Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 386
Offentligt
2249427_0001.png
Retssikkerhed i anbringelsessager
Birgitte Arent Eiriksson
Vicedirektør
justitia-int.org
@justitiaorg
facebook.com/justitiadk
linkedin.com/company/justitia
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen
2249427_0002.png
Anbragte børn og unge
12802
12684
12402
12089
11935
11997
11907
11720
11428
1782
1962
2099
2197
2311
2409
2491
2592
2624
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Anbringelser i alt (0-17 år)
Tvangsanbragte (0-17 år)
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen
2249427_0003.png
Sagsbehandlingens kvalitet
•
•
•
Problemer med den generelle sagsbehandling
–
kan både have betydning for, om alle relevante
sager identificeres, om der gives rettidig og rigtig støtte samt den videre udvikling.
Krav om børnefaglig undersøgelse overholdes i 71 % af sagerne (Børnesagsbarometeret 2020).
I 51 % af sagerne overholdes krav om hhv. 3 og 6 måneders opfølgning på foranstaltning
(Børnesagsbarometeret 2020).
•
•
58 % af sagerne om foranstaltninger til børn/unge i 2019 blev omgjort.
Formentlig færre fejl i tvangsanbringelsessagerne, men her får de også meget stor betydning.
Omgørelsesprocenter - foranstaltninger til børn/unge
32
2013
41
43
43
54
49
58
2014
2015
2016
2017
2018
2019
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen
2249427_0004.png
Fejl i samtykkesituationen
•
•
Store kommunale forskelle på, hvor mange af de anbragte børn, som
anbringes hhv. med og uden samtykke (velfærdpolitisk analyse 2019).
Ankestyrelsens undersøgelser viser, at der ofte mangler samtykke fra alle
relevante parter eller dokumentation herfor. (24 % af sagerne i 2011).
•
En undersøgelse fra borgerrådgiveren i København i 2017 viste bl.a.,
at 50 af 70 forældre ikke var vejledt om konsekvenserne af at give eller
ikke give samtykke.
Interviews viste, at mange forældre føler sig misvejledt og presset
–
bl.a.
fordi de får opfattelsen af, at de er bedre stillet ved samtykke.
Fejl kan få vidtrækkende konsekvenser, ex sagen fra Frederiksberg.
•
•
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen
2249427_0005.png
År
Anbringelse med samtykke ændret
til tvangsanbringelse
67
70
84
85
62
59
Tvangsanbringelse ændret til
anbringelse med samtykke
88
95
79
50
74
61
2011
2012
2013
2014
2015
2016
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen
2249427_0006.png
Børnene har en svag stemme
•
•
•
Afhængig af barnets tilstand og modenhed og sagsbehandlerens kvalifikationer,
kan det være svært at få børnenes synspunkter frem ved en børnesamtale.
Alligevel stilles der ikke særlige kvalifikationskrav til de
sagsbehandlere
, der
gennemfører børnefaglige samtaler.
Kravet om børnefaglig samtale før en afgørelse om foranstaltning er overholdt i 55
% af sagerne (Børnesagsbaromeret 2020).
•
•
Der er problemer med vejledningen om retten til bisidder, og langt fra alle børn
har en bisidder med til møder med myndighederne.
Processen i børn og unge-udvalget er ikke særlig børnevenlig, eks. er der ikke
detaljerede retningslinjer for, hvornår børn under 12 år må deltage, eller i hvilket
omfang de kan afgive forklaring uden forældrenes tilstedeværelse. Fungerer
meget forskelligt.
Ingen kvalifikationskrav for de
advokater
, der repræsenterer børnene i
tvangsanbringelsessager.
•
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen
2249427_0007.png
Børn og unge-udvalget
•
•
•
Ikke en børnevenlig proces.
Fejl bliver ikke tilstrækkeligt adresseret
–
manglende læring
og mulighed for konfliktoptrapning.
To af de i alt fem medlemmer af børn og unge-udvalget er
kommunalpolitikere fra den forvaltning, der har behandlet
sagen.
Der kan opstå mistanke om usaglige hensyn, og det kan
skabe mistillid til systemet.
Akutafgørelser om tvangsanbringelse træffes af formanden,
der er kommunalpolitiker. Ca. halvdelen af
formandsafgørelserne (alle typer) omgøres i Ankestyrelsen.
•
•
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen
2249427_0008.png
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen
2249427_0009.png
Det anbefales bl.a:
•
Større fokus på fejl og feed back. De processuelle
regler er retssikkerhedsgarantierne, som skal sikre en
lige og korrekt behandling af sagerne.
Større fokus på at sikre børnene en stærk stemme i
processen. Forudsætter bl.a. langt mere inddragelse
og krav til de voksne i systemet.
Større fokus på at sikre mere børnevenlige processer,
som kan skabe tryghed.
•
•
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 386: Power point præsentationer til høring om udsatte børn, unge og familier d. 24/9-20 i Landstingssalen
2249427_0010.png
Det anbefales bl.a:
•
•
Det nuværende tvangsanbringelsessystem kan
forbedres.
Det bedste ville dog være at lave et nyt system, f.eks.
en nævnsløsning i stedet for BU-udvalg
•
Nævnet er uafhængigt af forvaltningen.
•
Erfaringsforskelle i kommunerne vil kunne
udlignes.
•
Nævnet kan foretage en intens prøvelse af, om
sagen er tilstrækkelig oplyst fra
forvaltningen samt påtale fejl og mangler.
•
Nævnsformanden (en dommer) vil skulle
træffe afgørelse om akut tvangsanbringelse.