2.9.2020
Statsministeriet - Statsminister Mette Frederiksens nytårstale den 1. januar 2020
Forside
|
Statsministeren
|
Taler
|
Arkiv
|
Mette Frederiksen
|
Statsminister Mette Frederiksens nytårstale den 1.
januar 2020
Statsminister Mette Frederiksens
nytårstale den 1. januar 2020
Det talte ord gælder
Godaften.
I år er det hundrede år siden, Sønderjylland blev genforenet med
Danmark. Nationen blev helet. Sønderjyderne kom hjem. Det skal vi fejre.
Dengang – i efterveerne af Første Verdenskrig – stod vores forfædre over
for et afgørende valg. Skulle folket følge landet? Eller skulle landet følge
folket?
Danmark valgte det sidste. En folkeafstemning blev udskrevet. Danmark
blev genforenet. På fredelig og demokratisk vis. Der er nu respekt og
hjerterum for det tyske og danske mindretal på begge sider af grænsen.
Genforeningen i 1920 fortæller meget om os danskere.
Store beslutninger om vores samfund – og fremtid – træffer vi klogt. Med
holdbare resultater. Og vi gør det fælles.
***
I dag begynder vi på et nyt år. Vi tager også hul på et nyt årti.
Nu skal vi i gang med at tage de næste store skridt. Og sammen skabe et
Danmark, der er endnu mere retfærdigt.
Det handler om os alle sammen. Men det starter med vores børn.
Dem vil jeg gerne tale om i aften.
Her på årets første dag kommer lidt mere end 100 børn til verden – altså
her i Danmark.
Stort tillykke til alle de små. Og til alle jer forældre. Nogle af jer er nok
allerede kommet hjem. Andre er stadig på fødestuen. Måske har
jordemoderen eller sosu-assistenten lige været forbi med et lille
dannebrogsflag, et glas saftevand, en skive brød og lidt ost.
https://www.stm.dk/_p_14892.html
1/5