SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 386
Offentligt

Notat

Dato 18. september 2020

MEG

Side 1 af 4

Talepapir til Høring om udsatte børn, unge og familier i Social- og

Indenrigsudvalget den 24. september 2020

Mange tak for indbydelsen til denne høring

–

med et vigtigt emne og på et

vigtigt tidspunkt, hvor vi jo står overfor en snarligt udspil fra regeringen

om Børnene Først.

Jeg vil gerne starte med at sige, at for mig, for Dansk

Socialrådgiverforening og for socialrådgiverne, der arbejder på dette

område. Så står børnene først.

Mine medlemmer går på arbejde hver dag

–

fordi de ønsker at gøre en

forskel for de børn, unge og familier, der har brug for hjælp. Fordi livet er

svært, fordi de har sociale udfordringer, fordi de har

funktionsnedsættelser, der betyder at de skal kompenseres i hverdagen.

Vi er enige i, at der skal gøres noget for at børn og unge får en stærkere

stemme i indsatsen.



At der er en meget nemmere adgang til hjælp i børnehøjde og på

ungepræmisser.



At børn og unge i højere grad får oplevelsen af, at hjælpen er til for

dem på deres betingelser.



At de bliver hørt og inddraget i højere grad end det sker i dag. Vi vil

gerne have at Barnets Lov får en formålsbestemmelse om børns

inddragelse.



At de får en ret til kontinuitet i deres hjælp

–

både fra os som

socialrådgivere og fra andre i deres indsats.



Og ikke mindst: At den indsats, vi sætter i værk, gør en forskel og

har en effekt for deres muligheder i livet.

Vi sætter altså børnene først. Og i langt de fleste tilfælde sætter vi også

børnene først, når vi giver en massiv støtte til deres forældre. I langt de

fleste tilfælde står det ikke i et modsætningsforhold.

Temaet for dagen høringen i dag er jo meget bredt. Og i DS har vi et

katalog med ca. 40 forslag til Barnets lov. Så mit oplæg i dag vil handle om

begrænsningens kunst.

Og jeg har valgt at jeg vil holder mig til at give anbefalinger til det, der er

socialrådgiverne hjemmebane nr. 1

–

sagsbehandlingen.

Jeg vil bruge det meste af min taletid til at præsentere et forslag til nyt

system til udredning og beslutninger af sociale indsatser. Et system vi har

udarbejdet forslag til sammen med en række af vores medlemmer.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen

Side 2 af 4

Der er problemer med det nuværende system. Det tager al for lang tid før

børn, unge og familier får hjælp. Der går ofte 8 måneder nogle gange

mere, før der iværksættes støtte. Så er problemerne blevet større

–

værst af alt så kan motivationen for forandring være forsvundet.

Særligt er den børnefaglige undersøgelse blevet et meget omfattende

dokument, der hentes et hav af erklæringer

–

og den er svært at gå til /

forstå som forældre og børn.

Vi har lige i DS lavet en undersøgelse (ca. 500 medlemmer) og spurgt

vores medlemmer, hvad de oplever som den største hindring for at give

børn, unge og familier hurtigt og tidligt ind. Her kommer de formelle krav

til den børnefaglig undersøgelse og handleplaner ind som en på en klar

første plads. Over halvdelen giver den forklaring.

Handleplanen er også ofte vanskelig at bruge. De unge selv synes den er et

katalog af mål for forbedringer til dem, hvilket ikke er anerkendende.

Handleplanerne er ofte enten for overordnede eller for banale

–

det er også

en kritik. Og ofte ender handleplanerne i en skuffe og bruges ikke.

Hvad er det, vi skal have:

Vi skal sikre et system, der giver meget hurtigere hjælp og støtte.

Vi skal have et system, der er dynamisk

Der skal være et fælles ejerskab til den proces der er i systemet

Det skal være meget mere enkelt

Det skal bygge på de bedste erfaringer fra praksis

Det nye system skal være gældende uanset om der skal være indsatser i

form af det vi ofte kalder forebyggende foranstaltninger, om det er

behandlende indsatser

–

herunder anbringelser eller det er støtte til børn

og unge med funktionsnedsættelser.

Hvordan ser det ud (model)

Forslaget til nyt system bygger på, at alle henvendelser eller

underretninger, når de er behandlet, skal gennemgå

en screening.

Denne

screening skal bero på viden man umiddelbar kan indhente fra barn og

forældre og fra andre instanser fx skolen. Screeningen skal gennemføres

på 10 hverdage.

På baggrund af screeningen laves der

en konklusion,

som er en afgørelse

–

og denne konklusion kan enten være det grundlag, der er for at sætte

ind med mindre indgribende eller tidsbegrænsede foranstaltninger på �½ år

eller mindre.

Man kan også på baggrund af screeningen sætte mere omfattende

indsatser i værk, men så skal der samtidigt iværksættes en børneplan

–

eller en ungeplan, hvis der er tale om en unge på 15 eller ældre.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen

Side 3 af 4

Pointen er at der kan

–

og skal

–

gives støtte, mens der undersøges

nærmere.

Børneplanen

træder i stedet for den børnefaglige undersøgelse og

handleplanen. Børneplanen skal gennemføres indenfor 4 måneder

–

eller 6

måneder, hvor der skal laves omfattende undersøgelser som et led i den

–

fx forældrekompetenceundersøgelser, psykiatriske udredninger e.lign.

Børneplanen afsluttes med en

samarbejdsaftale,

hvor indsatserne

omkring barnet

–

sociale indsatser, skole mm - indgår

–

og barnet og

forældrene selvfølgelig også. Samarbejdsaftalen rummer de mål og ønsker,

der er til støtten omkring barnet. Og parterne er forpligtede. De har ret og

pligt til at reagere hvis ”deres” del af samarbejdsplaner ikke holder / skal

revideres.

Det sikrer sammenhæng i indsatsen, det sikrer ejerskab og det sikrer en

forpligtelse til at opnår de virkninger af støtte, som giver mening for

barnet.

Vi har arbejdet med og forslår et system, som vi tror vil have en stor

positiv betydning for myndighedsarbejdet og for de børn og unge, hjælpen

er til for. Men selvfølgelig skal der også arbejdes videre med vores forslag

til system.

Vores forslag til et nyt system er for os at se også et forslag, der kan give

en meget bedre

overgang til voksenområdet.

Idet vi som sagt foreslår,

at en børneplan for børn og unge på 15 år eller ældre er en ungeplan.

Princippet er det samme. Men det vil være andre samarbejdspartnere. Det

vil rumme bolig, det vil rumme beskæftigelsesdelen. Det vil rumme

samarbejde med voksendelen

–

hvis det er en ung med

funktionsnedsættelser.

Ungeplanen er en sammenhængende indsats fra 15-25 år

–

for alle unge,

der har behov for en social indsats eller en indsats grundet deres

funktionsnedsættelse.

Jeg håber at vores forslag til et nyt system kunne forstås på den korte tid

jeg havde til rådighed på nuværende tidspunkt. Ellers har vi jo selvfølgelig

beskrevet det mere indgående

–

på skrift.

Det nye system forudsætter at

socialrådgiverne får rammer, vilkår og

kompetencer.

I kender alle den brændende platform. Mange fejl i sagsbehandlingen,

stressede socialrådgivere, tvivl om kvalitet i indsatsen. Mine medlemmer

har det hård

–

ingen tvivl om det de løber stærkt og står med vanskelige

valg hver dag.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen

Side 4 af 4

Men det er jo ikke bare et problem for dem

–

men mest af alt for de børn,

unge og familier der er ansat til at hjælpe. Vi har som sagt lige lavet en

hurtig rundspørge til vores medlemmer. 89 % siger de mangler tid til at

kunne inddrage børn og unge i deres egen sag. Det er ikke godt nok.

I DS mener vi, at vores forslag til det nye system vil give mere fagligt

råderum, større tilfredshed i forhold til at kunne sætte hurtigere ind med

indsatser, når børn og familier er motiverede, mindre papirarbejde. Så det

rummer også nogle forbedringer for socialrådgiverne.

Men der er samtidig behov for, at man med Barnets lov

–

for børn og

forældres skyld giver bedre rammer om sagaarbejdet

DS har en række forslag til forbedring af kvaliteten i sagsarbejdet for børn,

unge og familier

Både indirekte:

Vi foreslår at børn og unge får ret til en fast myndighedssocialrådgiver. En

der er deres og som de kan komme direkte i kontakt med. Hvis

socialrådgiveren skal skiftes ud

–

så skal det ske med overgangsordning.

Vi mener også det skal være en rettighed, at socialrådgiveren kontakter

anbragte børn min hver 3. måned

Og direkte:

Der skal laves et loft over antallet af sager.

Der skal tildeles to socialrådgivere til de vanskelige sager.

Socialrådgiverne skal have obligatorisk efteruddannelse, når de arbejder

med børn og ungeområdet.

Og så skal der også være mentorforløb for nye i faget

Tak for ordet!