Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 334
Offentligt
2230633_0001.png
Evaluering af lov nr. 176 af 21. februar 2017
Sagsnr.
2019 - 3807
Doknr.
221229
Dato
12-08-2020
Lovændringens betydning for Social- og Indenrigsministeriet
1. Sammenfatning
Det er samlet set Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at lovændringen har haft
en vis betydning for ministeriets rolle som overordnet tilsynsmyndighed i det
kommunale og regionale tilsyn.
Det er navnlig tilfældet for ministeriets behandling af henvendelser om Ankestyrelsens
afvisning af at rejse en tilsynssag. Her medfører de ændrede regler for Ankestyrelsens
sagsudvælgelse i praksis, at ministeriet bruger flere ressourcer på at behandle
henvendelser fra borgere og andre, der har fået afvist en tilsynssag hos Ankestyrelsen.
Ministeriet bruger herunder ressourcer på oftere end før lovændringen at indhente
sagens akter m.v. ved Ankestyrelsen, for at kunne foretage en vurdering af, om sagen
har en sådan principiel, generel eller alvorlig karakter, at der er grundlag for, at
ministeriet rejser en tilsynssag som overordnet tilsynsmyndighed.
De fremfundne data giver dog ikke anledning til at konkludere, at dette resulterer i, at
ministeriet rejser flere tilsynssager som overordnet tilsynsmyndighed, eller at
ministeriet oftere end før lovændringen pålægger eller anmoder om, Ankestyrelsen
genoptager behandlingen af eller rejser en tilsynssag.
2. Baggrund
Evalueringen af de ændrede rammer for Ankestyrelsens
1
sagsudvælgelse i det
kommunale og regionale tilsyn omfatter også betydningen for Social- og
Indenrigsministeriets rolle som overordnet tilsynsmyndighed, herunder f.eks. i form
af ministeriets anvendelse af pålæg til Ankestyrelsen om at tage en sag op til
behandling efter §§ 53 og 54 i lov om kommunernes styrelse.
Social- og Indenrigsministeriets rolle som overordnet tilsynsmyndighed er reguleret i
kapitel VII i lov om kommunernes styrelse.
Det er normalt en forudsætning for, at Social- og Indenrigsministeriet kan tage en sag
op til behandling, at Ankestyrelsen har behandlet eller truffet beslutning om at afvise
at behandle sagen.
Social- og Indenrigsministeriet er klageinstans for Ankestyrelsens afgørelser om
anvendelse af sanktioner samt Ankestyrelsens afgørelser om samtykke eller
Det kommunale og regionale tilsyn blev den 1. april 2017 overført fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen,
samtidig med, at de ændrede regler for Ankestyrelsens sagsudvælgelse trådte i kraft, jf. lov nr. 176 af 21.
februar 2017 om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven. I dette notat er Ankestyrelsen af
hensyn til sproglig enkelthed anvendt også for perioden forud for den 1. april 2017.
1
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren
2230633_0002.png
godkendelse, jf. herom Ankestyrelsens evaluering afsnit 2.4.1, og lovens § 52, stk. 1 og
2.
Social- og Indenrigsministeriet er herudover ikke i almindelighed klageinstans over for
Ankestyrelsen. Hvor ministeriet ikke er klageinstans, er det endvidere en forudsætning
for, at ministeriet kan tage en sag, som Ankestyrelsen har behandlet eller afvist at
behandle, op til behandling, at ministeriet vurderer, at sagen er af principiel eller
generel betydning eller har alvorlig karakter, jf. lovens §§ 52, stk. 3, 53 og 53 a.
Social- og Indenrigsministeriet kan herudover pålægge Ankestyrelsen at tage en sag op
til behandling, jf. lovens § 54. Hvis Ankestyrelsen forinden har afvist at behandle
sagen, kan ministeriet dog kun pålægge Ankestyrelsen at behandle sagen, hvis
ministeriet vurderer, at sagen er af principiel eller generel betydning eller har alvorlig
karakter.
Social- og Indenrigsministeriet er som overordnet tilsynsmyndighed underlagt de
samme rammer for tilsynets kompetence, som Ankestyrelsen, og har de samme
reaktionsmuligheder, som Ankestyrelsen.
Reglerne om Social- og Indenrigsministeriets sagsrejsning som overordnet
tilsynsmyndighed i det kommunale og regionale tilsyn blev ikke ændret ved
lovændringen, der trådte i kraft den 1. april 2017.
3. Metode
Vurderingen af lovændringens betydning for Social- og Indenrigsministeriets rolle
som overordnet tilsynsmyndighed består navnlig af ministeriets egen vurdering heraf.
Vurderingen er, i det omfang det har været muligt, understøttet af kvantitative data
om ministeriets håndtering af sager i det kommunale og regionale tilsyn.
Data er baseret på manuelle gennemgange af søgninger på relevante sager i
ministeriets journalsystemer. Dette kan medføre en vis usikkerhed om data.
Derudover har der i perioder været et meget stort antal henvendelser om enkelte sager
eller temaer fra enkelte borgere, hvilket også kan medføre en vis usikkerhed om, hvad
der kan konkluderes på grundlag af data.
4. Vurdering af lovændringens betydning for ministeriet
4.1. Vurdering på baggrund af indsamlede data
4.1.1. Data om ministeriets pålæg til Ankestyrelsen om at rejse/genoptage en
tilsynssag og sager, som ministeriet har taget op til behandling som overordnet
tilsynsmyndighed
Social- og Indenrigsministeriet har indsamlet data om ministeriets pålæg efter § 54 i
lov om kommunernes styrelse, anmodninger og lignende til Ankestyrelsen om at rejse
en tilsynssag eller at genoptage en tilsynssag. Dette kan belyse, om Ankestyrelsen efter
Social- og Indenrigsministeriets vurdering overser eller afviser at rejse tilsynssager om
forhold, som Ankestyrelsen efter ministeriets opfattelse bør realitetsbehandle efter de
ændrede sagsudvælgelsesrammer.
Social- og Indenrigsministeriet har videre indsamlet data om de sager, som ministeriet
har taget op til behandling som overordnet tilsynsmyndighed. Dette kan belyse, om de
ændrede sagsudvælgelsesrammer for Ankestyrelsen i højere grad giver anledning til, at
ministeriet rejser tilsynssager som overordnet tilsynsmyndighed.
2
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren
2230633_0003.png
Figur 1
Udviklingen i pålæg m.v. og realitetsbehandlinger 2015-2015
Antal
8
7
6
6
6
6
6
Antal
8
4
3
2
2
2
2
3
3
4
2
0
2015
2016
Pålæg m.v.
2017
2018
Realitetsbehandlinger
2019
0
Anm.: Pålæg m.v. er ministeriets pålæg efter § 54, anmodninger og lignende til Ankestyrelsen. Realitetsbehandlinger er
tilsynssager, som ministeriet har afgivet en udtalelse i som overordnet tilsynsmyndighed samt sager, som ministeriet har
behandlet som klageinstans.
Kilde: Egen dataindsamling for perioden 1.1. 2015 til 31.12. 2019.
Som det fremgår af figur 1, kan der i 2019 ses en større stigning i antallet af pålæg
m.v., hvilket kan have baggrund i de ændrede sagsudvælgelsesrammer for
Ankestyrelsen. Det fremgår dog samtidigt, at der i 2016
–
dvs. før ændringen af
sagsudvælgelsesrammerne
–
var en næsten tilsvarende stigning, samt at der er i 2017
og 2018 var samme antal pålæg m.v. som i 2015. Det er således vanskeligt at udlede
noget konkret alene på baggrund af de foreliggende data.
Som det videre fremgår af figur 1, har de ændrede sagsudvælgelsesrammer ikke givet
anledning til flere realitetsbehandlinger, herunder at klageberettigede i større omfang
har klaget til ministeriet over Ankestyrelsens afgørelser inden for de områder, hvor
dette er muligt, eller at ministeriet i højere grad har fundet anledning til at tage sager
op til behandling af egen drift som overordnet tilsynsmyndighed.
Det kan i forhold til Social- og Indenrigsministeriets realitetsbehandlinger bemærkes,
at ministeriets gennemsnitlige sagsbehandlingstid i perioden er faldet fra 148 uger i
2015 til 44 uger i 2019.
4.1.2. Data om sager i ministeriet om Ankestyrelsens realitetsafvisninger
Social- og Indenrigsministeriet har også indsamlet data om sager i ministeriet om
Ankestyrelsens realitetsafvisninger efter § 48 a
2
i lov om kommunernes styrelse. Dette
er sket for at belyse, om det, at Ankestyrelsen ikke realitetsbehandler et spørgsmål, i
større grad opleves som et problem for den, der har henvendt sig til Ankestyrelsen,
efter sagsrejsningsrammerne er ændret.
De indsamlede data omfatter sager, hvor der i perioden 2015-2019 er sket henvendelse
til ministeriet fra eksempelvis kommuner, regioner, organisationer, foreninger og
borgere m.fl. om Ankestyrelsens realitetsafvisning.
Efter § 48 a i lov om kommunernes styrelse beslutter Ankestyrelsen, om der er tilstrækkelig anledning til at
rejse en tilsynssag.
2
3
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren
2230633_0004.png
Figur 2
Udviklingen i antallet af sager om Ankestyrelsens realitetsafvisning 2015-2019
Antal
30
25
20
16
15
10
7
5
0
2015
2016
2017
2018
2019
5
0
13
11
10
15
24
Antal
30
25
20
Anm.: En sag er oprettet i ministeriets journalsystem bl.a. på baggrund af en henvendelse til ministeriet fra eksempelvis
kommuner, regioner, organisationer, foreninger og borgere m.fl. Sagerne er fordelt på de pågældende årstal ud fra den
første henvendelse på sagen om Ankestyrelsens realitetsafvisning. En realitetsafvisning er Ankestyrelsens udtalelse,
hvor det oplyses, at der ikke er anledning til at rejse en tilsynssag.
Kilde: Egen dataindsamling for perioden 1.1. 2015 - 31.12. 2019.
Som det fremgår af figur 2, er der i 2019 en mærkbar stigning i antallet af sager om
henvendelser til ministeriet om Ankestyrelsens realitetsafvisning. Dette kan indikere,
at det forhold, at Ankestyrelsen ikke realitetsbehandler et spørgsmål, i større grad
opleves som et problem for den, der har henvendt sig til Ankestyrelsen. Det fremgår
dog også af figuren, at antallet af sager i 2018 var faldende i forhold til 2017, hvor de
nye rammer for Ankestyrelsens sagsudvælgelse også var gældende siden 1. april. Ud
fra de indsamlede data er det derfor vanskeligt at konkludere noget entydigt om
udviklingen af henvendelser til ministeriet om Ankestyrelsens realitetsafvisninger før
og efter ændringen af sagsudvælgelsesrammerne.
4.2. Vurdering på baggrund af ministeriets erfaringer
Social- og Indenrigsministeriet har som led i arbejdet med varetagelsen af rollen som
overordnet tilsynsmyndighed i det kommunale og regionale tilsyn konstateret, at de
ændrede rammer for Ankestyrelsens sagsudvælgelse har givet anledning til visse
ændringer i ministeriets arbejde og arbejdsgange.
Det er navnlig Social- og Indenrigsministeriets oplevelse, at de ændrede rammer for
Ankestyrelsens sagsudvælgelse i det kommunale og regionale tilsyn har medført, at
ministeriet ved henvendelser om Ankestyrelsens afvisning af at rejse en tilsynssag i
højere grad finder det nødvendigt at indhente sagens akter ved Ankestyrelsen. Det
skyldes, at Ankestyrelsen med de ændrede rammer for sin sagsudvælgelse
–
som
forudsat ved lovændringen
–
i videre omfang end tidligere afviser at rejse en
tilsynssag, og at dette som udgangspunkt sker uden, at Ankestyrelsen angiver
(nærmere overvejelser) om sagens fakta, retsgrundlag m.v. i afvisningen.
Herudover giver de samme forhold anledning til, at ministeriet oftere går ind i
nærmere overvejelser om at anmode eller anmoder Ankestyrelsen om en udtalelse om
Ankestyrelsens behandling af en sag med henblik på f.eks. at afdække, om
Ankestyrelsen har gjort sig bestemte overvejelser, som ministeriet vurderer relevante.
Det kan f.eks. ske ved, at ministeriet rejser konkrete spørgsmål, som Ankestyrelsen
bedes forholde sig til, hvilket kan medføre, at Ankestyrelsen genoptager behandlingen
af en sag. Sådanne høringer ses dog ikke at have givet anledning til, at ministeriet
tager flere sager op til realitetsbehandling, ligesom antallet af pålæg m.v. ikke ud fra de
4
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren
2230633_0005.png
foreliggende data adskiller sig afgørende fra før lovændringen, jf. figur 1 ovenfor med
tilknyttet tekst, hvilket kan ses et udtryk for, at ministeriet finder, at Ankestyrelsens
sagsudvælgelse og overvejelser i den forbindelse er tilstrækkelige.
5