SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af personnummer til færinger, udlevering af oplysninger om til- og fraflytning til almene boligorganisationer m.v., ændring af reglerne for behandling af sager om bopælsregistrering af børn m.v.),

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 301
Offentligt

Enhed

CPR

Sagsbehandler

Birgitte Mikkelsen

Sagsnr.

2020-2352

Doknr.

Dato

UDKAST TIL

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister

(Tildeling af personnummer til færinger, udlevering af oplysninger om til- og fraflyt-

ning til almene boligorganisationer m.v., ændring af reglerne for behandling af sager

om bopælsregistrering af børn m.v.)

§1

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 2. juni 2017,

som ændret ved § 25 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, lov nr. 747 af 8. juni 2018, § 39 i lov

nr. 1711 af 27. december 2018, § 4 i lov nr. 1722 af 27. december 2018, § 9 i lov nr. xx af

xx 2020 og § i lov nr. xx af xx 2020, foretages følgende ændringer:

§ 3

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Personer med dansk indfødsret, som er bosat på Færøerne, kan ved henven-

delse til Rigsombudsmanden på Færøerne få tildelt et personnummer.«

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

§ 3, stk. 8,

der bliver stk. 9, ændres »§ 3, stk. 1,« til: »§ 3, stk. 1 eller 2,«.

3 indsættes som

stk. 10:

»Stk.

10.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om tildelingen af person-

nummer efter denne bestemmelse.«

§ 4, stk. 1,

ændres »§ 3, stk. 1,« til: »§ 3, stk. 1 eller 2, eller regler udstedt i medfør

af stk. 9«.

§ 13, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »Tilsvarende gælder,«: »såfremt der anmeldes

flytning af et barn til et krisecenter, samt«.

§ 13, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »Hvis der anmeldes flytning til en anden kommune«

til: »Anmeldes der i de i 1. og 2. pkt. nævnte tilfælde flytning til en anden kommune«.

§ 16, stk. 6,

ændres »en dansk statsborger« til: »en person med dansk indfødsret«.

§ 17, stk. 1,

ændres »Udlændingeservice« til: »udlændingemyndighederne«.

§ 28, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »end ét år«: »eller beskyttelsesperiodens

længde skal fastsættes efter § 28, stk. 2«.

10.

§ 28

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 301: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af personnummer til færinger, udlevering af oplysninger om til- og fraflytning til almene boligorganisationer m.v., ændring af reglerne for behandling af sager om bopælsregistrering af børn m.v.),

»Stk.

Kommunalbestyrelsen skal uden anmodning fra den pågældende registrere

den i stk. 1 angivne navne- og adressebeskyttelse i alle tilfælde, hvor kommunalbesty-

relsen efter § 6, stk. 6 eller 8, registrerer en person som værende uden fast bopæl i

kommunen. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse fastsætte en beskyttelsespe-

riode på hundrede år. Ophæves den særlige adressebeskyttelse efter § 6, stk. 6-8, skal

kommunalbestyrelsen fastsætte beskyttelsesperiodens længde efter reglerne i stk. 1, 2.

pkt.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

11.

§ 28, stk. 3,

ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

12.

§ 29, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »§ 28, stk. 2 og 4« til: »§ 28, stk. 3 og 5«.

13.

§ 29, stk. 4, 2. pkt.,

ændres »§ 28, stk. 2« til: »§ 28, stk. 3«.

14.

Efter § 34 indsættes i kapitel 8:

»§

34 a.

Færøske myndigheder sidestilles i dette kapitel med andre offentlige myndig-

heder.«

15.

§ 39

indsættes som

stk. 2

»Stk.

Aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, virksomheder og andre juridiske per-

soner og fysiske personer, der på ansøgningstidspunktet ejer og udlejer 10 eller flere

boliger, samt almene boligorganisationer har ret til af Social- og Indenrigsministeriet

at få løbende digital adgang til oplysninger om flytninger til og fra en bolig, som den

private juridiske eller fysiske person eller den almene boligorganisation er ejer af.

Stk. 3.

De oplysninger om til- og fraflytninger, der kan videregives efter stk. 2, er op-

lysninger om navne på personer, som bor eller har boet på adressen inden for det sid-

ste år, dato for tilflytning samt dato for eventuel fraflytning. Det gælder uanset, om de

pågældende personer har navne- og adressebeskyttelse.«

16.

Efter § 56 indsættes:

»§

56 a.

Klage over en afgørelse fra Rigsombudsmanden på Færøerne efter § 3, stk. 2,

kan inden 4 uger fra det tidspunkt, hvor klageren har fået meddelelse om afgørelsen,

indbringes for Social- og Indenrigsministeriet. Indbringelsen sker ved, at en skriftlig

klage afleveres til Rigsombudsmanden på Færøerne.

Stk. 2.

Kan Rigsombudsmanden på Færøerne ikke give klageren medhold, sendes kla-

gen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Social- og Indenrigs-

ministeriet med kopi til klageren. Kopien til klageren forsynes med oplysning om, at

klagerens eventuelle kommentarer til genvurderingen skal fremsættes over for Social-

og Indenrigsministeriet inden 4 uger fra det tidspunkt, klageren har fået meddelelse

om genvurderingen.

Stk. 3.

Social- og Indenrigsministeriets afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse,

hjemvisning eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.«

17.

§ 60

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

§ 3, stk. 2 og 10, og § 56 a kan uanset stk. 1 ved kongelig anordning sættes i

kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2021.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland

med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§ 1, nr. 17, gælder for Færøerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets indhold

3.1. Adgang til tildeling af dansk personnummer på Færøerne til færinger

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Bemyndigelse til social- og indenrigsministeren til at fastsætte regler om tilde-

lingen af personnummer

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

3.3. Ændring af partshøringsproceduren ved anmeldelse af flytning for et barn til

et krisecenter

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

3.3.3. Den foreslåede ordning

3.4. Registrering af almindelig navne- og adressebeskyttelse ved enhver iværksæt-

telse af særlig adressebeskyttelse

3.4.1. Gældende ret

3.4.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

3.4.3. Den foreslåede ordning

3.5. Færøske myndigheders adgang til at få udleveret oplysninger fra CPR

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

3.5.3. Den foreslåede ordning

3.6. Løbende digital adgang for visse private udlejningsvirksomheder og almene

boligorganisationer til oplysninger om til- og fraflytninger

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

3.6.3. Den foreslåede ordning

10.

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at efterkomme et færøsk ønske om, at færinger kan få ge-

nerel adgang til at få tildelt et dansk personnummer, særligt med henblik på at forbedre

muligheden for at få adgang til de offentlige danske digitale selvbetjeningsløsninger på

Færøerne. Det foreslås således, at færinger, dvs. danske statsborgere bosat på Færøerne,

kan henvende sig til Rigsombudsmanden på Færøerne og få tildelt et personnummer.

Formålet er endvidere at ændre CPR-lovens regler om sagsbehandlingen i sager om an-

meldelse af flytning for børn, således at den særlige procedure i CPR-lovens § 13, stk. 3,

der vedrører behandlingen af en anmeldelse af flytning for et barn, hvor der samtidigt

med anmeldelsen af flytning anmodes om navne- og adressebeskyttelse, tillige skal

finde anvendelse, hvis et barn tager ophold på et krisecenter.

Endvidere er formålet at tilvejebringe klar hjemmel til videregivelse af oplysninger fra

CPR til færøske myndigheder til brug for de færøske myndigheders sagsbehandling.

Formålet er herudover at efterkomme et ønske om, at almene boligorganisationer samt

visse private udlejningsvirksomheder får løbende digital adgang til oplysninger om flyt-

ninger til og fra en bolig, som organisationen eller den private udlejningsvirksomhed er

ejer af. De oplysninger om til- og fraflytninger, der kan videregives, er oplysninger om

navne på personer, som bor eller har boet på adressen inden for det sidste år, dato for

tilflytning samt dato for eventuel fraflytning. Det gælder uanset, om de pågældende per-

soner har navne- og adressebeskyttelse.

2. Baggrund

Under arbejdet med at afskaffe grænsehindringer inden for rigsfælleskabet har der fra

færøsk side været fremsat ønske om, at der skal være en generel adgang for færinger

bosiddende på Færøerne til at få tildelt et dansk personnummer. Baggrunden herfor er

bl.a., at dansk personnummer er en forudsætning for at få udstedt dansk NemID. Fol-

keregistrering på Færøerne er et færøsk særanliggende, og CPR-loven kan derfor ikke

sættes i kraft for Færøerne. Færinger har således kun et dansk personnummer, hvis de

på et tidspunkt har boet i Danmark eller på anden vis har fået tildelt et personnummer

af en dansk myndighed. Med lovforslaget skabes hjemmel til, at enhver færing, dvs. en

dansk statsborger bosat på Færøerne, kan få tildelt et dansk personnummer på Færø-

erne.

Ministeriet har fundet anledning til at tilvejebringe bemyndigelse til, at social- og in-

denrigsministeren kan fastsætte regler om tildelingen af personnumre, således at der

kan fastsættes retningslinjer for myndighedernes sagsbehandling i forbindelse med til-

deling af personnummer, f.eks. om kravet til dokumentation for sikring af identiteten

på de personer, der skal have tildelt et personnummer.

I CPR-loven er der fastsat en særlig partshøringsprocedure i forbindelse med behand-

ling af anmeldelse af børneflytninger, hvor den anmeldte tilflytningsadresse og -kom-

mune ikke må oplyses til den ikke medflyttende forælder, hvis der samtidig med flytte-

anmeldelsen anmodes om registrering af navne- og adressebeskyttelse i CPR. Det er mi-

nisteriets vurdering, bl.a. på baggrund af en henvendelse fra et krisecenter, at denne

partshøringsprocedure tillige bør finde anvendelse, når et barn tager ophold på et kri-

secenter. Med lovforslaget ændres loven, således at den særlige partshøringsprocedure

også kommer til at gælde i ethvert tilfælde, hvor der anmeldes flytning for et barn til et

krisecenter.

Særlige truede persongrupper kan efter skriftlig meddelelse fra politiet til kommunen

blive registreret som værende uden fast bopæl i CPR, selv om de har en bopæl eller et

fast opholdssted (særlig adressebeskyttelse). Det er væsentligt, at der i alle tilfælde sam-

tidig med registrering i CPR af særlig adressebeskyttelse registreres navne- og adresse-

beskyttelse efter CPR-lovens § 28, stk. 1, herefter betegnet almindelig navne- og adres-

sebeskyttelse, da oplysning om navnet på bopælskommunen i modsat fald kan udleve-

res fra CPR til private. Det har i praksis vist sig, at navne- og adressebeskyttelse ikke i

alle tilfælde registreres. For at sikre, at der altid sker registrering af almindelig navne-

og adressebeskyttelse samtidig med registrering af særlig adressebeskyttelse, foreslås

det at fastsætte, at kommunalbestyrelsen, uden at vedkommende person selv skal an-

mode herom, skal registrere almindelige navne- og adressebeskyttelse i alle tilfælde,

hvor der iværksættes særlig adressebeskyttelse. Det foreslås herudover at fastsætte, at

den almindelige navne- og adressebeskyttelse skal registreres for en periode på 100 år,

idet der herved er sikret den truede person en livslang beskyttelse.

To færøske myndigheder

–

Landsfólkayvirlitið (Landsfolkeregistret) og Toll- og Skat-

taráð Føroya (Told- og Skatterådet)

–

har gennem en længere årrække haft adgang til at

foretage opslag og søgninger i CPR på linje med danske myndigheder. Den færøske so-

cialforvaltning har anmodet Social- og Indenrigsministeriet om samme adgang, hvilket

har givet anledning til overvejelser om hjemlen dertil. Det er vurderet, at der ikke er

tilstrækkeligt klare holdepunkter i forarbejderne til CPR-loven for, at også færøske myn-

digheder er omfattet af CPR-lovens § 31, hvorfor det vurderes nødvendigt, at der tilve-

jebringes klar hjemmel i CPR-loven til, at der kan videregives oplysninger fra CPR til

færøske myndigheder efter CPR-lovens kapitel 8.

De almene boligorganisationer har peget på, at det kan være en udfordring at sikre det

fornødne overblik over, hvem der bor i de almene boliger. Det samme gør sig gældende

for visse private udlejere. På den baggrund har navnlig den almene boligsektor efter-

spurgt bedre muligheder for at kunne sikre dette overblik gennem adgang til oplysnin-

ger fra CPR om til- og fraflytninger til de almene boliger. Det har betydning for løsnin-

gen af nogle af de boligsociale udfordringer, som gør sig gældende for den almene bo-

ligsektor og visse dele af den private udlejningssektor. Med henblik på at løse denne

udfordring har regeringen indgået en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det

konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Venstre om en ny model for videre-

givelse af oplysninger fra CPR om til- og fraflytninger til den almene boligsektor og til

visse private udlejere. Aftalepartierne er enige om at give den almene boligsektor og

visse private udlejere mulighed for efter anmodning løbende at modtage oplysninger fra

CPR om flytninger til og fra boliger, som den almene boligorganisation eller private ud-

lejer er ejer af. Lovforslaget er en udmøntning af den indgåede aftale.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Adgang til tildeling af dansk personnummer på Færøerne til færinger

3.1.1. Gældende ret

CPR-loven fastsætter reglerne for tildeling af personnumre og registrering af oplysnin-

ger i CPR om enhver, der har et personnummer, samt reglerne for videregivelse af op-

lysningerne i CPR til offentlige myndigheder og private med en berettiget interesse heri.

Folkeregistrering i Grønland har siden 1972 været en del af CPR. CPR-loven er med

virkning fra den 1. januar 2007 sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1198

af 29. november 2006 om ikrafttræden for Grønland af lov om Det Centrale Personre-

gister. De grønlandske kommuner varetager - på lige fod med de danske kommuner -

bopælsregistreringen i CPR og har derfor samme adgang til CPR som de danske kom-

muner. Personer bosat i Grønland har således personnumre.

Folkeregistrering på Færøerne er derimod et færøsk særanliggende, og CPR-loven kan

derfor ikke sættes i kraft for Færøerne. Færøerne har deres egen folkeregistreringslov-

givning, deres eget folkeregistreringssystem og dermed deres eget personnummer kal-

det ”persónstal” (P-tal).

Efter CPR-lovens § 3, stk. 1, skal enhver have tildelt et personnummer, hvis vedkom-

mende folkeregistreres (bopælsregistreres) her i landet på baggrund af fødsel eller til-

flytning fra udlandet, inddrages under ATP eller ifølge skattemyndighederne skal have

et sådant i forbindelse med skattesagsbehandling her i landet. Personnumre, der er til-

delt til brug for inddragelse under ATP eller til brug for skattesagsbehandling, og der-

med ikke tildeles i forbindelse med bopælsregistrering ved fødsel eller registrering af

indrejse betegnes administrative personnumre.

Efter CPR-lovens § 3, stk. 8, kan social- og indenrigsministeren fastsætte regler om re-

gistrering af personnumre i CPR for personer, der ellers ikke opfylder lovens kriterier

for at få tildelt et personnummer. Det fremgår af de specielle bemærkninger til denne

bemyndigelsesbestemmelse i forslaget til CPR-loven, jf. Folketingstidende 1999-2000,

tillæg A, side 41, at hjemlen kan udnyttes, hvis der af andre grunde er behov for hos visse

offentlige myndigheder at arbejde med et 10-cifret personnummer, men hvor pågæl-

dende ikke kan tildeles et personnummer efter stk. 1. Det er anført, at dette f.eks. kan

gælde for udlændinge, der indlægges på et sygehus her i landet, eller for udlændinge der

i forbindelse med fødsler eller dødsfald skal registreres i folkekirkens ministerialbøger,

når disse bliver elektroniske.

Med hjemmel i CPR-lovens § 3, stk. 8, er det i § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1167 af 13.

september 2018 om folkeregistrering m.v. bestemt, at der kan tildeles personnumre til

personer, der skal optages i folkekirkens elektroniske kirkebog, men som ikke er omfat-

tet af lovens § 3, stk. 1. Det er herudover i § 1, stk. 4, i bekendtgørelsen bestemt, at of-

fentlige myndigheder til brug for myndighedens administrative sagsbehandling efter af-

tale med ministeriet kan få adgang til at tildele personnumre til nærmere angive per-

songrupper. Denne hjemmel er bl.a. udnyttet til at give regionerne adgang til at tildele

administrative personnumre til færinger, der skal behandles på danske sygehuse, og til

at give Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte adgang dertil i forbindelse med

behandlingen af ansøgninger om uddannelsesstøtte og befordringsrabat.

Udnyttelse af hjemlen i CPR-lovens § 3, stk. 8, til at fastsætte nærmere bestemmelser

om personnummertildeling forudsætter på baggrund af bemærkningerne i forarbej-

derne til loven et myndighedsbaseret behov i forbindelse med offentlig myndighedsudø-

velse m.v. Hjemlen i CPR-lovens § 3, stk. 8, kan derfor efter ministeriets opfattelse ikke

udnyttes til at fastsætte en generel adgang til, at en færing kan få tildelt et administrativt

personnummer, idet der ikke i den forbindelse foreligger et myndighedsbehov. Imøde-

kommelse af Færøernes ønske forudsætter derfor, at der tilvejebringes særskilt hjemmel

dertil i CPR-loven.

3.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Med lovforslaget imødekommes det færøske ønske om, at der tilvejebringes hjemmel

til, at enhver færing, dvs. en dansk statsborger bosat på Færøerne, kan få tildelt et per-

sonnummer på Færøerne. Tildelingen af personnummer til færinger skal ske hos en

dansk myndighed på Færøerne.

Det færøske ønske om en generel adgang til at tildele administrative personnumre til

færinger skal ses i tæt sammenhæng med Færøernes ønske om, at der tilvejebringes ad-

gang til at udstede NemID på Færøerne. I Danmark har Nets DanID indgået en bilateral

aftale med kommunerne om at udstede NemID, hvor kommunernes borgerservicecen-

tre er udpeget som selvstændige registreringsenheder, og hvor betroede registrerings-

medarbejdere (såkaldte RA-medarbejdere) med gyldige medarbejdersignaturer udste-

der NemID til borgere på vegne af Nets DanID. I forhold til Grønlands Selvstyres behov

for at kunne udstede NemID til grønlændere har Grønlands Repræsentation i Danmark

påtaget sig ansvaret for at indgå en aftale med Nets DanID om udstedelse af medarbej-

dersignaturer og fungerer således som administrator og udsteder medarbejdersignatu-

rer til kommunale medarbejdere i det Grønlands Selvstyre, som varetager registrering

og udstedelse til borgere på vegne af Nets DanID.

Det har været overvejet, om en løsning på ønsket om adgang til udstedelse af NemID på

Færøerne bedst løses ved, at Færøerne selv

–

i lighed med Grønland

–

skal stå for ud-

stedelse af NemID via de færøske kommuner, eller om dette skal ske hos en dansk myn-

dighed. Det er indgået i overvejelserne, at Rigsombudsmanden på Færøerne i forvejen

fungerer som udleveringsmyndighed ved udlevering af midlertidige adgangskoder i for-

bindelse med online ansøgninger om udstedelse af NemID til personer, der i forvejen

har et personnummer.

Det er fra færøsk side tilkendegivet, at det vurderes at være mest hensigtsmæssigt, at

tildeling af administrative personnumre og udstedelse af NemID kan ske hos én og

samme danske myndighed. Det er fra færøsk side herudover anført, at det vil være øn-

skeligt, at Rigsombudsmanden på Færøerne skal stå for begge opgaver.

Fra sommeren 2021 kommer der en ny digital ID-løsning i Danmark, MitID, som afløser

NemID. Det er på den baggrund vurderet, at der først fra indførelsen af MitID medio

2021 skal være en egentlig registreringsmyndighed (RA-myndighed) på Færøerne. Det

er hensigten, at Rigsombudsmanden fra overgangen til MitID skal være RA-myndighed

og varetage opgaven som udsteder af MitID på Færøerne. I perioden frem dertil vil Rigs-

ombudsmanden fortsætte med at udlevere midlertidige adgangskoder til de personer,

der har ansøgt om NemID on-line via selvbetjening på NemID.nu.

Placeringen af opgaven hos Rigsombudsmanden med tildeling af personnummer vil så-

ledes indebære en løsning, hvor det fra medio 2021 vil være muligt at få tildelt person-

nummer og få udstedt dansk MitID hos samme myndighed, hvilket vil være til fordel for

de færøske borgere, der ønsker at gøre brug af muligheden.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Forslaget om at give mulighed for, at enhver færing kan få tildelt et administrativt per-

sonnummer, foreslås gennemført ved at tilvejebringe hjemmel i CPR-lovens § 3 til, at

Rigsombudsmanden på Færøerne kan tildele personnumre til danske statsborgere bo-

sat på Færøerne. Rigsombudsmanden på Færøerne vil til brug for opgaven med tildeling

af personnumre af Social- og Indenrigsministeriet få adgang til at kunne tildele person-

numre i CPR og til at registrere de oplysninger i CPR, som i den forbindelse skal regi-

streres. Der vil være tale om oplysninger om navn, eventuel kontaktadresse, fødselsre-

gistreringssted, civilstand, statsborgerskab og eventuelt medlemskab af den danske fol-

kekirke. Rigsombudsmanden skal, som ved enhver anden myndigheds tildeling af per-

sonnummer, forud for enhver tildeling af et administrativt personnummer ved opslag i

CPR sikre, at vedkommende person ikke i forvejen har fået tildelt et personnummer.

Rigsombudsmanden skal herudover sikre dokumentation for vedkommendes identitet,

herunder vedkommendes danske statsborgerskab, f.eks. i form af vedkommendes pas.

Endelig skal Rigsombudsmanden sikre sig, at vedkommende er bosat på Færøerne, dvs.

at vedkommende er bopælsregistreret i det færøske landsfolkeregister med bopæl på

Færøerne. Rigsombudsmanden skal herudover i fornødent omfang anmode om doku-

mentation for de oplysninger, der skal registreres i CPR.

Det foreslås herudover ved indsættelse af § 56 a at tilvejebringe hjemmel i CPR-loven

til, at der kan klages til Social- og Indenrigsministeriet, hvis Rigsombudsmanden på

Færøerne træffer afgørelse om at afvise at tildele et personnummer.

Som anført under 3.1.1. er folkeregistrering på Færøerne et færøsk særanliggende, og

CPR-loven kan derfor ikke sættes i kraft for Færøerne. Med de foreslåede bestemmelser

reguleres forhold på Færøerne. Det er derfor fundet nødvendigt at foreslå at tilveje-

bringe hjemmel til at sætte de foreslåede bestemmelser i kraft for Færøerne ved kongelig

anordning ved en ændring af CPR-lovens § 60.

Med forslaget om at give Rigsombudsmanden på Færøerne adgang til at tildele admini-

strative personnumre vil der ved videregivelse af oplysninger fra CPR til Rigsombuds-

manden ske behandling af personoplysninger omfattet af lov om supplerende bestem-

melser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven,

jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018) og forordning om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys-

ninger m.v. (databeskyttelsesforordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2016/679 af 27. april 2016).

Der vil hovedsageligt være tale om oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, som f.eks. navn, civilstand og statsborgerskab, mens der i begrænset om-

fang vil være tale om oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9,

idet et evt. medlemskab af den danske folkekirke registreres i CPR i forbindelse med

tildeling af et administrativt personnummer.

Den foreslåede videregivelse vurderes således for hovedparten af oplysningerne at være

omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter personop-

lysninger lovligt kan behandles, hvis behandlingen er nødvendig til udførelse af en op-

gave i samfundets interesse eller henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som

den dataansvarlige har fået pålagt. Den foreslåede videregivelse af oplysningerne om-

fattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9 vurderes at kunne ske efter artikel 9,

litra g, hvorefter behandlingen er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteres-

ser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt for-

hold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databe-

skyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registre-

redes grundlæggende rettigheder og interesser.

Der vil endvidere blive videregivet oplysninger om personnummer, hvilket efter mini-

steriets opfattelse kan ske efter § 11, stk. 1, i databeskyttelsesloven.

Social- og Indenrigsministeriet finder således, at den foreslåede videregivelse af person-

oplysninger kan ske inden for rammerne af databeskyttelsesloven og databeskyttelses-

forordningen, og at behandlingen er saglig og nødvendig og står i rimeligt forhold til de

mål, der forfølges med lovforslaget. Ministeriet har ved vurderingen heraf lagt vægt på,

at den foreslåede videregivelse vil ske til en dansk myndighed, der har et sagligt behov

herfor til brug for myndighedens arbejde med at tildele administrative personnumre,

samt det forhold, at Rigsombudsmandens behandling af oplysninger fra CPR vil skulle

ske under iagttagelse af kongelig anordning nr. 754 af 19. juni 2017 om ikrafttræden af

lov om behandling af personoplysninger for rigsmyndighedernes behandling af oplys-

ninger på Færøerne.

Det skal bemærkes, at den foreslåede videregivelse af oplysninger fra CPR til Rigsom-

budsmanden på Færøerne vil være at betragte som overførsel af personoplysninger til

et såkaldt tredje land, da Færøerne ikke er medlem af EU eller EØS. Rigsombudsman-

dens behandling af personoplysninger er ikke omfattet af EU-Kommissionens

”tilstræk-

kelighedsafgørelse”, der vedrører personbehandling på Færøerne under den færøske lov

om behandling af personoplysninger. Der vil derfor i overensstemmelse med databe-

skyttelsesforordningens artikel 46, stk. 1, efter forordningens artikel 46, stk. 2, blive ud-

arbejdet et retligt bindende instrument mellem Social- og Indenrigsministeriet og Rigs-

ombudsmanden på Færøerne til brug for overførsel af oplysninger fra CPR til Rigsom-

budsmanden på Færøerne. Overførsel af oplysninger fra CPR til Rigsombudsmanden vil

først kunne ske, når et sådant retligt bindende instrument er udarbejdet, hvilket forven-

tes at ske forud for den forslåede ikrafttræden af Rigsombudsmandens adgang til at til-

dele administrative personnumre.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 4, samt nr. 16 og 17, med tilhørende bemærk-

ninger.

3.2. Bemyndigelse til social- og indenrigsministeren til at fastsætte regler om tildelin-

gen af personnummer

3.2.1. Gældende ret

Som oplyst under afsnit 3.3.1. skal enhver person efter CPR-lovens § 3, stk. 1, have tildelt

et personnummer, hvis vedkommende folkeregistreres (bopælsregistreres) her i landet

på baggrund af fødsel eller tilflytning fra udlandet, inddrages under ATP eller ifølge

skattemyndighederne skal have et sådant i forbindelse med skattesagsbehandling her i

landet.

Som ligeledes anført under afsnit 3.3.1. kan social- og indenrigsministeren efter CPR-

lovens § 3, stk. 8, fastsætte regler om registrering af personnumre i CPR for personer,

der ellers ikke opfylder lovens kriterier for at få tildelt et personnummer. Som ligeledes

oplyst er hjemlen udnyttet til i § 1, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 1167 af 13. september

2017 om folkeregistrering m.v. at bestemme, at der kan tildeles personnumre til perso-

ner, der skal optages i folkekirkens elektroniske kirkebog, men som ikke er omfattet af

lovens § 3, stk. 1, samt at offentlige myndigheder efter aftale med Social- og Indenrigs-

ministeriet kan få adgang til at tildele personnumre til nærmere angive persongrupper.

I CPR-lovens § 2, stk. 1, er det bestemt, at Social- og Indenrigsministeriet administrerer

CPR sammen med kommunalbestyrelserne i overensstemmelse med CPR-loven. Det er

herudover i § 2, stk. 1, bestemt, at social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere

regler for kommunalbestyrelsernes medvirken ved CPR’s vedligeholdelse.

Efter CPR-lovens § 1, stk. 2, deltager myndigheder i vedligeholdelsen af CPR i overens-

stemmelse med regler fastsat af vedkommende minister efter forhandling med øko-

nomi- og indenrigsministeren.

Herudover er der i CPR-loven en række bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter social-

og indenrigsministeren kan fastsætte regler om f.eks. personnummerets opbygning, re-

gistrering under afsoning, orientering af tilflyttere på særlige adresser, orientering af

personer ved registrering af navne- og adressebeskyttelse, flytninger inden for norden

m.v.

I bekendtgørelse nr. 1167 af 13. september 2018 om folkeregistrering m.v. er der i med-

før af bemyndigelsesbestemmelserne i CPR-loven, samt efter planlovens bestemmelse

vedrørende brug af sommerhus, og efter aftale med justitsministeren vedrørende regi-

strering under afsoning, fastsat regler for personnummerets opbygning, kommunalbe-

styrelsens

folkeregistrering, sommerhusadresser, aftjening af værnepligt, afsoning

m.m.

Vejledning nr. 9273 af 14. juni 2013 om folkeregistrering indeholder herudover et bilag

1 med vejledning om registrering af hændelser i udlandet. Bilaget indeholder bl.a. et

afsnit om dokumentation for hændelser i udlandet.

I kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 1167 af 13. september 2018 om folkeregistrering m.v. er

det i § 4, stk. 1, om kommunernes folkeregistrering bestemt, at indberetning til CPR skal

ske i overensstemmelse med de regler om registreringen i CPR, som er fastsat i lov om

Det Centrale Personregister, i bekendtgørelsen og i »Meddelelser fra CPR-kontoret. I

stk. 2, er det bestemt, at »Meddelelser fra CPR-kontoret« offentliggøres på CPR-konto-

rets hjemmeside. Der er udstedt meddelelser om retningslinjer for kommunernes regi-

strering af flytninger mellem de nordiske lande, herunder Færøerne. Herudover er det

udstedt en meddelelse om registrering af forældremyndighed og separation i CPR, hvori

der redegøres for, hvilke myndigheder der foretager registrering heraf i CPR.

Ved vedtagelsen af CPR-loven i 2000 tildelte kommunerne alle personnumre, dvs. både

personnumre til brug for bopælsregistrering ved fødsel her i landet eller ved tilflytning

fra udlandet, samt de såkaldte administrative personnumre til brug for inddragelse un-

der ATP eller til brug for skattesagsbehandling. Tildelingen af administrative person-

numre foretages nu af myndighederne selv, dvs. af ATP og Skattestyrelsen. De myndig-

heder, der med hjemmel i CPR-lovens § 3, stk. 8, har fået meddelt adgang til at tildele

administrative personnumre, tildeler ligeledes selv personnumrene i CPR.

Efter CPR-lovens § 31, stk. 2, fastsætter Social- og Indenrigsministeriet vilkårene, her-

under om sikkerhedsforanstaltninger og betalingen, for videregivelse af oplysninger fra

CPR til offentlige myndigheder. I vilkårene reguleres herudover krav til myndigheder-

nes kontrol af autorisationer, opslag i CPR, tekniske installationer, datakommunikati-

onsadgange og driftsforhold m.m.

Til brug for myndighedernes tildeling af administrative personnumre har Social- og In-

denrigsministeriets CPR-kontor herudover udarbejdet vejledninger om fremgangsmå-

den ved tildeling af personnumre. Vejledningerne har primært teknisk karakter om

fremgangsmåden ved tildeling af administrative personnumre.

3.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Regeringen har med ”National strategi for cyber- og informationssikkerhed”

bl.a. sat

fokus på tilliden til digitale identiteter. Digitaliseringsstyrelsen har således i forbindelse

med implementeringen af initiativ 1.8 ”Øget sikring af identitetsbeviser” sammen med

de personregistrerende myndigheder undersøgt, hvordan kvaliteten af personregistre-

ringen i Danmark har betydning for tilliden til de digitale identiteter, der bæres videre

rundt i digitale løsninger. Under arbejdet hermed, som fortsat pågår, er det som en

mulig løsning overvejet at foreslå, at der skal fastsættes rammer for tildeling af admini-

strative personnumre med henblik på at sikre identiteten på de pågældende personer.

Det er i den forbindelse som en mulig løsning foreslået, at der skal etableres ensartede

minimumskrav til identitetsverifikationsprocessen ved førstegangspersonregistrering i

CPR, herunder krav til uddannelse af de personregistrerende medarbejdere og myndig-

hedens dokumentations- og tilsynsopgave i forhold til udførelsen af verifikationspro-

cessen. Det er overvejet at foreslå, at Social- og Indenrigsministeriet som ansvarlig for

CPR skal udstede de nødvendige retningslinjer herfor.

Ministeriet har i den forbindelse umiddelbart vurderet, at der ville kunne udstedes ret-

ningslinjer for sikringen af identitet ved tildeling af de administrative personnumre over

for de relevante myndigheder, f.eks. ved et aftaletillæg til de myndigheder, der med

hjemmel i CPR-lovens § 3, stk. 8, der med forslaget bliver stk. 9, har fået adgang til at

tildele administrative personnumre, i en meddelelse over for kommunerne eller ved en

medtagelse heraf i de instrukser, der udstedes til myndighederne om tildeling af admi-

nistrative personnumre m.v.

Ministeriet har dog vurderet, at det, særligt under hensyn til udbredelsen af offentlige

myndigheders adgang til at tildele administrative personnumre, samt den deraf afledte

brug heraf i den offentlige forvaltning, vil være hensigtsmæssigt at sikre klar hjemmel

til at kunne fastsætte retningslinjer for myndighedernes sagsbehandling i forbindelse

med tildeling af personnummer, bl.a. i forlængelse af de løsningsmodeller, der overvejes

i regeringens arbejdsgruppe om sikring af valide identiteter og under inddragelse af de

myndigheder, der deltager i regeringens arbejdsgruppe.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Forslaget om at tilvejebringe hjemmel til, at social- og indenrigsministeren kan fast-

sætte regler om tildelingen af personnummer, foreslås gennemført ved at tilvejebringe

hjemmel dertil i CPR-lovens § 3. Bemyndigelsen til, at social- og indenrigsministeren

kan fastsætte regler for tildelingen af personnumre, vil omfatte enhver tildeling af per-

sonnummer efter CPR-lovens § 3. Bemyndigelsen omfatter således tildeling af person-

nummer efter CPR-lovens § 3, stk. 1, den foreslåede § 3, stk. 2, og personnumre udstedt

af de myndigheder, der har fået meddelt adgang efter CPR-lovens § 3, stk. 8, der med

forslaget bliver stk. 9.

Udnyttelsen af hjemlen til at fastsætte rammer for tildelingen af administrative person-

numre efter CPR-lovens § 3, stk. 8, der med forslaget bliver stk. 9, vil bl.a. ske i overens-

stemmelse med udmøntningen af

initiativ 1.8 ”Øget sikring af identitetsbeviser”.

Det kan bemærkes, at der med bemyndigelsen alene kan fastsættes regler for selve til-

delingen af personnummeret, herunder den bagvedliggende sikring af identiteten på

pågældende. Myndighedens stillingtagen til den materielle baggrund for tildeling vil så-

ledes fortsat vil bero på den enkelte myndighed, som f.eks. om der skal foretages skat-

tesagsbehandling, behandles en sag om ATP m.m.

Som anført under 3.1.1. er folkeregistrering på Færøerne et færøsk særanliggende, og

CPR-loven kan derfor ikke sættes i kraft for Færøerne. Med den foreslåede bestemmelse

reguleres forhold på Færøerne. Det er derfor fundet nødvendigt at foreslå at tilveje-

bringe hjemmel til at sætte den foreslåede bestemmelse i kraft for Færøerne ved konge-

lig anordning ved en ændring af CPR-lovens § 60.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og 17, med tilhørende bemærkninger.

3.3. Ændring af partshøringsproceduren ved enhver anmeldelse af flytning for et barn

til et krisecenter

3.3.1. Gældende ret

I CPR-lovens § 13, stk. 2 og 3, er der fastsat særlige partshøringsprocedurer i sager om

anmeldelse af flytning for et barn. Disse procedurer har til formål at sikre, at alle parter

i sagen inddrages og tillægges partsrettigheder, og at det faktiske grundlag for at ændre

barnets adresse i CPR er opfyldt. De fastsatte procedurer betyder imidlertid ikke, at der

er et krav om samtykke fra en ikke medflyttende forælder, før en anmeldt flytning kan

registreres i CPR, hvis det efter sagens oplysninger kan lægges til grund, at barnet er

flyttet.

I CPR-lovens § 13, stk. 2, er det bestemt, at inden registreringen af en flytning for et

barn, der hidtil har haft fælles bopæl med begge forældre, skal der gives en ikke med-

flyttende forælder mulighed for at udtale sig, hvis vedkommende ikke over for kommu-

nen har accepteret den anmeldte flytning. Tilsvarende gælder inden registreringen af en

flytning for et barn, som hidtil har haft fælles bopæl med den ene af forældrene, hvis

denne forælder ikke flytter med og heller ikke over for kommunen har accepteret den

anmeldte flytning.

I CPR-lovens § 13, stk. 3, 1. pkt., er det bestemt, at hvis der samtidig med anmeldelsen

af en flytning, der er omfattet af stk. 2, anmodes om navne- og adressebeskyttelse efter

CPR-lovens § 28 på barnets tilflytningsadresse, må den anmeldte tilflytningsadresse og

-kommune ikke oplyses til den ikke medflyttende forælder under sagens behandling,

herunder i den endelige afgørelse. I CPR-lovens § 13, stk. 3, 2. pkt., er det bestemt, at

samme forhold gør sig gældende, hvis et barn har særlig adressebeskyttelse efter CPR-

lovens § 6, stk. 8, 1. eller 3. pkt.

Det er herudover i CPR-lovens § 13, stk. 3, 3. pkt., bestemt, at hvis der anmeldes flytning

til en anden kommune, skal forelæggelsen af flytteanmeldelsen for den af forældrene,

der ikke flytter med, altid foretages af fraflytningskommunen, som tillige skal træffe den

endelige afgørelse om, hvorvidt flytningen af barnet skal godkendes, og meddele dette

til sagens parter og tilflytningskommunen.

Den særlige partshøringsprocedure i CPR-lovens § 13, stk. 3, hvor den anmeldte tilflyt-

ningsadresse og -kommune ikke må oplyses til den ikke medflyttende forælder, og hvor

forelæggelsen af flytteanmeldelsen ved flytning til en anden kommune skal foretages af

fraflytningskommunen, gælder således alene i de tilfælde, hvor der samtidig med flytte-

anmeldelsen anmodes om navne- og adressebeskyttelse, eller hvor barnet har særlig

adressebeskyttelse.

Det er herudover almindeligt antaget i den forvaltningsretlige litteratur, at en kommu-

nalbestyrelse normalt ikke kan overlade myndighedsudøvelse til en anden myndighed,

herunder en anden kommunalbestyrelse, medmindre der foreligger lovhjemmel. En

kommunes beslutning om at registrere en person som tilflyttet kommunen fra en anden

kommune betragtes som en afgørelse i forvaltningslovens forstand og dermed som myn-

dighedsudøvelse. To kommuner kan derfor ikke i en situation, hvor der anmeldes flyt-

ning til en anden kommune, og hvor den særlige partshøringsprocedure ikke gælder,

indgå en aftale om, at fraflytningskommunen behandler sagen.

Efter CPR-lovens § 28, stk. 1, har enhver ret til ved henvendelse til sin bopælskommune

at få navne- og adressebeskyttelse, således at vedkommendes navn og adresse i CPR

ikke må videregives til private, jf. dog § 34, § 38, stk. 4, § 42, stk. 3-5, og §§ 43 og 45.

Beskyttelsen bortfalder efter et år, medmindre vedkommende ønsker et tidligere bort-

fald eller kommunalbestyrelsen finder, at helt særlige forhold berettiger til en beskyt-

telse for længere tid end ét år.

3.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

I situationer, hvor en forælder til et barn er nødsaget til at fraflytte sit hjem sammen

med barnet og tage ophold på et krisecenter, vil der ofte være behov for, at adressen på

krisecentret ikke kommer til den anden forælders kendskab. Der anmeldes derfor ofte

navne- og adressebeskyttelse efter CPR-lovens § 28, stk. 1, samtidig med en anmeldelse

af flytning til et krisecenter. I en sådan situation sikrer den særlige partshøringsproce-

dure i CPR-lovens § 13, stk. 3, at tilflytningsadressen, og såfremt der sker en flytning til

en anden kommune, tillige navnet på tilflytningskommunen, ikke udleveres til den ikke

medflyttende forælder under kommunens behandling af den anmeldte flytning.

Der er imidlertid fra krisecentre udtrykt behov for, at den særlige partshøringsproce-

dure i CPR-lovens § 13, stk. 3, finder anvendelse under behandlingen af enhver anmel-

delse af flytning for et barn til et krisecenter, således at kommunen også i en situation,

hvor der ikke samtidig anmeldes navne- og adressebeskyttelse efter CPR-lovens § 28,

stk. 1, eller hvor der i forvejen var registreret navne- og adressebeskyttelse, kan undlade

at oplyse tilflytningsadressen, til den ikke medflyttende forælder, ligesom den fraflyt-

tende kommune derved får kompetence til at behandle sagen ved anmeldelse af flytning

til en anden kommune, hvorved tillige navnet på tilflytningskommunen ikke oplyses.

I en situation, hvor en forælder fraflytter det tidligere fælles hjem sammen med et barn

og tager ophold på et krisecenter, vil der oftest foreligge et særligt beskyttelseshensyn,

der gør det relevant at kunne følge den særlige partshøringsprocedure i CPR-lovens §

13, stk. 3, i forhold til anmeldelsen af flytning for barnet. Den særlige procedure vil så-

ledes også i disse tilfælde kunne medvirke til at beskytte de sårbare personer, der har

behov for at tage ophold på et krisecenter og opnå den sikkerhed, der er forbundet der-

med, også uanset om der før flytningen var registreret navne- og adressebeskyttelse i

CPR, og uanset om vedkommende forælder ikke anmoder herom samtidig med anmel-

delsen af flytningen.

Ministeriet er opmærksomt på, at ikke enhver flytning til et krisecenter med et barn sker

på baggrund af den medflyttende forælders problemer i forhold til den ikke medflyt-

tende forælder. Ophold på et krisecenter kan således have en anden baggrund end vold

og trusler i parforholdet, f.eks. i form af vold eller trusler fra andre nærtstående perso-

ner.

Det er herudover indgået i ministeriets overvejelser, at partshøring over det fulde fakti-

ske grundlag i en sag er en grundlæggende rettighed for enhver, der er part i en sag, hvor

der er eller vil blive truffet afgørelse, f.eks. en forælder, der skal partshøres over den

anmeldte fraflytning af barnet fra det tidligere fælles hjem.

Henset til, at partshøringen m.v. stadig vil finde sted, blot uden at adressen og eventuelt

også tilflytningskommunen under kommunens behandling af sagen oplyses over for den

ikke medflyttende forælder, og henset til, at det er væsentligt i så høj grad som muligt

at søge at sikre, at adressen ikke oplyses til en ikke medflyttende forælder i tilfælde, hvor

den anden forælder sammen med barnet må tage ophold på et krisecenter på grund af

vold, trusler om vold eller lignende i parforholdet, er det efter en afvejning af det anførte

modstående beskyttelseshensyn fundet rigtigst at foreslå, at den særlige procedure skal

gælde i alle tilfælde, hvor der anmeldes flytning for et barn til en adresse tilhørende et

krisecenter. Det gælder, uanset at der derved kan være tilfælde, hvor det efterfølgende

viser sig, at vold, trusler om vold eller lignende i forhold til den ikke medflyttende for-

ælder ikke er årsagen til flytningen til et krisecenter.

3.3.3. Den foreslåede ordning

Forslaget om at imødekomme ønsket om, at de særlige sagsprocedurer i CPR-lovens §

13, stk. 3, også skal finde anvendelse ved enhver anmeldelse af flytning for et barn til et

krisecenter, foreslås gennemført ved at ændre CPR-lovens § 13, stk. 3. Det bestemmes

således, at den særlige partshøringsprocedure i CPR-lovens § 13, stk. 3, tillige skal følges

ved enhver anmeldelse af flytning til et krisecenter. Derved vil adressen på krisecenteret

ikke blive oplyst til den ikke medflyttende forælder under behandlingen af den anmeldte

flytning, ligesom det i en situation, hvor der anmeldes flytning til et krisecenter i en

anden kommune, vil være fraflytningskommunen, der behandler sagen og træffe afgø-

relsen om den anmeldte flytning.

Kommunerne vil selv skulle tilrettelægge sagsgangen ved at registrere krisecentrenes

adresser i det kommunale system, E-flyt, som er det system, der anvendes ved digital

anmeldelse af flytning, og som kommunerne er dataansvarlige for, med henblik på at

kunne udfinde de adresser, hvor der i forbindelse med en flytteanmeldelse i den be-

skrevne situation, skal iværksættes den foreslåede særlige partshøringsprocedure. Det

vil være relevant i forhold til adresser, som huser krisecentre efter servicelovens § 109

og § 110 (lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019 af lov om social service med senere

ændringer).

I forhold til den foreslåede sagsprocedure bemærkes, at der er tale om en for kommu-

nerne velkendt sagsprocedure, som allerede følges i de sager, hvor der i forbindelse med

anmeldelse af flytning for et barn anmeldes navne- og adressebeskyttelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, med tilhørende bemærkninger.

3.4. Registrering af almindelige navne- og adressebeskyttelse ved enhver iværksæt-

telse af særlig adressebeskyttelse

3.4.1. Gældende ret

Efter CPR-lovens § 6, stk. 1. og 2, skal en person registreres i CPR med bopæl på ved-

kommendes bopæl eller faste opholdssted.

Efter CPR-lovens § 6, stk. 6 og 8, har visse særligt truede persongrupper mulighed for

at blive registreret som værende uden fast bopæl i CPR, selv om de reelt har en bopæl

eller et fast opholdssted, såkaldt særlig adressebeskyttelse.

Efter CPR-lovens § 28, stk. 1, har enhver ret til ved henvendelse til sin bopælskommune

at få navne- og adressebeskyttelse, således at vedkommendes navn og adresse i CPR

ikke må videregives til private, jf. dog lovens § 34, § 38, stk. 4, § 42, stk. 3-5, og §§ 43 og

45. Beskyttelsen bortfalder efter et år, medmindre vedkommende ønsker et tidligere

bortfald eller kommunalbestyrelsen finder, at helt særlige forhold berettiger til en be-

skyttelse for længere tid end ét år.

Den særlige adressebeskyttelse efter CPR-lovens § 6, stk. 6 og 8, vil - for at yde en reel

beskyttelse i henhold til de gældende regler

–

skulle kombineres med den almindelige

navne- og adressebeskyttelse efter CPR-lovens § 28. I modsat fald vil oplysning om nav-

net på bopælskommunen kunne blive udleveret til private fra CPR.

Såfremt borgeren ikke allerede forud for iværksættelse af den særlige adressebeskyttelse

har registreret almindelig navne- og adressebeskyttelse, må kommunen derfor, hvis en

effektiv beskyttelse af borgeren ønskes i henhold til de gældende regler, gøre borgeren

opmærksom på, at denne beskyttelse er nødvendig for at opnå en reel beskyttelse af

borgerens adresse med henblik på, at borgeren kan anmode om registrering heraf i CPR.

Kommunen bør i den forbindelse vejlede borgeren om at ansøge om at få registreret en

længere beskyttelse end ét år.

3.4.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Det er vigtigt i så vid udstrækning som muligt at beskytte truede personer. Ministeriet

har konstateret, at der ikke altid registreres almindelig navne- og adressebeskyttelse

samtidig med, at en person registreres som værende uden fast bopæl som følge af iværk-

sættelse af den særlig adressebeskyttelse. Dette medfører risiko for, at oplysning om

navnet på opholdskommunen udleveres til private fra CPR.

Ministeriet har herudover konstateret, at der i nogle tilfælde, hvor der er blevet registre-

ret almindelig navne- og adressebeskyttelse samtidigt med iværksættelse af den særlige

adressebeskyttelse, alene er fastsat den almindelige et-årige navne- og adressebeskyt-

telse, som bortfalder automatisk. Borgeren skal i en sådan situation selv sørge forlæn-

gelse heraf, hvilket er uhensigtsmæssigt.

Ministeriet har over for kommunerne anbefalet, at en kommune i forbindelse med regi-

strering af særlig adressebeskyttelse registrerer almindelig navne- og adressebeskyt-

telse med en lang varighed, f.eks. 100 år.

Ministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at det er fastlagt i CPR-loven, at

der altid

–

uden at vedkommende person skal anmode herom - registreres almindelig

navne- og adressebeskyttelse efter CPR-lovens 28 samtidig med, at der iværksættes sær-

lig adressebeskyttelse i CPR. Det findes herudover hensigtsmæssigt at bestemme, at den

almindelige navne- og adressebeskyttelse ved iværksættelse af særlig adressebeskyttelse

altid fastsættes for en længere periode, således at den ikke bortfalder automatisk efter

et år, hvis borgeren ikke selv er opmærksom herpå.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Forslaget om at pålægge kommunerne at registrere almindelig navne- og adressebeskyt-

telse samtidig med enhver iværksættelse i CPR af særlig adressebeskyttelse efter CPR-

lovens § 6, stk. 6 og 8, samt forslaget om at fastlægge, at den almindelige navne- og

adressebeskyttelse i en sådan situation skal registreres for en periode på 100 år, foreslås

gennemført ved en ændring af CPR-lovens § 28, stk. 1, 2. pkt., samt ved at foreslå et nyt

stk. 2, i bestemmelsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, med tilhørende bemærkninger.

3.5. Færøske myndigheders adgang til at få udleveret oplysninger fra CPR

3.5.1. Gældende ret

Det følger af CPR-lovens § 1, nr. 4, at et af formålene med CPR er, at oplysningerne i

CPR på en hensigtsmæssig måde kan videregives til offentlige myndigheder og private

med en berettiget interesse deri.

CPR-lovens kapitel 8 omhandler kommunalbestyrelsernes og Social- og Indenrigsmini-

steriets videregivelse af oplysninger fra CPR til offentlige myndigheder. Efter CPR-lo-

vens § 31 kan oplysninger i CPR og ældre folkeregistermateriale videregives til en anden

offentlig myndighed efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (persondatafor-

ordningen) og databeskyttelsesloven.

Efter § 32, stk. 1, kan en offentlig myndighed, når den har brug for oplysninger, som er

registreret i CPR, indhente oplysningerne i CPR, jf. dog CPR-lovens § 33, stk. 1. En myn-

digheds indhentelse af oplysninger efter CPR-lovens § 32, stk. 1, sker ved, at myndighe-

den får adgang til at lave opslag og søgninger i CPR eller modtager filudtræk fra CPR.

Efter § 32, stk. 2, fastsætter Social- og Indenrigsministeriet vilkårene, herunder om sik-

kerhedsforanstaltninger og betalingen, for videregivelse af oplysninger fra CPR efter §

32, stk. 1. I CPR-lovens 33, stk. 1, er det bestemt, at offentlige myndigheders enkelfore-

spørgsler om oplysninger fra CPR skal rettes til en kommunalbestyrelse.

Det fremgår af forarbejderne til CPR-loven (jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A,

side 52), at til danske offentlige myndigheder hører domstolene, Folketinget samt den

offentlige forvaltning, og at udenlandske offentlige myndigheder, herunder også nordi-

ske myndigheder, altid efter CPR-loven skal behandles som private. Videregivelse til

disse er således ikke omfattet af kapitel 8. I bemærkningerne fremgår endvidere, at be-

grebet den offentlige forvaltning i øvrigt skal afgrænses på samme måde som i relation

til det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om lov om behandling af personoplysnin-

ger. Det er ikke nærmere præciseret, hvad der skal forstås ved danske offentlige myn-

digheder.

Der er således ikke en udtrykkelig regel i CPR-loven om, at færøske offentlige myndig-

heder er omfattet af CPR-lovens regler om offentlige myndigheders adgang til oplysnin-

ger fra CPR. Der er heller ikke klare holdepunkter i forarbejderne for, at også færøske

offentlige myndigheder er omfattet af CPR-lovens § 31.

3.5.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Den færøske socialforvaltning har anmodet Social- og Indenrigsministeriet om adgang

til at foretage søgninger og opslag i CPR som offentlig myndighed. To færøske offentlige

myndigheder Landsfólkayvirlitið (Landsfolkeregistret) og Toll- og Skattaráð Føroya

(Told- og Skatterådet)

–

har allerede adgang til at foretage opslag og søgninger i CPR på

linje med danske myndigheder. Det præcise tidspunkt for oprettelse af adgangene og

baggrunden herfor kan ikke nærmere fastlægges, men Landsfólkayvirlitið og Toll- og

Skattaráð Føroya har haft adgangen i knapt 30 år.

Ministeriet har i den anledning overvejet, om det forhold, at Færøerne er en del af rigs-

fællesskabet kan medføre, at der kan ske videregivelse af oplysninger fra CPR til færøske

offentlige myndigheder efter CPR-lovens kapitel 8, eller om der bør tilvejebringes sær-

skilt hjemmel hertil.

CPR-loven kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da folkeregistreringsområdet er et fæ-

røsk særanliggende, og Færøerne har sit eget folkeregistreringssystem, Landfolkeregi-

stret. CPR-loven gælder derfor ikke for Færøerne, jf. CPR-lovens § 60. Det fremgår ikke

af forarbejderne til CPR-loven, om det i forbindelse med udarbejdelsen af L 3 blev nær-

mere overvejet, om færøske myndigheder skulle kunne få adgang til oplysninger fra CPR

efter CPR-lovens kapitel 8. Bemærkningerne synes således alene at være været rettet

mod en nærmere afgrænsning af danske myndigheder, ligesom det i bemærkningerne

er tilkendegivet, at udenlandske myndigheder, herunder også nordiske myndigheder,

skal behandles som private.

Ældre lovgivning og administrative forskrifter på CPR-området ses herudover ikke at

indeholde nærmere oplysninger om, hvorledes færøske offentlige myndigheder skal be-

tragtes i relation til videregivelse af oplysninger fra CPR. Samtidig kan det ikke fastslås,

om Personregistreringsrådet, der i en årrække rådgav ministeren om udnyttelse af CPR

og i den forbindelse vurderede konkrete anmodninger om adgang til CPR fra en

række institutioner og virksomheder, har taget stilling til spørgsmålet om færøske of-

fentlige myndigheders adgang til CPR.

Det vurderes, at der er færøske offentlige myndigheder, der har behov for at kunne ind-

hente oplysninger i CPR til brug for myndighedernes sagsbehandling. Under hensyn til,

at der ikke er klare holdepunkter i forarbejderne til CPR-loven for, at også færøske of-

fentlige myndigheder er omfattet af CPR-lovens § 31, vurderes det nødvendigt, at der

tilvejebringes klar hjemmel i CPR-loven til, at der kan videregives oplysninger fra CPR

til færøske offentlige myndigheder efter CPR-lovens kapitel 8.

3.5.3. Den foreslåede ordning

Forslaget om at tilvejebringe klar hjemmel til, at der kan videregives oplysninger fra

CPR til færøske offentlige myndigheder, foreslås gennemført ved, at der i CPR-lovens

kapitel 8 om kommunalbestyrelsernes og Social- og Indenrigsministeriets videregivelse

af oplysninger til offentlige myndigheder indsættes en ny bestemmelse i § 34 a, hvoref-

ter færøske myndigheder i dette kapitel sidestilles med andre offentlige myndigheder.

Herved får færøske offentlige myndigheder

–

i lighed med danske offentlige myndighe-

der

–

adgang til at indhente oplysninger fra CPR efter CPR-lovens § 32, stk. 1, og ved

udlevering af enkeltoplysninger fra en kommune efter CPR-lovens § 33, stk. 1. Det er en

betingelse for videregivelse af oplysninger fra CPR - svarende til hvad der gælder for

danske offentlige myndigheder - at der er et sagligt grundlag herfor. Social- og Inden-

rigsministeriet vil i lighed med de danske myndigheders adgang til CPR efter CPR-lo-

vens § 32, stk. 2, fastsætte vilkårene for de færøske myndigheders adgang til CPR, her-

under om sikkerhedsforanstaltninger og betaling.

Med forslaget om at tilvejebringe adgang til videregivelse af oplysninger fra CPR til fæ-

røske offentlige myndigheder vil der ske en behandling af personoplysninger omfattet

af lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-

lysninger (databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018) og forordning om be-

skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om

fri udveksling af sådanne oplysninger m.v. (databeskyttelsesforordningen, jf. Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016).

Der vil hovedsageligt være tale om oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 6, som f.eks. navn og adresse, men der kan herudover være tale om oplys-

ninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, i form af evt. medlemskab

af den danske folkekirke, samt i mindre omfang oplysninger omfattet af databeskyttel-

sesforordningens artikel 10 om strafbare forhold, idet de såkaldte kommunale notatfel-

ter i CPR kan indeholde oplysning om evt. afsoning på en af Kriminalforsorgens insti-

tutioner.

Den foreslåede videregivelse vurderes således for hovedparten af oplysningerne at være

omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter personop-