SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 39
Offentligt

Sagsnr.

2019 - 5033

Doknr.

138233

Dato

30-10-2019

2. Oversigt over væsentlig lovgivning på indenrigsområdet

I det følgende præsenteres den væsentligste lovgivning på indenrigsområdet. Følgende

love gennemgås:

2.1 Lov om kommunernes styrelse

– ”kommunestyrelsesloven”

..................................... 2

2.2 Lov om regioner mv.

– ”regionsloven”

........................................................................ 4

2.3 Lov om forpligtende kommunale samarbejder ........................................................... 6

2.4 Lov om udstedelse af legitimationskort ....................................................................... 7

2.5 Lov om Det Centrale Personregister

– ”CPR-loven”

................................................... 8

2.6 Lov om valg til Folketinget

– ”Folketingsvalgloven”

.................................................. 9

2.7 Lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet

– ”Europa-

Parlamentsvalgloven”

....................................................................................................... 10

2.8 Lov om kommunale og regionale valg

– ”Kommunal- og regionalvalgloven”

........ 12

2.9 Lov om økonomisk støtte til politiske partier mv.

– ”Partistøtteloven”

.................. 14

2.10 Lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske

partiers regnskaber

– ”Partiregnskabsloven”

.................................................................. 15

2.11 De uskrevne grundsætninger om kommunernes ulovbestemte opgaver

–

”Kommunalfuldmagtsregler”

........................................................................................... 16

2.12 Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

–

”Udligningsloven”

............................................................................................................. 17

2.13 Lov om generelle tilskud til regionerne.................................................................... 18

2.14 Lov om frikommunenetværk

– ”Frikommuneloven”

.............................................. 19

2.15 Lov om konkurrencemæssig ligestilling mv.............................................................20

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

2.1 Lov om kommunernes styrelse

– ”kommunestyrelsesloven”

Formål og hovedindhold

Kommunestyrelsesloven fastlægger kommunalbestyrelsens overordnede ansvar for

hele den kommunale virksomhed og de overordnede rammer for kommunernes

politiske organisering og styring, herunder afholdelse af kommunalbestyrelses- og

udvalgsmøder.

Loven omhandler bl.a. borgmesterens, kommunalbestyrelsens, udvalgenes og de

enkelte medlemmers rettigheder og pligter samt styreformer i kommuner.

Kommunestyrelsesloven fastlægger herudover bl.a. rammerne for statens tilsyn med

kommuner og regioner (det kommunale og regionale tilsyn).

Lovens målgrupper



Kommunalbestyrelsesmedlemmer, herunder borgmestre og udvalgsformænd



Kommuner



Borgere m.fl. ift. at overvære og følge kommunalbestyrelsesmøder og

kommunens beslutninger i øvrigt



Borgere, virksomheder m.fl. i forhold til det kommunale og regionale tilsyn

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser

Tabel 1.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i kommunestyrelsesloven

Bestemmelse(r)

Kapitel 1 (§§ 1-4) -

Almindelige bestemmelser

Kapitel 2 (§§ 5-16 f) -

Kommunalbestyrelsen

Indhold

Fastlægger, at loven gælder for alle kommuner og alle kommunale styrelsesforhold,

med mindre andet følger af anden lov.

Kommunalbestyrelsen har det øverste ansvar for hele den kommunale virksomhed.

Afholdelse af det konstituerende møde efter et valg og valg af borgmester og

viceborgmester, der gælder for hele funktionsperioden.

Afholdelse af kommunalbestyrelsens møder, herunder at de som udgangspunkt er

offentligt tilgængelige, at der skal føres en beslutningsprotokol og

kommunalbestyrelsens fastlæggelse af kommunalbestyrelsesmøder og

borgmesterens forberedelse af møderne ift. bl.a. udsendelse af dagsorden og

materiale.

Herudover medlemmernes rettigheder, herunder initiativret og ret til indsigt i endeligt

materiale i kommunens administration og ret til fravær fra arbejde for at varetage

hvervet samt regler om indkaldelse af en stedfortræder ved medlemmers lovlige

fravær fra hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem.

Herudover regler om vederlag mv. til kommunalbestyrelsens medlemmer, som er

nærmere reguleret i bekendtgørelsen om vederlag, diæter, pension mv. for

varetagelse af kommunale hverv.

Kapitel 3 (§§ 17-29)

–

Udvalg

mv.

Kommunalbestyrelsens nedsættelse af økonomiudvalg og stående udvalg,

udvalgenes opgaver, afholdelse og forberedelse af udvalgsmøder, valg af

udvalgsformænd og medlemmer til udvalg og udvalgsmedlemmers mulighed for at

standse en udvalgsbeslutning og indbringe denne for kommunalbestyrelsen.

Herudover bl.a. regler om kommunalbestyrelsens valg af medlemmer til andre

udvalg, bestyrelser og lignende.

Kapitel 4 (§§ 30-34)

–

Borgmesteren

Borgmesterens pligter og rettigheder, herunder at borgmesteren forbereder og

indkalder til kommunalbestyrelsens møder, at borgmesteren har den øverste daglige

ledelse af kommunens administration, at borgmesteren på kommunalbestyrelsens

vegne kan afgøre hastesager samt en bemyndigelse til social- og

indenrigsministeren til at fastsætte regler om vederlag mv. til bl.a. borgmestre.

Proces for udarbejdelse og vedtagelse af kommunens årlige budget, som bl.a. skal

behandles to gange i kommunalbestyrelsen.

Herudover nærmere regler om revisionen af kommunens regnskaber, som skal ske

af en statsautoriseret eller registreret revisor, og aflæggelse af kommunens

årsregnskab, som revisionen bl.a. skal give bemærkninger til.

Kapitel 5 (§§ 36-46)

–

Kommunens økonomiske

forvaltning

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Videre er der regler om, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt skal give en

bevilling, før initiativer med udgifter eller indtægter kan iværksættes, og at

beslutninger om optagelse af lån og garantiforpligtelser skal træffes af

kommunalbestyrelsen, samt regler om kommuners investeringer.

Kapitel 6 og 7 (§§ 47-56)

–

Det

De retlige rammer for det kommunale og regionale tilsyn, som varetages af

kommunale og regionale

Ankestyrelsen med social- og indenrigsministeren som overordnet tilsynsmyndighed.

tilsyn

Tilsynet kan se på kommunernes overholdelse af lovgivning, der særligt gælder for

offentlige myndigheder. Tilsynet kan bl.a. ikke se på forhold, der er behandlet eller

kan behandles af en særlig tilsyns- eller klagemyndighed.

Herudover har tilsynet visse godkendelsesbeføjelser ift. bl.a. kommunernes valg af

revision, kommunernes salg af fast ejendom og kommunale fællesskaber.

Tilsynet kan udtale sin retsopfattelse og har endvidere visse sanktionsmuligheder

over for kommunerne, f.eks. annullation af en beslutning, tvangsbøder,

erstatningsretlig søgsmål og erstatningsretlig bod. Sanktioner kan anvendes, hvis

visse betingelser er opfyldt.

Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en

tilsynssag. Ministeriet er ikke i almindelighed klageinstans i forhold til Ankestyrelsen.

Det er normalt en forudsætning for, at ministeriet kan tage en sag op til behandling,

at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig karakter. Det er

ministeriet, der vurderer, om det er tilfældet.

Kapitel 8 (§§ 57-71)

–

Særlige

bestemmelser

Der er bemyndigelser til ministeren til at fastsætte regler om kommunernes budget

og regnskab samt kommunernes låntagning. Det er sket i hhv. bekendtgørelse om

kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. og bekendtgørelse om

kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv.

Herudover er der bl.a. regler om særlige kommunale styreformer, som f.eks.

mellemformstyre med delt administrativ ledelse, som anvendes i Københavns,

Odense og Aalborg Kommuner, og magistratstyre, som anvendes i Århus Kommune.

Der er regler om kommunalbestyrelsens mulighed for at afsætte en borgmester,

kommunale samarbejder, hvor kompetence overdrages til en anden kommune eller

til et kommunalt fællesskab. Der er også regler om, at salg af kommunal fast

ejendom som udgangspunkt skal ske ved offentligt udbud.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

2.2 Lov om regioner mv.

– ”regionsloven”

Formål og hovedindhold

Regionsloven fastlægger regionsrådets overordnede ansvar for hele den regionale

virksomhed og de overordnede rammer for regionernes politiske organisering og

styring.

Loven omhandler bl.a. regionsrådsformænds, regionsrådets og udvalgenes og de

enkelte medlemmers rettigheder og pligter samt styreformer i regionerne. Reglerne i

lov om kommunernes styrelse finder i vidt omfang også anvendelse for regionerne.

Herudover fastlægger regionsloven regionernes inddeling, og den beskriver generelt

de regionale opgaver. Den særskilte lovgivning under det relevante ministerium

indeholder grundlaget for regionernes udførelse af opgaverne og den nærmere

regulering heraf.

Lovens målgrupper



Regionsrådsmedlemmer, herunder regionsrådsformænd.



Regioner



Borgere m.fl. ift. at overvære og følge regionsrådsmøder og regionernes

beslutninger i øvrigt



Borgere, virksomheder m.fl. i forhold til det kommunale og regionale tilsyn

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser

Tabel 2.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i regionsloven

Bestemmelse(r)

Kapitel 1 (§§ 1-4)

–

Almindelige bestemmelser

Kapitel 2 (§§ 5-7)

–

Opgaver

Indhold

Fastlægger landets inddeling i 5 regioner, samt at loven gælder for alle regionerne og

alle regionale styrelsesforhold, med mindre andet følger af anden lov. Regionsrådet

har det øverste ansvar for hele den regionale virksomhed.

Beskriver generelt de opgaver, som regionerne kan varetage. Udførelsen af

opgaverne er reguleret af særskilt lovgivning under de relevante ministerier.

Herudover regler om det kontaktudvalg, bestående af regionsrådets formand og

borgmestrene for kommunerne i regionen, som regionsrådet skal etablere.

Kapitel 3 (§§ 8-38)

–

Styrelse

Regler om regionsrådet, udvalg, regionsrådets formand, regionernes økonomiske

forvaltning, tilsyn og særlige bestemmelser.

Regionerne har som udgangspunkt såkaldt fleksibelt forretningsudvalgsstyre, hvilket

betyder, at forretningsudvalget er det eneste udvalg foruden regionsrådet, der kan

træffe beslutninger og det eneste faste udvalg.

Reglerne svarer i øvrigt i vidt omfang til de regler, der gælder for kommunerne efter

kommunestyrelsesloven, som regionsloven ofte henviser til.

Det gælder f.eks. i forhold til afholdelse af det konstituerende møde, valg af formand,

afholdelse af regionsrådets møder, regionsrådsformandens opgaver og pligter og

medlemmernes rettigheder, herunder initiativret og ret til indsigt i endeligt materiale i

regionens administration, indkaldelse af en stedfortræder ved medlemmers lovlige

fravær fra hvervet som regionsrådsmedlem samt vederlag til regionsrådsmedlemmer.

Vederlag til regionsrådsmedlemmer er nærmere reguleret i bekendtgørelsen om

vederlag, diæter, pension mv. for varetagelse af regionale hverv.

Reglerne om regionernes økonomiske forvaltning, herunder udarbejdelse af budget og

revision og aflæggelse af årsregnskab, svarer i vidt omfang til de regler, der gælder for

kommunerne. Der er få forskelle, der navnlig skyldes, at regionerne modsat

kommunerne ikke kan opkræve skatter.

Ministeren har ift. regioner bemyndigelser til at fastsætte regler om budget og

regnskab samt låntagning. Det er sket i hhv. bekendtgørelse om regionernes budget-

og regnskabsvæsen, revision mv. og bekendtgørelse om regionernes låntagning og

meddelelse af garantier mv.

Bestemmelserne i kommunestyrelsesloven om det kommunale tilsyn finder også

anvendelse i forhold til regionerne.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Videre er der bl.a. regler om, at regioner kan vælge almindeligt udvalgsstyre og den

såkaldte skanderborgmodel.

Herudover gælder for regionerne bl.a. bestemmelserne om muligheden for at afsætte

en borgmester og om, at salg af kommunal fast ejendom som udgangspunkt skal ske

ved offentligt udbud.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

2.3 Lov om forpligtende kommunale samarbejder

Formål og hovedindhold

Loven gav bemyndigelse til, at den daværende indenrigs- og sundhedsminister som led

i kommunalreformen pr. 1. januar 2007 kunne udpege forpligtende kommunale

samarbejder. Syv kommuner med under ca. 20.000 indbyggere indgik i disse

samarbejder i stedet for i en kommunesammenlægning til en samlet kommune med

over ca. 20.000 indbyggere. Loven fastlægger, hvilke opgaver der er omfattet af

samarbejderne og reglerne for samarbejdet.

Lovens målgrupper



De samarbejdende kommuner, der er følgende (den lille kommune er

understreget): Læsø/Frederikshavn, Samsø/Århus/Skanderborg,

Ærø/Svendborg, Langeland/Svendborg, Fanø/Esbjerg, Dragør/Tårnby og

Vallensbæk/Ishøj



Kommunalbestyrelsesmedlemmer, herunder borgmestre og udvalgsformænd i

disse kommuner



Borgere i disse kommuner

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser

Tabel 3.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i lov om forpligtende kommunale samarbejder

Bestemmelse(r)

§ 1

–

Opgaver

Indhold

Opgaver omfattet af loven. Disse er inden for følgende opgaveområder:

beskæftigelse, genoptræning, natur- og miljø, det sociale område og

specialundervisning.

Bemyndigelse til udpegelsen af samarbejder som led i kommunalreformen og

fastlæggelse af samarbejdsformen, som er pligtmæssig delegation.

Nærmere regulering af samarbejdsformen, herunder om betaling af omkostninger

ved udførelsen af opgaver, klage over og omgørelse af afgørelser, udveksling af

oplysninger og personale.

Social- og indenrigsministerens muligheder for efter forhandling med vedkommende

minister at dispensere fra loven.

Bestemmelser, der særligt regulerer opgavevaretagelsen på enkelte opgaveområder

i samarbejderne.

§ 2

–

Samarbejder

§§ 3-10

–

Regulering af

samarbejdsformen

§§ 11-11 a

–

Dispensation

§§ 12-14

–

Regulering af

enkelte opgaveområder

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

2.4 Lov om udstedelse af legitimationskort

Formål og hovedindhold

Lov om udstedelse af legitimationskort har til formål at sikre, at borgere med bopæl i

Danmark, der er fyldt 15 år, kan ansøge om et legitimationskort. Kortet udstedes af

kommunerne. Hovedformålet med kortet er at kunne fungere som generel

legitimation i en række hverdagssituationer som et alternativ til pas eller kørekort.

Lovens målgrupper



Borgere på 15 år og derover, der har bopæl i Danmark



Kommuner

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser

Tabel 4.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i lov om udstedelse af legitimationskort

Bestemmelse

§ 1

–

Formål

Indhold

Fastlægger lovens formål om at sikre, at alle personer på 15 år og derover, der er

bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR), kan erhverve et

legitimationskort.

Personer på 15 år og derover, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister

(CPR), kan erhverve et legitimationskort med foto, fulde navn og personnummer, der

udstedes af den kommune, hvor ansøgeren er bopælsregistreret i Det Centrale

Personregister (CPR). Legitimationskortet udstedes med en gyldighedsperiode på 10

år.

Bemyndigelse til social- og indenrigsministeren til at fastsætte nærmere regler for

udstedelsen og udformningen af legitimationskortet, herunder fastsætte nærmere

krav for, hvornår ansøgerens identitet kan anses for godtgjort samt

gebyrfastsættelse. Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse om udstedelse af

legitimationskort. I bekendtgørelsens § 3 er fastsat, at gebyret for udstedelsen af

legitimationskortet højst må være 150 kr.

§ 2

–

Legitimationskort

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

2.5 Lov om Det Centrale Personregister

– ”CPR-loven”

Formål og hovedindhold

CPR-loven har til formål at sikre, at Danmark har et grundregister (CPR), hvor der er

registreret grundlæggende personoplysninger om de personer, der efter lovens regler

om tildeling af personnummer er registreret i CPR.

Tildeling af personnummer sker ved bopælsregistrering (folkeregistrering) i CPR på

baggrund af fødsel her i landet eller ved tilflytning fra udlandet. Tildeling af

personnummer kan herudover ske på baggrund af en myndigheds behov for at kunne

anvende personnumre i myndighedens sagsbehandling (et såkaldt administrativt

personnummer).

Personer skal bopælsregistreres i CPR på den adresse, hvor vedkommende faktisk bor

eller opholder sig. Kommunerne skal føre kontrol hermed. CPR-loven har regler om, at

oplysningerne i CPR kan videregives til offentlige myndigheder og private med en

berettiget interesse heri.

Loven fastlægger således reglerne for tildeling af personnumre, reglerne for

bopælsregistrering i CPR, herunder ved indrejse og udrejse, samt reglerne for

udlevering af oplysninger fra CPR m.m.

De personoplysninger, der registreres i CPR er f.eks. oplysninger om navn, adresse,

fødselsdato, fødselsregistreringssted, statsborgerskab, slægtsskab, civilstand mm.

Lovens målgrupper



Offentlige myndigheder



Private virksomheder



Borgere

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser

Tabel 5.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i CPR-loven

Bestemmelse(r)

Kapitel 1 og 2 (§§ 1-5)

–

Formål

Kapitel 3 og 4 (§§ 6-15)

–

Bopælsregistrering

Kapitel 5 og 6 (§§ 16-27)

–

CPR og udlandet

Kapitel 7 (§§ 28-30)

–

Beskyttelser

Kapitel 8 (§§ 31-34)

–

Udlevering til offentlige

myndigheder

Kapitel 10 og 12 (§§ 38-51)

–

Udlevering til private

Kapitel 15 (§§ 56-58)

–

Klageadgang

Indhold

Fastlægger lovens formål og reglerne for tildeling af personnummer, samt ændring

heraf.

Regulerer bopælsregistrering i CPR og indenlandske flytninger.

Regulerer registrering i CPR ved tilflytning fra udlandet og fraflytning til udlandet

Regulerer registrering af beskyttelser i CPR, f.eks. navne- og adressebeskyttelse,

kreditadvarsel m.m.

Regulerer udlevering af oplysninger fra CPR til offentlige myndigheder.

Regulerer udlevering af oplysninger fra CPR til private.

Regulerer bl.a. adgangen for borgere til at påklage en kommunes afgørelse efter

CPR-loven til ministeriet.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

2.6 Lov om valg til Folketinget

– ”Folketingsvalgloven”

Formål og hovedindhold

Folketingsvalgloven fastlægger reglerne for afholdelse af folketingsvalg, herunder

hvem der kan stemme og stille op til folketingsvalg. Loven fastlægger endvidere

reglerne for afholdelse af folkeafstemninger efter grundloven. Loven indeholder

bestemmelser, der detaljeret beskriver forskellige procedurer i forbindelse med

afholdelse af folketingsvalg og folkeafstemninger, bl.a. om valglister og valgkort,

partinavne, kandidatanmeldelser, opstillingsformer, stemmeafgivning på valgdagen,

brevstemmeafgivning, opgørelse og godkendelse af valget og valgklager.

Herudover indeholder loven bemyndigelsesbestemmelser for social- og

indenrigsministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. brevstemmeafgivning,

hjælpemidler, udfærdigelse af stemmesedler og bedømmelse af stemmesedler.

Lovens målgrupper



Vælgere



Partier



Kandidater uden for partierne (løsgængere)



Kommuner



Social- og Indenrigsministeriet

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser

Tabel 6.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i lov om valg til Folketinget

Bestemmelse(r)

§§ 1-6

–

Valgret og

valgbarhed

Indhold

Valgret til Folketinget har enhver myndig person, der er fyldt 18 år, har dansk

indfødsret og fast bopæl i riget.

Enhver, der har valgret til Folketinget, er også valgbar til Folketinget, medmindre

man er blevet straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør en uværdig til

at være medlem af Folketinget. Det er Folketinget, der bestemmer, om et dømt

medlem er uværdigt og dermed fortaber sin valgbarhed. Folketinget beslutter først,

om en person er valgbar, efter at denne er valgt ind i Folketinget.

§§ 11-14

–

Partier, der har ret

til at deltage i folketingsvalg

De partier, der ved sidste folketingsvalg har opnået repræsentation i Folketinget og

fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i folketingsvalg. Endvidere har

nye partier, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren efter nogle nærmere

angivne regler, ret til at deltage i folketingsvalg.

Før et parti kan anmeldes for social- og indenrigsministeren for at blive

opstillingsberettiget til Folketinget, skal partiet have godkendt partinavnet af

Valgnævnet og indsamlet mindst 20.182 vælgererklæringer. Indsamling af

vælgererklæringer sker ved brug af vælgererklæringssystemet. De nærmere regler

om indsamling af vælgererklæringer er fastsat i loven og i

vælgererklæringsbekendtgørelsen.

§§ 49 og 61

–

Hjælp til

stemmeafgivning

Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan

bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerummet eller i øvrigt afgive stemme på

den foreskrevne måde, kan forlange at få den fornødne hjælp til stemmeafgivningen.

Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bistand og ved brug af

hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen. Retten til at

forlange hjælp ved stemmeafgivningen gælder alle vælgere, herunder personer med

fysisk

eller psykisk funktionsnedsættelse, der har behov for hjælp til stemmeafgivningen.

Vælgere, som har en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller

psykisk funktionsnedsættelse, og som udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et

ønske herom, kan få personlig bistand til stemmeafgivningen alene af én person,

som vælgeren selv udpeger.

Ved stemmeafgivning skal kommunen stille nærmere angivne hjælpemidler til

rådighed, eksempelvis sort filtpen, lup og hæve/sænkebord. De nærmere regler

herom er fastsat i en bekendtgørelse.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

2.7 Lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet

– ”Europa-

Parlamentsvalgloven”

Formål og hovedindhold

Europa-Parlamentsvalgloven fastlægger reglerne for afholdelse af valg af danske

medlemmer til Europa-Parlamentet, herunder hvem der kan stemme og stille op til

Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Loven indeholder regler om bl.a. valglister og

valgkort, kandidatlister, valgets opgørelse, kandidatudvælgelse og Folketingets

godkendelse af valget og valgklager. I loven henvises i meget vidt omfang til

folketingsvalglovens regler om forskellige procedurer i forbindelse med afholdelse af

Europa-Parlamentsvalg, bl.a. regler om stemmeafgivning og brevstemmeafgivning

samt om hjælp til stemmeafgivningen.

Herudover indeholder loven bemyndigelsesbestemmelser for social- og

indenrigsministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. udfærdigelse af

stemmesedler og bedømmelse af stemmesedler.

Ved Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019 blev der valgt 14 medlemmer til

Europa-Parlamentet, idet Danmark som følge af Storbritanniens kommende udtræden

af EU har fået et ekstra mandat i Europa-Parlamentet. Det er dog alene 13 af

medlemmerne, der er tiltrådt, eftersom den kandidat, der har fået det 14. mandat i

Europa-Parlamentet, først tiltræder, når Storbritannien er trådt ud af EU. Det 14.

mandat tilfaldt Linea Søgaard-Lidell, Venstre.

Lovens målgrupper



Vælgere



Partier



Kommuner



Social- og Indenrigsministeriet

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser

Tabel 7.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i Europa-Parlamentsvalgloven

Bestemmelse(r)

§§ 3-9

–

Valgret og

valgbarhed

Indhold

Valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark har enhver, der enten

- har valgret til Folketinget,

- har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget (18 år) og har

fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i EU,

- er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU, har opnået alderen for valgret

til Folketinget (18 år) og har fast bopæl i Danmark, eller

- har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget (18 år) og har

fast bopæl i Danmark.

Udlændinge, der er udvist ved endelig dom eller administrativ afgørelse, har ikke

valgret til Europa-Parlamentet.

Enhver, der har valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, er som udgangspunkt

også valgbar til Europa-Parlamentet. Man må dog ikke være straffet for en handling,

der i almindeligt omdømme gør en uværdig til at være medlem af Europa-

Parlamentet. For EU-statsborgere gælder endvidere, at de ikke må have fortabt

valgbarheden i deres hjemland.

Beslutningen om valgbarhed skal først træffes, når den pågældende er blevet valgt

ind. Spørgsmålet om tab af valgbarhed som følge af straf afgøres af Folketinget.

§§ 11-14

–

Partier, der har ret

til at deltage i Europa-

Parlamentsvalg

Partier, der ved et folketingsvalg afholdt senest seks uger før valgdagen har opnået

repræsentation i Folketinget, og som seks uger før valgdagen fortsat er

repræsenteret i dette, samt partier, der ved det sidst afholdte valg til Europa-

Parlamentet har opnået repræsentation i Europa-Parlamentet, og som seks uger før

valgdagen fortsat er repræsenteret i dette, har ret til at deltage i Europa-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Parlamentsvalg.

Endvidere har nye partier, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren, ret til at

deltage i Europa-Parlamentsvalg. Før et parti kan anmeldes for social- og

indenrigsministeren for at blive opstillingsberettiget til Europa-Parlamentet, skal

partiet have godkendt partinavnet af Valgnævnet og indsamlet mindst 70.635

vælgererklæringer. Indsamling af vælgererklæringer sker ved brug af

vælgererklæringssystemet. De nærmere regler om indsamling af vælgererklæringer

er fastsat i loven og i vælgererklæringsbekendtgørelsen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

2.8 Lov om kommunale og regionale valg

– ”Kommunal- og regionalvalgloven”

Formål og hovedindhold

Kommunal- og regionalvalgloven fastlægger reglerne for afholdelse af valg til

kommunalbestyrelser og regionsråd, herunder hvem der kan stemme og stille op til

valgene. Loven indeholder bestemmelser, der detaljeret beskriver forskellige

procedurer i forbindelse med afholdelse af kommunal- og regionalvalg, bl.a. regler om

valglister og valgkort, kandidatlister, stemmesedler, stemmeafgivning på valgdagen,

brevstemmeafgivning, hjælp til stemmeafgivningen, opgørelse af valget og valgklager.

Loven indeholder endvidere regler om afholdelse af bindende kommunale

folkeafstemninger, som kan udskrives af et flertal i en kommunalbestyrelse om et

kommunalt anliggende.

Herudover indeholder loven bemyndigelsesbestemmelser for social- og

indenrigsministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. brevstemmeafgivning,

hjælpemidler, udfærdigelse af stemmesedler og bedømmelse af stemmesedler.

Lovens målgrupper



Vælgere



Partier



Kommuner



Regioner



Social- og Indenrigsministeriet

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser

Tabel 8.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i kommunal- og regionalvalgloven

Bestemmelse(r)

§§ 1-6 a

–

Valgret og

valgbarhed

Indhold

Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet har enhver, der på valgdagen:

- er fyldt 18 år

- har fast bopæl i kommunen (eller regionen til regionsrådsvalg), og som herudover

enten

- har dansk indfødsret

- er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU

- er statsborger i Island eller Norge eller

- har boet fast i riget i de sidste 4 år før valgdagen

Udlændinge, der er på tålt ophold, udvist ved endelig dom eller administrativ

afgørelse eller opholder sig i Danmark for at afsone straf mv. idømt af en

international straffedomstol, har ikke valgret til kommunale og regionale valg.

Enhver, der har valgret til kommunale og regionale valg, er som udgangspunkt også

valgbar. Man er dog ikke valgbar, hvis man er blevet idømt eller har vedtaget en

straf, der medfører tab af valgbarhed.

På baggrund af en politisk aftale indgået mellem den daværende VLAK-regering og

Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og tiltrådt af SF om

nedlæggelse af Valgbarhedsnævnet blev der i 2018 ved lov fastsat objektive kriterier

for, hvornår et medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd fortaber sin

valgbarhed til de nævnte organer på grund af straf. Et medlem af en

kommunalbestyrelse henholdsvis et regionsråd har efter reglerne pligt til at

indberette idømt straf til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet.

§§ 19-22

–

Kandidatlister til

valgene

Kandidater, der opstiller til kommunale og regionale valg, skal opføres på

kandidatlister, der skal indleveres til valgbestyrelsen i kommunen henholdsvis

regionen.

En kandidatliste til kommunalbestyrelsesvalg skal være underskrevet af mindst 25

vælgere i kommunen som stillere. Til kommunalbestyrelsesvalg i Aarhus, Odense og

Aalborg Kommuner er mindsteantallet af stillere dog 50, i Københavns Kommune

dog 150. En kandidatliste til regionsrådsvalg skal være underskrevet af mindst 50

vælgere i regionen som stillere.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

Valgbestyrelsen fritager efter anmodning de kandidatlister, der ved sidste

kommunalbestyrelsesvalg henholdsvis regionsrådsvalg opnåede repræsentation i

kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, og som tirsdagen 9 uger før

valgdagen fortsat er repræsenteret i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet,

for kravet om indsamling af underskrifter fra et mindsteantal stillere.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

2.9 Lov om økonomisk støtte til politiske partier mv.

– ”Partistøtteloven”

Formål og hovedindhold

Partistøtteloven har til formål at støtte det politiske arbejde her i landet, regionerne og

kommunerne. Partier og kandidater uden for partierne (løsgængere), der har deltaget i

seneste folketingsvalg, og kandidatlister, der har deltaget i seneste regionsrådsvalg

eller kommunalbestyrelsesvalg, er berettiget til tilskud (partistøtte) til partiets mv.

politiske arbejde.

Partistøtten ydes som et fast beløb pr. stemme, partiet mv. har fået ved seneste valg.

Partistøttesatserne reguleres årligt ved bekendtgørelse og er i 2019 på 33,00 kr.

(folketingsvalg), 4,50 kr. (regionsrådsvalg) og 7,25 kr. (kommunalbestyrelsesvalg).

Partistøtten ydes årligt efter ansøgning, og det er i partistøtteloven fastsat, hvilke

betingelser partierne skal opfylde for at få udbetalt partistøtten. Det er bl.a. en

betingelse, at partiet mv. oplyser navn og adresse på bidragsydere, der har ydet større

private bidrag til partiet. Der er oplysningspligt om private bidrag ydet til alle dele af

partiet, herunder til partiets kandidater. Beløbsgrænsen for, hvornår der er

oplysningspligt om private bidrag, reguleres årligt og er i 2019 på 20.900 kr.

Lovens målgrupper



Partier, der har deltaget i seneste folketingsvalg



Kandidater uden for partierne (løsgængere), der har deltaget i seneste

folketingsvalg



Kandidatlister, der har deltaget i seneste regionsrådsvalg



Kandidatlister, der har deltaget i seneste kommunalbestyrelsesvalg



Social- og Indenrigsministeriet, regionerne og kommunerne

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser

Tabel 9.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i partistøtteloven

Bestemmelse(r)

§ 1

–

Partistøttelovens formål

Indhold

Lovens formål er at støtte det politiske arbejde her i landet. ”Politisk arbejde”

er i bestemmelsen defineret som enhver aktivitet, der tager sigte på at

fremme valg her i landet af en eller flere kandidater eller fremme et bestemt

resultat af en folkeafstemning her i landet ved 1) at udbrede kendskabet til

bestemte politiske synspunkter, 2) at etablere og drive organisationer, 3) at

samarbejde med andre organisationer eller 4) på anden måde.

Partier og løsgængere, der har deltaget i seneste folketingsvalg og fået

mindst 1.000 stemmer ved valget, er berettiget til partistøtte fra staten.

Tilsvarende er kandidatlister, der har deltaget i seneste regionsrådsvalg og

fået mindst 500 stemmer ved valget, berettiget til partistøtte fra regionen.

Kandidatlister, der har deltaget i seneste kommunalbestyrelsesvalg og fået

mindst 100 stemmer (i Københavns Kommune 500 stemmer) ved valget, er

berettiget til partistøtte fra kommunen.

Ansøgning om partistøtte på grundlag af deltagelse i folketingsvalg og

betingelser for modtagelse af partistøtte.

Ansøgning om partistøtte på grundlag af deltagelse i regionsrådsvalg og

kommunalbestyrelsesvalg og betingelser for modtagelse af partistøtte.

Partistøttesatserne og beløbsgrænsen for, hvornår der er oplysningspligt om

private tilskud, reguleres årligt ved bekendtgørelse.

Den, der afgiver urigtig erklæring i forbindelse med ansøgning om partistøtte

eller afgiver urigtig eller mangelfuld erklæring om modtagne private bidrag,

straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Der kan pålægges

partiorganisationer strafansvar.

§§ 2-4

–

Støtteberettigede

§§ 5-7 d

–

Partistøtte fra staten

§§ 8-11 d

–

Partistøtte fra regionen

og kommunen

§ 12 a

–

Regulering af støttesatser

og beløbsgrænsen

§ 14

–

Straffebestemmelser

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

2.10 Lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske

partiers regnskaber

– ”Partiregnskabsloven”

Formål og hovedindhold

Partiregnskabsloven fastsætter, at partier, der har været opstillet til seneste

folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, skal aflægge regnskab over partiets

landsorganisations indtægter og udgifter. Regnskabet skal indsendes til Folketinget,

der offentliggør dette. Det er i loven fastsat, hvilke oplysninger regnskabet skal

indeholde. Regnskabet skal bl.a. indeholde oplysning om navn og adresse på

bidragsydere, der til partiet har ydet bidrag over beløbsgrænsen, der i 2019 er på

20.900 kr.

Partiregnskabsloven indeholder derudover regler om, at arbejdsgiverforeninger,

fagforeninger og andre faglige sammenslutninger skal sikre, at bidrag til politiske

partier eller partipolitiske formål i øvrigt, der opkræves over medlemskontingentet, er

frivilligt for det enkelte medlem.

Lovens målgrupper



Partier, der har deltaget i seneste folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg



Arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der

yder bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt



Medlemmer af arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige

sammenslutninger

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser

Tabel 10.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i partiregnskabsloven

Bestemmelse(r)

§§ 1-2

–

Private bidrag til

politiske partier

§§ 2 a-2 b

–

Forbud mod

anonyme tilskud

§§ 3-5

–

Politiske partiers

regnskaber

§ 5 a

–

Regulering af

støttesatser og

beløbsgrænsen

§§ 6-6 a

–

Straffebestemmelser

Indhold

Krav til arbejdsgiverforeninger mv., der skal sikre, at medlemmer kan fritages fra at

betale bidrag til politiske partier mv. over medlemskontingentet, samt krav til

medlemmerne, der ønsker at blive fritaget.

Forbud for partier og kandidatlister mod at modtage anonyme bidrag over

beløbsgrænsen.

Krav til regnskaberne fra partiernes landsorganisationer. Der er i regnskaberne

oplysningspligt om private tilskud over en vis beløbsgrænse. Regnskabet skal

indsendes til Folketinget, der offentliggør dette.

Beløbsgrænsen for, hvornår der er oplysningspligt om private tilskud, og for

hvornår der er forbud mod anonyme tilskud, reguleres årligt ved bekendtgørelse.

Overtrædelse af forbuddet mod at modtage anonyme bidrag, afgivelse af urigtige

eller mangelfulde oplysninger i regnskabet samt afgivelse af urigtig erklæring om,

at partiet ikke har haft andre indtægter end anført i regnskabet, straffes med bøde

eller fængsel indtil 4 måneder. Der kan pålægges partiorganisationer strafansvar.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

2.11 De uskrevne grundsætninger om kommunernes ulovbestemte opgaver

–

”Kommunalfuldmagtsregler”

Formål og hovedindhold

Kommunalfuldmagtsreglerne er en samlet betegnelse for de uskrevne regler

(grundsætninger) om kommunernes ulovbestemte opgaver. Hvis en kommunal

opgavevaretagelse er reguleret i den skrevne lovgivning (love, bekendtgørelser), skal

opgavevaretagelsen ikke også vurderes i forhold til kommunalfuldmagtsreglerne.

Kommunalfuldmagtsreglerne viger således for den skrevne lovgivning.

Indholdet af kommunalfuldmagtsregler beror på de kommunale tilsynsmyndigheders

–

Ankestyrelsens og Social- og Indenrigsministeriets

–

praksis.

Som udgangspunkt er det en forudsætning for, at en kommune kan varetage en opgave

efter kommunalfuldmagtsreglerne, at opgavevaretagelsen skal være af en vis almen

nytte for kommunens indbyggere.

Et klassisk eksempel på opgaver, som kommuner kan varetage efter

kommunalfuldmagtsreglerne, er f.eks. tiltag inden for kultur- og idrætsområdet.

Lovens målgrupper



Kommuner



Private virksomheder



Borgere

Beskrivelse af udvalgte kommunalfuldmagtsregler

Tabel 11.

Beskrivelse af udvalgte kommunalfuldmagtsregler

Kommunalfuldmagtsregel

Kultur

Indhold

Kommuner har efter kommunalfuldmagtsregler adgang til at iværksætte aktiviteter af

generel kulturel karakter samt almindelige folkeforlystelser, herunder teater, museer,

festivaler mv. Endvidere har kommuner adgang til med hjemmel i

kommunalfuldmagtsreglerne at understøtte den lokale turistudvikling.

Kommuner kan med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler tilbyde idrætsaktiviteter til

kommunens borgere. En kommune kan selv stå for idrætsaktiviteterne eller yde

støtte til en idrætsklub, som giver borgerne adgang til at udøve idrætsaktiviteter.

Det er en forudsætning, at idrætsklubben ikke har et erhvervsøkonomisk formål.

Det antages videre, at en kommune kan etablere og drive sportsanlæg. Kommunen

kan herunder udleje sportsanlæg til professionelle klubber under forudsætning af,

at kommunen opkræver markedsprisen herfor.

Kommuner kan med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler yde to forskellige former for

foreningsstøtte: dels støtte til selve foreningsdannelsen, dels støtte til

foreningsaktiviteter. Støtte til foreningsdannelsen skal være begrænset og kan f.eks.

være til lokaler eller telefon. Støtte til foreningsaktiviteter forudsætter, at der er tale om

en lovlig kommunal opgave, f.eks. kultur eller idræt, og kan være både tilskud og

andre former for støtte, f.eks. lokaler, administrativbistand mv. Støtte skal ydes efter

saglige kriterier.

Kommuner kan som udgangspunkt ikke med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler

udøve erhvervsvirksomhed, herunder handel, håndværk, industri og finansiel

virksomhed.

Som modikation til forbuddet mod erhvervsvirksomhed kan kommuner producere til

eget brug samt under nærmere betingelser sælge overkapacitet, biproduktion og i

et vist begrænset omfang varetage accessorisk virksomhed.

Opgavefordelingsprincippet

Kommuner kan som udgangspunkt ikke med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler

varetage eller yde støtte til varetagelse af opgaver, som det efter lovgivningen

udelukkende påhviler eller tilkommer staten eller andre myndigheder at varetage.

Hvis der er en særlig kommunal interesse i den pågældende opgavevaretagelse, vil

en kommune i nogle tilfælde kunne varetage/yde støtte til en anden myndigheds

opgave.

Idræt

Foreninger

Erhvervsvirksomhed

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

2.12 Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

–

”Udligningsloven”

Formål og hovedindhold

Formålet med det kommunale tilskuds- og udligningssystem er at give kommunerne

mere ensartede vilkår for opgaveløsningen. I det generelle udligningssystem udlignes

for forskelle mellem et beregnet udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter (det

strukturelle underskud) opbygget med en landsudligning for alle kommuner, en

hovedstadsudligning mellem kommunerne i hovedstadsområdet og en ordning for

kommuner uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt underskud. Hertil findes

særskilte ordninger som et beskæftigelsestilskud, udlændingeudligningsordningen og

en række mindre tilskuds- og udligningsordninger som ø-tilskud, særtilskud mv.

I loven er endvidere fastsat regler om opgørelsen af det samlede bloktilskud, herunder

om betingede bloktilskud og nedsættelse af bloktilskuddet, hvis udgiftsrammerne

overskrides. Der er hertil indført regler med henblik på at sikre, at kommunerne

fastsætter skatten i overensstemmelse med det aftalte. Reglerne herom er fastsat i

særskilt lovgivning.

Lovens målgruppe(r)



Kommuner

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser

Tabel 12.

Beskrivelse af udvalgte kommunalfuldmagtsregler

Bestemmelse(r)

§§ 2-6

–

Landsudligningen

§§ 7-11

–

Hovedstadsudligningen

§ 12

–

Udligningstilskud til

kommuner med højt

strukturelt underskud

§§ 14 og 14 a

–

Statstilskud

til kommunerne

§§ 14 og 14 a

–

Statstilskud

til kommunerne

§§ 16-19 og §§ 22-23 b

–

Andre tilskuds- og

udligningsordninger

§§ 20-21 d

–

Ø-tilskud

Indhold

Opgørelse af en kommunes udgiftsbehov og en kommunes beregnede

skatteindtægter i landsudligningen, hvor der udlignes med 61 pct.

Opgørelse af en kommunes udgiftsbehov og en kommune s beregnede

skatteindtægter i hovedstadsudligningen, hvor der udlignes med 27 pct.

Ordning for kommunerne uden for hovedstadsområdet med højt strukturelt

underskud, hvor der udlignes med 32 pct. af højeste del af det strukturelle

underskud.

Regler for fastsættelse af det årlige bloktilskud til kommunerne, betingede

bloktilskud og nedsættelse af bloktilskud, hvis udgiftsrammerne overskrides.

Særskilte ordninger som tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner,

udlændingeudligningen og beskæftigelsestilskud.

Særskilte ordninger som tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner,

udlændingeudligningen og beskæftigelsestilskud.

Tilskud til ø-kommuner og kommuner med små øer samt tilskud til nedsættelse af

færgetakster for godstransport og passagerbefordring til og fra visse øer.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

2.13 Lov om generelle tilskud til regionerne

Formål og hovedindhold

Med henblik på at give regionerne lige muligheder for at drive sundhedsvæsenet

fordeles statens bloktilskud til regionerne til finansiering af sundhedsvæsenet dels

som et basisbeløb, dels efter en række objektive fordelingskriterier, der afspejler

udgiftsbehovet. Udgiftsbehovskriterier skal udover forudsatte basisomkostninger dels

tage højde for den aldersmæssige sammensætning af befolkningen, dels for den

socioøkonomiske struktur i regionerne, som kan have betydning for forbruget af

sundhedsydelser. Tilsvarende fordeles bloktilskuddet til regionerne til finansiering af

udviklingsområdet efter et mål for regionernes udgiftsbehov, som opgøres ud fra

befolkningens størrelse og de strukturelle forhold i regionerne.

Lovens målgruppe(r)



Regionerne

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser

Tabel 13.

Beskrivelse af udvalgte kommunalfuldmagtsregler

Bestemmelse(r)

§ 3

–

Statens tilskud til

regionerne

§ 4

–

Udgiftsbehov på

sundhedsområdet

§ 5

–

Udgiftsbehov på

udviklingsområdet

§ 6

–

Nedsættelse af

bloktilskud

§§ 7-12

–

Udviklingsbidrag

fra kommunerne

§§ 13-15

–

Aktivitetsafhængige

Indhold

Regler for fastsættelse af de årlige bloktilskud til regionerne til finansiering af

sundhedsvæsenet og til finansiering af udviklingsområdet og regler for betingede

bloktilskud.

Opgørelse af en regions udgiftsbehov til fordeling af statens bloktilskud på

sundhedsområdet.

Opgørelse af en regions udgiftsbehov til fordeling af statens bloktilskud på

udviklingsområdet.

Regler for nedsættelse af bloktilskud, hvis udgiftsrammerne overskrides.

Regler om fastsættelse og regulering vedr. udviklingsbidrag fra kommunerne.

Regler for aktivitetsafhængige bidrag fra kommunerne og staten.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

2.14 Lov om frikommunenetværk

– ”Frikommuneloven”

Formål og hovedindhold

Formålet med frikommuneloven er at give kommuner, der er organiseret i

frikommunenetværk, mulighed for at gennemføre forsøg indtil den 31. december 2021.

Forsøgene skal bidrage til en bedre opgaveløsning i det kommunale til gavn for

borgerne gennem regelforenkling, mere tid til kernevelfærd, effektivisering og bedre

styring. Frikommuneloven etablerer forsøgshjemler efter udvalgte temaer.

Lovens målgruppe(r)

Målgrupperne for frikommuneloven afgrænses af de otte forsøgstemaer.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser

Tabel 14.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i Frikommuneloven

Bestemmelse

§ 8

–

generel bestemmelse om

evaluering mv.

§ 9

–

tilskud eller lån til at etablere

selvstændig virksomhed

§ 10

–

nye måder for udredning samt

fastsættelse af indsatser i børnesager

§§ 13-14f

–

velfærdsteknologi

§§ 27 a, 27 b

–

fælleskommunal

akutfunktion af sygeplejersker

§§ 15, 28

–

tilkøbsydelser

Indhold

Ministeriet kan fastsætte regler om offentliggørelse, evaluering og

indberetning af forsøg, der gennemføres i frikommuner efter denne lov og

anden lovgivning.

Mulighed for at tilbyde ledige med en realistisk forretningsidé og evner for

iværksætteri et mikrolån til opstart af virksomhed

Fritagelse for udvalgte proces- og dokumentationsregler i servicelovens

kapitel 11, herunder regler om børnefaglig undersøgelse, børnesamtaler

og handleplan

Teknologiske hjælpemidler som supplement til pædagogisk støtte og

omsorg til personer med en varig psykisk funktionsnedsættelse, f.eks. i

form af alarm- og pejlesystemer eller situationsbestemt video kig-ind

Fælleskommunal akutenhed, der med tilladelse til at opbevare og

udlevere udvalgte lægemidler, kan levere en hurtig indsats i eget hjem til

kronikere eller ældre, medicinske patienter med behov for akut hjælp.

Mulighed for at tilbyde kommunale tilkøbsydelser til borgere, der er

visiteret til personlig og praktisk hjælp mv.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 39: Materiale til introduktion til indenrigsområdet med social- og indenrigsministeren og embedsmænd fra ministeriet den 31. oktober 2019

2.15 Lov om konkurrencemæssig ligestilling mv.

Formål og hovedindhold

Formålet med momsrefusionsordningen er at sikre lige konkurrencevilkår mellem det

private erhvervsliv og kommunernes og regionernes fremstilling af ydelser til eget

brug. Kommunal produktion og produktion i regionerne til eget brug er ikke pålagt

moms mv., bortset fra ydelser frembragt inden for rammerne af kommunal

momsregistreret virksomhed, herunder forsyningsvirksomhed.

Ordningen indebærer, at kommuner og regioner får refunderet deres udgifter til moms

mv. af staten, når kommunen og regionen erhverver momsbelagte ydelser, hvorved

sådanne køb ligestilles med egen produktion.

Lovens målgruppe(r)



Kommuner



Regioner

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser

Tabel 15.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i lov om konkurrencemæssig ligestilling

Bestemmelse

§ 1

–

refundering af moms

Indhold

Det fastsættes i loven, at de udgifter regioner og kommuner har til betaling af

moms ved køb af varer og tjenesteydelser (med visse undtagelser) refunderes.

Endvidere refunderes indirekte udgifter til betaling af moms og lønsumsafgift.

§ 2

–

forældelsesfrist

§ 3

–

tilrettelæggelse af

ordningen

Fastsættelse af forældelsesfrist (fem år)

Social- og indenrigsministeren fastsætter reglerne for ordningens

tilrettelæggelse. Udmøntningen af denne bestemmelse sker i

momsrefusionsbekendtgørelsen (nuværende Bekendtgørelse nr. 480 af

26/04/2019)

Det fastsættes, at udgifterne til refusionsordningen udbetales af staten.

§ 4

–

udbetaling af refusion