SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 386
Offentligt

Fondenes Hus

Otto Mønsteds Gade 5

DK-1571 København V

Tlf.: (+45) 33 77 93 93

www.bikubenfonden.dk

Talepapir fra Bikubenfonden til høring om anbragte børn og

unge

28. september 2020

Indledning

Tak for invitationen, og tak for at sætte fokus på denne vigtige problemstilling.

Med mit oplæg vil jeg særligt fokusere ind på problemstillingen, som handler om at

skabe bedre løsninger for unge i overgangen fra anbringelse og til voksenlivet. For de

fleste her i rummet kender godt billedet for, hvordan det går mange af de børn og

unge, som har været senere i livet. For få får en uddannelse, for mange er på over-

førselsindkomster, og 10 pct. af alle anbragte får erfaringer med hjemløshed. Det skal

vi gøre bedre.

Og netop formålet om at skabe bedre løsninger for anbragte unge i overgangen til

voksenlivet, var også den udfordring vi satte os for at arbejde med i starten af året.

Vi blev kick startede af statsministerens nytårstale om et kommende udspil til et løft af

anbringelsesområdet med Barnets Lov.

Vi etablerede derfor Policy Lab sammen med Dansk Socialrådgiverforening, De An-

bragtes Vilkår, Socialpædagogerne, FADD og Børns Vilkår. Vi har sammen udviklet

de anbefalinger og den tænkning, jeg vil præsentere i dag.

Udgangspunktet for Policy Lab var:

At skabe politiske løsninger, der kan sikre unge den rette hjælp i overgangen mellem

anbringelse og voksenliv

–

med udgangspunkt i de unges stemme.

Vi mener, at der er brug for en

radikal ændring

af anbringelsesområdet, hvor vi

sæt-

ter de unge først.

Den nuværende støtte, det såkaldt efterværn, kommunerne har

mulighed for at tilbyde anbragte unge i dag, er langt fra god nok. Så hvis vi kunne

starte forfra, hvordan ville vi så indrette os som samfund, så alle anbragte unge fik

samme muligheder som andre unge. Hvor en anbringelse også er en trædesten til et

liv med adgang til netværk, job og uddannelse og en stabil boligsituation. Hvor vi

som samfund forpligtiger os til at tage ansvar for det barn vi anbringer

–

indtil han

eller hun ikke har brug for os mere.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen

Vi troede, at vi skal finde konkrete løsninger til jer politikere, som I kunne bruge direkte

ind i lovprocessen. Men vi må erkende, at på dette område findes ingen quick fixes.

Og det er også derfor, at vores anbefalinger fra policy lab ikke præsentere enkelt-

stående løsninger, men i stedet handler om at adoptere et nyt mind-set for området,

hvor vi for alvor møder de unge på en nye måde, og er villige til at gå nye veje.

Udfordringer i praksis

Arbejdet med Policy Lab udspringer selvfølgelig også af en virkelighed, hvor vi må

konstatere, at der er en

række udfordringer

i vores praksis i dag og den ofte ikke op-

leves som optimal for de unge. Vi ved fra en undersøgelse fra Socialstyrelsen at:

- De unge kender ikke deres handleplan

–

og de unges perspektiv indgår ikke i

over en tredjedel af efterværnssagerne. Målene i handleplanen revideres ikke

altid i overgangen til efterværn

Der er ikke nogen objektive kriterier for brug af efterværn

–

og vi ser også, at

der er stor forskel i kommunernes brug af efterværn. Den nyeste undersøgelse

fra VIVE om anbragte unge fra 95-årgangen viser at kun ca. halvdelen af de

unge får efterværn. Det er alarmerende, når undersøgelser samtidig peger

på, at det kan gavne at få særlig hjælp og støtte i overgangen til voksenlivet.

Og udover at det er tilfældigt hvordan kommunerne i dag bruger efterværns-

indsatsen

–

så må vi også erkende, at der er al for lidt viden om, hvilken virk-

ning det har for de unge, når de så rent faktisk bruger det. F.eks. kan vi se, at

det for unge tidligere anbragte, der får erfaring med hjemløshed (som ofte er

de mest sårbare og udsatte unge) er ca. halvdelen af dem, der har fået ef-

terværn og halvdelen, der ikke har fået efterværn, hvilket understreger beho-

vet for, at vi skal være meget bedre til at tilbyde de unge den RETTE hjælp og

støtte ud fra de problemer de har

–

og ikke kun ud fra hvad der tilfældigvis al-

lerede er på hylderne af tilbud.

Hvad ønsker de unge

Udfordringerne kender mange af jer godt. Når vi spørger de unge selv, hvad der er

det vigtigste i overgangen fra anbringelse til voksenlivet svarer de:

1) Støtten skal skabe sammenhæng og kontinuitet og understøtte

gode, langsigte-

de valg

2) Mødet

mellem fagprofessionelle og unge

skal være et menneskeligt møde, der

giver den unge positiv handlekraft og modet til at forfølge en drøm. Vi hører alt

for ofte de unge sige, at der kun er fokus på fejl, og alt det de ikke kan.

3) Der skal altid stå nogen

klar til at hjælpe

i kulissen, når anbragte unges mentale

bagage begynder at larme, eller boligsituationen bliver ustabil. For vi ved alle

sammen, at det kommer til at ske.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen

4) Det at være anbragt skal være en trædesten til deltagelse i

fællesskaber og

samme livsmuligheder

som andre unge. For de her unge har også de samme

drømme om det gode liv, som os andre.

En ny vision for anbragte unge i overgangen til voksenlivet

På baggrund af de udfordringer vi ser og det de unge efterspørger, har vi en vision

om at sikre unge en god overgang til voksenlivet ved at ændre anbringelsesområ-

det radikalt. Vores vision bygger på 3 dogmer:

1: Anbringelse som trædesten -

En anbringelse må aldrig blive et mål i sig selv. Den

skal også være en trædesten til et godt liv.

2: Dynamisk overgangsperiode

–

hvor alder ikke skal være afgørende for hvilken støt-

te man kan få eller ikke få.

3: Den unge i centrum

–

hvor den unge ikke bare inddrages men støttes i at være

styrende i forhold til at sætte og nå målene i sit liv.

Lad mig sætte lidt flere ord på hvad der gemmer sig bag overskriften på de 3 dog-

mer:

1: Anbringelse som trædesten -

En anbringelse må aldrig blive et mål i sig selv. Den

skal også være en trædesten til et godt liv. Som samfund forpligter vi os til at arbejde

sammen med de unge om at opnå tre sidestillede og overordnede målsætninger for

et selvstændigt voksenliv:

Med det første dogme forpligter vi os til ikke at slippe de unge, før de har:

Varige netværk og relationer

Er i uddannelse eller job

Har en fast bolig

Men det kræver at alle arbejder i samme retning

–

både de øverst politiske ansvarli-

ge og den enkelte sagsbehandler.

De unge skal kunne regne med samfundet, indtil målsætningerne er opfyldt og/eller

det 25. år. Denne rettighed skal afspejles i lovgivningen

–

og i praksis.

2: Dynamisk overgangsperiode

–

hvor alder ikke skal være afgørende for hvilken støt-

te man kan få eller ikke få.

Myndighederne skal forpligtes til sammen med den enkelte at arbejde målrettet

mod et selvstændigt voksenliv, når han eller hun fylder 15 år. Dette sker via en sam-

arbejdsaftale, der forpligter både myndigheden og den unge, og som justeres lø-

bende.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen

Hvis den enkelte har behov for det, har han/hun ret til at række ud og modtage støt-

te frem til det 25. år

–

med mulighed for forlængelse frem til det 27. år. Det betyder

også, at den unge kan vende tilbage til kommunen og bede om støtte, selvom den

unge tidligere har afvist hjælp

–

eller bor i en ny kommune.

Samtidig gør vi op med det 18. år som tidspunktet, hvor vi slipper den unge. Det skal

ikke længere være alder som er afgørende for hvilken hjælp man kan få eller ikke få.

Vi skal ikke tænke i et separat efterværn

–

men tage udgangspunkt i den unges be-

hov og sætte ind med støtte, så det bliver relevant og meningsfuldt for den unge.

Forberedelse til et selvstændigt voksenliv skal indgå som en naturlig del af anbringel-

sen, og støtte i overgangen skal være dynamisk og justeres løbende. Det betyder, et

opgør med det efterværn, som vi kender i dag

–

hvor tilgangen til hjælp og støtte

defineres af aldersgrænser

–

og ikke tager afsæt i den enkeltes behov.

3: Den unge i centrum

–

hvor den unge ikke bare inddrages men støttes i at være

styrende i forhold til at sætte og nå målene i sit liv.

Vi når aldrig for alvor i mål, hvis vi ikke formår at inddrage og involvere de unge. Det

er deres liv, drømme og ambitioner, der skal være styrende for den indsats og hjælp,

som vi giver.

Vi skal støtte de unge i at kunne mestre deres eget liv, give dem troen og værktøjer-

ne til at kunne træffe de rigtige valg på vegne af sig selv fremfor at andre gør det

over hovederne på dem. Samtidig med at vi ikke overlader ansvaret på deres skuld-

re. For det skal ske i et stærkt og forpligtigende samarbejde med myndigheder og

fagpersonale.

Den tilgang kræver: at vi tager det alvorligt, og at vi giver både myndigheder og de

fagprofessionelle de kompetencer, værktøjer og rammer der skal til for at lykkedes

med at arbejde med de unge på den måde.

Det siger sig selv

–

og er alligevel så svært! Men vi skal lykkedes med at sætte den

unge i centrum

–

den unge skal være styrende for at nå målene i sit liv.

Fra vision til handling

Resultatet af Policy Lab er først og fremmest en ny vision (de tre dogmer) for, hvor-

dan vi skal tænke efterværnet radikalt anderledes. Vi er helt bevidste om, at det ikke

blot gøres med ord på en slide, men at det skal omsættes til konkret handling. Vi pe-

ger derfor på en række initiativer, som vil gøre en forskel. Her nævnes blot 3 eksem-

pler:

1) En samarbejdsaftale

–

en forpligtigende aftale mellem den unge og myndig-

hed

–

hvor myndigheden også forpligter sig til at bidrage så det unge støttes i

at nå de tre mål om fællesskab, uddannelse og bolig.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen

2) Systematisk opfølgning og feedback på de unges oplevelser

–

så vi hele tiden

bliver klogere på om den hjælp vi giver, rent faktisk virker og er meningsfuld

for de unge

3) Styrket samarbejde med stat, kommune og civilsamfund

–

I Policy lab mener

vi, at civilsamfundet er en afgørende faktor for at lykkedes med bl.a. at give

de unge adgang til varige relationer og stabile netværk. Vi skal blive meget

klogere i den kommende tid på, hvad det potentiale indeholder og hvordan

vi udfolder det.

Der er ikke tale om færdige initiativer

–

men initiativer som vi i Policy Lab vil undersø-

ge nærmere i forhold til, hvordan de kan udvikles. Det kræver, at vi fortsætter sam-

arbejdet på tværs og inddrager de unge, så vi kan udvikle de rigtige løsninger.

Ungeparagraffer i Barnets Lov

Vi forslår også at fundamentet for en radikal ændring i den støtte de unge får i over-

gangen skal skrives ind i et unge kapitel i Barnets Lov. Det skal sikre retning og fokus

på de unges behov. Og det vil anerkende, at ungdommen er et særligt kapitel i vo-

res liv, som kræver en særlig opmærksomhed.

De tre målsætninger (om udd./job, fællesskaber og bolig) for et selvstændigt vok-

senliv skal skrives ind og sender dermed et tydeligt signal om, at en anbringelse også

er en trædesten til et godt voksenliv.

Ligesom det skal skrives ind at man har ret til støtte i overgangen mellem det 15.-25.

år med mulighed for forlængelse til det 27. år. Det vil anerkende at overgangsperio-

den er dynamisk og med skiftende behov.

Ungeparagrafferne skal samle de unges muligheder og rettigheder under én paraply

og tænke eksisterende lovgivning med ind. Ex. Den Kommunale Ungeindsats.

Overblik over ændringerne:

Helt konkret mener vi, at vi med visionen og initiativerne vil gå fra…til:

Støtte til anbragte unge i

dag

Anbragte unge skal have

RET til støtte i en dynamisk

overgangsperiode

Fra

Efterværn som

en ’kan’-

paragraf fra det 18.-23. år

som forvaltes forskelligt fra

kommune til kommune.

Ny støtte til anbragte unge

Til

En dynamisk overgangspe-

riode, der giver den unge

ret til støtte fra det 15.-27.

år

–

uanset hvilken kom-

mune, han/hun bor i.

Anbragte unge skal have

deres egen plan

Fra

Handleplaner, som de

Til

Samarbejdsaftaler, der er

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen

facto ofte er forældede,

og som de unge ofte ikke

oplever sig inddraget i.

de unges egne planer, og

som bliver justeret løbende

- og forpligter både myn-

digheden, andre fagpro-

fessionelle (skole, opholds-

sted mv.) og den unge.

Til

Systematisk indsamling af

feedback fra de unge for

at forbedre deres oplevel-

se af at blive sat i centrum

og udarbejdelsen af rele-

vante støttetilbud.

Til

Netværk og relationer er

et mål for en selvstændig

voksentilværelse på linje

med uddannelse/job og

bolig. Disse tre mål skal

gennemsyre arbejdet i

overgangsperioden fra

øverste direktør i kommune

til de fagprofessionelle, der

arbejder sammen med

den unge.

Anbragte unges feedback

skal benyttes til at forbed-

re deres oplevelse af at

blive sat i centrum i deres

egen sag og til at udvikle

relevante tilbud

Fra

Sparsom systematisk ind-

samling af viden om de

unges oplevelse af mødet

med systemet.

Anbragte unges adgang til

netværk og relationer skal

være et mål på lige fod

med, at de er i uddannel-

se/job og har en fast bolig

Fra

Myndighedsfokus på at

anskue netværk og relati-

oner som et middel til at

nå i uddannelse/job.

Afslutning

Med arbejdet i Policy Lab har vi 6 aktører taget første skridt til at nytænke overgan-

gen for anbragte unge til voksenlivet. Men vi er langt fra færdige, og vi kan slet ikke

gøre det alene. Vi ser frem til at følge udarbejdelsen af Barnets Lov, og vi bidrager

meget gerne med viden og perspektiver.