SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 347: Orientering om høringssvar og høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 347
Offentligt

Sagsnr.

2019 - 1635

Doknr.

262719

Dato

28-08-2020

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT

OVER

Bekendtgørelse om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af

vælgererklæringer og bekendtgørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser i

lov om ændring af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske

medlemmer til Europa-Parlamentet (Ny procedure for indsamling af

vælgererklæringer m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Udkast til bekendtgørelser blev den 15. maj 2020 med frist til den 12. juni 2020 sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Dansk Blindesamfund, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Ungdoms Fællesråd,

Danske Handicaporganisationer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Det Centrale

Handicapråd, Digitaliseringsstyrelsen, DI-ITEK, DIT

–

Dansk IT, Forbrugerrådet

Tænk, Institut for Menneskerettigheder, IT-politisk forening, ITU/Demtech,

Københavns Universitet (Datalogisk Institut og Institut for Statskundskab), PROSA,

Rådet for Digital Sikkerhed, Teknologirådet, Valgnævnet, Ældre Sagen og Aarhus

Universitet (Institut for Datalogi og Institut for Statskundskab).

Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:

Dansk Folkeoplysnings Samråd, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Forbrugerrådet

Tænk, Institut for Menneskerettigheder, Ældre Sagen og Aarhus Universitet (Institut

for Statskundskab).

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

2. Høringssvarene

Forbrugerrådet Tænk har ikke ønsket at udtale sig om bekendtgørelserne.

Dansk

Folkeoplysnings

Samråd,

Digitaliseringsstyrelsen,

Institut

for

Menneskerettigheder og Ældre Sagen har ikke bemærkninger til bekendtgørelserne.

Datatilsynet og Aarhus Universitet (Institut for Statskundskab) har afgivet

bemærkninger til bekendtgørelserne.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 347: Orientering om høringssvar og høringsnotat vedr. udkast til bekendtgørelser om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer m.v., fra social- og indenrigsministeren

2.1. Bemyndigelse til at sætte den digitale løsning og procedurerne for

afgivelse af en vælgererklæring på en papirformular midlertidigt ud af

drift

Aarhus Universitet (Institut for Statskundskab)

anfører i sit høringssvar, at

instituttet finder, at § 17 i bekendtgørelsen om anvendelse af en digital løsning til brug

for indsamling af vælgererklæringer giver social- og indenrigsministeren en lidt for

vidtgående bemyndigelse til midlertidigt at suspendere de fremgangsmåder, der er

fastsat i udkastets §§ 5-10, eller dele deraf og fastsætte en helt eller delvist anden

fremgangsmåde for afgivelse og tilbagetrækning af vælgererklæringer. Instituttet

fremhæver, at en sådan bemyndigelse i hvert fald teoretisk vil kunne misbruges til at

vanskeliggøre et nyt partis indsamling af støtte- og vælgererklæringer og derfor bør

overvejes nøje. Instituttet foreslår på den baggrund, at udkastets § 17 ændres, således

at en sådan midlertidig bemyndigelse i tilfælde at et nedbrud i den digitale løsning før

ikrafttrædelse vil skulle godkendes uden for ministeriet, for eksempel i Valgnævnet

eller i Folketingets Social- og Indenrigsudvalg.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Bemyndigelsen til udstedelse af bekendtgørelse om anvendelse af en digital løsning til

brug for indsamling af vælgererklæringer følger af § 12 b i lov om valg til Folketinget

(folketingsvalgloven) og § 11 b i lov om valg af danske medlemmer til Europa-

Parlamentet (Europa-Parlamentsvalgloven), jf. lov nr. 62 af 28. januar 2020. De

nævnte bestemmelser er ikke sat i kraft endnu. Tidspunktet for deres ikrafttræden

fastsættes af social- og indenrigsministeren efter § 3 i lov nr. 62 af 28. januar 2020.

De nævnte bestemmelser indeholder en bemyndigelse, efter hvilken social- og

indenrigsministeren kan fastsætte regler om midlertidig suspension af den digitale

løsning, som social- og indenrigsministeren stiller til rådighed efter § 12, stk. 6, 1. pkt.,

i folketingsvalgloven henholdsvis § 11, stk. 6, 1. pkt., i Europa-Parlamentsvalgloven,

eller af proceduren for afgivelse af vælgererklæring på en papirformular efter § 12, stk.

7, 1. eller 2. pkt., i folketingsvalgloven henholdsvis § 11, stk. 7, 1., 2. eller 3. pkt., i

Europa-Parlamentsvalgloven, hvis afgørende hensyn taler for en sådan suspension, og

fremgangsmåden herfor, jf. § 12 b, nr. 6, i folketingsvalgloven henholdsvis § 11 b, nr. 6,

i Europa-Parlamentsvalgloven. Endvidere indeholder de nævnte bestemmelser en

bemyndigelse, efter hvilken social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om

midlertidig iværksættelse af en anden fremgangsmåde for indsamling af

vælgererklæringer i de tilfælde, der er nævnt i nr. 6, og indholdet af en sådan

fremgangsmåde, jf. § 12 b, nr. 7, i folketingsvalgloven henholdsvis § 11 b, nr. 7, i

Europa-Parlamentsvalgloven.

§ 17 i bekendtgørelsen om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af

vælgererklæringer er en udmøntning af 12 b, nr. 6 og 7, i folketingsvalgloven

henholdsvis § 11 b, nr. 6 og 7, i Europa-Parlamentsvalgloven. Udmøntningen i § 17 går

ikke videre, end det forudsættes i bemærkningerne til de nævnte lovbestemmelser. Der

henvises til lovforslagets (Folketingstidende 2019-20, A, L 55) almindelige

bemærkninger afsnit 3.1.2.11 og til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.

15 (efter vedtagelsen i Folketinget ved 3. behandlingen optrykt som nr. 16), det

foreslåede § 12 b, nr. 6 og 7, i folketingsvalgloven, § 2, nr. 15 (efter vedtagelsen i

Folketinget ved 3. behandlingen optrykt som nr. 16) og det foreslåede § 11 b, nr. 6 og 7,

i Europa-Parlamentsvalgloven.

Endelig bemærkes, at Social- og Indenrigsministeriet ikke anser det for

hensigtsmæssigt, at ministerens bestemmelse efter bekendtgørelsens § 17 skal

godkendes af f.eks. Valgnævnet eller i Folketingets Social- og Indenrigsudvalg, idet

der i sagens natur kan være behov for at iværksætte en anden fremgangsmåde for

indsamling af vælgererklæringer særdeles hurtigt med henblik på at sikre, at partierne

ikke oplever en længere periode, hvor de ikke kan indsamle vælgererklæringer. I

lovforslaget (Folketingstidende 2019-20, A, L 55) er det i de almindelige

bemærkninger, afsnit 3.1.2.11, forudsat, at social- og indenrigsministeren vil orientere

Folketinget om eventuelle beslutninger om at sætte den digitale løsning og

procedurerne for afgivelse af en vælgererklæring på en papirformular midlertidigt ud

af drift, medmindre der er tale om en korterevarende suspension af den digitale

løsning, f.eks. i forbindelse med løbende systemopdateringer af den digitale løsning

m.v.

Høringssvaret giver

bekendtgørelserne.

derfor

ikke

anledning

til

foretage

ændringer

2.2. Databeskyttelsesretlige aspekter

Datatilsynet

har i sit høringssvar henledt opmærksomheden på artikel 5, stk. 1, litra

e, artikel 25 og 32 i databeskyttelsesforordningen og forordningens kapitel 3 om de

registreredes rettigheder. I øvrigt henviser Datatilsynet til tilsynets høringssvar af 18.

oktober 2019 til Social- og Indenrigsministeriet vedrørende udkast til lov om ændring

af lov om valg til Folketinget og lov om valg af danske medlemmer til Europa-

Parlamentet.

Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra e, skal personoplysninger

opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et

længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende

personoplysninger behandles. Efter forordningens artikel 25 skal den dataansvarlige

gennemføre passende organisatoriske og tekniske foranstaltninger for at sikre

databeskyttelse gennem design og gennem standardindstillinger. Efter forordningens

artikel 32 skal den dataansvarlige og databehandleren gennemføre passende

organisatoriske og tekniske foranstaltninger for at sikre et passende niveau for

behandlingssikkerhed. Efter forordningens kapitel 3 har de registrerede en række

rettigheder såsom retten til berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling,

indsigelse etc.

De nævnte artikler og principper i databeskyttelsesforordningen er indgået i

forbindelse med Social- og Indenrigsministeriets udarbejdelse af forslaget til lov nr. 62

af 28. januar 2020, der ligger til grund for bekendtgørelsen om anvendelse af en

digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer, og i forbindelse med

udarbejdelsen af den nævnte bekendtgørelse. De nævnte artikler og principper i

databeskyttelsesforordningen vil endvidere indgå i den tekniske udformning af

vælgererklæringsportalen og den håndtering af personoplysninger, Valgnævnet og

ministeriet som sekretariat for Valgnævnet har til opgave at varetage.

Ministeriet kan bl.a. pege på reglerne i bekendtgørelsens §§ 13-15 om sletning af

vælgererklæringer og støttetilkendegivelser og reglerne i bekendtgørelsens §§ 6 og 10

om tilbagetrækning af vælgererklæringer.

Social- og Indenrigsministeriet har i øvrigt forholdt sig til Datatilsynets høringssvar af

18. oktober 2019 i ministeriets høringsnotat af 13. november 2019, FT 2019-20, L 55,

bilag 1, hvortil der henvises. Som anført i høringsnotatet har ministeriet bl.a. i

lovforslagets bemærkninger tydeliggjort, at hjemlen til behandling af følsomme

personoplysninger findes i forordningens artikel 9, stk. 2, litra f, dvs. at behandling er

nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Som anført i høringsnotatet vil Social- og Indenrigsministeriet endvidere ved

udformningen af ansøgningsskemaet og fremgangsmåden for indgivelse af

ansøgningsskemaet til brug for ansøgning om et nyt partinavn tage hensyn til, at

uvedkommende i videst muligt omfang ikke får adgang til personoplysninger.