Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 383
Offentligt
2250260_0001.png
KL mener om regeringens udspil ‘Barnet Først’
Regeringens initiativer skal bygge på forskning og viden
KL og kommunerne er glade for, at der er politisk fokus på det udsatte børne- og ungeområde. Det er et
område, der kræver konstant bevågenhed, hvis vi skal lykkes med at sikre, at de udsatte børn og unge får
de samme livsmuligheder som andre børn og unge.
Hvis vi for alvor vil ændre noget, bliver vi nødt til at have noget at stå på; noget vi ved virker bedre end
noget andet. For KL og kommunerne er det derfor vigtigt, at regeringen afsætter de nødvendige midler
til forskning på området. Det gælder både i forhold til indsatser og eventuelle nye lovregler. Det skylder
vi børnene, de unge og deres familier.
Fortsat fokus på familien og det forebyggende arbejde
De seneste år har kommunerne haft et stærkt fokus på at styrke den tidlige, forebyggende og helhedsori-
enterede indsats over for udsatte børn og unge og deres familier. Helt i tråd med den tænkning, der blev
indført med Barnets Reform i 2011.
Det er vigtigt for KL, at regeringens anbringelsespolitik ikke erstatter en fornuftig forebyggelsespolitik.
Anbringelse må ikke være en løsning i sig selv, men derimod en nødvendig beslutning. For KL er det
ligeledes vigtigt, at der også er fokus på at støtte forældrene og at etablere et godt forældresamarbejde –
også under en anbringelse.
Hvis vi for alvor vil hjælpe børnene og de unge til et godt liv bør den tidlige, forebyggende og
helhedsorienterede indsats for hele familien være gennemgående. KL mener også, at der bør ses på om
noget af hjælpen kan hentes i familiens netværk. Det kan fx være en netværksanbringelse.
Skolegang og kvalitet i anbringelsen er et must
Flere undersøgelser peger på, at en god skolegang er den største beskyttelsesfaktor for et anbragt
barn eller ung. KL mener derfor, at der skal være høje forventninger til de anbragte børn og unges
skolegang, og at anbringelsesstederne - plejefamilier, døgninstitutioner og opholdssteder - skal have
de nødvendige kompetencer og viden til at skabe rammer og strukturer for et hverdagsliv med
læring og undervisningsforløb.
KL mener også, at det er afgørende, at der følges op på, om barnet og den unge udvikler sig og
kommer i trivsel. Anbringelsesstedet må ikke være et pasningstilbud, men skal forbedre de anbragte
børn og unges vilkår og muligheder, så de rustes til et godt voksenliv. Det er derfor afgørende, at
kommunerne og anbringelsesstederne tør bremse op og justere indsatsen, hvis barnet eller den unge
ikke udvikler sig; også selvom det betyder, at barnet eller den unge skal skifte anbringelsessted.
Plejefamiliernes grundlag for adoption skal styrkes
Det giver god mening at bortadoptere børn, der er knyttet til deres plejefamilie, og hvor kontakten til
de biologiske forældre enten er helt væk eller er dårlig for barnet. Vi ved, at flere plejefamilier gerne
vil adoptere, men takker nej, da det for en stor del af plejefamilierne også er et job de lever af.
KL mener, der bør ses på, om der eventuelt kan ske en gradvis nedtrapning af honoreringen i tiden
efter plejefamilien har adopteret deres plejebarn. Dette for, at det ikke er økonomiske hensyn eller
frygt for et pludseligt indkomsttab, der gør, at plejefamilien ikke ønsker at adoptere.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen
2250260_0002.png
Inddragelse og involvering af børn og unge bør gentænkes
Vi ved fra forskningen, at barnet og den unges egne erfaringer, perspektiver og ønsker er helt afgørende
for om en indsats lykkes. For KL er det vigtigt, at børnene og de unge ikke får et større ansvar, end de
kan bære. Det er derfor væsentligt, at det i sidste ende altid er fagpersoner, der, når barnet eller den unge
er hørt og medinddraget tilstrækkeligt, konkluderer og beslutter.
KL mener, at inddragelsen af børn og unge bør gentænkes, så vi går fra en styret inddragelse med en
planlagt agenda til en inddragelse, der er styret af børnene og de unges perspektiver og ønsker. KL mener
også, at børnesamtalen bør ændres til en ungesamtale, når det drejer sig om unge i alderen 14-18 år.
Mulighed for hjælp og støtte i overgangen fra ung til voksen
For anbragte unge kan overgangen fra ung til voksen være særlig svær, da de overgår fra et børnesystem,
med omsorg til et voksensystem, hvor de forventes selvstændigt at tage ansvar for deres egen tilværelse.
KL mener, der bør ses på de unges mulighed for at få efterværn til det 25. år, således at der er
sammenhæng med den kommunale ungeindsats (KUI). Her er kommunerne allerede forpligtet til at gøre
alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. I den
forbindelse bør der være en sammenhæng mellem forskellige lovgivninger – social, beskæftigelse og
uddannelse -, der regulerer støtte og hjælp til de unge, så reglerne bliver mere gennemskuelige. Der kan
også tænkes i at dele serviceloven op i henholdsvis en børnelov og en ungelov.
KL mener også, at de anbragte unge skal have ret til SU på lige fod med andre unge.
Færre proceskrav og mere tid til det socialfaglige arbejde
KL indgår i et samarbejde (Økonomiaftalerne 2020/2021) med Social- og Indenrigsministeriet og
Finansministeriet om en kulegravning af reglerne på det udsatte børne- og ungeområde.
KL arbejder for større frihed for kommunerne til at skabe bedre resultater for barnet og den unges
udvikling, læring og trivsel og mindre tid på proceskrav i form af registrering og dokumentation.
KL mener, at frikommuneforsøgene skal inddrages. Her arbejdes der med færre proceskrav og mere tid til
det socialfaglige arbejde. De foreløbige resultater fra forsøgene viser, at børnene og de unge trives bedre
og relationen mellem kommunen, børnene, de unge og deres familier er blevet bedre.
Frikommuneforsøgene viser også, at arbejdsmiljøet er højnet, og at der er færre skift af sagsbehandlere.
Uddannelsen bør matche lovgivers forventninger og krav
Kritikken af sagsbehandlingen på det udsatte børne- og ungeområde er ofte massiv.
KL mener, der bør ses på, om uddannelsen matcher de krav, som lovgiver forventer skal være
tilstede, når sagsbehandlerne skal arbejde på det udsatte børne- og ungeområde.
Har du spørgsmål?
,
er du meget velkommen til at kontakte en af følgende:
Kontorchef
Janet Samuel
Mail: [email protected]
Tlf.: 2263 2257
Chefkonsulent
Hanne Gøttrup
Mail: [email protected]
Tlf.: 4025 7643
Specialkonsulent
Jessie Brender Olesen
Mail: [email protected]
Tlf.: 3370 3276