SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 39
Offentligt

Dato:

16. maj 2012

Aftale om justeringer i udligningssystemet

Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og

Enhedslisten har drøftet behovet for justeringer i det kommunale tilskuds- og udlig-

ningssystem. Partierne er på dette grundlag enige om at foretage en række juste-

ringer i udligningssystemet.

Udligningen af kommunernes skattegrundlag og udgiftsbehov er en grundlæggen-

de forudsætning for, at alle kommuner ved en rimelig beskatning kan tilvejebringe

et serviceniveau, der imødekommer borgernes behov. Der lægges i den forbindel-

se vægt på, at udligningen af kommunernes udgiftsbehov skal være baseret på et

retvisende grundlag, der afspejler kommunernes reelle udgiftspres og faktiske op-

gaver.

Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet har gennemført en

analyse af kommunernes udgiftsbehov og andre udligningsmæssige spørgsmål

(betænkning nr. 1533). Det konstateres, at der med en justering i udligningssyste-

met, baseret på udvalgets analyser kan opnås en mere præcis opgørelse af kom-

munerne udgiftsbehov, som også imødegår en række kritikpunkter.

Justeringer i det generelle udligningssystem

Udligningssystemet har været udsat for kritik fra en række kommuner og gruppe-

ringer af kommuner. Kritikken af udligningen har især været rettet imod opgørelsen

af det socioøkonomiske udgiftsbehov. Efter en række kommuners opfattelse har

opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov ikke i tilstrækkelig grad afspejlet

det faktiske socioøkonomiske udgiftspres i kommunen.

Finansieringsudvalget har på basis af en række datakilder gennemført omfattende

analyser af nuværende og nye mulige kriterier i udgiftsbehovsopgørelsen. Der er i

den forbindelse inddraget de forslag og kritikpunkter, som er kommet fra kommu-

nerne.

Desuden er der i overvejelserne om nye kriterier hentet inspiration i nogle gennem-

førte eksterne undersøgelser. Det drejer sig for det første om en undersøgelse om

udsatte børnefamilier i Danmark med fokus på baggrundsforhold og flyttemønstre

for udsatte familier. For det andet er der udarbejdet en særskilt rapport om de so-

cioøkonomiske faktorers betydning for kommunernes udgifter til dagpasning, skole

og ældre. Rapporterne understøtter flere af de kriterier, som i dag anvendes i sy-

stemet, men har også givet anledning til overvejelser om nye, som har indgået i

udvalgets analyser.

Udvalgets analyser og gennemgangen af kriterieafgrænsninger mv. viser, at præ-

cisionen i udgiftsbehovsopgørelsen i en vis udstrækning vil kunne øges ved en

justering af opgørelsen af eksisterende kriterier, samt at der er statistisk belæg for

at tilføje enkelte nye kriterier.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Side 2

Det vurderes på den baggrund, at der bør gennemføres en justering af udgiftsbe-

hovsopgørelsen, som indebærer, at der tilføjes tre nye udgiftsbehovskriterier og

foretages en ændret afgrænsning af fem af de eksisterende kriterier. Endvidere bør

et af de eksisterende kriterier udgå, således at den samlede udgiftsbehovsopgø-

relse fremover vil blive baseret på 14 socioøkonomiske kriterier. I forbindelse med

justeringen af kriterierne sker der også en tilpasning af kriteriernes indbyrdes væg-

te, som bruges til at sammenveje de enkelte kriterier til et samlet socioøkonomisk

udgiftsbehov. De foreslåede vægte fremgår af appendiks 1.

Samtidig foreslås der gennemført en tilpasning af indregningen af de afgiftspligtige

grundværdier for produktionsjord i opgørelsen af det kommunale beskatnings-

grundlag, så opgørelsen af beskatningsgrundlaget afspejler den faktiske skatte-

værdi af disse grunde.

Nye socioøkonomiske kriterier mv.

Der indføres tre nye udgiftsbehovskriterier med henblik på at forbedre udgiftsbe-

hovsopgørelsen i forhold til kommunernes udgifter til sundhed og udsatte børn og

unge samt vedrørende beskæftigelsesudgifterne. Det drejer sig om kriterierne

”børn af enlige forsørgere”, ”børn, som er flyttet over en kommunegrænse mindst

tre gange” samt ”20-59 årige personer i stillinger, der forudsætter færdigheder på

grundniveau”.

Samtidig ophæves det hidtidige kriterium for kommunale forskelle i befolkningens

gennemsnitlige middellevetid.

De nærmere begrundelser for disse ændringer er angivet i appendiks 2.

Justeringer af eksisterende kriterier

Der foretages en ændret afgrænsning af følgende kriterier:

•

Boligstøttekriteriet

•

Kriteriet vedr. antallet af familier i visse boligtyper

•

Kriteriet vedr. personer med lav indkomst

•

Kriteriet vedr. nedgang i befolkningstallet

•

Kriteriet vedr. børn i familier med lav uddannelse

De nærmere begrundelser for de ændrede afgrænsninger er angivet i appendiks 2.

Justeret demografisk udgiftsbehovsopgørelse

Aldersopdelingen i den demografiske udgiftsbehovsopgørelse afspejler behovet for

at skønne over udgiftstyngden for de enkelte aldersgrupper på de centrale kom-

munale opgaveområder. Den nuværende opgørelse indeholder nogle forholdsvis

brede aldersgrupper, som består af 25-34 årige og 40-64 årige. Blandt andet hen-

set til, at kommunerne set over en årrække har fået et større ansvar for indkomst-

overførslerne, foretages der en justering af disse brede aldersgrupper i 5 års al-

dersgrupper med henblik på at opnå en større detaljeringsgrad i udgiftsbehovsop-

gørelsen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Side 3

Omlægning vedr. grundskyld på produktionsjord

Det kommunale beskatningsgrundlag opgøres som det kommunale udskrivnings-

grundlag for indkomstskat tillagt en procentdel af de afgiftspligtige grundværdier.

Denne procentdel afspejler skatteværdien af de afgiftspligtige grundværdier i for-

hold til udskrivningsgrundlaget. I de senere år er der gennemført gradvise nedsæt-

telser af grundskyldspromillen for produktionsjord. Det vil sige, at skatteværdien af

produktionsjord er blevet gradvist nedsat i forhold til skatteværdien af øvrige ejen-

domme.

Det er på den baggrund relevant at justere indregningen af grundværdier i beskat-

ningsgrundlaget, således at grundværdien af produktionsjord indregnes med en

lavere procent end grundværdien for øvrige ejendomme.

Med henblik på at begrænse de byrdefordelingsmæssige forskydninger af denne

justering ændres grænsen for, hvornår en kommune bliver omfattet af ordningen

med tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud fra 96,5 pct. til 100 pct. af

gennemsnittet for det strukturelle underskud. I Finansieringsudvalgets rapport er

det vist, at en forhøjelse af denne grænse i et vist omfang vil begrænse de byrde-

fordelingsmæssige forskydninger af en ændret indregning af skatteværdien af pro-

duktionsjord.

Ligeledes nedsættes vægten af rejsetidskriteriet i det demografiske udgiftsbehov

fra 2 pct. til 1,5 pct. Nedsættelsen af vægten på dette kriterium medvirker ligeledes

til at begrænse de byrdefordelingsmæssige virkninger af den ændrede indregning

af skatteværdien af produktionsjord.

Overgangstilskud

Partierne er enige om at indføre en overgangsordning for kommuner med tab på

mere end 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget. Overgangsordningen betyder, at virk-

ningen indfases gradvist for de kommuner, som har de største tab på ændringen.

Indfasningen sker ved, at der i 2013 ydes tilskud til kommuner med tab på over 0,2

pct. af beskatningsgrundlaget.

Overgangsordningen finansieres af bloktilskuddet til kommunerne.

Skattetilpasninger

Partierne er enige om, at der samtidigt med justeringen af udligningsordningen skal

gives kommunerne mulighed for en vis tilpasning af skatten. Der gives mulighed

for, at kommuner kan sætte skatten op inden for en generel ramme på 250 mio. kr.

i tilknytning til kommunernes budgetlægning for 2013.

For at skabe plads til dette indenfor et uændret beskatningsniveau for kommuner-

ne under ét etableres for 2013 desuden en tilskudsordning for kommuner med et

beskatningsniveau over gennemsnittet, der gennemfører en skattenedsættelse i

2013. Ordningen medvirker til, at kommunerne kan gennemføre skattenedsættel-

ser inden for en ramme på 250 mio. kr. Tilskuddet finansieres af det kommunale

bloktilskud.

Udgangspunktet er tilskudssatser svarende til 75 pct. af provenutabet i 2013, 50

pct. i 2014 og 2015 og 25 pct. i 2016. Kommunerne anmelder interesse i at modta-

ge tilskud fra puljen i eftersommeren 2012. Hvis der er ønsker om skattenedsættel-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Side 4

ser ud over den forudsatte ramme på 250 mio. kr. må der fastsættes en grænse

for, hvor store skattenedsættelser puljen kan finansiere. Denne grænse meddeles

kommunerne.

Hvis en af de omfattede kommuner i perioden 2014-2016 igen forhøjer skatten, vil

tilskuddet til kommunen bortfalde. Kommunen vil heller ikke i en periode på 5 år

være omfattet af den såkaldte ”frit lejde” bestemmelse, som fritager kommuner, der

tidligere har nedsat skatten, for eventuelle individuelle sanktioner i forbindelse med

en skattestigning.

Spørgsmålet om skattetilpasninger indgår i øvrigt i økonomiforhandlingerne mellem

regeringen og KL.

Særtilskud, social særtilskudspulje, udviklingspartnerskaber samt øvrige

initiativer

Særtilskudspuljen

Særtilskudspuljen (efter udligningslovens § 16) vil fortsat være særligt forhøjet i

forhold til det niveau på 175,8 mio. kr., som fremgår af udligningsloven. Der er

enighed om, at særtilskudspuljen fastsættes til 400 mio. kr. årligt i 2013 og 2014,

mens aftalen indfases. Herefter fastsættes særtilskudspuljens størrelse efter nor-

mal praksis som led i regeringens forhandlinger med KL om kommunernes øko-

nomi for det efterfølgende år. Puljen kan som hidtil søges af såvel kommuner med

aktuelle som mere vedvarende økonomiske udfordringer.

Der er enighed mellem partierne om, at der skal tilstræbes en hurtig proces for

udmelding af særtilskud, i forlængelse af de seneste års praksis.

Ny social særtilskudspulje

Der oprettes en pulje til løsning af de sociale problemer, der er store i bestemte

områder i landet, typisk i de større byer. Puljen fastlægges til 400 mio. kr. årligt og

finansieres af en del af den såkaldte § 19-pulje (svarende til 0,03 pct. af beskat-

ningsgrundlaget i hovedstadsområdet) samt fra bloktilskuddet.

Puljen skal bruges til tilskud til kommuner, som i visse dele af kommunen har en

overrepræsentation af borgere med sociale problemer, herunder borgere uden

bolig, med psykisk sygdom, problemer med misbrug mv., lav indkomst, høj ar-

bejdsløshed, mange på førtidspension e.l. og/eller kriminalitetsproblemer. Puljen

kan søges af alle landets kommuner, hvor der forekommer denne type problemer i

større omfang.

Der kan gives midler fra puljen i et flerårigt perspektiv.

Udviklingspartnerskaber

Økonomi- og indenrigsministeren har i dag fireårige udviklingsaftaler om flerårigt

særtilskud med et antal kommuner, der opfylder visse kriterier, der afspejler kom-

munernes udgiftspres og strukturelle problemstillinger. Der er enighed om at vide-

reføre dette koncept som udviklingspartnerskaber. Udviklingspartnerskaberne som

antages at løbe over tre-fire år, kan for et begrænset antal kommuner medvirke til

at understøtte formålene med såvel den generelle særtilskudspulje som den socia-

le særtilskudspulje. Afhængigt af partnerskabsaftalernes konkrete indhold kan dis-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Side 5

se finansieres fra den generelle særtilskudspulje, den sociale særtilskudspulje eller

ved en kombination.

Partnerskaber finansieret af den generelle særtilskudspulje kan omfatte kommuna-

le initiativer til en samlet set bedre økonomisk balance samt fremme af udvikling og

nye arbejdspladser i kommunen, hvilket vil kunne indgå i udmålingen af tilskud.

Kriterierne for det begrænsede antal kommuner, der kan indgå et udviklingspart-

nerskab skal tage højde for, at der er tale om økonomisk vanskeligt stillede kom-

muner, der har vedvarende strukturelle udfordringer, herunder kan være beliggen-

de i et tyndt befolket område. Partnerskaber finansieret af den sociale sær-

tilskudspulje sigter på kommunernes strategi i forhold til at forebygge sociale pro-

blemer og mindske de sociale problemer, som borgerne har. Partnerskaberne kan

hente finansiering fra begge puljer.

Forenkling

Der er enighed om, at systemet bør fremstå så enkelt og gennemsigtigt som mu-

ligt, samt at der bør undgås unødig administration i kommunerne. Som en følge

heraf afskaffes den årlige afsættelse af særskilte puljer vedr. medfinansiering af

EU-tilskud og landdistriktsprojekter med henblik på, at midlerne tilføres bloktilskud-

det.

Særtilskud til vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet

Partierne er enige om at hæve den procentdel af beskatningsgrundlaget, som ho-

vedstadskommunerne bidrager med til § 19-puljen, jf. ovenfor. Procentdelen hæ-

ves fra de nuværende 0,07 pct. af beskatningsgrundlaget i kommunerne i hoved-

stadsområdet til 0,08 pct. 0,05 pct.point af bidraget udgør finansieringsgrundlaget

for særtilskud til vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet. 0,03 pct.point

af bidraget medgår til finansiering af den nye sociale særtilskudspulje, jf. ovenfor,

som har hele landet inkl. hovedstadsområdet som målgruppe. Samtidig ændres

nøglen for kommunernes bidrag, så bidraget ydes efter kommunens andel af be-

skatningsgrundlaget i hovedstadskommunerne frem for efter kommunens andel af

indbyggertallet.

Initiativer vedr. imødegåelse af problemer med udsættelse af lejere

Ved siden af fokus på de udsatte boligområder i tilskuds- og udligningssystemet er

regeringen og Enhedslisten enige om, at antallet af tvangsudsættelser af lejere

skal reduceres. Med afskaffelsen af de lave kontanthjælpssatser, aftalen om at

afsætte yderligere midler til en fremskudt rådgivningsindsats, samt fremsættelsen

af lovforslag om afskaffelse af de såkaldte ’løbedage’ i lejeloven er der allerede

taget væsentlige skridt til en sådan reduktion. Regeringen og Enhedslisten er enige

om i forlængelse af den SFI-undersøgelse af tvangsudsættelsernes baggrund og

konsekvenser, der forventes i august at gennemføre lovændringer, som kan give

kommunerne bedre muligheder for at sætte ind overfor udsættelser af lejere. Der

sigtes på en aftale, der kan indgå i en kommende finanslovsaftale.

Initiativer vedr. udsatte børn

Med indførelsen af to nye udgiftsbehovskriterier i udligningssystemet sikres der en

mere præcis afspejling af udgiftsbehovet på det specialiserede socialområde, her-

under på området for udsatte børn og unge. Ved siden af fokus på den sociale

balance i tilskuds- og udligningssystemet er regeringen og Enhedslisten enige om,

at socialområdet, herunder området for udsatte børn og unge skal have et særligt

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Side 6

fokus. Der er taget en række initiativer på området, herunder beslutningen om at

oprette børnehuse til børn, der har været udsat for overgreb. Men regeringen og

Enhedslisten er enige om at drøfte yderligere tiltag på området. Parterne er såle-

des enige om, at godkendelsen af og tilsynet med driften af tilbud efter servicelo-

ven skal forbedres. Hensigten er at skabe øget gennemsigtighed og højere kvalitet.

Der sigtes på en aftale, der kan indgå i den kommende finanslov for 2013.

Særlig reguleringsmekanisme

Der blev med finansieringsreformen indført en reguleringsmekanisme, som inde-

bærer, at hvis væksten i hovedstadsområdet (opgjort samlet over en periode)

overstiger væksten i det øvrige land med 1 procentpoint, så forøges udligningsni-

veauet i landsudligningen med 1 procentpoint. Ordningen er asymmetrisk, således,

at uanset at væksten i hovedstadsområdet samlet siden faktisk har været 2,9 pro-

cent lavere end i resten af landet, så nedsættes udligningsniveauet ikke i landsud-

ligningen. Der er enighed om at afskaffe denne særlige reguleringsmekanisme.

Fortsat udvikling af systemet

Modernisering af fordelingen af tilskud til kommuner med øer

Der er enighed om at forøge tilskuddet til kommuner med øer med i alt 15 mio. kr.

årligt. Det forudsættes i den forbindelse, at der med virkning fra 2014 sker en mo-

dernisering af fordelingsnøglen for tilskuddet til driften af færgeruterne. Det forud-

sættes ligeledes, at forhøjelsen kan bruges til finansiering af f. eks. gratis gods-

transport, gratis persontransport i turistydersæsonen (april til september) samt

etablering af et færgesekretariat.

Analyse af tilskud i udlændingeordning

Med henblik på at få et bedre billede af de særlige udgifter, som den særskilte

udlændingeudligningsordning forudsætter at kompensere for samt, hvilke faktorer

der kan påvirke kommunernes udgiftspres på området, er der enighed om at

iværksætte en ny analyse af de pågældende kommunale udgifter til udlændinge-

området under Finansieringsudvalget. Den vil kunne danne grundlag for en revisi-

on af tilskudsbeløbene i udligningsordningen eller en inkorporering af udlændinge-

udligningen i det generelle udligningssystem.

Udvikling og nye arbejdspladser

Kommunernes primære opgaver er at tilvejebringe en række servicetilbud og vare-

tage den sociale sikring for borgerne. Kommunerne skal varetage opgaver som

f.eks. daginstitutioner, skoler, tilbud til ældre, socialt udsatte børn, unge og voksne,

beskæftigelsesområdet, førtidspension mv. Kommunerne har på flere måder mu-

lighed for at påvirke den økonomiske og socioøkonomiske udvikling i lokalområdet.

Det er i den forbindelse relevant at undersøge, hvilken betydning kommunerne har

herfor. Der igangsættes et arbejde under Finansieringsudvalget, der skal se på

finansieringssystemets mulige påvirkning af kommunernes incitament til at under-

støtte økonomisk udvikling lokalt og skabelse af nye arbejdspladser, herunder in-

den for socioøkonomiske virksomheder, fleksjob og grøn omstilling.

Alle de nævnte opgaver vedrørende fortsat udvikling af systemet er nærmere be-

skrevet i appendiks 3.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Side 7

Øvrige forhold

Der er enighed om, at partierne bag denne aftale inddrages ved eventuelle fremti-

dige større ændringer i det kommunale refusionssystem, der har betydning for

indretningen af udligningssystemet.

Der er endvidere enighed om, at partierne årligt vil gøre status over ændringerne i

udligningssystemet mv.

I foråret 2013 vil de kommunaløkonomiske konsekvenser af den kommunale med-

finansiering af sundhedsområdet, som er gennemført med virkning fra 2007 og

udvidet fra 2012, blive taget op til særskilt drøftelse på baggrund af en evaluering

heraf.

Øvrige partier, der måtte ønske det, kan tilslutte sig nærværende aftale.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Side 8

Appendiks 1

I tabel 1 og tabel 2 er angivet gældende og foreslåede kriterier og vægte i opgørel-

sen af det socioøkonomiske udgiftsbehov samt rejsetidskriteriet i henholdsvis

landsudligningen og hovedstadsudligningen

Tabel 1. Oversigt over gældende og foreslåede socioøkonomiske kriterier

samt rejsetidskriteriet i landsudligningen med vægte i pct.

Kriterium

Personer uden beskæftigelse

Personer uden erhvervsuddannelse

Udlejede beboelseslejligheder*

Psykiatriske patienter

Familier i visse boligtyper*

Børn i familier med lav uddannelse*

Enlige over 65 år

Personer med lav indkomst*

Mennesker med handicap

Indvandrere og efterkommere

Tabte leveår

Nedgang i befolkningen*

Lønmodtagere på grundniveau

Børn af enlige forsørgere

Børn, som er flyttet

Rejsetid

Vægt i nuvæ‐

rende system

17,5

2,5

‐

Foreslået vægt

2,5

‐

2,5

1,5

Kriterier markeret med (*) indgår i forslaget med en anden afgrænsning end i det

nuværende system.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Side 9

Tabel 2. Oversigt over gældende og foreslåede socioøkonomiske kriterier

samt rejsetidskriteriet i hovedstadsudligningen med vægte i pct.

Kriterium

Personer uden beskæftigelse

Personer uden erhvervsuddannelse

Udlejede beboelseslejligheder*

Psykiatriske patienter

Familier i visse boligtyper*

Børn i familier med lav uddannelse*

Enlige over 65 år

Indvandrere og efterkommere

Børn af enlige forsørgere

Vægt i nuvæ‐

rende system

7,5

‐

Foreslået vægt

Kriterier markeret med (*) indgår med en anden afgrænsning end i det nuværende

system.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Side 10

Appendiks 2

1. Nye socioøkonomiske kriterier og fjernelse af ét kriterium

SFI har for Finansieringsudvalget gennemført en analyse om udsatte børnefamilier

i Danmark. Der peges i rapporten på, at den samlede andel af 0-17 årige, der an-

bringes, har været relativt stabil over en lang årrække, men at der er kommunale

forskelle, idet andelen er faldet i bykommuner, men øget i land- og yderkommuner.

Rapporten peger på, at særlige risikofaktorer hos familierne bl.a. er, hvis mødrene

ikke bor i kernefamilie, har et lavt uddannelsesniveau, er modtagere af overførsels-

indkomst, bor i udsat boligtype, samt hvis børnene/familien flytter meget.

Udvalgets analyser bekræfter i forlængelse heraf, at indførelse af kriteriet ”børn,

der er flyttet over en kommunegrænse mindst 3 gange” vil kunne forbedre forkla-

ringen af kommunernes variation i udgifterne til udsatte børn og unge, og særligt

forskelle i land- og yderkommunernes udgifter. Antallet af ”børn af enlige forsørge-

re” har ligeledes betydning for variationen i kommunernes udgifter til udsatte børn

samt kommunernes sundhedsudgifter. Disse kriterier foreslås på den baggrund

inddraget.

Med henblik på at forbedre sammenhængen mellem udgiftsbehovsopgørelsen og

kommunernes beskæftigelsesudgifter og førtidspensionsudgifter indføres et kriteri-

um for lønmodtagere på grundniveau. Kriteriet opgøres som ” antallet af 20-59

årige personer i arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau”. Det fore-

slåede kriterium supplerer det nuværende kriterium ”antal 25-49 årige uden er-

hvervsuddannelse” og forbedrer også sammenhængen med kommunernes udgif-

ter.

Endelig foreslås det, at kriteriet ”tabte leveår” udgår af de socioøkonomiske kriteri-

er. Kriteriet udtrykker forskelle i befolkningens middellevetider i kommunerne op-

gjort som tabte leveår i forhold til kommunen med befolkningen med den højeste

middellevetid. Baggrunden er, at udvalgets analyser ikke i tilstrækkelig grad vurde-

res at give belæg for at opretholde dette kriterium.

2. Justeringer af eksisterende kriterier

Justering af boligkriterierne

Der har været en kritik særligt af kriterierne vedr. boligmassen, som medvirker til at

afspejle befolkningens socioøkonomiske profil. Det drejer sig om kriterierne ”det

sammenvejede antal udlejede beboelseslejligheder og kollegielejligheder eksklusi-

ve andelslejligheder” (”boligstøttekriteriet”) og kriteriet ”antallet af familier i visse

boligtyper”.

I det førstnævnte kriterium tages kollegieboliger ud af opgørelsen. Baggrunden er,

at kollegieboliger hovedsageligt bebos af studerende, som ikke medfører en ud-

giftsbelastning for kommunen.

I kriteriet ”antallet af familier i visse boligtyper” indgår blandt andet antal familier,

som bor i privat udlejning fra før 1920. Udvalgets analyser viser, at der er en sam-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Side 11

menhæng mellem antal familier i privat udlejning fra før 1920 i land- og yderkom-

muner og de kommunale udgifter på det specialiserede børneområde. Især i de

større byer er der herover for gennemført en omfattende renovering og byfornyelse

af ældre boliger, som kan have ændret beboersammensætningen i disse boliger.

På den baggrund og i lyset af de statistiske undersøgelser ændres opgørelsen af

kriteriet, så antallet af familier i privat udlejning fra før 1920 kun indgår i kriteriet,

såfremt boligen er beliggende i landdistrikter eller byer med mindre end 5.000 ind-

byggere.

Det anerkendes dog, at der er en sandsynlighed for, at der i byer/ kommuner med

få almene boliger og mange ældre private udlejningsboliger kan være en andel af

den befolkningsgruppe, der i andre kommuner ville bo i almene boliger, som i disse

kommuner i højere grad bor i ældre private udlejningsboliger.

Derfor beregnes i kriteriet et tillæg for kommuner med en særlig høj andel ældre

privat udlejning i byer med mellem 5.000 og 100.000 indbyggere samtidig med en

lav andel af almene boliger.

Tillægget opgøres således, at såfremt en kommune i byområder på mellem 5.000

og 100.000 indbyggere har et antal familier i ældre privat udlejning uden mangler,

der overstiger 5 pct. af det samlede antal familier i kommunen – og en andel af

familier i kommunens almene boliger, der er lavere end landsgennemsnittet, så

kan den andel, der overstiger 5 pct., medregnes i opgørelsen af kriteriet. Dog kan

maksimalt medregnes et ekstra antal familier svarende til forskellen mellem kom-

munens andel af familier i almene boliger og landsgennemsnittet.

Endvidere præciseres det, at ældreboliger ikke skal indgå i kriteriet, da kriteriets

anvendelse ikke er begrundet i en sammenhæng med ældreområdet. Ældreboliger

har hidtil indgået alene, hvis der var tale om almene boliger og en sådan forskels-

behandling af forskellige ejerformer for ældreboliger vurderes endvidere ikke hen-

sigtsmæssig.

Justering af kriterium vedr. personer med lav indkomst

Formålet med kriteriet er, at det skal afspejle en udgiftsbelastning fra personer,

som gennem flere år har haft en lav indkomst. Opgørelsen af kriteriet præciseres,

så det kun omfatter personer, som har opholdt sig i landet i mindst 3 af de seneste

4 år. Baggrunden er, at der i den hidtidige statistik også har indgået nogle perso-

ner, der alene har opholdt sig i landet i et enkelt år f.eks. som au pair.

Kriteriet opgøres som hidtil på baggrund af husstandsindkomsten, men der foreta-

ges en vis præcisering af opgørelsen med henblik på at undgå nogle mindre uhen-

sigtsmæssigheder.

Justering af kriterium vedr. nedgang i befolkningstallet

Formålet med kriteriet er at afspejle strukturelle problemstillinger i områder med

befolkningstilbagegang. Det lå til grund for indførelsen af kriteriet, at det var et

mindre antal kommuner, primært udkantskommuner, som modtog tilskud efter

kriteriet. Men som følge af forskydninger i flytte- og aldersstrukturer bl.a. i hoved-

stadsområdet, er en række øvrige kommuner, som ikke vurderes at have struktu-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Side 12

relle problemer, blevet omfattet af kriteriet. Det vurderes således hensigtsmæssigt

at stramme definitionen, så udfaldet af kriteriet i højere grad afspejler det oprinde-

ligt tilsigtede.

Justering af kriterium vedr. børn i familier med lav uddannelse

Formålet med kriteriet er primært at afspejle variationen i udgifterne på det specia-

liserede socialområde. Kriteriet er blevet kritiseret for bl.a. at omfatte børn af stude-

rende, som ikke indebærer et stort udgiftspres for kommunerne. Finansieringsud-

valgets analyser bekræfter, at der er grundlag for ikke at medtage børn af stude-

rende i kriteriet, og opgørelsen ændres derfor således, at personer under uddan-

nelse fremover ikke vil indgå i kriteriet. Samtidig præciseres, at søskendes uddan-

nelse ikke inddrages i afgrænsningen af kriteriet.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Side 13

Appendiks 3

Finansieringsudvalgets videre arbejde

1. Økonomisk udvikling og det kommunale udligningssystem

Kommunernes primære opgaver er at tilvejebringe en række servicetilbud og vare-

tage den sociale sikring for borgerne. Kommunerne skal varetage opgaver som

f.eks. daginstitutioner, skoler, tilbud til ældre, socialt udsatte børn, unge og voksne,

beskæftigelsesområdet, førtidspension mv. Kommunerne har på flere måder mu-

lighed for at påvirke den økonomiske og socioøkonomiske udvikling og skabelse af

nye arbejdspladser i lokalområdet.

Det er i den forbindelse relevant at undersøge, hvilken betydning kommunerne har

herfor. En sådan undersøgelse vil kunne foregå i regi af Finansieringsudvalget. En

undersøgelse vil kunne omfatte følgende forhold:

a) Kommunens mulighed for at skabe lokale arbejdspladser

Kommunen vil kunne skabe vækst i lokalområdet ved tiltrække virksomheder og

ved at give etablerede virksomheder muligheder for udvidelse og øge beskæftigel-

sen.

Virksomheders lokalisering er bestemt af mange forskellige forhold, hvoraf kun en

mindre del kan påvirkes af kommunen. Kommunens primære muligheder i forbin-

delse med lokalisering må være at skabe gode rammevilkår for private virksomhe-

der. Det drejer sig bl.a. om servicetilbud for de ansatte, infrastruktur, adgang til

erhvervsgrunde og eventuelt adgang til attraktive boliger.

Udvalget kan belyse, i hvilket omfang rammevilkårene har betydning for virksom-

hedernes valg af lokalisering, og hvad kommunerne kan gøre for at skabe mere

attraktive rammevilkår, herunder for at understøtte etablering af socioøkonomiske

virksomheder, fleksjob samt en grøn omstilling.

b) Hvilke omkostninger og gevinster har kommunerne ved virksomhedslokalisering

Kommunerne har visse omkostninger ved virksomhedslokalisering. Det drejer sig

primært om udgifter til udbygning og vedligeholdelse af infrastrukturen og eventuelt

en vis miljøbelastning.

Kommunen har både direkte og indirekte indtægter i forbindelse med lokale virk-

somheder. De direkte indtægter består i, at kommunen har mulighed for at opkræ-

ve dækningsafgift fra lokale virksomheder. Endvidere får kommunen andel af sel-

skabsskatten.

De indirekte indtægter består af indkomstskat fra den del af virksomhedens ansat-

te, som bor i kommunen.

Det skal endvidere bemærkes, at hvis det lykkes for kommunen at tiltrække velud-

dannet arbejdskraft til kommunen og nedbringe ledigheden, vil det nedbringe

kommunens udgifter på beskæftigelsesområdet og på længere sigt også de socia-

le udgifter.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Side 14

Udvalget kan – ud fra tilgængelige kilder – vurdere omfanget af omkostninger og

gevinster.

c) Hvilken rolle spiller finansieringssystemet

Kommunerne får som nævnt indtægter fra dækningsafgift, selskabsskat og ind-

komstskat. Men indtægterne fra selskabsskat og indkomstskat udlignes i et vist

omfang. Udligningen nedsætter kommunens økonomiske gevinst ved en vækst i

disse indtægter.

De kommunale indtægter fra personlige indkomster er tilknyttet bopælskommunen.

Her er udligningen med til at sikre, at også arbejdsstedskommunen, i det omfang

denne ikke er sammenfaldende med bopælskommunen, får en vis andel af en

indkomstfremgang ved nye virksomheder og erhvervsmæssig vækst i kommunen.

Finansieringssystemerne er endvidere af betydning for, hvilken nettogevinst eller –

tab en kommune måtte have ved at udlægge jord til erhvervsformål sammenlignet

med jord til boligformål.

Udvalget kan med udgangspunkt i ovennævnte søge nærmere at identificere og

vurdere elementer i finansieringssystemet som måtte have negativ betydning for

kommuners incitament til at understøtte økonomisk udvikling og nye arbejdsplad-

ser.

d) Tiltag til fremme af vækst og nye arbejdspladser

På baggrund af de ovenfor nævnte forhold kan det forsøges at identificere nogle

vækstfremmende tiltag og belyse konsekvenserne heraf.

Det belyses, i hvilket omfang kommunernes incitamenter til at fremme vækst og

skabelsen af nye arbejdspladser kan styrkes, og hvilke konsekvenser det vil have

for væksten og for kommunernes finansiering.

Der skal i den forbindelse være opmærksomhed om, at det er den samlede vækst i

landet der ønskes fremmet – mere end lokal vækst som foregår alene ved at til-

trække aktivitet fra en kommune til en anden.

Tidsramme: udgangen af 2013.

2. Udlændingeudligning

Det kommunale udligningssystem indeholder en særlig udlændingeudligningsord-

ning. Ordningen indebærer, at kommunerne modtager et aldersafhængigt tilskuds-

beløb for hver indvandrer og efterkommer bosat i kommunen. Tilskuddet skal af-

spejle kommunens merudgifter ved disse borgere. Tilskudsordningen finansieres

ved, at alle kommuner bidrager til ordningen i forhold til indbyggertallet.

I forbindelse med udarbejdelsen af Finansieringsudvalgets betænkning nr. 1533

har udvalget gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt et mindre antal

kommuner om kommunernes merudgifter til indvandrere og efterkommere. Under-

søgelsen peger i gennemsnit på et lavere tilskudsbeløb pr. 6-16 årig og et højere

beløb pr. 0-5 årig. Men udvalget har vurderet, at undersøgelsen udgjorde et for

usikkert grundlag for revision af tilskudsbeløbene.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Side 15

Udvalget anbefaler i stedet, at der gennemføres en mere dybdegående undersø-

gelse, der bl.a. kan inddrage et antal kommuner med henblik på mere uddybende

oplysninger om udgifternes sammensætning og evt. betydende faktorer herfor

samt registeroplysninger.

Udvalget kan på denne baggrund anmodes om at foretage en undersøgelse, som

skal omfatte kommunernes merudgifter såsom rådgivning, administration, bibliotek

og fritid samt særlige foranstaltninger vedrørende børn og voksne, herunder i til-

knytning til dagpasning og folkeskole, som er relateret til integration. En sådan

undersøgelse vil være tidskrævende og forudsætte ekstern bistand.

På baggrund af undersøgelsens resultater vil kunne fås et bedre billede af de sær-

lige udgifter, som ordningen forudsætter kompenseret samt, hvilke faktorer der kan

påvirke kommunernes udgiftspres på området. Dette vil kunne danne grundlag for

en revision af tilskudsbeløbene i udligningsordningen eller en inkorporering af ud-

lændingeudligningen i det generelle udligningssystem.

Tidsramme: udgangen af 2013.

3. Tilskudsordningen vedr. kommuner med mindre øer

Efter § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud ydes der til kommuner

med mindre øer et årligt tilskud. Tilskuddet ydes som et generelt tilskud, men er

beregnet med baggrund i den tidligere færgestøtteordning, hvor både staten og de

tidligere amtskommuner ydede drifts- og ydelsesstøtte til færger, statens uddan-

nelsesstøtte til unge på mindre øer samt en andel af puljen til vanskeligt stillede

kommuner, der har været ydet til vanskeligt stillede kommuner begrundet i deres

særlige ø-udgifter.

Fordelingen af puljen for så vidt angår driftsstøtten hviler på et datagrundlag af

ældre dato, som stammer tilbage fra den periode, hvor der både blev ydet tilskud

fra staten og fra amtskommunerne.

Udvalget kan anmodes om, bl.a. på baggrund af de senere års erfaringer med

kommunernes drift af færgeruterne, at tilvejebringe et moderniseret grundlag for

fordeling af puljens driftsstøtte-del.

Tidsramme: sommeren 2013.