SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 383
Offentligt

EN GOD

OVERGANG FRA

ANBRINGELSE

TIL VOKSENLIVET

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

EN GOD

OVERGANG FRA

ANBRINGELSE

TIL VOKSENLIVET

Benny Andersen

Formand, Sociapædagogerne

Rasmus Kjeldahl

Direktør, Børns VIlkår

Ditte Brøndum

Næstformand, Dansk Socialrådgiverforening

David Adrian Pedersen

Bestyrelsesformand, De Anbragtes Vilkår

Søren Kaare-Andersen

Direktør, Bikubenfonden

Søren Skjødt

Formand, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

FORORD

Hvis vi kunne starte forfra, hvordan kunne vi så indrette os som

samfund, så alle anbragte unge fik samme livsmuligheder som

andre unge? Hvor en anbringelse også er en trædesten til et

liv med job og uddannelse, en stabil boligsituation og adgang til

varige og positive netværk?

isse spørgsmål stillede vi os selv

med det formål sammen at bidrage

til politiske løsninger foranlediget af

statsministerens nytårstale og et kommende

udspil til et løft af anbringelsesområdet med

Barnets Lov. Vi havde en ambition om reelt at

ville gentænke området med udgangspunkt i

de unges oplevelser af barrierer og potentia-

ler i overgangen til voksenlivet.

Fra unges egne fortællinger og statistikker

ved vi, at alt for mange anbragte mister fod-

fæste i overgangen til voksenlivet. Når man

fylder 18 år, slutter anbringelsen som regel,

og for mange er overgangen til at bo selv en

stor udfordring. Der er ofte ikke et stabilt net-

værk eller andre voksenrelationer, de kan reg-

ne med støtter dem, hjælper dem på plads

og på rette vej. Det betyder, at mange lever

på kanten af samfundet uden netværk, job

og uddannelse. Og for nogle resulterer det i

misbrug, kriminalitet og hjemløshed.

Derfor mødtes vi i regi af et Policy Lab. Hurtigt

indså vi, at det ikke fungerer med lappe-

løsninger på et efterværn, der fungerer dår-

ligt. Skal vi leve op til vores ambition og levere

på det, de unge efterspørger, er der brug for

radikale ændringer. Ikke bare af efterværnet

– men af tænkningen på hele anbringelses-

området.

Resultatet er anbefalingerne her, der har de

unges behov som omdrejningspunkt tilsat en

grundlæggende overbevisning om, at børn

og unge i anbringelse skal have de bedste

muligheder for et godt liv nu og her – og på

sigt. Andre børn og unge kan læne sig op ad

deres forældre og forberede sig langsomt på

voksenlivet. Den mulighed har anbragte børn

og unge ikke. Når vi som samfund vælger

at foretage en så indgribende handling som

at fjerne et barn fra sine forældre, skal vi for-

pligte os til at tage ansvar for det barn – indtil

han eller hun ikke har brug for os mere.

Tiden er inde til, at vi sikrer, at også anbragte

børn og unge lykkes godt – ikke på trods

af en anbringelse, men på grund af en

anbringelse.

Med venlig hilsen Policy Lab 2020

– Socialpædagogerne

– De Anbragtes Vilkår

– Dansk Socialrådgiverforening

– Børns Vilkår

– Foreningen af Døgn- og Dagtilbud

– Bikubenfonden

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

EN RADIKAL ÆNDRING

AF EFTERVÆRNET

Hvis vi som samfund skal levere på behov og

ønsker fra unge i anbringelse og leve op til

vores ansvar, kan vi ikke gøre det inden for

de eksisterende rammer. For en anbringelse

af et barn eller en ung og deres efterfølgende

overgang til voksenlivet er ikke og skal ikke

være adskilte livsforløb.

Skal vi lykkes, skal vi tage udgangspunkt i

anbragte unges drømme og behov. Vi skal

forstå og lære af tidligere anbragte unges

erfaringer og syn på mødet med systemet

– hvad der har virket, og hvad der har været

en barriere for, at de fik en god overgang til

voksenlivet.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

ikubenfonden har i samarbejde med

Socialt Udviklingscenter SUS udarbej-

det en rapport

, der indeholder 18

unges erfaringer med at gå fra at være an-

bragt til at bo i eget hjem suppleret og dis-

kuteret med forskere og fagfolk. Rapporten

stiller skarpt på de vigtigste pejlemærker, når

det kommer til at skabe en positiv forandring

for anbragte unge i overgangen til eget hjem.

Disse pejlemærker er:

Unges oplevelse af mødet

med systemet

I rapporten 'Ung mellem anbringelse og eget

hjem' peger unge, der tidligere har været

anbragt, på en række forskellige barrierer,

der gør overgangen til voksenlivet til en ud-

fordring:

•

De unge oplever overgangen som meget

brat, og støtten er afhængig af myndighe-

dernes vurdering af den unge lige præcis

på vurderingstidspunktet (før det 18. år).

De unge savner kontinuitet i støtten, når

anbringelsen ophører. De oplever, at sy-

stemet er en labyrint, og at den måde,

systemet er indrettet og fungerer på, bi-

drager til, at deres liv bliver fragmenteret.

Særligt overgangen ved det 18. år volder

for mange udfordringer i forhold til de of-

fentlige systemer. Det er et brat brud, fordi

systemerne ofte er adskilte i kommunerne,

og voksenenheden ikke nødvendigvis ved,

at de unge har været anbragt.

De unge oplever, at sagsbehandleren

mangler tid, og de savner personligt en-

gagement. Samtidig oplever de ofte at

blive mødt med forudfattede forestillinger

og fordomme.

De unge oplever, at de på én og samme

tid skal være ressourcestærke og res-

sourcesvage for at begå sig i systemet.

Begge dele opleves som en hindring for

at få hjælp i overgangen til voksenlivet

De unge savner relationer, de kan regne

med. Nogen, de kan spejle sig positivt i.

Nogen med ressourcer, som kan hjælpe

dem på vej.

FAKTA

•

Støtten skal aktivt bidrage til at

skabe sammenhæng og kontinuitet

i anbragte unges liv og understøtte

gode, langsigtede valg.

•

Mødet mellem fagprofessionelle

og unge skal være et menneskeligt

møde, der giver den unge positiv

handlekraft og modet til at forfølge

en drøm.

•

Der skal altid stå nogen klar til at

hjælpe i kulissen, når anbragte un-

ges mentale bagage begynder at

larme, eller boligsituationen bliver

ustabil.

•

Det at være anbragt skal være en

trædesten til deltagelse i fællesska-

ber og samme livsmuligheder som

andre unge.

•

Ung mellem anbringelse og eget hjem

– udfordringer og potentialer, Bikubenfonden

og Socialt Udviklingscenter SUS (2019).

Bikubenfonden udgav rapporten sammen med Socialt

Udviklingscenter SUS i november 2019.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

3 DOGMER FOR EN GOD

OVERGANG TIL VOKSENLIVET

Aktørerne bag Policy Lab har en vision om at

sikre unge en god overgang til voksenlivet ved

at ændre anbringelsesområdet radikalt.

Ændringen bygger på 3 dogmer.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

Anbringelse som trædesten til et godt liv

En anbringelse kan være akut og livsnødvendig for at sikre et

barns sikkerhed, tryghed og trivsel. Men en anbringelse må

ikke blive et mål i sig selv – den skal også være en træde-

sten til et godt liv med netværk, job og bolig. Det kræver, at vi

har målsætninger om et selvstændigt voksenliv med netværk,

job/uddannelse og bolig – og sammen med den unge tager

skridtene på vejen ind i voksenlivet. Den enkelte unge kan

regne med os som samfund, indtil målsætningerne er opfyldt.

Dynamisk overgangsperiode

Overgangsperioden skal ikke være et separat ’efterværn’ i

forlængelse af anbringelsen, men tænkes som en dynamisk

overgang, der starter allerede fra det 15. år og først slutter,

når den unge er klar til det – helt frem til det 25. år. Tilbud og

tiltag udvikles, så de skræddersys den enkelte unges behov i

samarbejde med den unge og hele tiden med de overordnede

målsætninger for et selvstændigt voksenliv for øje. Det betyder,

at efterværnet, som vi kender det i dag, vil udgå.

Den unge i centrum

Handleplaner på vejen mod et selvstændigt voksenliv skal for-

muleres af og med den unge selv – og justeres løbende, som

den unge udvikler sig. Han/hun skal ikke bare inddrages,

men understøttes i at være styrende i forhold til at nå målene

for et selvstændigt voksenliv. Dette sker i et samarbejde med

myndighed og fagprofessionelle.

Dogmerne uddybes i det følgende

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

Dogme

Anbringelse som

trædesten til et godt liv

Når vi anbringer børn og unge er det på baggrund af viden om, at

hans eller hendes tryghed, trivsel og udvikling er truet. Det er en ind-

gribende, men nødvendig, foranstaltning. Imidlertid må en anbringelse

aldrig blive et mål i sig selv – målet er også at hjælpe børn og unge til

at få et godt liv og de samme muligheder som andre unge. En anbrin-

gelse betyder dermed, at vi som samfund tager ansvaret for gruppen

af børn og unge på os, indtil de ikke har brug for os længere.

om samfund skal vi forpligte os til at

arbejde sammen med de unge om at

opnå tre sidestillede og overordnede

målsætninger for et selvstændigt voksenliv.

Når disse tre mål er opfyldt, er der en stor

sandsynlighed for, at den tidligere anbragte

unge har et stabilt udgangspunkt for at gå ind

i voksenlivet.

Tre målsætninger for et selvstændigt voksenliv:

dagen til at forfølge et mål om job og uddan-

nelse. Samtidig ligger det nye i forpligtelsen

til at forfølge målsætningerne systematisk.

De unge skal kunne regne med samfundet,

indtil målsætningerne er opfyldt og/eller

det 25. år. Denne rettighed skal afspejles i

lovgivningen – og i praksis.

Derudover skal målsætningerne gennemsyre

tænkning og handling i systemet i kommu-

nen – fra øverste politiske ansvarlige til den

enkelte sagsbehandler eller socialpædagog,

der har den kontinuerlige kontakt med de

unge. Unge i anbringelse skal ikke mødes af

en handlingsplan med mål, der ofte er foræl-

dede og tager udgangspunkt i individuelle

problemer og udfordringer. Derimod skal de

opleve, at voksne omkring dem fremkalder

og ser den enkeltes potentiale og drømme

for fremtiden. Og at den enkelte styrkes i at

forfølge sine drømme og målene for et selv-

stændigt voksenliv i et samarbejde med myn-

dighed og andre fagprofessionelle.

Indsatsen skal løbende justeres sammen med

den unge i forhold til den unges udvikling og

erfaringer – og hele tiden med målsætninger-

ne for øje.

• Den unge har adgang til

varige netværk og relationer

• Den unge er i uddannelse

eller job

• Den unge har fast bolig

I dag arbejder kommunerne med lignende

målsætninger for de unge. Det nye er, at

disse tre målsætninger er ligestillet med

hinanden. Det er de, fordi de ofte vil være

hinandens forudsætninger. At gennemføre en

uddannelse og bibeholde et job kræver et

stærkt og robust netværk, der kan hjælpe,

når det bliver svært – eller blot kan støtte,

inspirere og ’heppe’ på sidelinjen. Lige så-

vel er adgangen til en stabil boligsituation

afgørende for at skabe ro og overskud i hver-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

Myndighedernes praksis

i dag

•

Målene i handleplanen revideres ikke altid

i overgangen til efterværn

Indsatsen for den enkelte unge fastsættes i hand-

leplanen, hvor klare og operationelle mål skal

danne udgangspunkt for forventningsafstemning

med den unge selv og udføreren, fx en kontakt-

person, og muliggøre en systematisk opfølgning

på indsatsens resultater. Der er fastsat mål i om-

kring tre fjerdedele af sagerne, men i mange til-

fælde er målene ikke ændret i forbindelse med,

at den unge får efterværn. Målene kan således

være udarbejdet flere år tidligere. I 29 procent

af de sager, hvor der er opstillet mål, er målene

operationelle. I de resterende sager kan måle-

ne karakteriseres som så generelle, at de ikke

er egnede som udgangspunkt for opfølgning på

målopfyldelse.

•

Viden om indsatsers effekt inddrages i

svingende omfang

Viden om de unges oplevelse af mødet med syste-

met og registerdata om indsatsers effekt inddrages i

meget svingende omfang i forhold til kontinuerligt at

forbedre indsatsen på viden om, hvad der virker.

3 4

•

Individualiserede problemorienterede mål

– frem for fokus på potentialet og forpligtigelsen

til handling fra myndigheders side

Mange anbragte unge oplever, at handleplanen

er et vanskeligt dokument, der ofte understreger,

hvor anderledes et liv de har som anbragt. Hand-

leplanen handler ofte om alle de ting, som barnet

eller den unge skal arbejde med eller ændre på,

og dermed fremstår den anbragte ofte som et

problem – fremfor den situation eller de omstæn-

digheder, der er rundt om den unge.

FAKTA

Efterværn og den gode overgang til voksenlivet,

Socialstyrelsen (2017).

Rigsrevisionens beretning om indsatsen for anbragte

børn (2015).

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen om indsatsen

for anbragte børn (2016).

Tænk handleplanen forfra, politikpapir fra De Anbragtes

Vilkår (2020).

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

Dynamisk

overgangsperiode

Når vi som samfund beslutter, at et barn eller en ung skal anbringes

uden for hjemmet, påtager vi os samtidig et ansvar for at sikre, at an-

bringelsen bliver en trædesten til et godt liv. Børn og unge, der ikke er

anbragt, kan læne sig op ad deres forældre, indtil de står på egne ben

i voksenlivet. Den mulighed har børn og unge i anbringelse som regel

ikke. Derfor er det også vores ansvar at støtte dem ind i voksenlivet.

Dogme

dag tages der de facto stilling til, hvad der

skal ske med efterværnet i overgangen, når

en ung i anbringelse fylder 17,5 år. Denne

afgørelse falder for manges vedkommende

meget pludseligt og alt for sent. Samtidig giver

den nuværende lovgivning mulighed for at til-

byde efterværn til og med det 23. år. Baseret

på erfaringer fra gruppen af unge og praksis-

viden fra aktørerne i Policy Lab er der behov

for at justere på tænkningen om støtte i over-

gangen – herunder perioden, man som ung

har udtalt behov for at kunne trække på støtte.

Forberedelse til et selvstændigt voksenliv bør

indgå som en naturlig del af anbringelsen, og

støtte i overgangen skal være dynamisk og

justeres løbende.

Myndighederne skal forpligtes til sammen med

den enkelte unge at arbejde målrettet mod et

selvstændigt voksenliv, når han eller hun fylder

15 år – så de ligesom andre unge bliver støttet

og rådgivet om de livsmuligheder, der byder

sig i forhold til uddannelse, job, bolig osv.

Den enkelte unge arbejder sammen med myn-

dighed og fagprofessionelle for at indfri de

tre målsætninger for et selvstændigt voksenliv.

Hvis den enkelte har behov for det, har han/

hun ret til at række ud og modtage støtte frem

til det 25. år – med mulighed for forlængelse

frem til det 27. år. Mellem 15-27 år kan

(tidligere) anbragte række ud til myndigheder-

ne, hvis tilværelsen slår knuder, ligesom andre

unge ville række ud til deres forældre. Det

betyder også, at den unge kan vende tilbage

til kommunen og bede om støtte, selvom den

unge tidligere har afvist hjælp og støtte fra

kommunen – eller bor i en ny kommune.

AFGRÆNSNING UD FRA ALDER

Hele anbringelsen bør forberede barnet og den unge til et

selvstændigt voksenliv. Dette bør ske gennem et alderssvaren-

de fokus på netværk, skolegang og praktiske færdigheder.

For at forpligte myndighederne til at omsætte vision til prak-

sis foreslår aktørerne i Policy Lab imidlertid, at myndighe-

den systematisk begynder at arbejde for en god overgang

til et selvstændigt voksenliv ved det 15. år. Dette skyldes,

at det kræver en vis modenhed at begynde at drøfte en

fremtidig uddannelse, job og bolig.

Den unge kan få hjælp frem til det 25. år med mulighed

for forlængelse til det 27. år. Denne afgrænsning skal ses

i relation til bl.a. den kommunale ungeindsats (KUI), som

også løber frem til det 25. år. Det kan være relevant at

samtænke indsatsen, hvis det er meningsfuldt for den unge.

Samtidig viser unges erfaringer samt praksisviden, at nogle

unge vil have brug for hjælp ud over det 25. år, hvorfor

det er muligt at forlænge adgangen til hjælp og støtte til

det 27. år ud fra en konkret vurdering. Efter det 27. år skal

støtten, hvis der stadig er brug for den, bevilges i henhold

til voksenlovgivningen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

Myndighedernes praksis

i dag

•

Forskelle i kommunernes brug af

efterværn

Der er store forskelle i kommunernes brug

af efterværn. I de kommuner, der anvender

efterværn mindst, modtager under halvde-

len af målgruppen efterværn. Omvendt

modtager mindst to tredjedele af de unge

i målgruppen efterværn i de kommuner,

der anvender efterværn mest. Der er ingen

forskel på unge i gruppen, der modtager

efterværn og gruppen, der ikke modtager

efterværn.

•

Ingen objektive kriterier for tildeling af

efterværn

Ankestyrelsen har fastslået, at beslutningen

skal bero på en vurdering af, om der er

udsigt til en positiv udvikling for den unge

frem mod det 23. år. Det er dog ikke et

krav, at den unge til den tid skal være

selvhjulpen. I vurderingen heraf anlægger

kommunerne forskellige perspektiver.

FAKTA

Efterværn og den gode overgang til voksenlivet,

Socialstyrelsen (2017).

Efterværn og den gode overgang til voksenlivet,

Socialstyrelsen (2017).

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

Ung i centrum

Både Børnekonventionen og Serviceloven fastslår, at en ung har

ret til at blive hørt og inddraget i egen sag. Dog sker det langtfra

altid i praksis. Den fornemste ambition for unges møde med

’systemet’ må være, at de oplever at blive sat i centrum:

Det er deres liv, det drejer sig om.

Dogme

år vi skal blive kloge på, hvilken

indsats der vil motivere den unge,

må vi interessere os for den unges

perspektiv – den unges motivation og drøm-

me. En indsats rettet mod den enkelte unge

kan kun for alvor lykkes, hvis den unge føler

for og tager ejerskab til formål og delmål.

Det øger mestringsevnen, livskvaliteten og

dermed den unges muligheder fremadrettet.

Den enkelte unge skal ikke bare inddrages –

han eller hun skal guides i at tage og have

styringen.

Det kræver, at de rette fagprofessionelle har

den rette faglighed, redskaber og rammer

for reelt at fremkalde den unges egne håb,

ressourcer og behov og sætte dem forrest.

Sagsbehandleren, socialpædagogen, psy-

kologen mv. skal alle hjælpe til med og un-

derstøtte de unge i at formulere deres egne

synspunkter, oplevelser og følelser igennem

dialog. Det vil for nogle af de unge være no-

get, de skal lære, men vi har en forpligtelse

til at lære dem det – på samme måde som

ikke anbragte børn lærer det i deres familier.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

Myndighedernes praksis

i dag

•

Ikke nogen at tale med i overgangen

En tredjedel af unge i anbringelse ople-

ver ikke at have nogen at tale med om

overgangsperioden, og en relativ stor del

af de unge oplever ikke, at de har fået

tilstrækkelig information om deres mulig-

heder og rettigheder, når de fylder 18 år.

•

De unges perspektiv indgår ikke

En sagsgennemgang samt survey blandt

unge viser, at de unges perspektiv ikke

indgår i over en tredjedel af efterværns-

sagerne.

•

En stor del af de unge kender ikke

deres handleplan

Kun 30 procent af de unge, der har mod-

taget efterværn husker, at de fik udarbejdet

en handleplan i samarbejde med deres

sagsbehandler.

FAKTA

Efterværn og den gode overgang til voksenlivet,

Socialstyrelsen (2017).

Efterværn og den gode overgang til voksenlivet,

Socialstyrelsen (2017).

Efterværn og den gode overgang til voksenlivet,

Socialstyrelsen (2017).

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

En radikal ændring:

Eksempler på tiltag, der kan understøtte en radikal ændring

med udgangspunkt i de tre dogmer.

Unge-overblik – en dymanisk

undersøgelse sammen med den

unge

Tænk hvis...

vi i forbindelse med sam-

arbejdet med den unge i overgangsperioden

udviklede og brugte et mere dynamisk under-

søgelsesværktøj, som indebar en aktiv dialog

med den unge og hans/hendes netværk,

både det personlige netværk og fagpersoner.

Dialogen med netværket blev en aktiv forplig-

tigelse, så man fjernede noget af ansvaret fra

den unge. Undersøgelsen skulle være nem at

tage op til revidering, så den følger den unges

udvikling, og undersøgelsen skulle i høj grad

tage udgangspunkt i en anerkendende tilgang

og undersøge de elementer, som den unge

selv peger på.

Samarbejdsaftale

vi på baggrund af unge-

overblikket udarbejdede en samarbejdsplan,

som er den unges eget dokument. Sam-

arbejdsplanen skulle fungere som bindeled

mellem sagsbehandler/kommunen og den

unge samt andre fagprofessionelle (skole,

opholdssted). Den unges drømme og motiva-

tion er gennemgående i samarbejdsplanen,

der går på tværs af forvaltninger, evt. op-

holdssted – og forpligter også kommunen.

Samarbejdsaftalen skulle indeholde konkrete

mål og tiltag, der er relevante og menings-

fulde for den unge – og har tæt sammen-

hæng med de tre målsætninger for et selv-

stændigt voksenliv.

Tænk hvis...

Læringsteam

Tænk hvis...

vi oprettede et lærings-

team/videnscenter, der skulle sikre implemen-

tering af ungeparagrafferne i praksis i alle

kommuner. Læringsteamet skulle hverken kon-

trollere eller evaluere implementeringen, men

understøtte en forandring henimod en sags-

behandling og målstyring, der reelt satte den

unge i centrum.

De unges progression og trivsel

i fokus

Tænk hvis...

vi udviklede incitamenter,

der understøttede lovens intention og blev

omsat til praksis. At skabe incitamenter – det

kunne være økonomiske – der understøttede

kommunens fokus på de unges trivsel og pro-

gression i forhold til de tre målsætninger for

et selvstændigt voksenliv.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

Opfølgning og feedback på de

unges oplevelser

anvendelsen af feedback

fra de unge selv til løbende at forbedre de

unges møde med myndigheder og fagpro-

fessionelle var obligatorisk. Dette så vi skaber

en reel virkning med de aktiviteter og indsat-

ser, vi sætter i gang. Der findes allerede i

dag måle- og evalueringsredskaber (WHO5,

FIT mv.), der systematisk kan belyse den

unges trivsel og progression. Redskaber,

der kan understøtte, at indsatsen hele tiden

forbedres på baggrund af viden.

Bolig med støtte er omdrejnings-

punkt for en virkningsfuld indsats

støtten i overgangen tog

udgangspunkt i et ’Housing First’-mindset.

Det ville betyde, at unge tidligere anbragte

har ret til en betalelig bolig. At der fulgte støt-

te med, når de unge flytter i egen bolig, og

at støtten fortsætter, selvom den unge flytter –

og/eller den unge kan blive boende, selvom

behovet for støtten ophører. Vi drømmer om,

at der arbejdes med udgangspunkt i ’Hou-

sing First’ i overgangen, fordi vi ved, at 1

ud af 10 anbragte oplever hjemløshed. Sam-

tidig ved vi, at 80 % af alle hjemløse, der

tilbydes en bolig kombineret med intensiv og

individuel, social støtte, fastholder boligen.

Tænk hvis...

Styrke samarbejdet mellem stat,

kommuner og civilsamfund

Tænk hvis...

kommuner og civilsamfun-

det samarbejdede systematisk på alle niveau-

er om de unges adgang til netværk og fælles-

skaber. Vi drømmer om, at alle anbragte og

tidligere anbragte unge i ligeså høj grad som

andre børn og unge indgår i stærke og at-

traktive fællesskaber. 56 % af anbragte børn

og unge går til organiserede fritidsaktiviteter

mindst en gang om ugen. Det er en betydelig

mindre del end blandt ikke anbragte.

Kompetenceløft

alle sagsbehandlere med

ungesager var særligt uddannet i samtaler

med udsatte børn og unge. Og alle andre fag-

professionelle havde den rette faglighed og

adgang til efteruddannelse, som styrkede dem

i arbejdet med udsatte børn og unge. Vores

drøm er, at et kompetenceløft ville kunne styrke

den faglige kvalitet i selve sagsbehandlingen

og det daglige socialpædagogiske arbejde.

Tænk hvis...

Unge har ret til gratis terapeutisk

støtte

tidligere anbragte altid

havde adgang til terapeutisk støtte fra auto-

riserede behandlere, hvis den mentale baga-

ge begynder at spænde ben for trivslen og

gode, langsigtede valg. 44 % af alle anbrag-

te unge har fået en psykiatrisk diagnose som

19-årige mod 7 % af alle unge generelt.

Unge er med til at udvikle egne

støttetilbud

den unge selv fik lov til at

pege på, hvilken form for støtte der kunne

være god, herunder at vælge sin egen kon-

taktperson. Som det er i dag, består efterværn

hovedsageligt af fortsat anbringelse (50 %),

og tildeling af en kontaktperson (63 %). Sam-

tidig udgør udslusningsordninger og anden

form for støtte hhv. 8 % og 3 %

Tænk hvis...

Professor: Flere får en naturlig indgang og adgang til foreningslivet, Altinget Civilsamfund (2016).

Kilde: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd: Anbragte unge med psykiske vanskeligheder (2018).

En helhedsorienteret og tidlig indsats mod hjemløshed blandt unge og unge i risiko for hjemløshed – Evalueringsrapport, Socialstyrelsen (2019).

Efterværn og den gode overgang til voksenlivet, Socialstyrelsen (2017).

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

LOVGIVNINGSMÆSSIG RAMME:

DE ANBRAGTE UNGE

S K A L H AV E D E R E S E G E N D E L

I BARNETS LOV

Barnets Lov skal indeholde ungeparagraffer, der er fundamentet

for en radikal ændring i den støtte, unge får i overgangen.

egeringen har lagt op til at styrke ind-

satsen for anbragte børn og unge ved

Barnets Lov, der i højere grad sætter

børn og unges behov og ønsker først. Der

ligger et paradoks i, at der på den ene side

er en eksisterende lovgivning på området,

der giver mulighed for at give anbragte

unge en overgang til voksenlivet, der tager

udgangspunkt i den unges behov og lægger

op til inddragelse. Og på den anden side

fortællinger fra de unge, som ikke oplever, at

det sker. Fortællinger, der understøttes af tal

og statistikker.

Derfor skal Barnets Lov også indeholde unge-

paragraffer, der er fundamentet for en radikal

ændring i den støtte, unge får i overgangen

mellem anbringelse og voksenliv. Det afgø-

rende her er, at de tre målsætninger skrives

ind: adgang til netværk og relationer, uddan-

nelse/job og bolig. Det sender et tydeligt

signal om, at en anbringelse også er en

trædesten til et godt voksenliv – et vigtigt

signal i forhold til at ændre tænkningen og

dermed praksis radikalt.

Ungeparagrafferne skal samtidig give ret til

støtte i overgangen, fra den unge fylder 15

år, til den unge er 25 år. Med mulighed for

forlængelse til det 27 år, hvis den unge op-

lever et behov for det. Dette er ikke en faglig

vurdering eller et skøn, der ligger hos myndig-

heden. Støtte gælder alle livsområder, også

retten til gratis terapeutisk hjælp af autorisere-

de behandlere, hvis den mentale bagage

begynder at spænde ben for trivslen og

gode, langsigtede valg. Det betyder også, at

tidligere anbragte unge kan vende tilbage til

kommunen – også selvom de tidligere har sagt

nej tak til at få hjælp og støtte fra kommunen –

eller hvis de er flyttet kommune i mellemtiden.

Nogle i gruppen af tidligere anbragte har be-

hov for livslang støtte efter voksenhandicap-

paragrafferne i Serviceloven. I dag ligger

denne afgørelse ved det 18. år. Imidlertid

modnes unge med anbringelsesbaggrund

generelt senere end andre unge, og der er

risiko for at ’parkere’ unge, der ellers vil kun-

ne få et selvstændigt voksenliv, på offentlig

forsørgelse. Det skal af ungeparagrafferne

fremgå, at vurdering og afgørelse om støt-

te efter voksenhandicap-paragraffer skal ske

ved det 20. år.

Ungeparagrafferne skal samle de unges

muligheder og rettigheder under én para-

ply og tænke eksisterende lovgivning – for

eksempel på beskæftigelsesområdet og Den

Kommunale Ungeindsats – med ind.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

Nye ungeparagraffer i Barnets Lov gør det ikke

alene. Lovens intentioner skal løftes af værdier,

kultur, faglighed og rammer for at have den

ønskede effekt i praksis.

Som medlemmer af Policy Lab forpligter vi os til

at arbejde for en radikal ændring af anbringelses-

området.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

Hvorfor ungeparagraffer i Barnets Lov?

•

Med ungeparagraffer i Barnets Lov vil der være

øget fokus på den unge selv – på deres ressourcer,

ønsker og motivation – og på involvering og ind-

dragelse af de unge i beslutninger om deres eget

liv. Det sætter retningen for myndighedernes møde

med gruppen af unge – og dermed de unges møde

med myndighederne.

•

Ungeparagrafferne vil sætte fokus på de 15-27-

årige. Det viser, at de unge skal følges godt ind i

voksenlivet. Der er behov for at forberede unge på

voksenlivet, før de fylder 18 år, og der kan være

behov for øget støtte og hjælp langt ud over det

18. år, hvis de skal klare sig godt. Det tager sam-

fundet ansvar for, og de unge får med unge-

paragrafferne i Barnets Lov samtidig ret til støtte

i overgangsperioden.

•

Med ungeparagraffer i Barnets Lov vil vi med klare

målsætninger for et selvstændigt voksenliv have

fokus på, at anbringelser også er trædesten til et

godt voksenliv.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

Sådan klarer anbragte unge sig

Hvert år anbringes ca.

af danske børn og unge mellem

0 og 17 år uden for hjemmet.

I 2017 var knap

13.600

børn

og unge mellem 0 og 22 år

anbragt uden for hjemmet.

Kilde: Danmarks Statistik – tabel ANBAAR16

56 %

af anbragte børn og unge

går til organiserede fritidsaktiviteter

mindst en gang om ugen. Det er

betydelig mindre del

end blandt ikke anbragte.

Kilde: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd:

Anbragte børn og unges trivsel 2016

44 %

af alle anbragte unge

har fået en

psykiatrisk

diagnose

som 19-årige mod

7 % af alle unge generelt.

Kilde: VIVE – Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd 2018: Anbragte unge

med psykiske vanskeligheder

Hver tiende ung

, der har

været anbragt i barndommen, bliver

registreret i

hjemløshed

, når de

er mellem 18 og 24 år. Det gælder

derimod kun en halv procent blandt

ikke anbragte unge. Samlet set er

det cirka

hver tredje

af de unge

i hjemløshed, der har haft en

anbringelse i barndommen.

Kilde: VIVE – Det Nationale Analyse- og Forskningscenter

for Velfærd (2020)

23 %

af anbragte unge har

gennemført en ungdomsuddannelse

senest 6 år efter folkeskolen. For

ikke anbragte unge er tallet 73 %

Kilde: KL: Udsatte børn – Nøgletal 2020

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

af de anbragte 18-årige

svarer, at de på et tidspunkt i livet

har forsøgt at begå

selvmord

Det gælder kun 5 % af unge, som

ikke har været anbragt.

Kilde: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd:

Notat – Anbragte unges udsathed (2017)

28 %

af unge mellem

15 og 22 år, som har været anbragt

uden for hjemmet i perioden 2012-

2016, blev dømt for kriminalitet i

2017. Det er 8-9 gange højere end

blandt ikke-udsatte unge.

Kilde: KL: Udsatte børn – Nøgletal 2019

Knap 10 %

44 %

af de anbragte unge har

afsluttet folkeskolen. Det gælder for

91% af unge, som ikke har været

anbragt.

Kilde: KL: Udsatte børn – Nøgletal 2020

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

AMANDAS OVERGANG

TIL VOKSENLIVET

FØR den radikale

ændring af støtten til

unge i overgangen til

voksenlivet.

6-7 forskellige opholdssteder

Jeg boede på 6-7 forskellige

opholdssteder.

Ingen

relation til mange

skiftende sagsbehandlere

Jeg har i løbet af min anbringelse

haft skiftende kommuner, sagsbe-

handlere og andre fagpersoner

tilknyttet min sag. Jeg mindes

nogle socialpædagoger og var

knyttet til en børnepsykolog, jeg

stadig har kontakt til – men hu-

sker ingen sagsbehandlere. Den

sagsbehandler, der bevilgede

efterværn, står dog nogenlunde

klart i min hukommelse, eftersom

det var hende, der hjalp mig

med at afslutte anbringelsen

og efterfølgende frigav mig til

et voksenliv uden nogen særlig

form for forberedelse eller nogen

form for opfølgning.

EFTER den radikale

ændring af støtten til

unge i overgangen til

voksenlivet.

Skiftede opholdssted efter

eget ønske

Jeg boede på 2 forskellige op-

holdssteder – jeg skiftede efter

eget ønske, da jeg fyldte 12 år.

Samarbejdsaftale og relation til

sagsbehandler sætter retning

Sagsbehandleren – Jette – var rig-

tig sød. Mange gange virkede

skolearbejdet uoverskueligt. Vi

aftalte, at jeg skulle fokusere på

dansk og nogle andre fag og

skrev det ind i samarbejdsaf-

talen, som jeg skulle vise mine

lærere og mit opholdssted. Jette

ville også tale med mit opholds-

sted og mine lærere løbende om,

hvordan det gik, og vi aftalte at

mødes hvert halve år og kigge

på samarbejdsaftalen. Jeg fik

også at vide, at jeg kunne ringe

til Jette når som helst.

Kommunen indsamlede viden

om Amandas oplevelse

Efter mødet skulle jeg svare på et

spørgeskema om, hvordan jeg

havde oplevet mødet med Jette,

så kommunen hele tiden kunne

blive bedre til at hjælpe børn og

unge i min situation.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

Amanda Kristiansen er i dag 30 år og forkvinde for TUBA Ungdom. Hun blev anbragt

uden for hjemmet, da hun var 3 år gammel og har boet på 6-7 forskellige opholdssteder.

Her giver vi et bud på, hvordan Amandas overgang til voksenlivet ville have været med

de nye, radikale ændringer

Var alene

Da jeg fyldte 18 år, fik jeg mit

eget kollegieværelse og en kon-

taktperson. Kontaktpersonen var

en stor hjælp, men det var svært

at klare sig på egen hånd.

Jeg fik en voldsom depression

og kunne ikke sove om natten.

Der sker noget med én, når man

vokser op i et system, hvor alle

andre definerer én og ens ram-

mer. Jeg var slet ikke forberedt

på at stå på egne ben og følte

mig helt alene. Mit tidligere op-

holdssted ringede ikke en eneste

gang for at høre, hvordan det

gik. Jeg havde boet der i 8 år.

Ingen hjælp fra ny kommune

Jeg besluttede at søge ind på

uddannelse i København og

flyttede til byen i håbet om at

få en ny start. Men jeg havde

ikke fodfæste og led af angst og

depression. Jeg henvendte mig

til kommunen for at få støtte, sær-

ligt til en bolig. De henviste mig

til et herberg for hjemløse eller

ventelisten til et kollegium. Jeg

undgik herberget, fordi jeg hav-

de venner, jeg kunne sove hos.

Fandt – tilfældigt – hjælp

Da jeg var allerlængst nede og

var droppet ud af pædagog-

uddannelsen, fandt jeg tilfældig-

vis TUBA på nettet – organisa-

tionen tilbyder rådgivning og

terapi til unge, der er vokset op

i hjem med alkohol- eller stofmis-

brug. Jeg begyndte et forløb hos

dem. For første gang mødte jeg

et system, der ikke satte tidsbe-

grænsning eller brugerbetaling

på. De forlangte ikke, at jeg

skulle være diagnosticeret eller

opfylde bestemte krav. De blev

min redning. Samtidig fik jeg

via TUBA et netværk, der forstod

mig. Jeg fandt ud af, at mine re-

aktioner var helt normale.

Det gik – heldigvis

I dag har jeg en kandidatgrad

i læring og forandringsproces-

ser, et job og en lejlighed. Det

er ikke systemets skyld, at det er

gået så godt. Det var heldigt, at

jeg stødte på TUBA.

Støtte til en ny hverdag

Da jeg fyldte 18 år, havde jeg

lyst til at være lidt mere uafhæn-

gig og flyttede på mit eget kol-

legieværelse. Dog havde jeg

kontakt med mit tidligere op-

holdssted flere gange om ugen.

Jeg kunne komme og spise, når

jeg havde lyst og i det hele taget

dumpe ind med vasketøjet, og

hvis jeg havde brug for en snak.

En af de pædagoger, Hanne,

jeg har været mest knyttet til,

blev min kontaktperson. Hun var

der virkelig for mig.

Brobygning til ny kommune

Jeg havde også stadig kontakt

til Jette, og hun hjalp mig med

at søge ind på HF i København.

Før jeg flyttede dertil, skabte Jette

kontakt til min nye sagsbehand-

ler, Henrik, som hjalp mig med

at skaffe en kollegielejlighed, vi

kortlagde mit netværk i Køben-

havn sammen, og vi opdaterede

samarbejdsaftalen.

Tilbud og netværk

Jeg måtte droppe ud af min ud-

dannelse. Minderne kom vælten-

de bagfra, og jeg havde svært

ved at komme ud af sengen. Jeg

havde brug for hjælp – jeg talte

med Henrik, om jeg skulle få en

henvisning til en psykolog eller

gå i terapi hos TUBA. Jeg valgte

det sidste, da jeg også her ville

kunne få udvidet mit netværk.

Nye muligheder åbnede sig,

fordi jeg mødte andre unge, der

kunne sætte sig ind i min situati-

on. Som havde oplevet noget af

det samme. Det blev et vende-

punkt.

Glad for støtten i overgangen

Der er gode dage og dårlige

dage, men jeg har en uddannel-

se, job og netværk og kan klare

mig selv. Jeg er taknemmelig for

den hjælp og støtte, jeg har fået

af Jette, Henrik, Hanne og folke-

ne i TUBA. Samfundet har virke-

lig været der for mig, når jeg har

haft brug for det.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Til høring om udsatte børn, unge og familier torsdag d. 24/9-20 kl. 9-12 i Landstingssalen

OM POLICY LAB

Bikubenfonden arbejder for at sikre alle anbragte unge den støtte, de har brug for i over-

gangen til voksenlivet. På den baggrund har fonden taget initiativ til Policy Lab 2020,

der samler centrale aktører på anbringelsesområdet med hver deres perspektiv og indsigt.

Formålet er ved fælles hjælp og med udgangspunkt i de anbragte unges egne ønsker

og behov at nyskabe politiske løsninger, der i højere grad end i dag kan sikre unge den

hjælp, de har brug for i overgangen mellem anbringelse og voksenliv.

Medlemmerne af Policy Lab 2020 er: Dansk Socialrådgiverforening, De Anbragtes Vilkår,

Socialpædagogerne, Børns Vilkår, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud og Bikubenfonden.

Anbefalingerne i dette notat er udviklet hen over fem labs i første halvår af 2020 med

bidrag og inspirationsoplæg fra eksperter og myndighedspersoner.