Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 39
Offentligt
Enhed
Valgenheden
Sagsnr.
2017 - 4916
Doknr.
499459
Dato
20-12-2017
Politisk aftale om en reform af valgbarhedsområdet
1. Indledning
Af regeringsgrundlaget ”For et friere, rigere og mere trygt Danmark” (november 2016),
side 60, fremgår blandt andet følgende:
”Regeringen opretter ved sin tiltrædelse nogle råd og vil overveje, om der er grund-
lag for at nedlægge andre råd og nævn eller sammenlægge nogle af de eksiste-
rende institutioner.”
På den baggrund har regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti) og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre dags dato indgå-
et aftale om at nedlægge Valgbarhedsnævnet og i stedet ved lov fastsætte generelle
kriterier for, hvornår et medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd fortaber
sin valgbarhed til de nævnte organer på grund af straf.
2. Baggrund
I medfør af den kommunale og regionale valglov nedsætter økonomi- og indenrigsmi-
nisteren et valgbarhedsnævn, der træffer afgørelse om fortabelse af valgbarhed for
medlemmer af kommunale og regionale råd på grund af straf. Nævnets formand skal
være højesterets- eller landsdommer, og nævnet består derudover af fire medlemmer,
hvoraf økonomi- og indenrigsministeren udpeger to medlemmer, mens KL og Danske
Regioner hver udpeger ét medlem.
Bliver et kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmedlem straffet i løbet af sin valgpe-
riode, skal kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indberette det til Valgbarheds-
nævnet. Et medlem af en nyvalgt kommunalbestyrelse eller et nyvalgt regionsråd kan
også gøre gældende, at en nyvalgt kandidat på grund af straf ikke er valgbar. I så fald
skal kommunalbestyrelsen eller regionsrådet også indberette det til nævnet.
Valgbarhedsnævnet tager herefter stilling til, om den pågældende fortsat er valgbar ud
fra en vurdering af værdighedskravet i den kommunale og regionale valglovs § 4, stk.
1. Af bestemmelsen følger det, at den, der ved endelig dom eller vedtagelse af bøde
er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til
at være medlem af kommunale og regionale råd, ikke er valgbar.
Valgbarhedsnævnet har i perioden fra 2002 til 1. november 2017 truffet realitetsafgø-
relse i 155 sager. Heraf har 143 sager handlet om bødestraf, mens de resterende 12
sager har handlet om frihedsstraf (ubetinget og betinget fængsel).
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2096622_0002.png
Ud af de 143 sager om bødestraf traf Valgbarhedsnævnet i 138 sager afgørelse om,
at det pågældende medlem fortsat var valgbar, mens nævnet i de resterende 5 sager
traf afgørelse om, at det pågældende medlem ikke var valgbar.
Ud af de 12 sager om frihedsstraf (ubetinget og betinget fængsel) traf Valgbarheds-
nævnet i 11 sager afgørelse om, at det pågældende medlem ikke var valgbar, mens
nævnet i den resterende ene sag traf afgørelse om, at det pågældende medlem fort-
sat var valgbar.
Nævnets praksis viser således, at frihedsstraf (ubetinget og betinget fængsel) som
altovervejende hovedregel fører til fortabelse af valgbarhed, idet Valgbarhedsnævnet i
11 ud af 12 sager fandt, at det pågældende medlem ikke var valgbar. I den resterende
ene sag, hvor nævnet fandt, at det pågældende medlem fortsat var valgbar, var der
tale om et konkret tilfælde, hvor nævnet ved sin afgørelse måtte lægge til grund, at der
ikke forelå forsæt, men alene grov uagtsomhed, i forbindelse med den begåede lov-
overtrædelse.
Nævnets praksis viser desuden, at bødestraf som altovervejende hovedregel ikke
fører til fortabelse af valgbarhed, idet Valgbarhedsnævnet i 138 ud af 143 sager fandt,
at det pågældende medlem fortsat var valgbar. Ud af de resterende 5 sager, hvor
nævnet fandt, at det pågældende medlem ikke var valgbar, handlede 2 af sagerne om
ubetinget frakendelse af førerretten som følge af spirituskørsel, og i de resterende 3
sager var der tale om, at nævnet efter en konkret vurdering fandt, at det pågældende
medlem ikke var valgbar.
Gennemgangen af Valgbarhedsnævnets 155 sager gennem 15 år fra 2002 til 1. no-
vember 2017 peger på, at nævnet med fordel kan nedlægges til fordel for en model,
hvor der ved lov fastsættes generelle kriterier for, hvornår et kommunalbestyrelses-
eller regionsrådsmedlem fortaber sin valgbarhed. Nævnets praksis kan således vide-
reføres stort set uændret, hvis det ved lov fastsættes, at et kommunalbestyrelses-
eller regionsrådsmedlem fortaber sin valgbarhed, hvis den pågældende idømmes
frihedsstraf (ubetinget eller betinget fængsel), eller hvis den pågældende frakendes
førerretten ubetinget.
Hertil kommer, at lovfæstede kriterier for fortabelse af valgbarhed for kommunalbesty-
relses- og regionsrådsmedlemmer vil skabe forudberegnelighed for de enkelte med-
lemmer. Endvidere vil den nævnte model indebære en mindre besparelse af admini-
strative ressourcer i såvel kommuner og regioner som Økonomi- og Indenrigsministe-
riet.
3. Aftalens indhold
Valgbarhedsnævnet nedlægges, og i stedet fastsættes ved lov generelle kriterier for,
hvornår et medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd fortaber sin valgbar-
hed til de nævnte organer på grund af straf.
Det skal ske med udgangspunkt i følgende elementer:
Et kommunalbestyrelses- eller regionsrådsmedlem fortaber sin valgbarhed, hvis
den pågældende idømmes frihedsstraf (ubetinget eller betinget fængsel), hvis den
pågældende dømmes til anbringelse i institution eller til forvaring, eller hvis den
pågældende frakendes førerretten ubetinget. Medlemmet fortaber sin valgbarhed
fra den endelige dom og er dermed fra det nævnte tidspunkt udtrådt af kommunal-
bestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Kommunalbestyrelsen henholdsvis regions-
rådet skal herefter alene tage stilling til spørgsmålet om indkaldelse af en stedfor-
træder for det pågældende medlem.
2
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2096622_0003.png
Som i dag fører en strafbar handling ikke til tab af valgbarhed, når der er forløbet 3
år, efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. I tilfælde af ube-
tinget fængsel over 6 måneder eller idømmelse af forvaring er fristen 5 år. Ved en
dom om betinget fængsel eller ubetinget frakendelse af førerretten regnes fristen
fra datoen for den endelige dom. Ved en udenretslig vedtagelse af en ubetinget
frakendelse af førerretten regnes fristen fra datoen for den udenretslige vedtagel-
se. En betinget dom fører dog alene til tab af valgbarhed i den valgperiode, hvor
vedkommende er blevet dømt.
Hvis den nævnte frist på 3 år udløber inden for samme valgperiode, kan det ud-
trådte medlem herefter på ny indtræde som medlem, hvorefter stedfortræderen for
den pågældende samtidig udtræder.
Som i dag kan enhver uanset fortabelse af valgbarhed på grund af straf stille op til
kommunale og regionale valg.
Er et nyvalgt medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd ikke valgbar på
grund af idømt straf, eller mister et medlem af en kommunalbestyrelse eller et regi-
onsråd sin valgbarhed på grund af idømt straf, kan vedkommende som noget nyt
indtræde i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, når der er forløbet 3 år,
efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. I tilfælde af ubetin-
get fængsel over 6 måneder eller idømmelse af forvaring er fristen 5 år. Bliver et
medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd eller en person, der senere
bliver valgt som medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, idømt be-
tinget frihedsstraf, vil den pågældende dog alene fortabe sin valgbarhed i den
valgperiode, hvor vedkommende er blevet dømt, og være valgbar i den næste
valgperiode.
Et medlem af en kommunalbestyrelse henholdsvis et regionsråd har pligt til at ind-
berette idømt straf til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, hvis den på-
gældende idømmes ubetinget eller betinget frihedsstraf, dømmes til anbringelse i
institution eller til forvaring eller frakendes førerretten ubetinget. Kommunalbesty-
relsen henholdsvis regionsrådet kan i den forbindelse indhente oplysninger om
idømt straf fra Rigspolitiet. Tilsvarende har et nyvalgt medlem af en kommunalbe-
styrelse henholdsvis et regionsråd pligt til at indberette idømt straf til kommunalbe-
styrelsen henholdsvis regionsrådet, hvis vedkommende er idømt en ubetinget fri-
hedsstraf, er dømt til anbringelse i institution eller til forvaring eller ubetinget er fra-
kendt førerretten, og vedkommende stadig har fortabt sin valgbarhed.
I forbindelse med Valgbarhedsnævnets nedlæggelse overføres Valgbarhedsnæv-
nets kompetence i sager om afsættelse og suspension af borgmestre og regions-
rådsformænd i medfør af §§ 66 a, 66 b og 66 c i lov om kommunernes styrelse til
Valgnævnet, der frembyder i alt væsentligt tilsvarende retsgarantier som Valgbar-
hedsnævnet. Valgnævnet ledes af en højesterets- eller landsdommer og vil i de
nævnte sager derudover være sammensat af to medlemmer udpeget af økonomi-
og indenrigsministeren, hvoraf det ene skal være kyndigt i statsforfatningsret.
Der fastsættes overgangsregler, som medfører, at sager, som er indberettet til
Valgbarhedsnævnet på tidspunktet for de nye reglers ikrafttræden, men hvor næv-
net endnu ikke har truffet afgørelse, afgøres efter de nye regler. Endvidere fastsæt-
tes der overgangsregler om, at i sager, hvor Valgbarhedsnævnet har truffet afgø-
relse om, at et medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd ikke er valg-
bar, kan den pågældende, hvis den pågældende har opnået valg ved de kommu-
nale og regionale valg den 21. november 2017, inden for en frist på 1 måned fra de
nye reglers ikrafttræden begære at få sin sag bedømt efter de nye regler. Begæ-
ringen skal indgives til borgmesteren henholdsvis regionsrådsformanden. Er den
pågældende valgbar efter de nye regler, indtræder vedkommende i kommunalbe-
styrelsen henholdsvis regionsrådet. Endelig fastsættes der regler om, at strafbare
3
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019
2096622_0004.png
forhold, der er begået før lovens ikrafttræden, men som ikke er indberettet til Valg-
barhedsnævnet, afgøres efter de nye regler.
Regeringen vil i folketingsåret 2017/2018 fremsætte et lovforslag, der gennemfører de
nævnte elementer.
Udkast til lovforslag vil blive forelagt for aftalepartierne, før det sendes i offentlig hø-
ring, og før det fremsættes.
Aftalepartierne forpligter sig til at støtte vedtagelsen af lovforslaget.
4