Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 374
Offentligt
2245393_0001.png
Social- og Indenrigsudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2020 - 5872
Doknr.
277733
Dato
16-09-2020
Kære udvalgsmedlemmer
Jeg vil gerne orientere jer om status på arbejdet i Den Sociale Investeringsfond (DSI).
DSI har til formål at udvikle og udbrede sociale investeringsprogrammer på tværs af
velfærdsområderne for at løse konkrete velfærdsudfordringer. Det skal ske i samarbejde
med offentlige aktører, civilsamfundsaktører, fonde, velfærdsleverandører og
investorer.
DSI har udarbejdet en årlig redegørelse, der indeholder en status over fondens arbejde
med at fremme sociale investeringer på velfærdsområderne.
Baggrunden for redegørelsen er, at DSI ifølge §8 i Lov om den Sociale Investeringsfond
afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til den ansvarlige ressortminister, og at
denne sendes til Folketinget.
Redegørelse er vedlagt i denne mail sammen med DSIs årsrapport for regnskabsåret
2019. Der er også vedlagt en afdækning af det danske marked for sociale
investeringsprogrammer, som er lavet af Oxford Research for DSI. Den udgør en
baselinemåling af markedet for sociale investeringer og tegner et billede af de
muligheder og udfordringer, der er for sociale investeringsprogrammer i Danmark.
Jeg håber, at I vil læse rapporterne med interesse.
Med venlig hilsen
Astrid Krag