Enhed
Handicap
Dato
19-06-2020
Projektbeskrivelse for spor 2 i evalueringen af det specialise-
rede socialområde: Udarbejdelse af model for opgørelse af
specialiseringsgrad på socialområdet
Indledning
Regeringen har iværksat en evaluering af det specialiserede socialområde.
Evalueringen gennemføres i tre spor. I denne projektbeskrivelse gennemgås evalue-
ringens spor 2, der omhandler udarbejdelse af en model for specialiseringsgrad i til-
bud på det specialiserede socialområde.
Spor 2 gennemføres i 2020-21.
Leverancer
Formålet med spor 2 er gennem en pilotafprøvning at udarbejde og afprøve en over-
ordnet model for, hvordan man kan opgøre og definere specialiseringsgrad for tilbud
til målgrupperne på det specialiserede socialområde. På den baggrund skal der efter-
følgende ske en udbredelse af modellen med henblik på. specialeplanlægning på det
specialiserede socialområde i relevant omfang. Et afgørende element i udarbejdelsen
af modellen vil være inddragelse af vidensmiljøer, fagpersoner og interessenter med
ekspertise inden for de forskellige målgrupper på det specialiserede socialområde.
Inddragelsen vil ske såvel i processen med udarbejdelse af den generelle model, som
når der mere specifikt skal ses på enkelte målgrupper, og vil blive tilrettelagt med in-
spiration fra den proces, der lå til grund for indførelse af specialeplanlægning på sund-
hedsområdet.
Spor 2 indeholder tre delleverancer:
1. Udarbejdelse af generel model for opgørelse af specialiseringsgrad
2. Afprøvning af modellen for to målgrupper
3. Evaluering af modellen
Ad. 1 Udarbejdelse af en generel model for opgørelse af specialiseringsgrad
Der findes i dag ikke konsolideret og samlet viden om, hvad der udgør en specialiseret
eller højt specialiseret indsats til specifikke målgrupper på socialområdet. Udarbejdel-
sen af den generelle model har derfor til formål at beskrive en systematisk proces for,
hvordan viden kan indsamles og håndteres med henblik på at sikre den rette viden til
at beskrive den rette indsats og rette specialiseringsgrad til en målgruppe. Modellen vil
skulle:
Indeholde en generisk procesplan for udarbejdelse af en beskrivelse for en
målgruppe, hvor det sikres, at den rette viden indhentes bl.a. ved inddragelse