SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 334
Offentligt

Juni 2020

Evaluering af

tilsynet

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: ###-##-####-###-#

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING AF DE

VÆSENTLIGSTE KONKLUSIONER, BAGGRUND

OG FORMÅL

1.1 Sammenfatning af de væsentligste konklusioner

1.2 Baggrund

1.3 Formål

KAPITEL 2 RETSGRUNDLAG OG PRAKSIS

2.1 Tilsynets Kompetence

2.2. Tilsynets reaktionsmuligheder

2.3 Lovændringen

2.4 Tilsynets sagsudvælgelse

2.5 Tilsynets udmøntning af den nye

lovgivningsmæssige ramme

2.6 Tilsynets formidling af viden og udtalelser

KAPITEL 3 SAGSBEHANDLINGSTIDEN OG

ANDRE KVANTITATIVE FORHOLD

VEDRØRENDE TILSYNETS SAGSBEHANDLING

FØR OG EFTER LOVÆNDRINGEN

3.1 Datamaterialet

3.2 Udviklingen i perioden

KAPITEL 4 TILSYNETS SAGSREJSNING OG

PRIORITERING EFTER LOVÆNDRINGEN

4.1 Datagrundlag og metode

4.2 Gennemgang af sager, som tilsynet har indledt en

undersøgelse af

4.3. Gennemgang af sager, som tilsynet har afvist

4.4 Ankestyrelsens behandling af sager om

fogedfunktionen

4.5 Prioritering, herunder sagsbehandlingsmål

KAPITEL 5 INTERESSENTANALYSE

5.1 Metode

5.2 Interessenternes erfaringsgrundlag

5.3 Tilsynets sagsrejsning og prioritering

5.4 Tilsynets proaktivitet og aktualitet

5.5 Øvrige bemærkninger

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

KAPITEL 6 OPSAMLING OG VURDERING AF

LOVÆNDRINGENS EFFEKTER

6.1 Ankestyrelsens vurdering af, om formålene med

lovændringen er opnået, herunder med inddragelse af

interessenternes indtryk

6.2 Kort om kvalitet

6.3 Ankestyrelsens samlede konklusion

BILAG 1

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

KAPITEL 1

Sammenfatning af de

væsentligste konklusioner,

baggrund og formål

Dette kapitel indeholder en sammenfatning af de væsentligste

konklusioner, der efter Ankestyrelsens vurdering kan drages

på baggrund af evalueringen.

Derudover indeholder kapitlet en beskrivelse af baggrunden for

og formålet med evalueringen af de ændrede rammer for

sagsudvælgelsen i det kommunale og regionale tilsyn.

For en mere uddybende vurdering af lovændringens effekter

henvises til kapitel 6.

1.1 SAMMENFATNING AF DE VÆSENTLIGSTE

KONKLUSIONER

Ankestyrelsen kan på baggrund af evalueringen af de ændrede

rammer for tilsynets sagsudvælgelse konkludere, at

lovændringen har haft den effekt, at:



Sagsbehandlingstiden er faldet markant.



Antallet af sager indledt uden forudgående henvendelse er

steget markant.



Antallet af verserende sager er faldet markant.

Det er Ankestyrelsens vurdering, at de ændrede rammer for

tilsynets sagsudvælgelse har vist sig at have en faktisk og

relevant effekt, der understøtter formålet med ændringen.

Lovændringen har således bl.a. medført, at:



Ankestyrelsen har fået mulighed for at målrette tilsynet

mod de sager, som ud fra det overordnede formål med

tilsynet har størst betydning for kommuner og regioner.



Der er frigivet tid til at undersøge viden, der kommer fra

f.eks. Ankestyrelsens klagesagskontorer og presseomtale,

og til at kunne agere i relevant omfang i form af

eksempelvis rejsning af sager uden forudgående

henvendelse, mens det er aktuelt. Dette er med til at

understøtte målsætningen om et mere proaktivt tilsyn.

Ankestyrelsen har således indledt undersøgelse af en række

sager baseret på viden fra Ankestyrelsens

klagesagskontorer og har etableret et set up, hvor der

systematisk opsamles og skabes viden på tværs i

Ankestyrelsen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren



Tilsynet er blevet mere synligt, effektivt og aktuelt og

udnytter den synergieffekt, der var tiltænkt i forhold til at

anvende viden på tværs af tilsynet og Ankestyrelsens

klagesagskontorer.



Samarbejdet mellem tilsynet og Ankestyrelses

klagesagskontorer understøtter også en øget

opmærksomhed på anvendelsen af fogedfunktionen med

henblik på at sikre efterlevelse af Ankestyrelsens afgørelser.



Der er frigivet tid til målsætningen om en mere

tematisereret sagsbehandling.

Desuden viser gennemgangen det overordnede billede af

tilsynets sagsrejsning, at Ankestyrelsen generelt anvender de

kriterier, der er fastlagt i forarbejderne til lovændringen, ved

overvejelserne om at rejse og afvise tilsynssager.

Tilsynets interessenter har i forbindelse med evalueringen af

lovændringen bidraget med en række relevante og

konstruktive input og ønsker. Ikke alle ønsker ligger inden for

de gældende rammer for tilsynet, men bidrager til at belyse

oplevelsen af og forventningerne til tilsynet. Interessenternes

oplevelse af tilsynet viser bl.a., at:



Det er den generelle oplevelse blandt interessenterne, at de

sager, tilsynet behandler, er relevante.



Det er ikke alle interessenter, som oplever en tydelig

ændring i tilsynets sagsrejsning.



Der er én interessent, der har påpeget, at lange

sagsbehandlingstider betyder, at kommunerne ikke

anvender forhåndsudtalelserne i det omfang, de kunne.



Tilsynets udtalelsesdatabase har vist sig særdeles

anvendelig og gavnlig. Databasen samler ifølge

interessenterne meget brugbar viden, hvilket opleves som

en stor forbedring i forhold til tidligere og er med til at give

et godt overblik over tilsynets praksis.



Nogle interessenter efterspørger mere uddybende

begrundelser i tilsynets udtalelser, ligesom der efterspørges

et større fokus på det vejledende element i udtalelserne.

Desuden efterspørger nogle interessenter mere konkret

telefonisk vejledning fra tilsynet.



Flere af interessenterne vurderer, at der er sket en positiv

udvikling i tilsynets sagsbehandlingstid generelt eller på

specifikke områder, og at det givetvis skyldes, at tilsynet

har fået mulighed for at prioritere i henvendelserne.

Ankestyrelsen vil i det fremadrettede arbejde med tilsynet tage

interessenternes bemærkninger med i betragtning.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

1.2 BAGGRUND

Pr. 1. april 2017 blev reglerne i kommunestyrelseslovens § 48

a om det kommunale og regionale tilsyns sagsudvælgelse

ændret. Tidligere var tilsynet forpligtet til at undersøge alle

sager, der gav grund til at antage, at der var en vis

sandsynlighed for en ulovlighed, som ikke var bagatelagtig, og

som havde betydning for den aktuelle retstilstand. Det betød,

at tilsynet i en årrække havde et stort antal sager til

behandling og lange sagsbehandlingstider.

Lovændringen gav Ankestyrelsen adgang til at målrette

tilsynet mod de sager, som ud fra det overordnede formål med

det kommunale tilsyn har størst betydning for kommuner og

regioner. Det overordnede formål med tilsynet er at sikre

statens interesse i, at kommuner og regioner handler i

overensstemmelse med lovgivningen, når de udøver deres

magt som offentlige forvaltningsmyndigheder. De

fokuspunkter, Ankestyrelsen i den forbindelse skal inddrage, er

beskrevet i kapitel 2.

I forbindelse med lovændringen blev det besluttet, at

ændringen skulle evalueres af hensyn til at kunne følge op på,

om de forventede effekter af lovforslaget var opnået. Social-

og indenrigsministeren skal afgive evalueringen til

vedkommende folketingsudvalg, Social- og Indenrigsudvalget,

senest den 1. oktober 2020.

1.3 FORMÅL

Evalueringen skal overordnet belyse, om lovændringen har

haft de forventede effekter, om der har været forhold, der har

hindret (fuld) udmøntning heraf, og hvordan der evt. kan

følges op herpå, samt hvordan ændringerne opleves blandt

Ankestyrelsens interessenter og i ministeriet som overordnet

tilsynsmyndighed.

Ifølge lovforslagets bemærkninger samt en redegørelse, som

fremgår af den tidligere økonomi- og indenrigsministers svar

på spørgsmål 3 (L56) til Folketingets Social-, Indenrigs- og

Børneudvalg den 6. januar 2017, skal evalueringen nærmere

afdække en række forskellige forhold. Se herom kapitel 2.

For at afdække disse forhold bedst muligt består evalueringen

af en beskrivelse af retsgrundlaget for tilsynets virksomhed og

en belysning af tre temaer, som samlet dækker de oplistede

forhold.

De tre temaer er følgende:

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

1. Sagsbehandlingstiden og andre kvantitative forhold

vedrørende tilsynets sagsbehandling før og efter

lovændringen.

2. Tilsynets sagsrejsning og prioritering efter lovændringen.

3. Relevante interessenters oplevelse af tilsynet.

Den del af evalueringen, der vedrører Social- og

Indenrigsministeriets tilsynsvirksomhed, afrapporteres ikke i

denne rapport.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

KAPITEL 2

Retsgrundlag og Praksis

I dette kapitel beskrives retsgrundlaget for det kommunale

tilsyns opgaver, herunder tilsynets kompetence. Derudover

indeholder kapitlet en redegørelse for Ankestyrelsens måde at

udmønte den nye lovgivningsmæssige ramme for tilsynet på

samt en beskrivelse af, hvordan Ankestyrelsen formidler viden

og praksis.

2.1 TILSYNETS KOMPETENCE

Det kommunale tilsyn varetages af Ankestyrelsen med Social-

og Indenrigsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed.

Det overordnede formål med det kommunale tilsyn er at sikre

statens interesse i, at kommuner og regioner handler i

overensstemmelse med lovgivningen, når de udøver den magt,

der følger af, at de er offentlige forvaltningsmyndigheder.

Det kommunale tilsyn er rodfæstet i grundlovens § 82 og er

nærmere reguleret i lov om kommunernes styrelse, kapitel VI

og VII, der også gælder for regionerne.

Lov om kommunernes styrelse indeholder bl.a. følgende

bestemmelse:

LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE § 48

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne og

kommunale fællesskaber, jf. § 60, overholder den

lovgivning, der særligt gælder for offentlige

myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er

udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ankestyrelsen fører ikke tilsyn med, at

kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. § 60,

overholder ansættelsesretlige regler.

Stk. 3. Ankestyrelsen fører ikke tilsyn, i det omfang

særlige klage- eller tilsynsmyndigheder kan tage stilling

til den pågældende sag.

Ankestyrelsen kan se på, om en kommune eller region har

overholdt lovgivning, der særligt gælder for offentlige

myndigheder. Lovgivning, som retter sig mod andre end

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

offentlige myndigheder eller både retter sig mod offentlige

myndigheder og andre er ikke omfattet af tilsynet. Privatretlige

forhold som f.eks. en kommunes eller regions overholdelse af

en aftale er heller ikke omfattet af tilsynet.

Ankestyrelsen kan ikke tage stilling til, om en kommune eller

region har handlet rimeligt eller hensigtsmæssigt. Det samme

gælder spørgsmål om overholdelse af god forvaltningskik.

Ankestyrelsen kan heller ikke tage stilling til forhold, der kan

behandles eller er blevet behandlet af en særlig klage- eller

tilsynsmyndighed. Herved undgås overlappende kompetencer,

og der sikres en enstrenget klage- og tilsynsstruktur for

borgeren.

Rammerne for Ankestyrelsens tilsyn indebærer således, at

tilsynet i praksis kan komme til at beskæftige sig med en lang

række forskellige kommunale områder inden for forskellige

ressortministeriers lovgivning.

2.2. TILSYNETS REAKTIONSMULIGHEDER

Ankestyrelsens mest anvendte reaktion er en vejledende

udtalelse. I en vejledende udtalelse står der, om en

kommunalbestyrelse eller et regionsråd har tilsidesat

lovgivningen. I en vejledende udtalelse står der også, hvordan

Ankestyrelsen eventuelt vil følge op på sagen. Det kan f.eks.

være i form af, at Ankestyrelsen beder kommunalbestyrelsen

eller regionsrådet om at oplyse, hvad Ankestyrelsens udtalelse

giver anledning til.

LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE § 50

Ankestyrelsen kan udtale sig om lovligheden af

kommunale dispositioner eller undladelser

Ankestyrelsen kan også udtale sig vejledende om en påtænkt

kommunal disposition, inden kommunen træffer en beslutning.

Der er i disse tilfælde ikke tale om en efterfølgende reaktion

fra Ankestyrelsen på en allerede besluttet kommunal

disposition, men om forudgående vejledning.

Afgørende for Ankestyrelsens kompetence til at kunne afgive

en sådan forhåndsudtalelse er først og fremmest, at

spørgsmålet er omfattet af tilsynets kompetence.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Herudover forudsættes det, at der er tale om en reelt påtænkt

disposition og ikke et hypotetisk spørgsmål. Det er desuden en

forudsætning, at dispositionen eller undladelsen er

tilstrækkeligt konkretiseret til, at Ankestyrelsen kan vurdere

lovligheden af den, ligesom kommunen eller regionen skal

redegøre for sine egne overvejelser om det relevante

hjemmelsgrundlag.

Hvis en udtalelse undtagelsesvis ikke efterleves af en

kommune eller region, kan Ankestyrelsen gøre forskellige ting.

Ankestyrelsen kan bl.a. sætte kommunens eller regionens

beslutning ud af kraft, hvis den klart strider mod loven, og

medlemmerne af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet kan

få tvangsbøder, hvis de klart undlader at gøre, hvad de efter

loven har pligt til. Ankestyrelsen kan også anlægge sag om

erstatning mod de medlemmer af regionsrådet eller

kommunalbestyrelsen, der har ansvar for et tab og tilbyde en

erstatningsretlig bod mod at frafalde erstatningssagen.

2.3 LOVÆNDRINGEN

Ved lov nr. 176 af 21. februar 2017, der trådte i kraft den 1.

april 2017, blev tilsynet med kommunerne organisatorisk

flyttet fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen.

Ved samme lov blev § 48 a i lov om kommunernes styrelse

ændret, sådan at bestemmelsen fik følgende ordlyd:

LOV OM KOMMUNERNES STYRELSE § 48 A

Ankestyrelsen beslutter, om der er tilstrækkelig

anledning til at rejse en tilsynssag.

Formålet med lovændringen var at give Ankestyrelsen bedre

mulighed for at målrette sit tilsyn mod de sager, som ud fra de

overordnede formål med det kommunale tilsyn har størst

betydning for kommuner og regioner.

Mere specifikt var formålet med lovændringen bl.a.:



At give tilsynet mulighed for at operere mere effektivt i

forhold til sager af navnlig tværgående og generel

karakter

At give tilsynet mulighed for at agere mere proaktivt i

forhold til sager og spørgsmål af denne karakter

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren



At tilsynet kan påtage sig en større og mere aktiv rolle i

forhold til afklaring af lovligheden af kommunernes og

regionernes aktiviteter

At give tilsynet bedre mulighed for at prioritere at tage

sager op til behandling på eget initiativ

Før lovændringen skulle tilsynet undersøge en sag nærmere,

hvis der forelå oplysninger, som gav grund til at antage, at der

var en vis sandsynlighed for en ulovlighed, som ikke var

bagatelagtig, og som havde betydning for den aktuelle

retstilstand.

Efter lovændringen skal Ankestyrelsen ved vurderingen af, om

der som følge af en henvendelse, omtale i pressen eller

lignende er anledning til at rejse en sag som led i det

kommunale tilsyn, i hvert tilfælde foretage en vurdering af, om

sagen er generelt egnet til at understøtte det kommunale

tilsyns overordnede formål og funktion. Ankestyrelsen skal

således vurdere, om det har væsentlig betydning, at

Ankestyrelsen som statens tilsyn med kommuner og regioner

tager sagen op til behandling. Ankestyrelsen skal i den

forbindelse inddrage en række nærmere forhold, som er

beskrevet i bemærkningerne. Se herom afsnit 2.3.

Baggrunden for at ændre disse rammer er beskrevet i

forarbejderne til lovændringen og handler i høj grad om at

skabe ressourcer i tilsynet til at kunne prioritere de sager, som

tilsynet finder mest betydningsfulde ud fra en overordnet

vurdering af betydningen for kommuner og regioner i et

bredere perspektiv samt at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Endelig var formålet med at overføre tilsynet fra

Statsforvaltningen til Ankestyrelsen at understøtte et fortsat

fokus på koordineringen mellem tilsynet og Ankestyrelsens

øvrige sagsområder som bl.a. klagemyndighed inden for det

sociale område og beskæftigelsesområdet, herunder i forhold

til henvisning af relevante sager til hinanden og dermed opnå

en synergieffekt.

Overførslen understøtter også yderligere fokus på de

muligheder tilsynet har i forhold til at sikre overholdelse af

Ankestyrelsens afgørelser ved hjælp af den såkaldte

fogedfunktion, se også nedenfor.

2.4 TILSYNETS SAGSUDVÆLGELSE

2.4.1 Godkendelsessager

Tilsynet i Ankestyrelsen behandler en række sager, som er

bundne i form af lovbestemte godkendelsesbeføjelser. Det

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

drejer sig for eksempel om samtykke til kommuners salg af

fast ejendom uden offentligt udbud, sager om kommunernes

behandling af deres årsregnskaber og om godkendelse af

kommuners antagelse af revision.

Fælles for disse beføjelser er, at Ankestyrelsen er forpligtet til

at realitetsbehandle sagerne og altså ikke skal overveje, om

sagerne understøtter tilsynets overordnede formål.

Lovændringen har således ikke betydning for disse sager.

KOMMUNAL- OG

MYNDIGHEDSFULDMAG

Kommunal- og

myndighedsfuldmagt er

de uskrevne regler om

kommuners og regioners

opgavevaretagelse, der

giver mulighed for at

varetage opgaver og

foretage visse

dispositioner, som ikke er

hjemlet i den skrevne

lovgivning.

2.4.2 Tilsynssager

I forarbejderne til lovændringen er det anført, hvilke forhold

tilsynet skal have særligt fokus på ved vurderingen af, om der

er anledning til at rejse en tilsynssag.

Det fremgår således af de specielle bemærkninger til den

ændrede § 48 a, at det forudsættes, at tilsynet i sin

udvælgelse af sager

–

ud over de lovbestemte

godkendelsesbeføjelser - har særligt fokus på, om en sag

rejser spørgsmål om følgende:



kommunal- og myndighedsfuldmagt

styrelseslovgivning

kommunale eller regionale afgørelser om aktindsigt

efter offentlighedsloven

sager om fogedfunktionen

henvendelser fra en anden forvaltningsmyndighed om

overholdelse af lovgivningen inden for den myndigheds

ansvarsområde, der har oversendt henvendelsen.

STYRELSESLOVGIVNING

Lov om kommunernes

styrelse og regionsloven.

De nævnte love indeholder

overordnede regler for

henholdsvis kommunernes

og regionernes styrelse,

herunder bl.a.

borgmesterens,

kommunalbestyrelsens,

udvalgenes og de enkelte

medlemmers rettigheder og

pligter i kommunerne og

regionsrådsformandens,

regionsrådets, udvalgenes

og de enkelte medlemmers

rettigheder og pligter samt

regionernes opgaver i

regionerne.



På de andre sagsområder, som hovedsageligt omfatter tilsyn

med sektorlovgivningen (f.eks. miljøområdet og

socialområdet) og forvaltningsret (f.eks. tavshedspligt,

notatpligt og klagevejledning) - se herom i kapitel 4, afsnit

4.2.1.4

–

4.2.1.6 - skal Ankestyrelsen fortage en samlet

vurdering af, om sagen generelt er egnet til at understøtte det

kommunale tilsyns overordnede formål og funktion.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

FOGEDFUNKTIONEN

Fogedfunktionen indebærer,

at tilsynet, når det er

påkrævet, vil kunne pålægge

en kommune eller region,

der nægter at efterleve en

bindende afgørelse fra en

særlig klage- eller

tilsynsmyndighed, at gøre

dette, om nødvendigt ved

brug af tvangsbøder.

Fogedfunktionen kan også

være aktuel, hvis en

kommune eller region ikke

svarer på anmodninger om

oplysninger fra en særlige

klage- eller

tilsynsmyndighed.

Vurderingen baserer sig både på lovens forarbejder og den

praksis, Ankestyrelsen på den baggrund har udviklet. Det

fremgår således af de specielle bemærkninger til den ændrede

§ 48 a, at det vil være op til tilsynsmyndighedens praksis at

fastlægge den nærmere afgrænsning af, hvornår tilsynet finder

anledning til at tage en sag op til behandling. Det fremgår

videre, at dette vil være en skønsmæssig vurdering og at

tilsynet har vide rammer for at vurdere, om tilsynet finder

anledning til at tage en sag op.

Følgende forhold taler ifølge forarbejderne og Ankestyrelsens

udviklede praksis som udgangspunkt for, at Ankestyrelsen

rejser en sag:



At der er tale om en fejlagtig praksis i en kommune

At der er tale om en bevidst ulovlig beslutning eller

undladelse

At der er tale om en ulovlighed af et vist omfang (den

økonomiske karakter, antallet af berørte borgere og

antallet af omfattede kommuner)

At sagen har aktuel betydning pga. bevågenhed fra

medier, borgere og politikere

At der er behov for at afklare retstilstanden på et

bestemt område

At sagen objektivt har økonomisk eller administrativ

betydning for en gruppe af myndigheder eller borgere

eller for den enkelte borger eller myndighed

Omvendt taler følgende forhold ifølge forarbejderne og

Ankestyrelsens udviklede praksis imod, at Ankestyrelsen rejser

en sag:



At ombudsmanden eller domstolene behandler eller

forventes at behandle sagen

At sagen er afvist af en klagemyndighed af formelle

grunde, f.eks. fordi en klagefrist er overskredet

At retstilstanden i forvejen er velbelyst

At den pågældende kommune selv er klar over det

ulovlige forhold og allerede har rettet op på forholdet

enten bagudrettet eller fremadrettet

At der er tale om en enkeltstående fejl

At der er tale om en bagatelagtig ulovlighed

2.5 TILSYNETS UDMØNTNING AF DEN NYE

LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMME

Ankestyrelsen har med lovændringen fået mulighed for at

prioritere nogle andre sager end tidligere. Ankestyrelsen kan

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

således målrette flere ressourcer mod principielle og generelle

sager.

2.5.1 En organisatorisk og databaseret understøttelse af

et mere effektivt tilsyn

Ankestyrelsen har efter lovændringen iværksat et løbende og

systematisk samarbejde mellem tilsynet og Ankestyrelsens

klagesagskontorer, bl.a. i form af interne netværk for

medarbejdere og chefer.

Derudover samarbejdes der løbende om at gøre brug af

relevante data og viden fra Ankestyrelsens klagesagskontorer

med henblik på at være proaktive og rejse relevante

tilsynssager på socialområdet, beskæftigelsesområdet og

børneområdet. Ankestyrelsen systematiserer data fra

klagesagsbehandlingen for at identificere sagsområder, hvor

der kan være udfordringer eller variationer i sagsbehandlingen

i kommunerne. Ankestyrelsen kombinerer disse data med

styrelsens faglige viden og overvejer på den baggrund, om der

kan være anledning til at rejse en tilsynssag.

Som et eksempel herpå kan nævnes, at tilsynet i maj 2020 har

bedt en kommune om at redegøre for kommunens behandling

af en række borgeres sager i forbindelse med, at kommunen

havde foretaget en ændring af kvalitetsstandarden for

rengøring. Kommunen skal redegøre for, hvor mange

afgørelser den har truffet med en mangelfuld begrundelse, og

om kommunen vil genoptage de sager, hvor borgeren ikke har

klaget over kommunens afgørelse om nedsættelse af hjælpen.

Herefter vil tilsynet vurdere, om der er anledning til at rejse en

tilsynssag.

Ankestyrelsen havde forud herfor som klagemyndighed efter

lov om social service behandlet flere sager om klager over

kommunens afgørelser om nedsættelse af praktisk hjælp i

form af rengøring efter § 83 i lov om social service. I disse

sager havde kommunen givet en mangelfuld begrundelse.

Eksemplet illustrerer, at Ankestyrelsen gennem data fra

klagesagskontorerne får viden om områder, hvor der kan være

generelle problematikker i en eller flere kommuners

sagsbehandling. På den både kan Ankestyrelsen eksempelvis

være med til at sikre, at det ikke kun er de borgere, som har

påklaget deres konkrete afgørelse fra kommunen, der får en

bedre retsstilling, men at også de borgere, som ikke har

påklaget deres afgørelser sikres en korrekt afgørelse.

Samarbejdet mellem tilsynet og klagesagskontorerne

understøtter herudover en øget opmærksomhed på

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

anvendelsen af fogedfunktionen med henblik på bl.a. at sikre

overholdelse af Ankestyrelsens afgørelser. I kapitel 4, afsnit

4.4. er der en nærmere beskrivelse af, hvordan Ankestyrelsen

behandler sager om fogedfunktionen.

Tilsynet lægger videre en årlig overordnet plan for sin

tilsynsvirksomhed. Planen kan ses på Ankestyrelsens

hjemmeside. Planen for det fokuserede tilsyn opdateres

kvartalsvis med nye temaer i takt med tilsynets kendskab til

relevante problemstillinger i kommuner og regioner. Af planen

fremgår bl.a. andet, hvilke temaer tilsynet aktuelt behandler.

2.6 TILSYNETS FORMIDLING AF VIDEN OG

UDTALELSER

Ankestyrelsen har til stadighed fokus på at kommunikere om

tilsynsvirksomheden på forskellige måder og også på den

måde understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål

og funktion og dermed udmøntningen af lovændringen.

Det fremgår af forarbejderne til lovændringen, at tilsynet med

de mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen i videre omfang

får mulighed for at tage initiativ til mere aktivt at følge op på

eventuelle generelle spørgsmål i kommuner og regioner. Det

fremgår videre, at opfølgningen f.eks. kan ske i form af

generelle breve eller informationer til alle kommuner og/eller

regioner, og at tilsynet dermed i højere grad vil kunne

prioritere forebyggelse af, at der sker (yderligere) ulovligheder

i kommunerne og regionerne.

Efter tilsynets overførsel til Ankestyrelsen offentliggøres langt

flere udtalelser, sådan at alle kommuner og regioner har

mulighed for at se udtalelserne og indrette sig efter dem.

Udtalelserne offentliggøres i Ankestyrelsens tilsynsdatabase og

nyhedsbreve.

I begyndelsen af 2020 fik Ankestyrelsen en ny tilsynsdatabase

på sin hjemmeside. Databasen indeholder tilsynsudtalelser

tilbage fra 2007. Som udgangspunkt offentliggøres alle

Ankestyrelsens tilsynsudtalelser i databasen, men i nogle

tilfælde besluttes det konkret, at en udtalelse ikke

offentliggøres. Det kan f.eks. være, hvis den pågældende

udtalelse ikke tilføjer noget nyt til tilsynets praksis.

Ankestyrelsen har herudover siden 1. april 2017 udsendt

nyhedsbreve på tilsynsområdet til flere end 2.000 abonnenter.

I nyhedsbrevene foretages en redaktionel bearbejdning af

offentliggjorte tilsynsudtalelser med det formål at styrke

formidlingen af de juridiske konklusioner. Derved når

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

informationer om tilsynssager nu ud til en bred kreds,

herunder samtlige kommuner og regioner.

Udtalelserne kommer på den måde også en flerhed af borgere

til gode, og får dermed større betydning også for borgerne.

Ankestyrelsen formidler desuden mere generel viden på

tilsynsområdet gennem Ankestyrelsens nyhedsbrev ”Nyt fra

Ankestyrelsen”.

Ankestyrelsen har også fokus på at formidle nyheder eller

anden viden om tilsynets praksis på styrelsens hjemmeside,

ligesom Ankestyrelsen afholder kurser på tilsynsområdet for at

understøtte vejledningen af kommuner og regioner og for at

formidle tilsynets praksis.

Ankestyrelsen har endelig jævnlige dialogmøder med

interessenterne på tilsynsområdet og har desuden møder med

øvrige myndigheder, organisationer og virksomheder, som kan

bidrage til viden på tilsynsområdet og udviklingen af tilsynets

proaktive rolle. Via disse møder skabes viden om tilsynets

kompetence, og der vil kunne identificeres sagsområder, hvor

en vejledende udtalelse fra tilsynet kan have betydning for

flere kommuners eller regioners praksis.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

KAPITEL 3

Sagsbehandlingstiden og

andre kvantitative forhold

vedrørende tilsynets

sagsbehandling før og efter

lovændringen

I dette kapitel beskrives de mest centrale tal og tendenser i

relation til udviklingen i tilsynets virksomhed efter

lovændringen den 1. april 2017. Kapitlet suppleres af en række

tabeller i bilag 1, som indeholder det samlede billede af

udviklingen fra perioden før lovændringen og frem til og med

2019. Hvor muligt er der suppleret med tal for 1. kvartal 2020.

3.1 DATAMATERIALET

Materialet er baseret på en række data trukket fra

Ankestyrelsens systemer og indeholder nøgletal for følgende

før og efter lovændringen:



Indkomne og behandlede sager (herunder særskilt om

aktindsigt)

Tilsynets sagsbehandlingstid

Antal sager rejst uden forudgående henvendelse

Antal fogedsager

Antal verserende sager

Data om forhåndsudtalelser

Data om tilsynsvurderingssager behandlet i

Ankestyrelsens fagkontorer

Det bemærkes i den forbindelse, at dataudtræk fra de

respektive systemer er behæftet med en vis usikkerhed, da

der i perioden har været en række skift i it-systemer og

registreringspraksis. Tilsynssagerne har i perioden 2014

–

2019 således været behandlet i tre forskellige journaliserings-

systemer. Ligeledes er kategoriseringen af tilsynssager og

udfaldskoder i sagerne ændret flere gange i perioden, bl.a. ved

mere gennemgribende ændringer pr. 1. juli 2016 og pr. 1.

januar 2018, hvorfor det ikke fuldt ud er muligt at

sammenligne antal sager af bestemte typer og deres udfald før

og efter disse ændringer.

3.2 UDVIKLINGEN I PERIODEN

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Udviklingen i antallet af verserende sager siden lovens

ikrafttræden og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er

illustreret i følgende figur 2.1:

FIGUR 2.1 ANTAL VERSERENDE TILSYNSSAGER OG SAGSBEHANDLINGSTID I UGER

(INKL. AKTINDSIGT)

Antal

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Antal verserende tilsynssager og sagsbehandlingstiden i

uger

(inkl. aktindsigt)

28.5

21.7

25.2

27.5

Uger

854

689

13.4

337

2015

2016

Verserende pr 1. april

2017

2018

Sagsbehandlingstid (uger)

2019

Kilde: Se bilag 1

Data viser, at antallet af verserende sager er faldet markant

siden lovændringen. Tilsynet havde pr. 31 marts 2017 i alt 854

verserende sager inklusive sager om aktindsigt. Den 3. april

2018 var dette tal faldet til 689 sager, mens tallet den 1. april

2019 var nede på 337 verserende sager.

Derudover viser data, at sagsbehandlingstiden ligeledes er

faldet efter lovændringen. I 2015 var den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid 21,7 uger. Denne steg i 2016 til 28,5 uger

og var i 2017 på 25,2 uger. I 2018 var den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid på 27,5 uger, men med udgangen af 2019

var den faldet til 13,4 uger i gennemsnit. Stigningen i 2018 må

tilskrives afviklingen af gamle sager, som skete i den første

periode efter lovændringens ikrafttræden.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Det opdaterede tal for 1. kvartal 2020 viser en stigning i

antallet af verserende sager således, at der pr. 1. april 2020

verserede 616 sager. Det skyldes bl.a. udskiftning i

medarbejderstaben, som følge af flytningen af tilsynet fra

Ringsted til København pr. 1. februar 2020. Stigningen

forventes at være midlertidig. For 1. kvartal 2020, var den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid 10,28 uger.

Nedenstående figur 2.2 viser udviklingen i antallet af

henholdsvis indkomne og behandlede tilsynssager i årene

2014-2019.

FIGUR 2.2 ANTAL INDKOMNE OG BEHANDLEDE TILSYNSSAGER 2014-2019

Antal

2,500

Tilsynssager

(inkl. aktindsigt)

2,000

1,500

2,194

2,179

2,109

2.071

2,006

1,948

1,000

1,735

1.744

1.648

1,624

1,518

1.252

500

2014

2015

2016

Indkomne sager

2017

Behandlede sager

2018

2019

Kilde: Se bilag 1

Der ses et fald i antallet af indkomne sager efter 2016 til 2018,

der ikke fuldt ud når op igen i 2019. Ankestyrelsen har ikke

eksakt viden om baggrunden for dette. En del af forklaringen

er de tilsynsvurderingssager og opfølgninger på klagesager,

der efter overførslen af tilsynet til Ankestyrelsen, varetages i

styrelsens fagkontorer og derfor ikke figurerer som

henvendelser i tilsynets egen statistik. Siden 1. april 2017 har

Ankestyrelsens fagkontorer således også i et vist omfang

foretaget tilsynsvurderinger på egne områder (dvs. på social-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

og beskæftigelsesområdet) ved henvendelser, som giver

anledning til at overveje, om en tilsynssag skal rejses.

Omfanget af disse sager er illustreret i tabel 1.9A og 1.9B i

bilag 1, som bl.a. viser, at der i andet halvår af 2019 har

været omkring 70 sager i fagkontorerne. Før placeringen af

tilsynet i Ankestyrelsen ville disse henvendelser normalt være

blevet oversendt til tilsynet i det daværende Statsforvaltningen

og have figureret i tilsynets statistik.

Det opdaterede tal for 1. kvartal 2020 er 385 indkomne sager

og 277 behandlede sager.

Nedenstående figur 2.3 viser udviklingen i antallet af indkomne

og behandlede aktindsigtssager i årene 2014-2019.

FIGUR 2.3 ANTAL INDKOMNE OG BEHANDLEDE TILSYNSSAGER OM AKTINDSIGT

Tilsynssager om aktindsigt

Antal

700

600

500

400

300

505 472

200

281

100

2014

2015

2016

Indkomne sager

2017

Behandlede sager

2018

2019

144 107

203

364

297

523

587

526

482

Kilde: Se bilag 1

Tilsynssagerne om aktindsigt har et særligt fokus og har fået

en stor volumen i tilsynets virksomhed i forlængelse af, at

offentlighedsloven fra 2014 trådte i kraft.

Det opdaterede tal for 1. kvartal 2020 er henholdsvis 126

indkomne og 122 behandlede tilsynssager om aktindsigt.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Følgende figur 2.4 illustrerer udviklingen for så vidt angår

sagsbehandlingstiden for aktindsigtssager i årene 2016-2019. I

2016-2018 er der sondret mellem henholdsvis almindelige og

komplicerede aktindsigtsager, mens denne sondring ikke har

været anvendt i 2019.

FIGUR 2.4 SAGSBEHANDLINGSTID FOR TILSYNSSAGER OM AKTINDSIGT

Uger

30.0

Sagsbehandlingstid for tilsynssager om aktindsigt

25.0

26.9

20.0

15.0

14.4

10.6

10.0

6.4

5.0

3.2

2.5

9.6

0.0

2016

2017

Almindelige

2018

Komplicerede

2019

Note: Sagerne er ikke opgjort som hhv. almindelige og komplicerede i 2019.

Kilde: Se bilag 1

Det opdaterede tal for 1. kvartal 2020 er 5,1 uger.

Udviklingen i antallet af sager taget op uden forudgående

henvendelse er illustreret i nedenstående figur 2.5.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

FIGUR 2.5 ANTAL TILSYNSSAGER UDEN FORUDGÅENDE HENVENDELSE

Tilsynssager uden forudgående henvendelse

Antal

2015

2016

2017

2018

2019

Sager uden forudgående henvendelse

Kilde: Se bilag 1

SAGER REJST

UDEN

FORUDGÅENDE

HENVENDELSE

Som forudsat ved lovændringen er antallet af sager, som

tilsynet har rejst uden forudgående henvendelse, steget

markant efter lovændringen. I både 2015 og 2016 rejste

tilsynet to sager uden forudgående henvendelse, mens dette

tal steg til 13 sager i 2017 og 30 sager i 2018. I 2019 har

tilsynet rejst 55 sager uden forudgående henvendelse.

Sagerne rejst uden forudgående henvendelse rejses bl.a. på

grundlag af den viden, som kommer fra Ankestyrelsens

fagkontorer fra de kommunale klagesager, hvis viden heri

tyder på en generel ulovlig praksis i en kommune. Den ramme,

der er etableret i Ankestyrelsen for at sikre samarbejde på

tværs af klagesagskontorer og tilsynet, indebærer generelt et

tæt samarbejde mellem klagesagskontorer og tilsynet og

herunder også kvartalsvise netværksmøder med orientering fra

tilsynet om seneste sager rejst på styrelsens fagområder.

Som et andet eksempel på et område med sager rejst uden

forudgående henvendelse kan nævnes, at tilsynet i slutningen

af 2019 har rejst sager på baggrund af oplysninger fra

tilsynets gennemgang af kommunernes og de kommunale

fællesskabers regnskaber. Her er tilsynet blevet opmærksom

på, at en del ikke har sørget for at få godkendt antagelsen af

deres revision, hvilket er et krav efter kommunestyrelsesloven.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Det opdaterede tal for 1. kvartal 2020 er 15 sager.

FORHÅNDSU

DTALELSER

Et element i tilsynets virksomhed er at afgive

forhåndsudtalelser til kommunerne. Om tilsynets

forhåndsudtalelser viser data, at tilsynet har afgivet 15

forhåndsudtalelser i 2019.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for disse sager var

21,3 uger.

Til sammenligning afgav Ankestyrelsen 17 forhåndsudtalelser i

2018 med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 14 uger.

For årene før 2018 findes ikke samlede data for

sagsbehandlingstiden for forhåndsudtalelser. De

gennemsnitlige sagsbehandlingstider for forhåndsudtalelser i

2017 kan dog aflæses fordelt på sagstyper i tabel 1.8. i bilag

FOGEDFUNKTIONEN

Særligt om fogedfunktionen, som drejer sig om tilsynets

mulighed for at gennemtvinge en handlepligt over for

kommunerne, herunder om nødvendigt ved brug af sanktioner,

viser tabel 1.3 i bilag 1 antallet af sager i årene 2016-2019,

som er behandlet i tilsynskontorerne. Der har været relativt få

sager, i alt 46 sager i disse år, hvoraf 21 vedrører det sociale

område.

Siden tilsynets overgang til Ankestyrelsen pr. 1. april 2017 har

fagkontorerne i Ankestyrelsen selv haft mulighed for at

anvende fogedfunktionen i forbindelse med opfølgning på

deres egne afgørelser m.v. Fra 1. juni 2019 har retningslinjen

været, at alle henvendelser, der vedrører spørgsmål om,

hvorvidt en kommune har efterlevet en bindende afgørelse fra

Ankestyrelsen, og hvor styrelsen retter henvendelse til

kommunen herom, er blevet registreret som en fogedsag. Ved

en kommunes manglende fremsendelse af akter/oplysninger er

sagen siden 1. juni 2019 registreret som en fogedsag, hvis det

har været nødvendigt at oplyse

kommunen/kommunalbestyrelsen om muligheden for at

pålægge tvangsbøder med henblik på at få kommunen til at

fremsende oplysningerne.

Tilsynet har ikke i perioden haft behov for at pålægge

tvangsbøder. Men som det fremgår af tabel 1.3B i bilag 1, har

Ankestyrelsens fagkontorer dog behandlet i alt 102 fogedsager

i perioden fra 1. april 2017-31. december 2019. Tallet skal ses

i lyset af, at registreringen af disse fogedsager ikke var

ensartet før den 1. juni 2019.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

KAPITEL 4

Tilsynets sagsrejsning og

prioritering efter

lovændringen

I dette kapitel beskrives, hvad der kendetegner de sager,

Ankestyrelsen indleder undersøgelser af

og rejser efter

lovændringen, og hvilke kriterier der typisk fører til, at sagerne

tages op. Det beskrives også, hvilke typer sager Ankestyrelsen

afviser at behandle. Desuden beskrives det, hvordan sagerne

prioriteres, herunder hvordan Ankestyrelsen arbejder med

tematisering som et tiltag, der skal understøtte

implementeringen af lovændringens effekter. Endelig beskrives

det under de relevante afsnit, hvordan Ankestyrelsen indleder

sager uden forudgående henvendelse.

4.1 DATAGRUNDLAG OG METODE

Beskrivelsen i dette kapitel er baseret på en gennemgang af de

registreringer, der er foretaget i alle sager, der er indledt

undersøgelse i efter lovens ikrafttræden.

Beskrivelsen af Ankestyrelsens prioritering er baseret på en

analyse af arbejdet med temaer, sager om fogedfunktionen og

sager, som der er indledt undersøgelse af uden forudgående

henvendelse, herunder den faktiske prioritering i form af

sagsbehandlingstiden for udvalgte sagstyper.

Beskrivelsen af tilsynets afvisningspraksis er først og fremmest

baseret på en gennemgang af 60 tilfældigt udvalgte sager,

som er afvist umiddelbart efter en henvendelse til tilsynet. Der

er udvalgt flest sager inden for de sagsområder, hvor tilsynet

oftest afviser at rejse en sag. Der er også en beskrivelse af

sager, som er afvist efter en høring af

kommunen/regionen/det kommunale fællesskab. Beskrivelsen

baserer sig på afvisningssager, der er udvalgt stikprøvevis.

Desuden beskrives de afvisninger, som Ankestyrelsens

klagesagskontorer foretager, baseret på en gennemgang af

stikprøvevis udvalgte sager.

I denne evaluering anvendes terminologien ”at indlede en undersøgelse af en sag” når

Ankestyrelsen sender en høring i en sag uden herved at tage stilling til, om der

konkret er anledning til at rejse en tilsynssag. Høringen sendes således med det

formål at få sagen yderligere belyst med henblik på, at Ankestyrelsen herefter kan

vurdere, om der er anledning til at rejse en tilsynssag. Kategorien omfatter således

både sager, som tilsynet indleder, men senere afvises, og sager, som tilsynet

indleder og senere beslutter af rejse og afgive en udtalelse i.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

4.2 GENNEMGANG AF SAGER, SOM TILSYNET

HAR INDLEDT EN UNDERSØGELSE AF

4.2.1 Hvad kendetegner de sager, som der er indledt

undersøgelse af?

Af forarbejderne til § 48 a fremgår en række forhold, der som

udgangspunkt vil tale for, at tilsynet rejser en sag. Der

henvises til kapitel 2.3.2. for en nærmere beskrivelse heraf.

Tilsynet har i perioden 1. april 2017 - 31. december 2019

manuelt registreret de sager, hvor der er sendt en høring til en

kommune, region eller et kommunalt fællesskab.

Det overordnede billede er, at sager om overholdelse af

kommunestyrelsesloven, kommunalfuldmagtsreglerne,

forvaltningsretten, herunder f.eks. sager om afslag på

aktindsigt, klagevejledning og notatpligt samt sager om

overholdelse af social- og beskæftigelseslovgivningen udgør

hovedparten af de sager, som Ankestyrelsen har indledt en

undersøgelse af.

Der indledes kun undersøgelse af få sager om bygge- og

planlovgivningen, miljølovgivningen, lovgivningen om bolig,

skole og institution samt sundhedslovgivningen. Der indledes

undersøgelse af en del sager, som har samlebetegnelsen

”Øvrig sektorlovgivning”.

Kategorien udfoldes nærmere

nedenfor.

4.2.1.1 Sager om kommunestyrelsesloven

I 2019 har tilsynet indledt undersøgelse af et større antal

sager om kommuner og kommunale fællesskaber, som har

forsømt at bede om Ankestyrelsens godkendelse af deres

revision, hvilket er et krav efter kommunestyrelsesloven.

Derudover har tilsynet indledt undersøgelse af et antal sager

om overholdelse af habilitetsreglerne i

kommunestyrelsesloven.

Desuden har tilsynet indledt undersøgelse af et antal sager,

som vedrører kommuners offentliggørelse af dagsordenpunkter

og beslutninger fra den lukkede del af

kommunalbestyrelsesmøderne. Disse sager vedrører samme

problematik i flere kommuner og er derfor behandlet samtidig

som en tematiseret behandling. Den tematiserede behandling

af sager er beskrevet i afsnit 4.5.6. nedenfor.

Sager om overholdelse af kommunestyrelsesloven indledes

typisk på baggrund af en henvendelse. Det kan f.eks. være

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

sager, der handler om afvikling af kommunalbestyrelsesmøder,

sagsindsigt til kommunalbestyrelsesmedlemmer og

stedfortræderindkaldelse.

Undersøgelse af sager, som vedrører kommunestyrelseslovens

regler om inhabilitet for medlemmer af kommunalbestyrelser

og regionsråd, er alle indledt på baggrund af henvendelser.

Sagerne om manglende godkendelse af revision er tilsynet

blevet opmærksom på ved gennemgangen af kommuners,

regioners og kommunale fællesskabers behandling af deres

årsregnskaber.

Tilsynet har på baggrund af sin viden fra behandlingen af disse

sager om årsregnskaber også indledt undersøgelse af enkelte

sager om udbetaling af faste vederlag til medlemmer af

bestyrelser i kommunale fællesskaber.

Ved beslutningen om at indlede undersøgelse af sagerne om

habilitetsreglerne og sagerne om offentliggørelse af

dagsordenpunkter og beslutninger fra den lukkede del af

kommunalbestyrelsesmøder er der først og fremmest lagt

vægt på, at de som anført i bemærkningerne vedrører

overholdelse af kommunestyrelsesloven, som indeholder de

overordnede regler for kommunernes styrelse og dermed er af

central betydning på tværs af alle kommuner. Derudover er

der i visse tilfælde lagt vægt på, at de foreliggende oplysninger

har tydet på en fejlagtig forståelse af reglerne eller en fejlagtig

praksis. Desuden er der i visse tilfælde lagt vægt på, at sagen

har haft aktuel betydning pga. bevågenhed fra medier, borgere

og politikere.

I en del af sagerne om habilitetsreglerne og i enkelte af

sagerne om offentliggørelse af dagsordenspunkter og

beslutninger fra den lukkede del af

kommunalbestyrelsesmøder har tilsynet efter den indledende

høring afvist at rejse en tilsynssag med henvisning til, at der

ikke var grundlag for at antage, at kommunen havde handlet

ulovligt. De øvrige sager er afsluttet med en vejledende

udtalelse eller er fortsat under behandling.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

EKSEMPEL PÅ SAG OM KOMMUNESTYRELSESLOVEN

Et medlem af kommunalbestyrelsen i en kommune skrev

til Ankestyrelsen, at borgmesteren under

kommunalbestyrelsens behandling af en sag om endelig

vedtagelse af kommuneplanen havde afvist at sætte seks

ændringsforslag til afstemning.

Ankestyrelsen hørte kommunalbestyrelsen og udtalte på

baggrund af de fremkomne oplysninger, at borgmesteren

havde handlet i strid med kommunestyrelsesloven, da

han afviste ændringsforslagene uden forudgående

afstemning i kommunalbestyrelsen.

Kommunen svarede, at den tog Ankestyrelsens udtalelse

til efterretning, og at kommunen fremover ville sikre, at

der ikke blev truffet lignende beslutninger. På den

baggrund afsluttede Ankestyrelsen sagen.

4.2.1.2 Sager om kommunalfuldmagten og

myndighedsfuldmagten

I 2019 har tilsynet indledt undersøgelser af et større antal

sager om kommuners manglende opkrævning af

garantiprovision fra forsyningsvirksomheder, som

kommunerne har stillet garantier for.

De øvrige sager om kommunalfuldmagten og

myndighedsfuldmagten vedrører typisk mulig ulovlig støtte til

enkeltpersoner og virksomheder, ligesom et antal sager

vedrører mulig ulovlig kommunal erhvervsaktivitet.

Undersøgelse af sager om overholdelse af

kommunalfuldmagtsreglerne og myndighedsfuldmagten

indledes i vidt omfang uden forudgående henvendelse.

Der er hovedsagelig indledt undersøgelser af sagerne om

manglende opkrævning af garantiprovision på baggrund af

revisionsbemærkninger eller andre former for oplysninger fra

kommunernes revision, som tilsynet er blevet opmærksom på

ved gennemgangen af kommunernes behandling af deres

årsregnskaber. Disse sager vedrører samme problematik i flere

kommuner og er derfor behandlet samtidig.

Af de øvrige sager er der indledt undersøgelse af ca. halvdelen

uden forudgående henvendelse.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Ved beslutningen om at indlede undersøgelse af sagerne i

denne kategori er der først og fremmest lagt vægt på, at de

vedrører overholdelse af kommunalfuldmagtsreglerne og

myndighedsfuldmagten, jf. forarbejderne til lovændringen.

Derudover er der i en del tilfælde lagt vægt på, at de

foreliggende oplysninger har tydet på en fejlagtig praksis og i

visse tilfælde på, at sagen har haft aktuel betydning pga.

bevågenhed fra medier, borgere og politikere.

I en del af sagerne har tilsynet efter den indledende høring

afvist at rejse en tilsynssag med henvisning til, at der ikke var

grundlag for at antage, at kommunen havde handlet ulovligt.

De øvrige sager er afsluttet med en vejledende udtalelse eller

er fortsat under behandling.

EKSEMPEL PÅ EN SAG OM KOMMUNALFULDMAGTEN

Gennem presseomtale blev Ankestyrelsen opmærksom

på, at en kommune havde købt en ejendom, hvorpå der

lå en tankstation. Ifølge presseomtalen havde kommunen

ved handlen forpligtet sig til at drive tankstationen i et

år.

Ankestyrelsen hørte kommunalbestyrelsen, som oplyste,

at kommunen ved købet indtrådte i en lejeaftale med et

aktieselskab, som på det tidspunkt drev tankstationen.

Da købsaftalen var endelig, blev lejeaftalen opsagt af

kommunen med et års varsel i overensstemmelse med

kontraktens bestemmelser. Kommunen skønnede ikke, at

det var økonomisk fordelagtigt at ophæve aftalen i strid

med det kontraktlige opsigelsesvarsel.

Ankestyrelsen udtalte på baggrund af de fremkomne

oplysninger, at kommunens køb af ejendommen var

lovligt, fordi ejendommen skulle anvendes til et lovligt

kommunalt formål. Ankestyrelsen vurderede også, at

kommunen lovligt kunne udleje tankstationen på

ejendommen i en periode for at afværge et tab.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

EKSEMPEL PÅ EN SAG OM KOMMUNALFULDMAGTEN

Ankestyrelsen blev gennem presseomtale opmærksom

på, at en kommune i visse tilfælde havde udlånt lokaler

på rådhuset vederlagsfrit til medlemmer af

kommunalbestyrelsen til private formål.

Ankestyrelsen hørte kommunalbestyrelsen og afgav en

vejledende udtalelse om lovligheden af kommunens

praksis.

Ankestyrelsen foretog ikke videre, da kommunen bl.a.

havde oplyst, at retningslinjerne for udlån af lokaler på

rådhuset som følge af sagen var blevet ændret, og at den

særlige praksis, hvorefter medlemmer af

kommunalbestyrelsen havde haft mulighed for at låne et

lokale på rådhuset til en reception i forlængelse af

medlemmets indgåelse af ægteskab, ikke var videreført.

4.2.1.3 Sager om aktindsigt

Tilsynets behandling af tilsynssager om aktindsigt efter

offentlighedsloven og forvaltningsloven adskiller sig fra de

øvrige sagsområder. Det skyldes bl.a., at sager om aktindsigt

efter offentlighedsloven efter klage sendes til Ankestyrelsen af

den myndighed, som har givet helt eller delvist afslag på

aktindsigt. Tilsynssager om aktindsigt omfatter både sager om

afslag på aktindsigt og sager om overholdelse af de lovbunde

frister for behandling af aktindsigtsanmodninger.

Tilsynsager om aktindsigt efter offentlighedsloven rejses

dermed typisk ikke uden forudgående henvendelse.

Tilsynssager om aktindsigt efter forvaltningsloven vil

tilsvarende normalt opstå ved henvendelser fra borgere.

Tilsynssager om aktindsigt rejses således typisk på baggrund

af en forudgående henvendelse. Det er dog sket i et enkelt

tilfælde, at Ankestyrelsen har rejst en tilsynssag om aktindsigt

uden forudgående henvendelse. Se eksemplet nedenfor i dette

afsnit.

Ved beslutningen om at indlede undersøgelse af sagerne i

denne kategori er der først og fremmest lagt vægt på, at de

vedrører et af de forhold, som tilsynet ifølge forarbejderne til

lovændringen skal have særlig fokus på.

Når Ankestyrelsen modtager en sag om afslag på aktindsigt,

undersøges det således generelt altid, om

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

kommunens/regionens afgørelse er rigtig. Hvis Ankestyrelsen

konstaterer eller formoder, at reglerne ikke er fulgt på

aktindsigtsområdet

–

ud over det bagatelagtige

–

foretager

Ankestyrelsen som det helt klare udgangspunkt en

realitetsbehandling af dette spørgsmål og afgiver en

vejledende udtalelse. Der foretages således ikke først en

selvstændig vurdering af, om realitetsbehandling af sagen vil

være generelt egnet til at understøtte det kommunale og

regionale tilsyns overordnede formål og funktion.

EKSEMPEL PÅ EN SAG OM AFSLAG PÅ AKTINDSIGT

Ankestyrelsen konstaterede ved behandlingen af

konkrete sager om afslag på aktindsigt, at en kommune

havde været næsten fire måneder om at besvare en

anmodning om aktindsigt i en personalesag.

Efterfølgende havde kommunen været mere end fem

måneder om at genvurdere sagen på baggrund af en

klage på trods af gentagne rykkere fra borgeren og

henvendelser fra Ankestyrelsen.

På den baggrund hørte Ankestyrelsen

kommunalbestyrelsen, som redegjorde for de tiltag, der

var iværksat i kommunen med henblik på at overholde

sagsbehandlingsfristerne i aktindsigtssager.

Kommunalbestyrelsen oplyste bl.a., at direktionen frem

over en gang om året ville blive orienteret om

udviklingen på aktindsigtsområdet, og at det var

kommunalbestyrelsens forventning, at kommunen med

det øgede fokus på håndtering af aktindsigtsanmodninger

kunne overholde fristerne.

Efter at Ankestyrelsen havde modtaget en sådan

direktionsorientering, foretog styrelsen ikke yderligere i

sagen.

4.2.1.4 Sager om andre forvaltningsretlige regler

I 2019 har tilsynet indledt undersøgelser af sager om tre

kommuners formulering af klagevejledningen i såkaldte

agterskrivelser i sager om forhøjelse af betalingen ved

fripladsbevilling i fritids- og daginstitutioner. Sagerne har givet

Ankestyrelsen anledning til at foretage en vurdering af, om

formuleringen, som anvendes af et stort antal kommuner, er i

overensstemmelse med de forvaltningsretlige krav.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Ankestyrelsen har desuden indledt sager om tre kommuners

mulige brud på tavshedspligtsreglerne. Der manglede

mødefaciliteter i de tre kommuners jobcentre, hvilket betød, at

der ikke blev udvist fornødne diskretionshensyn.

De øvrige forvaltningsretlige sager vedrører typisk manglende

overholdelse af notatpligten og journaliseringspligten samt

forskellige typer begrænsning af borgeres mulighed for at rette

henvendelse til kommunen.

Sagerne om klagevejledning er der indledt undersøgelse af på

baggrund af viden, som tilsynet har fået fra et af

Ankestyrelsens klagesagskontorer.

Sagerne om tavshedspligt er der blevet indledt undersøgelse af

uden forudgående henvendelse på baggrund af presseomtale.

For så vidt angår de øvrige sager i denne kategori er der typisk

indledt en undersøgelse på baggrund af henvendelser.

Ved beslutningen om at indlede sagerne om klagevejledning er

der lagt vægt på, at der er tale om en potentielt ulovlig praksis

i mange kommuner.

Ved beslutningen om at indlede undersøgelse af sagerne om

tavshedspligt har Ankestyrelsen lagt vægt på, at mange

borgere kunne være berørt.

Ved beslutningen om at indlede undersøgelser i de øvrige

sager er der oftest lagt vægt på, at oplysningerne i

henvendelserne kunne tyde på en mulig ulovlig praksis i

kommunen, eller at sagen objektivt set havde stor betydning

for den berørte borger eller gruppe af borgere.

I alle afsluttede sager i denne kategori har tilsynet efter den

indledende høring afvist at rejse en tilsynssag efter

kommunestyrelseslovens § 48 a. En del af sagerne er blevet

afvist, fordi der ikke var grundlag for at antage, at kommunen

havde handlet ulovligt. Andre sager er afvist, fordi kommunen

selv havde rettet op på det ulovlige forhold, og endelig er en

del sager afvist med henvisning til, at der har været tale om

enkeltstående fejl i kommunen.

Ankestyrelsens behandling af sagerne om formulering af

klagevejledning er endnu ikke afsluttet

Oplysninger om sagsstatus i denne evaluering er senest opdateret den 18. juni 2020

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

EKSEMPEL PÅ EN FORVALTNINGSRETLIG SAG

Social- og Indenrigsministeriet og Ankestyrelsen er

gennem medierne blevet opmærksom på, at flere

kommuner har indgået aftaler med private

konsulentfirmaer, der bl.a. tilbyder kommuner at

gennemgå sager inden for det sociale område med

henblik på at komme med anbefalinger om ændringer i

den bistand og støtte, som kommunerne aktuelt yder

borgere inden for det sociale område.

Aftalerne indebærer efter det oplyste, at

konsulentfirmaerne gennemgår en i aftalerne nærmere

afgrænset sagsmængde i kommunerne inden for det

sociale område og kommer med anbefalinger i forhold til

bl.a. kvalitet og effektivisering. Aftalerne er i visse

tilfælde indgået efter et ”no-cure-no-pay”-princip,

hvorefter konsulentfirmaets honorar er afhængig af de

besparelser, som kommunen opnår eller vil kunne opnå

ved at følge konsulentfirmaets anbefalinger i de enkelte

borgersager.

Aftalerne indebærer efter det oplyste i visse tilfælde, at

konsulentfirmaet både har givet rådgivning og selv

tilbudt at overtage indsatsen for borgeren i den konkrete

sag (”dobbeltrolle-problematikken”).

Social- og Indenrigsministeriet har den 16. december

2019 anmodet Ankestyrelsen om at behandle

spørgsmålet om lovligheden af kommuners anvendelse af

konsulenter inden for det sociale område.

Ankestyrelsen har på den baggrund hørt 31 kommuner

og afgivet en generel udtalelse, som Ankestyrelsen følger

op på over for de enkelte kommuner.

4.2.1.5 Sager om social- og beskæftigelseslovgivningen

Ankestyrelsen har inden for denne kategori bl.a. indledt

undersøgelser af sager om en kommunes retningslinjer for

ansøgninger om boligindskudslån, en kommunes praksis for

kontakt til aktivitetsparate borgere forud for en sanktion efter

aktivloven, anbringelse af uledsagede flygtningebørn på ikke-

godkendte opholdssteder og en kommunes kvalitetsstandard

for ledsagelse efter servicelovens § 97.

Ankestyrelsen har desuden indledt undersøgelse af flere sager,

som vedrører samme problematik i flere kommuner, herunder

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

adskillige sager om kommuners offentliggørelse af

sagsbehandlingsfrister, jf. retssikkerhedslovens § 3, stk. 2,

ligesom der er rejst flere sager om kommuners

kvalitetsstandarder.

Undersøgelse af sager om overholdelse af social- og

beskæftigelseslovgivningen er i vidt omfang indledt på

baggrund af viden, som tilsynet har fået fra et af

Ankestyrelsens klagesagskontorer.

Ved beslutningen om at indlede undersøgelse i sagerne i denne

kategori er der typisk lagt vægt på, at der er tale om en

fejlagtig praksis, eller at der kan være tale om en bevidst

ulovlig beslutning eller undladelse, eller at der er tale om en

ulovlighed af et vist omfang pga. antallet af berørte borgere

eller antallet af omfattede kommuner.

I hovedparten af de afsluttede sager i denne kategori har

Ankestyrelsen efter den indledende høring afvist at rejse en

tilsynssag. I mange tilfælde har årsagen været, at kommunen

selv har rettet op på det ulovlige forhold, og i de resterende

sager har årsagen været, at der ikke var grundlag for at

antage, at kommunen havde handlet ulovligt.

EKSEMPEL PÅ SAG OM SOCIALLOVGIVNINGEN

Ved behandlingen af en klagesag blev Ankestyrelsen

opmærksom på, at en kommune i sin kvalitetsstandard

har begrænset adgangen til midlertidigt botilbud efter

servicelovens § 107 således, at det alene er borgere,

som har behov for hjælp til socialpædagogisk støtte over

syv timer om ugen, som kan have ret til et midlertidigt

botilbud.

Kommunen anvender kvalitetsstandarden som

begrundelse for at give afslag på botilbud. Dette rejser

spørgsmål om, hvorvidt der foretages en konkret og

individuel vurdering i henhold til servicelovens § 1, stk.

3. Sagen rejser også spørgsmål om lovligheden af andre

kriterier i kvalitetsstandarden.

Ankestyrelsen har hørt kommunen og overvejer nu, hvad

kommunens høringssvar giver anledning til. Sagen er

således ikke afsluttet

Oplysninger om sagsstatus i denne evaluering er senest opdateret den 18. juni 2020

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

EKSEMPEL PÅ SAG OM SOCIALLOVGIVNINGEN

Ankestyrelsen modtog en henvendelse fra foreningen

LEV. Det fremgik af henvendelsen, at en kommune havde

besluttet at beskære borgernes ret til ledsagelse efter

servicelovens § 97 uden en konkret og individuel

vurdering. Ankestyrelsen sendte en høring til kommunen.

Kommunen redegjorde for sin administration af

ledsageordningen. Ankestyrelsen fandt, at kommunens

redegørelse ikke indeholdt oplysninger, som gav

anledning til at antage, at kommunen havde en ulovlig

praksis på området. Ankestyrelsen foretog derfor ikke

yderligere.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

EKSEMPEL PÅ SAG OM SOCIALLOVGIVNINGEN

Ankestyrelsen blev gennem presseomtale opmærksom

på, at en kommunes kvalitetsstandard vedrørende

hjemmeplejen på øer formentlig ikke var i

overensstemmelse med reglerne på området.

Ankestyrelsen hørte kommunen og udtalte på baggrund

af sagens oplysninger, at kommunens serviceniveau for

personlig og praktisk hjælp til borgere bosiddende på øer

ikke var i overensstemmelse med serviceloven og den

generelle lighedsgrundsætning.

Kommunen svarede, at den havde besluttet at etablere

døgnpleje på øerne, og at ændringen i kommunens

serviceniveau ville blive indarbejdet i

kvalitetsstandarderne.

Ankestyrelsen foretog på den baggrund ikke videre i

sagen.

Ankestyrelsen har behandlet yderligere to tilsvarende

sager om kommuners kvalitetsstandarder for borgere på

øer.

EKSEMPEL PÅ AT ANKESTYRELSENS SAMLEDE

VIDEN PÅ SOCIAL- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET

FØRTE TIL EN TILSYNSSAG

Et klagesagskontor i Ankestyrelsen gjorde tilsynet

opmærksom på, at en kommune på sin hjemmeside

havde sat en absolut ansøgningsfrist på fire uger for lån

til boligindskud. Tilsynet sendte en høring til kommunen,

idet det fremgik af vejledningen til loven, at en

ansøgning blot skal indgives i tilknytning til indflytning.

Kommunen ændrede teksten på hjemmesiden på

baggrund af Ankestyrelsens henvendelse, og

Ankestyrelsen gjorde derfor ikke yderligere i sagen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

EKSEMPEL PÅ AT EN KOMMUNE HAVDE HAFT EN

GENEREL, FORKERT RETSOPFATTELSE, MEN

FREMOVER VILLE FØLGE REGLERNE

En faglig organisation oplyste til Ankestyrelsen, at en

kommune havde besluttet at genvurdere alle

revalideringssager i kommunen. Et klagesagskontor i

Ankestyrelsen havde behandlet syv klagesager om

problemstillingen.

Ankestyrelsen rejste på den baggrund en tilsynssag og

udtalte, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at

fastslå, at kommunen fra politisk eller ledelsesmæssig

side havde truffet en ulovlig beslutning om at stoppe

allerede bevilgede revalideringsforløb på baggrund af

usaglige hensyn.

Ankestyrelsen vurderede imidlertid, at kommunen havde

haft en generel, forkert retsopfattelse af, hvornår der kan

ske tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter.

Kommunen svarede, at den tog Ankestyrelsens udtalelse

til efterretning og fremover ville følge reglerne om

tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter.

Ankestyrelsen foretog derfor ikke videre i sagen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

EKSEMPEL PÅ REJSTE SAGER AF BETYDNING FOR

FLERE KOMMUNER

På baggrund af henvendelser fra borgere rejste

Ankestyrelsen sager om to kommuners beregning og

offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister efter

retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Ankestyrelsen udtalte i begge sager, at kommunens

praksis vedrørende beregningen af sagsbehandlingsfrister

var eller havde været i strid med retssikkerhedslovens §

3, stk. 2, 1. punktum.

Den ene kommune bragte sin praksis i

overensstemmelse med lovgivningen på baggrund af

Ankestyrelsens høring. Den anden kommune bragte sin

praksis i overensstemmelse med lovgivningen på

baggrund af Ankestyrelsens udtalelse.

4.2.1.6 Sager om den øvrige sektorlovgivning

Sager om den øvrige sektorlovgivning kan f.eks. være sager,

der handler om miljøområdet, færdselsloven, dagtilbudsloven

og forældreansvarsloven. Blandt de sager, som vedrører den

øvrige sektorlovgivning, hvor tilsynet har indledt en

undersøgelse, er der særligt et større antal sager om

kommuners manglende udpegning af en midlertidig

forældremyndighedsindehaver til et uledsaget flygtningebarn.

Derudover er der indledt undersøgelser af en del sager

vedrørende 23 kommuners manglende lovliggørelse af

solcelleanlæg.

Desuden er der indledt undersøgelser af sager om fem

kommuners krav til visitation til individuel handicapkørsel, som

tilsyneladende er i strid med ressortministeriets fortolkning af

lov om trafikselskaber.

Undersøgelse af sagerne om overholdelse af den øvrige

sektorlovgivning er for en dels vedkommende indledt på

baggrund af en henvendelse, herunder fra en anden

myndighed.

Der er typisk indledt undersøgelse af sagerne, fordi

oplysningerne har tydet på en bevidst ulovlig beslutning eller

undladelse, eller fordi der har været tale om en potentiel

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

ulovlighed af et vist omfang i forhold til antallet af berørte

borgere eller antallet af omfattede kommuner.

Samtlige afsluttede sager er afvist, fordi Ankestyrelsen typisk

efter en forudgående høring af kommunen har vurderet, at der

ikke var tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. I

langt de fleste tilfælde har årsagen været, at kommunen selv

har rettet op på det ulovlige forhold.

EKSEMPEL PÅ SAG OM SEKTORLOVGIVNINGEN

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bad

Ankestyrelsen rejse en tilsynssag over for 18 kommuner,

som ikke havde reageret på ministeriets henstilling om at

ændre ulovlige regler om parkering.

Ankestyrelsen hørte kommunerne, som alle svarede, at

de på baggrund af styrelsens henvendelse havde ændret

deres parkeringsregler eller agtede at gøre det.

Ankestyrelsen fulgte efterfølgende op på, at kommunerne

havde bragt parkeringsreglerne i overensstemmelse med

lovgivningen og afsluttede herefter sagerne.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

EKSEMPEL PÅ SAG OM SEKTORLOVGIVNINGEN

En kommune havde truffet afgørelse om at bevilge

danskbonus som selvforsørgende til en borger. I stedet

for at udbetale danskbonussen nedskrev kommunen den

sikkerhedsstillelse, der var stillet i forbindelse med

borgerens familiesammenføring med et tilsvarende beløb.

Ankestyrelsen traf som klageinstans afgørelse om, at

borgeren havde ret til danskbonus som selvforsørgende

og bad som tilsynsmyndighed kommunen om at redegøre

for den del af sagen, som vedrørte nedskrivning af

sikkerhedsstillelsen, samt for kommunens generelle

praksis på området.

Kommunen svarede, at den på baggrund af

henvendelsen fra Ankestyrelsen havde gennemgået tre

afgørelser og fundet, at der var sket en nedskrivning af

sikkerhedsstillelsen i strid med lovgivningen.

Kommunen oplyste videre, at den havde berigtiget

afgørelserne og iværksat tiltag for at sikre, at den

fremover ikke traf afgørelse om nedskrivning af

sikkerhedsstillelse i forbindelse med bevilling af

danskbonus.

4.2.2 Opsamling

–

hvilke sager indleder Ankestyrelsen

typisk undersøgelser af, og er det de rigtige sager, der

indledes?

Ankestyrelsen har fokus på de sagsområder, som det i

forarbejderne til den ændrede § 48 a er beskrevet, at tilsynet

skal have fokus på, herunder sager om kommunalfuldmagten

og kommunestyrelsesloven og sager om afslag på aktindsigt.

Når Ankestyrelsen indleder undersøgelser af sager inden for

fokusområderne lægges der i overensstemmelse med

forarbejderne typisk vægt på, at der er tale om sager, der

f.eks. vedrører overholdelse af kommunestyrelsesloven eller

kommunalfuldmagtsreglerne, at der er tale om en mulig

fejlagtig forståelse af reglerne, at kommunen eller regionen

har en fejlagtig praksis og at der er tale om en sag med en

aktuel betydning.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Når Ankestyrelsen indleder undersøgelser af sager uden for

fokusområderne, er der typisk lagt vægt på, at oplysningerne i

sagerne har tydet på en bevidst ulovlig beslutning eller

undladelse, eller fordi der har været tale om en potentiel

ulovlighed af et vist omfang i forhold til antallet af berørte

borgere eller antallet af omfattede kommuner.

Ankestyrelsen indleder i vidt omfang undersøgelser af sager

uden henvendelser fra borgere, kommunalpolitikere o. lign.

Der henvises til kapitel 3, herunder særligt figur 2.5, der viser

udviklingen i antallet af sager, som Ankestyrelsen rejser uden

forudgående henvendelse. På kommunalfuldmagtsområdet

indledes der typisk undersøgelser af disse sager på baggrund

af den viden, Ankestyrelsen får fra behandlingen af andre

tilsynssager. Inden for social- og beskæftigelseslovgivningen

indledes undersøgelse af sagerne typisk på baggrund af den

viden, som Ankestyrelsen har fået ved behandlingen af

klagesager inden for Ankestyrelsens øvrige sagsområder.

Ankestyrelsen anvender således generelt de kriterier, der er

fastlagt i forarbejderne til lovændringen, til at udvælge sager,

hvor det er relevant at undersøge, om der er anledning til at

rejse en tilsynssag.

4.3. GENNEMGANG AF SAGER, SOM TILSYNET

HAR AFVIST

Af forarbejderne til § 48 a fremgår en række forhold, der som

udgangspunkt vil tale imod, at tilsynet rejser en sag. Der

henvises til kapitel 2.3.2. for en nærmere beskrivelse heraf.

Det er ikke muligt at angive et overordnet billede af, hvilke

typer af sager, Ankestyrelsen typisk afviser at behandle. Der

er således tale om et nuanceret billede, hvor sagernes

kontekst og karakter spiller en afgørende rolle i forhold til

Ankestyrelsens vurdering af, om der konkret er anledning til at

rejse en tilsynssag.

4.3.1 Sager afvist efter § 48 a uden en høring af

kommunen/regionen

Indledningsvist bemærkes, at størstedelen af de afviste sager

er afvist umiddelbart uden en høring af kommunen eller

regionen.

Langt de fleste af de gennemgåede sager, der er afvist uden

en høring af kommunen eller regionen, er oprettet på

baggrund af borgerhenvendelser. Dette skyldes for en stor dels

vedkommende, at henvendelserne vedrører borgernes egne

sager eller andre enkeltsager, hvor der ikke er noget, der

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

indikerer en generel ulovlig praksis eller forkert forståelse af

reglerne.

4.3.1.1 Sager om sektorlovgivning og anden

forvaltningsret end aktindsigt

En meget stor del af henvendelserne er blevet afvist med

henvisning til, at sagen ikke understøtter tilsynets overordnede

formål og funktion.

En gennemgang af disse sager viser, at en meget stor del af

dem drejer sig om enkeltstående forhold i en kommune. Der er

altså tale om enkeltsager, hvor der ikke er noget, der tyder på,

at der er tale om en generel forkert praksis eller retsopfattelse.

EKSEMPEL PÅ ENKELTSTÅENDE FORHOLD

En kommune havde tilbudt en borger ansættelse som

social- og sundhedshjælper. Kommunen bad derefter

borgeren om at fremsende uddannelsesbevis og

straffetest. Borgeren blev efterfølgende orienteret om, at

kommunen alligevel ikke ville tilbyde ansættelse, da hun

havde fået en dom, som efter kommunens opfattelse var

uforenelig med arbejdet som social- og sundhedshjælper.

Borgerens advokat gjorde gældende, at borgeren alene

havde fået afslag med begrundelse i straffeattesten, og

at der således ikke var tale om en nuanceret saglig

bedømmelse af sagen.

Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var anledning til at

rejse en tilsynssag.

Generelt viser gennemgangen også, at de indbragte forhold

enten

–

ud fra en umiddelbar vurdering

–

ikke indeholder en

ulovlighed, eller/og de vurderes ikke at være af væsentlig

betydning, f.eks. fordi den potentielle ulovlighed kun berører et

mindre antal borgere eller er af mindre økonomisk betydning.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE ULOVLIGHED

En borger var fritaget fra tilslutning til Digital Post og

ønskede at klage over, at han dermed også havde fået

frataget sin mulighed for at sende sikker, digital post.

Ankestyrelsen rejste ikke en tilsynssag.

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE VÆSENTLIGHED

En kommune havde truffet beslutning om at fratage et

skolebarns buskort. Kommunen havde oplyst, at drengen

ikke længere var berettiget til buskort, da vejen, der gik

forbi hans og forældrenes hus, var særlig trafikfarlig.

Drengen skulle i stedet benytte en privat vognmand, når

han skulle til og fra sin skole.

Moderen oplyste, at det var hendes ønske, at sønnen

fortsat kunne beholde sit buskort, da det var det tilbud,

der fungerede bedst for dem.

Ankestyrelsen rejste ikke en tilsynssag.

En enkelt af de gennemgåede sager er ikke taget op, fordi

kommunen allerede havde rettet op på det ulovlige forhold.

EKSEMPEL PÅ SAG, HVOR KOMMUNEN HAVDE

RETTET OP

En borger havde rettet henvendelse til Ankestyrelsen om

en kommunes varetagelse af sin tilsynsforpligtelse efter

byfornyelseslovens § 75 i forhold til en konkret ejendom.

Ankestyrelsen rejste ikke en tilsynssag. Ankestyrelsen

bemærkede, at kommunen telefonisk havde oplyst, at

kommunen efter borgerens henvendelse havde truffet

afgørelse efter byfornyelsesloven med klagevejledning til

byfornyelsesnævnet.

Enkelte af sagerne er afvist, fordi der mangler tilstrækkelig

dokumentation eller oplysninger om den potentielle ulovlighed,

og hvor Ankestyrelsen har vurderet, at det foreliggende

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

grundlag har været for spinkelt til at give anledning til at bede

kommunen om at redegøre nærmere for forholdet.

EKSEMPEL PÅ UTILSTRÆKKELIGE OPLYSNINGER

En borger oplyste, at hendes søn med angstdiagnose og

skolevægring på 6. måned ikke var blevet tilbudt

sygeundervisning.

Ankestyrelsen rejste ikke en tilsynssag. Ankestyrelsen

henviste til, at borgerens henvendelse ikke indeholdt

tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere, om der

var anledning til at rejse en tilsynssag. Ankestyrelsen

opfordrede borgeren til at fremsende eventuelle

afgørelser og/eller andre relevante sagsakter til brug for

Ankestyrelsens vurdering af, om der var anledning til at

rejse en tilsynssag.

EKSEMPEL PÅ UTILSTRÆKKELIGE OPLYSNINGER

En borger rettede henvendelse til Ankestyrelsen om en

kommunes håndtering af udbygning af en ny bydel.

Borgeren oplyste, at projektet var videreført i to år, uden

at lovgrundlaget for at videreføre arbejdet med eksterne

leverandører var på plads.

Ankestyrelsen fandt på det foreliggende grundlag ikke

anledning til at rejse en tilsynssag. Det skyldtes, at

henvendelsen ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger

til, at Ankestyrelsen kunne vurdere, om der var

anledning til at rejse en tilsynssag, hvis styrelsen havde

kompetence til at behandle sagen.

Ankestyrelsen opfordrede til eventuelt at fremsende

yderligere oplysninger, herunder om hvilket lovgrundlag

der var tale om, samt eventuelle relevante sagsakter til

brug for Ankestyrelsens vurdering af, hvorvidt der var

anledning til at rejse en tilsynssag.

4.3.1.2 Sager om

kommunalfuldmagt/myndighedsfuldmagt og sager efter

kommunestyrelsesloven

Ankestyrelsen skal i sin udvælgelse af sager have fokus på, om

en sag rejser spørgsmål om bl.a. kommunal- og

myndighedsfuldmagt eller styrelseslovgivning

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

(kommunestyrelsesloven og regionsloven med tilhørende

bekendtgørelser), jf. oven for afsnit 4.2.1.1. og 4.2.1.2.

En mindre del af de gennemgåede afvisningssager drejer sig

om sager om kommunalfuldmagtsreglerne og sager efter

kommunestyrelsesloven.

En nærmere vurdering af disse sager viser, at de indbragte

forhold generelt ikke synes at indeholde ulovlige forhold.

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE ULOVLIGHED

En borger rettede henvendelse til Ankestyrelsen om en

kommunes undladelse af at registrere, hvem der modtog

medlemskort til en lokal fodboldklubs business-klub som

led i en aftale mellem kommunen og fodboldklubben.

Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var anledning til at

rejse en tilsynssag.

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE ULOVLIGHED

Et kommunalbestyrelsesmedlem havde bedt om

sagsindsigt i kommunens politianmeldelse af ham.

Kommunen afslog med henvisning til, at anmodningen

om sagsindsigt var fremsat som led i varetagelsen af

kommunalbestyrelsesmedlemmets private interesser, og

at den var uden sammenhæng med varetagelsen af hans

hverv som kommunalbestyrelsesmedlem.

Kommunalbestyrelsen fastholdt efterfølgende afslaget.

Ankestyrelsen afviste at rejse en tilsynssag.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte

kommunens vurdering af, at

kommunalbestyrelsesmedlemmets anmodning om

sagsindsigt var fremsat som led i varetagelsen af private

interesser. Ankestyrelsen tog alene stilling til

kommunalbestyrelsesmedlemmets ret til sagsindsigt

efter kommunestyrelseslovens regler, som Ankestyrelsen

påser overholdelsen af. Ankestyrelsen tog dermed ikke

stilling til, om kommunalbestyrelsesmedlemmet havde

ret til indsigt i politianmeldelsen efter andre regler.

I en enkelt af de gennemgåede kommunalfuldmagtssager ses

Ankestyrelsen ikke at være gået ind i en vurdering af

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

lovligheden, men i stedet at have henvist til

kommunalbestyrelsen.

EKSEMPEL PÅ HENVISNING TIL

KOMMUNALBESTYRELSEN

Et kommunalbestyrelsesmedlem skrev til Ankestyrelsen

om kommunens resultatkontrakter med et privat selskab.

Kommunalbestyrelsesmedlemmet udtrykte bekymring

for, om resultatkontrakterne var i overensstemmelse

med lovgivningen, og om de kommunale midler, som det

private selskab modtog i støtte, blev anvendt inden for

kommunalfuldmagtens rammer.

Ankestyrelsen rejste ikke en tilsynssag, men henledte

opmærksomheden på, at

kommunalbestyrelsesmedlemmet havde mulighed for at

indbringe spørgsmål om kommunens anliggender for

kommunalbestyrelsen, ligesom

kommunalbestyrelsesmedlemmet kunne fremsætte

forslag til beslutning herom.

4.3.1.3 Sager om aktindsigt

Ankestyrelsen skal i sin udvælgelse af sager have fokus på, om

en sag rejser spørgsmål om aktindsigt efter offentlighedsloven,

jf. oven for afsnit 4.2.1.3.

Gennemgangen af afviste tilsynssager om aktindsigt viser, at

en stor del af disse sager er blevet afvist med henvisning til

manglende ulovlighed.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE ULOVLIGHED

En kommune havde givet afslag på aktindsigt i en

”oversigt over kommunalt formidlede jobs via jobcenter

de seneste 5 år”. Kommunen havde begrundet afslaget

med, at jobcenteret ikke var i besiddelse dokumenter

eller sammenstillelige data, som kunne imødekomme

anmodningen. Kommunen henviste til

offentlighedslovens § 7, stk. 1, og § 11, stk. 1.

Ankestyrelsen vurderede på baggrund af sagens

oplysninger, at kommunen ikke havde truffet en ulovlig

afgørelse om aktindsigt. Ankestyrelsen rejste derfor ikke

en tilsynssag.

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE ULOVLIGHED

En borger havde bedt om aktindsigt i dokumentation for

et abstrakt forhold. Kommunen gav afslag på aktindsigt

med henvisning til, at kommunen ikke var i besiddelse af

dokumenter eller oplysninger vedrørende det anmodede.

Ankestyrelsen vurderede, at kommunen ikke havde

undladt at udlevere akter i strid med retten til aktindsigt.

En forholdsvis stor del af sagerne er blevet afvist med en

samtidig oversendelse til kommunen til videre foranstaltning.

Dette gælder henvendelser om overskridelse af den

lovbestemte frist for behandling af aktindsigtsanmodninger. I

disse sager har Ankestyrelsen vurderet, at det væsentlige er at

få kommunen til at behandle aktindsigtsanmodningen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

EKSEMPEL PÅ OVERSENDELSE TIL KOMMUNEN

En borger havde bedt en kommune om egenacces den

31. januar. Den 20. februar bad kommunen om

supplerende oplysninger til brug for anmodningen,

hvilket blev besvaret den 25. februar. Den 28. marts

rettede borgeren henvendelse til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen sendte borgerens henvendelse til videre

behandling i kommunen. Henvendelsen blev sendt som

en anmodning om, at kommunen oplyste borgeren om,

hvorfor kommunen endnu ikke havde besvaret

anmodningen, og om hvornår kommunen forventede at

besvare anmodningen. Ankestyrelsen orienterede

samtidig borgeren om muligheden for at kontakte

styrelsen igen, hvis kommunen ikke svarede.

En mindre del af de gennemgåede sager er blevet afvist, fordi

en nærmere undersøgelse af sagen ikke vil give borgeren en

bedre retsstilling.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

EKSEMPEL PÅ AT TILSYNSSAG IKKE VILLE GIVE

BORGEREN EN BEDRE RETSSTILLING

Et massemedie rettede henvendelse til Ankestyrelsen om

et kommunalt fællesskabs manglende svar på

massemediets aktindsigtsanmodning.

Det kommunale fællesskab oplyste telefonisk over for

Ankestyrelsen, at selskabet havde modtaget et stort

antal anmodninger fra massemediet, og at der var truffet

en delafgørelse i sagen for så vidt angår aktlister og

elektroniske akter. Selskabet var nu ved at undersøge i

hvilken udstrækning, der kunne gives aktindsigt i nogle

papirdokumenter, der blev opbevaret i en container med

forurenet materiale. Det kommunale fællesskab

forventede, at der ville blive truffet afgørelse senest ugen

efter.

Ankestyrelsen rejste ikke en tilsynssag.

4.3.2 Sager afvist efter § 48 a efter en høring af

kommunen/regionen

Ankestyrelsen har foretaget en gennemgang af 10 sager, som

er afvist efter § 48 a efter en skriftlig høring af

kommunen/regionen.

Undersøgelse af langt størstedelen af disse sager er blevet

indledt på baggrund af borgerhenvendelser.

Størstedelen af disse sager har Ankestyrelsen afvist med

henvisning til manglende aktualitet, idet kommunen har rettet

op på det ulovlige forhold

–

ofte er der rettet op i forlængelse

af Ankestyrelsens høring til kommunen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE AKTUALITET

Ankestyrelsen sendte en høring til en kommune, som

havde afholdt fællesmøder mellem udvalg i kommunen.

Kommunen oplyste i sit svar, at det ikke var i

overensstemmelse med kommunestyrelsesloven, at der

havde været afholdt fællesmøder, hvor der havde været

truffet beslutning. Kommunen oplyste, at den ville rette

op på dette, sådan at eventuelle fremtidige fællesmøder

alene ville blive afholdt i overensstemmelse med reglerne

om drøftelsesmøder, jf. § 31 a, stk. 2, i

kommunestyrelsesloven.

Ankestyrelsen foretog på den baggrund ikke yderligere.

I en enkelt af de gennemgåede sager valgte kommunen at

genoptage sagen i forlængelse af Ankestyrelsens høring.

EKSEMPEL PÅ KOMMUNENS GENOPTAGELSE AF

SAGEN

En kommune havde behandlet en anmodning om

aktindsigt i materiale omkring køb af overskudsvarme fra

et datacenter. Ankestyrelsen sendte en høring til

kommunen om kommunens lovvalg. Ankestyrelsen

henviste i den forbindelse til miljøoplysningslovens

regler.

Kommunen oplyste, at kommunen ville genoptage

behandlingen af sagen. Ankestyrelsen vurderede derfor,

at der ikke var anledning til at rejse en tilsynssag.

De resterende gennemgåede sager er blevet afvist, fordi der

ikke har foreligget en sag af generel betydning.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE GENEREL BETYDNING

Ankestyrelsen havde afgivet en vejledende udtalelse om

en kommunes adgangsbegrænsning over for en borger.

Kommunen traf efterfølgende en ny afgørelse om at

begrænse borgerens adgang til kommunen.

Af afgørelsen fremgik bl.a., at borgeren fremover skulle

rette alle skriftlige og telefoniske henvendelser

vedrørende sit barn og det sociale område i øvrigt til

afdelingslederen i en bestemt afdeling i kommunen.

Borgeren oplyste til sagen, at han i en periode ikke

kunne komme i kontakt med afdelingslederen.

Kommunen oplyste Ankestyrelsen, at afdelingslederen

havde været på ferie i den pågældende periode.

Ankestyrelsen besluttede ikke at rejse en tilsynssag.

Ankestyrelsen fandt dog anledning til at bemærke over

for kommunen, at kommunen skulle sikre, at borgerens

mulighed for at kontakte kommunen ikke blev afskåret i

unødigt omfang i det tilfælde, hvor afdelingslederen var

fraværende.

4.3.3 Afvisninger i Ankestyrelsens klagesagskontorer

Med henblik på at udnytte tilsynets placering i Ankestyrelsen,

har Ankestyrelsens klagesagskontorer fået til opgave at

behandle visse tilsynssager på deres egne fagområder. Det er

især sager, som skal afvises, fordi der ikke er anledning til at

rejse en tilsynssag.

En gennemgang af 10 afvisningssager fra de

klagesagskontorer viser, at der typisk er tale om klage over

sagsbehandlingen i sager, hvor Ankestyrelsen

som

klageinstans

ikke har mulighed for at behandle forholdet, f.eks.

fordi der endnu ikke er truffet afgørelse i kommunen.

De omhandlede forhold kan f.eks. være utilstrækkelig

sagsoplysning.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

EKSEMPEL PÅ SAG OM UTILSTRÆKKELIG

SAGSOPLYSNING

En borger havde klaget over, at kommunen havde givet

afslag på at indhente lægelige attester fra borgerens

psykiater. Borgeren mente derfor, at jobcenterets

sagsoplysning var utilstrækkelig.

Borgeren havde ikke klaget over en afgørelse fra

kommunen, men over kommunens sagsbehandling. Der

var endnu ikke truffet en afgørelse i sagen.

Ankestyrelsen som klageinstans kunne derfor ikke

behandle sagen. Ankestyrelsen (beskæftigelseskontor)

vurderede samtidig, at der ikke var anledning til at rejse

en tilsynssag.

Klagesagskontorernes afvisninger af at rejse en tilsynssag

indeholder også ofte henvisninger til, at Ankestyrelsen alene

fører tilsyn med, at kommunerne overholder de regler, der

særligt gælder for offentlige myndigheder, og at Ankestyrelsen

ikke kan behandle spørgsmål, der kun drejer sig om, hvorvidt

kommunen handler uhensigtsmæssigt eller i strid med god

forvaltningsskik.

Sådanne spørgsmål kan f.eks. vedrøre langsommelig

sagsbehandling i det omfang, sagsbehandlingstiden ikke er

reguleret i lovgivningen, eller medarbejdernes optræden.

EKSEMPEL PÅ SAG OM LANGVARIG

SAGSBEHANDLING

En borger gjorde i relation til sin søsters sag gældende,

at kommunen bevidst valgte ikke at informere eller

direkte misinformerede om søsterens rettigheder.

Borgeren gjorde også gældende, at flere pårørende i

kommunen havde oplevet at blive løjet for, og at

sagsbehandlingstiderne generelt var meget lange.

Sagen rejste ikke spørgsmål om overholdelse af

sagsbehandlingsfrister fastsat i lovgivningen.

Ankestyrelsen afviste at rejse en tilsynssag.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

4.3.4 Opsamling

–

hvilke sager afviser Ankestyrelsen

typisk, og er det de rigtige sager, der afvises?

Gennemgangen viser, at Ankestyrelsen har fokus på de

forhold, som efter forarbejderne til loven som udgangspunkt

taler imod, at tilsynet rejser en tilsynssag, herunder om der er

tale om en enkeltstående fejl frem for en generel ulovlighed og

om en sag mangler aktualitet.

På området for kommunalfuldmagt/myndighedsfuldmagt og

sager efter kommunestyrelsesloven, som er fokusområder

efter forarbejderne til lovændringen, afviser Ankestyrelsen som

udgangspunkt ved manglende ulovlighed, eller hvis det

vurderes, at en nærmere undersøgelse ikke vil føre til en

konstatering af en ulovlighed. Det samme gælder tilsynssager

om aktindsigt. Sagerne afvises således på baggrund af en

generel vurdering af, om der er noget, der peger i retning af,

at en kommune har handlet ulovligt.

På sektorlovsområdet og på området for øvrig forvaltningsret

afviser Ankestyrelsen sager, som enten ikke indeholder en

ulovlighed og/eller som ikke er væsentlige, fordi de f.eks. ikke

har generel betydning eller ikke har objektivt stor betydning

for den berørte.

Ankestyrelsen afviser generelt sager, som mangler aktualitet

–

typisk fordi kommunen har rettet op på det ulovlige forhold.

Gennemgangen synes således at vise, at Ankestyrelsen

generelt anvender de kriterier, der er fastlagt i forarbejderne

til lovændringen, til at afvise at rejse tilsynssager.

Det bemærkes, at gennemgangen af repræsentativt udvalgte

sager ikke har vist eksempler på afvisninger som følge af

ombudsmands- eller domstolsbehandling, som følge af

afvisning fra en klagemyndighed eller som følge af, at

retstilstanden er velbelyst.

4.4 ANKESTYRELSENS BEHANDLING AF SAGER

OM FOGEDFUNKTIONEN

Udover mere fleksible rammer for Ankestyrelsens sagsrejsning

som led i tilsynet, havde overførslen af tilsynet til

Ankestyrelsen også bl.a. til formål at understøtte yderligere

fokus på de muligheder, tilsynet har i forhold til at sikre

overholdelse af Ankestyrelsens afgørelser som klagemyndighed

inden for det sociale område og beskæftigelsesområdet ved

hjælp af den såkaldte fogedfunktion.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Tilsynskontorerne og klagesagskontorerne varetager begge

opgaver vedrørende sager om fogedfunktionen.

4.4.1 Tilsynskontorernes behandling af sager om

fogedfunktionen

I dette afsnit beskrives tilsynets behandling af sager om

fogedfunktionen på baggrund af en gennemgang af alle sager

om fogedfunktionen, som er afsluttet i perioden 1. april 2017

–

31. december 2019. En del af sagerne er således startet ved

henvendelser til tilsynet inden den 1. april 2017.

Der er behandlet enkelte sager inden for bygge- og

planlovgivningen, miljølovgivningen og lovgivningen om skole

og institution.

Sagerne om bygge- og planlovgivningen har typisk vedrørt

spørgsmålet om, hvorvidt kommunen ikke ville efterleve en

afgørelse fra Planklagenævnet. Disse sager blev afvist med

henvisning til, at kommunen enten var i gang med tiltag for at

sikre efterlevelsen af nævnets afgørelse, eller at der ikke var

grundlag for at antage, at kommunen ikke ville efterleve

afgørelsen.

Sagerne om miljølovgivningen har vedrørt spørgsmålet om,

hvorvidt kommunen ikke ville efterleve en afgørelse fra Miljø-

og Fødevareklagenævnet. En af sagerne blev afvist med

henvisning til, at kommunen var i gang med tiltag for at sikre

efterlevelsen af klagenævnets afgørelse. I de øvrige sager

havde borgeren oplyst, at kommunen ikke havde foretaget sig

noget for at efterleve klagenævnets afgørelse. Disse

henvendelser blev videresendt til kommunen til besvarelse

med anmodning om, at Ankestyrelsen blev orienteret om

kommunens svar til borgeren.

Andre sager har vedrørt eventuel manglende efterlevelse af

afgørelser fra Klagenævnet for Specialundervisning. En af

sagerne blev videresendt til kommunen til besvarelse med

anmodning om, at Ankestyrelsen blev orienteret om

kommunens svar til borgeren. De øvrige sager blev afvist med

henvisning til, at kommunen enten havde efterlevet afgørelsen

eller var i færd med det.

Den største gruppe sager har omhandlet en anmodning fra

Rigsarkivet om, at tilsynet foranledigede, at et større antal

kommuner besvarede en anmodning om oplysninger om

kommunernes arkivforhold.

Kun en enkelt sag i Ankestyrelsens tilsynskontorer har vedrørt

eventuel manglende efterlevelse af en afgørelse, som er truffet

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

af Ankestyrelsen. I udgangspunktet behandles disse sager af

Ankestyrelsens klagesagskontorer, jf. afsnit 4.4.2.

EKSEMPEL PÅ FOGEDSAG PÅ ANKESTYRELSENS

OMRÅDE

Ankestyrelsen havde hjemvist en sag om merudgifter til

handicapridning og medicin til fornyet behandling i

kommunen. Det fremgik af oplysningerne i sagen, at

kommunen var i gang med sagsbehandlingen med

henblik på at træffe en ny afgørelse. Tilsynet afviste

sagen med henvisning til, at der ikke var grundlag for at

antage, at kommunen ikke ville efterleve Ankestyrelsens

afgørelse.

4.4.2 Klagesagskontorernes behandling af sager om

fogedfunktionen

Når en borger henvender sig til Ankestyrelsen og oplyser, at en

kommune ikke efterlever en afgørelse, som Ankestyrelsen har

truffet, behandles sagen som udgangspunkt af det kontor, som

har truffet afgørelsen. Ankestyrelsen har fastlagt procedurer

for, hvordan der systematisk følges op i sager, hvor der er

oplysninger om, at en kommune ikke efterlever Ankestyrelsens

afgørelse. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde, hvilken

opfølgning der er behov for, herunder om

kommunalbestyrelsen skal afgive en udtalelse om sagen.

Hvis det efter oplysning af sagen og eventuel dialog med

kommunen måtte vise sig, at kommunen nægter at følge

Ankestyrelsens afgørelse, vil sagen overgå til behandling i

Ankestyrelsens tilsynskontor.

Ankestyrelsens klagesagskontorer har således siden den 1.

april 2017 behandlet et antal sager om kommuners mulige

nægtelse af at efterleve en afgørelse fra Ankestyrelsen.

Der har ikke været behov for at lade behandlingen af sager om

fogedfunktionen overgå til behandling i tilsynskontoret. Det er

således ikke Ankestyrelsens erfaring, at kommunerne generelt

vægrer sig ved at efterleve Ankestyrelsens afgørelser.

Når en kommunes efterlevelse af Ankestyrelsens afgørelse

trækker ud, skyldes det ofte lang sagsbehandlingstid i

kommunen eller misforståelser. I nogle tilfælde skyldes det, at

kommunen er i tvivl om, hvad den skal gøre for at efterleve

afgørelsen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Der er en del eksempler på, at Ankestyrelsen har måttet rette

telefonisk eller skriftlig henvendelse til en kommune for at

sikre efterlevelsen af en afgørelse. I nogle få tilfælde har

Ankestyrelsen fundet anledning til at gøre en kommune

opmærksom på, at Ankestyrelsen som tilsyn har mulighed for

at gennemtvinge kommunens efterlevelse af afgørelsen.

EKSEMPEL PÅ AT TVANGSBØDER ER NÆVNT OVER

FOR KOMMUNEN

En kommune havde truffet afgørelse om, at en borger

ikke havde ret til sygedagpenge. Ankestyrelsen traf

afgørelse om, at borgeren var uarbejdsdygtig og

ændrede derved kommunens afgørelse. Kommunen

mente fortsat, at borgeren ikke var uarbejdsdygtig og

traf afgørelse om ikke at udbetale sygedagpenge.

Ankestyrelsen gjorde kommunen opmærksom på, at den

skulle efterleve styrelsens afgørelse, og at vi i modsat

fald havde mulighed for at anvende fogedfunktionen og

udstede tvangsbøder.

Kommunen udbetalte derefter sygedagpenge til

borgeren.

Ankestyrelsen har indført faste procedurer, når Ankestyrelsen

på området for særlig støtte til børn og unge giver en

kommune pålæg efter servicelovens § 65 om f.eks. at

udarbejde en børnefaglig undersøgelse eller andet. Der sker en

systematisk opfølgning af, om kommunen efterlever pålægget.

Der fastsættes en frist for kommunen til at efterleve pålægget,

og kommunen skal orientere Ankestyrelsen om efterlevelsen.

Der er ofte behov for at forlænge den frist, kommunen har

fået. Det kan f.eks. være fordi, psykologundersøgelser trækker

ud, fordi de faktiske forhold er ændret efter Ankestyrelsens

pålæg, eller fordi kommunen ikke har svaret rettidigt.

Der er således ikke tale om, at kommunerne generelt ikke vil

efterleve de pålæg, Ankestyrelsen giver.

Der har dog været enkelte tilfælde, hvor en kommune

indledningsvis ikke ville følge Ankestyrelsens afgørelse. Disse

sager er endt med, at kommunen

–

efter dialog med

Ankestyrelsen

–

har efterlevet afgørelsen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

EKSEMPEL PÅ, AT EN KOMMUNE IKKE VILLE

EFTERLEVE ANKESTYRELSENS PÅLÆG

Ankestyrelsen afgjorde, at en kommune skulle opdatere

en børneundersøgelse med en undersøgelse af morens

forældreevne. Kommunen mente ikke, at der var

hjemmel til at opdatere børneundersøgelsen.

Ankestyrelsen skrev til kommunen, at den var forpligtet

til at efterleve et pålæg efter servicelovens § 65, stk. 1,

og at kommunen ikke selv skulle vurdere, om pålægget

var hensigtsmæssigt eller relevant. Ankestyrelsen gjorde

opmærksom på, at hvis kommunen ikke fulgte pålægget,

kunne det være en sag for tilsynet.

Derefter efterlevede kommunen Ankestyrelsens

afgørelse.

4.5 PRIORITERING, HERUNDER

SAGSBEHANDLINGSMÅL

Ankestyrelsen prioriterer at behandle en række sagstyper

hurtigt, herunder prioriterer Ankestyrelsen generelt at få

behandlet afvisningssagerne så hurtigt som muligt. Bl.a. derfor

er Ankestyrelsens arbejde struktureret sådan, at der foretages

en indledende visitation af de indkomne sager bl.a. med

henblik på hurtigst muligt at identificere sager, hvor

Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er grund til at indlede en

undersøgelse af sagen.

Derudover prioriteres det også generelt at behandle bl.a.

forhåndsudtalelser og godkendelsessager om samtykke til salg

af fast ejendom uden udbud hurtigt. Ankestyrelsen har derfor

fastsat et mål om, at disse sager behandles inden for tre

måneder.

Der er særlige hensyn i forhold til behandling af sager om

kommuners og regioners afgørelser om aktindsigt. Disse sager

prioriteres derfor forud for alle andre sager.

Desuden har lovændringen også givet bedre mulighed for at

foretage en konkret indbyrdes prioritering af sager, hvor det er

vurderingen, at der er anledning til at rejse sagen. Sagerne

behandles således ikke nødvendigvis i den rækkefølge, de er

kommet til Ankestyrelsens kendskab, men efter om de er af

særligt hastende karakter, f.eks. på grund af deres

samfundsmæssige betydning.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

4.5.1 Tilsynssager om aktindsigt

Tilsynssager om aktindsigt prioriteres forud for alle andre

sager.

Ankestyrelsen er ikke

–

i modsætning til almindelige

administrative klageinstanser

–

undergivet en frist for

færdigbehandlingen af en klage over et afslag på aktindsigt.

De grundlæggende hensyn bag offentlighedsloven, herunder

om hurtig og effektiv ”klagesagsbehandling”, har dog ført til

fastsættelse af en målsætning om kort sagsbehandlingstid.

Ankestyrelsen havde derfor i perioden 2017-2018 en

målsætning om, at almindelige sager om aktindsigt skulle

behandles inden for en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på

20 arbejdsdage, mens komplicerede sager skulle behandles

inden for 40 arbejdsdage, fra sagen var fuldt oplyst. Fra 2019

er det målsætningen, at 80 % af sagerne skal behandles inden

for 20 arbejdsdage fra sagens modtagelse. For at opfylde

denne målsætning prioriteres sagerne forud for alle andre

sager.

Der henvises til kapitel 3, figur 2.4 om opgørelse af

sagsbehandlingstiden for tilsynssager om aktindsigt.

4.5.2 Kommuners og regioners anmodning om en

forhåndsudtalelse

Forhåndsudtalelser prioriteres højt. Det skyldes, at en

forhåndsudtalelse kan påvirke kommunens eller regionens

dispositioner, før de er foretaget, og såfremt

forhåndsudtalelser afgives inden for et rimeligt tidsrum, er de

derfor udtryk for proaktivitet.

Ankestyrelsen har udarbejdet et særligt skema, som

kommuner og regioner kan anvende, når de anmoder om en

forhåndsudtalelse. Herved får Ankestyrelsen allerede fra

sagens start præciseret problemstillingen og kommunens eller

regionens egne overvejelser om sagen - alt med henblik på at

optimere sagsbehandlingen.

Ankestyrelsen har i dag fastsat et mål om, at anmodninger om

forhåndsudtalelser på det kommunalretlige område besvares

inden for tre måneder.

Der henvises til kapitel 3 vedrørende sagsbehandlingstider for

behandling af anmodninger om en forhåndsudtalelse.

4.5.3 Sager, der efter en konkret vurdering bliver

prioriteret

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Ankestyrelsen kan beslutte, at en konkret sag prioriteres og

behandles forud for andre sager. Beslutningen træffes med

henblik på at understøtte det overordnede formål med tilsynet,

og beslutningen træffes på baggrund af en konkret vurdering

af, om en sag er af en så vigtig og samfundsrelevant karakter,

at den skal prioriteres forud for andre sager.

Det kan f.eks. være sager, der berører flere kommuner eller

mange borgere, og hvor der er behov for en hurtig afklaring af

lovligheden af kommuners eller regioners dispositioner eller

undladelser. Da sagerne har forskellig karakter og

kompleksitet, er det dog ikke muligt at fastsætte interne mål

for sådanne sager. Men der er fokus på, at sådanne sager ikke

forsinkes unødigt.

EKSEMPLER PÅ SAGER, SOM KONKRET ER

PRIORITERET

Eksempel 1:

Sagen om kommuners aftaler med private

konsulentfirmaer, som er beskrevet oven for i afsnit

4.2.1.4.

Eksempel 2:

Sagen om en kommunes administration af

ledsageordningen efter servicelovens § 97, som er

beskrevet oven for i afsnit 4.2.1.5.

EKSEMPEL PÅ AT ANKESTYRELSEN PRIORITEREDE

EN SAG GRUNDET DENS HASTENDE KARAKTER

En region bad den 13. januar 2020 Ankestyrelsen om en

forhåndsudtalelse om, hvorvidt det ville være lovligt, at

regionen udbød ambulancekørslen i regionen på

nærmere bestemte vilkår. Sagen hastede for regionen,

som ønskede svar, inden regionsrådet skulle tage stilling

til udbudsvilkårene.

Ankestyrelsen prioriterede sagen grundet dens hastende

karakter og afgav en forhåndsudtalelse den 24. januar

2020.

4.5.4 Sager om anmodning om sagsindsigt

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Ankestyrelsen behandler som led i det kommunale tilsyn

kommunalbestyrelsesmedlemmers klager over borgmesterens

begrænsning i retten til indsigt i sagsmateriale, der foreligger i

endelig form i kommunens administration. I lighed med klager

over afslag på aktindsigt prioriteres disse sager.

4.5.5 Sager om kommuners og regioners anmodninger

om samtykke til salg uden offentligt udbud

Disse sager drejer sig ofte om projekter med større

økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner, og som

derfor kræver planlægning. Ankestyrelsen har derfor fastsat en

målsætning om en sagsbehandlingstid på tre måneder.

EKSEMPEL PÅ SAG OM SALG UDEN OFFENTLIGT

UDBUD

En kommune bad Ankestyrelsen om samtykke til, at

kommunen kunne sælge et areal på en havn til en fond

uden offentligt udbud. Arealet var udlagt til byggeriet af

en maritim uddannelsesinstitution, og fonden skulle

forestå byggeriet.

Kommunen havde brug for Ankestyrelsens svar senest

den 1. februar 2019, fordi fonden havde udskrevet en

arkitektkonkurrence med henblik på at påbegynde

byggeriet. Hvis Ankestyrelsen ikke kunne give samtykke

til et salg uden offentligt udbud, ville der være behov for

at undersøge alternative muligheder.

Ankestyrelsen prioriterede at behandle sagen hurtigt og

traf afgørelse den 3. december 2018.

4.5.6. Ankestyrelsens tematiske behandling af sager

I tilknytning til behandlingen af de konkrete sager har

Ankestyrelsen iværksat andre tiltag med henblik på at

understøtte implementeringen af lovændringens muligheder

for prioritering.

Som led heri i udvælger tilsynet sager til tematiseret

behandling. Det betyder, at tilsynet behandler sager med

samme retlige problemstilling på samme tid for at opnå en

bredere belysning af et område, end hvis sagerne behandles

enkeltvis.

Tilsynet har siden den 1. april 2017 besluttet at behandle fem

sager tematiseret på baggrund af viden fra Ankestyrelsens

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

klagesagsbehandling, herunder eksempelvis om kommuners

kvalitetsstandarder på socialområdet. Tilsynet har i samme

periode besluttet at behandle fem sager tematiseret på anden

baggrund, herunder eksempelvis sager om offentliggørelse af

beslutninger fra lukkede møder i kommunalbestyrelser og

udvalg.

Tilsynet afslutter typisk en tematiseret behandling med én eller

flere udtalelser, som offentliggøres på Ankestyrelsens

hjemmeside. Udtalelsen eller udtalelserne vil som oftest blive

efterfulgt af en artikel om emnet, som offentliggøres i Nyt fra

Ankestyrelsen, som udkommer seks gange årligt. Artiklerne

om tilsynets temaer har til formål at øge kendskabet til

tilsynets praksis blandt kommuner, regioner og kommunale

fællesskaber for derved at sikre, at tilsynets praksis efterleves.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

KAPITEL 5

Interessentanalyse

I dette kapitel beskrives indledningsvis den anvendte metode i

interessentanalysen samt interessenternes berøringsflade og

erfaringsgrundlag med tilsynet. Derefter gennemgås

interessenternes oplevelse af tilsynet og betydningen af

lovændringen i forhold til nedenstående temaer:



Tilsynets sagsrejsning og prioritering

Tilsynets proaktivitet aktualitet

Desuden beskrives generelle forhold vedrørende tilsynet, som

interessenterne fremhæver, der ikke knytter sig direkte til

lovændringen.

5.1 METODE

Tilsynet dækker et bredt lovområde, og interessenterne er

derfor blevet udvalgt ud fra et ønske om at afdække forskellige

samarbejdsflader og lovområder, som tilsynet berører i deres

arbejde. Der er i alt indsamlet erfaringer fra syv af tilsynets

interessenter, herunder seks interview og en skriftlig høring.

Der er afholdt interview med tre advokatfirmaer, henholdsvis

Bech-Bruun, Nielsen Nørager og Horten. Derudover er der

afholdt interview med repræsentanter fra Kommunernes

Landsforening (KL), Transport- og Boligministeriet og

interesseorganisationen LEV. Danske Regioner har valgt at

sende et skriftligt svar på baggrund af en høring blandt de fem

regioner.

Ældresagen har ikke ønsket at deltage, da de vurderede at de

ikke har et fyldestgørelse erfaringsgrundlag med tilsynet at

tale ud fra. Danske Handicaporganisationer (DH) har anmodet

deres medlemmer om at bidrage med erfaringer med tilsynet,

men ingen er vendt tilbage. DH har derfor ikke ønsket af

deltage i et interview, ligeledes på grund af manglende

erfaringsgrundlag at tale ud fra.

For hvert interview er der blevet udarbejdet et referat, som

efterfølgende er blevet suppleret ud fra lydoptagelsen. Uddrag

fra afrapporteringen har været sendt i høring, så hver

interessent har haft mulighed for at give bemærkninger til

dem. Faktuelle fejl eller misforståelser er efterfølgende rettet

afrapporteringen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

5.2 INTERESSENTERNES ERFARINGSGRUNDLAG

Interessenternes berøringsflade med tilsynet er meget

forskelligartet, og erfaringsgrundlaget i forhold til sager i

tilsynet varierer også i høj grad. Nedenfor beskrives kort det

erfaringsgrundlag, der danner grundlag for de oplevelser af

tilsynets arbejde, som beskrives i de efterfølgende afsnit.

Kommunernes Landsforening

Udtalelserne fra KL er baseret på bidrag fra i alt syv kommuner

og KL’s egne erfaringer, som interesseorganisation for

kommunerne. Kommunerne har typisk kontakt til tilsynet om

kommunal-og styrelsesretlige spørgsmål, aktindsigtssager og

inhabilitetssager. KL har som interesseorganisation løbende

kontakt med tilsynet og bistår kommunerne med indledende

afklaringer af tvivlsspørgsmål.

Danske Regioner

De fem regioners kontakt med tilsynet er generelt begrænset.

De har løbende kontakt med tilsynet om enkelte konkrete

klager, herunder klager over afslag på aktindsigt og

eksempelvis sager om udbud af fast ejendom. Danske

Regioner har ikke i øvrigt udtalt sig som interesseorganisation

for regionerne, da deres berøringsflade med tilsynet er meget

begrænset.

Transport- og Boligministeriet

Repræsentanterne fra Transport- og Boligministeriet udtaler

sig på baggrund af én større sag, hvor ministeriet involverede

tilsynet, med henblik på tilsynets bistand til at indhente

oplysninger fra kommunerne. Derudover har repræsentanterne

været i kontakt med tilsynet i forbindelse med to henvendelser

fra tilsynet, hvor de bad ministeriet om bidrag til fortolkning af

lovgivning.

Organisationen LEV

Repræsentanterne fra organisationen LEV har løbende kontakt

med tilsynet enten på organisationens eller på enkelte

borgeres vegne. Henvendelserne handler ofte om

kommunernes serviceniveauer og forvaltningen heraf. Et andet

eksempel er en sag om ventelister til botilbud.

Horten advokatpartnerselskab

Repræsentanterne udtaler sig på baggrund af en bred erfaring

med tilsynet om en række områder, der kan grupperes i sager

om oprettelse af socialøkonomisk virksomhed, personer der

ønsker at afklare om kommunen handler i overensstemmelse

med lovgivningen, ændring af vedtægter i kommunale

fællesskaber og endelig sager om aktindsigt og udbud.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Bech-Bruun advokatpartnerselskab

Repræsentanten udtaler sig på baggrund af bred erfaring med

tilsynet. Repræsentanten har kontakt til tilsynet på baggrund

af rådgivning af kommuner, kommunalt og regionalt ejede

institutioner, regioner og enkelte statslige institutioner om

organisatoriske og offentligretlige forhold samt eksempelvis

anlægsprojekter.

Nielsen Nørager advokatpartnerselskab

Repræsentanten har haft begrænset direkte kontakt til tilsynet

i form af konkrete sager eller henvendelser. Udtalelserne er

baseret på et indgående kendskab til tilsynets område og en

rådgivningsfunktion over for kommuner.

5.3 TILSYNETS SAGSREJSNING OG

PRIORITERING

Det er den generelle oplevelse blandt interessenterne, at de

sager, tilsynet behandler, er relevante. Nogle få af

interessenterne har oplevet enkelte eksempler på, at tilsynet

har afvist at tage en sag op, og den overvejende oplevelse

blandt samtlige interessenter er, at tilsynet behandler de

sager, interessenterne henvender sig med.

Forskelligartet oplevelse af tilsynets prioritering

Interessenternes opfattelse af tilsynets prioritering af sager er

mere forskelligartet. KL peger på, at det ikke er tydeligt for

dem, at der er sket en udvikling i forhold til, at tilsynet i højere

grad prioriterer at tage sager op, der har en tværgående og

generel karakter. Det er KL’s opfattelse, at enkeltsagerne

fortsat fylder meget. I forlængelse heraf efterlyser KL, at

tilsynet bliver bedre til at kommunikere, hvordan de foretager

prioriteringen af sager, og hvilke sager tilsynet tager op.

Oplevelsen deles af repræsentanterne fra Horten, der ligeledes

vurderer, at de ikke kan se nogen tydelig ændring i de sager,

tilsynet vælger at behandle.

Blandt repræsentanterne fra de tre advokatfirmaer er der i

øvrigt en oplevelse af, at de sager, tilsynet vælger at tage op

til behandling, generelt lever op til formålet med lovændringen

om, at tilsynet skal behandle sager af tværgående og generel

karakter. Repræsentanten fra Bech-Bruun peger i modsætning

til KL og Horten på, at det er hans oplevelse, at der er sket en

ændring i de sager, tilsynet tager op siden lovændringen i april

2017.

Kommunikation om tilsynets kompetence og kobling til

Ankestyrelsen efterspørges

For LEV’s målgruppe og lokalkredse har tilsynets

sammenlægning med Ankestyrelsen bl.a. betydet, at forskellen

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

på Ankestyrelsens konkrete klagesagsbehandling og det

kommunale og regionale tilsyn er blevet mere uklar. Dermed

er det også blevet mere uklart, hvilke sager tilsynet kan

behandle. LEV ønsker derfor mere synlighed og tydelig

kommunikation om tilsynets kompetence, og særligt hvilke

sager tilsynet kan gå ind i. Dette kan være med til at klæde

LEV’s lokalkredse på, når de skal vejlede borgere om

muligheden for at rejse en tilsynssag. Det kan desuden bidrage

til en bedre forventningsafstemning for borgerne, så færre

oplever utilfredshed over, at tilsynet afviser at rejse en sag.

Forhold der kan vanskeliggøre implementeringen af

lovændringen i forhold til sagsrejsning og prioritering

Både KL og advokatfirmaerne vurderer, at tilsynssager om

aktindsigt fylder meget på bekostning af sager af tværgående

og generel karakter. Interessenterne giver udtryk for, at

behandling af tilsynssager om aktindsigt kan lægge beslag på

uforholdsmæssigt mange ressourcer i tilsynet, som derfor ikke

kan anvendes til at behandle sager, der har en bredere

betydning for flere interessenter. Da der fortsat er en række

sagstyper, som tilsynet er forpligtet til at behandle, peger

interessenterne på, at det kan være vanskeligt for tilsynet at

leve op til formålet med lovændringen, fordi mulighederne for

at prioritere i sagerne stadigvæk er begrænsede.

5.4 TILSYNETS PROAKTIVITET OG AKTUALITET

Blandt interessenterne er der ikke en entydig oplevelse af,

hvorvidt tilsynet er mere proaktivt siden lovændringen. KL og

repræsentanterne fra Horten peger på, at de ikke kan spore

nogen bemærkelsesværdig udvikling i tilsynets proaktivitet.

Dog med undtagelse af Udtalelsesdatabasen, som de roser.

Repræsentanten fra Bech-Bruun vurderer omvendt, at der er

sket en positiv udvikling over de seneste år.

Interessenterne lægger særligt vægt på to forhold i deres

vurdering af, hvorvidt tilsynet agerer proaktivt og om

udtalelserne er aktuelle:



hvorvidt tilsynet tager sager op uden forudgående

henvendelse eller behandler emner uden at afvente en

konkret sag

sagsbehandlingstiderne, både generelt og ift.

forhåndsudtalelser.



Tilsynets kommunikation fylder desuden en del i

interessenternes oplevelse af tilsynets proaktivitet og

aktualitet.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Stor tilfredshed med udtalelsesdatabasen

–

som gør

tilsynet mere proaktivt

På tværs af alle interessenter er der stor begejstring for

tilsynets udtalelsesdatabase. Databasen samler ifølge

interessenterne meget brugbar viden, hvilket opleves som en

stor forbedring i forhold til tidligere og er med til at give et

godt overblik over tilsynets udtalelser. KL fortæller, at

kommunerne oplever, at databasen er et anvendeligt og

konkret redskab. De fortæller dog samtidig, at der kan være i

tvivl om, hvorvidt alle kommuner har kendskab til databasen.

Repræsentanterne fra Horten giver udtryk for, at de kan være i

tvivl om, hvorvidt udtalelsesdatabasen indeholder en

udtømmende liste over udtalelser fra tilsynet. De foreslår

derfor, at det bliver tydeliggjort, om databasen indeholder

uddrag eller, om der er tale om samtlige udtalelser. Derudover

efterspørger Horten, at der vedlægges bilag med de relevante

vedtægter, når tilsynet giver udtalelser om kommunale

fællesskaber. På den måde bliver det lettere for

udefrakommende at forstå afgørelsen i sin helhed.

Begrænset kendskab til sager uden forudgående

henvendelse, men ønske om flere

Generelt oplyser interessenterne, at de har begrænset

kendskab til, hvorvidt tilsynet tager sager op uden

forudgående henvendelse ud over de sager, der bliver

beskrevet i medierne, eller hvor det eksplicit fremgår af

tilsynets nyhedsbreve eller i selve udtalelsen. Derfor er det

vanskeligt for interessenterne at vurdere, om der er sket en

ændring i tilsynets praksis siden lovændringen i 2017. Flere

interessenter peger dog på, at de har bemærket, at tilsynet er

opmærksomme på forhold, der bliver omtalt i medierne og

interessenterne ser positivt på, at tilsynet vælger at afdække,

hvorvidt der skal rejses en tilsynssag i de situationer.

Flere interessenter peger desuden på, at tilsynet med fordel

kunne kommunikere tydeligere om, hvilke sager og emner de

tager op uden forudgående henvendelse. Det vil særligt være

en fordel, når kommuner eller regioner overvejer at henvende

sig til tilsynet med en problemstilling, hvis eksempelvis KL eller

advokaterne kan rådgive om, at de er bekendt med, at tilsynet

er på vej med en udtalelse, hvorfor det vil være tilstrækkeligt

at afvente udmeldingen fra tilsynet.

Særligt LEV efterspørger flere sager uden forudgående

henvendelse for at imødekomme svage borgere

Repræsentanterne fra LEV efterspørger, at tilsynet i højere

grad tager sager op uden forudgående henvendelse, når der

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

danner sig et mønster af, at en eller flere kommuner har en

ulovlig praksis på et specifikt område. Samtidig efterspørger

LEV, at tilsynet går mere grundigt til værks, og påtager sig en

større rolle i at sikre retssikkerheden for LEV’s målgruppe, som

ofte ikke har ressourcer til selv at henvende sig om en

kommunal afgørelse eller praksis. LEV bemærker i den

sammenhæng, at problemet også kan gøre sig gældende for

andre borgere med kognitive funktionsnedsættelser, udover

LEV’s medlemmer.

Ønske om at tilsynet kommer mere på forkant med

problemstillinger

Både KL, LEV og to af advokatfirmaerne efterspørger, at

tilsynet prioriterer at behandle emner, hvor det er tydeligt, at

kommunerne oplever vanskeligheder.

”Vi kunne godt savne, at tilsynet var mere på forkant med

problemstillingerne. Hvis der er områder, hvor de kan

fornemme, at der er en usikkerhed blandt kommunerne ift.

hvordan et givent område skal forstås.”

–

Interessenterne peger desuden på, at det vil være en hjælp for

deres medlemmer og klienter, at tilsynets udtalelser i højere

grad kan bruges til fremadrettet læring i forbindelse med

lignende sager. Det kræver ifølge interessenterne, at tilsynet

behandler sagen på et mere generelt niveau

–

i tråd med

principmeddelelserne, som Ankestyrelsens øvrige kontorer

udgiver. Konkret efterspørger kommunerne mere uddybede

begrundelser med henblik på en bredere anvendelse af

udtalelsernes indhold og budskab. Derudover efterspørges et

større fokus på det vejledende element i udtalelserne.

Endelig efterspørger flere interessenter, at tilsynet i højere

grad prioriterer at udarbejde udtalelser, der imødekommer

nogle af de mere generelle udfordringer, der ikke nødvendigvis

kommer til udtryk i enkeltsager.

Tematiserede udtalelser

I forlængelse af ovenstående fremhæver repræsentanten fra

Nielsen Nørager tematiserede udtalelser som noget af det, der

kan bidrage til, at tilsynet kommer på forkant med relevante

problemstillinger og opleves som mere proaktive. Han peger

også på, at tilsynet med fordel kan kommunikere en samlet

plan for tematiserede udtalelser ud, hvilket vil skabe mere

synlighed omkring arbejdet.

Positiv udvikling i sagsbehandlingstiderne, men de er

stadig for lange for kommuner og borgere

Flere interessenter fremhæver, at jo hurtigere

sagsbehandlingen i tilsynet er, desto mere aktuelle er

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

udtalelserne, og jo større en rolle kan tilsynet spille i forhold til

at være på forkant med problemstillinger.

KL er særligt opmærksom på sagsbehandlingstiderne, som i

deres optik bør være væsentligt kortere, hvis udtalelserne skal

være anvendelige og relevante for kommunerne. Dog

fremhæver KL samtidig, at det er positivt, at tilsynet giver

mulighed for fristudsættelse på skriftlige svar fra

kommunerne, da kommunerne kan have vanskeligheder ved at

nå at indhente oplysninger fra flere kontorer. LEV fremhæver

omvendt, at de oplever, at tilsynet for ofte giver kommunerne

udsættelser, der betyder, at sagsbehandlingen bliver trukket i

langdrag, hvilket i sidste ende er til skade for de borgere, der

venter på en afgørelse.

Flere af interessenterne vurderer, at der er sket en positiv

udvikling i tilsynets sagsbehandlingstid generelt eller på

specifikke områder, og at det givetvis skyldes, at tilsynet har

fået mulighed for at prioritere i henvendelserne. Transport- og

Boligministeriet fremhæver eksempelvis, at tilsynet reagerede

meget hurtigt og udviste stor forståelse for, at deres konkrete

sag krævede hurtig sagsbehandling. KL oplever dog fortsat

problemer med, at det tager for lang tid at få en

forhåndsudtalelse, hvilket beskrives yderligere i et

nedenstående afsnit.

Endelig fremhæver KL, at de har en oplevelse af, at

sagsbehandlingstiden på tilsynssager om aktindsigt er blevet

væsentlig forbedret. Tilsynssager om aktindsigt er dog en del

af tilsynets bundne opgaver.

Konsekvenser for borgeren ved lang sagsbehandlingstid

LEV oplever eksempler på, at den lange sagsbehandlingstid i

tilsynet kan betyde, at tilsynets udtalelser ender med at miste

sin relevans. Det kan skyldes, at borgeren i en langstrakt

periode, hvor tilsynet behandler sagen, er ringere stillet. Eller

at det ikke er muligt at genetablere den hjælp, som

kommunen har frataget borgeren, når der går lang tid, før

tilsynet kommer med deres udtalelse. Det kan eksempelvis

være et botilbud, der bliver nedlagt i mellemtiden.

Potentiale for øget brug af forhåndsudtalelser

-behov for aktuelle sagsbehandlingstider

Særligt repræsentanterne fra Horten har erfaringer med at

anmode om forhåndsudtalelser fra tilsynet på vegne af

klienter. De vurderer, at det er undtagelsen, at de modtager

forhåndsudtalelserne inden for de tre måneder, som er

tilsynets målsætning. De oplever dog lydhørhed hos tilsynet

over for specifikke anmodninger om at få en hurtig

forhåndsudtalelse.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

KL peger på, at forhåndsudtalelserne kan være et vigtigt og

meget anvendeligt redskab for kommunerne, når de står

overfor at træffe beslutninger, hvor der opstår tvivlspørgsmål.

Lange sagsbehandlingstider betyder dog, at kommunerne ikke

anvender forhåndsudtalelserne i det omfang, de kunne. Ifølge

KL afholder nogle kommuner sig fra at anmode om

forhåndsudtalelser på grund af tidligere dårlige erfaringer med

meget lange sagsbehandlingstider. Kommunerne overvejer

derfor meget nøje, om de skal henvende sig til tilsynet, eller

om de skal bruge en anden rådgiver i stedet. KL peger på, at

det er nødvendigt, at tilsynet kommunikerer de aktuelle

sagsbehandlingstider ud, så kommunerne, hvis muligt, kan

tage højde for dem. Ifølge KL er det ikke brugbart for

kommunerne, at der er meldt en målsætning om en

sagsbehandlingstid på tre måneder ud, hvis kommunerne ikke

kan regne med den.

KL fremhæver, at kommunalfuldmagten er et område, hvor det

er særligt vanskeligt for kommunerne at få rådgivning fra

andre end tilsynet, hvorfor kommunerne kan opleve at komme

i klemme, når tilsynets sagsbehandlingstid er meget lang.

Både KL og Horten efterspørger desuden, at det er muligt at få

differentierede sagsbehandlingstider på forhåndsudtalelserne

alt efter hvilke emner, de handler om. Ifølge interessenterne

kan der være spørgsmål, som er afgørende at få afklaret

meget hurtigt, mens andre spørgsmål ikke kræver ligeså hurtig

afklaring.

Ønske om mere synlighed om forventede

sagsbehandlingstider

I forlængelse af ovenstående efterspørger flere af

interessenterne, at der er mere synlighed om den forventede

sagsbehandlingstid for de forskellige sagstyper i tilsynet på

deres hjemmeside. KL peger i den forbindelse på, at

sagsbehandlingstiden også kunne være relevant at oplyse i

nyhedsbreve. Dette for at adressere tidligere dårlige erfaringer

med meget lange sagsbehandlingstider.

Endelig fremhæver repræsenter fra Horten, at formuleringen i

det standardmæssige bekræftelsesbrev, Ankestyrelsen sender,

når der er modtaget en skriftlig henvendelse, kan give

anledning til usikkerhed om sagsbehandlingstiderne i det

kommunale tilsyn.

Synergi med Ankestyrelsen

Der er flere af interessenterne, som ikke har berøring med det

sociale område. Derfor har de ikke direkte kendskab til,

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

hvorvidt der er en synergieffekt efter sammenlægning med

Ankestyrelsen. Flere peger dog på, at der er sket et

kvalitetsløft i tilsynets udtalelser efter sammenlægningen.

LEV er en af de interessenter, som har mest berøring med

sager inden for det sociale område. De fortæller, at de har

konkrete erfaringer med, at sammenlægningen har betydning

for tilsynets sagsrejsning. Ifølge LEV har nogle af deres

medlemmer modtaget henvendelser fra et fagkontor i

Ankestyrelsen, som beder om tilladelse til at videregive deres

sag til tilsynet, da sagen er en del af et større sagsmateriale,

som bærer præg af, at kommunen begår systematiske fejl.

LEV har ikke kendskab til, hvad dette har resulteret i.

Forhold der kan vanskeliggøre implementeringen af

lovændringen i forhold til tilsynets proaktivitet og

aktualitet

Både KL og advokatfirmaerne peger på, at det kan være

vanskeligt for tilsynet at nå ned på de sagsbehandlingstider,

der efterspørges, med de rammer for tilsynet, der eksisterer i

dag. Her nævner de bl.a. antallet af medarbejdere, der kan

behandle sager, og den række af sager, tilsynet fortsat er

forpligtet til at behandle.

Både repræsentanten fra Nielsen Nørager og Bech-Bruun roser

dog i den forbindelse tilsynet, som ifølge dem skal balancere

hensynet til hurtig sagsbehandling med kvaliteten af

sagsbehandlingen og udtalelsen.

”Man

kunne eventuelt efterspørge endnu flere

offentliggjorte afgørelser, flere vejledninger og hurtigere

sagsbehandling, men det er mildest talt urealistisk uden at

det går ud over andre forhold, som er endnu vigtigere.”

–

Bech-Bruun

5.5 ØVRIGE BEMÆRKNINGER

Interessenterne fremhæver en række forhold ved tilsynets

praksis, som har betydning for interessenternes oplevelse af

tilsynet, men som ikke har en direkte sammenhæng med

lovændringen.

Særligt tilsynets tilgængelighed og kommunikation har stor

betydning for, hvordan tilsynet opleves. Flere interessenter

peger i den forbindelse på, at kommunikationen og

tilgængeligheden er blevet markant forbedret de seneste par

år. Derudover har bl.a. tilsynets vejledning, kompetence samt

tilgang til sagsoplysning betydning for interessenterne. Dette

uddybes nedenfor.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Tilfredshed med hjemmesiden, nyhedsbreve og NFA

Der er generel tilfredshed med tilsynets hjemmeside og

nyhedsbreve. Informationerne på hjemmesiden opleves som

brugbare og relevante. Nyhedsbrevene bliver brugt aktivt i

forhold til at følge med i tilsynets nyeste praksis.

Repræsentanter fra Horten efterlyser, på samme måde som

ved udtalelsesdatabasen, at det bliver gjort tydeligt, om der i

nyhedsbrevene er tale om uddrag af tilsynets udtalelser eller,

om der er fast praksis for, at samtlige nye udtalelser sendes

ud via nyhedsbrevet. Repræsentanten fra Nielsen Nørager

udtrykker tilfredshed med, at tilsynet har formået at forbedre

sin kommunikation de seneste par år.

”Jeg synes,

det er svært at kræve mere, da det er utroligt,

set i forhold til den samlede kommunikation,

udtalelsesdatabasen m.v., så langt tilsynet er kommet i

dag. Det vil jeg gerne rose.”

- Nielsen Nørager

Forskellige oplevelser af tilsynets tilgængelighed

Blandt interessenterne er der forskellige opfattelser af, i

hvilken grad tilsynet er tilgængeligt. Nogle interessenter

fortæller, at der kan være lang ventetid, hvis de benytter

hovednummeret til Ankestyrelsen. De kontakter derfor tilsynet

via direkte kontaktoplysninger på sagsbehandlere, som de

tidligere har haft kontakt til. Repræsentanterne fra LEV

fortæller i den forbindelse, at den lange sagsbehandlingstid og

svartid betyder, at de ofte kontakter andre fagkontorer i

Ankestyrelsen, hvis de har brug for en hurtig afklaring af

lovligheden af f.eks. en kommunes vejledning i en konkret sag.

Det kan eksempelvis være tilfælde hvor kommunen oplyser, at

borgeren ikke kan klage over en afgørelse eller afviser at

anvende en principmeddelelse.

Andre interessenter oplever i høj grad, at tilsynet er

tilgængeligt. Repræsentanter fra Transport- og Boligministeriet

fremhæver en meget kompleks sag, hvor de havde et godt

samarbejde med tilsynet. Sagen var af hastende karakter, og

ministeriet oplevede, at tilsynet stod til rådighed og udviste

fleksibilitet. De oplevede, at tilsynet leverede en kvalificeret

vejledning og tog sagen alvorligt.

Ønske om at tilsynet bliver endnu mere synligt

Flere interessenter, herunder Transport- og Boligministeriet,

LEV og Horten, efterspørger, at tilsynet bliver mere synlig i

forhold til deres omverden.

Deltagelse i arrangementer

Repræsentanterne fra Horten efterspørger, at tilsynet i højere

grad deltager i netværk og relevante kurser. Det vil efter

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

repræsentanternes vurdering være hensigtsmæssigt, hvis

tilsynet fik mulighed for at prioritere at deltage i

arrangementer, hvor de kan indgå i dialog med interessenter

på området.

Fokus på at informere ministerier

For Transport- og Boligministeriet vil det være brugbart at få

mere viden om tilsynets kompetencer. Repræsentanterne for

ministeriet forklarer, at de formentlig ikke ville have haft

kendskab til tilsynet, hvis det ikke havde været for

enkeltsagerne. De vurderer, at andre ministerier ligeledes kan

mangle kendskab til tilsynet, og peger på, at tilsynet med

fordel kan gøre mere ud af at informere ministerier om

tilsynets kompetencer og beføjelser.

”Der er mange,

der måske ikke lige kender Ankestyrelsen.

Det er kun fordi, vi har haft alt det her med brandsagen, at

vi har et forholdsvis godt kendskab til, hvad I kan. Men jeg

tror ikke, det er almen viden overhovedet, hvad

Ankestyrelsen laver, ikke blandt ministerierne.”

- Transport- og Boligministeriet

Sætte frister for bidrag og give tilbagemelding på udfaldet

I forlængelse af ovenstående peger Transport- og

Boligministeriet også på, at tilsynet med fordel kunne

fastsætte tidsfrister for de bidrag, der anmodes om fra

ministerierne. Det vil efter repræsentanternes vurdering være

en hjælp for både dem og tilsynet, da det kan fungere som en

forventningsafstemning og muligvis bidrage til at nedbringe

sagsbehandlingstiden i de pågældende sager. Fristen kunne

fremgå af den skriftlige anmodning, tilsynet sender.

Derudover peger repræsentanterne fra ministeriet på, at det

kunne være relevant for dem, at tilsynet orienterer om

udfaldet af behandlingen af sager, ministeriet har bidraget

med lovfortolkning i, da det kan være relevant for ministeriets

videre forvaltning af lovområdet og dialog med kommunerne.

Ønske om bredere faglig kompetence

I forhold til tilsynets sagsrejsning bemærker repræsentanterne

fra Horten, at det ville være til fordel for kommunerne, hvis

tilsynet får en bredere faglig kompetence, så der i højere grad

er det fornødne faglige grundlag for at gå ind i sager med

krydsende retsområder, herunder krydset mellem

hjemmelsspørgsmål og selskabsretlige forhold. Det kan

eksempelvis være relevant i forhold til kommuners samarbejde

med fonde, deltagelse i OPP-projekter og forholdet til de

offentligt ejede selskaber. Det ville ifølge Horten gøre tilsynet

mere relevant for kommunerne.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Manglende konsekvenser ved forkert praksis

Repræsentanterne fra LEV peger på, at de oplever, at det ikke

har reelle konsekvenser for kommunerne, når tilsynet

vurderer, at kommunernes praksis er forkert. Det er LEV’s

opfattelse, at tilsynet blot stiller sig tilfredse med, at

kommunen ændrer sin praksis fremadrettet.

Ønske om mere målrettet kommunikation i udtalelserne

Størstedelen af LEV’s

målgruppe

er mindre ressourcestærke og

kan have vanskeligt ved at forstå udtalelser fra tilsynet, fordi

sproget er juridisk tungt. Repræsentanterne efterspørger

derfor, at tilsynet bliver mere opmærksomme på, at de også

skal kommunikere til borgere, der har andre forudsætninger

for at læse udtalelser end tilsynets øvrige interessenter.

Tilsynet bør have et særligt fokus på sårbare

målgrupper

Repræsentanterne fra LEV fremhæver desuden, at det er

særligt vigtigt, at tilsynet er proaktivt i forhold til sårbare

grupper. Da disse grupper ifølge LEV i begrænset omfang kan

forventes selv at kunne gøre tilsynet opmærksom på relevante

sager.

For høje krav til fremstillingen af sagen ved

henvendelser til tilsynet

I forhold til den indledende dialog hæfter

interesseorganisationen LEV sig ved, at tilsynet stiller høje

krav til organisationens rolle i fremstillingen af sagen. De

oplever, at blive betragtet som ”advokater”, og at det

forventes, at de selv er opmærksomme på at belyse alle

perspektiver af en sag. Repræsentanterne fortæller videre, at

de savner en nysgerrighed fra tilsynets side i forhold til

oplysning af sagen, og at de kunne ønske sig, at tilsynet i

højere grad var kritiske over for kommunernes oplysning af

sagen.

Kommunerne har behov for konkret vejledning

Det er KL’s indtryk, at tilsynet er tilbageholdende med at give

konkret vejledning til kommunerne, når de er i dialog, og at

vejledning ofte bliver holdt på et generelt niveau. KL oplever,

at kommunerne efterspørger mere konkret vejledning, som

kan anvendes i forhold til den specifikke problemstilling, de

står overfor. Regionerne er generelt tilfredse med den

telefoniske rådgivning. Dog er der en af regionerne, som også

efterspørger, at tilsynet bliver mere konkrete og tydelige i den

telefoniske rådgivning. De ønsker i højere grad, at tilsynet tør

give klare svar i rådgivningen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Repræsentanten fra Bech-Bruun nævner i den forbindelse, at

tilsynet i hans øjne lykkes godt med at balancere sin

dobbeltrolle over for kommuner og regioner, som henholdsvis

rådgivnings og tilsynsmyndighed på samme tid.

”For et tilsyn er det en

svær kunst at rådgive nogen, man

også holder øje med og skal kunne slå oven i hovedet, hvis

de gør noget forkert. Jeg synes, man har en god kultur i

tilsynet, hvor man tør indgå i en dialog.”

–

Bech-Bruun

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

KAPITEL 6

Opsamling og vurdering af

lovændringens effekter

Denne rapport har i kapitlerne 2-5 gennemgået

retsgrundlaget, datatræk, sager, hvor der er indledt en

undersøgelse og afvisningspraksis, tilsynets egne erfaringer og

interessentinterviews for at afdække lovændringens effekter i

praksis.

Ankestyrelsen vil i dette kapitel samle op på rapportens

kapitler og beskrive egne vurderinger af lovens effekt.

6.1 ANKESTYRELSENS VURDERING AF, OM

FORMÅLENE MED LOVÆNDRINGEN ER OPNÅET,

HERUNDER MED INDDRAGELSE AF

INTERESSENTERNES INDTRYK

6.1.1 Målretning af sagsrejsningen, herunder hvilke

sager der tages op til behandling, og hvilke sager der

afvises

Når tilsynet overvejer, hvorvidt der er anledning til at indlede

undersøgelse af en sag, f.eks. som følge af en henvendelse,

omtale i presse eller lignende, skal tilsynet foretage en

vurdering af, om det ud fra de overordnede formål med det

kommunale tilsyn har væsentlig betydning, at tilsynet tager en

sag op. Se nærmere om formålet med tilsynet i kapitel 2.

6.1.1.1 Hvilke sager tages op til behandling?

Som det fremgår i kapitel 2, er det i forarbejderne til

lovændringen anført, hvilke forhold tilsynet skal have særligt

fokus på ved vurderingen af, om der er anledning til at rejse

en tilsynssag.

Gennemgangen af de sager, som tilsynet har indledt en

undersøgelse af, viser, at Ankestyrelsen har fokus på de

sagsområder, som det i forarbejderne er beskrevet, at tilsynet

skal have fokus på, herunder sager om kommunalfuldmagten

og kommunestyrelsesloven og sager om afslag på aktindsigt.

Se nærmere i kapitel 4, afsnit 4.2.

På sagsområder, uden for de fokusområder, som fremgår af

forarbejderne, herunder f.eks. sektorlovgivningen, foretager

tilsynet en samlet vurdering af, om den konkrete sag eller

henvendelse generelt er egnet til at understøtte det

kommunale tilsyns overordnede formål og funktion. Der

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

henvises til kapitel 4.2.1.5. og 4.2.1.6. for en nærmere

beskrivelse af sagerne på dette område.

En række af de sager, som tilsynet uden for fokusområderne

har indledt undersøgelse af, hidrører fra Ankestyrelsens øvrige

sagsområder, hvilket er i overensstemmelse med

lovbemærkningerne, hvor det er forudsat, at det skal have en

synergieffekt, at Ankestyrelsen både varetager

klagesagsbehandling og samtidig fører tilsynet med kommuner

og regioner. Se nærmere i kapitel 4, afsnit 4.2.

Gennemgangen viser desuden, at Ankestyrelsen, i

overensstemmelse med et af formålene med lovændringen, i

vidt omfang indleder undersøgelse af sager uden forudgående

henvendelse fra borgere, kommunalpolitikere o. lign. Der

henvises til kapitel 3, herunder særligt figur 2.5, der viser

udviklingen i antallet af sager, som Ankestyrelsen rejser uden

forudgående henvendelse.

Det er på baggrund af gennemgangen Ankestyrelsens

vurdering, at tilsynet generelt anvender de kriterier, der er

fastlagt i forarbejderne til den ændrede § 48 a, til at indlede

undersøgelse af sager.

De sager, Ankestyrelsen tager op til behandling, er således

målrettet det overordnede formål med tilsynet, herunder de

fokusområder, som er angivet i forarbejderne til lovændringen.

En af interessenterne i kapitel 5 har bemærket, at en bredere

faglig kompetence hos tilsynet kunne gavne kommunernes

behov for udtalelser i sager med krydsende retsområder.

Ankestyrelsen henviser i den forbindelse til, at tilsynets

kompetence ikke omfatter lovgivning, der både gælder for

offentlige myndigheder og private.

6.1.1.2 Hvilke sager afvises?

Som det fremgår i kapitel 2, er det i forarbejderne til

lovændringen anført, hvilke forhold der som udgangspunkt

taler imod, at Ankestyrelsen rejser en tilsynssag.

Ankestyrelsen vurderer på baggrund af sagsgennemgangen i

kapitel 4, at Ankestyrelsen i sin administration af muligheden

for at afvise at rejse en tilsynssag, generelt anvender de

kriterier, der er fastlagt i forarbejderne til lovændringen, til at

afvise at rejse tilsynssager.

Gennemgangen af afviste sager viser, at på sektorlovsområdet

og på området for øvrig forvaltningsret afviser Ankestyrelsen

sager, som enten ikke tyder på en ulovlighed, og/eller som

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

ikke er væsentlige, fordi de f.eks. ikke har generel betydning

eller ikke har objektivt stor betydning for den berørte. Se

nærmere i kapitel 4, afsnit 4.3.

Inden for fokusområderne, som er angivet i forarbejderne til

lovændringen, afviser Ankestyrelsen som udgangspunkt ved

manglende ulovlighed eller, hvis det vurderes, at en nærmere

undersøgelse ikke vil føre til en konstatering af en ulovlighed.

Derudover kan Ankestyrelsen konkludere, at Ankestyrelsen

generelt afviser sager, som mangler aktualitet

–

typisk fordi

kommunen har rettet op på det ulovlige forhold.

6.1.1.3. Ankestyrelsens samlede vurdering

Det er på den baggrund Ankestyrelsens samlede vurdering, at

Ankestyrelsen rejser sager i overensstemmelse med tilsynets

formål og de fokusområder, der fremgår af forarbejderne til §

48 a, og at Ankestyrelsen tilsvarende ikke afviser sager i strid

med formål og forarbejder.

Det fremgår af de gennemførte interessentinterviews, at

interessenterne samlet set også oplever, at tilsynet behandler

relevante sager.

Nogle af interessenterne peger på, at det ikke er tydeligt for

dem, at der er sket en udvikling i tilsynets prioritering i forhold

til at tage sager op, der har en tværgående og generel

karakter. Blandt repræsentanterne fra de tre advokatfirmaer er

der en oplevelse af, at de sager, tilsynet rejser, generelt lever

op til formålet med lovændringen ved at være sager af

tværgående og generel karakter.

Endelig fremhæver nogle interessenter, at det er deres

oplevelse, at tilsynssager om aktindsigt fortsat fylder meget i

tilsynets arbejde. Det kan bl.a. betyde, at tilsynet har

vanskeligt ved at leve op til formålet med lovændringen om at

prioritere at rejse sager, der har en bredere betydning for flere

interessenter.

Ankestyrelsen har i forhold til disse udsagn noteret sig, at det

kan være svært at illustrere udadtil, hvordan linjen er udviklet

i praksis i forhold til, hvornår en sag afvises, og hvornår den

rejses som tilsynssag. Ankestyrelsen er altid tilgængelig for

henvendelser om sager, der ønskes indbragt for tilsynet, og

navnlig de seneste år har Ankestyrelsen arbejdet aktivt for at

udbrede kendskabet til tilsynets kompetence gennem aktiv

formidling og systematiske møder med andre myndigheder og

interessenter.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

6.1.2 Effektivitet og prioritering mellem sager

Et af formålene med lovændringen var at give tilsynet

mulighed for at operere mere effektivt i form af bl.a.

nedbringelse af sagsbehandlingstiden og bedre mulighed for at

kunne prioritere at behandle visse sager hurtigere end andre.

6.1.2.1 Sagsbehandlingstid

En del af baggrunden for at ændre rammerne for tilsynets

sagsudvælgelse var at nedbringe sagsbehandlingstiden og give

tilsynet bedre mulighed for at behandle de sager, der tages op

til behandling, hurtigere.

Ankestyrelsen kan på baggrund af datatræk konstatere, at

sagsbehandlingstiden er faldet markant efter lovændringen i

2017. Se nærmere i kapitel 3, figur 2.1., hvoraf det fremgår,

at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2017 var 25,2

uger, i 2019 13,4 uger og i 1. kvartal 2020 yderligere faldet til

10,28 uger.

I den forbindelse kan det bl.a. fremhæves, at

sagsbehandlingstiden for tilsynssager om aktindsigt også er

faldet markant efter lovændringen.

Sagsbehandlingstiden for forhåndsudtalelser er ligeledes

nedbragt. Det betyder, at tilsynet har mulighed for at

efterkomme kommuners og regioners ønske om hurtigere

tilbagemeldinger på dette punkt.

Det er Ankestyrelsens vurdering, at den markant kortere

sagsbehandlingstid er udtryk for, at effekten af de friere

rammer for tilsynets sagsudvælgelse nu er slået igennem.

Tilsynet kan således nu behandle sagerne, mens de er

aktuelle. Lovændringen har dermed efter Ankestyrelsens

opfattelse haft den ønskede effekt på sagsbehandlingstiden,

herunder også i forhold til afgivelse af forhåndsudtalelser.

Som det fremgår af kapitel 5, vurderer tilsynets interessenter

samlet set også, at der er sket en positiv udvikling i

sagsbehandlingstiden. KL fremhæver dog, at der er behov for

et fortsat fokus på sagsbehandlingstiden, hvis tilsynets

udtalelser skal være anvendelige og relevante for

kommunerne. Derudover peger nogle interessenter på, at der

særligt er potentiale for et øget brug af forhåndsudtalelser,

såfremt sagsbehandlingstiden reduceres. Endelig ønsker flere

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

af interessenterne mere synlighed om tilsynets

sagsbehandlingstider for udtalelser og forhåndsudtalelser.

Ankestyrelsen er på baggrund af KL’s ønske om så kort en

sagsbehandlingstid som muligt, opmærksom på vigtigheden af,

at der fortsat afsættes ressourcer til hurtig behandling af

navnlig forhåndsudtalelser. På nuværende tidspunkt stræber

tilsynet som nævnt efter en sagsbehandlingstid på tre

måneder for forhåndsudtalelser.

6.1.2.2 Prioritering mellem sagerne, der rejses

Formålet med lovændringen var også at give bedre mulighed

for at foretage en indbyrdes prioritering af sager, hvor det er

vurderingen, at der er anledning til at rejse en tilsynssag.

Som det fremgår af kapitel 4, prioriterer tilsynet at behandle

sager om aktindsigt særligt hurtigt. Derudover prioriteres det

generelt at få behandlet afvisningssagerne så hurtigt som

muligt. Det samme gælder for bl.a. forhåndsudtalelser og

sager om samtykke til salg af fast ejendom uden udbud, hvor

en kommune eller region venter på at kunne disponere.

Ankestyrelsen har således udviklet en praksis, hvorefter visse

sagskategorier bliver prioriteret forud for andre, men styrelsen

vurderer derudover altid konkret, om en sag har så vigtig og

samfundsrelevant karakter, at den skal prioriteres og

behandles forud for øvrige sager. Det vurderes derudover om

en sag, f.eks. efter anmodning fra kommunen eller regionen,

skal prioriteres.

Det er Ankestyrelsens vurdering, at tilsynet med lovændringen

har fået bedre mulighed for at foretage indbyrdes prioritering

af sagerne, og at den måde, styrelsen i praksis prioriterer

sagerne på, understøtter lovens formål. Eksemplerne i kapitel

4 viser også, at Ankestyrelsen har understøttet lovens formål

ved at prioritere sager, som haster for en kommune eller

region.

6.1.2.3 Antal verserende sager

Som det fremgår af kapitel 3, er antallet af verserende sager i

tilsynet faldet markant, siden lovændringen trådte i kraft.

Dog er der sket en stigning i 2020 blandt andet som følge af

udskiftninger i medarbejderstaben i forbindelse med den

fysiske flytning af tilsynet fra Ringsted til København den 1.

marts 2020. Det er Ankestyrelsens absolutte forventning, at

stigningen er midlertidig og at antallet af verserende sager vil

falde igen i takt med oplæringen af nye medarbejdere m.v.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Det er Ankestyrelsens vurdering, at lovændringen har haft en

mærkbar effekt på sagsbeholdningen i tilsynet og dermed i

forlængelse af samlingen af tilsynet i 2013 har understøttet en

god udvikling og et fald i antallet af verserende sager frem til

2020.

Tilsynet bruger nu ikke ligeså mange ressourcer på sager, som

skal afvises, som det var tilfældet før lovændringen. Det har

betydet, at der er blevet frigivet ressourcer til at nedbringe

antallet af verserende sager.

Ankestyrelsen kan således konkludere, at lovændringen har

haft en positiv effekt på antallet af verserende sager.

De færre verserende sager betyder, at tilsynet i højere grad

end før lovændringen har ressourcer til at handle proaktivt og i

højere grad end tidligere fokusere på også at rejse sager uden

forudgående henvendelse. Tilsynets rammer giver mulighed for

at samle sager i tematiserede indsatser, ligesom tilsynet nu

kan operere mere effektivt i forhold til sager af navnlig

tværgående og generel karakter.

6.1.3 Proaktivitet

Det fremgår af bemærkningerne til lovændringen, at de mere

fleksible rammer for sagsudvælgelsen vil give tilsynet

mulighed for at kunne agere mere proaktivt og dermed påtage

sig en større og mere aktuel rolle i forhold til afklaring af

lovligheden af kommunernes og regionernes aktiviteter.

Det fremgår videre, at det vil kunne understøtte, at det

kommunale tilsyn får en større rækkevidde inden for de

områder af kommunernes og regionernes opgavevaretagelse,

som falder inden for det kommunale tilsyn.

6.1.3.1 Sager indledt uden forudgående henvendelse

Et af formålene med lovændringen var at give tilsynet bedre

mulighed for at prioritere at tage sager op til behandling på

eget initiativ.

Ankestyrelsen kan konstatere, at antallet af sager, der er

indledt undersøgelse af uden forudgående henvendelse er

steget markant efter lovændringen. Der henvises til figur 2.5 i

kapitel 3, hvoraf det fremgår, at antallet i 2016 og 2017 var

henholdsvis 2 og 13, mens der i 2019 blev indledt

undersøgelse af 55 sager uden forudgående henvendelse.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Ankestyrelsen kan på den baggrund konkludere, at

lovændringen har haft en effekt på muligheden for at indlede

undersøgelse af sager, uden at der foreligger en forudgående

henvendelse. Det understøttes af tilsynets egen vurdering af,

at der med lovændringen er frigivet tid til at undersøge f.eks.

presseomtale for problemstillinger, som kunne være relevante

for tilsynet at undersøge nærmere med henblik på eventuelt at

rejse en tilsynssag.

Som det fremgår af kapitel 5, har flere af tilsynets

interessenter desuden bemærket, at tilsynet er opmærksomt

på forhold, der bliver omtalt i medierne, og interessenterne ser

positivt på, at tilsynet vælger at afdække, om der skal rejses

en tilsynssag i de situationer.

Som det også fremgår af kapitel 5, efterspørger LEV, at

tilsynet i højere grad tager sager op uden forudgående

henvendelse, når der danner sig et mønster af, at en eller flere

kommuner har en ulovlig praksis på et specifikt område.

Ankestyrelsen kan hertil oplyse, at tilsynet får relevant viden

fra Ankestyrelsens klagesagskontorer med henblik på at være

proaktive og rejse tilsynssager på socialområdet,

beskæftigelsesområdet og børneområdet. Ankestyrelsen vil

også fremadrettet være opmærksom på at understøtte

vidensdeling mellem tilsynet og klagesagskontorer i

Ankestyrelsen.

6.1.3.2 Forhåndsudtalelser

Kommuner og regioner kan anmode Ankestyrelsen om en

forhåndsudtalelse om lovligheden af en påtænkt disposition. En

forhåndsudtalelse kan således påvirke kommunens eller

regionens dispositioner, før de er foretaget, og hvis

forhåndsudtalelser afgives inden for et rimeligt tidsrum, er de

derfor udtryk for proaktivitet.

Tilsynet har fokus på at afgive forhåndsudtalelser hurtigt,

herunder ved at smidiggøre sagsgangen fra anmodning til

forhåndsudtalelse, hvilket de mere fleksible rammer for

sagsudvælgelsen har frigjort ressourcer til.

Dermed kan tilsynet

–

som nævnt i bemærkningerne til

lovændringen

–

påtage sig en større og mere aktuel rolle i

forhold til afklaring af lovligheden af kommunernes og

regionernes aktiviteter.

Det fremgår videre, at det vil kunne understøtte, at det

kommunale tilsyn får en større rækkevidde inden for de

områder af kommunernes og regionernes opgavevaretagelse,

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

som falder inden for det kommunale tilsyn. Særligt også under

hensyn til, at forhåndsudtalelserne (ligesom tilsynets andre

udtalelser) offentliggøres og danner grundlag for korrekt

regelanvendelse i samtlige kommuner og regioner om det

specifikke emne.

Det fremgår af kapitel 5, at KL peger på, at

forhåndsudtalelserne kan være et vigtigt og meget anvendeligt

redskab for kommunerne, når de står overfor at træffe

beslutninger, hvor der opstår tvivlspørgsmål. Det fremgår

videre, at nogle kommuner ifølge KL afholder sig fra at

anmode om forhåndsudtalelser på grund af tidligere dårlige

erfaringer med meget lange sagsbehandlingstider.

Ankestyrelsen vil også fremadrettet have fokus på at

understøtte en hurtigere sagsbehandling af anmodninger om

aktindsigt.

6.1.4 Opfølgning på generelle spørgsmål, herunder kort

om tematisering, udtalelsesdatabase, nyheder m.v.

Det følger af forarbejderne til den ændrede § 48 a, at tilsynet

med lovændringen og de mere fleksible rammer for

sagsudvælgelsen i videre omfang skulle have mulighed for at

tage initiativ til mere aktivt at følge op på eventuelle generelle

spørgsmål i kommuner og regioner.

Ankestyrelsen vurderer, at lovændringen har givet

Ankestyrelsen mulighed for i højere grad at tage initiativ til

mere aktivt at følge op på eventuelle generelle spørgsmål i

kommuner og regioner.

Ankestyrelsen kan i den forbindelse pege på, at Ankestyrelsen

som led i strategien for det kommunale og regionale tilsyn

udvælger sager til tematiseret behandling. Det betyder bl.a.,

at tilsynet behandler sager med samme retlige problemstilling

på samme tid for at opnå en bredere belysning af et område,

end hvis sagerne behandles enkeltvis. Se nærmere om

Ankestyrelsens tematiserede behandling i kapitel 4.5.6.

Derudover kan Ankestyrelsen henvise til, at Ankestyrelsen,

som det fremgår af kapitel 2, afsnit 2.5., i begyndelsen af

2020 fik en ny tilsynsdatabase på sin hjemmeside samt at

Ankestyrelsen siden 1. april 2017 har udsendt nyhedsbreve på

tilsynsområdet til flere end 2.000 abonnenter.

Flere interessenter efterspørger, at tilsynet i endnu højere grad

prioriterer at udarbejde udtalelser, der imødekommer nogle af

de mere generelle udfordringer, der ikke nødvendigvis kommer

til udtryk i enkeltsager. En interessent fremhæver, at

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

tematiserede udtalelser kan bidrage til, at tilsynet kommer på

forkant med relevante problemstillinger og opleves som mere

proaktive.

Ankestyrelsen har noteret sig, at dette er et ønske hos flere af

tilsynets interessenter, og Ankestyrelsen er opmærksom på, at

det efter interessenternes vurdering vil bidrage til at øge

vejledningsniveauet, hvis Ankestyrelsens udtalelser i højere

grad har karakter af tematiserede, mere generelle udtalelser.

Det fremgår af kapitel 5, at der blandt tilsynets interessenter

er en udbredt tilfredshed med tilsynets nye

udtalelsesdatabase. Interessenterne vurderer, at databasen

samler og synliggør brugbar viden og på den måde er med til

at understøtte, at tilsynet samlet set opleves som mere

proaktivt.

Flere interessenter peger på, at tilsynets kommunikation og

tilgængelighed er blevet markant forbedret de seneste par år.

Det fremgår desuden af kapitel 5, at tilsynets interessenter

bruger nyhedsbrevene til at følge med i tilsynets nyeste

praksis, hvilket også tydeligt mærkes i

netværkssammenhænge. Selv om lovændringen betyder, at

enkeltsager ikke tages op til behandling i samme omfang som

efter de tidligere regler, kommer udtalelserne på den måde

også en flerhed af borgere til gode og får dermed større

betydning også for borgerne.

6.1.5 Anvendelse af Ankestyrelsens fogedfunktion,

herunder Ankestyrelsens håndtering heraf

Den organisatoriske overførsel af tilsynet fra

Statsforvaltningen til Ankestyrelsen i forbindelse med

lovændringen skulle bl.a. understøtte en øget opmærksomhed

på anvendelsen af fogedfunktionen med henblik på at sikre

overholdelse af Ankestyrelsens afgørelser.

Ankestyrelsen vurderer samlet set, at overførslen af tilsynet til

Ankestyrelsen har understøttet yderligere fokus på at sikre

efterlevelse af Ankestyrelsens afgørelser i konkrete klagesager

på social- og beskæftigelsesområdet ved hjælp af tilsynets

fogedfunktion. Det er samtidig hensigtsmæssigt og bidrager til

en kortere sagsbehandlingstid, at det er det kontor i styrelsen,

der har truffet en afgørelse, der selv tager stilling til, om

afgørelsen efterleves, og hvilken opfølgning der i givet fald er

behov for. I den sammenhæng har lovændringen virket som

en styrkelse af borgerhensynet.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Tilsynet har ikke haft anledning til at anvende tvangsbøder.

Det er således ikke Ankestyrelsens erfaring, at kommunerne

generelt vægrer sig ved at efterleve Ankestyrelsens afgørelser.

Når en kommunes efterlevelse af Ankestyrelsens afgørelse

trækker ud, skyldes det ofte lang sagsbehandlingstid i

kommunen eller misforståelser. I nogle tilfælde skyldes det, at

kommunen er i tvivl om, hvad den skal gøre for at efterleve

afgørelsen.

Som det fremgår af tabel 1.3B i bilag 1, har Ankestyrelsens

klagesagskontorer behandlet i alt 102 fogedsager i perioden

fra 1. april 2017 til 31. december 2019. Tallet skal ses i lyset

af, at der indtil 1. juni 2019 ikke var helt faste retningslinjer

for registreringen af disse fogedsager.

6.1.6 Forhold, der kan have hindret udmøntningen af

lovens formål

Efter ændringen af § 48 a i lov om kommunernes styrelse, som

trådte i kraft den 1. april 2017, skulle henvendelser

indkommet før denne dato fortsat behandles efter den tidligere

bestemmelse.

Det har haft den konsekvens, at den fulde effekt af de friere

rammer for tilsynets sagsudvælgelse og dermed det arbejde,

som den nye lovgivning indebærer, har været forsinket. Efter

lovens ikrafttræden den 1. april 2017 er der afsluttet i alt 851

sager, der var indkommet før denne dato.

Der har således været en overgangsperiode, hvor

Ankestyrelsen har færdigbehandlet henvendelser efter den

tidligere bestemmelse. Dette forhold indgik i beslutningen om,

at lovændringen skulle evalueres tre år efter lovens

ikrafttræden. Det fremgår af forarbejderne til den ændrede

bestemmelse, at det var forventet, at tilsynet skulle bruge

noget tid på at indrette sig og sin praksis efter de ændrede

rammer, samt at det måtte forventes, at lovforslagets fulde

effekt først ville slå igennem efter noget tid.

Lovændringen er nu fuldt implementeret i Ankestyrelsens

tilsynsvirksomhed, og det er styrelsens forventning, at den

positive effekt vil fortsætte uanset de midlertidige udsving, der

følger af den geografiske flytning af tilsynet.

6.2 KORT OM KVALITET

Ankestyrelsen har i forlængelse af lovændringen haft fokus på

implementeringen af de nye rammer for tilsynets

sagsudvælgelse, herunder forventningerne om en kortere

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

sagsbehandlingstid. Dog er det en grundlæggende præmis, at

kvaliteten i tilsynets udtalelser er høj. Det er en vigtig

forudsætning for tilsynets gennemslagskraft.

Kvaliteten af udtalelserne kan desuden have betydning i

forhold til, at kommuner og regioner i langt de fleste tilfælde

følger tilsynets udtalelser.

En grundig og metodestærk sagsbehandling må betragtes som

en nødvendig forudsætning for tilsynet, som behandler sager

med juridisk komplicerede problemstillinger.

Ankestyrelsen følger løbende kvaliteten i hele styrelsens

arbejde. Det sker bl.a. ved årlige interne kvalitetsmålinger.

Ved den seneste kvalitetsmåling blev 15 tilsynsudtalelser

gennemgået. Det overordnede billede var, at tilsynet

overholder de lovgivningsmæssige krav til sagsbehandlingen.

Der blev dog også afdækket muligheder for forbedringer.

Tilsynet arbejder kontinuerligt med dette og har til stadighed

fokus på at sikre kvaliteten af tilsynets udtalelser. Tilsynets

brevskabeloner medvirker til at sikre dette, ligesom udkast til

udtalelser som altovervejende hovedregel skal godkendes på

flere niveauer i tilsynet med henblik på at sikre den fornødne

kvalitet, før de sendes til kommuner og regioner. Der er også

fokus på vigtigheden af kvalitet i forbindelse med oplæring af

nye medarbejdere.

6.3 ANKESTYRELSENS SAMLEDE KONKLUSION

På baggrund af vurderingerne i de forudgående afsnit i dette

kapitel kan Ankestyrelsen sammenfattende konkludere, at

lovændringen har haft den ønskede effekt:



Sagsbehandlingstiden er faldet markant

Antallet af sager uden forudgående henvendelse er

steget markant

Antallet af verserende sager er faldet markant.

Sammenfattende vurderer Ankestyrelsen desuden, at de

ændrede rammer for tilsynets sagsudvælgelse har vist sig at

have en faktisk og relevant effekt, der understøtter formålet

med ændringen.

Ændringen af § 48 a i lov om kommunernes styrelse har i høj

grad medført en større mulighed for at tage de mere

principielle og generelle sager op, behandle disse sager

hurtigere og i højere grad sikre, at resultatet bliver udbredt til

kommuner og regioner. Derudover har lovændringen frigivet

tid til at undersøge viden, der kommer fra f.eks.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Ankestyrelsens klagesagskontorer og presseomtale, og til at

kunne agere i relevant omfang i form af f.eks. rejsning af

sager uden forudgående henvendelse, mens det er aktuelt.

Dette er med til at understøtte målsætningen om et mere

proaktivt tilsyn. Gennemgangen af datatrækkene og sager

viser, at tilsynet har brugt de nye muligheder.

Tilsynet er blevet mere synligt, effektivt og aktuelt, og

udnytter den synergieffekt, der var tiltænkt i forhold til at

anvende viden på tværs af tilsynet og Ankestyrelsens

klagesagskontorer. For så vidt angår synergieffekten er der

således stort fokus på at udvælge og gøre brug af oplysninger

fra klagesagskontorernes konkrete klagesager, hvis

oplysningerne tyder på eksempelvis en generel ulovlig praksis

eller forkert forståelse af lovgivningen i en eller flere

kommuner. I disse tilfælde bruges de relevante oplysninger fra

de konkrete klagesager til at rejse generelle tilsynssager.

Samarbejdet understøtter også en øget opmærksomhed på

anvendelsen af fogedfunktionen med henblik på at sikre

overholdelse af Ankestyrelsens afgørelser.

Derudover er der frigivet tid til en mere tematisereret

sagsbehandling, og tilsynet har behandlet en række sager

tematiseret på baggrund af viden fra Ankestyrelsens

klagesagskontorer og på anden baggrund. Den tematiserede

sagsbehandling er også med til at understøtte målet om et

proaktivt tilsyn.

Tilsynets interessenter har i forbindelse med evalueringen af

lovændringen fremført nogle relevante og konstruktive ønsker,

som tilsynet vil tage med sig i det videre arbejde.

Som det fremgår af kapitel 5 har repræsentanter fra

Transport- og Boligministeriet for eksempel peget på, at det

kunne være relevant for dem, at tilsynet orienterer om

udfaldet af behandlingen af de sager, ministeriet har bidraget

med lovfortolkning i, da det kan være relevant for ministeriets

videre forvaltning af lovområdet og dialog med kommunerne.

Det fremgår desuden af kapitel 5, at det er KL’s indtryk, at

tilsynet er tilbageholdende med at give konkret vejledning til

kommunerne, når de er i dialog, og at vejledning ofte bliver

holdt på et generelt niveau.

Ankestyrelsen henviser i den forbindelse til vigtigheden af at

balancere sin dobbeltrolle over for kommuner og regioner som

henholdsvis rådgivnings- og tilsynsmyndighed på samme tid.

Dette fremgår også af advokatfirmaet Bech-Bruuns

tilkendegivelse. Hertil kommer, at tilsynet nødvendigvis må

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

afholde sig fra at vejlede for løseligt om komplekse forhold,

der kræver en grundigere stillingtagen i f.eks. en

forhåndsudtalelse.

Det fremgår af kapitel 5, at KL og Horten peger på, at det ikke

er tydeligt for dem, at der er sket en ændring i de sager,

tilsynet indleder undersøgelse af. De peger også på, at det

ikke er tydeligt for dem, at der er sket en udvikling i forhold til,

at tilsynet i højere grad prioriterer at tage sager op, der har en

tværgående og generel karakter. Andre interessenter mener,

at de sager, tilsynet tager op til behandling, lever op til

formålet med lovændringen.

KL peger desuden på, at forhåndsudtalelserne kan være et

vigtigt og meget anvendeligt redskab for kommunerne. Lange

sagsbehandlingstider betyder dog, at kommunerne ikke

anvender forhåndsudtalelserne i det omfang, de kunne. Ifølge

KL afholder nogle kommuner sig fra at anmode om

forhåndsudtalelser på grund af tidligere dårlige erfaringer med

meget lange sagsbehandlingstider.

Ankestyrelsen har noteret sig, at tilsynets interessenter på

nogle områder ønsker en endnu bedre service. Det er helt

naturligt og forventeligt, at modtagerne f.eks. gerne vil have

endnu kortere sagsbehandlingstid. Ankestyrelsen er løbende i

kontakt med tilsynets interessenter for at sikre sig, at tilsynets

virksomhed, så vidt det er muligt, tilgodeser interessenternes

behov. Det er imidlertid vanskeligt at indfri alle ønsker fra alle

interessenter.

Som nævnt ovenfor er lovændringen nu fuldt implementeret i

Ankestyrelsens tilsynsvirksomhed, og det er styrelsens

vurdering, at formålene med lovændringen er opnået.

Ankestyrelsen har således fået bedre mulighed for at målrette

sit tilsyn mod de sager, som ud fra det overordnede formål

med det kommunale tilsyn har størst betydning for kommuner

og regioner.

Vurderingen baserer sig på datatrækkene, gennemgangen af

sager, tilsynets egne erfaringer og interessenternes

tilbagemeldinger.

Det er Ankestyrelsens forventning, at de positive effekter vil

fortsætte, og styrelsen vil også fremover have fuldt fokus på

aktivt at fastholde og udbygge disse positive effekter, sådan at

tilsynet på bedst mulige måde lever op til sit overordnede

formål, som er at sikre statens interesse i, at kommuner og

regioner handler i overensstemmelse med lovgivningen, når de

udøver den magt, der følger af, at de er offentlige

forvaltningsmyndigheder.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

Bilag 1

TABEL 1.1: NØGLETAL

Antal indkomne sager i tilsynet

2014

2.194

2015

2.109

2016

2.179

2017

2.006

2018

1.624

2019

1.735

Heraf antal indkomne sager om aktindsigt

2014

144

2015

281

2016

364

2017

505

2018

523

2019

526

Antal behandlede sager i tilsynet

2014

1.518

2015

1.252

2016

2.071

2017

1.744

2018

1.948

2019

1.648

Heraf antal behandlede sager om aktindsigt

2014

107

2015

241

2016

307

2017

498

2018

587

2019

482

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i uger

2014

15,0

2015

21,7

2016

28,5

2017

25,2

2018

27,5

2019

13,4

Tilsynssager om aktindsigt

–

gennemsnitlig sagsbehandlingstid i uger

2016

Almindelige

Komplicerede

6,4

14,4

2017

10,6

26,9

2018

3,2

9,6

2019

2,5

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

TABEL 1.2:

SAGER REJST I TILSYNET UDEN FORUDGÅENDE HENVENDELSE

Antal sager pr. år

2015

2016

2017

2018

2019

Note: Pr. februar 2020 er der 65 verserende sager rejst uden forudgående henvendelse.

TABEL 1.3A: FOGEDFUNKTIONEN

Behandlede fogedsager i tilsynet (Statsforvaltningen og Ankestyrelsens tilsynskontorer) fra 1.

juli 2016 til 31. december 2019. Dvs. sager om opfølgning over for kommunerne.

Social eller beskæftigelsessag

2. halvår 2016

2017

2018

2019

I alt

Andet

I alt

Note: Fogedfunktionen indebærer, at tilsynet, når det er påkrævet, vil kunne pålægge en kommune eller region, der nægter at

efterleve en bindende afgørelse fra en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, at gøre dette, om nødvendigt ved brug af

tvangsbøder. Fogedfunktionen kan også være aktuel, hvis en kommune eller region ikke svarer på anmodninger om oplysninger

fra en særlige klage- eller tilsynsmyndighed.

TABEL 1.3B: FOGEDFUNKTIONEN

Behandlede fogedsager i Ankestyrelsens klagesagskontorer fra 1. april 2017 til 31. december

2019.

102

Note: Klagesagskontorerne i Ankestyrelsen har efter overførslen af tilsynet til Ankestyrelsen pr. 1. april 2017 kunne behandle sager

om kommuners mulige nægtelse af at efterleve en afgørelse fra Ankestyrelsen

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

TABEL 1.4: VERSERENDE SAGER I TILSYNET PRIMO APRIL I ÅRENE

2017-2020

2017

Forvaltningsret

Tilsynssager om aktindsigt

Kommunalret

Kommunalfuldmagt

Godkendelsessager og regnskabssager

Sektorlov

Social sager

Øvrige/diverse

I alt

220

163

221

389

854

2018

105

285

178

299

689

2019

200

138

337

2020

158

231

132

231

620

TABEL 1.5:

ANTAL INDKOMNE SAGER I TILSYNET FORDELT PÅ SAGSEMNE 2018-

2019

2018

Forvaltningsret

Tilsynssager om aktindsigt

Kommunalret

Kommunalfuldmagt

Godkendelsessager og regnskabssager

Sektorlov

Social sager

Øvrige/diverse

I alt

Note:

Man kan ikke opgøre indkomne sager på sagsemne for årene 2014-2017

2019

651

527

537

355

547

1.735

638

523

494

301

492

1.624

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

TABEL 1.6

Antal behandlede sager i tilsynet fordelt på sagsemne 2015

Forvaltningsret

§ 48 Afvisning

§ 48 a Afvisning

§ 50 Vejledende udtalelse

Sagen trukket tilbage /oversendt/henlagt pga. passivitet

Klager over kommuners aktindsigt efter offentlighedsloven,

vejledning

Klager over kommuners aktindsigt efter offentlighedsloven, afvisning

Antal sager

273

115

247

115

140

101

Sagsbehandlingstid

(uger)

20,0

10,0

18,4

47,3

4,6

29,9

12,5

17,9

8,3

16,2

24,9

4,6

29,9

12,5

30,6

27,5

35,7

51,2

49,5

22,0

27,9

23,1

26,1

19,0

47,1

27,5

55,9

34,9

135,2

23,5

22,0

27,9

19,4

Herunder aktindsigt

§ 48 Afvisning

§ 48 a Afvisning

§ 50 Vejledende udtalelse

Sagen trukket tilbage /oversendt/ henlagt pga. passivitet

Klager over kommuners aktindsigt efter offentlighedsloven,

vejledning

Klager over kommuners aktindsigt efter offentlighedsloven, afvisning

Kommunalret

§ 48 Afvisning

§ 48 a Afvisning

§ 50 Vejledende udtalelse

Sagen trukket tilbage /oversendt/henlagt pga. passivitet

§ 42, stk. 1 Godkendelse/afsked. Af revisor

§ 45, stk. 2 Godk. af regnskab., jf §57/Godk. af delberetning

§ 59 Samtykke til solidarisk hæftelse

§ 60 Kommunale fællesskaber og samarbejder

§ 68 Udbudsbekendtgørelsen

Herunder kommunalfuldmagt

§ 48 Afvisning

§ 48 a Afvisning

§ 50 Vejledende udtalelse

Sagen trukket tilbage /oversendt/henlagt pga. passivitet

Herunder godkendelsessager og regnskabssager

§ 42, stk. 1 Godkendelse/afsked. Af revisor

§ 45, stk. 2 Godk. af regnskab., jf §57/Godk. af delberetning

§ 50 Vejledende udtalelse

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

§ 59 Samtykke til solidarisk hæftelse

§ 60 Kommunale fællesskaber og samarbejder

§ 68 Udbudsbekendtgørelsen

Sagen trukket tilbage /oversendt/henlagt pga. passivitet

655

325

295

1.252

23,1

26,1

19,0

24,9

63,2

58,1

67,8

73,3

10,4

36,9

16,0

12,7

18,8

41,7

0,1

20,9

12,9

8,1

8,2

7,4

5,4

21,2

8,1

5,5

25,2

59,9

21,7

Sektorlov

§ 48 Afvisning

§ 48 a Afvisning

§ 50 Vejledende udtalelse

§ 50 a-d / §51 Sanktioner

Sagen trukket tilbage /oversendt/henlagt pga. passivitet

Øvrige/diverse

§ 48 Afvisning

§ 48 a Afvisning

§ 50 Vejledende udtalelse

§ 68 Udbudsbekendtgørelsen

Sagen trukket tilbage /oversendt/henlagt pga. passivitet

Klager over kommuners aktindsigt efter offentlighedsloven, afvisning

Uden sagsemne

§ 42, stk. 1 Godkendelse/ afsked. Af revisor

§ 48 Afvisning

§ 48 a Afvisning

§ 50 Vejledende udtalelse

§ 60 Kommunale fællesskaber og samarbejder

Sagen trukket tilbage /oversendt/henlagt pga. passivitet

Klager over kommuners aktindsigt efter offentlighedsloven,

vejledning

Klager over kommuners aktindsigt efter offentlighedsloven, afvisning

I alt

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

TABEL 1.7A:

ANTAL BEHANDLEDE SAGER I TILSYNET FORDELT PÅ SAGSEMNE 2016

Styringsemne

Kommunestyrelseslovsager

Sektorlovssager

Herunder social og sundhed

Forvaltningsret

Herunder kommuneaktindsigter

Øvrige sager

Umiddelbare afvisninger

Kommunalret

Herunder kommunalfuldmagt (Kommunalret)

Herunder godkendelser og regnskabssager

Herunder styrelsesvedtægter

Uden sagsemne

I alt

Antal

sager

535

132

399

307

445

570

507

2.071

Sagsbehandlingstid

(uger)

60,9

38,4

23,7

12,6

8,9

64,6

10,3

39,0

47,0

38,0

50,5

27,0

28,5

Note: På grund af ændret kodestruktur pr. 1. juli 2016 er afgørelseskoderne for visse sagsemner slået sammen, herunder f.eks. på

området for kommunale fællesskaber, der omfatter både § 48 a-afvisninger og afgørelser.

Baggrunden for, at dette emne er benævnt ”(uden sagsemne)” er, at der i forbindelse med registreringen af disse sager ikke er

angivet et styringsemne.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

TABEL 1.7B: ANTAL BEHANDLEDE SAGER I TILSYNET FORDELT PÅ

AFGØRELSESKODER 2016

Afgørelseskoder på sager fra tabel 1.7A

Koder om godkendelse af revision

Koder om årsregnskaber og delberetninger

Koder om lånebekendtgørelsen

Koder om kommunale fællesskaber

Koder om samtykke til salg uden offentligt udbud

Koder om styrelsesvedtægter

Kompetenceafvisning

§48a afvisning

§50 udtalelse/godkendelse

Sanktioner

Sagen trukket tilbage/oversendt/henlagt

Fogedsag

I alt

Antal

sager

365

460

735

293

2.071

Sagsbehandlingstid

(uger)

15,9

43,9

9,7

41,2

23,8

50,5

10,0

26,0

47,3

9,9

27,6

15,9

28,5

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

2017

2018

Antal

sager

Sagsbehandl

ingstid

(uger)

Antal

sager

2019

Sagsbeha

ndlingstid

(uger)

TABEL 1.8:

ANTAL BEHANDLEDE

SAGER I TILSYNET

FORDELT PÅ

SAGSEMNE 2017-2019

Forvaltningsret

§ 48 a Afvisning

§ 50 Udtalelse/ godkendelse

Kompetenceafvisning

Sagen trukket tilbage

/oversendt/henlagt pga. passivitet

Forhåndsudtalelse

Antal

Sager

Sagsbehandl

ingstid

(uger)

648

395

100

38,9

56,1

10,2

34,8

710

425

142

9,3

10,1

13,7

2,4

1,6

51,1

5,1

4,7

9,4

1,9

1,4

31,1

28,4

39,0

23,6

9,6

10,1

582

355

482

289

553

446

3,7

3,1

5,9

8,2

2,2

6,5

2,5

2,0

5,2

1,9

1,6

22,6

13,4

23,6

2,45

16,9

6,6

Herunder aktindsigt

§ 48 a Afvisning

§ 50 Udtalelse/ godkendelse

Kompetenceafvisning

Sagen trukket tilbage /oversendt/

henlagt

508

315

455

131

277

114

213

40,8

42,7

51,8

9,4

38,9

37,1

33,5

39,9

52,9

44,6

0,3

52,3

39,3

95,6

28,7

30,2

52,9

25,6

28,4

587

340

132

566

440

Kommunalret

§ 48 a Afvisning

§ 50 Udtalelse/ godkendelse

Kompetenceafvisning

Forhåndsudtalelse

Sagen trukket tilbage

/oversendt/henlagt pga. passivitet

Sanktioner

Herunder kommunalfuldmagt

§ 48 a Afvisning

§ 50 Udtalelse/ godkendelse

Forhåndsudtalelse

Sagen trukket tilbage

/oversendt/henlagt pga. passivitet

Kompetenceafvisning

316

42,1

33,2

66,9

14,6

1,5

54,1

41,7

6,6

398

19,2

14,9

34,7

15,7

24,2

Herunder godkendelsessager og

regnskabssager

§ 48 a Afvisning

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

§ 50 Udtalelse/ godkendelse

Forhåndsudtalelse

Sagen trukket tilbage

/oversendt/henlagt pga. passivitet

Kompetenceafvisning

Sanktioner

169

25,1

10,3

55,7

298

43,1

10,4

389

24,4

18,7

0,9

641

0,3

25,5

29,1

19,1

14,2

14,3

18,7

5,4

23,5

25,9

70,9

13,4

6,7

45,7

38,3

71,2

97,4

63,1

27,9

672

533

40,5

41,4

67,7

29,1

56,8

5,3

12,5

513

428

14,0

12,3

53,4

8,7

6,7

13,8

1,6

25,5

69,9

1,3

12,5

6,6

57,6

Sektorlov

§ 48 a Afvisning

§ 50 Udtalelse/ godkendelse

Kompetenceafvisning

Fogedsag

Forhåndsudtalelse

Sagen trukket tilbage

/oversendt/henlagt pga. passivitet

Sanktioner

356

186

193

Herunder sociale sager

§ 48 a Afvisning

§ 50 Udtalelse/ godkendelse

Fogedsag

Kompetenceafvisning

Sagen trukket tilbage

/oversendt/henlagt pga. passivitet

Forhåndsudtalelse

Sanktioner

1.744

3,9

25,2

1.948

26,6

1.648

13,5

I alt

Note: Tallene fra 1. april 2017 i tabellerne ovenfor omfatter udelukkende de sager, som tilsynskontorerne selv har behandlet.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 334: Evaluering af Ankestyrelsens mere fleksible rammer for sagsudvælgelsen som led i det kommunale og regionale tilsyn, fra social- og inderngsministeren

TABEL 1.9A: AFSLUTTEDE TILSYNSVURDERINGSSAGER I

ANKESTYRELSENS KLAGESAGSKONTORER FRA 1. APRIL 2017 TIL 31.

MAJ 2019.

Afsluttede tilsynsvurderingssager

Samlet antal

Note: Siden overførslen af tilsynet til Ankestyrelsen pr. 1. april 2017 har Ankestyrelsens klagesagskontorer haft mulighed for i et vist

omfang at foretage tilsynsvurderinger på egne områder (dvs. navnlig social- og beskæftigelsesområdet) ved henvendelser, som

giver anledning til at overveje, om en tilsynssag skal rejses.

TABEL 1.9B: AFSLUTTEDE TILSYNSVURDERINGSSAGER I

ANKESTYRELSENS KLAGESAGSKONTORER FRA 1. JUNI 2019 TIL 31.

DECEMBER 2019

Afsluttede tilsynsvurderingssager

§ 48 a afvisning

Sagen trukket tilbage/oversendt/henlagt

Note: 7 sager med formodet fejlregistrering er indeholdt i §48 a afvisning.