Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 347
Offentligt
2235818_0001.png
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 347: Orientering om høringssvar og høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
2235818_0002.png
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 347: Orientering om høringssvar og høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
2235818_0003.png
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 347: Orientering om høringssvar og høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
2235818_0004.png
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 347: Orientering om høringssvar og høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
2235818_0005.png

INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB
AARHUS UNIVERSITET
Til
Social- og Indenrigsministeriet
Fremsendes via [email protected]
Vedr.: Høring over bekendtgørelser om vælgererklæringer
Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet skal udtale følgende i forbindelse med
høringen om udkast til Bekendtgørelse om anvendelse af en digital løsning til brug for
indsamling af vælgererklæringer (sagsnr. 2019-1635):
Instituttet har kun en enkelt bemærkning til det fremsendte udkast til bekendtgørelse,
idet man finder, at udkastet som helhed med stor sandsynlighed vil kunne være en hen-
sigtsmæssige ramme om arbejdet med at håndtere indsamlingen af støtte- og vælgerer-
klæringer.
Instituttet finder dog, at udkastets § 17 giver social- og indenrigsministeren en lidt for
vidtgående bemyndigelse til midlertidigt at suspendere de fremgangsmåder, der er fastsat
i §§ 5-10, eller dele deraf, og fastsætte en helt eller delvist anden fremgangsmåde for afgi-
velse og tilbagetrækning af vælgererklæringer. En sådan bemyndigelse vil i hvert fald teo-
retisk kunne misbruges til at vanskeliggøre et nyt partis indsamling af støtte- og vælgerer-
klæring og bør derfor overvejes nøje.
Instituttet skal derfor foreslå, at udkastets § 17 ændres, således at en sådan midlertidig
bemyndigelse i tilfælde at et nedbrud i den digitale løsning før ikrafttrædelse vil skulle
godkendes uden for ministeriet, for eksempel i Valgnævnet eller i Folketingets Social-, In-
denrigs- og Børneudvalg.
Instituttet har ikke andre bemærkninger til udkastet.
Institut for Statskundskab
Peter Munk Christiansen
Professor, Institutleder
Dato: 19. maj 2020
Direkte tlf.: +45 8716 5685
Mobiltlf.: +45 3011 5340
E-mail: [email protected]
Web: au.dk/pmc@ps
Afs. CVR-nr.: 31119103
Side 1/1
Venlig hilsen
Peter Munk Christiansen
Professor, Institutleder
Institut for Statskundskab
Aarhus Universitet
Bartholins Allé 7
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 8715 0000
Fax: +45 8613 9839
E-mail: [email protected]
Web: ps.au.dk
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 347: Orientering om høringssvar og høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
2235818_0006.png
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 347: Orientering om høringssvar og høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
2235818_0007.png
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 347: Orientering om høringssvar og høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
2235818_0008.png
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 347: Orientering om høringssvar og høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
2235818_0009.png
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 347: Orientering om høringssvar og høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
2235818_0010.png
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 347: Orientering om høringssvar og høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
2235818_0011.png
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
12. juni 2020
J.nr. 2020-12-0801
Dok.nr. 223666
Sagsbehandler
Mads Nordstrøm Kjær
Sendt til: [email protected]
Vedrørende udkast til bekendtgørelse om anvendelse af en digital
løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer og bekendt-
gørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af
lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet
Ved e-mail af 15. maj 2020 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om Datatilsynets even-
tuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til bekendtgørelser.
1.
Datatilsynet har følgende bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse om anvendelse af
en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer:
Det fremgår af udkastet, at proceduren for indsamling af vælgererklæringer skal foregå ved
brug af en digital løsning, som stilles til rådighed af Social- og Indenrigsministeriet.
Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på databeskyttelsesforordnin-
gens
1
artikel 32, om behandlingssikkerhed, , hvorefter den dataansvarlige og databehandle-
ren under hensyntagen til det aktuelle tekniske niveau, implementeringsomkostninger og den
pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varie-
rende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder skal gen-
nemførepassende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsni-
veau, der passer til disse risici.
Datatilsynet skal endvidere gøre opmærksom på kravet om databeskyttelse gennem design
og databeskyttelse gennem standardindstillinger. Det følger bl.a. af databeskyttelsesforord-
ningens artikel 25, at en dataansvarlig, allerede fra tidspunktet, hvor midlerne for behandlin-
gen, herunder et nyt it-system, fastlægges, skal gennemføre passende tekniske og organisa-
toriske foranstaltninger, som er designet med henblik på integrering af de fornødne garantier
i behandlingen for at opfylde kravene i forordningen.
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Datatilsynet har noteret sig, at der i udkastets kapitel 5 er fastsat regler om opbevaring og slet-
ning af støttetilkendegivelser, vælgererklæringer, oplysninger om vælgerne og partierne i den
digitale løsning. Datatilsynet har umiddelbart ingen bemærkninger hertil, men skal for god or-
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 347: Orientering om høringssvar og høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
2235818_0012.png
dens skyld henlede opmærksomheden på princippet om opbevaringsbegrænsning i databe-
skyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter personoplysninger alene må opbeva-
res så længe det er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.
Datatilsynets forudsætter i øvrigt, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven
2
, herunder databeskyttelsesforordningens kapitel 3 om de registreredes rettigheder,
vil blive iagttaget i forbindelse med de behandlinger af personoplysninger, der vil finde sted
som følge af bekendtgørelsen.
2.
Datatilsynet har umiddelbart ingen bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse om ikraft-
træden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af
danske medlemmer til Europa-Parlamentet.
3.
Endelig skal Datatilsynet henvise til tilsynets høringssvar af 18. oktober 2019 til Social- og
Indenrigsministeriet om udkast til lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg
af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Datatilsynets høringssvar vedlægges i kopi.
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Mads Nordstrøm Kjær
2 Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 347: Orientering om høringssvar og høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
2235818_0013.png
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt til:
[email protected]
Cc:
[email protected]
18. oktober 2019
J.nr. 2019-11-0281
Dok.nr. 136453
Sagsbehandler
Marie Christiansen
Høring over udkast til lov om ændring af lov om valg til Folketinget
og lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet
Ved brev af 23. september 2019 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om Datatilsynets
eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Datatilsynet har følgende bemærkninger:
1.
Det fremgår af udkastet, at proceduren for indsamling af vælgererklæringer bør ændres og
som noget nyt skal foregå ved brug af et portalsystem. Datatilsynet har noteret sig, at det di-
gitale portalsystem, som Social- og Indenrigsministeriet skal tilvejebringe, på nuværende tids-
punkt er under udvikling, og at ministeriet vil tilrettelægge udviklingen af systemet i overens-
stemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Datatilsynet har endvidere noteret sig, at de nærmere regler for funktionaliteten, udformnin-
gen og anvendelsen af den nye digitale løsning vil blive fastsat ved bekendtgørelse på bag-
grund af de foreslåede i bemyndigelsesbestemmelser i udkastets § 1, nr. 15, og § 2, nr. 5,
hvorefter social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om udformning af den omhand-
lede digitale løsning.
Datatilsynet forudsætter at blive hørt i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelser og an-
dre generelle retsforskrifter i medfør af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, jf. data-
beskyttelseslovens § 28.
2.
Det fremgår af pkt. 3.1.2.14. i de almindelige bemærkninger, at Social- og Indenrigsministe-
riet foranlediget af lovforslaget vil behandle personoplysninger i forbindelse med vælgeres af-
givelse af støtte- og vælgererklæringer samt i forbindelse med anmeldelse af partier.
Det fremgår endvidere, at behandling af følsomme oplysninger i form af personers politiske
overbevisning, omfattet af forbuddet i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, vil blive
behandlet i medfør af undtagelsen i artikel 9, stk. 2, litra a om samtykke.
Datatilsynet
Borgergade 28, 5.
1300 København K
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Datatilsynet skal i den anledning bemærke, at et samtykke efter databeskyttelsesforord-
ningen skal opfylde en række betingelser for at være gyldigt. Ved et samtykke forstås en-
hver, frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse, hvorved den registre-
rede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører
den pågældende, gøres til genstand for behandling, jf. databeskyttelsesforordningens ar-
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 347: Orientering om høringssvar og høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
tikel 4, nr. 11. Det er også et krav, at den registrerede inden der gives samtykke oplyses
om, at samtykket kan trækkes tilbage, og at det skal være lige så let trække sit samtykke
tilbage som at give det, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 7, stk. 3, 3. og 4. pkt.
Et samtykke efter databeskyttelsesforordningen skal således bl.a. være frivilligt. Et
samtykke anses ikke for at være frivilligt, hvis den registrerede ikke har et reelt eller frit
valg. Social- og Indenrigsministeriet bør overveje, om manglende afgivelse af et samtykke
vil kunne medføre negative konsekvenser for de registrerede, som ikke ønsker at give
samtykke, da et samtykke i bekræftende fald ikke kan anses for afgivet i overensstem-
melse med databeskyttelsesforordningen.
I forlængelse heraf bør Social- og Indenrigsministeriet endvidere være særlig opmærk-
som på, om der foreligger et ulige forhold mellem ministeriet og den registrerede. Et
samtykke anses normalt ikke for at være afgivet frivilligt, hvis der er en klar skævhed mel-
lem den registrerede og den dataansvarlige. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis den data-
ansvarlige er en offentlig myndighed.
Social- og Indenrigsministeriet bør desuden være opmærksom på, at den registrerede på
et hvilket som helst tidspunkt skal kunne trække sit samtykke tilbage.
Hvis en registreret
tilbagekalder sit samtykke, skal den dataansvarlige som udgangspunkt ophøre med at be-
handle oplysninger om den pågældende. Det gælder dog kun oplysninger, der er behandlet
på grundlag af samtykke.
På baggrund af ovennævnte betingelser for behandling af personoplysninger på bag-
grund af samtykke – og beskrivelsen af behandlingsaktiviteterne i udkastet til lovforslag –
er det samlet set Datatilsynets umiddelbare opfattelse, at behandling af følsomme oplys-
ninger på baggrund af samtykke, i den omhandlede sammenhæng, vil være uhensigts-
mæssigt. Datatilsynet henstiller på den baggrund, at Social- og Indenrigsministeriet over-
vejer at basere behandlingen af følsomme oplysninger på en anden undtagelse i databe-
skyttelsesforordningens artikel 9.
3.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, at:
”Med den foreslåede bestemmelse vil navnet på partiindehaveren blive offentliggjort, med-
mindre der i stedet er en repræsentant, der er udpeget af partiindehaveren, som gennem sin
underskrift på ansøgningsskemaet har samtykket til at fremstå offentligt som repræsentant
for partiet. Angiver partiindehaveren ikke en repræsentant på ansøgningsskemaet, eller har
repræsentanten ikke skrevet under, er det navnet på partiindehaveren, der vil blive offentlig-
gjort. Den foreslåede bestemmelse indebærer dermed, at det er et vilkår for at få godkendt
et partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg/Europa-Parlamentsvalg, at navnet på
indehaveren eller en repræsentant udpeget af denne samt kontaktoplysninger på partiet of-
fentliggøres. Er ansøgeren ikke indforstået hermed, må ansøgeren henvises til at tilbage-
kalde ansøgningen om godkendelse. Partiindehaverens samtykke til offentliggørelse af ved-
kommendes navn i løsningen er ikke nødvendigt, og partiindehaveren kan ikke nægte So-
cial- og Indenrigsministeriet at offentliggøre navnet. Giver ansøgeren ikke de oplysninger, der
kræves, vil der skulle meddeles afslag på ansøgningen om godkendelse af et partinavn som
følge af, at ansøgningen ikke indeholder de oplysninger, der kræves for at behandle ansøg-
ningen, jf. § 3, stk. 3, 3. pkt.”
Side 2 af 3
I forhold til offentliggørelse af navne på repræsentanter udpeget af partiindehaveren hen-
vises til pkt. 2 ovenfor vedrørende samtykke.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 347: Orientering om høringssvar og høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren
Om offentliggørelse af navne på partiindehavere fremgår det af bemærkningerne, at
samtykke ikke er nødvendigt. Det står ikke Datatilsynet klart, på hvilket grundlag i data-
beskyttelsesforordningen denne offentliggørelse vil ske. Datatilsynet henstiller, at Social-
og Indenrigsministeriet i bemærkningerne til lovforslaget anfører, efter hvilken undtagelse
i databeskyttelsesforordningens artikel 9 offentliggørelsen af oplysninger om partiindeha-
vere i portalløsningen vil ske.
4.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4, at:
”Ansøgning om godkendelse af et partinavn med henblik på deltagelse i folketingsvalg skal
indgives til Valgnævnet via Social- og Indenrigsministeriet, der sekretariatsbetjener Valgnæv-
net. Social- og Indenrigsministeriet vil gøre ansøgningsskemaet frit tilgængeligt på sin hjem-
meside
.”
Side 3 af 3
Det står ikke Datatilsynet klart, om Social- og Indenrigsministeriets varetagelse af sekre-
tariatsfunktionen for Valgnævnet udgør en databehandlerkonstruktion eller om Social- og
Indenrigsministeriet og Valgnævnet fungerer som selvstændigt eller fælles dataansvar-
lige. Social- og Indenrigsministeriet bør derfor afklare de databeskyttelsesretlige roller, in-
den der foretages videregivelse/overladelse af personoplysninger.
5.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4, at en ansøgning
om godkendelse af et navn for et parti, der ønsker at deltage i folketingsvalg, skal indgi-
ves på en formular (ansøgningsskema), der er godkendt af social- og indenrigsministe-
ren. Det fremgår endvidere, at en sådan ansøgning skal indeholde oplysning om det fulde
navn og personnummer på ansøgeren samt det fulde navn og personnummer på en even-
tuel repræsentant udpeget af ansøgeren.
Henset til at registrerede i en række tilfælde vil skulle angive to personnumre i samme an-
søgningsskema, bør Social- og Indenrigsministeriet ved udformningen af ansøgningsske-
maet og fremgangsmåden ved indgivelse af ansøgningsskemaet tage hensyn til, at uved-
kommende i videst mulige omfang ikke får adgang til personoplysninger om andre perso-
ner.
6.
Kopi af dette brev er dags dato sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.
Med venlig hilsen
Marie Christiansen