Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 369
Offentligt
2243174_0001.png
Enhed
Socialjura og
International
Sagsbehandler
Brian Gresell
Nørgaard
Sagsnr.
2019 - 5943
Doknr.
288880
Dato
11-09-2020
Notat om forskellen mellem klageadgang og muligheden for
at henvende sig til en tilsynsmyndighed som Psykolognævnet
Klageadgang (administrativ rekurs)
Et afgørende kendetegn ved en klagemyndighed er, at borgeren har ret til at klage over
en forvaltningsmyndigheds konkrete afgørelse (og evt. sagsbehandlingen i sagen) til
klagemyndigheden, og at klagemyndigheden har pligt til at realitetsbehandle klagen,
hvis de formelle betingelser er opfyldt, f.eks. en lovbestemt klagefrist. Ligesom i sagen
hos underinstansen er borgeren også part i klagesagen.
Borgerens ret til at klage vil normalt fremgå af lovgivningen, men kan også være
hjemlet i den almindelige retsgrundsætning om rekurs. Efter denne retsgrundsætning
kan en part i en sag klage over en afgørelse truffet af en underordnet myndighed til en
overordnet myndighed, f.eks. en styrelses afgørelse, som påklages til det overordnede
ministerium.
Henvendelse til en tilsynsmyndighed som Psykolognævnet
Et afgørende kendetegn ved en tilsynsmyndighed er, at der er tale om en
forvaltningsmyndighed, der udøver kontrol med en anden forvaltningsmyndighed.
Tilsyn er ikke en klageordning, da tilsyn udøves på tilsynsmyndighedens eget initiativ.
Overordnet set findes der tre hovedgrupper af tilsyn:
1. Fagministeriernes almindelige tilsyn med deres ressortområde.
2. Overordnede myndigheders ulovbestemte tilsyn med de myndigheder, der
står i et almindeligt underordnelsesforhold til dem.
3. Lovbestemte tilsynsordninger.
Psykolognævnets tilsyn med autoriserede psykologer hører blandt de lovbestemte
tilsynsordninger, da tilsynet er reguleret i lov om psykologer m.v. (herefter
psykologloven).
Det fremgår af § 2 a, stk. 1, i lov om psykologer m.v. (herefter psykologloven), at
Psykolognævnet fører tilsyn med faglig virksomhed, der udøves af autoriserede
psykologer, og med autoriserede psykologers egnethed til udøvelse af erhvervet.
Muligheden for at rejse tilsynssager uddybes i psykologlovens § 2 a, stk. 2, hvor det
fremgår, at Psykolognævnet som led i tilsynet kan behandle sager som følge af en
konkret henvendelse om en autoriseret psykologs virksomhed, hvis nævnet finder, at
der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag.
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 369: Oversendelse af notat om forskellen mellem klageadgang og muligheden for at henvende sig til en tilsynsmyndighed som Psykolognævnet, fra social- og indenrigsministeren
2243174_0002.png
Psykolognævnet kan endvidere efter psykologlovens § 2 a, stk. 3, som led i tilsynet af
egen drift behandle sager, hvis nævnet finder, at der er tilstrækkeligt grundlag for at
rejse en tilsynssag.
Endelig fremgår det af psykologlovens § 2 a, stk. 4, at Psykolognævnet kan afvise at
iværksætte en tilsynssag på baggrund af en henvendelse om en autoriseret psykologs
virksomhed, jf. lovens § 2 a, stk. 2, når der er tale om forhold, der er mere end 5 år
gamle.
Psykolognævnets tilsyn er således ikke kendetegnet ved at være en klageadgang, men
derimod, at nævnet på baggrund af f.eks. en henvendelse fra en borger om en
autoriseret psykolog, selv beslutter, om der er grundlag for at indlede en tilsynssag.
Borgeren har således ikke et krav på at få en sag behandlet.
Hvis der rejses en tilsynssag, vil det alene være den autoriserede psykolog, der er part i
sagen. Selvom en tilsynssag er rejst på baggrund af en henvendelse fra en borger, er
borgeren ikke part i tilsynssagen hos nævnet og har således bl.a. ikke ret til
partsaktindsigt efter forvaltningslovens regler, men alene efter offentlighedslovens
regler om aktindsigt, og har heller ikke ret til at modtage en orientering om afgørelsen
i tilsynssagen.
2