KL mener om regeringens udspil ‘Barnet Først’
Regeringens initiativer skal bygge på forskning og viden
KL og kommunerne er glade for, at der er politisk fokus på det udsatte børne- og ungeområde. Det er et
område, der kræver konstant bevågenhed, hvis vi skal lykkes med at sikre, at de udsatte børn og unge får
de samme livsmuligheder som andre børn og unge.
Hvis vi for alvor vil ændre noget, bliver vi nødt til at have noget at stå på; noget vi ved virker bedre end
noget andet. For KL og kommunerne er det derfor vigtigt, at regeringen afsætter de nødvendige midler
til forskning på området. Det gælder både i forhold til indsatser og eventuelle nye lovregler. Det skylder
vi børnene, de unge og deres familier.
Fortsat fokus på familien og det forebyggende arbejde
De seneste år har kommunerne haft et stærkt fokus på at styrke den tidlige, forebyggende og helhedsori-
enterede indsats over for udsatte børn og unge og deres familier. Helt i tråd med den tænkning, der blev
indført med Barnets Reform i 2011.
Det er vigtigt for KL, at regeringens anbringelsespolitik ikke erstatter en fornuftig forebyggelsespolitik.
Anbringelse må ikke være en løsning i sig selv, men derimod en nødvendig beslutning. For KL er det
ligeledes vigtigt, at der også er fokus på at støtte forældrene og at etablere et godt forældresamarbejde –
også under en anbringelse.
Hvis vi for alvor vil hjælpe børnene og de unge til et godt liv bør den tidlige, forebyggende og
helhedsorienterede indsats for hele familien være gennemgående. KL mener også, at der bør ses på om
noget af hjælpen kan hentes i familiens netværk. Det kan fx være en netværksanbringelse.
Skolegang og kvalitet i anbringelsen er et must
Flere undersøgelser peger på, at en god skolegang er den største beskyttelsesfaktor for et anbragt
barn eller ung. KL mener derfor, at der skal være høje forventninger til de anbragte børn og unges
skolegang, og at anbringelsesstederne - plejefamilier, døgninstitutioner og opholdssteder - skal have
de nødvendige kompetencer og viden til at skabe rammer og strukturer for et hverdagsliv med
læring og undervisningsforløb.
KL mener også, at det er afgørende, at der følges op på, om barnet og den unge udvikler sig og
kommer i trivsel. Anbringelsesstedet må ikke være et pasningstilbud, men skal forbedre de anbragte
børn og unges vilkår og muligheder, så de rustes til et godt voksenliv. Det er derfor afgørende, at
kommunerne og anbringelsesstederne tør bremse op og justere indsatsen, hvis barnet eller den unge
ikke udvikler sig; også selvom det betyder, at barnet eller den unge skal skifte anbringelsessted.
Plejefamiliernes grundlag for adoption skal styrkes
Det giver god mening at bortadoptere børn, der er knyttet til deres plejefamilie, og hvor kontakten til
de biologiske forældre enten er helt væk eller er dårlig for barnet. Vi ved, at flere plejefamilier gerne
vil adoptere, men takker nej, da det for en stor del af plejefamilierne også er et job de lever af.
KL mener, der bør ses på, om der eventuelt kan ske en gradvis nedtrapning af honoreringen i tiden
efter plejefamilien har adopteret deres plejebarn. Dette for, at det ikke er økonomiske hensyn eller
frygt for et pludseligt indkomsttab, der gør, at plejefamilien ikke ønsker at adoptere.