Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 363
Offentligt
2241016_0001.png
Partnerskabet for udsatte voksne
Rådet for Socialt Udsatte
Sekretariatet
7. september 2020
BEJO
Forslag om etablering af et socialt beredskab
Det foreslås, at Social- og Indenrigsministeriet tager initiativ til at etablere et
socialt beredskab.
Formål
Formålet med et socialt beredskab er at kunne forebygge og afhjælpe de negative
følgevirkninger, som en krise som COVID-19 eller andre fremtidige kriser med
op- og nedlukninger kan afføde for udsatte borgere. Sådanne følgevirkninger kan
fx være isolation, mangel på mad, vold, ensomhed, misbrug, forværring af
psykiske og fysiske udfordringer. Et socialt beredskab skal gribe de mennesker,
der i forvejen er udsatte eller sårbare og forhindre, at de bliver endnu dårligere
eller lider nød på grund af den opståede krise. Det vil samtidig give en mere
ensartet håndtering på tværs af kommuner, samt ruste alle aktører i det offentlige
såvel som i civilsamfundet til at samarbejde om og håndtere fremtidige kriser.
Anbefalinger til et socialt beredskab
Et socialt beredskab skal sørge for planer for hurtig og agil handling både på
nationalt og lokalt niveau, hvis der opstår en krise som den nuværende COVID-19
krise.
Det nationale sociale beredskab
Social- og Indenrigsministeriet skal være i tæt samarbejde med
Sundhedsstyrelsen, så vejledninger og vigtig information kan
viderebringes lokalt uden unødig forsinkelse. Et tæt samarbejde med
sundhedsmyndigheder kan evt. sikres ved at skrive social- og
indenrigsministerens rolle ind i epidemiloven.
Udarbejdelse af en social beredskabsplan på nationalt niveau omfatter de
tiltag, der udgår fra Social- og Indenrigsministeriet og øvrige relevante
organisationer på nationalt niveau fx KL, Danske Regioner og
organisationer for sociale tilbud samt sociale og velgørende organisationer
m.fl. Under den nuværende krise var der eksempelvis tæt koordinering
mellem Social- og Indenrigsministeriet og Hus Forbi, andre
brugerorganisationer og frivillige sociale organisationer, hvilket var med
til at gøre vejen fra beslutning til handling kort.
1
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 363: Henvendelse af 7/9-20 fra Partnerskabet for udsatte voksne vedlagte forslag, hvori social- og indenrigsministeren opfordres til at etablere et socialt beredskab.
Partnerskabet for udsatte voksne
Planen bør tage stilling til, hvordan kommunikationen i beredskabet går
fra nationalt niveau til lokalt niveau, til institutioner og til udsatte borgere.
En beredskabsplan skal tage højde for, at der skal kommunikeres
forskelligt til forskellige målgrupper.
De lokale sociale beredskabsplaner
Social- og Indenrigsministeriet kan sørge for, at de lokale
beredskabsplaner bygger på de erfaringer, der er fra den nuværende krise.
Det er oplagt, at anmode aktørerne i de tre partnerskaber om at bidrage til,
hvad en lokal beredskabsplan som minimum bør indeholde.
En social beredskabsplan redegør for, hvordan der samarbejdes på tværs af
sektorer under op- og nedlukninger. Det anbefales, at kommunerne som
ansvarlige for de lokale sociale beredskabsplaner redegør for hvilke
aktører, der indgår i deres akutberedskab fx sundhedsmyndigheder,
frivillige sociale organisationer m.fl. og redegør for, at beredskabet
omfatter samtlige sociale institutioner og udsatte borgere i kommunen. En
tæt koordinering mellem alle relevante aktører er en forudsætning for et
velfungerende beredskab.
Planer for mobilisering af henholdsvis medarbejdere og frivillige bør være
en komponent i de sociale beredskabsplaner.
Det sociale beredskab bør også omfatte foreninger, klubber mv., der hører
under andre ressortområder.
Eksempler på specifikke elementer i et socialt beredskab
I Partnerskabet for socialt udsatte voksne har der været stor opmærksomhed og
bekymring for de negative konsekvenser krisen har haft på udsatte fx i form af
selvisolation og ikke-håndterede psykiske og fysiske problemstillinger.
Partnerskabet ser gerne et
socialt beredskab, der er i stand til at ’skrue’ op og ned
for indsatser, der kan imødegå disse og med hensyntagen til de negative
konsekvenser nedlukning og isolation har for udsatte borgere. Et beredskab skal
samtidig kunne vejlede i at finde den rette balance, så borgere ikke unødigt ender i
umenneskelig isolation, som skaber større problemer.
Et socialt beredskab kan fx:
Vejlede under op- og nedlukninger om, hvordan kontakten til udsatte
opretholdes, og derved forebygge unødig isolation og ensomhed og sikre
akutrådgivning, mad mv. Kontakten til udsatte borgere er nøglen til at
komme godt igennem en krise. Digitale løsninger kan være en del af
beredskabet.
2
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 363: Henvendelse af 7/9-20 fra Partnerskabet for udsatte voksne vedlagte forslag, hvori social- og indenrigsministeren opfordres til at etablere et socialt beredskab.
Partnerskabet for udsatte voksne
Have planer for, hvor smittede personer kan isoleres, hvis de ikke selv har
mulighed.
Vejlede om hvordan op- og nedlukning håndteres
–på
sociale tilbud,
væresteder, botilbud mv. Dette både for at undgå unødig isolation og sikre,
at der er tilstrækkelige forholdsregler for at undgå smittespredning.
Vejlede om hvad et akutberedskab som minimum skal indeholde herunder
hvor meget, der skal være åbent.
Sørge for, at myndighedernes anvisninger hurtigt oversættes til relevante
fremmedsprog og indholdet formidles fx i udsatte boligområder, på
virksomheder med smittespredning osv.
Sørge for overblik over nyttige oplysninger fx om udlevering af mad,
overnatning, udgående sundhedsbehandling, misbrugsbehandling, digitale
tilbud mv.
Drift af socialt beredskab
Det sociale beredskab aktiveres under kriser.
Dog bør det ’hvilende’ beredskab
løbende vedligeholdes. Omorganiseringer, ny lovgivning, nye aktører mv.
betyder, at beredskabet skal opdateres.
Et socialt beredskab anbefales også af Partnerskab for børn og unge
Partnerskab for udsatte børn og unge foreslår også i deres anbefalinger til Social-
og Indenrigsministeriet, Socialministeren og ordførerne, at der oprettes et socialt
beredskab. Partnerskabets anbefaling er:
Anbefaling 12: En social beredskabsplan for en kommende nedlukning
UDFORDRING: En beredskabsplan på det sociale område vil kunne være af stor
værdi, hvis samfundet mod forhåbning vil skulle lukkes ned igen pga. COVID-19
eller lignende. Planen bør kunne guide til den bedst mulige op- og nedlukning
samt bedst mulige koordinering mellem sektorer og støtte til udsatte børn og unge
og deres familier under nedlukningen.
Vi anbefaler, at der laves en beredskabsplan for udsatte børn og unge med input
fra bl.a. partnerskabet. Planen bør bl.a. have fokus på civilsamfundets rolle.
…og også af Part erska et for ha di apo rådet
Partnerskabet for handicapområdet foreslår tilsvarende, at der udarbejdes en social
beredskabsplan og har udarbejdet input til beredskabsplanen, som partnerskabet
fremsender til relevante politikere i nær fremtid.
3