Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 338
Offentligt
2232603_0001.png
Sagsnr.
2020 - 1660
Doknr.
266375
Dato
19-08-2020
Fremadrettede datainitiativer på socialområdet
Formål
Viden om, hvad der virker, skal sikre, at udsatte mennesker får en indsats af høj
kvalitet, og at ressourcerne på socialområdet prioriteres og investeres rigtigt. Men ny
viden kræver nye og bedre data, og selvom socialområdet i dag er et helt andet sted
end for bare få år siden, så er der behov for at styrke og udbygge datagrundlaget. En
yderligere styrkelse af datagrundlaget er også afgørende for, at SØM-modellen kan
blive mere dækkende og mere præcis.
Det fremadrettede dataarbejde skal understøtte udviklingen af mere viden om, hvilke
indsatser, der virker. Og det skal understøtte implementeringen af sammenhængende
strukturelle forandringer af socialområdet med afsæt i investeringstilgangen. For at
kunne foretage de rigtige investeringer, er der behov for viden om, hvilke indsatser der
giver de bedste resultater til prisen for en sammenlignelig gruppe af borgere. Den
viden findes ikke bredt i dag, og der er derfor brug for at forstærke og udbygge det
eksisterende datafundament, så der for alle målgrupper dannes overblik over type af
indsatser, udgifter til indsatser og resultater af indsatsen.
Mange af disse oplysninger findes allerede lokalt i kommunerne, men der er behov for
at de bliver registreret og indberettet på en sammenlignelig måde. Det vil understøtte,
at der både lokalt og nationalt kan træffes politiske beslutninger på et mere oplyst og
langsigtet grundlag.
De konkrete tiltag
Personer og indsatstyper
Der er fortsat centrale mangler i data om personer og indsatstyper på socialområdet.
For det første mangler der data om børn, som modtager støtte efter serviceloven som
følge af et handicap. For det andet mangler der dækkende data om personer med
handicap, som modtager støtte i form af hjælpemidler. Med disse oplysninger vil den
eksisterende viden om indsatser og resultater på handicapområdet blive væsentligt
styrket, og samtidig vil oplysningerne nuancere opgørelser af udsatte børn, hvor børn
med handicap og udsatte børn i dag ikke er adskilt.
Der er i perioden 2020-2023 afsat finansiering til udvikling af statistik om børn og
unge med handicap via midlerne afsat til videreudvikling af Den Socialøkonomiske
Investeringsmodel (SØM) i satspuljeaftalen for 2019. Fra 2024 og frem mangler der
finansiering. Der er ligeledes afsat finansiering til udvikling af statistik om
hjælpemidler via aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023. Finansieringen er permanent.
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Notat vedr. fremadrettede datainitiativer på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren
2232603_0002.png
Indhold i indsatser og tilbud
Der indsamles i dag ikke systematisk national viden om, hvem borgerne på det sociale
område modtager støtte fra. En ny social tilbudsnøgle skal gøre det muligt at koble
oplysninger om, hvem der modtager hvilke ydelser, med oplysninger om hvor
indsatsen bliver leveret samt oplysninger om indsatsens indhold.
Med en sådan kobling vil mulighederne for på sigt at kunne sammenligne effekten af
indsatser på sociale tilbud i kommunerne blive væsentligt forbedret. Det vil også
bidrage til at styrke gennemsigtigheden omkring kvaliteten af sociale tilbud på tværs af
kommuner, så det bliver muligt at følge om indsatsen bringer udsatte og mennesker
med handicap tættere på at mestre eget liv.
Der er afsat permanent finansiering via aftalen om udmøntning af reserven til
foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023.
Udgifter
For at kunne sammenligne udgifter på individniveau på tværs af forskellige ydelser på
socialområdet og opgøre udgifter til mennesker med sammenlignelige karakteristika
for hver kommune, er det nødvendigt at indsamle individhenførbare udgiftsdata. Med
disse oplysninger bliver det fx muligt at sammenligne udgiftsniveauet for bestemte
aldersgrupper, målgrupper eller diagnosegrupper, ligesom det bliver muligt at
sammenligne udgifter til sammenlignelige borgere, som modtager forskellige
indsatser.
Der er i perioden 2020-2023 afsat finansiering til udvikling af individhenførbare
udgiftsdata via midlerne afsat til videreudvikling af Den Socialøkonomiske
Investeringsmodel (SØM) i satspuljeaftalen for 2019. Fra 2024 og frem mangler der
finansiering.
Resultater
Indsatserne på socialområdet skal sigte mod at skabe mest mulig trivsel og
progression for det enkelte menneske. Ved at udvikle selvstændige indikatorer for
trivsel og progression på socialområdet bliver det muligt at følge og dokumentere
virkningen af den sociale indsats for det enkelte menneske, og at sammenligne de
forskellige indsatsers virkning i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne.
Det er viden, der er bredt efterspurgt, da det ikke er et vidensgrundlag, der eksisterer i
dag.
Der er ikke afsat midler til projektet. På voksenområdet er arbejdet med at udvikle og
implementere progressionsmål i regi af den reviderede Voksenudredningsmetode
samt KL’s Fælles Faglige Begreber væsentligt
længere end på børneområdet. Behovet
for finansiering på voksenområdet antages derfor at være meget lavere end på
børneområdet. Finansieringsbehovet på børneområdet er afhængig af, hvordan et
værktøj skaleres (eksempelvis hvor ofte der skal følges op mv.).
Intensitet
Flere af ydelserne efter serviceloven rummer store spænd i, hvor intensiv støtte den
enkelte kan modtage. Det viser sig også i forholdsvis store forskelle i udgifter til nogle
ydelser. Der indsamles dog ikke oplysninger om intensitet i dag.
Indsamling af oplysninger om udvalgte ydelsers intensitet skal bl.a. styrke
sammenligninger af udgifter til og effekter af indsatser. Det vil desuden kunne bidrage
til vurdere borgernes progression ved en given indsats.
2
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 338: Notat vedr. fremadrettede datainitiativer på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren
2232603_0003.png
Der er ikke afsat midler til projektet.
3