på forsørgelsesudgifter i perioder

med visse aktive indsatser (aktiv-/passivspænd). Med refusionsomlægningen afvikles

aktiv-/passivspændet.

Samtidig følges udviklingen i hhv. aktiveringsomfang og overgang til beskæftigelse,

herunder for mere udsatte grupper, efter refusionsomlægningens ikrafttrædelse.

Fortsat gode rammer for fleksjob

–

ekstra fleksbidrag

Kommunerne har i dag en økonomisk tilskyndelse til at visitere borgere i fleksjob frem

for passiv kontanthjælp. Det skyldes bl.a., at der gives 65 pct. refusion af udgiften til

fleksjobtilskud, mens refusionssatsen er hhv. 50/30 pct. for forsørgelsesudgiften til

kontanthjælpsmodtagere, der hhv. deltager i virksomhedsrettede tilbud / ordinær ud-

dannelse og passive kontanthjælpsmodtagere.

Et særligt fleksbidrag for personer med mere end 1 års offentlig forsørgelse skal frem-

adrettet sikre, at kommunerne ikke oplever markante merudgifter ved at oprette fleks-

job til udsatte borgere med behov set i forhold til passiv kontanthjælp. Fleksbidraget

består af et tilskud, som beregnes med udgangspunkt i fleksjobberens løn, og følger

beregningen af fleksjobtilskuddet. Bidraget kan maksimalt udgøre 30 pct. af fleksjobtil-

skud efter refusion og aftrappes med en fast sats på 20 pct. i takt med at den kommu-

nale udgift til fleksjobtilskuddet falder, når fleksjobbernes løn øges.

Fleksbidraget indføres fra 1. januar 2016.

Skærpet mellemkommunal refusion for førtidspensionister

Der eksisterer i dag en regel om, at den kommune, som tilkender en førtidspension

finansierer og udbetaler førtidspensionen i 6 år efter tilkendelsestidspunktet uanset,

om borgeren bliver i kommunen eller flytter til en anden kommune. Det understøtter, at

kommuner ikke aktivt bidrager til at få borgere på langvarig offentlig forsørgelse til at

flytte til en anden kommune.

En refusionsomlægning vil isoleret set kunne øge kommunernes tilskyndelse til at

bidrage til, at borgere på permanent offentlig forsørgelse flytter til en anden kommune.

Reglerne for den mellemkommunale refusion skærpes derfor, så kommunen fremover

også skal finansiere og udbetale førtidspensionen de første 6 år efter fraflytningstids-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

punktet, såfremt en førtidspensionist fraflytter kommunen. Justeringen gælder alle

nytilkendelser af førtidspension og træder i kraft fra aftaletidspunktet for refusionsom-

lægningen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Dato

02-02-2015

Bilag 2. Tilpasninger i udligningssystemet på kort og

længere sigt

Det nye refusionssystem indebærer, at kommunerne fremover modtager en mindre

andel af udgifterne på en række områder via statslige refusioner. Til gengæld øges

bloktilskuddet med et tilsvarende beløb. Da fordelingen af statsrefusioner og fordelin-

gen af bloktilskud ikke er ens vil der for de enkelte kommuner umiddelbart blive tale

om en nettogevinst eller et nettotab. Disse virkninger forstærkes over årene, idet refu-

sionsomlægningen indfases over en længere periode i takt med, at der sker en udfas-

ning af personer, der har fået tilkendt førtidspension og fleksjob/ledighedsydelse i det

gamle refusionssystem. Samlet er der tale om en omlægning fra refusion til bloktil-

skud, som på det foreliggende grundlag skønnes til ca. 7,6 mia. kr. i 2016 stigende til

ca. 16,7 mia. kr. i 2032.

Samlet ville der således uden tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet være tale

om væsentlige byrdefordelingsmæssige forskydninger, som øges over tid og ændrer

den økonomiske fordeling mellem hovedstadsområdet og det øvrige land.

Der er enighed om en plan for håndtering af de nævnte byrdefordelingsmæssige kon-

sekvenser. Planen består af tre elementer, som samlet set skal medføre, at der ikke

sker utilsigtede forskydninger i kommunernes økonomi som følge af reformen: For det

første

initiale tilpasninger i udligningssystemet, som øger udligningsniveauet, for det

andet

en overgangsordning i form af en midlertidig kompensation for tab over en vis

størrelse og for det

tredje

et fremadrettet arbejde med henblik på ændringer i tilskuds-

og udligningssystemet med virkning fra 2018, herunder under hensyntagen til forskelle

i kommunernes befolkningssammensætning.

Initiale tilpasninger

Den initiale tilpasning af udligningssystemet, som får virkning fra 2016, består i, at

udligningsniveauet øges ved forskellige tiltag, som skal ses i sammenhæng:



En forhøjelse af det generelle udligningsniveau i landsudligningen fra 58 til 61

pct. Det svarer til, at den samlede udligningsprocent for hovedstadskommuner

øges fra 85 til 88 pct. og for kommuner uden for hovedstadsområdet med højt

strukturelt underskud fra 90 til 93 pct.

En mindre opjustering af grænsen for overudligning. Denne procent forhøjes

fra 92 til 93 pct., hvilket indebærer, at det højere udligningsniveau har gen-

nemslag for flere kommuner.

En forstærket udligning for kommuner med høj strukturelt underskud, således

at grænsen for tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud nedsættes



SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

fra 100 til 95 pct. af landsgennemsnittet. Det betyder, at kommuner, der har et

strukturelt underskud pr. indbygger, som overstiger 95 pct. af det landsgen-

nemsnitlige underskud per indbygger, får ekstra tilskud.

Den samlede tilpasning giver allerede fra det første år overordnet set anledning til en

væsentlig reduktion i de fordelingsmæssige konsekvenser mellem de enkelte kommu-

ner og herunder en bedre balance i virkningerne set mellem hovedstaden og resten af

landet.

Midlertidig kompensation

En midlertidig kompensationsordning begrænser de enkelte kommuners beregnede

tab/gevinster til 0,1 skattepoint i 2016 og 0,2 skattepoint i 2017 samt et loft, som yder-

ligere begrænser de absolutte gevinster og tab til 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i

2017. Midlerne, som opsamles fra den yderligere begrænsning af tab og gevinster ud

over loftet i den midlertidige kompensationsordning, reserveres til særtilskud til særligt

vanskeligt stillede kommuner, hvor refusionsomlægningen kan indebære en belast-

ning på disse kommuners økonomiske situation. Kompensationen beregnes endelig

på baggrund af de seneste oplysninger ved regnskab 2015.

Fremadrettet arbejde mhp. ændringer fra 2018

Der gennemføres et analysearbejde i regi af Økonomi- og Indenrigsministeriets Finan-

sieringsudvalg med henblik på at forberede en mere langsigtet tilpasning af udlig-

ningssystemet, der kan have virkning fra 2018. Sigtet er at afbøde utilsigtede byrde-

fordelingsmæssige konsekvenser som følge af refusionsomlægningen.

I dette arbejde vil der også kunne tages højde for den seneste udvikling

–

bl.a. efter

andre reformer på beskæftigelsesområdet har fået virkning. Endvidere kan der gøres

status på den kommunaløkonomiske virkning af refusionstrappen. Arbejdet vil kunne

gennemføres på et opdateret datagrundlag hvor de registrerede adfærdsmæssige

virkninger af reformen vil kunne indgå. I arbejdet indgår analyser af betydningen af

befolkningssammensætning, det regionale arbejdsmarked og strukturelle forhold samt

inddragelse af udviklingen og virkningen for forskellige kommunegrupper.

Formålet er at gennemføre langsigtede justeringer i udligningssystemet, der skal imø-

degå utilsigtede forskydninger ud over de virkninger, som kan håndteres med de initia-

le ændringer i systemet. Håndteringen af de langsigtede forskydninger kan give an-

ledning til at justere i de initiale ændringer i systemet.

Analysearbejdet vil bl.a. skulle tage højde for, at der er tale om en årlig optrapning af

virkninger samtidig med at der vil være udgiftsvariationer mellem årene. I forlængelse

heraf skal arbejdet identificere de faktorer, som også på længere sigt giver anledning

til forskelle i udgiftsbehovet mellem kommunerne på de pågældende udgiftsområder.

Eventuelle ændringer i udgiftsbehovsopgørelsen eller i andre dele af systemet skal

ske under hensyntagen til at undgå uhensigtsmæssige påvirkninger af de økonomiske

incitamenter.

Et fremtidigt arbejde vil samtidig skulle omfatte mulighederne for at indarbejde be-

skæftigelsestilskuddet som en integreret del af det generelle udlignings- og tilskudssy-

stem. Endvidere skal det lægges til grund for arbejdet, at der skal medtages en tilpas-

ning eller omlægning af den kommunale udlændingeudligningsordning, jf. tidligere

rapporter fra Finansieringsudvalget herom (betænkning nr. 1533, 2012 samt rapport

om udligningsordningen vedrørende indvandrere og efterkommere, februar 2014).

Der henvises til bilag 3 med kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Dato

02-02-2015

Bilag 3: Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbej-

de med tilpasning af det kommunale tilskuds- og udlig-

ningssystem som følge af refusionsomlægningen

Som led i Aftale om reform af refusionssystemet og justeringer i udligningssystemet,

som indgås af regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og Venstre,

Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, gennemføres en refusionsomlæg-

ning, som skal understøtte en effektiv beskæftigelsesindsats. Der er enighed om, at

refusionsomlægningen ikke skal indebære utilsigtede byrdefordelingsmæssige virk-

ninger for kommunerne. Det er i den forbindelse vigtigt, at den samlede finansiering

understøtter en klar resultatstyring og hjælper ledige i job.

Til sikring heraf iværksættes en samlet plan for tilpasninger i det kommunale tilskuds-

og udligningssystem på kort og på længere sigt.

Med virkning fra 2016 gennemføres initiale ændringer af udligningen, som overordnet

øger udligningen, og for 2016 og 2017 indføres desuden en midlertidig kompensati-

onsordning, som begrænser kommunernes tab og gevinster til 0,1 pct. af beskat-

ningsgrundlaget i 2016 og 0,2 pct. i 2017 samt et loft, som yderligere begrænser de

absolutte gevinster og tab til 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017.

Fra og med 2018 skal der gennemføres en nærmere tilpasning af det kommunale

tilskuds- og udligningssystem efter et arbejde i Finansieringsudvalget.

Udvalgets opgave

På den baggrund anmodes Finansieringsudvalget om at iværksætte et analysearbejde

med henblik på en nærmere tilpasning af udligningssystemet med virkning fra 2018.

Formålet er at gennemføre justeringer i udligningssystemet med henblik på at imøde-

gå de mere langsigtede utilsigtede byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge

af refusionsomlægningen.

Arbejdet forventes bl.a. at omfatte følgende:



Analyser af kommunale forskelle i udgiftsbehovet på beskæftigelsesområdet i

lyset af den ændrede finansieringsmodel, herunder analyser af betydningen af

befolkningssammensætning, det regionale arbejdsmarked, strukturelle forhold

mv. med henblik på at underbygge objektive udgiftsbehovskriterier herfor samt

vægtningen af disse.



Analysearbejdet vil særskilt skulle tage højde for, at der er tale om en årlig

indfasning af de byrdefordelingsmæssige virkninger ved refusionsomlægnin-

gen. Arbejdet vil i den forbindelse skulle identificere de faktorer, som også på

længere sigt under hensyntagen til de forventede adfærdsvirkninger af refusi-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019



onsomlægningen giver anledning til forskelle i udgiftsbehovet mellem kommu-

nerne på beskæftigelsesområdet.

Arbejdet skal inddrage den seneste udvikling på beskæftigelsesområdet i

kommunerne, herunder virkningerne af tidligere gennemførte reformer. Der vil

således kunne inddrages regnskaber for 2015 og foreløbige oplysninger for

2016.

På baggrund af en status baseret på de seneste oplysninger analyseres virk-

ningen af den pr. 1. januar 2016 indførte refusionstrappe for kommunerne.

Udvalget skal i sine analyser inddrage udviklingen og virkningen for forskellige kom-

munegrupper, herunder fordelt efter økonomisk udgangspunkt og efter kommunetype,

dvs. hovedstadskommuner, bykommuner, land- og yderkommuner mv.

Anbefalinger til ændring af udligningen

På baggrund af udvalgets analyser skal udvalget fremkomme med forslag til ændrin-

ger af udligningssystemet med henblik på at imødegå utilsigtede byrdefordelings-

mæssige virkninger for kommunerne som følge af refusionsomlægningen. Hensigten

med udvalgets forslag skal således være, at disse forskydninger minimeres.

Udvalget skal i sine anbefalinger til ændringer af udligningssystemet samtidig inddra-

ge Finansieringsudvalgets tidligere anbefalinger i betænkning nr. 1533 fra marts 2012

samt rapporten om udligningsordningen vedr. indvandrere og efterkommere fra marts

2014. Udvalget skal således undersøge:



Muligheden for en inkorporering af beskæftigelsestilskuddet som en integreret

del af det generelle tilskuds- og udligningssystem.

En tilpasning af beløbene i udlændingeudligningsordningen eller en inkorpore-

ring af ordningen i det generelle tilskuds- og udligningssystem.

I tilknytning til udvalgets anbefalinger og analyser af udgiftsbehov skal byrdeforde-

lingsmæssige virkninger samt evt. incitamentsmæssige virkninger, herunder i forhold

til at få reduceret antallet af personer på offentlig forsørgelse, vurderes.

Udvalget kan i sine undersøgelser inddrage ekstern bistand, herunder til vurdering af

strukturelle forhold på arbejdsmarkedet som kan have betydning for det kommunale

udgiftsbehov.

Afgivelse af rapport

Udvalgets arbejde igangsættes 2015, og udvalget skal afgive sin rapport ultimo 2016.