Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 3354
Doknr.
258290
Dato
03-08-2020
Høring over forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om
tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie (Fastsættelse af frist for
klage til Familieretshuset i sager om flytning uden samtykke og ophævelse
af overnatningskravet ved tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under
ferie)
Social- og Indenrigsministeriet sender hermed ovennævnte lovforslag i høring.
Lovforslaget består af to dele. Med lovforslagets første del foreslås det at fastsætte en
frist på fire uger for klage til Familieretshuset over kommunalbestyrelsens afgørelser
om flytning uden samtykke i reglerne for magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten i serviceloven.
Med lovforslagets anden del foreslås det, at kravet om mindst én overnatning fjernes
som betingelse for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse under ferie i tilkøbsloven.
Med denne ændring imødekommes et ønske fra brugere om at kunne tilkøbe
socialpædagogisk ledsagelse ved endagsudflugter.
Social- og Indenrigsministeriet skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til
udkastet er ministeriet i hænde
senest tirsdag den 1. september 2020 kl. 10.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt pr. e-mail til
med kopi til
p-
Ministeriet anmoder i den forbindelse om, at bemærkninger ikke
fremsendes både pr. brevpost og pr. mail.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til fuldmægtig Mie Polk på e-mail
eller
telefon 41 85 11 71.
Til orientering vedlægges en fortegnelse over de myndigheder og organisationer m.v.,
der høres over udkastet.
Med venlig hilsen
Mie Polk