Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 377
Offentligt
2245752_0001.png
Pressemeddelelse
16-09-2020
Fejl rettet i vælgererklæringsportalen
Social- og Indenrigsministeriet satte den 3. september 2020 den nye vælgererklæringsportal i
drift, hvor vælgere kan støtte nye partier, der ønsker at stille op til valg. Da det gamle vælgerer-
klæringssystem lukkede ned den 31. august 2020, fik alle partier, der ønskede det, flyttet deres
vælgererklæringer med, så de kunne fortsætte deres indsamling i den nye portal.
It-leverandøren af vælgererklæringsportalen har sent den 14. september 2020 identificeret en
fejl i dataoverførslen fra det gamle til det nye system. Fejlen har medført, at visse vælgere, der
allerede har afgivet en gyldig vælgererklæring i det gamle system, har kunnet afgive en ny væl-
gererklæring i det nye system, hvilket systemet skulle have forhindret.
En vælgererklæring afgives ved, at en vælger logger ind på vælgererklæringsportalen med Ne-
mID for at igangsætte og
efter en eftertænksomhedsperiode på syv dage
bekræfte sin væl-
gererklæring. I alt har 187 vælgere sat en ugyldig vælgererklæring i gang, og heraf har 17 vælgere
bekræftet vælgererklæringen.
Datafejlen er rettet den 15. september 2020. De ovennævnte ugyldige vælgererklæringer er ble-
vet slettet, og de berørte vælgere vil snarest få besked i e-Boks.
It-leverandøren har meddelt ministeriet, at der er tale om en menneskelig fejl i formateringen af
data i forbindelse med overførslen af vælgererklæringer fra det gamle til det nye system. Her har
der været fejl i CPR-nummeret på en del af de overførte vælgererklæringer, idet det første tal i
alle CPR-numre, der starter med nul, var blevet udeladt. Disse vælgere har derfor haft mulighed
for at afgive endnu en vælgererklæring i vælgererklæringsportalen, fordi deres CPR-nummer
ikke eksisterede i portalen, som det burde.
Der er således ikke tale om brud på sikkerheden i systemet, og ingen har fået uretmæssig adgang
til data i systemet.
Yderligere oplysninger
Valgkonsulent Christine Boeskov, tlf. 25 16 12 06,
[email protected].
Telefon 72 28 24 00 www.sim.dk