Aktstykke nr.
286
Folketinget 2019-20
Afgjort den 17. september 2020
286
Social- og Indenrigsministeriet.
København, den 24. august 2020.
a.
Social- og Indenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til følgende dispositioner
som led i udmøntningen af 41,3 mio. kr. på
§ 15.75.32. Kvindekrisecentre:
– Overførsel af 2,5 mio. kr. i 2020 til
§ 15.72.01. Generelle udgifter vedrørende forsorgshjem mv.
vedrørende ret til psykologhjælp.
– Udmøntning af 38,8 mio. kr. i 2020 ansøgningspulje til etablering af pladser på kvindekrisecentre
på
§ 15.75.32. Kvindekrisecentre.
Udgifterne i 2020 finansieres af de på finansloven 2020 opførte midler under
§ 15.75.32. Kvindecen-
tre (Reservationsbev.)
på 55,0 mio. kr.
b.
Med Aftale om finansloven for 2020 blev der afsat 55,0 mio. kr. i 2020 og 75,0 mio. kr. årligt i 2021
og frem med henblik på at sikre, at kvinder i målgruppen for kvindekrisecentre hurtigt får den hjælp,
de har brug for. Midlerne blev afsat som en ramme med henblik på senere udmøntning til konkrete
indsatser efter aftale med partierne bag finanslovsaftalen.
Aftalepartierne har aftalt, at midlerne skal udmøntes til hhv. :
– Psykologhjælp til kvinder, der får ophold på krisecentre,
– og til etablering samt efterfølgende drift af flere kvindekrisecenterpladser.
Da midlerne på finansloven for 2020 er afsat som en ramme, er der ikke bevillingsmæssig hjemmel
til den konkrete udmøntning af midlerne. Der skal således etableres hjemmel, førend udmøntningen,
herunder udmeldingen af ansøgningspuljen til etablering af flere pladser på kvindekrisecentre, kan
igangsættes.
Partierne bag Aftale om finansloven for 2020 har tilsluttet sig, at bevillingen i 2020 udmøntes dels
2,5 mio. kr. til psykologhjælp til kvinder og dels 38,8 mio. kr. til etablering. Med aktstykket udmøn-
tes 41,3 mio. kr. af rammen på
§ 15.75.32. Kvindekrisecentre,
der i alt udgør 55,0 mio. kr. i 2020. De
resterende 13,7 mio. kr. er udmøntet ved dels 11,0 mio. kr. i foråret 2020 til en midlertidig akut udvi-
delse af kapaciteten på udvalgte kvindekrisecentre som følge af COVID-19-situationen, jf.
akt. 118
af 27. marts 2020
og dels 2,6 mio. kr. vedrørende Lov nr. 1058 af 25. juni 2020 om ændring af lov
CY000638