Til alle nye partier godkendt af Valgnævnet før 31. marts 2020
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 -
7523
Doknr.
285777
Dato
06-08-2020
Kære parti
Social- og Indenrigsministeriet er ved at udvikle en ny vælgererklæringsportal, som
forventes sat i drift den 3. september 2020. Det betyder, at alle nye partier fremover
skal indsamle vælgererklæringer på en ny måde.
Social- og Indenrigsministeriet vil med dette brev gerne sikre en så smidig overgang til
den nye vælgererklæringsportal som muligt, og ministeriet står til rådighed for yderli-
gere vejledning, i det omfang det enkelte parti måtte have behov for dette.
Partier, hvis partinavn allerede er godkendt, skal anmode om at blive oprettet i det nye
system for fortsat at kunne indsamle vælgererklæringer.
Du skal derfor gøre følgende, hvis dit parti ønsker at indsamle vælgererklæringer efter
den 3. september 2020:
1.
Udfyld anmodningen (det vedhæftede skema) og indsend den til Social- og
Indenrigsministeriet, og
2. indlever eventuelle papirbaserede vælgererklæringer, hvis partiet har indsam-
let vælgererklæringer på papir.
Den nuværende vælgererklæringsløsning lukker ned
den 31. august 2020,
og alle
vælgererklæringer, der ikke er blevet flyttet over til den nye portal, vil blive slettet.
Hvis du indsender anmodningen (det vedhæftede skema), opretter Social- og Inden-
rigsministeriet en indsamling for partiet i den nye portal og flytter samtidig alle parti-
ets vælgererklæringer fra det gamle system til det nye. Dermed kan partiet fortsætte
sin indsamling i den nye portal den 3. september 2020.
Hvis du ikke indsender anmodningen, vil dit parti ikke kunne indsamle vælgererklæ-
ringer fra den 3. september 2020, og eventuelle vælgererklæringer, som partiet alle-
rede har indsamlet, vil blive
slettet.
Anmodningen og eventuelle papirbaserede vælgererklæringer skal indleveres til So-
cial- og Indenrigsministeriet
senest den 27. august 2020.
Der kan ikke dispenseres
fra fristen.
Læs mere om, hvordan du indleverer materialet, under
Indlevering af anmodning om
oprettelse af indsamling
og
Indlevering af papirbaserede vælgererklæringer.