Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 386
Offentligt
Frank Ebsen, Docent, fil.dr. Inst.for Socialrådgiveruddannelserne, Københavns
Professionshøjskole.
Høring om Barnets Lov Christiansborg 24.9.2020
1.
Tak for invitationen til denne Høring om Barnets lov. Det er glædeligt at få
lov til at tale og til at blive lyttet til. At opleve aktive lyttere og indgå i en
samtale, som er gensidigt berigende.
Det er præcist det som udsatte børn og unge også ønsker. De vil høres på, de
vil tales med og de vil have indflydelse på, hvad der sker. De ønsker
sagsbehandlere og pædagoger lytter til, hvad de siger, og tager deres
budskab alvorligt. Det er derfor nødvendigt at disse professionelle kan netop
det, og i forlængelse heraf kan skabe en social indsats, som virker og er til
gavn for netop de udsatte børn og unge.
Når vi på Københavns Professionshøjskole skal skabe et vidensgrundlag for
vore uddannelser er udgangspunktet det rum, hvor der tales, lyttes, besluttes
og handles. Vi vil være i det rum socialrådgivere og pædagoger befinder sig i,
når de er sammen med udsatte børn og unge. Det er derfra vi kan få øje på,
hvad der er behov for i praksis,
og dermed dér hvor vi tager vores
udgangspunkt.
1
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen
Frank Ebsen, Docent, fil.dr. Inst.for Socialrådgiveruddannelserne, Københavns
Professionshøjskole.
2.
En sådan type forskning ser på samtaler, ser på beslutninger, ser på samvær,
ser på praksis som den folder sig ud på godt og ondt. Det sidste - det med
godt og ondt
–
betyder, at arbejdet med udsatte børn og unge skal forbedre
deres situation. Og vi skal vide om det faktisk er tilfældet. Vi har i dag et
system, der kan behandle mange underretninger, laver mange undersøgelser,
laver børnesamtaler, laver handleplaner, laver opfølgning. Der bliver truffet
beslutninger. Kontaktpersoner arbejder med børn hjemme.
Aflastningsfamilier støtter børn og forældre. Familiebehandling satser på at
forandre børn og familier. Børn bliver anbragt i plejefamilier. På
døgninstitutioner. Der gøres rigtig, rigtig meget.
Vi ved bare ikke om det virker. Vi ved bare ikke om det virker.
I stedet kontrollerer det, der gøres. Vi har frister, der kan kontrolleres. Vi
kontrollerer ikke om det har betydning. Vi ved at der bliver ført
børnesamtaler, men ikke om der lyttes. Vi ved der laves mange
underretninger, men vi ved ikke, om det er de rigtige, der hjælpes. Vi bruger
kontaktpersoner, men ved ikke om de nytter.
Og så videre….
Og vi undersøger det ikke. Og vi undersøger det ikke.
Vi vil gerne undersøge om det er nyttigt. Om det skaber forbedringer for
udsatte børn og unge. Vi vil vide om
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Underretninger
Undersøgelser
Børnesamtaler
Handleplaner
Opfølgning
Kontaktpersoner
Familiebehandling
Aflastningsfamilier
Familieplejere
Døgninstitutioner
Psykologer fx i PPR
2
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen
Frank Ebsen, Docent, fil.dr. Inst.for Socialrådgiveruddannelserne, Københavns
Professionshøjskole.
- Psykiatrien
Nytter. Hvad er indholdet i disse indsatser? Det handler om underretninger
om 79.000 børn og 51.000 som er med i en social indsats. Skaber alle disse
indsatser i tilstrækkeligt omfang forbedringer. Og hvis ikke, hvad skal der så
til.
3
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen
Frank Ebsen, Docent, fil.dr. Inst.for Socialrådgiveruddannelserne, Københavns
Professionshøjskole.
3
Dermed lægger vi op til at vidensbasere hele den sociale indsats ved
systematisk af undersøge og skabe viden om, hvad der kan gøres i
praksisrummet. Det gør vi på to måder:
Den ene er at indgå i dialog med udsatte børn og unge, socialrådgivere,
pædagoger, børne-familiechefer, m.m. om, hvad der skal til for at gøre
det bedre.
Den anden er at se ud i verden efter, hvad andre har gjort. Som har
dokumenteret virkning. Intentionen er, at se på det som har virket dér
for at prøve, om det kan virke her.
Det er ikke blot et spørgsmål om at udforske virkninger i en skøn og fredelig
forskningslandsby. Det handler om, at socialrådgivere og pædagoger på
gulvet får disse indsigter. Det er dem som skal kende virkningerne, og det er
dem, som skal vurdere om det, er det rigtige, der gøres. Det er dem, der i det
daglige skal kunne se, om det nytter for børn og unge, og som derefter skal
tage bestik af, hvad der skal ændres. Det betyder, at netop dette skal ligge på
deres bord og understøtte deres arbejde med børn og unge.
4
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen
Frank Ebsen, Docent, fil.dr. Inst.for Socialrådgiveruddannelserne, Københavns
Professionshøjskole.
4.
Det er klart at børn og unges behov er helt centrale. For at forbedre deres
situation har tre faktorer betydning. Det er frontmedarbejderes kompetencer,
børne/familieafdelingens organisering og lovens udformning.
Den første faktor - Socialrådgivere og pædagogers kompetencer
–
er ofte i
sigtekornet, når forandringer skal ske. Det er en opgave, som vi som
professionshøjskole gerne tager på os. En fortsat uddannelse, hvor fx
socialrådgivere efter nogle år i praksis videreuddannes til på et højere niveau
at forstå og agere i arbejdet med udsatte børn og unge. Ikke for at blive
akademikere, men for at blive i praksis og sikre at indsatsen overfor børn og
unge forbedres.
Frontmedarbejderes vedvarende kontakt til børn og unge er vigtig. De siger,
at det er vigtigt at socialrådgiveren og pædagogen bliver en bekendt.
Forskningen siger, at det er vigtigt at sagsbehandleren er den samme, når
sammenbrud i anbringelser skal undgås. Hvordan kan det så være, at det
ikke sker.
Det bringer os til den anden faktor. Det er børne-familieafdelingen i
kommunen. Den har et helt centralt ansvar for om medarbejderne bliver
–
om
der er kontinuitet. De kan give fastholdelsestillæg, sikre gode
arbejdsbetingelser og sikre adgangen til de rette tilbud til udsatte børn og
unge.
Det er kommunen, der bestemmer, hvor mange der skal ansættes, hvem de
skal samarbejde med, hvordan. De bestemmer de administrative systemer,
hvilke specialiseringer og småafdelinger, som møder børn og forældre. De
skaber en kultur der kan være præget af topstyret kontrol og bebrejdelser.
Eller af at lære af fejl. De kan skabe en afdeling, hvor hver medarbejder
ønsker og er i stand til at gøre en forskel for udsatte børn og unge. Eller det
modsatte.
Der er forskel på kommuner. Men vi må videre end den simple og
omdiskuterede benchmarking. I stedet må vi sikre at organisering og kultur
lokalt fører til en indsats, der nytter for børn og unge.
5
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen
Frank Ebsen, Docent, fil.dr. Inst.for Socialrådgiveruddannelserne, Københavns
Professionshøjskole.
Det fører til den tredje faktor
–
loven. I dag er der mange love, mange
paragraffer, flere retsinstanser og en del kontrolorganer. Hver regel har sin
begrundelse, og er blevet til for at gøre indsatsen så god som muligt. Hver for
sig. Det nemme er at overholde frister og procedurer, fx som de er forankret i
de digitale styringssystemer. Slå de rette flueben, og sikre sig mod de
bebrejdelser om netop frister og procedurer, som kommer fra Ankestyrelse,
ministerier, NGO’er, pressen og ofte jer, der sidder i denne sal. Det flytter
fokus væk fra om det virker overfor de udsatte børn og unge. Det er
arbejdsopgaver, som danner medarbejdere, der er system orienterede, og har
svært ved at skrue hovedet rigtig på, når de så skal tale med børn og
forældre. Og ikke mindst træffe beslutninger om, hvad der skal ske. Det
flytter fokus fra om det virker for udsatte børn og unge.
De tre faktorer skal ses i sammenhæng med hinanden. De skal alle ændres i
en parallel proces, hvis vi vil forbedre indsatsen. Og lad mig fra den frie luft,
som hersker her i salen sige følgende:
- Øg uddannelser og kompetencer i fronten
- Skab en børnefamilieafdeling hvor børn og unge møder færre og har
langvarige kontakter
- Lad være at lave flere regler, og hvis I gør det, så fjern nogle andre
- For alle dele øg fokus på, hvordan det går med hvert barn og hver ung
– går det bedre eller…
6
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen
Frank Ebsen, Docent, fil.dr. Inst.for Socialrådgiveruddannelserne, Københavns
Professionshøjskole.
5
Når indsatsen skal forbedres skal der ses på den indsats som pågår. Om den
virker. Og det skal ske gennem intervenerende forskning, hvor forandringer
sættes i værk og sammenlignes med det som foregår. Den bliver nødt til at
adressere og til dels basere sig på frontmedarbejderes kompetencer, på
kommunens kultur og organisation, og lovens komplekse udformning. Samt
ikke mindst børn og unges behov.
Forbedringer af indsatsen skal starte i det rum, hvor børn og unge møder
frontmedarbejdere som socialrådgivere og pædagoger. Det er deres arbejde,
som er afgørende. De skal løbende have melding om, at det faktisk går
børnene og de unge bedre end før. Det er deres arbejde lov og afdeling skal
understøtte.
Det centrale er på ny at tage stilling til hvorvidt vi skal gøre tingene på den
rigtige måde eller gøre det rigtige for børn og unge?
7