SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 374
Offentligt

2020/6

Det danske marked og

økosystem for sociale

investeringsprogrammer

En markeds- og aktørafdækning

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

Knowledge for a better society

Oxford Research er en specialiseret

videnvirksomhed med fokus på

velfærdsområderne og erhvervs- og

regionaludvikling.

Oxford Research gennemfører

skræddersyede analyser,

implementeringsevalueringer og

effektevalueringer for offentlige

myndigheder, fonde og organisationer i

civilsamfundet. Vi rådgiver også om

strategiudvikling, faciliterer

udviklingsprocesser og formidler vores

viden på undervisningsforløb og

seminarer. Vi kombinerer akademisk

fordybelse, strategisk forståelse og god

kommunikation

–

på den måde skaber vi

anvendelsesorienteret viden, der kan gøre

en forskel.

Oxford Research er grundlagt i 1995 og

har selskaber i Danmark, Norge, Sverige

og Finland. Oxford Research er en del af

Oxford Gruppen.).

Kunde

Den Sociale Investeringsfond

Undersøgelsen er gennemført af Oxford

Research i samarbejde med Realize

Juni 2020

Oxford Research A/S

Falkoner Allé 20

2000 Frederiksberg

Danmark

[email protected]

www.oxfordresearch.dk

Venn-diagrammet

er en stilistisk repræsentation

af Oxford Researchs bestræbelser på at kombinere

forskningskompetencer, strategi og

kommunikation og lave viden til et bedre samfund

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

Indholdsfortegnelse

Executive summary

Indledning

Formål med rapporten

Resumé

Økosystemets styrker og potentialer

Økosystemets udfordringer og barrierer

Anbefalinger til udvikling af økosystemet

1. Indledning

1.1 Den Sociale Investeringsfond

1.2 Markedet som et økosystem

1.3 Metode og datagrundlag

2. Overblik over de aktuelle erfaringer

2.1 De internationale erfaringer

2.2 De danske erfaringer

2.2.1 Sociale effektinvesteringer

2.2.2 Partnerskaber og pilotprojekter

2.2.3 Kommunale sociale investeringsfonde og puljer

3. Økosystemets styrker og potentialer

3.1 Stor forskel på aktørernes kendskab til og viden om sociale investeringsprogrammer

3.2 Udbredt interesse for sociale investeringsprogrammer

3.2.1 De fleste aktører handler på deres interesse for sociale investeringsprogrammer

3.3 Aktørernes vurdering af styrker og potentialer ved sociale investeringsprogrammer

3.3.1 Sociale investeringsprogrammer kan professionalisere velfærdsindsatsen i samfundet

3.3.2 Skalering af virksomme indsatser og udvikling af nye innovative løsninger

4. Økosystemets udfordringer og barrierer

4.1 Manglende praksisviden og kompetencer

4.1.1 Myndigheders konkrete viden- og kompetencebehov

4.1.2 Leverandørernes konkrete viden- og kompetencebehov

4.1.3 Investorers konkrete viden- og kompetencebehov

4.2 Tillid og kendskab til aktørerne i markedet

4.3 Organisatoriske udfordringer

4.4 Eksterne udfordringer

4.4.1 Skepsis over for og usikkerhed omkring lovgivning og regler

4.4.2 Usikkerhed omkring pengestrømmene i sociale investeringsprogrammer

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

4.4.3 Bekymring om for høje transaktionsomkostninger

4.4.4 Nervøsitet om de imagemæssige og etiske aspekter ved sociale investeringsprogrammer

4.4.5 Manglende risikovillighed på tværs af aktørerne

4.4.6 Præmature metoder og modeller til estimering af risici og værdiansættelser af sociale

investeringsprogrammer

5. Anbefalinger til udvikling af økosystemet for sociale investeringsprogrammer

5.1 Designe og afprøve prototyper på sociale investeringsprogrammer

5.2 Styrke netværk i økosystemet

5.3 Sikre implementeringsstøtte i økosystemet

6. Metode og datagrundlag

6.1 Kortlægning af aktørerne i markedet

6.2 Kvalitativ dybdeanalyse af det danske økosystem

6.3 Den kvantitative baselinemåling

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

Executive summary

Indledning

I forlængelse af en øget opmærksomhed om de store udfordringer med at få greb om og finde

finansiering til en række tiltagende og komplekse samfundsproblemstillinger, bl.a. hjemløshed, blev det

første sociale investeringsprogram sat på dagsorden i Storbritannien i 2009. Siden da har iværksættelsen

af sociale investeringsprogrammer taget fart i Storbritannien såvel som i vores nabolande i Finland og

Sverige m.fl.

Hvad er sociale investeringsprogrammer?

Sociale investeringsprogrammer udgør rammen om en ny måde at arbejde med samfundets

velfærdsudfordringer på. Sociale investeringsprogrammer skal levere på en såkaldt ”dobbelt bundlinje” ved

både at skabe menneskelige og økonomiske resultater. Den dobbelte bundlinje etableres ved, at der

gennemføres en indsats, som skaber positive livsforandringer for en målgruppe, og at de positive

livsforandringer kan kobles til gevinster på offentlige budgetter. Et eksempel kunne være en indsats, der skaber

bedre trivsel for sårbare voksne ved at hjælpe dem til i højere grad at kunne mestre deres eget liv, og hvor den

større livsmestring reducerer behovet for kommunal bostøtte.

Potentialerne i sociale investeringsprogrammer som et værktøj i velfærdsindsatsen er store, da de ud

over at skabe et livsforbedrende resultat for målgruppen sigter mod at skabe budgetgevinster for

offentlige aktører, etablere et alternativt (og mere bæredygtigt) investeringsmarked og åbne den

offentlige velfærd over for civilsamfundsaktører og private velfærdsleverandører.

I Danmark er der også kommet en øget bevidsthed om potentialerne i sociale investeringsprogrammer.

I december 2018 blev Den Sociale Investeringsfond (DSI) vedtaget ved lov af et bredt folketingsflertal.

Fonden har til formål at udvikle og udbrede sociale investeringsprogrammer, der både skaber bedre liv

og bedre offentlig økonomi.

Formål med rapporten

Det er en ambitiøs målsætning at modne og udvikle sociale investeringsprogrammer i lyset af et dansk

marked med ganske få erfaringer og med et bredt aktørlandskab bestående af både myndigheder,

leverandører og investorer. Den Sociale Investeringsfond ønsker med nærværende rapport at få

tilvejebragt en baselinemåling af markedet for sociale investeringsprogrammer, der bl.a. identificerer

centrale barrierer og potentialer for udvikling af sociale investeringsprogrammer.

Formålet med rapporten er at sikre et solidt vidensgrundlag og fælles sprog om de væsentligste interne

såvel som eksterne forhold, der påvirker de danske aktørers mulighed for at udvikle og implementere

sociale investeringsprogrammer. Formålet er samtidig, at rapporten vil inspirere flere velfærdsaktører

til at afprøve sociale investeringsprogrammer, for at løse tiltagende og komplekse velfærdsudfordringer.

Oxford Research har i samarbejde med Realize derfor gennemført en omfattende og empirisk

velfunderet undersøgelse, der bygger på flere metoder og datakilder. Vores tilgang i analysen er at se

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

markedet for sociale investeringsprogrammer som et ’økosystem’. I en økosystemsanalyse fokuseres

der ikke blot på de enkelte aktører og deres bevæggrunde, rationaler og udfordringer osv., men også på

forhold som tillid, netværk, viden og kompetencer blandt og mellem aktørerne. Netop disse forhold ved

vi fra andre lignende økosystemsanalyser er vigtige parametre i udvikling af et velfungerende

økosystem.

Resumé

Rapporten består af fire hovedkapitler og et afsluttende metodekapitel. De væsentlige resultater fra de

fire hovedkapitler opsummeres i det følgende. For en nuanceret gennemgang af resultaterne henvises til

kapitel 2

–

overblik over de aktuelle erfaringer, kapitel 3

–

økosystemets styrker og potentialer, kapitel

–

økosystemets udfordringer og barrierer og kapitel 5

–

anbefalinger til udvikling af økosystemet for

sociale investeringsprogrammer.

Et overblik over de aktuelle erfaringer

I en international kontekst er Danmark i den spæde opstart, når det gælder udvikling af et egentligt

marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer.

En gennemgang af de konkrete erfaringer i Danmark viser, at der pt. (juni, 2020) er igangsat to reelle

sociale investeringsprogrammer i form af sociale effektinvesteringer i Ballerup (Jobs

til borgere med

autisme-diagnose)

og Aalborg (Jobs

til psykisk sårbare borgere),

i begge tilfælde med Den Sociale

Kapitalfond som investor.

Dertil kommer, at Den Sociale Investeringsfond har offentliggjort fondens to første partnerskaber med

Hjem til Alle alliancen

Forebyggelsesalliancen.

Begge partnerskaber er ved at udvikle en prototype

for henholdsvis, hvordan hjemløshed blandt unge kan bekæmpes gennem sociale

investeringsprogrammer, samt hvordan der kan sættes tidligere og mere forebyggende ind over for

stigende udfordringer med svær overvægt og type 2-diabetes. Den Sociale Investeringsfond er i

partnerskab med aktører på området også ved at etablere en vidensportal, der skal samle viden, værktøjer

og erfaringer fra arbejdet med sociale investeringsprogrammer, for at bidrage til at modne markedet og

gøre det attraktivt for flest mulige velfærdsaktører at deltage i sociale investeringsprogrammer

Yderligere har Fonden for Sociale Investeringer, som er en erhvervsdrivende fond, der udarbejder

sociale investeringsprogrammer iværksat fondens første investeringsprojekt

Kvinder i job.

Projektet,

hvis formål er at bringe kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund i arbejde, er struktureret

omkring et partnerskab mellem kommuner, virksomheder og Fonden for Sociale Investeringer.

Endeligt viser gennemgangen, at enkelte kommuner har taget initiativ til at etablere

kommunale sociale

investeringsfonde/puljer

med henblik på at kickstarte sociale investeringsprojekter i samarbejde med

leverandører og andre investorer.

På trods af de lovende partnerskaber, prototyper, investeringsfonde mv. er det samlede billede, at de

konkrete erfaringer stadig er ganske begrænsede og hviler pt. på en forholdsvis lille aktørgruppe i

markedet. Gennemgangen viser yderligere, at de igangværende aktiviteter tillægger

investeringsbegrebet forskellig vægt, og det handler ikke kun

om at fremme ’standardmodellen’ inden

for sociale investeringsprogrammer, altså de sociale effektinvesteringer.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

Økosystemets styrker og potentialer

Stor interesse for at arbejde med sociale investeringsprogrammer

For det første viser analysen, at der på tværs af aktørtyperne er en forholdsvis stor interesse for at arbejde

med sociale investeringsprogrammer. Ser vi alene på den kvantitative baselinemåling vurderer 75 pct.,

at de som minimum i nogen grad er interesseret, heriblandt vurderer 20 pct., at de i meget høj grad er

interesseret.

Sammenholder vi data med de kvalitative interview viser analysen, at særligt de

filantropiske fonde

Danmark har relativt meget viden og interesse i området, og enkelte af de filantropiske fonde er allerede

aktive med at understøtte en markedsopbygning, ved at finansiere udviklingen og implementeringen af

konkrete indsatser. F.eks. bidrager både Bikubenfonden og Trygfonden med kapital til at starte Fonden

for Sociale Investeringer, ligesom begge fonde medfinansierer Den Sociale Investeringsfonds

vidensportal. Yderligere viser analysen, at de

store civilsamfundsorganisationer

i høj grad er

interesserede i området og desuden har en forholdsvis høj professionalisme i at arbejde med fundraising.

På trods af udfordringer med at kunne dokumentere effekten af indsatsen, hvilket gør det vanskeligt at

koble effekt til en økonomisk gevinst i et socialt investeringsprogram, vidner det alt andet lige om en

organisatorisk parathed hos de store civilsamfundsorganisationer til at indgå i partnerskaber med

eksterne investorer.

Desuden ser vi, at der blandt de

offentlige myndigheder

er en udtalt politisk opbakning og ambition på

området. Den Sociale Investeringsfond er etableret ved lov med et bredt folketingsflertal og derudover

har Social- og Indenrigsministeriet oprettet et nyt kontor, der skal styrke og udbrede

investeringstankegangen på velfærdsområderne. På kommunalt og regionalt niveau peger analysen på

en forholdsvis stor interesse og politisk opbakning til området.

Omvendt er der også en forholdsvis stor andel af aktørerne i markedet herunder særligt blandt de

institutionelle og private investorer

samt små

private velfærdsleverandører

socialøkonomiske

virksomheder,

der har et mere varieret og oftest relativt lavere kendskab til og interesse for området.

Med hensyn til investorerne skal det dog nævnes, at vi ser en tendens med et øget fokus på understøtte

og bidrage til et socialt og klimamæssigt bæredygtigt samfund gennem deres investeringer. At der er en

række både offentlige og private investorer, som har et udtalt fokus på

’impact’ og

det bæredygtige

samfund gennem deres investeringer er alt andet lige et potentiale for at udvikle markedet for sociale

investeringsprogrammer.

Den forholdsvise store interesse for sociale investeringsprogrammer er en styrke og et potentiale i det

danske økosystem, da selve grundlaget for at udvikle et reelt marked er, at aktørerne er interesseret.

Skalering af virksomme indsatser og udvikling af nye innovative løsninger

For det andet viser analysen, at der generelt i det danske økosystem er en tro på, at sociale

investeringsprogrammer rummer et forholdsvis stort potentiale som metode og tilgang til at arbejde med

samfundets velfærdsudfordringer på. Her skal det dog understreges, at der er forskelle på aktørerne som

det uddybes i kapitel 2.

De centrale potentialer som fremhæves af aktørerne er, at sociale investeringsprogrammer kan skalere

virksomme indsatser og udvikle nye innovative løsninger. Data fra den kvantitative baselinemåling

viser, at over halvdelen af de aktører, der er interesseret i at arbejde med sociale investeringsprogrammer

vurderer, at udvikling af nye innovative løsninger er den vigtigste bevæggrund. Yderligere viser

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

analysen, at der på tværs af aktørerne en forventning om, og en tro på, at sociale investeringsprogrammer

kan være med til at professionalisere velfærdsindsatserne, blandt andet på grund af det systematiske og

helhedsorienterede fokus på både effekt og økonomisk rentabilitet.

Et godt fundament for at modne og udvikle markedet for sociale investeringsprogrammer

For det tredje kan det konkluderes, at de primære aktører findes og er til stede i det danske økosystem

for sociale investeringsprogrammer i form af en stærk offentlig sektor med kommuner, regioner og

statslige aktører, veletablerede civilsamfundsorganisationer/private velfærdsleverandører samt

forholdsvis store offentlige og private investeringsaktører. Derudover har mange af de danske aktører

erfaring med at indgå i offentlig-private samarbejder på andre områder. På trods af væsentlige

udfordringer og barrierer, som der redegøres for i næste afsnit, giver det et samlet indtryk af, at

fundamentet for at udvikle og modne et reelt marked for sociale investeringsprogrammer er til stede i

Danmark, om end kunsten er og bliver at få aktørerne i markedet til at samles og arbejde sammen.

Økosystemets udfordringer og barrierer

Mens der er en forholdsvis stor interesse for sociale investeringsprogrammer i det danske økosystem,

viser analysen også, at der er en række væsentlige udfordringer og barrierer for videreudvikling af et

velfungerende økosystem.

Manglende praksisviden og kompetencer i relation til sociale investeringsprogrammer

En helt central pointe er, at øget viden og kompetencer er afgørende for, at aktørerne i markedet kan

tage det næste skridt imod at udvikle og implementere sociale investeringsprogrammer. De fleste

påpeger i den forbindelse, at de mangler praksisviden om flere væsentlige forhold i relation til sociale

investeringsprogrammer: Blandt andet ift. at udforme resultatkontrakter, dokumentere effektkæder,

måle pengestrømme og generelt estimere egen risici forbundet med det sociale investeringsprogram. Ud

over de specifikke videns- og kompetencebehov, peger analysen på, at mange aktører mangler en generel

forståelse af, hvad sociale investeringsprogrammer er, herunder også et større kendskab til relevante

investeringscases.

Eksterne udfordringer ved at etablere sociale investeringsprogrammer

Yderligere viser analysen, at der er en række udfordringer og barrierer, der relaterer sig til eksterne

forhold ved at udvikle og implementere sociale investeringsprogrammer. Flere udtrykker en usikkerhed

omkring lovgivning og regelgrundlaget, herunder budgetloven som et eksempel på en

lovgivningsmæssig barriere. Det skyldes bl.a., at de étårige budgetter i budgetloven og de tilhørende

sanktionsregler mindsker fleksibiliteten og forhindrer f.eks. kommunerne i at koble en langsigtet social

investeringsindsats med de étårige budgetter. Herudover sætter flere spørgsmålstegn ved om der findes

velegnede modeller til at dokumentere effektkæder og pengestrømme f.eks. med henblik på at

dokumentere sociale forandringer for målgruppen og hvordan denne forandring kobles til gevinster. I

det perspektiv er flere af de interviewede aktører bekymret om for høje transaktionsomkostninger, hvis

der skal bruges mange ressourcer på at udvikle disse modeller til at dokumentere effektkæder og

pengestrømme. Med for høje transaktionsomkostninger menes der, at de mulige gevinster ved modellen

ikke opvejes af omkostninger forbundet med at udvikle den.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

Organisatoriske udfordringer i den offentlige sektor

Derudover viser analysen, at særligt de offentlige myndigheder er usikre på, hvordan sociale

investeringsprogrammer flugter med forvaltningsmæssige budgethensyn og de offentlige silostrukturer.

En central udfordring er i den forbindelse, hvordan de offentlige aktører på tværs af forvaltninger og

kommunale, regionale og statslige grænser snakker sammen og sikrer, at gevinsterne ved det sociale

investeringsprogram hjemtages korrekt og bruges til både at betale investoren sit afkast og eventuelt til

at reinvestere i nye sociale investeringsindsatser.

Anbefalinger til udvikling af økosystemet

Med afsæt i analysens resultater har vi identificeret

tre centrale fokus- og indsatsområder,

som skal

adresseres for reelt at udvikle og modne det danske økosystem for sociale investeringsprogrammer.

Fokus- og indsatsområderne skal læses og forstås ud fra tre særlige forudsætninger: 1) For det første

skal de ses i lyset af et relativt nyt dansk marked med ganske få erfaringer og med et bredt og forholdsvis

fragmenteret aktørlandskab bestående af både myndigheder, leverandører og investorer. 2) For det andet

er der tale om overordnede indsats- og fokusområder i modsætning til en udtømmende behandling af de

mangefacetterede tiltag og virkemidler, det vil kræve at udvikle og modne markedet. De identificerede

indsats- og fokusområder er således nogle, der skal arbejdes videre med. 3) For det tredje er

anbefalingerne ikke målrettet udvalgte aktører i økosystemet. Et stærkt og velfungerende økosystem

forudsætter, at en bred kreds af aktører adresserer rapportens anbefalinger, og dermed indgår aktivt i

arbejdet og partnerskaberne henimod en markedsmodning af sociale investeringsprogrammer.

De tre centrale fokus- og indsatsområder er følgende:

Designe og afprøve prototyper på sociale investeringsprogrammer

En central pointe i analysen er, at der er et stort behov i økosystemet for praksisviden og kompetencer i

relation til at udvikle og implementere sociale investeringsprogrammer. Vi vurderer derfor, at det er helt

afgørende for den videre udvikling og modning af markedet, at der designes og afprøves flere prototyper

på sociale investeringsprogrammer. Formålet med prototyperne er at gøre konkrete erfaringer med,

hvordan udvikling og implementering af sociale investeringsprogrammer kan ske i en dansk kontekst.

Og at erfaringerne sammenholdes med de potentialer og barrierer, der i økosystemet opleves at være for

sociale investeringsprogrammer, for at prototyperne kan formidles og inspirere flere til at prøve kræfter

med programmerne fremadrettet.

Styrke netværk i økosystemet

Analysen viser, at økosystemet pt. består af et forholdsvis fragmenteret aktørlandskab, hvor

tilbagemeldingerne er, at aktørerne mangler dybdeviden om hinanden. Samtidig er de usikre på, hvem

der reelt er interesserede i at afsøge mulighederne for at starte et partnerskab om at løse en

velfærdsmæssig udfordring i et socialt investeringsprogram. Det skyldes både usikkerhed og manglende

viden om de særlige vilkår, der ligger til grund for at kunne iværksætte et socialt investeringsprogram,

men også en vurdering af, at mange aktører i markedet ikke ser det som

deres

ansvar at komme i gang.

Vi vurderer derfor, at der er behov for at samle netværk, der i fællesskab afsøger mulighederne for at

iværksætte sociale investeringsprogrammer til at løse konkrete og komplekse udfordringer fx ensomhed

og unges mistrivsel. Formålet med netværkene er at samle aktører bredt inden for temaspecifikke

områder /problemstillinger, for at tage udgangspunkt i udfordringen og bryde med de siloer og

sektorskillelinjer, der kan præge aktuelle indsatser.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

Sikre implementeringsstøtte i økosystemet

Endelig peger analysen på et stort behov for at understøtte udviklingen og implementeringen af sociale

investeringsprogrammer. Behovet for implementeringsstøtte gælder alle dele af økosystemet, men er i

særlig grad tydeligt hos kommunerne, regionerne og staten, hvor der er stor forskel på vidensniveau og

organisatorisk parathed. Vi vurderer derfor, at der er behov for aktivt at understøtte udviklingen af

sociale investeringsprogrammer med viden og kompetencer bl.a. til indsatsbeskrivelser, udvikling af

betalingsmekanismer og kontraktudformning. Vi vurderer samtidig, at der skal tænkes i opkvalificering,

kompetenceudvikling og videndeling i økosystemet, for at særligt myndighederne kan få den

organisatoriske modenhed, det kræver, i form af helhedsorientering, tværgående samarbejde,

ledelsesopbakning, fælles sprog m.v. Formålet med implementeringsstøtte er at bidrage til at få etableret

de rette strategier og en understøttende organisering, både i forhold til at understøtte udviklingsarbejde,

afprøvningen af prototyper og iværksættelsen af egentlige sociale investeringsprogrammer. I lyset af det

forholdsvis umodne marked er behovet for implementeringsstøtte særligt stort nu i begyndelsen, indtil

aktørerne selv opbygger de fornødne kompetencer og organisatorisk kapacitet.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

1. Indledning

I december 2018 blev Den Sociale Investeringsfond (DSI) vedtaget ved lov af et bredt folketingsflertal.

Fonden har til formål at udvikle og udbrede sociale investeringsprogrammer, der både skaber bedre liv

og bedre offentlig økonomi. Sociale investeringsprogrammer er ny form for samarbejde omkring en

særlig form for investering. En eller flere investorer finansierer en velfærdsindsats for en myndighed,

der skal forbedre en gruppe borgeres livssituation og samtidig forbedre myndighedens budget.

Investeringselementet kommer til udtryk ved, at den offentlige myndighed kun betaler investoren for

indsatsen, hvis både borgerens livssituation og myndighedens budget forbedres (se boks 1.1).

Det er en ambitiøs målsætning at modne og udvikle sociale investeringsprogrammer i et nyt marked

med et bredt aktørlandskab bestående af både myndigheder, leverandører og investorer. Den Sociale

Investeringsfond ønsker med nærværende rapport at få tilvejebragt en baselinemåling af markedet for

sociale investeringsprogrammer, der bl.a. identificerer centrale barrierer og potentialer for udvikling af

sociale investeringsprogrammer. Formålet med rapporten er at sikre et solidt vidensgrundlag og fælles

sprog om de væsentligste interne såvel som eksterne forhold, der påvirker de danske aktørers mulighed

for at udvikle og implementere sociale investeringsprogrammer. I forlængelse af rapportens resultater

opstilles konkrete anbefalinger til fokus- og indsatsområder, der skal arbejdes videre med, for at modne

og udvikle markedet for sociale investeringsprogrammer.

Boks 1.1: Hvad er sociale investeringsprogrammer?

Sociale investeringsprogrammer udgør rammen om en ny måde at arbejde med samfundets

velfærdsudfordringer på. Sociale investeringsprogrammer

skal levere på en såkaldt ”dobbelt bundlinje” ved

både at skabe menneskelige og økonomiske resultater. Den dobbelte bundlinje etableres ved, at der

gennemføres en indsats, som skaber positive livsforandringer for en målgruppe, og at de positive

livsforandringer kan kobles til gevinster på offentlige budgetter. Et eksempel kunne være en indsats, der skaber

bedre trivsel for sårbare voksne ved at hjælpe dem til i højere grad at kunne mestre deres eget liv, og hvor den

større livsmestring reducerer behovet for kommunal bostøtte.

Sociale effektinvesteringer

–

standardmodellen for sociale investeringsprogrammer

Der findes en række modeller for, hvordan sociale investeringsprogrammer kan se ud. Standardmodellen er

defineret som en

social effektinvestering

og fungerer i sin simpleste form som følger: Et partnerskab indgås

mellem en offentlig myndighed, en leverandør og en investor. Partnerskabet initieres ved, at myndigheden

indgår en aftale på resultatvilkår med en leverandør om en indsats, der både skaber bedre liv og bedre offentlig

økonomi, og en investor, som ønsker at investere i leverancen af indsatsen. Investoren bærer risikoen og stiller

kapital til rådighed for leverandøren. Kun hvis indsatsen skaber de aftalte sociale og økonomiske effekter,

betaler myndigheden investoren tilbage plus et afkast.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

En illustration af standardmodellen for sociale investeringsprogrammer (sociale effektinvesteringer)

fremgår af nedenstående figur.

Figur 1.1 Sociale effektinvesteringer

–

standardmodellen for sociale investeringsprogrammer

Myndigheder

(3) Budgetforbedringer

(1) Kapitalindskud

Leverandører

Investorer

I figuren er processen i en social effektinvestering illustreret ved en talrække som følger:

1. Investoren indsætter startkapital til at udvikle og levere en intervention med udgangspunkt i en

resultatkontrakt på baggrund af fælles målsætninger udviklet i partnerskabet.

2. Leverandøren udfører med udgangspunkt i kapitalindskuddet og resultatkontrakten en

intervention for målgruppen.

3. De offentlige myndigheder oplever en budgetforbedring, hvis interventionen har en

livsforberedende effekt på målgruppen.

4. Myndighederne tilbagebetaler kapitalindskuddet plus et afkast til investoren, hvis de resultater

partnerskabet har aftalt opnås og resultatkontrakten dermed er indfriet.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

1.1 Den Sociale Investeringsfond

Den Sociale Investeringsfond er etableret ved lov af et bredt folketingsflertal i 2018 som en uafhængig

forvaltningsenhed, der pt. er en del af Social- og Indenrigsministeriets ressortområde. Den Sociale

Investeringsfond har til formål, at 1) udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre

resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter, og 2) udvikle og modne nye indsatser på de større

velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye offentlige og private investeringer.

Den Sociale Investeringsfond indgår flere typer samarbejder; udviklingspartnerskaber med henblik på

at udvikle sociale investeringsprogrammer og investeringer i sociale investeringsprogrammer.

Den Sociale Investeringsfond har ved lov fået stillet en række finansielle instrumenter til rådighed,

herunder etableringen af partnerskaber. De øvrige instrumenter er bl.a. tilskud, lån, kapitaltilsagn samt

stiftelse af selskaber og fonde, og disse instrumenter har til formål at modne samarbejder med en dobbelt

bundlinje gennem sociale investeringsprogrammer fx som sociale effektinvesteringer, outcome-fonde

og lignende.

Den Sociale Investeringsfond kan understøtte udviklingen af sociale investeringsprogrammer gennem

forskellige roller:

•

Videnspartner:

Løbende sparring i forhold til evaluering og aktiviteter relateret til

videreudvikling af initiativer.

Katalysator:

Afdækning af usikkerheder i forhold til opgørelse og realisering af sociale og

økonomiske gevinster og/eller bidrag til resultatbetaling med henblik på at styrke

investeringscasen.

Investor:

Ansvar for realisering af social forandring og/eller økonomiske gevinster dvs.

finansiering af indsatser mod at få adgang til et potentielt afkast såfremt indsatsen skaber de

ønskede resultater/effekter.

•

1.2 Markedet som et økosystem

Vores tilgang i analysen er at se markedet for sociale investeringsprogrammer som et ’økosystem’.

Økosystemet består først og fremmest af de tre primære aktører i form af offentlige myndigheder,

leverandører og investorer (se boks 1.2 på næste side) samt en række øvrige aktører, som hver især er

nødvendige for at få sociale investeringsprogrammer til at fungere.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

Boks 1.2: De primære aktørers roller i sociale investeringsprogrammer

•

Offentlig myndighed:

En offentlig myndighed er enten en kommune, region eller statslig institution.

Myndigheden er typisk bestiller eller udbyder af et socialt investeringsprogram og vil derfor først betale for

indsatsen, når de aftalte effektmål, som på forhånd er aftalt i resultatkontrakten, er opnået.

•

Leverandør:

En leverandør kan både være en offentlig myndighed, en civilsamfundsorganisation, privat

virksomhed, en uddannelsesinstitution eller lignende. Som leverandør i et socialt investeringsprogram er

man forpligtet til at levere den ønskede effekt (sociale forandring), imens at investorerne tager den

økonomiske risiko i resultatkontrakten.

•

Investor:

Investoren kan både være en pensionskasse, en privat person, en privat eller offentlig fond, der

uddeler til almennyttige formål, eller lignende. Den Sociale Investeringsfond er som investeringsfond et

eksempel på en mulig investor. I et socialt investeringsprogram investerer investoren i leverancen af

indsatsen. Når den ønskede effekt, som på forhånd er aftalt i resultatkontrakten, er leveret, betaler

myndigheden investoren.

Hvor der i en traditionel markedsanalyse primært er fokus på at tage temperaturen på udbud og

efterspørgsel, går økosystemsanalysen langt dybere og grundigere til værks i sin analyse og forståelse

af et givent marked. I en økosystemsanalyse fokuseres der ikke blot på de enkelte aktører og deres

bevæggrunde, rationaler og udfordringer osv., men også på forhold som tillid, netværk, viden og

kompetencer blandt og mellem aktørerne. Netop disse forhold ved vi fra andre lignende

økosystemsanalyser er vigtige parametre i udvikling af et velfungerende økosystem.

I figur 1.2 på næste side ses en illustration af vores tænkning af markedet for sociale

investeringsprogrammer som et økosystem. De primære aktører og parametre som tillid og viden osv.

er illustreret i indercirkel, mens eksempler på øvrige aktører i økosystemet er illustreret i figurens stiplet

ydercirkel. Øvrige aktører er f.eks. rådgivere, evaluatorer og facilitatorer mv., hvis formål i økosystemet

er at bistå myndigheder, leverandører og investorer i at udvikle og implementere sociale

investeringsprogrammer.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

Figur 1.2 Et velfungerende økosystem for sociale investeringsprogrammer

Evaluatorer

Myndigheder

Viden

om modeller, businesscases, muligheder.

m.v.

Netværk

- kendskab og relationer på tværs af de

forskellige aktører

Tillid

- til modellerne og til de aktører man skal

samarbejde med

Facilitatorer

Forskere

Kompetencer

- til at udvikle konkrete indsatser,

‘sælge’

ideen hos samarbejdspartnere og

implementere indsatsen i praksis.

Lovgivning

- hensigtsmæssig lovgivning samt klarhed om

gældende regler og rammer

implementere

Forsknings-

institutioner

Leverandører

Investorer

Rådgivere

At ydercirklen er stiplet, er desuden udtryk for, at det danske marked for rådgivere, facilitatorer mv. er

forholdsvis nyt i en international kontekst med et væsentligt mindre antal tilsvarende aktører med stor

erfaring og kapacitet. Eksempelvis findes der rådgivere og facilitatorer i Storbritannien som siden 2007

har understøttet en stærk markedsudvikling og som i dag er autoriseret og reguleret af det britiske

finanstilsyn (FCA).

1.3 Metode og datagrundlag

Oxford Research har på opdrag af Den Sociale Investeringsfond gennemført en omfattende og empirisk

velfunderet undersøgelse, der bygger på flere metoder og datakilder. Denne metodiske triangulering

sikrer, at de væsentlige potentialer, udfordringer og barrierer ved sociale investeringsprogrammer

belyses fra flere relevante vinkler og sikrer valide og anvendelsesorienterede analyseresultater. Følgende

metoder og datakilder er anvendt i undersøgelsen:

•

En kortlægning og aktørafdækning

af det danske økosystem for sociale

investeringsprogrammer herunder et overblik over de aktuelle erfaringer i markedet for sociale

investeringsprogrammer.

Se f.eks. Social Finance -

https://www.socialfinance.org.uk/

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

•

En kvalitativ analyse

af økosystemets potentialer såvel som udfordringer og barrierer for

sociale investeringsprogrammer bestående af 41 kvalitative dybdeinterview med repræsentanter

fra hele økosystemet, herunder primært med personer fra organisationernes topledelse med

strategisk og økonomisk indsigt i området.

En kvantitativ baselinemåling

bestående af 135 besvarelser af et skræddersyet online

spørgeskema målrettet de primære aktører i et socialt investeringsprogram. Respondenter, der

har besvaret spørgeskemaet, er blevet præsenteret for sociale effektinvesteringer i indledningen

til spørgsmålene. Det betyder, at resultaterne skal ses i relation til den model i et socialt

investeringsprogram. Baselinemålingen fungerer desuden som et nulpunkt for fremtidige

målinger.

Rapportens metoder og datagrundlag er uddybet i kapitel 6. Desuden fremgår alle resultater fra den

kvantitative baselinemåling i en tabelrapport i bilag.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

2. Overblik over de aktuelle erfaringer

I en international kontekst er markedet for sociale investeringsprogrammer i Danmark ganske umodent.

Som det fremgår af dette kapitel, der giver et overblik over de aktuelle erfaringer med sociale

investeringsprogrammer, er markedet nyt i den forstand, at der er få konkrete erfaringer. Gennemgangen

viser bl.a., at der pt. (juni, 2020) er igangsat to reelle sociale investeringsprogrammer i form af sociale

effektinvesteringer i Ballerup og Aalborg med den Den Sociale Kapitalfond som investor, og dertil er

Den Sociale Investeringsfond ved at etablere en vidensportal for sociale investeringsprogrammer og har

offentliggjort fondens to første partnerskaber med henblik på at udvikle sociale

investeringsprogrammer. De konkrete erfaringer i hhv. udlandet og i Danmark gennemgås i det

følgende.

2.1 De internationale erfaringer

Begrebet ”sociale investeringsprogrammer” blev

for første gang sat på den politiske dagsorden i

Storbritannien i 2009, som var det første land i verden til at implementere et socialt

investeringsprogram

. Sociale investeringsprogrammer opstod i kølvandet på en erkendelse af, at

offentlige aktører havde svært ved at få greb om og finde finansiering til en række tiltagende og

komplekse samfundsudfordringer, bl.a. hjemløshed. Sociale investeringsprogrammer skulle skabe

incitamenter til, at offentlige-private samarbejder kunne arbejde mod fælles mål for social forandring

med en finansieringsform, der både kunne skabe budgetgevinster for offentlige aktører, etablere et

alternativt investeringsmarked og åbne den offentlige velfærd over for civilsamfundsaktører og private

velfærdsleverandører.

Boks 2.1.: Positive Families Partnership

–

et socialt investeringsprogram i Storbritannien

I Storbritannien bor 63.000 børn i pleje. Omtrent halvdelen af disse børn oplever, at anbringelsen bryder

sammen, og at de må starte forfra hos en ny familie. Sådanne oplevelser kan forværre børnenes eksisterende

adfærds- og følelsesmæssige vanskeligheder, som samlet set koster samfundet over 200 mio. pund hvert år.

Positive Families Partnership er et socialt investeringsprogram, som skal forebygge at udsatte børn og unge

oplever, at deres anbringelse bryder sammen, og at de må starte forfra hos en ny familie. Fem kommuner i

London og en investor (National Lottery Fund) er gået sammen om at tilbyde målgruppen samt deres familier

adgang til terapeutiske programmer. Indsatsen leveres af tre specialiserede partnere med årtiers erfaring med

evidensbaserede indsatser, herunder eksempelvis behandlingsformen Funktionel FamilieTerapi (FFT), der

arbejder med hele familien for at forbedre familiens indbyrdes relationer og adressere antisocial opførsel.

Metoden forsøger eksempelvis at forbedre kommunikationen og dermed mellem relationen forældre/værger og

den unge.

Siden 2010 har implementeringen af sociale investeringsprogrammer taget fart i Storbritannien: I dag

eksisterer der over 68 sociale investeringsprogrammer i Storbritannien, inden for blandt andet

ungdomsarbejdsløshed, mental sundhed og hjemløshed

University of Oxford,

Ecorys (2019),

A study into the challenges and benefits of commissioning Social Impact Bonds in the UK, and the potential

for replication and scaling: Final report

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

I andre lande, herunder bl.a. USA, Finland og Sverige, er der også etableret sociale

investeringsprogrammer. Mens USA fik sit første sociale investeringsprogram i 2013

, hvis formål

–

med inspiration fra Storbritannien

–

var at reducere unges genovertrædelser af loven, fik Finland sit

første sociale investeringsprogram i 2015

, hvis formål var at reducere sygefravær i den offentlige

sektor. I dag har Finland lanceret fem forskellige sociale investeringsprogrammer. Også vores naboland,

Sverige, har erfaringer med sociale investeringsprogrammer gennem sociale investeringsfonde og

pilotprojekter

. Der er f.eks. etableret et pilotprojekt af Center for Social Entrepreneurship Sweden

(CSES), der har til formål at hjælpe børn og unge, der lider af skolevægring (dvs. at barnet er modvillig

over for, eller kæmper imod, at komme i skole). Derudover har Fryshuset i Sverige, som er en

nonprofitorganisation med aktiviteter i hele landet, fået midler af det svenske Postkodlotteri til at udvikle

og formidle pilotprojekter, bl.a. med fokus på integration af flygtninge samt sociale forebyggende

indsatser for udsatte børn og unge.

The Brookings Institute udgav i januar 2020 en gennemgang af etablerede sociale

investeringsprogrammer på verdensplan. Den viser, at der per 1. januar 2020 er etableret 176 sociale

investeringsprogrammer på verdensplan, hvor majoriteten fordeler sig inden for social velfærd og

beskæftigelse. Gennemgangen viser desuden, at der i alt er gennemført 47 sociale

investeringsprogrammer på verdensplan, svarende til under en tredjedel af det totale antal etablerede

sociale investeringsprogrammer

. En måde at vurdere de sociale investeringsprogrammers succes, er at

se på antallet af sociale investeringsprogrammer, hvor investeringen er tilbagebetalt, da udbyderen kun

tilbagebetaler investorer, hvis de aftalte resultater er opnået. Ifølge The Brookings Institute er der ud af

de 47 partnerskaber per 1. januar 2020 offentliggjort følgende resultater: I 24 tilfælde har investoren fået

tilbagebetalt investeringen plus et afkast, i ét tilfælde har investoren fået tilbagebetalt investeringen uden

et afkast og i fem tilfælde har investoren fået tilbagebetalt en del af investeringen

–

i alt 30 sociale

investeringsprogrammer. Omvendt er der to tilfælde af sociale investeringsprogrammer, hvor

investeringen ikke er tilbagebetalt. Desuden ser vi, at 10 sociale investeringsprogrammer ikke er

offentliggjort, mens der er en igangværende evaluering af fem sociale investeringsprogrammer.

2.2 De danske erfaringer

På trods af iværksættelsen af to sociale effektinvesteringer samt flere lovende partnerskaber,

pilotprojekter og kommunale investeringsfonde/puljer med henblik på at udvikle sociale

investeringsprogrammer, er det samlede billede i Danmark, at de konkrete erfaringer stadig er ganske

begrænsede og pt. hviler på en forholdsvis lille aktørgruppe i markedet.

Det skal dog understreges, at enkelte aktører har arbejdet med området i flere år og har opbygget et

forholdsvis stort vidensniveau samt konkrete erfaringer med sociale investeringsprogrammer. Samtidig

ser vi, at aktørerne arbejder med sociale investeringsprogrammer på tværs af velfærdsområder og på

forskellige måder. Det kan bl.a. konkluderes, at de nuværende erfaringer ikke nødvendigvis handler om

at fremme

’standardmodellen’

inden for sociale investeringsprogrammer (sociale effektinvesteringer).

De konkrete erfaringer beskrives i det følgende og er identificeret via desk research og data fra de

kvalitative interview og fra den kvantitative baselinemåling.

New York State (2013),

Governor Cuomo Announces New York the First State in the Nation to Launch Pay for Success

Project in Initiative to Reduce Recidivism

The Finnish Innovation Fund Sitra,

SIB Funds

Mötesplats Social Innovation (2015),

Social Impact Bonds introduceras i Sverige

Brookings (2019),

The global impact bond market in 2019: A year in review

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

2.2.1 Sociale effektinvesteringer

I Danmark er der pt. igangsat to reelle sociale effektinvesteringer, som uddybet nedenfor.

Jobs til borgere med autisme-diagnose, Ballerup Kommune

I Danmark blev den første sociale effektinvestering implementeret i 2018 i Ballerup Kommune.

Kommunen har indgået et partnerskab over en treårig periode med Specialisterne og Den Sociale

Kapitalfond om at få flere borgere med en autisme-diagnose i job. Programmet, der endnu ikke er

afsluttet, går ud på, at ti borgere med autisme deltager i et forløb hos Specialisterne. Det er målet, at

borgerne kommer i beskæftigelse, det vil sige går fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse i løbet af

projektperioden. Kommunen betaler kun for indsatsen i det tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at

borgerne er kommet i beskæftigelse. Det betyder bl.a., at betalingen til Specialisterne først falder, når

resultaterne kan måles. Den Sociale Kapitalfond stiller derfor kapital til rådighed og finansierer

indsatsen i indsatsperioden

Jobs til psykisk sårbare borgere, Aalborg Kommune

Samme år, i 2018, blev Danmarks anden sociale effektinvestering igangsat. Programmet foregår i

Aalborg Kommune, hvor kommunen har indgået et partnerskab med Fokus Folkeoplysning, Den Sociale

Kapitalfond og Det Obelske Familiefond

. Programmet handler om at få 120 psykisk sårbare ledige i

beskæftigelse eller uddannelse over en treårig periode. Det er målet, at halvdelen af målgruppen skal

opnå varig beskæftigelse eller påbegynde en uddannelse. Fokus Folkeoplysnings opgave er at sørge for

dette. Metoden er valgfri

–

så længe effekten opnås. Den Sociale Kapitalfond investerer i projektet,

hvilket betyder, at Aalborg Kommune kun er forpligtet til at betale for indsatsen, hvis konkrete resultater

foreligger.

Mens Aalborg Kommune har købt en økonomisk risikofri social indsats og samtidigt opnår en unik

indsigt i, hvordan man som kommune kan arbejde med sociale effektinvesteringer, får Fokus

Folkeoplysning, som leverandør af indsatsen, mulighed for at arbejde indgående med borgerne. Dermed

har de et bedre udgangspunkt for at sikre den bedste effekt på lang sigt i og med, de ikke har den

likviditetsmæssige udfordring, som resultatkontrakter ofte medfører. Endelig får Den Sociale

Kapitalfond potentielt mulighed for at opnå et socialt og finansielt afkast i forbindelse med deres

investering.

2.2.2 Partnerskaber og pilotprojekter

Ud over to igangsatte sociale effektinvesteringer findes der andre investeringsprojekter, partnerskaber

og pilotprojekter, der på forskellige måder arbejder med at løse en konkret velfærdsudfordring i et

samarbejde på tværs af sektorer og aktører, eksempelvis ved at forbinde det offentlige med civilsamfund

og private kræfter.

For det første arbejder Den Sociale Investeringsfond med flere typer af samarbejder;

udviklingspartnerskaber med henblik på at udvikle sociale investeringsprogrammer samt investeringer

i sociale investeringsprogrammer. Den Sociale Investeringsfond har pt. (juni, 2020) offentliggjort de to

første partnerskaber

–

henholdsvis:

Den Sociale Kapitalfond (2017),

Sociale Investeringer/ Payment by Results

–

nye veje til social forandring?

Den Sociale Kapitalfond,

Jobs til psykisk sårbare borgere

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

Udviklingspartnerskab med Hjem til Alle alliancen,

hvor formålet er udvikle en prototype for,

hvordan hjemløshed blandt unge kan bekæmpes gennem sociale investeringsprogrammer med

udgangspunkt i Housing First tilgangen. Partnerskabet arbejder frem mod udgangen af 2020 på et oplæg

til, hvordan alliancens tilgang kan designes som en attraktiv investering, der kan udbredes til gavn for

unge hjemløse landet over og det danske samfund som helhed. Hjem til Alle-alliancen omfatter

Ungdommens Røde Kors, Pension Danmark, Bikubenfonden, private og almene boligaktører samt

Københavns Kommune, Aarhus Kommune, Roskilde Kommune og Høje Taastrup Kommune.

Udviklingspartnerskab med Forebyggelsesalliancen,

hvor formålet er at undersøge, om sociale

investeringsprogrammer kan gøre det muligt at sætte tidligere og mere forebyggende ind over for vores

stigende udfordringer med svær overvægt og type 2-diabetes. Partnerskabet udvikler frem mod

udgangen af 2020 prototyper på en række forebyggende indsatser for at reducere risikoen for udvikling

og forværring af type 2-diabetes og svær overvægt. Målgrupperne for de første prototyper er børn med

risiko for udvikling af svær overvægt, gravide med særlig risiko for udvikling af diabetes, diabetikere

med risiko for udvikling af senkomplikationer, socialt udsatte borgere med usund livsstil og borgere

med nyligt diagnosticeret diabetes. Protyperne skal efterfølgende afprøves, og vil være designet til at

kunne skaleres og implementeres som sociale investeringsprogrammer, hvis de skaber positive

resultater. Forebyggelsesalliancen omfatter Tingbjerg Changing Diabetes (Københavns Kommune),

Aarhus Kommune, Lev Godt Næstved, Steno Diabetes Center Copenhagen, Steno Diabetes Center

Århus og Steno Diabetes Center Sjælland.

I tillæg til de konkrete investeringsprojekter og partnerskaber, er Den Sociale Investeringsfond ved at

udvikle en

vidensportal for sociale investeringsprogrammer,

der skal bidrage til at modne markedet

for sociale investeringsprogrammer ved at samle viden, give adgang til konkrete værktøjer og formidle

erfaringer fra arbejdet med sociale investeringsprogrammer. Vidensportalen har til formål at gøre det

attraktivt for flest mulige velfærdsaktører at deltage i sociale investeringsprogrammer og udvikles i

partnerskab med væsentlige aktører på området, herunder med finansiering fra Bikubenfonden og

Trygfonden.

Til udviklingen af vidensportalen er der hentet inspiration fra andre lande fx Finland, Sverige og

særligt Storbritannien, hvor Government Outcomes Lab (GOLab) på Oxford University har udviklet

en velbesøgt vidensportal for sociale investeringsprogrammer.

Derudover har gennemgangen af de konkrete erfaringer identificeret følgende øvrige partnerskaber og

pilotprojekter inden for den sociale investeringstankegang:

Kvinder i job,

hvis formål er at bringe kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund i arbejde.

Partnerskabet er iværksat af Fonden for Sociale Investeringer og bygger på metoder udviklet i

søsterorganisationen Fonden for Socialt Ansvar, der til daglig driver den frivillige indsats

Bydelsmødrene. Forud for investeringsprojektet er der udviklet og gennemført et pilotprojekt med en

bevilling fra Bikubenfonden i samarbejde med IKEA, De Forenede Dampvaskerier, Odense og

Frederiksberg Kommune, hvor metoder og businesscase er blevet udviklet og afprøvet.

Energi til hinanden,

hvor Esbjerg Kommune pt. er ved at stable et socialt investeringsprogram på

benene. Det drejer sig om et udviklingsforløb, som bl.a. er målrettet unge mellem 16 og 27 år med

Fonden for Sociale Investeringer,

Kvinder i job

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

særlige udfordringer. Forløbet, som er et samarbejde mellem Vindmøllen (Jobcenter Esbjerg), Den

Sociale Kapitalfond, SUS og Lauritzen Fonden, skal bidrage til at få de unge i job eller uddannelse.

Derudover arbejder Herning Kommune i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og en investor om at

igangsætte et projekt, der skal få flere ledige med ikke-vestlige baggrund i beskæftigelse. Casen er stadig

under udarbejdelse. Herning Kommune har også tidligere arbejdet på at iværksætte et program i

samarbejde med en privat investor og en serviceleverandør med henblik på at få flere unge i gang med

en uddannelse.

2.2.3 Kommunale sociale investeringsfonde og puljer

Ser vi specifikt på de konkrete erfaringer hos de offentlige myndigheder er en central pointe, at

kommunerne er længere fremme erfaringsmæssigt end regionerne og staten. Mens der ikke er

identificeret konkrete erfaringer hos de regionale og statslige aktører, er der enkelte kommuner, der har

etableret deres egen sociale investeringsfond/pulje. Vi har pt. (maj 2020) identificeret følgende:

I Aarhus Kommune

har man etableret en fond for sociale effektinvesteringer. Kommunen prioriterer

40 mio. kr. til fonden, og dertil kan komme private investeringer. Pengene skal bruges på både nye og

eksisterende indsatser på tværs af kommunens forvaltninger. Aarhus Kommune har valgt at organisere

fonden adskilt fra kommunens driftsområder, som betyder, at pengene holdes uden for det daglige

driftsbudget. Helt konkret er fonden nedsat i et råd bestående af tre personer koblet op på

borgmesterforvaltningen.

Ringsted Kommune

besluttede i 2017 som led i budgetaftalen for næste år at oprette en social

investeringsfond på fire mio. kr. om året. Penge der ikke bliver brugt, går i de efterfølgende år til at

konsolidere fonden. Pengene skal investeres i nye tværgående og langsigtede løsninger for områder som

børn og unge, ældre og socialt udsatte. Organisatorisk har kommunen nedsat et politisk udvalgt organ,

der skal forholde sig til uddeling af fondens midler.

Hedensted Kommune

besluttede i sin budgetaftale for 2017 at oprette en social investeringsfond.

København Kommune

har afsat en halv milliard kr. i 2015 til sociale investeringer

og har sidenhen

oprettet en investeringspulje, som skal benyttes til investeringer i kernevelfærden

En væsentlig pointe på tværs af de kommunale initiativer er, at der er tale om erfaringer med sociale

investeringer i bred forstand. Initiativerne afspejler en fælles interesse for langsigtede effekter af tidlige

sociale indsatser, men investeringselementet har forskellig vægtning. Mens der i eksempelvis Ringsted

Kommune er en iboende forståelse af, at tidlige og tværgående indsatser betaler sig, er der i Aarhus

Kommune taget eksplicit stilling til realiseringen af gevinster fra fondens investeringer. Der er med

andre ord ikke en fælles orientering mod sociale investeringsprogrammers standardmodel,

sociale

effektinvesteringer.

Esbjerg Kommune,

Energi til hinanden

Mandag Morgen (2017),

Kommunalt gennembrud for sociale investeringer

Social Pædagogerne (2015),

Jo, det betaler sig

Mandag Morgen (2016),

København investerer milliarder i ny velfærd

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

3. Økosystemets styrker og potentialer

Kapitlet giver indledningsvist et overblik over aktørernes kendskab til, viden om og interesse i sociale

investeringsprogrammer. Dernæst analyseres aktørernes vurdering af styrker og potentialer i den sociale

investeringstankegang som en måde at arbejde med samfundets velfærdsudfordringer på.

For det første viser analysen, at der er en forholdsvis stor interesse på tværs af aktørerne i at arbejde med

sociale investeringsprogrammer. Det viser en styrke i økosystemet og ikke mindst et positivt grundlag

for en udvikling af markedet. Dertil skal det understreges, at der er forskelle mellem aktørerne. For det

andet viser analysen, at der i økosystemet, er en forventning om, og en tro på, at sociale

investeringsprogrammer rummer et forholdsvis stort potentiale som metode og tilgang til at arbejde med

samfundets velfærdsudfordringer på. Bl.a. ved at professionalisere velfærdsindsatsen pga. det

systematiske og helhedsorienterede fokus på både effekt og økonomisk rentabilitet. Det skal igen

understreges, at der er væsentlige forskelle mellem aktørerne i økosystemet, hvilket uddybes i

nærværende kapitel.

3.1 Stor forskel på aktørernes kendskab til og viden om sociale

investeringsprogrammer

De gennemførte kvalitative interviews med repræsentanter fra hele økosystemet, herunder primært med

personer fra organisationernes øverste ledelse, viser, at sociale investeringsprogrammer er et område,

som de fleste har kendskab til

–

dog i et varierende omfang. Mens enkelte i flere år har sat sig grundigt

ind i forskellige modeller og erfaringer, har andre et forholdsvist begrænset kendskab til, hvad sociale

investeringsprogrammer er, og hvordan de fungerer i praksis. Interviewene fordeler sig imellem alle tre

centrale aktørtyper ift. at udfylde rollerne i en social effektinvestering. Ud fra data peger analysen på, at

de filantropiske fonde og de store civilsamfundsorganisationer har et forholdsvis stort kendskab til,

viden om og interesse i området, mens institutionelle investorer og små private velfærdsleverandører

har et mere begrænset kendskab og viden om området. Blandt de offentlige myndigheder varierer

kendskabet også, og i nogle tilfælde er det forholdsvist begrænset. Dette uddybes i det følgende.

Selvom data fra baselinemålingen ikke viser en signifikant forskel mellem de tre primære aktørtyper, er

det ud fra figur 3.1 nedenfor tydeligt, at der er stor variation i omfanget af aktørernes viden om sociale

investeringsprogrammer. De fleste vurderer, at ledende nøglepersoner i deres organisation ’i nogen

grad’ (38 pct.) har viden om/kendskab til sociale investeringsprogrammer.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

Figur 3.1: I hvilken grad har din organisation, forstået som ledende medarbejdere og

nøglepersoner, viden om/kendskab til, hvad sociale investeringsprogrammer er, og hvordan de

fungerer?

I meget høj grad

I høj grad

22%

I nogen grad

38%

I mindre grad

27%

Slet ikke

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

N=131

3.2 Udbredt interesse for sociale investeringsprogrammer

En vigtig forudsætning for at udvikle og modne markedet for sociale investeringsprogrammer er, at den

nødvendige interesse og vilje er til stede hos aktørerne i markedet. Ser vi alene på den kvantitative

baselinemåling (se figur 3.2 på næste side) vurderer omkring 3 ud af 4 af aktørerne, at de som minimum

’i nogen grad’ har interesse i at arbejde med sociale investeringsprogrammer, mens en femtedel af de

danske aktører vurderer, at de ’i meget høj grad’ har interesse i området. Således ses en udbredt interesse

i at arbejde med sociale investeringsprogrammer, hvilket vidner om en styrke i økosystemet og ikke

mindst et positivt grundlag for en udvikling af markedet. Forskellene mellem aktørtyperne ses bl.a. i

figur 3.4. og uddybes i det følgende.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

Figur 3.2: I hvilken grad er din organisation interesseret i at arbejde med sociale

investeringsprogrammer?

I meget høj grad

20%

I høj grad

27%

I nogen grad

28%

I mindre grad

12%

Slet ikke

Ved ikke

10%

15%

20%

25%

30%

N=131

3.2.1 De fleste aktører handler på deres interesse for sociale investeringsprogrammer

Analysen viser, at interessen fra de danske aktører udmønter sig på forskellige måder. De fleste er så

småt begyndt at handle på deres interesse ved at opsøge mere viden og drøfte det på et strategisk

ledelsesniveau, mens der stadig er få, som i praksis er i gang med at udvikle eller er involveret i konkrete

sociale investeringsprogrammer.

Fra baselinemålingen fordeler aktørerne sig imellem to yderpunkter angående spørgsmålet, hvordan

interessen for sociale investeringsprogrammer konkret udmønter sig. Det ene yderpunkt udgør de

aktører, der pt. ikke har handlet på deres interesse (23 pct.), og det andet yderpunkt er de aktører, der er

med i et eller flere sociale investeringsprogrammer, som er under implementering/er blevet

implementeret (14 pct.). Mellem de to yderpunkter ser vi, at de fleste aktører har opsøgt generel

information/viden om sociale investeringsprogrammer (51 pct.), og dernæst drøftet det internt i

ledelsen/bestyrelsen (39 pct.) og/eller har været i dialog med potentielle samarbejdspartnere (35 pct.).

Se figur 3.3 på næste side.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

Figur 3.3: Hvordan har jeres interesse for at arbejde med sociale investeringsprogrammer

udmøntet sig konkret i jeres arbejde? (Angiv gerne flere svar)

–

på tværs af aktørtyper

Vi har pt. ikke gjort noget konkret

Vi har opsøgt generel information/viden om sociale

investeringsprogrammer

Vi har drøftet det internt i ledelsen/bestyrelsen

Vi har drøftet det bredt i organisationen

Vi er/har været i dialog med potentielle samarbejdspartnere

Vi har udarbejdet en strategi om sociale

investeringsprogrammer

Vi har oprettet en investeringsfond

Vi har tilkøbt kompetencer og/eller rekrutteret kompetencer

ude fra

Vi har/er gået i gang med at opkvalificere medarbejdere

internt

Vi har afsat midler/ressourcer til sociale

investeringsprogrammer

Vi er ved at udvikle et eller flere konkrete SIP'er

Vi er med i et eller flere SIP'er som er under

implementering/er blevet implementeret

Andet

10%

20%

30%

40%

50%

60%

10%

15%

14%

15%

35%

39%

23%

51%

N=112

Institutionelle investorer er mest skeptiske

–

ofte som følge af en lav risikoprofil

Data viser samlet set, at de danske institutionelle og private investorer er de aktører i økosystemet for

sociale investeringsprogrammer, der pt. er mindst interesserede i området. Som det fremgår af figur 3.4

på næste side, er interessen relativt størst blandt de danske

leverandører (eks. svarer 31 pct. i ’meget høj

grad’), mens investorerne samlet set, dvs. både de institutionelle og filantropisk fonde mv., er mindst

interesseret. 11 pct. af investorerne svarer ’i meget høj grad’ og 15 pct. svarer ’slet ikke’.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

Figur 3.4 I hvilken grad er din organisation interesseret i at arbejde med sociale

investeringsprogrammer?

–

opdelt mellem aktørtyper

100%

90%

80%

70%

20%

60%

50%

40%

30%

20%

31%

10%

11%

Myndigheder

Leverandører

Investorer

11%

30%

24%

36%

33%

11%

12%

11%

15%

Ved ikke

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

30%

I meget høj grad

N=131

Chi2-test, p-værdi = 0,069

Det skal understreges, at der ikke kan påvises en signifikant forskel mellem de tre aktørtyper ud fra den

indsamlede data

Sammenholder vi den kvantitative data med de kvalitative interviews tyder det på, at særligt de

institutionelle investorer, som f.eks. investeringsfonde og pensionskasser, er den gruppe af aktører i

økosystemet, som udtrykker størst skepsis og usikkerhed og dermed også umiddelbart mindst interesse

i at arbejde med sociale investeringsprogrammer. Dermed adskiller disse investorers interesse i sociale

investeringsprogrammer sig væsentligt fra de filantropiske fonde. Interviewene viser bl.a. at den

forholdsvis lave interesse skyldes de kommercielle investeringsaktørers lave risikoprofil, da de skal

sikre optimal forrentning af medlemmers penge. Som det fremgår af nedenstående citat, opleves det som

vanskeligt at koble en velfærdsindsats til egnede effektbaserede resultatmål, der gør dem i stand til at gå

ind i et partnerskab med en finansiel investering. De nærmere grunde herom uddybes i næste kapitel.

”Vi

har det kun som noget, der ligger ude i horisonten

–

vi er en lille smule skeptiske, om det kan fungere

tilfredsstillende. Man bliver nødt til at sætte nogle konkrete mål op. Det er jo meget komplicerede

indsatser, og det er svært at koble indsatsen til nogle meningsfulde mål for en kommerciel investor.”

Interview med investor

Grænsen for om der er tale om en signifikant forskel, der vurderes ikke at være forekommet ved en tilfældighed, bestemmes

ud fra et signifikansniveau, som i dette tilfælde er sat til 5 pct. svarende til en p-værdi på 0,05. Er p-værdien over 0,05 er der

således ikke tale om en signifikant forskel.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

Generelt stor interesse for sociale investeringsprogrammer i kommunerne

Da offentlige myndigheder sidder med myndighedsansvar spiller staten, regionerne og særligt

kommunerne en central rolle i markedet for sociale investeringsprogrammer.

Sammenholder vi de kvantitative data med kvalitative interviews, tyder det på, at der generelt er stor

interesse for sociale investeringsprogrammer blandt de danske kommuner. Fra den kvantitative

baselinemåling fremgår det, at 4 ud af 5 af de kommuner er interesserede i at arbejde med sociale

investeringsprogrammer. 13 pct. i meget høj grad, 30 pct. i høj grad og 37 pct. i nogen grad, mens ingen

kommuner angiver, at de slet ikke er interesserede i sociale investeringsprogrammer. Den mest

interessante forskel er, at en større andel af de kommunale aktører er/har været i dialog med potentielle

samarbejdspartnere (43 pct.), som det ses i figur 3.5.

Det skal dog understreges, at målingen indeholder svar fra 31 ud af 98 kommuner. Der kan være flere

årsager til, at de øvrige 2/3 kommuner ikke har deltaget i undersøgelsen. En af grundene kan være, at de

ikke har interesse i sociale investeringsprogrammer, men det kan også skyldes manglende tid, bl.a.

grundet Covid-19 situationen eller lignende.

Figur 3.5: Hvordan har jeres interesse for at arbejde med sociale investeringsprogrammer

udmøntet sig konkret i jeres arbejde?

–

opdelt mellem kommuner og på tværs af aktørtyper

Vi har pt. ikke gjort noget konkret

Vi har opsøgt generel information/viden om

sociale investeringsprogrammer

Vi har drøftet det internt i ledelsen/bestyrelsen

Vi har drøftet det bredt i organisationen

Vi er/har været i dialog med potentielle

samarbejdspartnere

Vi har udarbejdet en strategi om sociale

investeringsprogrammer

Vi har oprettet en investeringsfond

Vi har tilkøbt kompetencer og/eller rekrutteret

kompetencer ude fra

Vi har/er gået i gang med at opkvalificere

medarbejdere internt

Vi har afsat midler/ressourcer til sociale

investeringsprogrammer

Vi er ved at udvikle et eller flere konkrete

SIP'er

Vi er med i et eller flere SIP'er som er under

implementering/er blevet implementeret

Andet

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Kommuner

På tværs af

aktørtyper

18%

15%

35%

43%

23%

29%

43%

36%

39%

51%

11%

10%

11%

15%

14%

N=112

Chi2-test, p-værdi = 0,7

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

Et eksempel på en kommunal frontløber ift. sociale investeringsprogrammer er Aarhus Kommune, der

har etableret Rådet for sociale investeringer på 40 mio. kr. Baggrunden for at nedsætte et råd er bl.a. at

kunne drive kommunens strategi for området med et team, som ikke er hægtet op på fagforvaltningernes

budgethensyn og organisering.

3.3 Aktørernes vurdering af styrker og potentialer ved sociale

investeringsprogrammer

På trods af udfordringer og usikkerheder forbundet med sociale investeringsprogrammer viser analysen,

at der generelt er en forventning om, at sociale investeringsprogrammer rummer et forholdsvis stort

potentiale som metode og tilgang. Da erfaringerne er begrænsede i en dansk kontekst, har langt de fleste

aktører vurderet potentialerne ud fra en forventning frem for en oplevet erfaring. Opsummeret viser

analysen, at der er en tro på, at sociale investeringsprogrammer kan professionalisere velfærdsindsatsen

i samfundet og derudover danne rammen for en skalering af virksomme velfærdsindsatser samt

udvikling af nye innovative løsninger.

3.3.1 Sociale investeringsprogrammer kan professionalisere velfærdsindsatsen i samfundet

Som det beskrives af de aktører i analysen, der har erfaring med sociale investeringsprojekter, er der en

række forudsætninger og kriterier, som skal være opfyldt for, at det er hensigtsmæssigt at igangsætte

udviklingen af et socialt investeringsprogram. Blandt andet skal der udvikles en model i samarbejde med

faglige og praktiske eksperter, og modellen skal specificere målgrupper og succesmål mv. En

efterlevelse af disse kriterier rummer således et iboende potentiale og en styrke ved modellen, da selve

tilgangen og metoden alt andet lige vil professionalisere velfærdsindsatsen, som uddybes nedenfor.

Ud over de personer, der har erfaring med sociale investeringsprojekter, er der generelt i de kvalitative

data en udtalt forventning om, at sociale investeringsprogrammer kan skabe et mere systematisk og

helhedsorienteret fokus på effekt og økonomisk rentabilitet. Særligt blandt de offentlige myndigheder

samt andre aktører i økosystemet (rådgivere/eksperter) er der en tro på, at det systematiske fokus på

effekt sker gennem den strukturerede indsamling og evaluering af data. Dertil kommer, at det

nødvendige fokus på effektkæder og investeringsafkast i et socialt investeringsprogram forventes at

stille krav til alle aktører om at arbejde mere systematisk og vidensbaseret.

I den henseende ses sociale investeringsprogrammer som metode og tilgang som en styrke, hvor der er

større fokus på resultater og effekter frem for prisen på selve indsatsen. Det forklares bl.a. i et interview

med en aktør, der arbejder med psykiatrisk udredning og behandling.

”Jeg ser

det som en kæmpe mulighed for samfundet. Som en mulighed for at konkurrere på resultater

og effekter og ikke på pris. Det har altid været pris ellers. Det tror jeg, fordi når vi går ind med en

indsats, så sælger vi vores indsats på, hvad vores outcome er.”

Interview med leverandør

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

Skabe alignment og forene styringskæderne

Ud over at øge fokus på effekt og økonomisk rentabilitet er der flere af de interviewede aktører, som

også ser, at sociale investeringsprogrammer rummer et potentiale som metode og tilgang til at skabe

alignment og forene de forskellige styringsvilkår og interesser, der er på spil hos de offentlige

myndigheder. Herunder både internt mellem f.eks. de kommunale forvaltningssiloer og på tværs af de

lokale forvaltninger og centraladministrationen mv. Der er med andre ord en forventning om, at sociale

investeringsprogrammer som metode vil skabe kvalificerede antagelser om, hvordan og hos hvem den

sociale indsats vil virke og skabe en økonomisk gevinst på tværs af regionale, kommunale og statslige

grænser. Som nogle af de interviewede aktører fremhæver, sikrer det et bedre fundament for at

synliggøre og således justere og tilpasse de organisatoriske styringsvilkår og interesser i den offentlige

sektor.

Selvom helhedstænkningen vurderes som en styrke ved at arbejde med sociale investeringsprogrammer

som metode og tilgang, er det også vigtigt at understrege, at sektortænkningen og manglende fleksibilitet

i de kommunale forvaltninger samtidig opleves som en central udfordring for aktørerne til at komme i

gang med sociale investeringsprogrammer. I den forbindelse fremhæves sociale

investeringsprogrammer mere specifikt som et uforløst potentiale i forhold til at øge samarbejdet på

tværs af fx social- og beskæftigelsesforvaltninger i kommunerne og på tværs af kommunale, regionale

og statslige skel. Det fremgår bl.a. af følgende citat.

”Afkastkravet

er nyt og interessant, fordi det stiller både styringsmæssige- og indholdsmæssige krav og

forudsætter en ny professionalisme, der ikke tidligere har været. Det kan netop være en af løftestængerne

for, at det nu lykkes.”

Interview med myndighed

3.3.2 Skalering af virksomme indsatser og udvikling af nye innovative løsninger

Aktørerne i markedet ser samtidigt en styrke ved sociale investeringsprogrammer som en ramme for

både at skalere eksisterende, velfungerende indsatser og for udvikling af nye innovative løsninger.

Skalering af virksomme, velfungerende indsatser

Data fra de kvalitative interviews, bl.a. fra myndigheder, civilsamfundsaktører m.v., viser, at sociale

investeringsprogrammer anses for at være en effektiv måde at skalere og/eller udrulle virkningsfulde

indsatser til en større målgruppe, eksempelvis til andre kommuner. Rationalet blandt de interviewede

personer er, at sociale investeringsprogrammer kan tiltrække nye midler, der gør det muligt for

kommuner eller private leverandører at skalere deres indsats uden at påtage sig et for stort økonomisk

ansvar og risiko. Sociale investeringsprogrammer kan f.eks. være et middel til at finde finansiering til

at udbrede barselshuse flere steder i landet, hvilket ifølge interviewet med en leverandør er en åbenlys

god investering for samfundet.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

”F.eks. ved vi, at barselshuse

er en åbenlys god investering for samfundet, men det kræver nogle fysiske

forhold og investeringer. Sygehusene mangler midler til at etablere husene, vi har ekspertisen, men vi

mangler finansieringen, som kan komme fra en investor, hvis det er

en god investeringscase.”

Interview med leverandør

Størst potentiale inden for beskæftigelses- og sundhedsområdet

Med udgangspunkt i tilbagemeldingerne fra kommuner, investorer og leverandører m.fl. fremgår det, at

særligt beskæftigelses- og sundhedsområdet rummer de største potentialer for at skalere afprøvede og

velfungerende indsatser i et socialt investeringsprogram. Det skal dog understreges, at der er delte

holdninger til dette spørgsmål, og enkelte aktører ser også, at sociale investeringsprogrammer rummer

et stort potentiale inden for andre velfærdsområder som f.eks. det boligsociale område.

Grunden til at sundheds- og beskæftigelsesområdet typisk nævnes som oplagte investeringscases er, at

de typisk er forholdsvis modne i den forstand, at der enten findes evidens og effektstudier af forskellige

indsatser på området og/eller, at det er nemmere at udarbejde effektkæder og dermed lave

investeringscases til et socialt investeringsprogram. Det fremgår bl.a. af følgende citat.

”På

den lange bane tror jeg, at sociale investeringer kan blive et seriøst investeringsobjekt. Investorerne

skriger på nye investeringsmuligheder, men det vil i første omgang kun blive inden for områder, hvor

de store investorer kender de økonomiske risici. Det drejer sig altså om at opbygge programmer og

indsatser inden for områder, hvor investorerne allerede i dag er aktive. Sundhedsområdet har f.eks. et

potentiale, da diagnosticering af problemer såvel som måling af resultater og effekter er relativt

velkonsoliderede og til at forstå. Samtidigt er investorerne allerede aktive inden for sundhedsområdet.”

Interview med investor

Udvikling af nye innovative løsninger

Data fra den kvantitative baselinemåling og de kvalitative interviews viser også, at der er en tro på, at

sociale investeringsprogrammer som metode og tilgang kan udvikle nye innovative løsninger. I den

kvantitative baselinemåling ser vi, at ”udvikling af nye innovative løsninger” er den vigtigste

bevæggrund hos de aktører, der har vist interesse i sociale investeringsprogrammer jf. figur 3.6 på næste

side.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

Figur 3.6: Hvad er de vigtigste bevæggrunde for, at din organisation har interesse i at arbejde

med sociale investeringsprogrammer? (Maks. 3 svar)

–

på tværs af aktørtyper

Udvikling af nye innovative indsatser

Mulighed for at tiltrække ekstern finansiering til håndtering

af velfærdsmæssige udfordringer

Mulighed for at skalere eksisterende, velfungerende

indsatser

Tage et samfundsansvar og bidrage til udvikling af

Danmarks velfærd

Bedre rammer for involvering af civilsamfundet og frivillige

organisationer

Bedre anvendelse af offentlige ressourcer

Bedre rammer for iværksættelse af langsigtede indsatser

Mulighed for at opnå et økonomisk afkast

Øget professionalisering af velfærdindsatser og organisation

Bedre rammer for iværkstættelse af forebyggende indsatser

Bedre rammer for iværksættelse af tværgående indsatser

Ved ikke

Andet, uddyb gerne:

10%

20%

30%

40%

50%

60%

10%

19%

18%

15%

31%

28%

24%

45%

56%

N=112

Når det handler om at udvikle nye innovative indsatser, er der et stort fokus på at finde nye løsninger på

en kendt problemstilling i den offentlige velfærdsindsats. F.eks. gennem udvikling af nye metoder og

indsatser eller ved at kombinere kendte metoder og indsatser på nye måder. En gennemgående pointe

fra de gennemførte interview er, at sociale investeringsprogrammer rummer et stort potentiale som

metode og tilgang til at arbejde med problemstillinger, hvor den offentlige aktør ikke er bekendt med

nogle effektive løsninger. Styrken i det sociale investeringsprogram er, at metodens effektfokus kan give

en større grad af metodefrihed til at nytænke velfærdsindsatsen og justere metoden løbende. Som det

bl.a. forklares i et interview, kan sociale investeringsprogrammer overordnet to ting: Enten åbne for

social innovation, hvor der er større metodefrihed, eller frigive penge og ressourcer til at løse nogle

konkrete velfærdsudfordringer. Ifølge informanten er potentialet størst i sidstnævnte, da der er behov

for mere risikovillig kapital i velfærdsindsatsen. Det kan sociale investeringsprogrammer være med til

at skabe.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

4. Økosystemets udfordringer og barrierer

Formålet med dette kapitel er at give et indblik i de konkrete udfordringer og barrierer, der præger

økosystemet for sociale investeringsprogrammer, og hvad der er af afgørende interne og eksterne

faktorer for, at markedets aktører kan og vil indgå i sociale investeringsprogrammer.

En helt central pointe er, at øget viden og kompetencer er afgørende for, at aktørerne i markedet kan

tage det næste skridt mod at udvikle og implementere sociale investeringsprogrammer. De fleste påpeger

i den forbindelse, at de mangler praksisviden om flere væsentlige forhold i relation til sociale

investeringsprogrammer: Blandt andet ift. at udforme resultatkontrakter, dokumentere effektkæder,

måle pengestrømme og generelt estimere egne risici for at deltage i et socialt investeringsprogram. Ud

over de specifikke videns- og kompetencebehov, peger analysen også på, at mange aktører mangler en

generel forståelse af, hvad sociale investeringsprogrammer er, herunder også et større kendskab til

relevante investeringscases.

Endelig viser analysen, at der er en række udfordringer og barrierer, der relaterer sig til eksterne forhold

ved at udvikle og implementere sociale investeringsprogrammer. Flere udtrykker en usikkerhed omkring

lovgivning og regelgrundlaget, herunder budgetloven som et eksempel på en lovgivningsmæssig

barriere. Andre vurderer, at der mangler velegnede modeller til at dokumentere effektkæder og

pengestrømme, hvilket opleves som en barriere, da det medfører for høje transaktionsomkostninger og

økonomiske risici. Her menes der, at de mulige gevinster ved modellen opvejes ikke at omkostninger

forbundet med at udvikle den.

De konkrete eksterne såvel som interne udfordringer og barrierer udfoldes i det følgende.

4.1 Manglende praksisviden og kompetencer

En vigtig pointe er, at viden om de konkrete og praktiske forhold ved at udvikle og implementere sociale

investeringsprogrammer er forholdsvis begrænset, når vi zoomer ind på de tre primære aktører;

myndigheder, leverandører og investorer.

At viden om de konkrete og praktiske forhold er forholdsvis begrænset betyder, at det er vanskeligt for

myndigheder, leverandører og investorer at handle på deres interesse for sociale

investeringsprogrammer. Dette på trods af, at der er interesse for sociale investeringsprogrammer og

ledelsesmæssige såvel som politisk opbakning i organisationerne. Fra den kvantitative baselinemåling

ser vi bl.a., at mangel på dybdeviden/kompetencer til i praksis at kunne udforme og implementere sociale

investeringsprogrammer er den væsentligste udfordring på tværs af aktørtyperne. Se figur 4.1 på næste

side.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

Figur 4.1: Hvilke af følgende forhold, vurderer du, udgør de væsentligste udfordringer, for at

din organisation ville kunne arbejde/øge jeres arbejde med sociale investeringsprogrammer

fremadrettet? (Maks 5 svar)

–

på tværs af aktørtyper

Vi mangler dybdeviden/kompetencer til i praksis at kunne

udforme og implementere SIP'er

Der mangler velegnede metoder og modeller til at måle og

dokumentere effekter og udbetale gevinster i SIP'er

Vi har begrænset viden om muligheder og potentialer ved

SIP'er

Der er for høje transaktionsomkostninger forbundet med

udviklingen af SIP'er

Der er for store finansielle risici/usikkerheder for os ved at

indgå i SIP'er

Der mangler relevante netværk og mødesteder for aktører,

der har interesse i at arbejde med SIP'er

Der mangler adgang til relevant bistand og rådgivning

omkring udviklingen af SIP'er

Love og regler gør det svært for os at indgå i SIP'er

Vi er usikre på, hvad der er juridisk muligt inden for det

gældende lov- og regelgrundlag

De etiske dilemmaer ved SIP'er

Der er imagemæssige risici ved at indgå i SIP'er

Vi mangler opbakning på tværs af de relevante

afdelinger/nøglepersoner i organisationen

Ved ikke

10%

20%

30%

40%

50%

12%

21%

27%

35%

46%

43%

N=107

Det skal understreges, at der er forskel på kompetence- og vidensniveau, og hvad aktørerne i den

forbindelse ser som deres væsentligste udfordringer. Ligeledes er der enkelte aktører i økosystemet i

form af eksperter og facilitatorer

, som bl.a. har specialiseret sig i at levere konsulentydelser ift.

udvikling og implementering af sociale investeringsprogrammer.

Det skal dog understreges, at der i Danmark ikke findes aktører med lige så stor erfaring og kapacitet til

at bistå de primære aktører sammenlignet med en international kontekst. Eksempelvis findes der

rådgivere og facilitatorer i Storbritannien, som siden 2007 har understøttet en stærk markedsudvikling

og som i dag er autoriseret og reguleret af det britiske finanstilsyn (FCA).

Data fra både interviews og baselinemålingen viser således, at viden- og kompetencebehovet er

forskelligt på tværs af de tre primære aktørtyper. Disse forskelle uddybes i de følgende afsnit.

Facilitatorens rolle i et socialt investeringsprogram vil typisk bestå i at identificere relevante leverandører, koordinere

udvikling og implementering af indsatser. Derudover kan facilitatoren bistå partnerskabet med at monitorere den leverede

indsats og dokumentere betalingsstrømme mv.

Se f.eks. Social Finance -

https://www.socialfinance.org.uk/

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

4.1.1 Myndigheders konkrete viden- og kompetencebehov

Bestilleren af et socialt investeringsprogram vil typisk være en kommune, region eller statslig institution,

hvis formål er i fællesskab med partnerne at definere problemet, fastlægge mål og udvikle et

kontraktgrundlag for partnerskabet med en eller flere leverandør og investorer. I det perspektiv har

offentlige myndigheder et særligt behov for at have indsigt i og viden om tre centrale forudsætninger:

Investeringens formål, resultat og succeskriterier.

Analysen tyder på, at viden om investeringscasens formål i mindre omfang udgør en udfordring.

Derimod ser vi, at mange kommuner ser det som en udfordring at fastlægge målbare resultatindikatorer

og effektmål ud fra de særlige vilkår, som gør sig gældende i et socialt investeringsprogram. Som det

forklares i de gennemførte interview, skyldes det bl.a. en forholdsvis begrænset erfaring med at etablere

partnerskaber, hvor investoren skal have et afkast baseret på målbare resultatindikatorer, men også i lige

så høj grad en manglende erfaring i at opstille målbare resultatindikatorer for velfærdsindsatsen på

effektvilkår frem for aktivitetsvilkår. Partnerskaber, der er baseret på målbare resultatindikatorer på

effektvilkår, adskiller sig væsentligt fra mere simple samarbejds- og finansieringsmodeller. I et socialt

investeringsprogram skal investoren f.eks. have tilbagebetalt investeringen i takt med at de fastsatte

resultater opnås, hvilket stiller store krav til fastlæggelse af målbare resultatindikatorer og veletablerede

monitoreringssystemer mv.

”Da vi

ikke har erfaring med at indgå i de her bindende partnerskaber, har vi som kommune brug for

at løfte vidensniveauet f.eks. de kontraktmæssige kompetencer. Hvordan skal sådan en kontrakt her se

ud i praksis? Vi skal have viden om, hvordan man kan skrue sådan noget her sammen. Og hvis det bliver

for komplekst og besværligt, så gider man ikke. Og det gælder også leverandørerne. Så er det lettere at

gøre det, vi plejer.”

Interview med myndighed

En vigtig pointe er også, at viden- og kompetencebehovene ligger på et praktisk niveau, som adskiller

sig fra den teoretiske viden. Særligt data fra interviewene med de kommunale aktører viser, at nogle har

studeret området og bl.a. deltaget i konferencer både i udlandet og i Danmark i relation til sociale

investeringsprogrammer, mens kun et fåtal har opnået konkrete erfaringer med reelle sociale

investeringsprogrammer. Der er altså et behov får et mere praksisnært indblik i udviklingen af sociale

investeringsprogrammer.

”Logikken

i at investere for at spare på udgifterne på den lange bane, kender vi. Logikken bag sociale

investeringsprogrammer kender vi også, men kun teoretisk. Man kan sige, at vi ved, hvad det er, men

ikke præcist, hvad det kræver at komme med, og hvad man skal gøre for at komme med.”

Interview med myndighed

4.1.2 Leverandørernes konkrete viden- og kompetencebehov

Leverandøren kan både være en civilsamfundsorganisation, en virksomhed, en socialøkonomisk

virksomhed eller lignende, men også en offentlig velfærdsleverandør f.eks. et kommunalt servicetilbud.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

Fælles er, at leverandøren udvikler og/eller leverer en indsats, der understøtter en social forandring ud

fra de fastlagte mål og rammer.

Mens data viser, at leverandører ofte har stor interesse og villighed til at indgå i sociale

investeringsprogrammer, er der også en erkendelse af, at de ofte ikke har den nødvendige viden og

kompetence til i praksis at arbejde med området. Det drejer sig særligt om bedre indsigt i effektkæder,

og hvordan de kan beregne påvirkningen af indsatsen på de offentlige budgetlinjer, såvel som viden om

håndtering af risici forbundet med de kontraktlige aftaler og økonomiske beregninger, der ligger til

grund for f.eks. resultatkontrakten i et socialt investeringsprogram. Data fra baselinemålingen viser

også, at flere af leverandørerne vurderer, at de i mindre grad har viden og kompetencer til at vurdere

risici og usikkerheder forbundet med kontrakterne og de økonomiske beregninger m.v. Se figur 4.2

nedenfor og 4.3 på næste side, der sammenligner aktørernes vurdering af, i hvilken grad deres

organisation internt har viden og kompetencer til at kunne vurdere risici og usikkerheder samt juridisk

viden og kompetencer til at udforme sociale investeringsprogrammer, på tværs af leverandører,

myndigheder og investorer.

Figur 4.2 og 4.3: I hvilken grad vurderer du, at din organisation internt har (på tværs af

aktørtyper) henholdsvis:

•

Viden og kompetencer til at kunne vurdere risici og usikkerheder ved sociale

investeringsprogrammer?

(f.eks. håndtering af risici forbundet med de juridiske aftaler og

økonomiske beregninger for betalingsmodellen)

Myndigheder

44%

29%

12%

Leverandører

33%

25%

29%

Investorer

20%

25%

35%

10%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ikke relevant

N=114

Chi2-test, p-værdi = 0,430

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

•

Juridisk viden og kompetencer til at udforme sociale investeringsprogrammer?

(f.eks.

udformning af kontrakter der definerer, hvordan den sociale progression skal måles, og hvordan

der skal betales for effekterne af denne)

Myndigheder

12%

37%

27%

15%

Leverandører

23%

31%

33%

Investorer

10%

20%

35%

25%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ikke relevant

N=114

Chi2-test, p-værdi = 0,616

Data fra de kvalitative interviews understøtter disse pointer og viser generelt, at leverandørerne har

behov for at styrke sig på det juridiske område for at kunne være sikker på, at kontrakterne er

hensigtsmæssigt udformede og ikke stiller dem i en for dårlig position over for investoren og den

offentlige myndighed.

4.1.3 Investorers konkrete viden- og kompetencebehov

I et socialt investeringsprogram finansierer investoren, f.eks. en pensionskasse, en filantropisk fond eller

Den Sociale Investeringsfond, iværksættelsen af velfærdsindsatsen. Investoren bærer dermed en risiko

for, om indsatsen skaber de ønskede resultater mod at få den aftalte resultatbetaling samt et økonomisk

afkast. Som investeringsaktør i et socialt investeringsprogram har man derfor brug for både juridiske og

økonomiske kompetencer, bl.a. til at udforme og indgå resultatkontrakter og aftaler om

betalingsstrømme mv., men også indsigt i de konkrete indsatsområder, der ligger til grund for

investeringscasen.

Data fra både interviews og baselinemåling viser, at mens investorerne har et forholdsvist højt niveau

af viden om de juridiske og økonomiske forhold (sammenlignet med de øvrige aktørtyper) forholder det

sig omvendt med hensyn til deres viden om og indsigt i relevante indsatsområder i et socialt

investeringsprogram. Flere påpeger bl.a., at det er vanskeligt at identificere relevante

investeringsområder, som det bl.a. fremhæves i citatet nedenfor.

”Mine

investeringer har primært været i startups. Jeg synes, det er et virkelig spændende område, og

jeg vil gerne udforske mulighederne. Men indtil videre synes jeg, at der har været meget få muligheder

for reelt at lave investeringer i sociale programmer.”

Interview med investor

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

Dertil skal det understreges, at selvom investorerne sammenlignet med de øvrige aktørtyper umiddelbart

har mere viden om de økonomiske og juridiske forhold ved sociale investeringsprogrammer, er der også

en del, der vurderer, at de mangler denne type viden. Dette ses bl.a. i figur 4.2 og 4.3 på de forrige sider.

Data fra den kvantitative baselinemåling viser samtidig, at 8 ud af 10 af alle de investorer, der har

besvaret spørgeskemaet, vurderer, at der ’slet ikke’ og ’i mindre grad’ er et godt udbud af konkrete

investeringscases i Danmark (se figur 4.4). Det indikerer både, at markedet for sociale

investeringsprogrammer stadig er forholdsvist nyt, og at de potentielle investeringscases endnu ikke er

modnet og formidlet videre til investorerne, men også at særligt investorerne mangler indsigt i relevante

investeringscases. Samtidig viser figuren, at der også blandt myndighederne og særligt leverandørerne

er en forholdsvis lav indsigt i relevante investeringscases i Danmark, der er velegnet til iværksættelse af

sociale investeringsprogrammer. Samlet set giver det et indtryk af, at aktørernes selvopfattede indsigt i

investeringscases variere meget.

Figur 4.4: I hvilken grad vurderer du, at følgende forhold og rammevilkår er til stede i

Danmark i dag: Et godt udbud af konkrete investeringscases i Danmark, der er velegnet til

iværksættelse af sociale investeringsprogrammer?

Myndigheder

29%

49%

15%

Leverandører

12%

51%

22%

Investorer

15%

65%

15%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

N=113

Chi2-test, p-værdi = 0,267

Data fra de kvalitative interviews viser i forlængelse heraf, at investorerne har svært ved at gennemskue,

om de konkrete indsatsområder, de har kendskab til, er velegnede som investeringscases. Det er særligt

en udfordring for de institutionelle og private investorer, som primært forvalter deres midler og

ressourcer i startups eller i form af virksomhedsaktier, samt for nogle erhvervsdrivende fonde, hvis

investeringer har et særligt fokus (f.eks. i medtech-branchen), som ligger uden for de typiske

investeringsområder i et socialt investeringsprogram

Endeligt ser vi, at investorerne udtrykker bekymring omkring de økonomiske risici forbundet med den

potentielle investering i leverancen af den konkrete indsats. Standardmodellen inden for sociale

investeringsprogrammer foreskriver, at investoren bærer risikoen ved at stille kapital til rådighed for

leverandøren, og kun hvis indsatsen har effekt, betaler myndigheden investoren tilbage plus et afkast. I

det tilfælde er det afgørende for investoren såvel som for leverandøren, at der er velegnede metoder og

Den Sociale Investeringsfond har på nuværende tidspunkt følgende fire investeringsområder: 1) Børn og unge

i udsatte positioner 2) Trivsel, 3) Mennesker i risiko for udvikling af livstilsygdomme og 4) Arbejdsmiljø.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

modeller til at måle og dokumentere effekter af indsatsen for at estimere den økonomiske risici. Der kan

dog arbejdes med andre modeller for sociale investeringsprogrammer, hvor flere aktører bærer den

økonomiske risiko.

Som det fremgår af figur 4.5. er der en forholdsvis stor andel af investorerne sammenlignet med de

øvrige aktørtyper, der vurderer, at de ikke ved (15 pct.), eller,

at der ’slet ikke’ (10 pct.) findes velegnede

metoder og modeller til at mål og dokumentere økonomiske gevinster ved velfærdsindsatser.

Figur 4.5: I hvilken grad vurderer du, at følgende forhold og rammevilkår er til stede i

Danmark i dag: Velegnede metoder og modeller til at måle og dokumentere økonomiske

gevinster ved velfærdsindsatser?

Myndigheder

54%

29%

5% 5%

Leverandører

12%

33%

43%

Investorer

20%

30%

25%

10%

15%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

N=113

Chi2-test, p-værdi = 0,187

En af konsekvenserne af den begrænsede viden om velegnede modeller og metoder til at måle og

dokumentere effekter af indsatser er, at aktørerne i markedet afventer hinanden. Kun få har reelt den

nødvendige dybdeviden og kompetence til at gå forrest og iværksætte et socialt investeringsprogram.

Tilbagemeldingerne på hvad der skal til for, at de reelt tager næste skridt, varierer på tværs af aktørerne,

men helt overordnet tyder det på, at der efterspørges mere praksisviden om de særlige vilkår og

forbehold, der ligger til grund for at kunne igangsætte et socialt investeringsprogram. Flere af aktørerne

oplever, at de mangler en erfaringsmæssig sikkerhed for, at det dels kan lade sig gøre at iværksætte et

socialt investeringsprogram, og hvordan det i praksis udfolder sig.

”Vi

har jævnligt kontakt med andre aktører. Men alle sidder og venter lidt på hinanden. Vi taler en del

med udvalgte NGO’er om det,

og nogle kan godt påtænkes at tage en leverandørrolle på sig, men de

er også nervøse

–

kommer det til at koste os livet? På socialområdet har man væsentlig sværere ved

det grundet bl.a. de manglende effektstudier.”

Interview med investor

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

4.2 Tillid og kendskab til aktørerne i markedet

Fra den kvantitative baselinemåling har vi spurgt, hvordan aktørerne på en skala fra 1 til 5 oplever

’aktørlandskabet’ for sociale investeringsprogrammer.

Med et aktørlandskab mener vi de primære

aktørtyper i form af myndigheder, leverandører og investorer, som skal til for at udforme og

implementere sociale investeringsprogrammer.

Som det fremgår af figur 4.6, opleves aktørlandskabet som forholdsvist fragmenteret og

usammenhængende, da en forholdsvis stor andel har svaret enten 1 og 2, hvor 1 er udtryk for et

fragmenteret og usammenhængende aktørlandskab. Dertil har en forholdsvis lille andel svaret 4 og ingen

har svaret 5, hvor 5 er udtryk for et stærkt forbundet aktørlandskab med nære relationer og god indbyrdes

forståelse mellem aktørerne.

Figur 4.6: Hvordan oplever du aktørlandskabet for sociale investeringsprogrammer i Danmark?

Vurder på en skala fra 1-5, hvor 5 er udtryk for et stærkt forbundet aktørlandskab med nære relationer

og god indbyrdes forståelse mellem aktørerne og 1 er udtryk for et fragmenteret og

usammenhængende aktørlandskab.

40%

33%

30%

37%

20%

16%

10%

1 (Fragmenteret)

5 (Tæt forbundet)

Ved ikke

N=109

Det forholdsvist usammenhængende aktørlandskab på nuværende tidspunkt skal naturligvis forklares

ved, at vi i en dansk kontekst er i den spæde opstart, når det gælder udviklingen af et egentligt marked

og økosystem for sociale investeringsprogrammer. Resultatet indikerer samtidig, at sociale

investeringsprogrammer introducerer et samarbejde mellem myndigheder, leverandører og investorer

på nogle særlige vilkår, som de fleste aktører ikke er vant til at arbejde med.

På nuværende tidspunkt er der i Danmark en forholdsvis lille gruppe af engagerede aktører, bl.a.

kommunale frontløbere, der har etablerede sociale investeringsfonde, såvel som visse almennyttige

fonde og større civilsamfundsorganisationer, der allerede er med i udformning af ét eller flere sociale

investeringsprogrammer. Derudover viser kortlægningen, at en stor gruppe af både myndigheder,

leverandører og investorer på nuværende tidspunkt ikke har konkrete erfaringer eller dybdegående viden

om hinanden, og hvad der driver dem hver især. Tilbagemeldingerne på tværs af aktørerne er bl.a., at de

afventer hinanden.

Få aktører ser det som

deres

ansvar at få sat konkrete sociale investeringsprogrammer i gang. Det

forklares f.eks. i nedenstående citat fra en leverandør, der er interesseret i at arbejde med sociale

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

investeringsprogrammer, men helt konkret mangler et overblik over andre interesserede aktører,

heriblandt særligt kommunerne.

”Vi

er interesserede i at finde ud af mere om, hvordan processen helt præcist bliver. Hvor velvillige er

kommunerne rent faktisk til at gå ind i det her. Skal vi selv ud og opstøve kommuner til projekterne,

eller er det noget, som fonden kan hjælpe med? Vi vil gerne have et overblik over, hvilke kommuner,

som reelt set er interesserede og som er risikovillige.”

Interview med leverandør

Som det uddybes i kapitel 5 om anbefalinger peger det i retning af et behov for at styrke kendskab og

netværk mellem aktørerne i økosystemet herunder specifikt at give interesserede aktører et overblik over

de eksisterende erfaringer, interesserede aktører og reel mulighed for at finde partnerskaber.

4.3 Organisatoriske udfordringer

Selvom data viser, at der hos en stor andel af de adspurgte aktører er bred ledelsesmæssig opbakning

og organisatorisk parathed (kultur og mindset) til at arbejde med sociale investeringsprogrammer, ser vi

særligt hos de offentlige myndigheder, at en større andel af respondenterne vurderer, at de ’i mindre

grad’ (29 pct.) eller ’slet ikke’ (5 pct.) er organisatorisk parate til at arbejde med sociale

investeringsprogrammer. Se figur 4.7.

Figur 4.7 I hvilken grad vurderer du, at din organisation internt har: Organisatorisk parathed?

(kultur, kompetencer og "mindset") til at arbejde med investeringsprogrammer?

Myndigheder

22%

37%

29%

5% 5%

Leverandører

15%

21%

33%

23%

Investorer

25%

50%

20%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ikke relevant

N=114

Chi2-test, p-værdi = 0,468

69 pct. af alle aktører vurderer, at der ’i meget høj grad’, ’i høj grad’ og ’i nogen grad’ er ledelsesmæssig opbakning på

tværs af relevante dele af organisationen til at arbejde med sociale investeringsprogrammer

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

Samtidig er tilbagemeldingerne, særligt fra kommunerne, at der stadig er en forholdsvis høj grad af silo-

og kassetænkning i det offentlige system, både på tværs af kommunale, regionale og statslige grænser

og internt mellem de kommunale forvaltninger, hvilket opleves som en barriere for at iværksætte sociale

investeringsprogrammer. Det skyldes, at modellen for det sociale investeringsprogram skal kunne

værdisætte og ikke mindst realiserer de sociale effekter i forhold til deres betydning for offentlige

budgetter, hvilket besværliggøres af en forholdsvis høj grad af silo- og kassetænkning. I forlængelse af

det viser forskningen i sociale investeringsprogrammer også, at der er behov for organisatoriske

tilpasninger i det offentlige system på kort og lang sigt for at kunne gå fra den succesfulde effekt til den

realiserede økonomiske gevinst

. Fra de kvalitative interview underbygges dette. Herunder f.eks. i

nedenstående citat fra en myndighedsaktør, der er fortæller, at det kan være vanskeligt at realisere

effekter og økonomiske gevinster på tværs af kommunens forvaltningsgrene, særligt med en lang

tidshorisont, grundet de politiske omskiftelige prioriteter politisk og kortsigtede budgetter samt

budgethensyn og interesser ude i kommunens forvaltningsgrene.

”Jeg

vil sige, at vi er fanget i det dilemma, at vi er politisk styret og bevillingsstyret. Dvs. at vores

opgaver forandres hele tiden. Kan man så være sikker på, at rammerne ikke forandrer sig

fundamentalt? Hvis vi laver en investeringshorisont, der er så lang, kan det godt være farligt og

urealistisk.”

Interview med myndighed

4.4 Eksterne udfordringer

Data viser, at der er en række udfordringer og barrierer, der relaterer sig til eksterne forhold. Således

stiller flere aktører sig kritiske over for forhold som eksempelvis lovgivning og regler,

transaktionsomkostninger, imagemæssige og etiske aspekter samt risikovilligheden i økosystemet og

mener, at disse forhold udgør en udfordring i etableringen af et reelt marked for sociale

investeringsprogrammer i Danmark.

4.4.1 Skepsis over for og usikkerhed omkring lovgivning og regler

Som det fremgår af figur 4.8 på næste side, er der en forholdsvis stor andel af aktørerne (37 pct.), som

oplever, at der

’i

mindre grad’ eller

’slet

ikke’ er klarhed omkring lov- og regelgrundlaget for at udforme

og indgå i sociale investeringsprogrammer. Desuden viser data, at en forholdsvis stor andel (37 pct.)

’ikke

ved’, om lovgivning og regler er hensigtsmæssige ift. at understøtte sociale

investeringsprogrammer.

Karsten Storgaard Bjerre (2018), SØM: Fra regneark til kommunal praksis, Den offentlige.dk

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

Figur 4.8 I hvilken grad vurderer du, at følgende forhold og rammevilkår er til stede i Danmark

i dag: (på tværs af aktørtyper)

Et godt udbud af konkrete investeringscases i Danmark, der

er velegnet til iværksættelse af SIP'er?

Klarhed omkring lov- og regelgrundlaget for at udforme og

indgå i SIP'er?

Hensigtsmæssig lovgivning og regler, der understøtter

SIP'er?

Eksempler og cases der viser, hvordan man i praksis kan

udforme og implementere SIP'er?

Adgang til relevant bistand og rådgivning i at udvikle og

implementere SIP'er?

Velegnede metoder og modeller til at måle og dokumentere

økonomiske gevinster ved velfærdsindsatser?

Mulighed for at indgå i relevante netværk og mødesteder for

aktører, som har en interesse i at arbejde med SIP'er?

Velegnede metoder og modeller til at måle og dokumentere

effekter af velfærdsindsatser

19%

53%

16%

25%

29%

31%

26%

24%

37%

38%

32%

13%

10%

39%

26%

16%

11%

40%

35%

5% 8%

17%

38%

24%

17%

11%

49%

29%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

N=113

I de kvalitative interviews uddybes dette yderligere. Analysen viser, at aktørerne særligt fremhæver

budgetloven som et eksempel på en lovgivningsmæssig barriere. Det skyldes, at de étårige budgetter i

budgetloven og de tilhørende sanktionsregler, som træder i kraft, hvis kommuner/regioner overskrider

de aftalte rammer for deres budgetter, mindsker fleksibiliteten og forhindrer f.eks. kommunerne i at

koble en langsigtet social indsats med de étårige budgetter. Eftersom sociale investeringsprogrammer

ofte indgås i en resultatkontrakt over en lang tidshorisont, vurderes det derfor som en lovgivningsmæssig

barriere.

Dertil er tilbagemeldingerne, at de kommunale aktører er bekymret for at blive økonomisk straffet for

at investere. Sidstnævnte skyldes udgiftsloftet, som kommunerne er underlagt, hvilket betyder, at de

kommunale aktører ’straffes’ på pengepungen, hvis budgetterne

i et givent år overskrides. Også

udbudsloven nævnes af enkelte aktører som en barriere. Her pointeres det, at man som leverandør og

tilbudsgiver skal kunne bevise, at den foreslåede indsats har en effekt. Netop dette kan være svært, hvis

man ikke har gennemført indsatsen før, hvilket kan være tilfældet med sociale investeringsprogrammer.

Ifølge nogle af leverandørerne i de kvalitative interviews begrænser det innovationen og medfører, at

”de

store spillere vil rydde det hele”

(Interview med leverandør).

Sidstnævnte skyldes, at

myndighederne typisk vil gå med partnere, som har en vis størrelse og skala og derfor signalerer, at de

kan løfte opgaven.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

4.4.2 Usikkerhed omkring pengestrømmene i sociale investeringsprogrammer

Ud over lovgivningsmæssige rammer peger analysen på, at interne budgethensyn i de offentlige

systemer kan være en hæmsko for at iværksætte og implementere sociale investeringsprogrammer. Fra

de kvalitative interview ser vi, at særligt de offentlige myndigheder udtrykker en skepsis omkring

pengestrømmene i sociale investeringsprogrammer, herunder hvordan kommunale såvel som regionale

og statslige budgethensyn harmonerer med de aftalte betalingsvilkår og den bagvedliggende

investeringslogik i et socialt investeringsprogram. Det skal ses i sammenhæng med en betalingsmodel i

et socialt investeringsprogram, der værdisætter sociale effekter på tværs af offentlige grænser, hvor den

enkelte forvaltning eller regionale enhed ikke alene kan hjemtage den økonomiske gevinst. Denne

bekymring ses bl.a. i nedenstående citat.

”Vi mangler noget i rammerne for at deltage i det som kommune. Der skal mere tryghed ind. Det

handler bl.a. om, hvem der høster gevinsten.”

Interview med myndighed

Ud over de interne rammer relaterer usikkerheden sig også til pengestrømmene i de sociale

investeringsprogrammer, som aktørerne giver udtryk for, kan være svære at gennemskue. Det handler

bl.a. om afgifts- og skattetekniske forhold såvel som investorernes hensigt med deres afkast

(eksempelvis køb af aktier eller reinvestering i nye indsatser). Uklarheden omkring pengestrømmene i

modellen er en vigtig pointe, eftersom det skaber en barriere for aktørernes villighed til at deltage i

programmerne. Særligt for investorerne er uklarheder omkring skatter og afgifter vigtige at få klarlagt,

så det sikres, at disse ikke forhøjer risikoen yderligere for aktørgruppen.

”Jo mere gennemsigtige man kan gøre projekter, altså, det her går dine penge til, jo større chancer er

der også for at få nogle med på det. Jo større usikkerhed, jo højere afkast vil du forlange som

investor.”

Interview med investor

Ovenstående pointe om gennemsigtighed er en central udfordring i sociale investeringsprogrammer og

hænger sammen med det faktum, at effektkæderne ofte er svære at estimere på forhånd.

4.4.3 Bekymring om for høje transaktionsomkostninger

En ud af de fem væsentligste udfordringer i arbejdet med at udvikle sociale investeringsprogrammer er

bekymringen om for høje transaktionsomkostninger forbundet med udviklingen af sociale

investeringsprogrammer. Således vurderer 35 pct. af de adspurgte aktører, at der er for høje

transaktionsomkostninger ved at indgå i et socialt investeringsprogram (se eventuelt figur 4.1 på side 29

for uddybning).

Bekymringen opstår, fordi mange sociale udfordringer ikke kan tackles med standardløsninger, da de

typisk kræver en indsats, som er tilpasset den enkelte målgruppe og borgers behov. Derfor er der en

frygt blandt aktørerne for, at sociale investeringsprogrammer bliver for dyre i tid og ressourcer, særligt

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

i det forberedende arbejde f.eks. til juridisk og økonomisk bistand med at udvikle robuste og

hensigtsmæssige modeller og business cases samt efterfølgende bistand til dataindsamling og

monitorering af indsatsens progression og betalingsstrømme.

”Det er jo ikke sikkert, at målene indfries, dvs. at resultaterne overhovedet

kommer. Så kan det

opfattes som en dyr bureaukratisk øvelse, fordi der er store transaktionsomkostninger forbundet med

øvelsen.”

Interview med myndighed

Usikkerheden omkring hvorvidt målet overhovedet realiseres samt udsigten til de høje

transaktionsomkostninger skaber en incitamentsstruktur for særligt de kommunale aktører, som ikke er

gavnlig for deres engagement i sociale investeringsprogrammer. Årsagen hertil er, at de kommunale

aktører selv har mulighed for at foretage den pågældende investering og derved i nogen grad undgå de

høje transaktionsomkostninger. Denne udfordring er netop en af grundene til, at Den Sociale

Investeringsfond er etableret ved lov med en række finansielle instrumenter til rådighed, bl.a. tilskud,

lån, kapitaltilsagn samt stiftelse af selskaber og fonde m.v. Det skal desuden understreges, at selvom de

kommunale aktører foretager investeringen og går uden om investorerne, skal der alligevel udvikles

modeller til at iværksætte og implementere den sociale investering i kommunen.

4.4.4 Nervøsitet om de imagemæssige og etiske aspekter ved sociale investeringsprogrammer

Selvom de imagemæssige og etiske aspekter ved sociale investeringsprogrammer ikke udgør en af de

væsentligste udfordringer for aktørerne (se eventuelt figur 4.1 på side 29 for uddybning), er der flere af

aktørerne i de kvalitative interview, der påpeger dette. Den centrale bekymring går på, hvorvidt man

som aktør kan ”tillade” sig at tjene penge på de mest udsatte borgere i samfundet. Denne skepsis påpeges

særligt af investorer og myndigheder, som er bekymrede for samfundets reaktion og dermed deres eget

omdømme. Bekymringen omkring de imagemæssige aspekter begrundes bl.a. med flere konkrete sager,

der har fået negative presseomtale.

”Der er en risiko for, at indsatserne

ikke virker, og borgerne klager, og dermed at man som investor

får negativ omtale.”

Interview med investor

Udover de imagemæssige forhold, som kan udgøre en udfordring, er der, jævnfør aktørerne, også nogle

etiske dilemmaer forbundet med at indgå i et socialt investeringsprogram. Her tænkes der bl.a. på de

tilfælde, hvor det opleves, at værdien af det sociale arbejde kun måles i økonomi: I sådanne tilfælde vil

indsatsen for de grupper, det samfundsøkonomisk bedst kan betale sig at hjælpe, blive prioriteret højt af

leverandøren (også kaldt creaming). Dermed sker der pludselig en forskelsbehandling, som ’clasher’

med socialpolitikkens menneskesyn. For at reducere risikoen for creaming er det bl.a. afgørende, at

resultatkontrakter konstrueres på en måde, der gør det attraktivt for leverandørerne at hjælpe de mest

udsatte borgere (og dermed også de borgere, hvor målene er sværest at realisere).

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

4.4.5 Manglende risikovillighed på tværs af aktørerne

En anden udfordring, som nævnes på tværs af aktørerne, er den manglende risikovillighed i markedet.

Sidstnævnte skyldes, at der i Danmark pt. ikke rigtig er nogle sociale investeringsprogrammer og cases,

man kan læne sig op ad, hvilket skaber usikkerhed blandt aktørerne. Flere af de adspurgte aktører

påpeger i forlængelse heraf, at der derfor er behov for nogen, som tør at gå forrest og prøve tingene af

–

også selvom der er en risiko for, man taber penge på de første projekter.

”Det kræver mod fra alle aktører. Da vi afholdt en konference i 2018, var der en amerikansk

foredragsholder,

som sagde ’just do it’. Vi er nødt til at prøve at få nogle erfaringer. Vi har lidt en

tendens til, at det skal være det perfekte fra starten.”

Interview med investor

Det er klart, at lige meget

hvor

kvalificeret man forsøger at lave sine business-case-beregninger, vil der

altid være usikkerhed forbundet med at forudsige fremtiden. Uden nogen form for risikovillighed i

markedet er det derfor ikke usandsynligt, at disse beregninger vil trække ud i det uendelige og dermed

resultere i et marked i stilstand. Meget tyder således på, at der er behov for en kulturændring blandt

aktørerne i økosystemet og det omkringliggende samfund: At man begynder at se bort fra

perfektionismen og den nulfejlskultur, der hersker her, mens man omvendt begynder at anerkende, at

fejl og justeringer undervejs stort set er uundgåelige

–

særligt ift. indsatsens målgruppe, som ofte kan

ændre sig.

4.4.6 Præmature metoder og modeller til estimering af risici og værdiansættelser af sociale

investeringsprogrammer

Overordnet set er der blandt aktørerne stor interesse for sociale investeringsprogrammer, som tidligere

pointeret i rapporten. Dog viser analysen, at det nuværende set-up, herunder den måde risici og

værdiansættelser estimeres, vurderes at være en udfordring

–

særligt af de private og institutionelle

investorer.

Udfordringen herover hænger sammen med det område, som de sociale investeringsprogrammer typisk

henvender sig mod, nemlig socialområdet. Aktørerne pointerer, at en social indsats kan være svær at

værdiansætte, fordi området er komplekst, og der samtidigt mangler effektstudier. Her ligger der således

en øvelse i at udvikle en økonomisk model, som forudsætter en rationel adfærd hos målgrupperne.

Kigger man eksempelvis på en hjemløs borger og skal vurdere, hvad vedkommende koster samfundet,

kan det formentlig godt lade sig gøre at regne ud, mens det bliver noget sværere, hvis man skal estimere

værdien af, at vedkommende vælger én livsvej frem for en anden. Særligt for de private og institutionelle

investorer er dette en udfordring, da denne viden er afgørende for, hvorvidt de vælger at investere i en

indsats eller ej.

”Hvad er det præcist man køber, og hvad er afkastet? Dette er langt nemmere på det grønne område.

Hvis du f.eks. køber en solcellepark i Californien: Du laver her en aftale med en myndighed de næste

20 år om at levere el til en fast pris. Selvfølgelig er der en konkret risiko forbundet med sådanne

projekter

–

f.eks. mindre sol og forskellige reparationer, men du kan lave en konkret kalkule og

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

dermed ret konkret beregne et sandsynligt afkast, og du har et aktiv, du kan kigge på og besøge. Det er

altså ret konkret.”

Interview med investor

Som modellen er indrettet i dag, pointeres det, at risikoen således bliver for stor for de institutionelle

investorer at løbe. Det hænger til dels også sammen med, som det udfoldes i de kvalitative interview, at

Finanstilsynet er skeptiske over for sociale investeringsprogrammer, hvilket må siges at være en

udfordring, da Finanstilsynet agerer vagthund over for pensionsselskaberne. Pensionssektorens

manglende modenhed påpeges af flere aktører at være en udfordring for markedet fremadrettet, eftersom

pensionsselskaberne sidder inde med kapitalen: Hvis de sociale investeringsprogrammer virkelig skal

rykke og kunne skaleres i en større kontekst, så er der ifølge aktørerne behov for, at der kanaliseres

højere summer af kapital ind i markedet.

En måde at overkomme ovenstående udfordring på kan være at lave løbende tilbagebetalingsstrømme

til investoren, hvilket trods alt mindsker risikoen. Flere af aktørerne nævner også statsobligationer, f.eks.

i forskellige klasser og dermed også med forskellige afkast, hvor staten påtager sig en større rolle ift.

økonomi, serviceleverandører og kvalitet.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 374: Status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond, fra social- og indenrigsministeren

Det danske marked og økosystem for sociale investeringsprogrammer

5. Anbefalinger til udvikling af økosystemet

for sociale investeringsprogrammer

Med afsæt i analysens resultater har vi identificeret tre centrale fokus- og indsatsområder som skal