Til alle nye partier godkendt af Valgnævnet efter den 31. marts 2020
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 -
7524
Doknr.
285782
Dato
06-08-2020
Kære parti
Social- og Indenrigsministeriet er ved at udvikle en ny vælgererklæringsportal, som
forventes sat i drift den 3. september 2020. Det betyder, at alle nye partier fremover
skal indsamle vælgererklæringer på en ny måde.
Social- og Indenrigsministeriet vil med dette brev gerne sikre en så smidig overgang til
den nye vælgererklæringsportal som muligt, og ministeriet står til rådighed for yderli-
gere vejledning, i det omfang det enkelte parti måtte have behov for dette.
Du skal ikke foretage dig noget for fortsat at kunne indsamle vælgererklæringer efter
den 3. september 2020. Partier som dit, hvis partinavn blev godkendt af Valgnævnet
den 8. juni 2020, har allerede i ansøgningsskemaet givet ministeriet alle de nødven-
dige oplysninger, for at partiet kan indsamle vælgererklæringer i den nye portal. Det
vil således være muligt for vælgere at afgive en vælgererklæring for dit parti, når den
nye vælgererklæringsportal åbner den 3. september 2020, og alle vælgererklæringer
afgivet i den nuværende digitale løsning vil blive flyttet med.
Du skal dog være opmærksom på følgende:
1.
Hvis dit parti har indsamlet vælgererklæringer på papir, skal du indlevere de
papirbaserede vælgererklæringer til ministeriet
senest den 27. august
2020.
Papirbaserede vælgererklæringer, der ikke indleveres før fristen, bliver
slettet. Der kan ikke dispenseres fra fristen.
2. Dit parti vil fremgå af vælgererklæringsportalen med de oplysninger, du har
angivet i partinavneansøgningen. Hvis dit parti har fået nye kontaktoplysnin-
ger, hjemmesideadresse e.l., som skal fremgå af vælgererklæringsportalen, når
den åbner, skal du indsende de nye oplysninger til ministeriet
senest den 27.
august 2020.
3. Den nuværende vælgererklæringsløsning lukker ned
den 31. august 2020.
Fra denne dag vil det ikke længere være muligt at afgive vælgererklæringer ef-
ter den nuværende procedure.
Læs mere nedenfor om overgangen til den nye vælgererklæringsportal og om, hvordan
du indleverer eventuelle papirbaserede vælgererklæringer.
Sådan kommer den nye vælgererklæringsportal til at fungere
På den nye portal bliver alle partier, der indsamler vælgererklæringer, fremover opført
med partiets navn, kontaktoplysninger, navnet på indehaveren af partiet (eller en evt.