SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 298
Offentligt

April 2020

Evaluering af

det sociale fri-

kort

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 EVALUERINGENS BAGGRUND OG

FORMÅL

Kort beskrivelse af ordningen

Sammenfatning

KAPITEL 2 MÅLGRUPPEN FOR DET SOCIALE

FRIKORT

Borgerbeskrivelser

KAPITEL 3 FORMÅLET MED DET SOCIALE

FRIKORT

KAPITEL 4 MOTIVER FOR AT BRUGE DET

SOCIALE FRIKORT

Borgernes motivation

Virksomheders motivation

KAPITEL 5 KOMMUNERNES ORGANISERING

AF DET SOCIALE FRIKORT

Borgerens ansøgning om det sociale frikort

Kommunernes organisering af visitationen

Sagsbehandlingstid

KAPITEL 6 INDGANGEN TIL

ARBEJDSMARKEDET

Virksomheders ansættelser via det sociale frikort

Erfaringer med den nuværende ansvarsfordeling for

at skabe job

Borgeren og virksomhedens samarbejde

KAPITEL 7 ADMINISTRATION

Virksomheders oplevelser med administrationen af

det sociale frikort

IT-løsningen socialtfrikort.dk

KAPITEL 8 GEVINSTER OG UDFORDRINGER

VED DET SOCIALE FRIKORT

Gevinster for borgeren

Gevinster for virksomheder

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Gevinst for samfundet

KAPITEL 9 FORSLAG

Tværgående forslag

Forslag fra borgerne

Forslag fra virksomhederne

Forslag fra kommunerne

Forslag fra NGO’erne

BILAG 1 METODE

KARAKTERISTIK AF PERSONER VISITERET TIL

ET SOCIALT FRIKORT

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

KAPITEL 1

Evalueringens baggrund og

formål

Baggrunden for evalueringen er, at Folketinget i 2018 vedtog

lov om forsøg med et socialt frikort, som trådte i kraft d. 1. ja-

nuar 2019. Det sociale frikort er en ordning, der giver udsatte

borgere med særlige sociale problemer mulighed for skattefrit

at udføre arbejde med en indkomst op til 20.000 kroner pr. ka-

lenderår. Borgere kan derved udføre ordinært og ustøttet løn-

net arbejde hos for eksempel offentlige myndigheder eller virk-

somheder samtidig med, at borgerne ikke bliver fratrukket i

sociale ydelser eksempelvis boligsikring eller kontanthjælp.

Det sociale frikort er implementeret som en forsøgsordning,

der kører frem til udgangen af 2020. Evalueringen skal derved

indgå i vidensgrundlaget for den politiske stillingtagen til, om

forsøgsordningen skal forlænges, gøres permanent eller afvik-

les. Til ordningen hører it-løsningen www.socialtfrikort.dk, der

er indkøbt og forvaltes af Kommunernes It-fællesskab (KOM-

BIT) og har til formål at sikre registrering af relevante oplys-

ninger om borgere, der har et socialt frikort. Løsningen kan

anvendes af borgere, kommuner og virksomheder i forbindelse

med administrationen af ansættelser via det sociale frikort.

Formålet med denne evaluering er at give en helhedsforståelse

af muligheder, effekter og barrierer ved den nuværende ind-

retning af forsøgsordningen med det sociale frikort, herunder

at evaluere om ordningen lever op til hensigten. Derudover

skal evalueringen bidrage med viden om virksomheders, bor-

geres og kommuners oplevelser af og erfaringer med det soci-

ale frikort. Endelig skal evalueringen bidrage med potentielle

løsninger på de nævnte barrierer med afsæt i resultaterne fra

den kvalitative dataindsamling.

Evalueringen besvarer derved følgende hovedspørgsmål:



Hvad karakteriser de borgere, der visiteres til det sociale

frikort?

Hvad karakteriserer udbredelsen af det sociale frikort

blandt virksomheder?

Hvad karakteriserer udbredelsen af det sociale frikort på

kommuneniveau, og i hvilket omfang visiterer kommunerne

borgere til et socialt frikort?



SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort



Hvordan har kommunerne organiseret ordningen, og hvor-

dan er visitationen foregået?

Hvilke muligheder, virkninger og barrierer oplever virksom-

heder, borgere og kommuner i anvendelsen af det sociale

frikort?

Hvordan vurderer kommuner, virksomheder og borgere, at

barrierer for anvendelsen af det sociale frikort kan løses?



Evalueringen bygger på kvalitative data, der er indsamlet af

Ankestyrelsen, samt en kvantitativ analyse, der er foretaget af

Social- og Indenrigsministeriet. Social- og Indenrigsministeriet

har i tillæg

hertil udarbejdet notatet ”Karakteristik

af personer,

der er visiteret

til et socialt frikort”,

som er vedlagt i Bilag 1. Vi

henviser løbende til dette notat i evalueringen.

EVALUERINGENS DATAGRUNDLAG

Data (lydfiler og observationsnoter) fra evalueringswork-

shop med kommunepanelet for det sociale frikort d. 30.

januar 2020. Fra kommunepanelet deltog Aarhus,

Odense, Aalborg, Esbjerg og København.

Interview med fire kommuner (Næstved, Tønder, Nyborg

og Fredericia)

Interview med 13 borgere, der henholdsvis er og ikke er

blevet visiteret til det sociale frikort (optræder anonymt)

Interview med fem

NGO’er (Mændenes Hjem,

SAND,

Varmestuen Nørregade i Odense, Foreningen Oplysning

om Gadeliv og Brugernes Akademi)

Interview med otte virksomheder, der henholdsvis har og

ikke har ansat borgere via det sociale frikort (optræder

anonymt)

I alt beror evalueringsrapporten på 29 kvalitative inter-

views. Herudover bygger evalueringen på resultater fra

den kvantitative analyse, som Social- og Indenrigsmini-

steriet har gennemført på baggrund af registerdata og

data fra it-løsningen wwww.socialtfrikort.dk

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Derudover indgår også skriftlige bemærkninger fra Soci-

alt Frikort Vesterbro, der er en sammenslutning af Re-

den, Mændenes Hjem og Brugernes Akademi i Køben-

havn, samt fra Københavns Kommune.

Vi bemærker her, at Ankestyrelsen ikke ser på, om kom-

munerne har visiteret borgere til det sociale frikort i

overensstemmelse med lovgivningen. Evalueringen bely-

ser alene praksis og erfaringerne med ordningen.

Vi henviser til Bilag 1 for en oversigt og henvisningssy-

stematik for de interviewpersoner, der medvirker i evalu-

eringen. I bilaget beskrives de anvendte metoder mere

uddybende.

KORT BESKRIVELSE AF ORDNINGEN

Målgruppen for det sociale frikort er borgere med særlige soci-

ale problemer, herunder psykiske vanskeligheder, der er i mål-

gruppen for afsnit V i Lov om Social Service. Derudover er fri-

kortet målrettet borgere, der er langt fra både arbejdsmarke-

det og uddannelsessystemet, jf. § 1 og 2, i Lov om forsøg med

socialt frikort. Det er borgeren selv, der ansøger om det soci-

ale frikort, og borgeren afgør selv, i hvilket omfang han/hun

ønsker at arbejde. Når kommunen visiterer til det sociale fri-

kort, skal dette gøres ud fra en individuel vurdering af den an-

søgende borgers behov og ressourcer (Socialstyrelsen).

LOV OM FORSØG MED SOCIALT FRIKORT

§ 1. Formålet med denne lov er i en forsøgsperiode i

2019 og 2020 at give borgere med særlige sociale pro-

blemer ret til at modtage et socialt frikort, hvis betingel-

serne i § 2 er opfyldt.

§ 2. Kommunalbestyrelsen udsteder på baggrund af en

ansøgning fra en borger et socialt frikort.

Stk. 2. Der kan udstedes et socialt frikort til borgere med

særlige sociale problemer, som

1) opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller

støtte efter afsnit V i lov om social service,

2) hverken har været under ordinær uddannelse eller har

haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. inden for det

seneste år forud for tilkendelsen af et socialt frikort og

3) opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp el-

ler kontanthjælp i § 11 i Lov om Aktiv Socialpolitik.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Stk. 3. Ved et socialt frikort forstås en mulighed for, at

borgeren kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalen-

derår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder,

offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradra-

ges i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige

offentlige ydelser. En borger, der har fået udstedt et soci-

alt frikort i 2019, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i

hvert af årene 2019 og 2020.

SAMMENFATNING

Langsommere implementering end forventet

I de 82 kommuner, der er data for, er 1642 borgere blevet vi-

siteret til det sociale frikort fra den 1. januar 2019 til den 24.

februar 2020. Heraf har 372 borgere anvendt frikortet ved at

have en eller flere ansættelser gennem det sociale frikort i

2019. Derved udgør brugerne af det sociale frikort det første

år knap 10 procent af den oprindelige skønnede vurdering af

brugergruppens størrelse på 4.000 personer. Denne vurdering

byggede på en forventning om, at ordningen kunne implemen-

teres hurtigere end realiteten.

Der er i alt ubetalt løn på ca. 3.8 mio. kr. gennem ordningen i

2019, hvilket svarer til ca. 10.000 kr. pr. borger, der har haft

indtægt på frikortet.

De offentlige administrative omkostninger har i 2019 udgjort i

alt 14 mio. kr., svarende til 37.634 kr. pr. borger med ansæt-

telse i det første år. Heraf udgør administrative udgifter eks-

klusiv udgifter til it-udvikling ca. 7.5 mio. kr., svarende 20.000

kr. pr. borger med ansættelse.

I forsøgsordningen bliver borgeren visiteret til et frikort for

både 2019 og 2020. De administrative udgifter eksklusiv udgif-

ter til it-udvikling svarer derfor til 3 mio. kr. i 2020. De forelø-

bige opgørelser for 2020 peger desuden på, at flere gør brug

af ordningen i 2020 end i 2019. Dette vil reducere de admini-

strative udgifter pr. borger pr. år yderligere.

Frikortets målgruppe spænder vidt

Inden forsøgsordningen trådte i kraft pr. 1. januar 2019 blev

det med betydeligt usikkerhed skønnet, at 4.000 personer år-

ligt ville anvende det sociale frikort. Beregningen af antallet af

personer blev baseret på antallet af personer, som i 2015

modtog ydelser efter servicelovens afsnit V, og som havde en

lønindkomst på mellem 1-10.000 kr. Det havde 3.760 perso-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

ner, og de havde en gennemsnitligt indkomst på 2.800 kr. år-

ligt. Af denne gruppe modtog 37 procent kontanthjælp, 50

procent førtidspension, mens resten modtog øvrige midlerti-

dige ydelser.

Betragtes den realiserede brugergruppe, så har langt de fleste

borgere, som har anvendt det sociale frikort, vist sig at være i

aldersgruppen 18-59 år, har etnisk dansk herkomst og har

grundskolen som højeste gennemførte uddannelse. Evaluerin-

gen viser, at det sociale frikort i praksis retter sig mod et me-

get bredt segment af borgere med sociale problemstillinger af

forskellig sværhedsgrad. De fleste af de visiterede er udsatte

borgere, der gennem længere tid har modtaget kontanthjælp,

og som derudover har sociale problemstillinger, der gør, at de

er langt fra arbejdsmarkedet. Evalueringen viser, at denne

borgergruppe generelt ikke kan forventes på sigt at indgå på

arbejdsmarkedet på fuld tid og ordinære vilkår.

Lønnet arbejde kan forbedre livskvaliteten

Samtidig viser evalueringen, at det har positiv betydning for

borgerne, at selve arbejdet via frikortet er på ordinære vilkår,

fordi det er med til at højne selvfølelsen hos borgeren og har

en positiv indflydelse på borgerens integration på arbejdsplad-

sen. Herudover viser evalueringen, at det for særligt de mest

udsatte borgere i målgruppen er vigtigt, at lønudbetalingen

kan ske kontant og med det samme.

Frikortet placerer sig i snitfladen mellem social– og be-

skæftigelsesområdet

Evalueringen viser, at frikortet i praksis placerer sig i spæn-

dingsfeltet mellem en beskæftigelses- og en socialrettet ind-

sats, og at formålet med ordningen bliver fortolket forskelligt

blandt kommuner

og NGO’er. Det viser sig også ved, at kom-

munerne har organiseret ordningen forskelligt, fra en entydig

placering i enten social- eller beskæftigelsesforvaltningen til en

tværgående implementering.

Visitation af borgere foregår forskelligt kommunerne

imellem

Kommunerne har derudover implementeret forskellige visitati-

onsmodeller, som overordnet kan opdeles i en central og de-

central visitationsmodel. Herudover viser evalueringen, at

kommunerne ikke oplever udfordringer med at fortolke visitati-

onskriterierne eller med den generelle vurdering af, om borge-

ren er i målgruppen. Dog tyder den kvalitative data på, at der

er forskel på, hvordan kommunerne har fortolket både mål-

gruppen og visitationskriterierne. Endelig viser evalueringen,

at sagsbehandlingstiden generelt er kort, når først ansøgnin-

gen er rettet det rigtige sted hen i kommunen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Manglende klarhed om frikortets relation til øvrig lovgiv-

ning

Dog peger kommunerne på, at der mangler klarhed om det so-

ciale frikorts relation til lovgivning og indsatser på beskæftigel-

sesområdet. Her peger kommuner især på, at snitfladen mel-

lem det sociale frikort og 225-timersreglen skal gøres tydelig.

Derudover viser evalueringen, at der kan være en kommunal

incitamentsudfordring for udbredelsen af det sociale frikort,

som er relateret

til beskæftigelsesindsatsen ’Flere skal med’.

Det skyldes, at en indtægt på socialt frikort ikke tæller med i

målopfyldelsen

til ’Flere skal med’.

Borgere udtrykker bekymring for sanktioner og mang-

lende information

Evalueringen viser, at nogle borgere, der er i målgruppen for

det sociale frikort, undlader at søge om dette. Evalueringen

peger på, at årsagen blandt andet er, at borgerne mangler in-

formation om ordningen, og at borgerne er i tvivl om, hvorvidt

de opfylder kriterierne for frikortet. Derudover er en væsentlig

årsag, at borgerne er bekymrede for, at ansøgningen medfører

sanktioner i deres ydelse eller vil øge sandsynligheden for af-

slag på en verserende ansøgning om førtidspension.

Behov for bindeled mellem borger og virksomhed

Hele 73 procent af de visiterede borgere har ikke brugt frikor-

tet. Evalueringen viser, at der er behov for klarhed om, hvem

der har ansvaret for at matche borgere, der har fået tildelt so-

cialt frikort, med en potentiel arbejdsgiver. Lovgivningen har

ikke for nuværende placeret et ansvar for denne opgave hos

hverken kommuner eller andre aktører. Her peger evaluerin-

gen på, at det er en udfordring, at det i den nuværende ord-

ning er op til borgeren selv at tage kontakt til virksomheden.

Andre årsager til den store andel af borgere, som ikke får

brugt frikortet, kan være manglende ressourcer hos kommu-

nerne, begrænset kendskab til ordningen blandt virksomheder,

og at administrative krav til ordningen kan afholde virksomhe-

der fra at ansætte via det sociale frikort. Evalueringen viser, at

det derfor eksempelvis kan være

NGO’er, der påtager sig op-

gaven med at koble borger med virksomhed.

Virksomheder er positive over for idéen med ordningen,

men efterspørger mere gnidningsfri administration

Evalueringen viser, at det især er små private virksomheder,

der ansætter borgere via det sociale frikort og, at virksomhe-

derne især er drevet af altruistiske motiver samt muligheden

for fleksibel arbejdskraft, eksempelvis til akutte eller sæson-

prægede arbejdsopgaver. Evalueringen viser dog også, at virk-

somheder oplever administrative udfordringer i forbindelse

med det sociale frikort. Her er den primære udfordring, at virk-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

somhederne har vanskeligt ved at udbetale løn til medarbej-

dere med et socialt frikort via deres lønsystem, eksempelvis

fordi lønsystemet automatisk indberetter til eIndkomst. Dette

er problematisk, da beskæftigelsen via frikortet er skattefri, og

indkomsten ikke skal modregnes i borgerens ydelse. Herud-

over efterspørger virksomheder mere præcis vejledning til ad-

ministrationen af ordningen. De administrative udfordringer

udgør et væsentligt problem for virksomhederne, og flere på

peger, at udfordringerne afholder dem fra at benytte ordnin-

gen.

Generel stor tilfredshed med it-løsningen www.socialt-

frikort.dk

Evalueringen

viser, at både kommuner og NGO’er er positive

over for it-løsningen socialtfrikort.dk, hvor borgerens løn og

brug af frikortet administreres. It-løsningen opleves generelt

som lettilgængelig, overskuelig og med de rette funktioner.

Nogle virksomheder oplever dog indberetningen som en ekstra

arbejdsgang, der går ud over lønudbetalingen, som kan blive

for omfattende i fremtiden, hvis antallet af medarbejdere med

et frikort stiger. Evalueringen peger herudover på, at der er

behov for klarhed om, hvem der har ansvaret for at monito-

rere, om borgerens samlede indtjening overstiger frikortets

grænse på 20.000 kroner.

Frikortet giver gevinster for borgere og virksomheder

Evalueringen viser, at det sociale frikort medfører en række

gevinster for borgere og virksomheder, og at samarbejdet mel-

lem virksomheder og de 431 borgere, som har haft ansættelse

via det sociale frikort generelt er velfungerende. For selv me-

get udsatte borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, giver

ordningen mulighed, at de kan arbejde inden for rammerne af

deres ressourcer. For de mest ressourcestærke borgere i mål-

gruppen giver frikortet incitament til at prøve sig selv af på ar-

bejdsmarkedet, hvilket kan fungere som trædesten for videre

beskæftigelse eller uddannelse. Evalueringen viser, at bor-

gerne især oplever det som en gevinst at have mulighed for at

supplere sin ydelse og lægge penge til side, hvilket giver øget

livskvalitet, (en følelse af) empowerment og oplevelsen af at

bidrage positivt til og indgå i samfundet. Endeligt peger evalu-

eringen på, at frikortet for de mest udsatte borgere i målgrup-

pen kan reducere borgerens behov for at skaffe penge via kri-

minalitet eller prostitution.

For virksomheder giver ordningen mulighed for at forbedre

virksomhedens CSR-profil og for at skaffe hurtig og fleksibel

arbejdskraft på mindre forpligtende vilkår. Dette medvirker til,

at virksomheder skaber nye ansættelser til opgaver, der ellers

ville have været ekstraopgaver for virksomhedens eksiste-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

rende medarbejderstab eller slet ikke ville blive løst. Derud-

over viser evalueringen, at virksomheder oplever en stor værdi

ved at se udsatte borgere udvikle sig via beskæftigelse og ved,

at der via frikortet skabes øget kontakt mellem en marginalise-

ret samfundsgruppe og virksomheder.

Endelig viser evalueringen, at de medvirkende aktører, der har

fremlagt deres anbefaling til ordningen, entydigt peger på, at

forsøgsordningen bør forlænges eller gøres permanent.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

KAPITEL 2

Målgruppen for det sociale fri-

kort

Dette kapitel præsenterer, hvad der karakteriserer de

borgere, der visiteres til det sociale frikort, baseret på

data fra både den kvantitative og kvalitative analyse. Ka-

pitlet beskriver, at målgruppen for det sociale frikort er

meget bred. Det betyder, at borgerne kan have meget

forskellige sociale problemstillinger, og at sværhedsgra-

den af problemstillingerne varierer. Det er især mænd,

der bliver visiteret til og benytter det sociale frikort, og

langt størstedelen af borgerne har etnisk dansk bag-

grund. Derudover er det især borgere i alderen 30–39 år,

der visiteres til det sociale frikort. Størstedelen af de visi-

terede borgere modtager kontanthjælp og har grundsko-

len som den højeste gennemførte uddannelse. Herudover

fremgår det, at over halvdelen af de visiterede borgere

har eller har haft en diagnose, der kan være forbundet til

psykiske vanskeligheder eller fysisk eller psykisk handi-

cap. Selvom der er stor spændvidde i målgruppen, er der

generelt tale om borgere, som er langt fra arbejdsmarke-

det som forudsat. Dog peger kapitlet på, at der selv for

de mest udsatte borgere i målgruppen er potentiale for

at få ny forbindelse til arbejdsmarkedet via det sociale

frikort.

Oprindeligt var ordningen med et socialt frikort tiltænkt hjem-

løse borgere som primær målgruppe (regeringen.dk), og ord-

ningen har sine rødder i hjemløsemiljøet, hvor en hjemløs bor-

ger var med til at udvikle ideen (Brugernes Akademi). De be-

skrevne kriterier i Lov om forsøg med socialt frikort betyder, at

kommunerne visiterer til en bredere gruppe af borgere, hvis de

vurderes at opfylde betingelserne. Evalueringens resultater vi-

ser, at den faktiske målgruppe for det sociale frikort spænder

bredt. Det blev skønnet med betydelig usikkerhed, at knap

4.000 personer årligt ville anvende det sociale frikort, og at

disse borgere ville være langt fra arbejdsmarkedet.

I det følgende præsenterer vi resultater fra den kvantitative

dataindsamling, der beskriver de borgere, der henholdsvis er

blevet visiteret til og har anvendt det sociale frikort.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Antal visiterede og brugere af socialt frikort

Tabel 1 viser forskellen mellem antal visiterede borgere og an-

tal borgere med en eller flere ansættelser på frikortet.

Tabel 1 Nøgletal vedr. brugen af socialt frikort

2019

Antal visiterede personer

1.346

Antal personer med ansættelse(r)

372

Udbetalt løn

3.758.561

Gns. indtægt pr. anvendt frikort

10.077

Social- og Indenrigsministeriets egne beregninger på baggrund af data fra it-løsningen om socialt frikort

Borgernes løn på det sociale frikort fordelt på løninter-

valler i 2019

Cirka en tredjedel af borgerne har brugt mindre end en fjerde-

del af frikortsbeløbet. Dette kan til dels skyldes den løbende vi-

sitation henover året. Cirka en fjerdedel af personerne har

brugt hele frikortsbeløbet på de 20.000 kr. i 2019 (se tabel 2).

Tabel 2 Løn på frikort fordelt på lønintervaller, 2019

Løn på socialt frikort, 2019

Lønintervaller

1-4999 kr.

5.000-9.999 kr.

10.000-14.999 kr.

15.000-19.999 kr.

20.000 kr.

I alt

Udbetalt løn

258.862

639.119

350.354

950.225

1.560.000

3.758.561

Antal personer

127

372

Andel

34 pct.

23 pct.

8 pct.

14 pct.

22 pct.

100 pct.

Social- og Indenrigsministeriets egne beregninger på baggrund af data fra it-løsningen om socialt frikort

Udbetalinger til borgerne via det sociale frikort

Med afsæt i hvad der er blevet udbetalt til personer med soci-

alt frikort i 2019 og foreløbigt i 2020 (24. februar 2020) ses en

udvikling i beløb, der bliver udbetalt pr. år. I løbet af de første

8 uger af 2020 er der udbetalt ca. 30 procent af, hvad der blev

udbetalt i hele 2019. Det forventes derfor, at der vil blive ud-

betalt mere løn i 2020 end i 2019 (se tabel 3).

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Tabel 3 Løn på frikort fordelt på år

Løn på socialt frikort i, 2019 og 2020 (februar)

Udbetalt løn

2019

2020 (t.o.m. 24.2.)

I alt

3.758.561

1.164.976

4.923.537

Antal personer med en eller flere ansættelser

372

194

567

Gns. indtægt pr. anvendt frikort

10.077

6.005

8.683

Social- og Indenrigsministeriets egne beregninger på baggrund af data fra it-løsningen om socialt frikort

Kønsfordeling blandt borgerne

Mænd er overrepræsenteret i gruppen af borgere, der bliver

visiteret til det sociale frikort (henholdsvis 60 procent mænd

og 40 procent kvinder, jf. figur 1). Ser vi alene på de borgere,

der har benyttet det sociale frikort, er fordelingen den samme.

Figur 1

Personer visiteret til et socialt frikort opdelt efter køn

Pct.

100

Pct.

100

Figur 2

Personer visiteret til et socialt frikort opdelt efter herkomst

Pct.

100

Pct.

100

Mænd

Alle visiterede

Ikke benyttet socialt frikort

Kvinder

Benyttet socialt frikort

Dansk oprindelse

Alle visiterede

Ikke-vestlig

Vestlig oprindelse

oprindelse

Benyttet socialt frikort

Ikke benyttet socialt frikort

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-2020, og som kan genfindes i befolk-

ningsregisteret 31/12-2018.

Kilde: Social

–

og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Herkomst

Langt de fleste borgere, der er blevet visiteret til og har an-

vendt det sociale frikort, er af etnisk dansk baggrund, jf. figur

2. Blandt de visiterede borgere har 87 procent dansk oprin-

delse, mens 10 procent har ikke-vestlig oprindelse. Endelig har

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

3 procent vestlig oprindelse. Ser vi på gruppen af borgere, der

har anvendt det sociale frikort, er herkomstfordelingen den

samme.

Figur 3

Aldersfordeling blandt personer visiteret til et socialt frikort

Pct.

18-29 år

Alle visiterede

30-39 år

40-49 år

Benyttet socialt frikort

50-59 år

60+ år

Ikke benyttet socialt frikort

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-2020, og som kan genfindes i be-

folkningsregisteret 31/12-2018.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Alder

95 procent af det samlede antal visiterede borgere er i alderen

18-59 år (se figur 3). 5 procent af borgerne har en alder på 60

år eller derover. Den største gruppe af visiterede borgere er i

alderen 30-39 år. De udgør godt en fjerdedel af alle de visite-

rede borgere. Som det også fremgår af figur 3, er der ikke be-

tydelig forskel i aldersfordelingen, når gruppen af visiterede

borgere opdeles efter, om borgerne har benyttet eller ikke be-

nyttet det sociale frikort. Dog fremgår det, at der er en overre-

præsentation af borgere i alderen 50-59 år, der benytter fri-

kortet, sammenlignet med alle visiterede borgere i den alders-

gruppe.

Ydelsesfordeling

Langt størstedelen af borgere, der er blevet visiteret til et soci-

alt frikort, modtog kontanthjælp i 2018, jf. figur 4. 73 procent

af de borgere, som er visiteret til et socialt frikort, havde kon-

tanthjælp som primær indkomstkilde i 2018. Derudover mod-

tog 14 procent af borgerne førtidspension, 3 procent af bor-

gerne var i beskæftigelse eller uddannelse, mens 9 procent var

på folkepension, efterløn eller andet, jf. figur 4. Fokuserer vi

på de borgere, der har benyttet det sociale frikort, er fordelin-

gen på forsørgelsesgrundlag stort set den samme.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Figur 4

Forsørgelsesgrundlag i 2018

Pct.

Beskæftigelse eller uddannelse

Alle visiterede

Kontanthjælp

Benyttet socialt frikort

Førtidspension

Folkepension, efterløn og øvrige

Ikke benyttet socialt frikort

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-2020, og som kan genfindes i befolk-

ningsregisteret 31/12-2018. Socioøkonomisk status er opgjort på baggrund af den primære indkomstkilde i 2018 (Socio 13).

’Øvrige’ i kategorien ’folkepension,

efterløn og øvrige’ omfatter b.la. sygedagpenge.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Sociale forhold og udsathed

Over halvdelen af de visiterede borgere har eller har haft regi-

streret en diagnose i forbindelse med somatisk eller psykiatrisk

behandling ved sygehuse, som kan være relateret til psykiske

vanskeligheder eller et fysisk eller psykisk handicap

. Som det

fremgår af figur 5, har 63 procent af borgerne, der er blevet

visiteret til et socialt frikort, en af de udvalgte diagnoser. Her

er de hyppigste diagnoser blandt visiterede til frikortet angst,

psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget

af brug af alkohol eller stoffer samt personlighedsforstyrrelser.

Vi henviser til Bilag 1, afsnit 1.2. for en uddybende beskrivelse af metode for opgørel-

sen af diagnoser, der kan være forbundet med et handicap, samt en liste over diag-

noser, der indgår i Social- og Indenrigsministeriets kvantitative analyse.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Figur 5

Andel med en af udvalgte diagnoser, der kan være relateret til psykiske vanskeligheder eller handicap.

Pct.

Alle visiterede

Benyttet socialt frikort

Ikke benyttet socialt frikort

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til et socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-2020, og som kan genfindes i befolk-

ningsregisteret 31/12-2018.

’Diagnose’ dækker over en diagnose, der kan være relateret til psykiske vanskeligheder eller et fysisk eller psykisk handicap.

Det be-

mærkes, at opgørelsen af diagnoser ikke er fuldt dækkende. For en nærmere afgrænsning af diagnoser henviser vi til Bilag 1, stk. 1.2, boks 1.

Kilde: Social

–

og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Det er vigtigt at bemærke, at de udvalgte diagnoser ikke udgør

en udtømmende liste, og at der kan være stor forskel på om-

fanget af de fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som de

enkelte lidelser medfører for den enkelte borger

Vi henviser til Bilag 1 (Afsnit 1.2, Boks 1) for en liste over de diagnoser, der indgår i

Social

–

og Indenrigsministeriets kvantitative analyse.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Knap en fjerdedel af de borgere, der er blevet visiteret til soci-

alt frikort, har enten været i stofmisbrugsbehandling og/eller

været registreret på et forsorgshjem eller herberg i perioden

2016-2018, jf. figur 6. Det fremgår også, at andelen er lidt

større for de borgere, der har benyttet det sociale frikort.

Figur 6

Andel som har været i stofmisbrugsbehandling og/eller været registreret på et forsorgshjem eller herberg på et tidspunkt i 2016-

2018

Pct.

Alle visiterede

Benyttet socialt frikort

Ikke benyttet socialt frikort

Anm.: Data for 82 kommuner, som har visiteret til socialt frikort, haves. Tallene er opgjort på baggrund af personer fra 66 kommuner der både har godkendt deres

indberetninger om stofmisbrugsbehandling i alle tre år 2016, 2017 og 2018, kan genfindes i registeret for forsorgshjem og herberger på et tidspunkt i perioden

2016-2018 og har visiteret til socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-2020. Baseret på personer, som kan genfindes i befolkningsregisteret 31/12-2018.

Kilde: Social

–

og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Uddannelsesbaggrund

Den højeste gennemførte uddannelse er grundskolen for 62

procent af de borgere, der er visiteret til et socialt frikort. Her-

udover har 9 procent af borgerne en ungdomsuddannelse som

højest fuldførte uddannelse, mens 21 procent har gennemført

en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse.

Endelig har 8 procent af de visiterede borgere en videregående

uddannelse som højest fuldførte uddannelse. Denne andel er

lidt højere, når man fokuserer på de borgere, der har benyttet

det sociale frikort. Her har 10 procent en videregående uddan-

nelse, mens det til sammenligning kun gælder for 7 procent af

de borgere, som ikke har benyttet frikortet jf. figur 7.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Figur 7

Højst fuldførte uddannelse blandt personer, som er visiteret til et socialt frikort

Pct.

Grundskole

Alle visiterede

Ungdomsuddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Videregående uddannelse

Benyttet socialt frikort

Ikke benyttet socialt frikort

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-2020, og som kan genfindes i befolk-

ningsregisteret 31/12-2018.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Borgernes tidligere beskæftigelse

Borgere, som er visiteret til et socialt frikort, oplevede fal-

dende tilknytning til arbejdsmarkedet i perioden 2016-2018. I

2016 var 16 procent af de visiterede i beskæftigelse eller un-

der uddannelse. Andelen faldt til 10 procent i 2017, mens det

kun var 3 procent i 2018 (se figur 8). Modsat ses en tilsva-

rende stigning i andelen på kontanthjælp fra 60 procent i 2016

til 73 procent i 2018, hvilket modsvarer faldet i beskæftigelse

og under uddannelse.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Figur 8

Udviklingen i forsørgelsesgrundlag i 2016-2018 for personer der er visiteret til et socialt frikort

Pct.

Beskæftigelse eller uddannelse

2016

Kontanthjælp

2017

Førtidspension

Folkepension, efterløn og

øvrige

2018

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-2020, og som kan genfindes i befolk-

ningsregisteret 31/12-2018. Socioøkonomisk status er opgjort på baggrund af den primære indkomstkilde i hhv. 2016, 2017 og 2018 (Socio 13).

’Øvrige’ i

kategorien ’folkepension, efterløn og øvrige’ omfatter b.la. sygedagpenge.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

For at få viden om, hvordan målgruppen for det sociale frikort

er blevet fortolket, har vi interviewet

kommuner, NGO’er

borgerne selv. Samlet set peger de kvalitative interviews på,

at det sociale frikort i praksis retter sig mod et bredt segment

af borgere med forskellige sociale problemstillinger af diverge-

rende sværhedsgrad. Det er derfor vigtigt at understrege, at

der ikke er tale om en homogen borgergruppe, når der tales

om den faktiske visitation til og brug af det sociale frikort.

Oplevelsen af målgruppen

I interviewene

vurderer kommuner og NGO’er, at borgere

in-

den for målgruppen er langt fra arbejdsmarkedet. Derudover

vurderer de, at borgere, der modtager § 85-støtte, som ud-

gangspunkt er inden for målgruppen (Varmestuen Nørregade,

Odense; Næstved Kommune; Tønder Kommune). Netop denne

borgergruppe kan have særlige udfordringer med at blive inte-

greret i samfundet, herunder på arbejdspladser. Det kan ek-

sempelvis skyldes borgerens tidligere oplevelser:

”(..)de

har i

forvejen erfaret, at de ikke passer ind. Mange af dem er margi-

naliserede, og har ikke

længere en tro på sig selv (..)”

(Varme-

stuen Nørregade,

Odense). Derudover bemærker NGO’er,

de mest udsatte borgere i målgruppen kan have fysiske udfor-

dringer, der gør det vanskeligere at integrere sig på en ar-

bejdsplads:

”Det

er folk, der skiller sig ud, folk som mangler

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

tænder, som aldrig vil kunne gå ud på en almindelig arbejds-

plads

(..) vi ville aldrig passe ind”

(Brugernes Akademi). En

anden udfordring kan være, at borgerne kan være kendeteg-

net ved ikke at være særligt geografisk mobile (Næstved Kom-

mune; Mændenes Hjem; Borger C, København, har frikort).

NGO’er

pointerer samtidig, at der er potentiale i at arbejde

med de ressourcer, som denne borgergruppe har, på trods af,

at de i udgangspunktet kan opfattes som meget socialt ud-

satte:

”(..)

det kræver meget at være hjemløs eller være ud-

sat, eller skulle skaffe et antal kroner hver dag (..). Der er

masser af ressourcer i dem, det er bare med at finde en måde,

som de gerne vil bruge dem på”

(Foreningen Oplysning om

Gadeliv). I modsætning hertil beskriver en kommune, at kom-

munen opfatter det sociale frikort som en indsats, der er mål-

rettet den mest velfungerende andel af de borgere, der modta-

ger eller har behov for støtte jf. afsnit V i Lov om Social Ser-

vice (Nyborg Kommune). Her peger kommunen på, at det pri-

mært er de stærkeste borgere i målgruppen, der kan gøre

brug af det sociale frikort.

BORGERBESKRIVELSER

På baggrund af den kvalitative dataindsamling har vi konstrue-

ret tre eksempler på beskrivelser af borgere, der har brugt det

sociale frikort (tabel 4). Formålet med borgerbeskrivelserne er

at give et mere detaljeret billede af, hvordan borgere, der er

visiteret til frikortet, kan se ud.

Beskrivelserne bygger på aggregerede baggrundskarakteristika

for de borgere, der medvirker i evalueringen, og herudover på

udtalelser om målgruppen i interviewene med kommuner og

NGO’er. Beskrivelserne beror på en sammenskrivning af det

fulde kvalitative datamateriale. Det betyder, at hver borgerbe-

skrivelse ikke direkte kan henføres til enkelte borgere, der

medvirker i evalueringen. Beskrivelserne skal ikke ses som et

redskab til kategorisering af borgere, der er visiteret til et soci-

alt frikort, ligesom de ikke er repræsentative for borgerne i

målgruppen, da der er tale om en heterogen gruppe.

Eksemplerne illustrerer spændvidden af borgere der er i den

faktiske brugergruppe af det sociale frikort. Kompleksiteten i

borgerens personlige forhold og graden af manglende tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet er stigende for de tre eksempler. Bor-

ger 1 vil formentlig have lettere ved selv at anskaffe sig og va-

retage et job via det sociale frikort på ordinære vilkår. Derimod

vil Borger 2 og 3 have udfordringer, der gør det vanskeligere

at tilvejebringe et job og varetage beskæftigelse på ordinære

vilkår.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Tabel 4

–

Eksempler på borgere i den faktiske brugergruppe for det sociale frikort

Borger 1:

Helene, 36 år

•Får

ressourceforløbsydelse

•Bor

for sig selv med bostøtte

•Har

gennemført

ungdomsuddannelse og har

tidligere været i gang med

videregående uddannelse

•Forventer

snart at skulle starte

på ny videregående

uddannelse

•Har

en psykisk sygdom, som

hun modtager behandling for,

og har derudover kroniske

smerter, der udelukker visse

typer af beskæftigelse

•Har

haft vanskeligt ved at

gennemføre

beskæftigelsesrettet

erhvervspraktik

•Har

tidligere arbejdet frivilligt,

eksempelvis på bosteder

•

Læste første gang om det

sociale frikort på internettet

•Anvender

især det sociale

frikort til arbejde med

kommunikation eller som

underviser

•Henvender

sig selv til

potentielle arbejdsgivere

•Er

især motiveret af

muligheden for at tjene penge

ved at konvertere tidligere

frivilligt arbejde til lønnet

beskæftigelse

•Vurderer

især, at

kommunikationsfaglige jobs vil

være relevante for hende via

det sociale frikort

•Modtager

lønnen som

lønoverførsel udenom

eIndkomst

Borger 2:

Poul, 52 år

•Modtager

kontanthjælp

•Ufaglært.

Har gennemført

grundskolen

•Har

været hjemløs i en

periode, i andre perioder bosat

i egen lejlighed

•Har

haft et alkoholmisbrug

•Har

arbejdet, men har været

sygemeldt i perioder grundet

somatisk sygdom

•Hørte

om ordningen via sin

kommunes Facebookside

•Oplever

at have en stor

arbejdsidentitet og ser det

sociale frikort som en mulighed

for at bidrage til

arbejdsmarkedet på egne

præmisser

•Henvender

sig selv til

arbejdsgiver, eksempelvis via

Facebookopslag

•Fordeler

sin beskæftigelse via

ordningen ud over et helt år

•Har

behov for høj fleksibilitet i

beskæftigelsen via det sociale

frikort. Søger derfor jobs, hvor

det er muligt at arbejde på de

tidspunkter, hvor han har mest

overskud, eksempelvis på en

weekenddag eller uden for

almindelig arbejdstid, og hvor

der er mulighed for at melde

fra på dårlige dage.

•Har

både modtaget løn som

kontant udbetaling og som

overførsel uden om eIndkomst

Borger 3:

Lone, 51 år

•Modtager

førtidspension

•Har

haft et stofmisbrug siden

ungdomsårene

•Har

i perioder levet på gaden,

men bor pt. på forsorgshjem

•Har

engang været ansat i

rengøringsbranchen

•Fik

kendskab til det sociale

frikort via en ven, der ligeledes

er en del af misbrugsmiljøet

•Har

tidligere på frivillig basis

gjort rent på herberger,

forsorgshjem mv.

•Varetager

især

rengøringsfunktioner i sit

arbejde via det sociale frikort

•Er

motiveret af muligheden for

at supplere sin ydelsesindtægt

og at have noget at stå op til

om morgenen

•Oplever

herudover, at

arbejdsopgaverne har en

positiv effekt på både hendes

fysiske og psykiske

velbefindende

•Er

ikke selv opsøgende efter

jobs og skal i vidt omfang

støttes i dialogen med

virksomheden

•Støttes

i at varetage arbejdet

og følges eksempelvis til og fra

en ny arbejdsplads i

opstartsperioden

•Modtager

lønnen som kontant

udbetaling

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

KAPITEL 3

Formålet

med det sociale frikort

Dette

kapitel beskriver, hvordan kommuner og NGO’er

opfatter formålet med det sociale frikort baseret på kvali-

tative interviews. Kapitlet bidrager til at besvare, hvad

der karakteriserer udbredelsen af det sociale frikort på

kommuneniveau. Kapitlet beskriver, at der blandt kom-

munerne er forskel på, hvordan formålet med ordningen

er blevet tolket. Nogle kommuner opfatter primært ord-

ningen som en beskæftigelsesrettet indsats, mens andre

kommuner opfatter ordningen som en social indsats.

Herudover peger NGO’er på, at der ved borgeres arbejde

via det sociale frikort kan skabes synergieffekter, hvor

borgerens generelle sundhedstilstand og sociale forhold

forbedres gennem beskæftigelsen. Kapitlet viser, at ord-

ningen ses som en indsats, der retter sig mod udsatte

borgere, som får mulighed for at indgå på arbejdsmarke-

det på egne præmisser og på mere fleksible vilkår end

ved almindelige beskæftigelsesindsatser. Generelt vurde-

rer kommuner og

NGO’er, at borgere i målgruppen for

det sociale frikort som udgangspunkt ikke ville være om-

fattet af 225-timersreglen. Derudover kan det hæmme

kommuners incitament til at prioritere implementeringen

af det sociale frikort, at ordningen ikke tæller med i be-

skæftigelsesindsatsen ’Flere skal med’, fordi arbejdet via

frikortet går uden om eIndkomst.

I spændingsfeltet mellem en beskæftigelses- og social-

rettet indsats

Interviewene viser, at der er forskel på, hvordan kommuner og

NGO’er

fortolker formålet med det sociale frikort. Nogle kom-

muner beskriver, hvordan de har tænkt ordningen ind i deres

eksisterende indsats på beskæftigelsesområdet, hvor det over-

ordnede mål

er at få borgere i arbejde: ”Vi

har en strategi hos

os om, at flest muligt skal i job og uddannelse, og den går vi jo

hardcore ind for. Det er ud fra det paradigme, at vi tror på, at

det er en meget vigtig,

inklusionsfremmende ting”

(Fredericia

Kommune). Andre kommuner har fortolket ordningen som en

beskæftigelsesrettet indsats for udsatte borgere på fleksible

vilkår: ”Jeg

ser, at det

[formålet]

er, at folk, der ikke har en

fast tilknytning til arbejdsmarkedet, får mulighed for at få en

form for tilknytning til arbejdsmarkedet, uden at det skal gå

hen og blive noget fast. De skal ikke føle for mange krav, men

stadig blive del af et fællesskab”

(Næstved Kommune). Andre

kommuner har tænkt det sociale frikort ind i en gradvis indsats

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

”Det sociale frikort er en

stærk motivationsfaktor i

forhold til at få borgere

til at give sig i kast med

et småjob på det ordi-

nære arbejdsmarked, da

det bidrager til en følelse

af ligeværdighed og på-

skyndelse, fordi der ud-

betales ordinær løn”

(Københavns Kommune)

for at få borgeren tættere på ordinær beskæftigelse, hvor for-

målet beskrives som:

” (…)

at de stiger i ordinære timer, så de

begynder at nærme sig arbejdsmarkedet. Så de nærmer sig

dér, hvor de kan leve af det. Så skal det her

[det sociale fri-

kort]

være incitamentet”

(Tønder Kommune). Jobcenteret i Kø-

benhavns Kommune anvender i tråd hermed frikortet til at mo-

tivere udsatte ledige til at tage et (små)job. Kommunens job-

centermedarbejdere fortæller:

”Det

sociale frikort er en stærk

motivationsfaktor i forhold til at få borgere til at give sig i kast

med et småjob på det ordinære arbejdsmarked, da det bidra-

ger til en følelse af ligeværdighed og påskyndelse, fordi der ud-

betales ordinær løn”

(Københavns Kommune).

Kommuner pointerer derudover, hvordan indsatsen kan skabe

positive synergieffekter for borgerens generelle sociale forhold:

”Det

giver dem livskvalitet, og det giver dem også en identitet

om at kunne yde noget. Det kan jo også resultere i på sigt, at

nogen frasiger sig pension. Jeg ved godt, det er meget langsig-

tet, men der sker alt

muligt, når folk kommer i job”

(Fredericia

Kommune). På samme vis beskriver SAND, hvordan ordningen

kan muliggøre at:

”De,

der er allerlængst fra arbejdsmarkedet,

kan få en lille mulighed for at lave noget, og i den periode, de

laver noget, kan de holde op med at drikke så meget (..) de

finder ud af,

at der er nogle ting, de kan”.

Samtidig viser interviewene, at de borgere, der er i målgrup-

pen for det sociale frikort, ikke vurderes at være borgere, der

kan forventes at kunne overgå til fuldtidsbeskæftigelse. Dog er

der potentiale for at en del af borgergruppen vil kunne opnå

ordinære løntimer efterfølgende:

”Så

kan det i enkelte tilfælde

være en trædesten til noget mere permanent på en anden ord-

ning, flexjob, for eksempel. Men man skal ikke tro, at det er

det store springbræt”

(SAND). På samme vis beskriver en

kommune hvordan: ”de

[borgerne]

har særlige sociale pro-

blemstillinger, som jo gør, at de ikke bare kan gøre ligesom

alle os andre og gå ud og tage et job på 37 timer og indgå i de

sociale relationer”

(Næstved Kommune). Herudover beskriver

en NGO:

”En

borger sagde: Jeg kan godt arbejde, jeg kan bare

ikke passe et arbejde"

(Varmestuen Nørregade, Odense).

Interviewene peger på, at der er tale om en ordning, som kan

indgå som en beskæftigelsesrettet indsats for udsatte borgere,

hvorved borgerne får mulighed for at anvende den arbejds-

evne, de har, uden at man kan forudsætte, at borgergruppen

på sigt ville kunne overgå til fuldtidsbeskæftigelse på ordinære

vilkår.

”Så kan det i enkelte til-

fælde være en trædesten

til noget mere perma-

nent på en anden ord-

ning, flexjob, for eksem-

pel. Men man skal ikke

tro, at det er det store

springbræt”

(SAND)

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

225-TIMERSREG-

LEN

Jf. Lov om Aktiv Soci-

alpolitik, skal borgere

opfylde et arbejdskrav

på 225 timers ordinært

og ustøttet arbejde for

at kunne modtage fuld

uddannelseshjælp eller

fuld kontanthjælp. Kra-

vet gælder, uanset om

borgeren er enlig eller

samlevende.

Kommunen kan dog

undtage borgeren fra

arbejdskravet, hvis

kommunen vurderer, at

borgerens arbejdsevne

er meget begrænset.

(Styrelsen for Arbejds-

marked og Rekrutte-

ring)

Snitflader til beskæftigelsesrettede eller sociale indsat-

ser

Flere kommuner peger på, at der er behov for en tydeliggø-

relse af, hvordan det sociale frikort er tænkt ind blandt de ek-

sisterende ordninger på beskæftigelsesområdet og i kommu-

nernes implementering af dem (Bemærkninger fra evaluerings-

workshop med kommunepanelet). Et element heri er, hvordan

ordningen spiller sammen med 225-timersreglen, som en stor

andel af borgerne i målgruppen for det sociale frikort er frita-

get for. Af denne grund vurderer flere kommuner, at borgerne

som udgangspunkt ikke bør blive omfattet af 225-timersreglen

(Fredericia Kommune):

”Det

er jo ikke meningen, at for en

person, der får socialt frikort, at de så kan klare et 225-timers-

krav. Sådan som der er lagt op til i målgruppen, ser jeg, at de

her personer har det værre”

(Næstved Kommune). Dog pointe-

rer kommunen, at der kan være gråzonetilfælde, og at det

hver gang må være en individuel vurdering (Ibid.).

På trods af, at flere kommuner vurderer, at borgerne som ud-

gangspunkt ikke er omfattet af 225-timersreglen, peger

NGO’er

på, at uklarheden kan hæmme borgernes incitament til

at ansøge om det sociale frikort (Foreningen Oplysning om Ga-

deliv).

Det fremgår således af den indsamlede empiri, at implemente-

ringen af det sociale frikort kan udfordres af andre indsatser og

projekter på beskæftigelsesområdet, hvilket hænger sammen

med, at det sociale frikort går på tværs af social- og beskæfti-

gelsesområdet. En kommune fortæller, at det kan være sår-

bart, når de to lovgivninger skal arbejde sammen (Tønder

Kommune).

Kommunal incitamentsudfordring

Endvidere peger den indsamlede empiri på, at der kan være en

kommunal incitamentsudfordring i forhold til beskæftigelses-

indsatsen

’Flere skal med’. Her anfører kommuner, at det, at

den optjente løn fra borgeres arbejde via det sociale frikort går

udenom eIndkomst, bevirker, at arbejdstimerne ikke tæller

med i ’Flere skal med’

(Københavns Kommune). Som en anden

kommune bemærker: ”Så

kan vi jo godt som kommune have

en god intention om at lave rigtig mange sociale frikort, men

hvis vi så ser i projektet

[Flere Skal Med],

er vi bare en fiasko,

for vi bliver målt på noget andet. Der kan vi godt have et inci-

tament til ikke at lave de sociale frikort, fordi det koster os på

den anden klinge”

(Tønder Kommune).

Kommuner bemærker, at dette er en udfordring i forhold til at

skabe opbakning til og fokus på ordningen i kommunalt regi.

”Så

kan vi jo godt som

kommune have en god

intention om at lave rig-

tig mange sociale frikort,

men hvis vi så ser i pro-

jektet

[Flere Skal Med],

er vi bare en fiasko, for

vi bliver målt på noget

andet. Der kan vi godt

have et incitament til

ikke at lave de sociale

frikort, fordi det koster

os på den anden klinge”

(Tønder Kommune)

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

KLAPJOB

KLAPjob er en ind-

sats, som laver

skånejob og fleks-

job til mennesker

med udviklings-

handicap og andre

kognitive vanske-

ligheder, der gør,

at de har behov

for støtte til at

komme ind på det

ordinære arbejds-

marked

(Landsforeningen

LEV)

Konkurrerende ordninger

Herudover viser evalueringen, at implementeringen af ordnin-

gen kan udfordres af, at der ifølge kommuner er flere lignende

ordninger, der gensidigt modvirker hinanden, hvilket eksem-

pelvis gælder klapjob-ordningen:

”Der

er forskellige ordninger,

som kan konkurrere om pladserne for virksomhederne. Man

skal nogen gange se, om vi kommer til at kannibalisere os selv

på

arbejdspladserne”

(Næstved Kommune). Dog bemærker

samme kommune, at det lave antal timer, der kan arbejdes via

det sociale frikort er medvirkende til, at ordningen ikke place-

rer sig i direkte konkurrence med andre ordninger. Endelig

peger

NGO’er

på, at der for de mest udsatte borgere i mål-

gruppen vil være tale om medarbejdere, der ikke konkurrerer

med ledige borgere på tilstødende beskæftigelsesindsatser:

”Det

er ikke mennesker, der kommer ud på arbejdsmarkedet.

Man stjæler ikke fra arbejdsmarkedet her (..) man vinder på

det her på alle mulige måder”

(Brugernes Akademi). Omvendt

er der blandt de interviewede borgere en bekymring for, om de

kan få adgang til arbejdsmarkedet, fordi ordningen kan kon-

kurrere med andre beskæftigelsesindsatser, hvor borgeren ar-

bejder gratis for virksomheden. Dette kan være medvirkende

til at afholde borgere fra at ansøge om det sociale frikort. En

borger nævner eksempelvis erhvervspraktik som en konkurre-

rende ordning (Borger C, Odense, har ikke frikort),

”Det

er ikke mennesker,

der kommer ud på ar-

bejdsmarkedet. Man

stjæler ikke fra arbejds-

markedet her (..) man

vinder på det her på alle

mulige måder”

(Brugernes Akademi)

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

KAPITEL 4

Motiver for at bruge det soci-

ale frikort

Dette kapitel beskriver, hvad der motiverer virksomheder

og borgere til at søge og anvende det sociale frikort. På

baggrund af evalueringens kvalitative datamateriale bi-

drager kapitlet til at besvare, hvilke muligheder, effekter

og barrierer som borgere og virksomheder oplever ved

anvendelsen af det sociale frikort. Kapitlet viser, at bor-

gere især er motiveret til at søge på baggrund af et øn-

ske om at supplere deres ydelse og derved opnå forbed-

rede økonomiske forhold. Herudover er borgerne motive-

rede af, at ordningen giver mulighed for at arbejde, uden

at borgeren er underlagt faste krav og rammer, som det

eksempelvis er tilfældet med beskæftigelsesrettede for-

løb som praktikophold. Kapitlet beskriver, at ordningen

kan være medvirkende til, at de mest udsatte borgere i

målgruppen ikke er nødsaget til at ty til eksempelvis kri-

minalitet for at skaffe penge. Derudover viser datamate-

rialet, at virksomhederne især motiveres af et ønske om

at hjælpe en udsat borgergruppe. Virksomheder oplever,

at de med en lille indsats kan gøre en stor forskel for

borgere i målgruppen. Det letter matchningen mellem

borger og virksomhed, hvis der i forvejen er en kontakt

mellem de to parter. Endeligt oplever virksomhederne, at

ordningen gør det muligt at tilbyde en type ansættelse,

som er mere fleksibel og uforpligtende for både virksom-

hed og borgere end andre ansættelser. Det betyder, at

virksomheder via frikortet kan ansætte medarbejdere til

opgaver, der ellers ikke ville blive løst, eller som skulle

klares af virksomhedens eksisterende medarbejderstab.

”Den

[forsøgsordningen]

giver mig lidt bedre øko-

nomi. Jeg får det der lidt

ekstra økonomiske, men

det betyder så også rig-

tig meget for mig. Kon-

tanthjælp i ti år, det er

sgu ikke noget at leve af”

(Borger, Sønderjylland,

har et frikort)

BORGERNES MOTIVATION

Økonomisk incitament

Interviewene viser, at borgerne er motiveret til at søge om et

socialt frikort af en række forskellige årsager. For nogle borge-

res vedkommende beror motivationen på udsigten til at kunne

supplere sin ydelse, eksempelvis kontanthjælp, med en ekstra

indtægt, uden at blive beskattet eller modregnet:

”Den

[for-

søgsordningen]

giver mig lidt bedre økonomi. Jeg får det der

lidt ekstra økonomiske, men det betyder så også rigtig meget

for mig. Kontanthjælp i ti år, det er sgu ikke noget at leve af”

(Borger, Sønderjylland, har et frikort).

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

En vej ud af kriminalitet og prostitution

For de mest udsatte borgere i målgruppen er motivationen

herudover drevet af muligheden for at få en indtægt på lovlig

vis frem for at begå kriminalitet eller prostituere sig:

”Man

vil

gerne tjene lidt penge i stedet for at stjæle, ikke? At være kri-

minel eller et eller andet”

(Borger

B, København, har frikort).

En anden borger beskriver det således:

”Jeg var hele tiden på

jagt efter penge, gik i gaden og… Jeg kunne ikke

mere, jeg or-

kede det ikke…

det der med at sælge mig selv, det kunne

jeg heller ikke mere. Jeg kastede op ved tanken… Så da jeg fik

fortalt om det sociale frikort,

gik det stærkt med at få søgt det”

(Borger A, København, har frikort).

Muligheden for arbejdserfaring på egne præmisser

Andre borgere oplever, at frikortet giver mulighed for at kon-

vertere en allerede eksisterende frivillig indsats eller praktik til

et lønnet job. For disse borgere er det både motiverende at

kunne få penge for deres indsats og at opleve, hvordan det fø-

les at have reelt, lønnet arbejde (Borger C, København, har fri-

kort; borger C, Aarhus, har frikort). Borger C fra Aarhus, som

er frikortbruger, beskriver for eksempel, at hun var motiveret

af:

” (…)

at jeg også gerne ville prøve at tjene penge på det,

jeg gjorde. Jeg har undervist

i nogle år, efterhånden (…).

Så

det var også for at prøve at mærke, hvordan det føles, at det

føles som et arbejde”.

Flere borgere sammenligner arbejde via det sociale frikort med

andre beskæftigelsesrettede indsatser og understreger, at fri-

kortet virker som en mere reel og meningsfuld måde at prøve

sig selv af i en funktion, der nærmer sig ordinær beskæfti-

gelse. Modsat praktik og andre indsatser oplever borgerne ikke

samme pres og krav ved beskæftigelse på frikortet, og derfor

opleves det som en mulighed for at gøre sig erfaringer med ar-

bejdsmarkedet på egne præmisser og rent faktisk opnå suc-

cesoplevelser (Borger C, Aarhus, har frikort; Borger, Vestjyl-

land, har frikort). Fordi arbejdet derudover er på fleksible vil-

kår, få timer ad gangen og med den forudsætning, at man kan

tage bestik af sin tilstand, oplever borgerne, at det er realistisk

for dem at kunne arbejde inden for rammerne af ordningen

(Borger, Nordvestsjælland, har ikke frikort; Borger C, Odense,

har ikke frikort; Borger, Vestjylland, har frikort; Borger, Syd-

sjælland, har ikke frikort).

Ifølge en NGO har det en stærk motiverende effekt for bor-

gerne, at de netop oplever, at de kan arbejde, når de er klar

og blive væk, når de ikke er klar:

”Så man

ikke får de der ne-

derlag, fordi kommer du ikke på arbejde, får du ikke penge. Så

er det ikke noget med, at man bliver fyret. Men jeg går glip af

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

noget (…). Men det er ikke den der fyring, som er ubehagelig

at opleve. Fordi præmisserne er ligesom linet op”

(SAND).

”Hvis jeg er på førtids-

pension, og ordningen

fortsætter, kunne jeg

godt overveje det (...)

Det giver en lidt anden

hverdag. Det er da fint

nok at komme herop

[værestedet],

men der er

også noget rart ved at

have

kollegaer”

(Borger C, Odense, har

ikke socialt frikort)

Mulighed for at være aktiv

Endelig er der en del borgere, som er motiverede af tanken om

at komme ud nogle timer og gøre en aktiv indsats. Det gælder

blandt andre borgere på førtidspension, som udtrykker, at det

for dem i mindre grad handler om pengene, men at udsigten til

at foretage sig noget og bidrage er tillokkende (Borger, Nord-

vestsjælland, har ikke frikort; Borger C, Odense, har ikke fri-

kort). Borger C fra Odense, som ikke har socialt frikort, beskri-

ver, hvorfor vedkommende kunne overveje at søge om socialt

frikort:

”Hvis

jeg er på førtidspension, og ordningen fortsætter,

kunne jeg godt overveje det

(…).

Det giver en lidt anden hver-

dag. Det er da fint nok at komme herop

[værestedet],

men der

er også noget rart ved at have

kollegaer”.

Som evalueringen vil vise, er der dog en række barrierer, der

udfordrer borgernes ansøgning og brug af ordningen. Her hen-

vises til kapitel 5, afsnit ”Borgernes ansøgning om det sociale

frikort”.

VIRKSOMHEDERS MOTIVATION

Virksomheder drives af altruistiske motiver

Interviewene viser, at virksomheders interesse for det sociale

frikort først og fremmest er drevet af, at det via ordningen er

muligt med en relativt lille indsats at gøre en forskel for en el-

ler flere udsatte borgere. En mindre privat virksomhed, der

planlægger at ansætte via det sociale frikort, lægger vægt på,

at det er vigtigt, at vi hjælper hinanden

–

og særligt dem der

har det sværest (Lille privat virksomhed A, København, har

ikke ansat via socialt frikort). En offentlig virksomhed beskriver

det således: ”Det

var også lidt barmhjertighed, kan man nok

godt kalde det. Vi taler om så lille et beløb, det koster os, og

kan vi hjælpe en”

(Offentlig virksomhed A, har ansat på socialt

frikort).

Flere virksomheder ser ordningen som en direkte og håndgri-

belig måde at tage et socialt ansvar, hvor udbyttet for borge-

ren samtidig er håndgribeligt. Netop det oplever flere af de

virksomheder, der kender til ordningen, som særligt motive-

rende:

”Det kunne gøre en forskel for dem, der havde det

al-

lersværest i det danske

samfund (…).

Det virker bare som en

simpel og let metode at deltage i det på. Helt konkret og hånd-

terbart”

(Offentlig virksomhed B, København, har ansat via so-

cialt frikort).

”Det

kunne gøre en for-

skel for dem, der havde

det allersværest i det

danske samfund (…). Det

virker bare som en sim-

pel og let metode at del-

tage i det på. Helt kon-

kret og håndterbart”

(Offentlig virksomhed B,

København, har ansat

via socialt frikort)

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Endelig oplever virksomhedsejere og medarbejdere det som en

motiverende faktor, at ordningen giver virksomheden mulighed

for at være involveret i et andet menneskes udvikling og posi-

tive oplevelser:

”Man får også lov til at se et menneske vokse

lidt. Det er fedt både for virksomheder og alle andre omkring

det menneske”

(Forening Oplysning om Gadeliv, Aarhus).

Forudgående kendskab til borgeren motiverer

Evalueringen viser, at det for virksomheder kan være en vigtig

faktor, at de i forvejen har et vist kendskab til den borger, de

vælger at ansætte via det sociale frikort

–

enten fordi de først

har haft borgeren i et praktikforløb, eller fordi de på anden vis

har kendskab til borgeren. Det gælder blandt andet for en of-

fentlig virksomhed:

”Jeg tror i øvrigt,

vi i mange tilfælde ville

have sagt nej, hvis ikke det var, fordi det var en, vi kendte i

forvejen”

(Offentlig virksomhed, har ansat via socialt frikort).

For virksomhederne betyder det forudgående kendskab til bor-

geren, at risikoen ved ansættelsen minimeres, både når det

gælder udgifter og arbejdsforholdet generelt (Offentlig virk-

somhed, har ansat på socialt frikort; Lille privat virksomhed B,

Sønderjylland, har ansat på socialt frikort).

Det sociale frikort imødekommer behovet for fleksibel

arbejdskraft

For en del virksomheder bunder ønsket om at ansætte borgere

via det sociale frikort i, at forhold omkring ordningen, borge-

rens forudsætninger og ansættelsernes karakter harmonerer

med den konkrete opgave, som virksomheden har behov for at

få løst.

I nogle tilfælde har borgere med socialt frikort selv henvendt

sig til en virksomhed og haft de rette kvalifikationer til en af-

grænset arbejdsopgave, som virksomheden havde behov for at

få løst (Stor privat virksomhed A, landsdækkende, har ansat

via socialt frikort; Lille privat virksomhed A, Sønderjylland, har

ansat via socialt frikort). En medarbejder i en større virksom-

hed beskriver, hvorfor flere af virksomhedens filialer har bor-

gere ansat via ordningen:

”Jeg

tror faktisk ikke, at de

[filia-

lerne]

tænkte så meget over, at de

[borgerne]

blev ansat på

en særlig ordning. Jeg tror mere, de tænkte, at

’vi

har brug for

en servicemedarbejder, og hende her ansøger og er kvalifice-

ret’”

(Stor privat virksomhed A, landsdækkende, har ansat via

socialt frikort). Den fleksible indretning af ordningen har altså

medvirket til, at borgerne har kunnet udfylde virksomhedernes

behov i en kortere periode, uden at virksomhederne har for-

pligtet sig i samme grad som ved øvrige ansættelser eksem-

pelvis hvor borgeren har ret til et fast timeantal.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

I tilfælde, hvor virksomhedens efterspørgsel på den ekstra ar-

bejdskraft har været mindre direkte, har det været en motive-

rende faktor, at borgere ansat via det sociale frikort kan løse

mindre, sæsonbetonede eller akut opståede opgaver, som el-

lers ikke ville blive håndteret, og som kan være vanskelige at

skaffe arbejdskraft til. For disse virksomheder fungerer ordnin-

gen som en aflastning for arbejdsgiver og de øvrige ansatte

(Lille privat virksomhed A, Sønderjylland, har ansat via socialt

frikort; Lille privat virksomhed B, Sønderjylland, har ansat via

socialt frikort; Lille privat virksomhed A, København, har ikke

ansat via socialt frikort).

Som evalueringen vil vise, er der dog en række barrierer, der

udfordrer virksomhedernes brug af ordningen. Her henvises til

kapitel

7, afsnit ”Virksomheders oplevelser med administratio-

nen af det sociale frikort”.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

KAPITEL 5

Kommunernes organisering af det

sociale frikort

På baggrund af data fra både den kvantitative og kvalita-

tive del af evalueringen beskriver dette kapitel, hvad der

karakteriserer udbredelsen, organiseringen og visitatio-

nen af det sociale frikort på kommuneniveau. 84 af lan-

dets 98 kommuner har visiteret borgere til et socialt fri-

kort. Ud af de 84 kommuner har borgere i 60 af kommu-

nerne fået en ansættelse via frikortet. Kapitlet beskriver,

at kommunerne har en bred fortolkning af målgruppen

for og formålet med det sociale frikort, som viser sig ved,

at de har organiseret ordningen forskelligt; fra en entydig

placering i enten social- eller beskæftigelsesforvaltningen

til en tværgående implementering. Der kan være fordele

og ulemper ved hver placeringsmodel. Fordelen ved pla-

ceringen i regi af beskæftigelse er, at borgeren i forvejen

ofte har hyppig kontakt med denne del af forvaltningen.

Omvendt kan denne placering være medvirkende til, at

det sociale perspektiv i indsatsen mindskes. Empirien vi-

ser, at kommunerne har implementeret forskellige visita-

tionsmodeller, som kan opdeles i en central og decentral

visitationsmodel. Generelt oplever kommunerne ikke ud-

fordringer med at fortolke visitationskriterierne eller med

at vurdere, om den enkelte borger er i målgruppen. Dog

identificerer kapitlet en hindring for ansøgning om socialt

frikort, som består i, at borgerne er bekymrede for, at

ansøgningen får betydning for vedkommendes ydelse el-

ler eventuelle verserende ansøgning om førtidspension.

Dette betyder, at NGO’er ofte påtager sig opgaven med

at vejlede borgeren i ansøgningsprocessen. Endeligt be-

skrives det i kapitlet, at sagsbehandlingen generelt går

hurtigt, når først ansøgningen er blevet målrettet det

korrekte sted i kommunen.

Det følgende afsnit præsenterer en statistisk beskrivelse af ud-

bredelsen af det sociale frikort på kommuneniveau. Dernæst

beskriver vi, hvordan kommunerne har valgt at organisere ord-

ningen og tilrettelægge visitationen til det sociale frikort.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Udbredelsen af det sociale frikort på kommuneniveau

84 kommuner har visiteret en eller flere personer til et socialt

frikort. I 60 ud af de 84 kommuner har en eller flere personer

også fået en ansættelse på sit sociale frikort. I 71 procent af

de kommuner, som har visiteret borgere til et socialt frikort, er

der således en eller flere af de visiterede personer, som har

fået ansættelse(r) (se tabel 5).

Tabel 5: Kommunernes brug af ordningen

Socialt frikort, 2019 og 2020

Antal kommuner med en eller flere visiterede personer

Antal kommuner med en eller flere personer med en ansættelse

Andel af kommuner som har visiteret til ordningen og som også har en eller flere personer med en ansæt-

telse

Anm: Opgjort på baggrund af personer fra 84 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-2020

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af data i it-løsningen om socialt frikort

84 kommuner

60 kommuner

71 procent

Københavns Kommune er den kommune, som har visiteret

flest, og hvor flest borgere har anvendt deres frikort. Køben-

havns Kommune står for cirka en tredje del af brugerne af det

sociale frikort. Anvendelsesgraden blandt de borgere som er

visiteret til ordningen er størst i Aalborg Kommune, hvor næ-

sten halvdelen af de visiterede har haft en eller flere ansættel-

ser jf. tabel 6.

Tabel 6: Top 10 Kommuner med flest borgere med en eller flere ansættelser

Top 10 Kommuner

Antal personer med ansættelse(r)

Københavns Kommune

Aarhus Kommune

Tønder Kommune

Jammerbugt Kommune

Aalborg Kommune

Brøndby Kommune

Kolding Kommune

Thisted Kommune

Haderslev Kommune

Viborg Kommune

127

Antal visiterede personer

395

127

Anvendelsesgrad i pct.

Anm: Opgjort på baggrund af personer fra 84 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-2020

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af data fra it-løsningen om socialt frikort

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Fordi ordningen med et socialt frikort går på tværs af social-

og beskæftigelsesområdet, organiserer kommunerne ordnin-

gen forskelligt. Nogle kommuner har valgt at organisere ord-

ningen i socialforvaltningen med udgangspunkt i ordningens

forankring i Lov om Social Service (Nyborg Kommune). Kom-

muner som Tønder og Næstved har organiseret ordningen i

beskæftigelsesforvaltningen. Her har kommunerne dog valgt

en tværgående implementering af ordningen i form af nedsæt-

telse af arbejds- og/eller styregruppe, der sikrer koordinering

og implementering af ordningen på tværs af social- og beskæf-

tigelsesområdet. Flere kommuner oplyser, at der er politisk fo-

kus på ordningen (Tønder Kommune; Næstved Kommune;

Fredericia Kommune; Københavns Kommune), hvilket for-

mentlig kan medvirke til at understøtte implementeringen af

ordningen.

”Jeg

kan se, at andre

kommuner har deres for-

ankret i Socialforvaltnin-

gen. Det er en kæmpe

udfordring, fordi man

ikke har kontakten med

de her mennesker og har

en forventning om, at de

kontakter en”

(Tønder Kommune)

Fordele og ulemper ved organisering på beskæftigelses-

eller socialområdet

Nogle kommuner vurderer, at der er en fordel ved at forankre

det sociale frikort i beskæftigelsesforvaltningen, fordi denne

forvaltning i forvejen har en lovbunden tæt dialog med bor-

gerne. Ifølge disse kommuner mindskes muligheden for at ud-

brede ordningen blandt borgerne ved at lægge ordningen un-

der socialområdet, hvor borgerne typisk har mere sporadisk

kontakt med kommune/sagsbehandler. Som en repræsentant

fra en kommune beskriver:

”Jeg

kan se, at andre kommuner

har deres forankret i Socialforvaltningen. Det er en kæmpe ud-

fordring, fordi man ikke har kontakten med de her mennesker

og har en forventning om, at de kontakter en”

(Tønder Kom-

mune). Samme kommune beskriver, at antallet af henvendel-

ser vedrørende det sociale frikort er væsentligt færre i kom-

munens socialforvaltning, hvilket kan tilskrives den lavere fre-

kvens af møder og dialog med borgeren.

Til sammenligning har Fredericia Kommune haft ordningen de-

batteret i Social- og Beskæftigelsesudvalget og efterfølgende

placeret den under socialområdet med en sideløbende strategi

om tværgående organisering og samarbejde (Fredericia Kom-

mune). Kommunen peger på, at der kan være fordele ved at

placere ordningen under socialområdet:

”Jeg

har ikke det der

rationale, som jobcenteret har, kendskab til virksomhederne

osv. Men jeg vælger at tro, at det egentlig er meget godt, for

man drukner ikke i rationalet eller bliver hæmmet af det bias,

der kan ligge i det”

(Fredericia Kommune).

Uanset om ordningen er placeret under social- eller beskæfti-

gelsesforvaltningen, har en del kommuner arbejdet med at ud-

brede kendskabet til ordningen ved eksempelvis at uddele ma-

teriale på misbrugscentre, varmestuer og herberger (Næstved

”Jeg har ikke det der ra-

tionale, som jobcenteret

har, kendskab til virk-

somhederne osv. Men

jeg vælger at tro, at det

egentlig er meget godt,

for man drukner ikke i

rationalet eller bliver

hæmmet af det bias, der

kan ligge i det”

(Fredericia Kommune)

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Kommune; Fredericia Kommune, Tønder Kommune; Køben-

havns Kommune).

BORGERENS ANSØGNING OM DET SOCIALE

FRIKORT

Flere barrierer kan begrænse borgernes motivation til at

ansøge om socialt frikort

Interviewene viser, at borgerne oplever en række barrierer for

at ansøge om det sociale frikort. Barriererne kan deles op i tre

overordnede kategorier: 1) Manglende ønske om kontakt til

kommunen, 2) Bekymring for eksisterende ydelse eller sag og

3) Manglende information.

”Hvis du vil have noget,

skal du også svare på

deres

[kommunens]

spørgsmål, og jeg ved

ikke, om jeg har lyst til

at gå igennem den pro-

ces. Selv hvis jeg er be-

rettiget til det

[frikortet],

så er processen for at få

det så indgribende, at

jeg ikke er interesseret i

at gøre det”

(Borger A, Aarhus, har

ikke frikort)

Manglende ønske om kontakt til kommunen

Et antal af borgerne udtrykker, at de er skeptiske over for at

gå i dialog med kommunen om at få et socialt frikort. En bor-

ger beskriver kontakten med kommunen således: ”Hvis

du vil

have noget, skal du også svare på deres

[kommunens]

spørgs-

mål, og jeg ved ikke, om jeg har lyst til at gå igennem den

proces. Selv hvis jeg er berettiget til det

[frikortet],

så er pro-

cessen for at få det så indgribende, at jeg ikke er interesseret i

at gøre det”

(Borger A, Aarhus, har ikke frikort). Ligeledes er

det

NGO’ers

erfaring, at en del af denne borgergruppe er skep-

tiske over for det kommunale system:

”De

fleste af dem, der

skal ned på et jobcenter, har forsvarsmekanismerne og para-

derne helt oppe i forhold

til alt, hvad der kommer”

(Foreningen

Oplysning om Gadeliv). Denne indstilling blandt borgerne er

flere kommuner bevidste om. De påpeger, at det er vigtigt at

opnå en tryghed i relationen til borgerne (Næstved Kommune).

Endvidere fortæller en NGO, at det, der kræves af borgeren i

relation til ansøgning og henvendelse, i sig selv kan virke

uoverskueligt (Varmestuen Nørregade, Odense).

Bekymring for eksisterende ydelse eller sag

Flere borgere udtrykker også skepsis over, om en ansøgning

kan resultere i en forringelse af deres økonomiske situation. En

kommune beskriver:

”Det

er lige før, de

[borgerne]

ikke vil tro

på, at de ikke bliver modregnet. Der må ligge noget bag”

(Tøn-

der Kommune). En anden kommune bemærker, at en mulig

forklaring på, at nogle borgere ikke ansøger, er bekymring for

sanktioner i jobcenteret (Fredericia Kommune).

Herudover viser evalueringen, at en stor del af borgerne undla-

der at ansøge om et socialt frikort, fordi de er usikre på, om

det kan påvirke en eksisterende fritagelse, ydelse eller verse-

rende sag. Det bekræftes af SAND, som fortæller, at nogle

borgeres respons er:

”Dét

[frikortet]

tør jeg ikke at bruge. For

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

”Dét

[frikortet]

tør jeg

ikke at bruge. For hvis

jeg viser en arbejdsevne,

som de hele tiden siger,

jeg har, men finder

denne her lille lomme,

hvor jeg faktisk kan fun-

gere, så vil de sige, at

jeg ikke er aktivitetspa-

rat, men jobparat, så det

tør jeg slet ikke”

(SAND)

hvis jeg viser en arbejdsevne, som de hele tiden siger, jeg har,

men finder denne her lille lomme, hvor jeg faktisk kan fungere,

så vil de sige, at jeg ikke er aktivitetsparat, men jobparat, så

det tør jeg slet ikke”.

Borgere kan eksempelvis være bekymrede for konsekvenserne

for deres eventuelle undtagelse fra 225-timersreglen eller ver-

serende førtidspensionssag, hvis de søger et frikort. En borger

fortæller: ”Det

eneste, der lægger bremsen for mig, det er jo

det med den sag

[verserende ansøgning om førtidspension],

der skal afgøres”

(Borger,

Sydsjælland, har ikke frikort), og

andre borgere beskriver lignende overvejelser (Borger, Vestjyl-

land, har frikort; Borger, Nordvestsjælland, har ikke frikort;

Borger A, Odense, har ikke frikort).

Disse udfordringer gælder især for borgere, der har et aktivt

stofmisbrug. En stor andel af dem har været i længerevarende

kontanthjælpsforløb, før de ansøger om førtidspension, og tør

derfor ikke ansøge om socialt frikort (Brugernes Akademi).

”Jeg

ringede til min ydel-

sessagsbehandler og

spurgte, og så sagde

hun, at det var jeg ikke

berettiget til, fordi jeg

ikke var hjemløs (..) og

så tænkte jeg nå, jeg har

fået afslag”

(Borger, Aarhus, har fri-

kort)

Manglende information

En stor del af borgerne oplever, at de mangler information fra

kommunen og deres sagsbehandler om, hvordan de skal an-

søge om et socialt frikort. Flere borgere oplyser, at de i en

længere periode ikke har været klar over, at ordningen eksi-

sterede, og at de har været i tvivl om, hvorvidt de var inden

for målgruppen, og hvor de skulle henvende sig (Borger Tøn-

der, har frikort er; Borger A; Aarhus, har frikort; Borger C,

Aarhus, har frikort; Borger, Sydsjælland, har ikke frikort).

Nogle borgere beskriver, at de har oplevet udfordringer med

kommunens kommunikation om ordningen ved henvendelse:

”Jeg

ringede til min ydelsessagsbehandler og spurgte, og så

sagde hun, at det var jeg ikke berettiget til, fordi jeg ikke var

hjemløs (..) og så tænkte jeg nå,

jeg har fået afslag”

(Borger,

Aarhus, har frikort).

Flere borgere fremhæver, at informationen skal gives på bor-

gerens banehalvdel, eksempelvis ved at en repræsentant fra

kommunen tager ud og fortæller om det sociale frikort på de

lokale væresteder, varmestuer, boformer og lignende, hvor

borgerne har deres daglige gang og er trygge ved at opholde

sig. Derudover beskriver nogle borgere, at det er særligt vig-

tigt, at jobcentrene og borgerens egen sagsbehandler informe-

rer om ordningen (Borger, Næstved, har ikke frikort).

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

NGO’er påtager sig støttefunktion i ansøgningsproces-

sen

Flertallet af de NGO’er, der medvirker i evalueringen, hjælper

på baggrund af ovenstående barrierer borgerne med at ansøge

om et socialt frikort. Foreningen Oplysning Om Gadeliv, som

holder til hos Værestedet Jægergårdsgade i Aarhus, og Mæn-

denes Hjem i København har eksempelvis helt overtaget an-

søgningsprocessen og ansøger om et socialt frikort på vegne af

de borgere, der ønsker det (Borger B, København, har frikort).

Flere borgere fortæller, at de ikke ville have søgt om et socialt

frikort, hvis ikke deres lokale NGO havde hjulpet dem (Borger

B, Aarhus, har frikort). Som en borger, der har fået hjælp til at

søge, fortæller: ”Det,

der er med frikortet, er, at det er for

folk, som virkelig har brug for det, men dem, som har mest

brug for det, er også dem, som er dårligst til at gå igennem

bureaukratiet for at få det. Du har brug for en mellemmand -

ikke bare til at tale for dig, men også til at få dig til at søge”

(Borger A, Aarhus, har frikort). Her peger interviewene på, at

de NGO’er, der bistår borgeren i ansøgningsprocessen,

forsø-

ger at varetage borgerens bekymring:

”Vi har været meget

skarpe på udformningen af ansøgningen i Aarhus Kommune.

At det ikke skal kunne komme med i betragtning som evalue-

ring af borgeren til videre ressourceforløb”

(Foreningen Oplys-

ning om Gadeliv).

”Det,

der er med frikor-

tet, er, at det er for folk,

som virkelig har brug for

det, men dem, som har

mest brug for det, er

også dem, som er dår-

ligst til at gå igennem

bureaukratiet for at få

det. Du har brug for en

mellemmand - ikke bare

til at tale for dig, men

også til at få dig til at

søge”

(Borger A, Aarhus, har

frikort)

KOMMUNERNES ORGANISERING AF

VISITATIONEN

Interviewene viser desuden, at der er forskel på, hvordan

kommunerne har valgt at organisere visitationen til det sociale

frikort. Overordnet kan kommunernes organisering inddeles i

en central visitationsmodel og en decentral visitationsmodel.

Central visitationsmodel

Flere kommuner har valgt at placere visitationen til det sociale

frikort hos én eller få primærpersoner. Dette skyldes blandt

andet et kommunalt ønske om at sikre ensartethed i afgørel-

serne, hvilket kan være en udfordring, når ny lovgivning skal

implementeres. Derudover er det muligt at placere visitationen

på få medarbejdere, fordi der på nuværende tidspunkt er få

borgerhenvendelser om ordningen.

Nyborg Kommune beskriver deres visitationsmodel således:

”Når

vi får en henvendelse, er jeg en af tre, der har stået for at

undersøge, om folk opfylder betingelserne. Det gør vi ved, at

vi sender dem en samtykkeerklæring, og når vi får den retur,

sender vi en fastsat standardmail til vores ydelseskontor, der

undersøger, om de har haft indtægt og været i uddannelse. Så

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

er det os, der skal lave vurderingen af, om de opfylder betin-

gelserne i Serviceloven for at kunne få et socialt frikort”

(Ny-

borg Kommune).

I Fredericia Kommune er visitationen på samme måde centre-

ret om få (tre) medarbejdere, som repræsenterer tværgående

funktioner i form af jobcenteret og socialområdet. Her vareta-

ger to af medarbejderne en fremskudt funktion på et mis-

brugscenter, hvilket har medført, at den største andel af an-

søgningerne kommer derfra (Fredericia Kommune). Flere fag-

professionelle peger på, at der netop kan ligge et stort potenti-

ale i at arbejde med fremskudt visitation, dér hvor borgerne i

forvejen opholder sig

–

eksempelvis på herberger og forsorgs-

hjem (Borgermentor, Vestjylland). I Københavns Kommune

har projektet ’Socialt Frikort Vesterbro’

endvidere skabt én ind-

gang til visitationen, hvor ansøgningerne håndteres af en spe-

cifik medarbejder (Mændenes Hjem; Københavns Kommune).

Endelig har Næstved Kommune centreret visitationen hos én

medarbejder, men har sikret løbende involvering af øvrigt per-

sonale for at forhindre, at kommunen havner i en situation,

hvor der ikke er en medarbejder til rådighed, der har erfaring

med ansøgningerne.

Decentral visitationsmodel

Andre kommuner har valgt at sprede visitationsopgaven ud i

kommunen:

”Vi

blev enige om, at dem, der havde borgerens

sag, var dem, der traf afgørelsen”

(Tønder Kommune).

Evalueringen peger på, at en mulig fordel ved den centralise-

rede model kan være reduceret sagsbehandlingstid og ensar-

tethed i afgørelser. Omvendt viser evalueringen, at en poten-

tiel ulempe ved en centraliseret model er, at den ikke nødven-

digvis harmonerer med den måde, borgere som oftest henven-

der sig til kommunen. Borgere, der har én eller flere foran-

staltninger efter Lov om Social Service, har typisk mere spora-

disk kontakt med kommunen, hvorimod borgere, der er i afkla-

rende forløb i jobcenterregi, har løbende dialog med sagsbe-

handlere. De vil derfor være tilbøjelige til at rette deres indle-

dende henvendelse til deres eksisterende kontakt i kommunen.

Flere borgere henvender sig derfor pr. intuition til jobcenteret

eller der, hvor de ellers har deres primære indgang til kommu-

nen, og nogle borgere har oplevet at blive afvist, fordi den på-

gældende afdeling ikke havde kendskab til ordningen (Borger

C, Aarhus, har frikort).

Derudover kan den centraliserede model være en udfordring

for borgere, der har minimal eller ingen kontakt med kommu-

nen og eksempelvis ikke kender navnet på egen sagsbehand-

ler, og som derfor vil være tilbøjelige til at henvende sig til

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

kommunens hovedindgange. Endelig kan modellen være sår-

bar over for medarbejderudskiftning eller længerevarende fe-

rie- eller sygdomsperioder, og nogle borgere påpeger, at det

ville være en fordel at brede kendskabet og visitationsopgaven

ud over flere medarbejdere (Borger B, København, har frikort).

Kommuners arbejde med prævisitation og telefonisk vi-

sitation til det sociale frikort

Flere kommuner har arbejdet med at prævisitere borgere til

det sociale frikort. Dette gøres eksempelvis ved, at kommunen

gennemfører en præ-screening af borgeren over telefon for at

afklare, om vedkommende er omfattet af ordningen. Først her-

efter indsendes ansøgningen til kommunen. Andre kommuner

håndterer den fulde visitation uden ansøgningsskema efter at

have modtaget samtykkeerklæring til indhentning af oplysnin-

ger fra borgeren (Borger, Vestjylland, har frikort; Nyborg Kom-

mune).

Kommuner efterspørger klarhed om praksis for visita-

tion af ’nye’ borgere

Evalueringen viser, at kommuner kan være udfordret i tilfælde,

hvor den borger, der ansøger, ikke i forvejen har en foranstalt-

ning efter Lov om Social Service. Her efterspørger kommu-

nerne klarhed om, hvorvidt den pågældende borger foruden

ansøgningen om det sociale frikort også skal vurderes i forhold

til øvrige ydelser efter Lov om Social Service, hvis borgeren

vurderes at være i målgruppen for afsnit V. Kommunerne pe-

ger på, at hvis det er tilfældet, kan ordningen vise sig at være

udgiftsdrivende, hvilket kan hæmme incitamentet til at ud-

brede ordningen.

Kommunerne oplever generelt klare visitationskriterier,

men visse borgere udelukkes

Erfaringerne fra de kommuner, der indgår i evalueringen, er,

at en stor andel af de ansøgende borgere er kendt af kommu-

nen i forvejen. Det er nærmere bestemt borgere, der allerede

modtager én eller flere ydelser jf. Lov om Social Service og/el-

ler Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (Fredericia Kommune;

Nyborg Kommune; Næstved Kommune). Dog har flere af de

ansøgende borgere i Københavns Kommune ikke en social for-

anstaltning, hvorfor kommunen har været nødt til at:

” (…)

finde en form for visiteringsmodel, der går tæt på borgerens

særlige sociale problemer, hvilket borgerne oplever som udfor-

drende”.

Generelt oplyser kommunerne, at de ikke har haft

udfordringer med at fortolke visitationskriterierne eller med

den konkrete vurdering af, om ansøger lever op til kriterierne

(Fredericia Kommune; Nyborg Kommune; Næstved Kommune;

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Tønder Kommune). En kommune beskriver, hvordan de kon-

kret har vurderet borgerens forhold:

”Så

har vi også sagt, at

[foruden de objektive kriterier]

skal have flere konkurre-

rende lidelser. Det må ikke kun være rent psykisk, det skal

være en blanding af forskellige ting”

(Tønder Kommune). Dog

har Københavns Kommune, der er den kommune, der har visi-

teret flest borgere til det sociale frikort, en oplevelse af, at den

brede målgruppedefinition kan gøre det svært for sagsbehand-

lerne at gennemskue, hvem der er i målgruppen (Københavns

Kommune).

Ser man nærmere på de tre objektive kriterier for vurderingen

af en ansøgning, peger

NGO’er

på, at der er udfordringer med

kravet om, at ansøger ikke må have været under ordinær ud-

dannelse i det seneste år ved ansøgningstidspunktet. Her be-

mærker

NGO’er,

at en større gruppe, der vurderes at kunne få

gavn af ordningen, udelukkes:

”Nogle

af dem

[borgerne]

har

været på en uddannelse som HF eller VUC lidt over 12 timer

om ugen for at kunne få en indkomst, og så falder de udenfor

at kunne få et socialt frikort”

(Foreningen Oplysning om Gade-

liv). Samme problematik rejses af SAND. Vedrørende opholds-

kravet beskriver en anden NGO:

”Dem,

der ikke kan få det, er

kede af det. Kede af det som i, at jeg har siddet med en

svensk mand, som måtte græde op ad

mig”

(Mændenes

Hjem).

SAGSBEHANDLINGSTID

Generelt oplever borgere og NGO’er,

at ansøgningerne be-

handles hurtigt, så snart ansøgningen kanaliseres det korrekte

sted hen i kommunen (Borger, Aarhus, har frikort; Borger,

Vestjylland, har frikort; Mændenes Hjem). Næstved og Tønder

Kommune oplyser, at de oftest har en sagsbehandlingstid på

en uge. I Næstved understøttes sagsbehandlingstiden af, at

kommunen har udviklet et digitalt ansøgningsskema, der sik-

rer, at alle relevante oplysninger indgår i ansøgningen. Erfarin-

gen fra Mændenes Hjem er, at ansøgninger vedrørende deres

borgere kan have helt ned til et døgns sagsbehandlingstid.

Er der udfordringer med sagsbehandlingstiden, skyldes det

ofte, at der ikke har været en klar indgang til kommunen (For-

eningen Oplysning om Gadeliv). Til det bemærker

NGO’er

borgere, at vinduet for denne borgergruppes engagement og

arbejdsmulighed ofte ikke er åbent særlig længe, hvorfor en

langtrukken sagsbehandling kan være en større udfordring

(Foreningen Oplysning om Gadeliv; Borger, Vestjylland, har

frikort). En anden udfordring kan være, hvis borgeren vælger

at påbegynde arbejdet i en virksomhed, før vedkommende har

fået sit frikortnummer, og derved oplever at blive trukket i sine

ydelser (Mændenes Hjem).

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

KAPITEL 6

Indgangen til arbejdsmar-

kedet

Dette kapitel beskriver virksomhedsperspektivet på det

sociale frikort. På baggrund af data fra den kvantitative

og kvalitative del af evalueringen besvarer vi spørgsmå-

let om, hvad der karakteriserer udbredelsen af det soci-

ale frikort blandt virksomheder, og hvad virksomhederne

oplever er de væsentligste muligheder og barrierer ved

det sociale frikort. 314 virksomheder har ansat én eller

flere borgere via det sociale frikort i perioden 2019-fe-

bruar 2020. Det er især mindre private virksomheder,

der ansætter. De virksomheder, som ansætter via det

sociale frikort, har ofte erfaring med ansættelse af bor-

gere på lignende ordninger, eksempelvis i fleksjob. Der

er et stort spring mellem antal visiterede borgere og bor-

gere, der har brugt det sociale frikort, hvilket kommuner,

borgere og virksomheder tilskriver, at det som udgangs-

punkt er op til borgeren selv at anskaffe sig et arbejde

via frikortet. Den kvalitative dataindsamling viser, at

NGO’er derfor

kan få en kernerolle som bindeled mellem

borger og virksomhed. Samme data viser også, at der er

behov for en mere konkret vejledning til borgerne, der

beskriver, hvordan de benytter det sociale frikort, og

hvordan de skal henvende sig til virksomhederne. De ar-

bejdsopgaver, som borgere med socialt frikort har vare-

taget, er især kendetegnet ved at være afgrænsede og

fleksible. Derudover har borgere og virksomheder gene-

relt oplevet, at samarbejdet har været godt.

VIRKSOMHEDERS ANSÆTTELSER VIA DET SO-

CIALE FRIKORT

314 virksomheder har ansat én eller flere borgere via det soci-

ale frikort i 2019 og til og med den 24. februar 2020. Det er de

private virksomheder, som står for størstedelen af ansættel-

serne. Cirka 1 ud af 8 virksomheder er offentlige. Dette møn-

ster gælder både for 2019 og 2020 (se tabel 7).

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Tabel 7: Antal virksomheder, der har ansat en eller flere personer med socialt frikort

Antal virksomheder på tværs af 2019 og 2020

Offentlig

2019

2020 (februar)

Samlet

Privat

238

265

I alt

283

314

Offentlig andel af virksomheder

16 pct.

13 pct.

16 pct.

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-2020.

Kilde: Social

–

og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af data fra it-løsningen om socialt frikort og CVR-registret.

De private virksomheder, som ansætter personer med et soci-

alt frikort, er relativt små (flest ansættelser i kategorien 1-9

årsværk), mens de offentlige virksomheder er meget store

(flest ansættelser i kategorien 1000+ årsværk) (se tabel 8).

Det er primært kommuner, regioner og større uddannelsesin-

stitutioner, som udgør de offentlige arbejdsgivere.

Tabel 8: Antal årsværk i virksomhederne, der har ansat en eller flere personer med socialt frikort

Virksomheder på tværs af 2019 og 2020

Offentlig

1-9 årsværk

10-49 årsværk

50-199 årsværk

200-999 årsværk

1000+ årsværk

Uoplyst

I alt

Privat

129

265

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-2020.

Kilde: Social

–

og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af data i it-løsningen om socialt frikort og CVR-registret.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Af tabel 9 fremgår Top 10 over virksomheder, der har udbetalt

mest løn til borgere med et socialt frikort. Top 10-virksomhe-

derne står for cirka en femtedel af alle lønudbetalinger. De to

virksomheder, som har udbetalt mest løn, har også i gennem-

snit ansat deres medarbejdere i væsentligt længere tid. Sær-

ligt NGO’er og offentlige virksomheder er repræsenteret i Top

10.

Tabel 9: Top 10 virksomheder, der har udbetalt mest løn til personer med socialt frikort

Top ti virksomheder

Udbetalt løn

Antal ansættelser

Gns. Ansættelseslængde

(Antal dage, inkl. weeken-

der)

143,1

138,2

1,0

25,9

1,2

18,3

10,6

5,2

19,1

12,5

Udbetalt pr. ansæt-

telse

8.005

11.150

376

4.386

348

3.302

4.034

855

4.893

2.711

Københavns Kommune

Forbruger-Kontakt A/S

Brugernes Akademi

COOP DANMARK A/S

Mændenes Hjem

Region Hovedstaden

Foreningen HUS FORBI

Kofoeds Skole

Sol og Strand Feriehusudlej-

ning

Horsens kommune

264.158

223.006

100.900

87.722

87.275

72.633

64.550

58.111

53.826

51.507

268

251

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-2020.

Kilde: Social

–

og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af data fra it-løsningen om socialt frikort og CVR-registret.

Fire ud af 10 ansættelser varede kun en enkelt dag i 2019 (se

tabel 10). Det kan til dels skyldes forskelle i hvordan arbejds-

giverne registrerer ansættelser. Evalueringen viser også, at

flere virksomheder, for eksempel Brugernes Akademi og Mæn-

denes Hjem, kun bruger dagsansættelser i praksis. 80 procent

af alle ansættelser med socialt frikort i 2019 varede mindre

end 60 dage.

Tabel 10: Ansættelseslængde og lønindkomst for ansættelser i 2019

Socialt frikort 2019

Ansættelseslængde (antal dage)

1 dag

2-7 dage (1 uge)

8-14 dage (2 uger)

15-21 dage (3 uger)

22-30 dage (1 måned)

31-60 dage (2 måneder)

61-90 dage (3 måneder)

91-120 dage (4 måneder)

121-180 dage (4-6 måneder)

180 dage+ (mere end 6 måneder)

I alt

Antal ansættel-

ser

451

174

151

1116

Andel af alle ansættelser

100

Gennemsnitligt løn pr. ansæt-

telse

389

2.237

4.512

2.920

3.970

3.788

9.834

7.444

10.473

11.077

389

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-2020.

Kilde: Social

–

og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af data i it-løsningen om socialt frikort og CVR-registret.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Herudover viser den kvalitative del af evalueringen, at flere af

de virksomheder, som har ansat borgere med et socialt frikort,

tidligere og/eller sideløbende har haft borgere ansat i flexjob,

arbejdsprøvning, klapjob eller i andre lignende ordninger (Lille

privat virksomhed A, Sønderjylland, har ansat på socialt fri-

kort; Offentlig virksomhed A, Midtjylland, har ansat på socialt

frikort; Stor privat virksomhed A, landsdækkende, har ansat

på socialt frikort; Stor privat virksomhed B, landsdækkende,

har ansat på socialt frikort).

Det ser derfor ud til, at virksomheder, der har erfaring med

ansættelser på tilstødende ordninger, er mere tilbøjelige til

også at vælge at ansætte borgere via det sociale frikort.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

ERFARINGER MED DEN NUVÆRENDE ANSVARS-

FORDELING FOR AT SKABE JOB

Som forsøgsordningen om det sociale frikort er tilrettelagt på

nuværende tidspunkt, er det borgeren selv, der skal ansøge

om et socialt frikort og efterfølgende finde et job, hvor borge-

ren kan bruge frikortet, hvilket fremgår af Socialstyrelsens vej-

ledning til borgere. Evalueringen viser, at det både kan være

vanskeligt for borgerne selv at ansøge om et socialt frikort og

også selv efterfølgende at finde et job via ordningen. Nedenfor

vil vi beskrive denne potentielle barriere for borgerens adgang

til arbejdsmarkedet via det sociale frikort.

Stor diskrepans mellem antal visiterede borgere og an-

tal borgere i job via ordningen

De kvantitative resultater viser, at der er en stort diskrepans

mellem antallet af borgere, der er visiteret til et socialt frikort,

og antallet af borgere i beskæftigelse med et socialt frikort (se

figur 9).

Figur 9

Andel af de visiterede, som har benyttet det sociale frikort

Benyttet socialt frikort

26 pct.

Ikke benyttet socialt frikort

74 pct.

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-2020, og som kan genfindes i

befolkningsregisteret 31/12-2018. Man skal have tjent over 10 kr. på ansættelsen med det sociale frikort, før man medregnes i gruppen med personer, som har

benyttet det sociale frikort.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

”Denne her ordning fun-

gerer kun, hvis der er

nogen, der hjælper bor-

geren med at forstå det

(..) Der er et socialt fri-

kort, og så kan borgeren

bare selv rette henven-

delse med et job i hån-

den. Det kommer aldrig

til at ske. Det er den

mest sårbare gruppe, vi

har (..) Så hvis vi vil

dem, er vi nødt til at

hjælpe dem”

(Tønder Kommune)

Behov for et bindeled

En NGO beskriver, at det kræver meget af en borger, som er

socialt udsat,

at etablere kontakten til arbejdsmarkedet: ”Det

skal sgu være en stærk borger. Først ansøge om et socialt fri-

kort, finde en virksomhed, og eventuelt have virksomhedskon-

takten selv. At få stablet det på benene”

(Forening

Oplysning

Om Gadeliv, Aarhus). En kommune genkender billedet af, at

borgerne kan have svært ved at etablere kontakten til arbejds-

markedet: ”Det

begyndte at rygtes i miljøet; vi kan godt blive

visiteret, men der er ingen job. For i virkeligheden lægger det

måske lidt op til, at man selv finder et job, og det er bare

rigtig svært for de her borgere at bryde dørene ind”

(Fredericia

Kommune). En borger, som er visiteret til et socialt frikort, be-

skriver selv, hvordan det var at tage kontakt til en virksom-

hed: ”Det

var da grænseoverskridende bare at tage telefonen

og så ringe for at høre om det”

(Borger, Vestjylland, har fri-

kort).

En stor del af de interviewede fremhæver behovet for et binde-

led mellem borgeren og virksomheden. En kommune beskriver

det således:

”Denne

her ordning fungerer kun, hvis der er no-

gen, der hjælper

borgeren med at forstå det (…)

Der er et so-

cialt frikort, og så kan borgeren bare selv rette henvendelse

med et job i hånden. Det kommer aldrig til at ske. Det er den

mest sårbare gruppe, vi har

(…)

Så hvis vi vil dem, er vi nødt

til at hjælpe dem”

(Tønder Kommune).

Evalueringen viser dog,

at bindeleddet kan se ud på forskellige måder, hvilket beskri-

ves i det følgende.

Forskelle i graden af kommunalt arbejde med virksom-

hedssiden og borgerne

Nogle kommuner har arbejdet systematisk med både virksom-

hedssiden og borgerne i forhold til det sociale frikort. En af

dem er Tønder Kommune, som ser deres rolle i forhold til bor-

gerne på følgende måde: ”Der,

hvor borgeren kan selv, er det

vores fornemmeste opgave at støtte, at de selv kan gå ud at

finde en virksomhed, hvor de kan bruge deres sociale frikort

og få ordinære timer. Dér, hvor de ikke kan, er det jo os, der

er med til at understøtte dem. Lave et jobmatch mellem en

borger og en virksomhed”

(Tønder Kommune). Tønder Kom-

mune fremhæver dog også, at det kræver en del benarbejde

på flere niveauer fra kommunens side at udbrede ordningen.

Som beskrevet tidligere viser interviewene, at virksomheder,

der ansætter borgere via det sociale frikort, ofte førhen har

haft ansat borgere på lignende ordninger. Ligeledes bemærker

Tønder Kommune, at virksomhederne er mere tilbøjelige til at

ansætte med et frikort, hvis de kender borgeren i forvejen

(Tønder Kommune). Kommunen har i forlængelse heraf tænkt

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

”Vi

har tit den praksis, at

vi starter med en praktik

og så egentlig allerede

fra starten begynder at

tale med virksomheden

om, at de opgaver som

denne her borger kan

løse på ordinær vis, dem

skal du betale for (..) når

vi så kan sende et socialt

frikort med, og borgeren

på den måde er endnu

mere motiveret, så er

muligheden for at lykkes

også større”

(Tønder Kommune)

det sociale frikort sammen med andre beskæftigelsesrettede

indsatser, eksempelvis praktikforløb.

Det giver virksomhederne mulighed for først at have borgeren

ansat uden at betale løn, så virksomheden kan afgøre, om der

Er et godt match:

”Vi

har tit den praksis, at vi starter med en

praktik og så egentlig allerede fra starten begynder at tale

med virksomheden om, at

’de

opgaver, som denne her borger

kan løse på ordinær vis, dem skal du betale for’

(…)

når vi så

kan sende et socialt frikort med, og borgeren på den måde er

endnu mere motiveret, så er muligheden for at lykkes også

større”

(Tønder Kommune). Der ligger samtidig en gevinst og

motivation for borgeren i at indgå i et praktikforløb, fordi det

på sigt kan føre til en ansættelse på få ordinære timer via det

sociale frikort, som giver borgeren en ekstra indtægt ved siden

af sin ydelse.

Tønder Kommune opfatter derved arbejdet med det sociale fri-

kort

som en del af deres beskæftigelsesindsats: ”Vi

ser jo ikke

det her som noget, der giver os ekstra bøvl. Vi ser det som et

incitament til at hjælpe folk i arbejde, få rodfæste”

(Tønder

Kommune). På virksomhedssiden ser Tønder Kommune deres

opgave således: ”Det

er vores opgave at hjælpe dem med at

se mulighederne i det og sikre, at det ikke er for administrativt

bøvlet for virksomhederne.

Det er afgørende vigtigt (…)

Så vi

skal hjælpe dem med at tage de små sten og forhindringer på

vejen, der kan være, når vi skal implementere noget nyt”

(Tønder Kommune). Flere af de virksomheder, som er placeret

i eller omkring Tønder Kommune, samt en borger fra kommu-

nen fortæller også, at det er kommunens virksomhedskonsu-

lenter, som har kontaktet dem og informeret om det sociale

frikort. Samtidig er det også virksomhedskonsulenterne, som

har formidlet kontakten mellem virksomheden, borgeren og

borgerens sagsbehandler i kommunen (Lille privat virksomhed

B, Sønderjylland, har ansat via socialt frikort; Lille privat virk-

somhed A, Sønderjylland, har ansat via socialt frikort; Borger,

Sønderjylland, har frikort).

Andre kommuner fortæller, at de ser et behov for, at én med-

arbejder dedikeres til arbejdet med at finde jobs til borgere

med et socialt frikort:

”Det kunne være sådan en muligheds-

skaber; ja nu skal han lige ud at finde et job, og så bruger han

al energi på

det”

(Fredericia Kommune). En NGO ser på

samme måde et behov for, at kommunerne og især jobcen-

trene faciliterer småjobs videre til borgerne (Forening Oplys-

ning Om Gadeliv, Aarhus).

Næstved Kommune har i lighed med Tønder Kommune etable-

ret et samarbejde med deres virksomhedsservice, som har ta-

get frikortet med ind i den vifte af ordninger, der taler med

virksomhederne om. Næstved Kommune gør dog opmærksom

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

”Råd og

vejledning kan vi

altid give (…)

Men det er

ikke altid, vi kan tage

nogen i hånden og sige;

jeg ved, at der er nogen

herovre, der har brug for

en pedelmedhjælper. Det

er der, hvor det går ud

over vores jobbeskri-

velse, og det ekstra er

der på nuværende tids-

punkt ikke kapacitet til at

give. Slet ikke konse-

kvent, jo større summen

af borgere bliver”

(Næstved Kommune)

på, at arbejdet med det sociale frikort også er et spørgsmål

om ressourcer, og at det ikke bør pålægges kommunerne

alene at finde jobs til de udsatte borgere:

”Vi kan ikke tage for

mange opgaver på os som kommune, for vi skal jo kunne følge

med dem, der i forvejen kommer og beder om ting, så jeg sy-

nes, det er fint, at det sociale frikort ikke kommer med en op-

gave om, at vi skal ud at finde et arbejde til dem, der søger”

(Næstved Kommune). Her bemærker kommunen, at det nu-

værende arbejde med at administrere ordningen og vejlede

borgerne skal udføres inden for kommunens eksisterende res-

sourcer, hvorfor der ikke også er kapacitet til at agere binde-

led: ”Råd

og vejledning kan vi altid give

(…)

Men det er ikke

altid, vi kan tage nogen i hånden og sige;

’jeg

ved, at der er

nogen herovre, der har brug for en pedelmedhjælper’. Det er

der, hvor det går ud over vores jobbeskrivelse, og det ekstra

er der på nuværende tidspunkt ikke kapacitet til at give. Slet

ikke konsekvent, jo større summen af borgere bliver”

(Næst-

ved Kommune). Kommunen fremhæver, at det er vigtigt og en

stor fordel,

at NGO’erne ude i lokalsamfundene også hjælper

borgere, der er visiteret til et socialt frikort, med at finde job.

NGO’ernes rolle i forhold til etablering af jobs

Evalueringen viser, at borgerne ser en stor fordel i, at de lo-

kale NGO’er hjælper dem med at finde et job (Borger, Nord-

vestsjælland, har ikke frikort; Borger C, København, har fri-

kort). Flere af de NGO’er, som har deltaget i evalueringen, har

også påtaget sig rollen som bindeled og jobskaber for de mest

udsatte borgere i målgruppen. På Vesterbro i København har

Mændenes Hjem, Brugernes Akademi og Reden København

under projektet Socialt Frikort Vesterbro arbejdet systematisk

med at skabe småjobs til udsatte borgere i misbrugs- og pro-

stitutionsmiljøet. Her der tale om et selvstændigt projekt, der

er delvist fondsfinansieret. Disse jobs har dels været internt i

organisationerne, dels har NGO’erne

stået for at etablere sam-

arbejder med lokale virksomheder. Eksempelvis har Mændenes

Hjem fået fremstillet nogle t-shirts designet af en borger, som

holder til på Vesterbro. Herefter har de taget kontakt til virk-

somheder i lokalmiljøet, som har sagt ja til at sælge de produ-

cerede t-shirts. Mændenes Hjem fortæller, at det har været en

god måde at etablere en kontakt til og samarbejde med virk-

somheder på (Mændenes Hjem).

Derudover har Mændenes Hjem og Brugernes Akademi selv

ansat udsatte borgere med et socialt frikort. Brugernes Aka-

demi fortæller, at de også påtager sig at tage borgere, som

ønsker et job via deres sociale frikort, i hånden:

”Hvis de ikke

passer ind her, så har vi fulgt dem over i et andet tilbud”

(Bru-

gernes Akademi). For de mest udsatte borgere har det yderli-

gere

været nødvendigt, at NGO’en følger borgeren til og fra job

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

(Mændenes Hjem; Offentlig virksomhed B, København, har an-

sat på socialt frikort).

Mændenes Hjem arbejder derudover med, at borgerne selv bli-

ver en slags ambassadører, som via deres arbejde med et so-

cialt frikort viser og fortæller andre udsatte borgere om vær-

dien i at arbejde. I den forbindelse fremhæver Mændenes

Hjem, at det er vigtigt med synlige jobs, så andre udsatte bor-

gere kan se, hvad det er for konkrete arbejdsopgaver, de kan

komme til at udføre, og at de kan få løn for det. De synlige

jobs kan på den måde være med til at skabe en adfærdsæn-

dring blandt borgerne. Mændenes Hjem fortæller endvidere, at

de borgere, der arbejder via deres sociale frikort, er med til at

skabe og forme en stor del af de arbejdsopgaver, som kan lø-

ses med et frikort (Mændenes Hjem).

I den anden ende af landet har Foreningen for Oplysning Om

Gadeliv også påtaget sig rollen som bindeled og jobskaber. Her

støttes borgerne i at søge om et socialt frikort og i deres forsøg

på at etablere kontakt til virksomhederne. Stedet har blandt

andet etableret projektet ’Sydhavns-pedellerne’, hvor socialt

udsatte holder området rent og samler skrald.

En tredje NGO efterspørger mere vejledning om, hvordan

NGO’ere

kan hjælpe borgerne i forhold til det sociale frikort

(Varmestuen Nørregade, Odense).

Borgernes vej til jobbet

Som beskrevet i kapitel 2 er borgerne i målgruppen for det so-

ciale frikort en heterogen gruppe med varierende grad af ud-

sathed. Det er formentlig en af årsagerne til, at der er stor for-

skel på, hvordan borgerne får adgang til arbejdsmarkedet via

ordningen.

Borgere, der selv har fundet et job

Nogle af de borgere, der medvirker i evalueringen, har selv

fundet deres job, mens andre har haft brug for støtte i proces-

sen. Flere virksomheder har oplevet, at borgeren selv har hen-

vendt sig om muligheden for job (Lille privat virksomhed A,

Sønderjylland, har ansat via socialt frikort; Offentlig virksom-

hed A, Midtjylland, har ansat via socialt frikort; Stor privat

virksomhed A, landsdækkende, har ansat via socialt frikort).

En virksomhed fortæller:

”Jeg havde en medarbejder, som

pludselig stod foran mig i butikken og hun siger 'jeg har det

her sociale frikort, jeg kunne rigtig godt tænke mig at arbejde

her(..) Så

[jeg sagde]

'kan du noget blomster-halløj?'. Ja, det

kunne hun”

(Lille privat virksomhed A, Sønderjylland, har an-

sat via socialt frikort). En borger fremhæver, at kommunen

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

ikke bør spille for styrende en rolle i matchningen mellem bor-

ger og virksomhed, herunder i udvælgelsen af hvilke virksom-

heder borgeren skal arbejde hos. Borgeren peger på, at der er

behov for, at borgerne har frihed til selv at bestemme (Borger,

Vestjylland, har frikort).

Næstved Kommune udtrykker også, at der ikke er behov for at

hjælpe alle. Her er erfaringen, at nogle borgere godt kan vare-

tage kontakten til virksomheden selv:

”Vi arbejder meget med

empowerment, og

(…)

de skal jo også nogle gange selv have

lov til at gøre tingene, de

skal ikke altid holdes i hånden”

(Næstved Kommune). Igen peger datamaterialet på, at det let-

ter etableringen af samarbejdet mellem virksomhed og borger,

hvis borgeren i forvejen har kontakt til virksomheden (Borger,

Sydsjælland, har ikke frikort; Borger, Vestjylland, har frikort;

Offentlig virksomhed A, Midtjylland, har ansat på socialt fri-

kort).

En potentiel udfordring for samarbejdet mellem virksomhed og

borger er, at det kan være svært for nogle borgere i målgrup-

pen at forpligte sig til en fast mødetid:

”Det

kunne godt være

nemt at ringe til en restaurant og høre, om de kunne bruge en

time en gang imellem eller en halv

time (…)

Men jeg kan jo

ikke planlægge dagen, jeg ved ikke, hvad jeg kan og ikke kan”

(Borger, Nordvestsjælland, har ikke frikort). Nyborg Kommune

giver samtidig udtryk for, at det kan være en udfordring for

borgerne at finde et job, fordi arbejdsmarkedet for denne bor-

gergruppe generelt er smallere.

”Vi arbejder

meget med

empowerment, og (…)

skal jo også nogle gange

selv have lov til at gøre

tingene, de skal ikke al-

tid holdes i hånden”

(Næstved Kommune)

”Men det er svært, for

man går jo ikke lige ud

og får et job, altså et

normalt job, når man er

hjemløs”

(Borger B, København,

har frikort)

Borgere, der har fået hjælp til at finde et job

De borgere, som har haft brug for hjælp til at finde et job, for-

tæller, at det af forskellige årsager kan være svært selv at

finde jobbet:

”Men det er svært,

for man går jo ikke lige ud og

får et job, altså et normalt job, når man er hjemløs”

(Borger B,

København, har frikort). En anden borger fortæller:

”Man

kan

risikere, at virksomheden ikke engang aner, hvad et social fri-

kort er, så står man der og ligner en idiot, ikke”

(Borger,

Vestjylland, har frikort). En tredje borger fremhæver det

ukendte som noget utrygt, der afholder vedkommende fra at

tage kontakt:

”Hvis

jeg skal gå hen til nogen, som jeg ikke

kender, og arbejde et sted,

hvor jeg aldrig har været (…) det

er faktisk umuligt for mig”

(Borger A, Aarhus, har frikort).

Flere kommuner kan genkende billedet af, at det kan være for

stor en opgave for borgerne selv at finde et job, hvor de kan

bruge deres frikort (Nyborg Kommune). Næstved Kommune

beskriver det således:

”Så

er der jo nogen, som kan have en

udfordring med, at de har søgt det sociale frikort, men ikke har

gjort sig overvejelser over, hvad de har tænkt sig at bruge det

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

til. Så ligger det bare hjemme på hylden, lidt ligesom et gave-

kort, man også lige skal huske at have brugt”

(Næstved Kom-

mune). SAND ser en lignende problematik:

”Ellers er min ge-

nerelle oplevelse, at det er borgeren, der står med ansvaret for

at gå ned og sige 'denne her ordning eksisterer', og få kommu-

nerne gjort bevidst om det, hvilket i nogle tilfælde har været

svært, og det er borgeren, der så skal ud til virksomhederne”

(SAND).

”Jeg

tænker at få viden

om, hvornår og hvor det

[socialt frikort]

kan bru-

ges. I bund og grund

skal de

[kommunen]

for-

tælle mig det. Jeg kom-

mer ikke til at spørge (…)

jeg vil hellere lade være

med at brug det

[socialt

frikort]

end at risikere at

bruge det et sted, hvor

det er upassende og gøre

mig selv til grin”

(Borger A, Aarhus, har

frikort)

Behov

for ’how to’ i vejledningsmaterialet til det sociale

frikort

Flere borgere efterspørger mere konkret og handlingsoriente-

ret vejledning i forhold til, hvordan de skal bruge deres sociale

frikort:

”Jeg har haft frikortet i nogle måneder nu, og jeg ved

stadig

ikke, hvad jeg skal bruge det til”

(Borger A, Aarhus, har

frikort). Flere borgere foreslår, at der laves en slags brugsan-

visning for, hvordan man som borger kan bruge sit sociale fri-

kort, og hvordan man som virksomhed skal gribe ordningen

an:

”Jeg

vil gerne have, at det er sådan, at når jeg bliver god-

kendt til at få et socialt frikort, at jeg så fik en manual, som

jeg kan stikke i hånden på

(…)

arbejdsgiver”

(Borger, Vestjyl-

land, har frikort). En borger, som ikke har brugt sit sociale fri-

kort, fortæller, at det er en barriere, at vedkommende ikke

ved, hvordan og hvor det sociale frikort kan bruges. Borgeren

giver udtryk for, at vedkommende ikke selv ønsker at opsøge

virksomheder, fordi borgeren er bange for at bruge frikortet

det forkerte sted og dermed møde modstand:

”Jeg tænker at

få viden om, hvornår og hvor det

[socialt frikort]

kan bruges. I

bund og grund skal de

[kommunen]

fortælle mig det. Jeg kom-

mer ikke

til at spørge (…) jeg vil hellere lade være med at

bruge det

[socialt frikort]

end at risikere at bruge det et sted,

hvor det er upassende og gøre mig selv til grin”

(Borger A,

Aarhus, har frikort).

I forlængelse heraf tyder datamaterialet på, at der er risiko

for, at borgerne henvender sig til virksomheder, der ikke har

kendskab til ordningen. Mange af de virksomheder, som med-

virker i evalueringen, har ikke kendt til ordningen før borgerne

eller NGO’erne har henvendt sig. De peger alle på,

at det sand-

synligvis også gælder for mange andre virksomheder (Lille pri-

vat virksomhed B, Sønderjylland, har ansat på socialt frikort;

Stor privat virksomhed, Nordjylland, har ikke ansat på socialt

frikort; Stor privat virksomhed B, landsdækkende, har ansat

på socialt frikort; Stor privat virksomhed A, landsdækkende,

har ansat på socialt frikort).

Behovet for bedre vejledningsmateriale vil blive uddybet under

afsnittene ’Administration’ og ’Forbedringsforslag’.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

BORGEREN OG VIRKSOMHEDENS SAMARBEJDE

Mange borgere oplever et godt samarbejde med de virksomhe-

der, de har arbejdet for (Borger A, København, har frikort;

Borger C, København, har frikort; Borger, Sønderjylland, har

frikort). Ligeledes oplever de medvirkende virksomheder, at

samarbejdet har været godt. Dog bemærker nogle virksomhe-

der, at de har kunnet mærke, at der var tale om udsatte bor-

gere:

” (…)

så gav hun den faktisk fuld gas, og det gik faktisk

rigtig godt, men (…)

så kunne jeg godt mærke, at det var en

person, som var vant til at gå på kontanthjælp eller noget lig-

nende”

(Lille privat virksomhed A, Sønderjylland, har ansat på

socialt frikort). I den forbindelse påpeger en NGO, at det er

vigtigt, at virksomhederne udviser forståelse for de borgere,

de har ansat via ordningen:

”Virksomhederne

skal have en for-

ståelse for, hvad det er for nogle mennesker, der går rundt”

(Forening Oplysning Om Gadeliv, Aarhus).

En virksomhed har organiseret arbejdet sådan, at en del af

borgerens arbejde er aflønnet via det sociale frikort, mens en

anden del af arbejdet kører som et praktikforløb (Lille privat

virksomhed B, Sønderjylland, har ansat på socialt frikort).

Netop det at være ansat med et socialt frikort kan medvirke til,

at borgeren i højere grad bliver integreret i virksomheden. En

kommune beskriver det således:

”Selvom man

er i praktik, så

er man ikke 100 procent en del af virksomheden, men det er

man, når man er i timer

[timelønnet].

Så kan det også være,

at man bliver inviteret til julefrokosten (…)

Det betyder bare

enormt meget”

(Tønder Kommune).

I forhold til samarbejdet understreger flere borgere vigtighe-

den af, at arbejdet er på fleksible vilkår:

”Nogle

gange kunne

jeg måske være der én time, og jeg kunne faktisk også nogle

gange komme derover, og når jeg så kom derover, så havde

jeg ikke overskud alligevel, og så kunne jeg godt køre hjem

igen uden, at der var nogen, der sagde noget til det. Og nogle

dage kunne jeg så måske tage fem timer, hvis det var en rigtig

god dag”

(Borger, Vestjylland, har frikort; Borger A, Køben-

havn, har frikort).

”Selvom man er i prak-

tik, så er man ikke 100

procent en del af virk-

somheden, men det er

man, når man er i timer

[timelønnet].

Så kan det

også være, at man bliver

inviteret til julefrokosten

(…) Det betyder bare

enormt meget”

(Tønder Kommune)

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Variationen i arbejdsopgaver

Figur 10 viser et udsnit af de arbejdsopgaver, som borgere

med et socialt frikort har fået løn for at udføre.

Fælles for de fleste af arbejdsopgaverne er, at de er overskue-

lige, afgrænsede og fleksible i den forstand, at de ikke nødven-

digvis skal udføres på et bestemt tidspunkt. En NGO beskriver

arbejdsopgaverne og det miljø, de udføres i, således:

”De op-

gaver, de løser,

er meget afgrænsede (…) noget, der er lidt

hurtigt og lidt nemt at gå til, hvor de kan

(…)

komme, som de

er, og være i nærheden af mennesker de også er trygge ved

–

det gør en stor forskel”

(Forening Oplysning Om Gadeliv, Aar-

hus). En borger, som har overvejet at søge om et socialt fri-

kort, fortæller:

”Det

skal ikke være noget stressende (…) det

skal være noget, hvor jeg kan gå og passe mig selv”

(Borger,

Nordvestsjælland, har ikke frikort).

Figur 10: Udsnit af arbejdsopgaver, der løses via det sociale

frikort

Hjælp på

restaurant

/cafe

Sortere

flasker

Poverty

walks

Praktisk

arbejde fx

rengøring

oprydning

Undervis-

ning

Pakke sæt

injektions-

udstyr

Arbejdsopgaver

Vicevært/

pedel

Tøj-

sortering

Kantinehjælp

Kreativt

arbejde

Maler-

arbejde

Avis eller

plakat-

uddeling

Lager-

arbejde

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Betydningen af fast arbejde

Flere

borgere nævner det betydningsfulde i at have ’fast ar-

bejde’.

Det er dog fast arbejde i en anden betydning end van-

ligt, fortæller Mændenes Hjem:

”Når

jeg hører ordet

’fast

arbejde’, så er det jo som du og jeg

–

vi kommer om

morgenen og vi går om eftermiddagen og er meget forpligtede

(…)

men det er altså ikke det, man mener, når man siger fast

arbejde her. Det handler om at vide, at dét her, det er noget

jeg kan og det er noget

(…)

der er mit. Når jeg har brug for de

penge, så kan jeg gå derhen

–

det bliver ikke taget af nogen

andre”

(Mændenes Hjem).

Som interviewene viser, værdsætter både borgere og virksom-

heder muligheden for, at borgerne kan arbejde på fleksible vil-

kår og med akutte og/eller sæsonprægede arbejdsopgaver. For

visse typer borgere kan der dog også være en stor efterspørg-

sel efter en vis forpligtelse mellem arbejdsgiver og borger.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

KAPITEL 7

Administration

Dette kapitel beskriver, hvordan virksomheder har ople-

vet administrationen af det sociale frikort baseret på eva-

lueringens kvalitative datamateriale. Den største barriere

for administrationen er forbundet med lønudbetaling

udenom eIndkomst. Her er den primære udfordring, at

virksomhederne har vanskeligt ved at udbetale løn til

medarbejdere med et socialt frikort via deres lønsystem,

eksempelvis fordi lønsystemet automatisk indberetter til

eIndkomst. Dette er problematisk, da beskæftigelsen via

frikortet er skattefri, og indkomsten ikke skal modregnes

borgerens ydelse. Herudover efterspørger virksomheder

mere præcis vejledning til administration af ordningen.

Virksomheder oplever desuden at indberetning af løn i it-

løsningen for det sociale frikort er en ekstra manuel ar-

bejdsgang, der går ud over lønudbetalingen. De admini-

strative udfordringer afholder helt visse virksomheder fra

at ansætte via ordningen. Interviewene viser dog også,

at nogle virksomheder har udviklet forskellige modeller

for at håndtere problemstillingen. Det fremgår, at der er

behov for klarhed om fastsættelsen af lønniveau, særligt

i forhold til overenskomster og ferieregler. Derudover vi-

ser kapitlet, at der blandt kommuner, NGO’er og virk-

somheder generelt er tilfredshed med it-løsningen

www.socialtfrikort.dk.

Endelig peger kapitlet på, at det er

uklart, hvem der har ansvaret for at monitorere borge-

rens brug af frikortet, herunder om borgeren er ved at nå

indkomstbegrænsningen på 20.000 kr.

Forsøgsordningen med det sociale frikort er tilrettelagt således,

at den løn, borgeren tjener via det sociale frikort, ikke skal

indberettes til indkomstregisteret (eIndkomst) eller skattemyn-

digheder, idet indkomsten ikke er skattepligtig, og der ikke

skal ske modregning i borgerens eventuelle offentlige ydelser.

I stedet skal lønnen registreres af virksomheden via en sær-

skilt it-løsning kaldet socialtfrikort.dk. Virksomheden skal sam-

tidig bogføre udgiften til lønudbetaling i eget lønsystem og

være opmærksom på at undgå, at der automatisk sendes op-

lysninger videre til eIndkomst, hvorved borgeren risikerer at

blive opkrævet skat eller trukket i sine ydelser. Selve lønudbe-

talingen kan ske via en kontooverførsel eller kontant.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

VIRKSOMHEDERS OPLEVELSER MED ADMINI-

STRATIONEN AF DET SOCIALE FRIKORT

Evalueringen viser, at den store udfordring i forhold til admini-

stration af ordningen ligger i selve lønudbetalingen. Nogle bor-

gere har oplevet at blive trukket i deres ydelse, mens det for

andre har været relativt gnidningsfrit (Borger C, Aarhus, har

frikort; Borger, Sønderjylland, har frikort). Udfordringerne med

administration af ordningen kan deles op i to problemstillinger:

1) Manglende information og vejledning og 2) Tekniske udfor-

dringer.

”De første gange lavede

jeg jo almindelig løn til

dem, fordi jeg ikke var

klar over det her og så

bøvlet det er at skulle til-

bagebetale inde i eInd-

komst. Der synes jeg

godt nok, at informatio-

nen ud til virksomhe-

derne om, hvordan det

her skulle håndteres, har

været for dårlig”

(Stor privat virksomhed

A, landsdækkende, har

ansat via socialt frikort)

Behov for vejledning og information om lønudbetaling

En stor del af virksomhederne mangler eller har manglet infor-

mation og vejledning om ordningen. En virksomhed beskriver

situationen således: ”De

første gange lavede jeg jo almindelig

løn til dem, fordi jeg ikke var klar over det her, og så bøvlet

det er at skulle tilbagebetale inde i eIndkomst. Der synes jeg

godt nok, at informationen ud til virksomhederne om, hvordan

det her skulle håndteres, har været for dårlig”

(Stor

privat

virksomhed A, landsdækkende, har ansat på socialt frikort). En

anden virksomhed var i dialog med SKAT for at få vejledning.

Her fik virksomheden oplyst, at SKAT ikke kendte til ordnin-

gen, men at kommunerne skulle være informeret om, hvad

virksomheden skulle gøre. Herefter tog virksomheden kontakt

til kommunen:

”Så

ringede jeg kommunen op, men jeg synes

heller ikke rigtig, jeg fik noget svar fra dem. Det, jeg kunne

finde ud af, var, at han skulle have sin løn, uden at vi registre-

rede det nogen steder. Og det kan vi selvfølgelig ikke gøre i

vores virksomhed”

(Stor privat virksomhed B, landsdækkende,

har ansat på socialt frikort). Udfordringen med manglende vej-

ledning til virksomhederne har i nogle tilfælde betydet, at det

er blevet borgerens opgave at fortælle virksomheden, hvordan

ordningen skal administreres. I det konkrete tilfælde endte det

med, at virksomheden takkede nej til at ansætte borgeren

grundet administrationsudfordringerne (Borger C, Aarhus, har

frikort).

Virksomheder oplever tekniske udfordringer med lønud-

betalingen

En stor del af de virksomheder, som har ansat borgere med et

socialt frikort, oplever, at det er administrativt bøvlet. En virk-

somhed beskriver, hvordan lønnen ikke kan køres med de øv-

rige lønudbetalinger, men skal udbetales separat (Lille privat

virksomhed B, Sønderjylland, har ansat på socialt frikort). Ud

over lønnen fremhæver en anden virksomhed også feriepenge

og ATP som problematisk:

”Hensynet til sådan noget som fe-

riepenge. Jeg havde fundet noget materiale, hvor der står det,

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

men jeg synes, at det står kringlet, og ATP, ikke? Jamen åh

gud, jeg havde nogen, der havde så mange timer, at der skulle

indbetales til ATP. Det skulle jeg så også lige sidde og bøvle

lidt med i mit lønsystem”

(Stor privat virksomhed A, lands-

dækkende, har ansat på socialt frikort). Virksomheden fortæl-

ler, at der i vejledningen for indbetaling til ATP var brugt ven-

dinger som

’Du skal som hovedregel’.

Her bemærker virksom-

heden, at der er behov for en mere præcis vejledning til, hvor-

dan ATP og feriepenge skal håndteres i ansættelsen (Stor pri-

vat virksomhed A, landsdækkende, har ansat på socialt fri-

kort).

Lønudbetalingen udgør en særlig udfordring for mindre virk-

somheder, fordi mange af disse ikke har en medarbejder ansat

alene til at varetage lønudbetalingen til medarbejderne. Her vil

det derfor ofte være ejeren af virksomheden, der udbetaler

løn, og som enten ikke har tid eller kompetencer til at afvige

fra den normale proces for lønudbetaling. En borger er stødt

på denne problematik:

”Det skulle der helst laves om på

på en

eller anden måde, så det blev nemmere for den lille arbejdsgi-

ver. Altså, hvis det er én, som har tre mand ansat, så har du

ikke en bogholder ansat”

(Borger, Vestjylland, har frikort).

Tønder Kommune beskriver, hvilken effekt det har på bor-

gerne, når virksomhederne indberetter lønnen forkert:

”Så har

vi haft nogle udfordringer med at få arbejdsgiver til at indbe-

rette det korrekt. Når det sker, bliver det kompliceret for bor-

geren, for så bliver de alligevel trukket, og så bliver det utro-

værdigt, så det giver nogle udfordringer”

(Tønder Kommune).

En anden kommune fortæller, at den største udfordring for

ordningen med et socialt frikort er, at virksomhederne skal

ændre deres vante arbejdsgang i forhold til lønudbetaling:

”Det

er dér, jeg ser, at det sociale frikort har sin største udfordring

–

det her med virksomhederne; det skal være nemt, og det

skal ikke afvige for meget fra det, de plejer at gøre”

(Næstved

Kommune). Københavns Kommune fremhæver også, at virk-

somhedernes administration af ordningen i fremtiden bør tilret-

telægges på en sådan måde, at arbejdsgiverne ikke skal agere

anderledes end ved andre ansættelsestyper

–

dels for at gøre

det lettere at være arbejdsgiver, og dels for at mindske den

potentielle stigmatisering, som borgerne kan opleve ved at

have et socialt frikort. På den måde skal borgere med socialt

frikort selv kunne bestemme, om arbejdsgiver skal kende til,

at de har det.

De tekniske udfordringer med lønudbetalingen ser ud til at

være en væsentlig udfordring i forhold til øget brug af ordnin-

gen, og barrieren har fået virksomheder til helt at afvise at

bruge ordningen, selvom de har arbejdsopgaver, som kunne

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

”Vi

kan heller ikke holde

det uden for vores

[løn]system,

så skal vi

have programmeret sy-

stemerne til, at lige nøj-

agtig dén ene medarbej-

der skal holdes uden for

alt andet, og det kan vi

altså ikke. Det er stan-

dardsystemer, vi har”

(Stor privat virksomhed,

Nordjylland, har ikke an-

sat via socialt frikort)

løses af en borger med socialt frikort. For størstedelen af disse

virksomheder er det udbetalingen uden om eIndkomst, som

ikke er mulig. En virksomhed, som har valgt ikke at ansætte

en borger med socialt frikort, fortæller:

”Vi kan heller ikke

holde det uden for vores

[løn]system,

så skal vi have program-

meret systemerne til, at lige nøjagtig dén ene medarbejder

skal holdes uden for alt andet, og det kan vi altså ikke. Det er

standardsystemer, vi har”

(Stor privat virksomhed, Nordjyl-

land, har ikke ansat på socialt frikort). Samme virksomhed

støtter op om ordningens intention, men siger videre:

”Det

jo en fin ordning for dem, der får den. Vi kan bare ikke hånd-

tere den i vores systemer (…)

Hvis det her beløb bare var lagt

oveni frikortet

[det ordinære frikort],

så kunne man jo sagtens

håndtere det. Men det er jo fordi, det ligger sådan helt uden-

for, som om det er sorte penge, vi udbetaler”

(Stor privat virk-

somhed, Nordjylland, har ikke ansat på socialt frikort). Det er

derfor også en udfordring, at ordningen lægger op til lønudbe-

taling uden registrering, som ikke følger den normale måde at

administrere lønudbetaling på.

Fredericia Kommune har også oplevet, at en virksomhed har

afvist ordningen udelukkende på grund af den måde, som løn-

udbetalingen skal foregå på. Tønder Kommune gør derudover

opmærksom på en særlig problematik i forhold til vikarbu-

reauer og deres lønudbetaling:

”Ordningen

kan ikke bruges i

alle vikarbureauer, og det er svært for virksomheder at forstå

princippet i det. At de ikke indberetter via eIndkomst, og at

det ikke kører automatisk”

(Tønder Kommune).

Eksempler på modeller for udbetaling af løn

De virksomheder, der medvirker i evalueringen, og som har

ansat borgere med et socialt frikort, har udviklet forskellige

modeller for at kunne håndtere udbetalingen af løn.

Den håndholdte model

For at undgå, at lønnen blev indberettet til eIndkomst, har en

stor privat virksomhed haft et regneark ved siden af lønsyste-

met, hvor frikortbrugernes timer er blevet opgjort. Frikortbru-

gernes timer er efterfølgende blevet slettet manuelt i virksom-

hedens lønsystem, fordi alle de løndata, der ligger i virksomhe-

dens lønsystem, automatisk bliver indberettet til eIndkomst.

Virksomheden beskriver proceduren således:

”Så

skal jeg til at

slette det hele på dem igen, og så har jeg siddet og lavet mine

egne regneark over, hvad er det så, de skal have. Og jeg sy-

nes sørme godt nok,

det har været bøvlet”

(Stor privat virk-

somhed A, landsdækkende, har ansat på socialt frikort). Det er

ikke muligt for virksomheden, at lave en løsning, så det frem-

går af lønsystemet, at der er blevet udbetalt løn til en borger

med et frikort: ”Det

har jeg jo så manuelt ved siden af. Der

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

står ikke noget om i mit lønsystem, at de har fået

[løn].

For

alt, hvad der ligger i mit system, bliver jo indberettet til eInd-

komst, og det duer jo ikke”

(Stor privat virksomhed A, lands-

dækkende, har ansat på socialt frikort).

Model for lønkoder i lønsystemet

En anden stor privat virksomhed havde, som mange andre

virksomheder, ikke mulighed for at undlade at registrere udbe-

taling af løn til medarbejdere med socialt frikort i sit lønsy-

stem. Virksomheden har derfor betalt sin lønsystemudbyder

for at oprette lønkoder i lønsystemet, som virksomheden kan

knytte til de medarbejdere, som har et socialt frikort:

”[Vi]

fik

oprettet nogle lønkoder, som vi kørte den ansatte ind på, så vi

ikke indberettede A-indkomst

(…) vi kan ikke føre løn,

uden at

det registreres og bogføres som løn”

(Stor privat virksomhed

B, landsdækkende, har ansat på socialt frikort). Denne model

sikrer, at virksomheden kan udbetale lønnen til medarbejde-

rens NemKonto via lønsystemet, uden at det indberettes til

eIndkomst:

”Det,

vi fik lavet i

[lønsystemet],

er nogle koder,

hvor bruttolønnen, man udbetaler til medarbejderen, ikke ind-

berettes til eIndkomst. Der bliver heller ikke trukket skat af

det. Det, vi ikke har fundet ud af, er, hvordan man får stoppet,

når man når det loft på 20.000. Så skal der ske et eller andet i

vores lønsystem”

(Stor privat virksomhed B, landsdækkende,

har ansat på socialt frikort). Virksomheden står nu overfor at

skulle løse problematikken om at stoppe den skattefrie udbeta-

ling af løn, når medarbejderen har tjent 20.000 kr.

”[Vi]

fik oprettet nogle

lønkoder, som vi kørte

den ansatte ind på, så vi

ikke indberettede A-ind-

komst (…) vi kan ikke

føre løn uden at det regi-

streres og bogføres som

løn”

(Stor privat virksomhed

B, landsdækkende, har

ansat via socialt frikort)

”De

bliver en del af et

fællesskab, og så får de

værdien med samme i

stedet for, at det er no-

get, der bliver overført til

en konto den første. Så

er motivationen heller

ikke helt så stor”

(Offentlig virksomhed B,

København, har ansat

via socialt frikort)

Udbetaling af løn

Som nævnt kan selve lønudbetalingen ske via en kontooverfør-

sel eller ved kontant udbetaling. De fleste virksomheder og

borgere, som har deltaget i evalueringen, gør brug af en kon-

tooverførsel (Borger B, Aarhus, har frikort; Borger, Sønderjyl-

land, har frikort; SAND, Stor privat virksomhed A, landsdæk-

kende, har ansat på socialt frikort).

Samtidig understreger flere af de mest udsatte borgere vig-

tigheden af, at der aflønnes med det samme, og at udbetalin-

gen sker kontant (Borger B, København, har frikort; Borger A,

København, har frikort; Borger C, København, har frikort; Of-

fentlig virksomhed B, København, har ansat på socialt frikort;

Forening Oplysning om Gadeliv, Aarhus). En NGO, som ansæt-

ter meget udsatte borgere, understreger ligeså vigtigheden af

kontant lønudbetaling:

”Altså,

folk skal bruge penge nu, det er

det, der er hele humlen i, at de kan få nogle penge i hånden,

så de kan overleve”

(Brugernes Akademi). En virksomhed, som

også ansætter meget udsatte borgere, fortæller, at det er vig-

tigt for denne del af målgruppen at få kontanter, fordi det øger

deres motivation:

”De bliver en del af et fællesskab, og så får

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

de værdien med samme i stedet for, at det er noget, der bliver

overført til en konto den første. Så er motivationen heller ikke

helt så stor”

(Offentlig virksomhed B, København, har ansat på

socialt frikort). Interviewene viser dog, at ikke alle virksomhe-

der kan eller vil udbetale lønnen kontant (Stor privat virksom-

hed, Nordjylland, har ikke ansat på socialt frikort).

Fastsættelsen af lønniveau udfordrer

–

særligt for of-

fentlige virksomheder

De fleste af de virksomheder, der medvirker i evalueringen,

fastsætter lønniveauet for borgere med socialt frikort efter mi-

nimumslønnen eller den løn, deres nyansatte medarbejdere får

(Lille privat virksomhed A, Sønderjylland, har ansat via socialt

frikort; Stor privat virksomhed A, landsdækkende, har ansat

via socialt frikort; Lille privat virksomhed B, Sønderjylland, har

ansat via socialt frikort).

En borger har dog oplevet, at offentlige virksomheder kan

være i tvivl, om de selv må ansætte via ordningen (Borger C,

Aarhus, har frikort). I forlængelse heraf bemærker Fredericia

Kommune, at de har modtaget spørgsmål om, hvordan lønnen

skal fastsættes:

”Så

var der en anden arbejdsgiver - i øvrigt

kommunal - som egentlig havde hørt, at man kunne aftale en

løn, men det kan man ikke i det offentlige. Det skal gå igen-

nem organisationerne. Vi har ikke aftaleret som virksomhed”

(Fredericia Kommune). En virksomhed opfatter i forlængelse

heraf, at det er imod overenskomsten at afregne feriepenge

kontant med det samme (Stor privat virksomhed, Nordjylland,

har ikke ansat på socialt frikort). En borger, som selv har fun-

det et arbejde med sit sociale frikort, fortæller, at vedkom-

mende er opmærksom på ikke at arbejde til et lønniveau under

minimumslønnen:

”Jeg skal ikke ud og lave noget til under 100

kr. i timen, det skal jeg ikke”

(Borger, Vestjylland, har frikort).

IT-LØSNINGEN SOCIALTFRIKORT.DK

Som nævnt skal virksomheder, der har ansat medarbejdere

med et socialt frikort, indberette den løn, som er tjent på fri-

kortet, i den særskilte it-løsning socialtfrikort.dk. I it-løsningen

skal virksomheden registrere ansættelsesperiode, indtægt og

en kontaktperson for virksomheden. Virksomheder kan logge

på it-løsningen med en NemID medarbejdersignatur. Frikort-

brugerens ansættelse og løn registreres via frikortnummeret.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Positive erfaringer med it-løsningen

Langt størstedelen af de

medvirkende kommuner og NGO’er

ser positivt på it-løsningen og betegner den som nem, tilgæn-

gelig, overskuelig og som en løsning, der indeholder de nød-

vendige oplysninger (Næstved Kommune; Fredericia Kom-

mune; Nyborg Kommune; Tønder Kommune; Brugernes Aka-

demi; SAND; Offentlig virksomhed B, København, har ansat på

socialt frikort). En af de borgere, som selv har været inde i it-

løsningen, er også positiv (Borger C, Aarhus, har frikort).

En del af virksomhederne, som er de primære brugere af it-

løsningen, er dog i tvivl om, hvordan den skal benyttes. For

nogle virksomheder fremstår it-løsningen så simpel og enkel i

designet, at de bliver i tvivl om, hvordan de skal gøre. Tønder

Kommune beskriver situationen således:

”Den

er enormt sim-

pel, den løsning, der er lavet, men den er næsten for simpel

til, at virksomhederne faktisk kan finde ud af det. De kan ikke

forstå, hvor de skal indberette til skat.

’Jamen,

det skal du

ikke’.

’Okay,

jamen hvordan er det så, jeg skal gøre det?’”

(Tønder Kommune). En virksomhed beskriver deres tvivl så-

dan:

”Vi var meget i tvivl om, hvad det egentlig var, vi skulle

skrive derinde af oplysninger. Om det var bruttobeløb eller

nettobeløb”

(Stor privat virksomhed, Nordjylland, har ikke an-

sat på socialt frikort).

En frikortbruger fortæller endvidere, at de virksomheder, bor-

geren har været i kontakt med, alle fejlagtigt har haft det ind-

tryk, at it-løsningen var et lønsystem, som kunne stå i stedet

for deres eget: ”Dem,

jeg har arbejdet for, har troet, at man

indbetaler lønnen via det sociale frikort

[it-løsningen].

Der står

ikke nogen steder, at man bare skal give pengene på den ene

eller den anden måde, og så skal man ud over det også indbe-

rette”

(Borger C, Aarhus, har frikort).

”Jeg

sidder og krydser

fingre for, at jeg ikke får

[frikortbrugere]

her til

sommer, som jeg skal

gøre det for”

(Stor privat virksomhed

A, landsdækkende, har

ansat via socialt frikort)

En ekstra arbejdsgang for virksomhederne

Flere virksomheder giver udtryk for, at indberetning af løn i it-

løsningen er en ekstra manuel arbejdsgang. Tønder Kommune

har dog erfaring med, at virksomhederne tager den ekstra ar-

bejdsgang på sig (Tønder Kommune). Flere af virksomhederne

understreger, at det ekstraarbejde, der ligger i den manuelle

indberetning, kan blive for omfattende for dem i fremtiden,

hvis antallet af frikortbrugere stiger (Stor privat virksomhed B,

landsdækkende, har ansat på socialt frikort; Stor privat virk-

somhed, Nordjylland, har ikke ansat på socialt frikort). En virk-

somhed, der har ansat borgere med et socialt frikort, siger det

sådan her: ”Jeg

sidder og krydser fingre for, at jeg ikke får 10

[frikortbrugere]

her til sommer, som jeg skal gøre det for”

(Stor privat virksomhed A, landsdækkende, har ansat på soci-

alt frikort).

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Af disse grunde foreslår nogle af de virksomheder, som har an-

sat via det sociale frikort, at den manuelle arbejdsgang med

indberetning af løn fjernes, hvis forsøgsordningen forlænges

eller gøres permanent (Stor privat virksomhed A, landsdæk-

kende, har ansat på socialt frikort; Stor privat virksomhed B,

landsdækkende, har ansat på socialt frikort).

Uklar ansvarsfordeling for monitorering af indkomst

Evalueringen viser forholdsvis entydigt, at borgere, virksomhe-

der og kommuner har forskellige opfattelser af, hvilken part

der har ansvar for at følge op på, hvornår borgeren har tjent

20.000 kr. og dermed rammer loftet for lønindkomst via det

sociale frikort.

En borger fortæller, at vedkommende regner med, at kommu-

nen følger op på dette (Borger, Sønderjylland, har frikort).

Tønder Kommune har også set opgaven som kommunal og har

lavet en arbejdsgang for det:

”Hvis du ikke holder styr på,

hvor mange penge der er brugt, kan borgeren lige pludselig

blive bonnet for det. Det oplevede vi også, så nu har

[kontoret

for]

ydelser lavet en arbejdsgang, hvor de hele tiden tjekker,

hvor langt vi er i det, så vi ikke kommer til at lave en fejl”

(Tønder Kommune). En anden borger fortæller, at vedkom-

mende selv tjekker op på sin indtjening (Borger C, Aarhus, har

frikort). Nyborg kommune ser det i forlængelse heraf som bor-

gerens egen eller virksomhedens opgave at holde øje med, at

borgerens indtjening ikke overskrider maxbeløbet (Nyborg

Kommune).

En virksomhed peger på, at der i de tilfælde, hvor borgeren

har flere ansættelser på samme tid via frikortet, kan opstå

problemer:

”Hvad nu,

hvis den anden virksomhed ikke får ind-

berettet i it-løsningen, så sidder jeg og udbetaler noget skatte-

frit, som egentlig ikke er skattefrit (…) der ligger faktisk en lille

faldgruppe der (…) men jeg mener jo ikke, at det er noget, jeg

som virksomhed skal sidde og tage mig af”

(Stor privat virk-

somhed A, landsdækkende, har ansat på socialt frikort).

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

KAPITEL 8

Gevinster og udfordringer

ved det sociale frikort

Dette kapitel præsenterer, hvilke gevinster det sociale

frikort skaber for de borgere og virksomheder, som an-

vender frikortet, og samfundet generelt, på baggrund af

data fra evalueringens kvantitative og kvalitative data-

sæt. Kapitlet viser, at det sociale frikort ser ud til at bi-

drage med en række gevinster for de 431 borgere og 314

virksomheder, der har benyttet ordningen. Ordningen gi-

ver mulighed for, at selv meget udsatte borgere, der er

langt fra arbejdsmarkedet, kan arbejde inden for ram-

merne af deres ressourcer, hvilket kan forbedre borger-

nes mentale og fysiske helbred, samt give borgeren en

følelse af empowerment og oplevelse af at bidrage posi-

tivt til og indgå i samfundet. For de mere ressource-

stærke borgere i målgruppen kan ordningen muligvis

være en trædesten til videre beskæftigelse eller uddan-

nelse. Kapitlet beskriver, hvordan de borgere, som opnår

ansættelse, især oplever det som en gevinst at have mu-

lighed for at supplere deres ydelse og lægge penge til

side, hvilket giver øget livskvalitet og bedre fremtidsmu-

ligheder. Endelig peger empirien på, at frikortet for de

mest udsatte i målgruppen kan reducere borgerens be-

hov for at skaffe penge via kriminalitet eller prostitution.

For virksomheder giver ordningen mulighed for at for-

bedre virksomhedens CSR-profil og for at skaffe hurtig og

fleksibel arbejdskraft på mindre forpligtende vilkår. Det

medvirker til, at virksomheder ansætter arbejdskraft spe-

cifikt til at løse opgaver, der ellers ville være ekstraopga-

ver for virksomhedens eksisterende medarbejderstab, el-

ler som slet ikke ville blive løst. Derudover viser den kva-

litative dataindsamling, at virksomheder oplever en stor

værdi ved at se udsatte borgere vokse og ved, at der via

frikortet skabes øget kontakt mellem en marginaliseret

samfundsgruppe og virksomheder.

I det følgende præsenterer vi først potentielle sammenhænge

mellem borgerens ydelser, beskæftigelse og brug af det sociale

frikort på baggrund af det kvantitative datamateriale. Herefter

præsenterer vi resultaterne fra den kvalitative dataindsamling.

I figur 11 sammenlignes forsørgelsesydelsen i sidste uge af

2018 for personer, der benyttede det sociale frikort i 2019 med

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

deres forsørgelsesydelse i sidste uge af 2019 ud fra data fra

forløbsdatabasen DREAM. 66 procent var på kontanthjælps-

ydelse i uge 52 i 2018, mens det samme var gældende for 56

procent i uge 52 i 2019

–

altså et fald på 10 procentpoint i det

år, hvor borgerne har benyttet det sociale frikort. Andelen, der

var selvforsørgende eller i beskæftigelse i 2018, var 3 procent,

mens det var 8 procent i 2019.

Figur 11

Forsørgelsesydelse i uge 52 i hhv. 2018 og 2019, for personer der benyttede det sociale frikort i 2019

Pct.

Kontanthjælp

Førtidspension

Uge 52, 2018

Ressourceforløb

Selvforsørgende eller i

beskæftigelse

Uge 52, 2019

Andet

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i 2019, og som kan genfindes i befolkningsregisteret 31/12-2018.

Tallene er baseret på de 372 personer, som benyttede det sociale frikort i løbet af 2019. 'Kontanthjælp' inkluderer uddannelseshjælp og integrationsydelse.

’Andet’

omfatter bl.a. personer på ledighedsydelse, jobafklaring og flexjob.

Kilde: Social-og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Det skal bemærkes, at dette er en opgørelse baseret på én en-

kelt uge i hhv. 2018 og 2019.

Udvikling i forsørgelsesydelse for borgere, der har be-

nyttet det sociale frikort

Betragtes figur 12 for gruppen af personer, som blev visiteret

til et socialt frikort uden at benytte det i 2019, ses et mindre

fald i andelen på kontanthjælp for gruppen, som ikke har be-

nyttet frikortet sammenlignet med gruppen, som har benyttet

frikortet. Her var 64 procent på kontanthjælp i uge 52 i 2018

mod 58 procent i 2019, jf. figur 12. Heller ikke stigningen i an-

delen af personer, som er selvforsørgende eller i beskæfti-

gelse, er lige så stor som for gruppen, der benyttede det soci-

ale frikort. Her var 3 procent selvforsørgende eller i beskæfti-

gelse i uge 52 i 2018, mens det samme var gældende for 4

procent i uge 52 i 2019.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Figur 12

Forsørgelsesydelse i uge 52 i hhv. 2018 og 2019, for personer der ikke benyttede det sociale frikort i 2019

Pct.

Kontanthjælp

Førtidspension

Uge 52, 2018

Ressourceforløb

Selvforsørgende eller i

beskæftigelse

Uge 52, 2019

Andet

Anm.:

Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i 2019, og som kan genfindes i befolkningsregiste-

ret 31/12-2018. Tallene er baseret på de 974 personer, som blev visiteret til et socialt frikort men ikke benyttede det i 2019. 'Kontanthjælp' inkluderer uddannelses-

hjælp og integrationsydelse.

’Andet’ omfatter bl.a. personer på ledighedsydelse, jobafklaring og flexjob.

Kilde:

Social- og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

GEVINSTER FOR BORGEREN

Flere penge til rådighed

Den kvalitative dataindsamling viser, at borgerne i målgruppen

oplever det økonomiske tilskud, som det sociale frikort giver,

som en stor del af gevinsten ved ordningen. Blandt de mest

udsatte borgere i målgruppen udgør den ekstra indtægt:

” (…)

lidt penge på lommen, simpelthen”

(Borger B, København, har

frikort). Det er penge, som kan betyde, at de har mulighed for

at forsøde hverdagen eller gøre noget særligt for deres børn.

For den mest udsatte del af borgergruppen er det ligeledes en

mulighed for at undgå at ty til ulovligheder eller potentielt far-

lige situationer for at finansiere en tilværelse som misbruger

(Borger A, København, har frikort; Borger B, København, har

frikort; Mændenes Hjem):

”Vi har jo også haft de brugere, som

bare kommer ned og tjener til et fix og smutter igen, og der er

også nogen, der

(…)

kommer igen og arbejder til det næste fix,

og det fungerer fint. Folk sparer sammen til at kunne tage den

der biograftur med ungerne eller lommepenge til ferien, eller

den rigtige fødselsdagsgave til ungerne. Så det har været en

kæmpe forbedring i folks liv”

(Brugernes Akademi). Mændenes

Hjem beskriver ordningens effekt for udsatte borgere således:

”Nogen

af kvinderne siger simpelthen ligeud, jamen de dage,

hvor de har frijobs, der skal de ikke på gaden. De bytter det.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Så 20.000 kr. kommer jo ikke til at gøre nogen stoffri og kom-

mer ikke til at gøre, at der ikke er nogen, der skal stjæle eller

gå på gaden, men det gør, at der er dage, hvor de slipper for

det. Og hvor vores naboer slipper for at få stjålet en ting eller

to.  Det taler

frijobberne meget tydeligt om”

(Mændenes

Hjem).

Selv om der er tale om relativt små beløb, viser evalueringen,

at de ekstra penge giver borgerne en stor fornemmelse af fri-

hed i kraft af, at de får mulighed for at tilgodese deres egne

behov i højere grad end ellers, hvilket øger livskvaliteten:

”Jeg

har mit helbred, og jeg har mine cigaretter, og jeg kan købe

noget slik, hvis jeg har lyst til det, og det betyder alt, så jeg er

meget taknemmelig for, at vi har fået det her

(…)

Det hjælper

mig langt hen ad vejen”

(Borger A, København, har frikort).

Borgerne oplever, at arbejdet i kraft af at være lønnet har en

legitimitet, som det for eksempel ikke ville have haft, hvis der

havde været tale om frivilligt arbejde eller praktik. Lønnen gør

det nemmere at leve med det afsavn, der kan være forbundet

med at overholde arbejdsaftalen frem for eksempelvis at mø-

des med venner:

”Det her er arbejde,

det er ikke bare noget

frivilligt, der fylder ovenpå. Så det er nemmere at sige,

’så

kan

jeg

ikke se mine venner den dag, (…) fordi jeg skal arbejde’.

(…)

Det har gjort, at arbejdet kan få lov at fylde lidt mere”

(Borger C, Aarhus, har frikort).

”Det

her er arbejde det

er ikke bare noget frivil-

ligt, der fylder ovenpå.

Så det er nemmere at

sige, så kan jeg ikke se

mine venner den dag,

(…) fordi jeg skal arbejde

(…) Det har gjort, at ar-

bejdet kan få lov at fylde

lidt mere”

(Borger C, Aarhus, har

frikort)

Råd til opsparing

Flere borgere fremhæver også muligheden for at spare penge

op som en gevinst ved det sociale frikort. En række borgere

fremhæver muligheden for at spare op til goder som computer,

kørekort eller en forbedret boligsituation, hvilket også kan

have en bredere positiv indvirkning på deres livsbetingelser

(Borger B, Aarhus, har frikort; Borger C, Aarhus, har frikort;

Borger, Vestjylland, har frikort; Brugernes Akademi):

”Det

forsødelsespenge. Jeg vil f.eks. gerne have en scooter. Så læg-

ger jeg 500 kr. fra om måneden, og når jeg så har 4500 kr., så

køber jeg det (…)

Jeg ved, at når jeg sidder på den scooter, så

bliver jeg glad”

(Borger B, Aarhus, har frikort).

Her beskriver Brugernes Akademi, at:

”det

er folk, der er ud-

magret materielt, de har ikke købt nyt tøj i 100 år, og sådan

nogen ting kan der pludselige blive lidt råd til. Man kan spare

lidt op til at få købt de der ting. Det er der ikke til på en kon-

tanthjælp”

(Brugernes Akademi). Blandt de mere udsatte bor-

gere giver lokale ordninger mulighed for, at borgeren kan lade

pengene stå til dagen efter. Sådan en dag til dag-opsparing

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

gør det muligt at strække indtægten længere end ellers og for-

bedrer livskvaliteten

–

også de dage, hvor borgerne ikke arbej-

der (Borger A, København, har frikort).

Potentiale for bedre fysisk og psykisk velbefindende

Flere borgere understreger, at arbejdet styrker både deres fy-

siske og mentale trivsel (Borger, Vestjylland, har frikort; Bor-

ger A, København, har frikort). Den positive indvirkning på de-

res mentale helbred gælder både under og efter en vagt:

”Når

jeg har været på arbejde nogle timer, så er jeg naturligt træt,

og jeg bliver afslappet, og jeg får renset mit hoved for, hvad

der nu end måtte være”

(Borger A, København, har frikort).

Fornyet glæde ved at arbejde

For mange borgere er en direkte gevinst af det sociale frikort,

at det føles tilfredsstillende og meningsfuldt at arbejde. Inter-

viewene viser, at arbejdet via frikortet er af en sådan karakter

og under sådanne betingelser, at borgerne oplever at kunne

varetage det tilfredsstillende. Den anerkendelse, det giver fra

både dem selv og andre, bemærkes af både de mest velfunge-

rende og de mest sårbare borgere i målgruppen (Borger C,

Aarhus, har frikort; Borger, Vestjylland, har frikort; Borger A,

København, har frikort; SAND; Brugernes Akademi; Forenin-

gen Oplysning om Gadeliv).

En borger fortæller eksempelvis, at han på grund af udgifter til

at anskaffe sig en bil og transportere sig til arbejdet endte med

en stærkt reduceret indtjening, men at han alligevel oplevede,

at ansættelsen var det hele værd, fordi det gav ham energi og

overskud at yde et stykke arbejde (Borger, Vestjylland, har fri-

kort).

For mange borgere, der har opnået en ansættelse på baggrund

af det sociale frikort, er det også en stor gevinst ved det soci-

ale frikort at få noget at stå op til. Flere understreger glæden

ved den sociale kontakt, der er i et arbejdsfællesskab. Desu-

den kan frikortet medvirke til at give stabilitet og indhold i

hverdagen. Som en borger beskriver:

”Jeg nyder

at have noget

at stå op til (…),

det har hjulpet mig både fysisk og psykisk.

Det afstresser mig at gøre rent”

(Borger A, København, har fri-

kort).

”Jeg

nyder at have noget

at stå

op til (…),

det har

hjulpet mig både fysisk

og psykisk. Det afstres-

ser mig at

gøre rent”

(Borger A, København,

har frikort)

Anerkendelse

For en del borgeres vedkommende er det lønnen, der opleves

som en direkte anerkendelse af borgerens værd (Tønder Kom-

mune, Varmestuen Nørregade, Odense):

”Borgere, som har

været i praktik rigtig mange gange, synes, det der med at få

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

”Det

giver mig sindssygt

meget, det der med at

føle, at jeg har et ar-

bejde, og at jeg er noget

værd, og at afprøve at

have et arbejde, afprøve

at være i et ansættelses-

forhold. Afprøve at for-

handle løn”

(Borger B, Aarhus, har

frikort)

deres første lønseddel eller udbetaling, så er man virkelig en

del af en virksomhed. Så er man ikke bare i praktik. Og så gi-

ver det også værdi, at så tænker man, hvis de betaler for mig,

så kommer jeg også i morgen, for jeg får faktisk en løn for at

være her”

(Tønder Kommune). For andre er det arbejdet i bre-

dere forstand, der fører til en oplevelse af anerkendelse. En

borger bemærker, at arbejdet via frikortet gav en forøget selv-

følelse:

”Det giver mig sindssygt meget, det der med at føle,

jeg har et arbejde, og at jeg er noget værd, og at afprøve at

have et arbejde, afprøve at være i et ansættelsesforhold. Af-

prøve at forhandle løn”

(Borger B, Aarhus, har frikort).

Empowerment

Flere borgere bruger udtrykket ’empowerment’ i forbindelse

med deres sociale frikort. For dem betyder frikortet, at de får

en oplevelse af at have en værdi, at de kan bidrage med en

reel arbejdsindsats, og at de på den baggrund oplever, at de

er i stand til mere, end de troede. En borger, som har et fri-

kort, beskriver det således:

”Jeg tror, det faktisk har været en

ret vigtig ting i forhold til min proces med at tænke, at jeg

gerne vil starte på uddannelse, fordi det giver en følelse af at

kunne noget. Det er ret empowering, egentlig”

(Borger C, Aar-

hus, har frikort). For en anden borger er selve tilkendelsen af

et socialt frikort ’empowering’, fordi ordningen på samme tid

anerkender borgerens særlige, udsatte situation og er en til-

kendegivelse af, at vedkommende kan bidrage til samfundet

(Borger A, Aarhus, har frikort). I forlængelse heraf bemærker

en NGO:

”Det, folk får ud af det, er jo langt mere end bare

penge i lommen. Det er jo en identitet, og man møder nogen

mennesker -

nogen ligesindede”

(Brugernes Akademi).

”Jeg

synes, frikortet gi-

ver en slags

’helle’

i sy-

stemet. Det vil sige, at

så bliver de også lidt

urørlige. De er sat på

pause

(…)

Så kan man

komme videre derfra,

hvis man tænker; jeg er

klar til mere job”

(Fredericia Kommune)

Pause fra aktiveringsindsatser

Flere aktører sammenligner det sociale frikort med beskæfti-

gelsesindsatser og fremhæver, at det sociale frikort adskiller

sig på positiv vis. Størstedelen af borgerne i målgruppen for

socialt frikort har udbredt erfaring med beskæftigelsessyste-

met og de forskellige aktiveringsinitiativer og krav, som stilles

her. For mange er der tale om negative erfaringer præget af

krav, pres og mistillid. I modsætning hertil opleves det sociale

frikort som en mulighed for at bidrage på egne præmisser,

uden at indsatsen måles og vejes (Borger C, Aarhus, har fri-

kort; Fredericia Kommune; SAND). En kommune beskriver:

”Jeg

synes, frikortet giver en slags

’helle’

i systemet. Det vil

sige, at så bliver de også lidt urørlige. De er sat på pause

(…)

Så kan man komme videre derfra, hvis man tænker; jeg er

klar til mere job"

(Fredericia Kommune).

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

En NGO påpeger her, at det sociale frikort opleves som en ord-

ning, hvor kravene er mere gennemsigtige for borgeren og

bedre tilpasset borgerens livssituation:

”De

er blevet pålagt alt

muligt i tidens løb med at kunne søge arbejde og på fuld tid og

så og så mange om ugen og sådan noget. Det giver jo ingen

mening for dem. Det her giver mening for dem. Fordi det er

konkret og håndterbart”

(SAND).

Det er dog, som evalueringen viser, en barriere for ordningen,

at nogle borgere undlader at søge på grund af bekymring for

om en ansøgning kan få negative konsekvenser for deres

ydelse eller verserende pensionssag (se kapitel 5 afsnit ”Be-

kymring for eksisterende ydelse eller sag”).

Derudover er en

anden barriere for ordningen, at borgere oplever manglende

information om den (Kapitel 5 afsnit ”Manglende information”).

GEVINSTER FOR VIRKSOMHEDER

Virksomhederne tager et socialt ansvar

For nærmest samtlige virksomheder, som har ansat gennem

det sociale frikort, er en af de store gevinster, at de medvirker

til og selv oplever en medborgers positive udvikling på nært

hold:

”Jeg tror også, det er noget, de får noget personligt ud

af. Nogen, der faktisk

gerne vil se et menneske vokse”

(For-

eningen Oplysning om Gadeliv).

Virksomhederne oplever, at det gør en forskel for det enkelte

menneske, og i bredere forstand oplever de, at de på den

måde medvirker til at løfte en samfundsopgave:

”Vi

gør ikke

det her, fordi vi skal have løst et job. Det er bare et dejligt

side-kick, at vi får løst noget ved det. Det primære er, at vi gør

noget, vi kan se er betydningsbærende for nogle mennesker

og er med til at løse en samfundsudfordring”

(Offentlig virk-

somhed B, København, har ansat på socialt frikort).

At få løst opgaver, som ellers ikke ville blive løst

For en del virksomheder er det også en gevinst ved det sociale

frikort, at virksomheden får arbejdskraft, som er specifikt ret-

tet mod opgaver, som ellers enten ville være ekstraopgaver for

andre medarbejdere eller slet ikke ville blive løst.

Nogle virksomheder oplever det som en aflastning eller en let-

telse af hverdagen, at disse afgrænsede opgaver netop vareta-

ges af en specifik medarbejder med begrænset arbejdstid,

frem for at de indgår i den større pulje af arbejdsopgaver, som

virksomhedens øvrige ansatte varetager (Lille privat virksom-

hed B, Sønderjylland, har ansat på socialt frikort).

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Ordningen kan således skabe nye arbejdsopgaver og dermed

efterspørgsel på en ny type arbejdskraft. Foreløbig er denne

dynamik dog i højere grad et potentiale, som kommuner og

NGO’er ser,

men som de mener endnu ikke har udfoldet sig til

en reel effekt, idet forsøgsordningen ikke har haft tid nok til at

slå igennem (Tønder Kommune; Mændenes Hjem).

Som evalueringen viser, er det dog en væsentlig barriere for

ordingen, at virksomhederne oplever, at administrationen af

ordningen er krævende. Eksempelvis oplever virksomheder ud-

fordringer med lønudbetalingen udenom eIndkomst samt, at

det er en ekstra administrativ opgave at registrere i it-løsnin-

gen (se kapitel 7 om Administration).

GEVINST FOR SAMFUNDET

Ud over gevinsterne for borgere og virksomheder peger flere

aktører på, at det sociale frikort har betydning på et samfunds-

mæssigt plan

–

også ud over de afledte effekter af de forbed-

ringer, den enkelte oplever.

Et eksempel er i det nære og sammensatte lokalmiljø på Ve-

sterbro i København. Her bliver de udsatte borgere, der ophol-

der sig i gademiljøet, engageret i det lokale erhvervsliv gen-

nem det sociale frikort, og det skaber forbindelser mellem for-

skellige samfundsgrupper, som deler området, men ellers sjæl-

dent er i berøring med hinanden. For beboere og erhvervsdri-

vende i bydelen skaber det tryghed at have mødt de udsatte

borgere fra nærmiljøet i en anden sammenhæng. For de ud-

satte borgere giver det en oplevelse af i højere grad at møde

omgivelserne i øjenhøjde og føle sig anerkendt og velkommen

(Mændenes Hjem; Offentlig virksomhed B, København, har an-

sat via socialt frikort). En virksomhed fortæller:

”Noget af det

jeg kan se er sket, er det at få et ansigt på de mennesker og

en samtale med de mennesker,

som jeg ellers ikke har (…)

har vi lige pludselig et personlighedsforhold til nogen af dem,

og det er virkelig en kæmpe værdi”

(Offentlig virksomhed B,

København, har ansat via socialt frikort).

Evalueringen viser dog også, at det sociale frikort medfører en

række administrative omkostninger for landets kommuner,

som de ikke på nuværende tidspunkt er kompenseret for (se

kapitel 6 afsnit ”Forskelle i graden af kommunalt arbejde med

virksomhedssiden

og borgerne”).

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

KAPITEL 9

Forslag

Dette kapitel præsenterer forslag til justeringer af det so-

ciale frikort fra interviewpersoner i evalueringens kvalita-

tive datamateriale i tilfælde af, at forsøgsordningen skal

forlænges eller gøres permanent. Derved bidrager kapit-

let til at besvare, hvordan kommuner, virksomheder og

borgere vurderer, at barrierer for anvendelsen af det so-

ciale frikort kan mindskes.

Først præsenteres tværgående forbedringsforslag, der

går på tværs af de fire grupper (borgere, virksomheder,

kommuner

og NGO’er). Derefter præsenteres forbed-

ringsforslag fra hver af de fire informantgrupper.

TVÆRGÅENDE FORSLAG

Mere promovering af det sociale frikort

Både borgere, virksomheder, NGO’er og kommuner foreslår, at

det sociale frikort promoveres mere for at udbrede kendskabet

til ordningen (Lille privat virksomhed A, København, har ikke

ansat på socialt frikort; Borger, Vestjylland, har frikort; Borger

B, København, har frikort; Nyborg Kommune; Lille privat virk-

somhed A, Sønderjylland, har ansat på socialt frikort; Stor pri-

vat virksomhed A, landsdækkende, har ansat på socialt frikort;

Næstved Kommune). De foreslår, at promoveringen sker både

i medier, lokalaviser, på TV, sociale medier og internettet. Tøn-

der Kommune har eksempelvis erfaring med, at antallet af

henvendelser om frikortet stiger ved kampagner i medierne.

Brugernes Akademi beskriver promoveringen således:

”Det

kunne være fedt med nogle tv-reklamer, hvor man virkelig un-

derstreger;

’Er

du udsat, har du været uden for arbejdsmarke-

det, altså er du social udsat, har du haft et langt liv med stof-

brug, så er du inden for målrammen. Så søg et social frikort’”

(Brugernes Akademi).

Bedre information og vejledning til virksomheder og

borgere

Særligt borgere og virksomheder efterspørger mere og bedre

information og vejledning om ordningen (Borger, Sønderjyl-

land, har frikort; Borger A, Odense, har ikke frikort; Borger,

Vestjylland, har frikort; Borger B, København, har frikort; Bor-

ger C, Odense, har ikke frikort; Stor privat virksomhed, Nord-

jylland, har ikke ansat på socialt frikort; Stor privat virksom-

hed A, landsdækkende, har ansat på socialt frikort; Stor privat

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

virksomhed B, landsdækkende, har ansat på socialt frikort;

Borger C, Aarhus, har frikort).

En borger foreslår, at borgere, der bliver visiteret til ordningen,

får en informationspakke fra kommunen (Borger A, Aarhus,

har frikort). SAND foreslår endvidere, at der laves en form for

jobbank med job, der kan udføres med et socialt frikort:

”En

samlet platform de kunne tilgå via facebook (…) en app eller

hjemmeside kunne introducere dem til, hvor de kan se og få et

arbejde, så tror jeg, det ville være en hjælp”

(SAND).

Socialt Frikort Vesterbro anbefaler en virksomhedsrettet ind-

sats, der informerer om mulige job og regler, samt hvordan

administrationen kan håndteres hurtigt og nemt. Flere af bor-

gerne foreslår derudover, at der laves en manual (Borger,

Vestjylland, har frikort) eller blanket

–

både med vejledning til

det, borgerne selv skal gøre, og med vejledning til virksomhe-

derne: ”

(…) vejledningen til virksomhederne skal være meget

mere grundig. At der skal være en printvenlig udgave, hvor

man kan indskrive sit cpr-nummer, sit frikortnummer, sin

adresse, sit banknummer, og så skal der stå, at pengene skal

overføres, og så kan man (…) aflevere den til stedet

[virksom-

heden]

(…) sådan at de har den, så de ikke skal gøre en masse

arbejde”

(Borger C, Aarhus, har frikort). En virksomhed, der

overvejer at ansætte borgere med et socialt frikort, siger i tråd

hermed, at det er vigtigt, at virksomheden får alle nødvendige

oplysninger, så ansættelsen ikke bliver for bøvlet (Lille privat

virksomhed A, København, har ikke ansat på socialt frikort).

Information på borgernes banehalvdel

En række borgere efterlyser mere information fra deres kom-

mune. En borger siger det sådan:

”Det er især fra jobcentrene,

at der mangler information. Og så selvfølgelig information via

ens sagsbehandler. Det er faktisk 10 gange vigtigere”

(Borger,

Sydsjælland, har ikke frikort). Det er i særdeleshed den mere

lavpraktiske information, som borgerne efterspørger. I den for-

bindelse fremhæver flere borgere, at informationen skal gives

til borgerne på deres banehalvdel, forstået på den måde at

kommunen skal komme ud og fortælle om det sociale frikort

på de lokale væresteder, varmestuer, boformer med videre,

hvor borgerne har deres daglige gang og er trygge ved at op-

holde sig (Borger, Sydsjælland, har ikke frikort; Borger B, Aar-

hus, har frikort).

Behov for bindeled mellem borger og virksomhed

Som beskrevet peger en stor del af de interviewede på beho-

vet for et bindeled mellem borger og virksomhed. Evalueringen

viser, at bindeleddet kan se ud på forskellige måder, men flere

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

virksomheder og NGO’ere

efterspørger, at det bliver en kom-

munal opgave (Lille privat virksomhed A, Sønderjylland, har

ansat på socialt frikort; Offentlig virksomhed A, Midtjylland,

har ansat på socialt frikort; Stor privat virksomhed A, lands-

dækkende, har ansat på socialt frikort; Stor privat virksomhed,

Nordjylland, har ikke ansat på socialt frikort; Forening Oplys-

ning Om Gadeliv). SAND beskriver det således:

” (…)

et eller

andet kommunalt ansvar for at sætte det i stand, formidle det,

på en eller anden måde i socialforvaltningen

(SAND). Tønder

Kommune har, som beskrevet under afsnittet

”Forskelle

i gra-

den af kommunalt samarbejde med virksomhedssiden og bor-

gerne”, allerede skabt et kommunalt bindeled i form af deres

virksomhedskonsulenter. Nyborg Kommune peger endvidere

på, at der er behov for, at jobcenteret bliver involveret i arbej-

det:

”At man kan få noget hjælp til faktisk at

finde et job. Hvis

det skal fungere ordentligt, er de fleste af dem nok så dårligt

fungerende, at de også har behov for støtte til at finde jobbet.

På en eller anden led skal man have involveret jobcentret i det

også”

(Nyborg Kommune). I tråd hermed anbefaler Socialt Fri-

kort Vesterbro en borgerrettet indsats, der oplyser om mulig-

heder og begrænsninger ved frikortet samt faciliterer kontak-

ten til arbejdsgiverne. Derudover foreslår Socialt Frikort Ve-

sterbro, at forankringen af frikortet i erhvervslivet bør ske i

partnerskaber med NGO’er eller organisationer, som har tætte

relationer til borgerne og lokalmiljøet (Socialt Frikort Vester-

bro).

Maksbeløbet foreslås sat op

En borger (Borger C, København, har frikort), Brugernes Aka-

demi, Socialt Frikort Vesterbro og offentlig virksomhed A fore-

slår, at maksbeløbet på 20.000 kr. sættes op. Begrundelsen

fra borgeren og Brugernes Akademi er, at borgerne har meget

få midler i forvejen. Socialt Frikort Vesterbro fremhæver, hvor-

dan en fast tilknytning til arbejdsmarkedet skaber struktur i

hverdagen, og når maksbeløbet er tjent, forsvinder strukturen

resten af året. Virksomheden foreslår et højere maksbeløb,

fordi det kan være vanskeligt for nogle virksomheder at finde

opgaver, der kan løses på så få timer om ugen, som beløbs-

grænsen på 20.000 kr. giver mulighed for (Offentlig virksom-

hed A, Midtjylland, har ansat på socialt frikort).

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

FORSLAG FRA BORGERNE

Mulighed for ansættelse ved privatpersoner

Flere borgere foreslår, at det skal være muligt at blive ansat

hos en privatperson gennem det sociale frikort. Borgerne fore-

slår muligheden for privat ansættelse af flere grunde. For det

første ville det være nemmere for flere socialt udsatte borgere

at finde et arbejde hos en privatperson (Borger C, Aarhus, har

frikort), for eksempel fordi man har en relation i forvejen. For

det andet vil det kunne bidrage til at mindske mængden af sort

arbejde. Borgere nævner eksempelvis, at husstande i forvejen

betaler for at få slået græsset eller passet børnene, selvom de

ikke har et CVR-nummer (Borger, Vestjylland, har frikort; Bor-

ger C, Aarhus, har frikort). For det tredje kan en privatansæt-

telse være et springbræt for nogle borgere til at søge ud på

det ordinære arbejdsmarked:

”Du kunne jo godt starte med at

gøre det

[arbejde]

ved en

privat (…) og så kunne du jo måske

komme op til, at nu tør jeg godt og nu er jeg måske klar til at

gå hen til en lille arbejdsgiver, og så kunne du måske derfra

vokse videre til, at nu tør jeg godt gøre det

[arbejde]

på det

almindelige arbejdsmarked. Måske det er ikke på fuldtid til at

starte med, men så stille og roligt komme op på flere

[timer]”

(Borger, Vestjylland, har frikort).

Opsøgende arbejde fra kommunerne

Flere borgere foreslår, at kommunerne laver mere opsøgende

arbejde over for målgruppen. En borger foreslår, at kommunen

skal sende mere konkret information ud til de borgere, der al-

lerede er visiteret til et socialt frikort, men som ikke bruger

det. Informationen skal fortælle borgerne, hvordan de kan

bruge deres frikort (Borger A, Aarhus, har frikort). En del af

borgerne foreslår i forlængelse heraf, at særligt de kommunale

sagsbehandlere i jobcenteret eller i ydelsesafdelingen, som har

personlig kontakt med borgerne, skal informere meget mere

om ordningen til eksempelvis kvartalssamtaler på kommunen

(Borger C, Aarhus, har frikort). Denne borgergruppe er ofte i

kontakt med det kommunale system, og derfor efterlyser bor-

gerne mere opsøgende arbejde fra deres kommune.

Undtagelse fra kriteriet om arbejdsindkomst

En borger foreslår, at arbejde, som er udført for og aflønnet af

et forsorgshjem eller lignende sted, ikke bør have betydning

for, om borgeren kan blive visiteret til et frikort:

” (…) så burde

alle have lov til at være med i det sociale frikort-system

–

alle

som bor på forsorgshjem”

(Borger, Vestjylland, har frikort).

Dette bør altså være en undtagelse fra det objektive kriterium

om, at man ikke må have haft en arbejdsindkomst på over

10.000 kr. inden for det seneste år forud for tildelingen af et

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

socialt frikort. Københavns Kommune foreslår i forlængelse

heraf, at man bør overveje at ændre på reglerne: ”

(…) så

penge optjent via beskyttet beskæftigelse ikke kommer til at

tælle med i de 10.000 kr., som borgeren max. må have tjent i

de 12 forudgående måneder”

(Københavns Kommune). Be-

skyttet beskæftigelse retter sig mod personer med betydelig

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvorfor borgerne i

målgruppen for ordningen ikke kan forventes at få eller fast-

holde et almindeligt arbejde eller et tilbud efter lovgivning på

beskæftigelsesområdet (Københavns Kommune).

Klarhed om borgernes ydelsesgrundlag

Som beskrevet i afsnittet

”Bekymring

for eksisterende ydelse

eller sag” er flere borgere bekymrede for, at det kan få betyd-

ning for deres ydelse, deres verserende førtidspensionssag el-

ler deres fratagelse fra eksempelvis 225-timersreglen, at de vi-

ser en arbejdsevne ved at arbejde med et socialt frikort. Der-

for skal det fremgå helt tydeligt, at det ikke må påvirke bor-

gernes ydelser, verserende sager eller fratagelser, at de arbej-

der på frikortet (Borger, Vestjylland, har frikort; Borger, Nord-

vestsjælland, har ikke frikort; Socialt Frikort Vesterbro).

FORSLAG FRA VIRKSOMHEDERNE

En ny teknisk løsning til lønudbetaling

Det er en udfordring for virksomhederne, at de skal agere an-

derledes i forhold til lønudbetaling, når de ansætter borgere

med et socialt frikort jf. afsnittet

”Virksomheder

oplever tekni-

ske udfordringer med lønudbetalingen”. Flere virksomheder fo-

reslår en integration i virksomhedernes lønsystemer til eInd-

komst, så der ikke bliver trukket skat eller modregnet i borger-

nes ydelse. En sådan løsning vil dog kræve omkostninger til

udvikling af it-systemer i skattesystemet samt til justeringer i

lønsystemer i virksomheder. Et konkret forslag er, at der laves

lønkoder, som virksomhederne kan knytte til medarbejdere

med socialt frikort, og som snakker sammen med eIndkomst

(Stor privat virksomhed A, landsdækkende, har ansat på soci-

alt frikort; Stor privat virksomhed, Nordjylland, har ikke ansat

på socialt frikort). Et andet forslag er at lægge de 20.000 kr.

ind via det almindelige skattekortsystem, så frikortbeløbet hæ-

ves for de borgere, der er visiteret til et socialt frikort (Stor

privat virksomhed, Nordjylland, har ikke ansat på socialt fri-

kort).

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

FORSLAG FRA KOMMUNERNE

Best practice-beskrivelser, en virksomhedsdatabase og

tilpasninger i it-løsningen

Fredericia kommune foreslår, at der laves nogle best practice

beskrivelser, som kommunerne gensidigt kan finde inspiration

i, særligt vedrørende kommuners arbejde med at finde jobs til

borgere med socialt frikort (Fredericia Kommune).

I tråd med dette foreslår samme kommune, at der laves en

database over, hvilke virksomheder der har ansat borgere med

et socialt frikort, så kommunerne i højere grad har mulighed

for at målrette deres arbejde på virksomhedssiden:

”En data-

base over, hvilke virksomheder det er. Det kunne jeg godt

bruge. Det behøver faktisk ikke være navnet, det kan være i

kategorier - er det handelsvirksomheder, er det offentlige virk-

somheder, sådan noget. Det kunne give

et godt praj”

(Frederi-

cia Kommune).

Københavns Kommune foreslår derudover, at it-løsningen til-

passes, så den fremadrettet indeholder en mulighed for at

fremsøge antallet af unikke borgere, der arbejder med frikor-

tet, og søge andre kommuners bevillinger frem (med borge-

rens samtykke) i de situationer, hvor borgeren søger job i en

anden kommune end den udstedende. Derudover vil informa-

tion om fordelingen mellem offentlige og private ansættelser

være nyttig at kunne trække fra it-løsningen, og så bør ansøg-

ningstidspunktet og ikke bevillingstidspunktet være fikspunkt i

forhold til borgerens indtjening de seneste 12 måneder (Kø-

benhavns Kommune).

Overveje kompensation for kommunernes arbejde med

administration og virksomhedsservice

Københavns Kommune fremhæver, at der er behov for at af-

sætte midler til konkret jobskabelse i samarbejde med bor-

gerne, hvis forsøgsordningen forlænges eller gøre permanent,

så flere borgere aktivt kommer til at bruge deres sociale frikort

(Københavns Kommune). Næstved Kommune gør i forlængelse

heraf opmærksom på, at nogle kommuner sandsynligvis ikke

har brugt mange ressourcer på at arbejde med ordningen,

fordi det er en forsøgsordning, som der ikke er fulgt økonomi

med til at løfte (Næstved Kommune).

Afklaring af incitamentsudfordring

i forhold til ’Flere

skal med’

Flere kommuner ønsker en afklaring af, om kommunernes ar-

bejde med det sociale frikort i fremtiden vil tælle med i be-

skæftigelsesindsatsen ’Flere skal med’. Flere kommuner gør

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

opmærksom på, at det kan skabe en uhensigtsmæssig incita-

mentsstruktur, hvis arbejdet med det sociale frikort ikke tælles

med i ’Flere skal med’.

Se bemærkning fra Beskæftigelsesmini-

steriet under afsnittet ”Bemærkninger til evalueringen”.

Lempelse af kriterierne for at få bevilget et socialt fri-

kort

Københavns Kommune foreslår, at kriteriet om, at en borger

ikke må have været indskrevet på en SU-berettiget uddan-

nelse de seneste 12 måneder, lempes. Kommunen har erfaret:

”[man]

kan risikere at udelade nogen, der aldrig fik gjort andet

end at opskrive sig

på en uddannelse (…) i disse sager kan en

individuel vurdering være nødvendig”

(Københavns Kom-

mune).

Flere NGO’er tilslutter

sig dette forslag (Forening Op-

lysning om Gadeliv, Aarhus; SAND).

Derudover foreslår kommunen, at man bør se på antallet af år,

som en borger skal have opholdt sig i Danmark for at være i

målgruppen. Kommunens vurdering er, at mange socialt ud-

satte borgere kunne have gavn af et frikort og umiddelbart er i

målgruppen, men at de ikke opfylder opholdskravet (Køben-

havns Kommune).

Fastsættelse af lønniveau

Fredericia Kommune ønsker, at det skrives ind i lovgivningen,

at lønnen bestemmes ud fra de aftaleretlige vilkår (Fredericia

Kommune).

Advisering af borgere, når borgeren er ved at nå beløbs-

grænsen på 20.000 kr.

Københavns Kommune foreslår, at der i forhold til it-løsningen

bør tænkes i en advisering af borgerne for at imødegå den

tvivl, der er om, hvem der følger op på, om borgeren har nået

beløbsgrænsen, og så borgeren bliver gjort opmærksom på

konsekvenserne ved at overstige beløbet:

”Der bør tænkes i en

form for advisering, når beløbsgrænsen på de 20.000 kr. er

ved at være nået, så borgeren kan gøres opmærksom på de

konsekvenser, det kan risikere at have, hvis ansættelsen fort-

sættes”

(Københavns Kommune).

FORSLAG

FRA NGO’ERNE

Et mere fleksibelt kontanthjælpssystem

De hjemløses landsorganisation SAND foreslår, at erfaringerne

fra forsøgsordningen med det sociale frikort implementeres i

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

det etablerede kontanthjælpssystem, så det bliver mere fleksi-

belt. Konkret lyder forslaget:

”Det bedste tilbud vil være, at

man lavede et mere fleksibelt kontakthjælpssystem, som

gjorde (…) at man havde kontanthjælpen

som sikkerhedsnet,

men kunne bevæge sig gradvist ud på arbejdsmarkedet - og

tilbage igen, hvis det ikke gik. Det er det, som frikortet kan nu.

Det kan gøre, at man kommer derud og får mod på mere. Men

så snart, du får mod på mere, får du ingen midler, fordi du får

dine tilbagefald, du får dine dårlige perioder”

(SAND).

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Bemærkninger til evalueringen

I det følgende præsenterer vi øvrige bemærkninger til evalue-

ringen.

Forbehold

Flere aktører bemærker, at der bør rejses en række forbehold

for evalueringen af det sociale frikort og vedrørende fortolknin-

gen af dens konklusioner.

Her peges blandt andet på, at perioden, som ordningen har

været implementeret i, er for kort til, at der kan evalueres på

ordningens effekt. Flere kommuner pointerer, at det tager tid

at planlægge og organisere ordningen internt i kommunen,

herunder at implementere ordningen blandt det visiterende

personale. Først herefter har kommunerne kunnet igangsætte

arbejdet med at promovere ordningen, herunder sætte gang i

andre tiltag såsom opsøgende indsatser for virksomhederne.

I forlængelse heraf pointerer kommuner, at spændet mellem

antal visiterede borgere og borgere, der har brugt det sociale

frikort, blandt andet kan forklares ved, at kommunerne først

nu er nået dertil, hvor de kan begynde på arbejdet med at

identificere og udbrede ordningen blandt

virksomhederne: ”Jeg

kan se, at andre kommuner, der arbejder med sociale frikort,

har lidt samme udfordring, at det er ikke så mange

[borgere],

som får brugt det

[det sociale frikort].

Alting tager noget tid at

køre i gang, og nu er det meget kort tid, det her har været i

gang”

(Næstved Kommune). Hertil bemærker kommunen, at

ordningen endnu er for ukendt til, at man kan udtale sig om

effekten (Næstved Kommune).

Andre aktører problematiserer tidspunktet for evalueringen

(perioden ultimo januar- medio marts 2020), idet de forventer

en stigning i jobåbninger i sommerhalvåret:

”nu

begynder det

at blive den gode varme tid (..) og vi er meget bevidste om, at

dér, hvor vi ville kunne komme til at klare os rigtig godt, det er

dér, hvor vi arbejder udendørs”

(Mændenes Hjem).

Bemærkning til ’Flere skal med’ fra Beskæftigelsesministeriet

Flere skal med

(FSM) er sluttet i august 2019 og efterfølges af

Flere skal med 2

(FSM 2).

I FSM 2 udbredes indsatsen til hele målgruppen af aktivitets-

parate modtagere af kontanthjælp og overgangsydelse (uden

for introduktionsprogrammet) på 30 år og derover. 30 kommu-

ner deltager i projektet, der startet i december 2019 og løber

to år frem.

Som en del af monitoreringen i FSM 2 vil der månedligt blive

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

opgjort hvor mange borgere, der er berørt at ordinære lønti-

mer i den seneste måned. Monitoreringen trækker data fra

eIndkomst, ud fra en fast valideringsproces. Såfremt at lønti-

mer i forbindelse med det sociale frikort skal tælle med i moni-

toreringen vil det kræve en samkøring af data fra eIndkomst

og den digitale it-løsning for det sociale frikort.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Kilder

Regeringen: Socialt Frikort for hjemløse

https://www.regeringen.dk/andet-indhold/jobreform-1/socialt-

frikort-for-hjemloese/

Socialtfrikort.dk: Brugervejledning

–

adgang til løsningen

www.socialtfrikort.dk

Socialstyrelsen

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/sagsbehand-

ling/socialt-frikort

Socialstyrelsens vejledning til borgere

https://socialstyrelsen.dk/filer/tvaergaende/sagsbehandling-

voksne-og-handicap/socialt-frikort-pjece-malrettet-borgere.pdf

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

https://www.borger.dk/arbejde-dagpenge-ferie/Dagpenge-

kontanthjaelp-og-sygedagpenge/Kontanthjaelp/225-timersreg-

len-ugifte

Landsforeningen LEV

https://klapjob.dk/klapjob/hvad-er-klapjob/

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Bilag 1 Metode

I dette kapitel beskriver vi de metoder, vi har anvendt i evalu-

eringen. Evalueringen bygger på en kvalitativ og kvantitativ

dataindsamling.

Den kvantitative dataindsamling er udført af Social- og Inden-

rigsministeriet og bygger på registerdata fra Danmarks Stati-

stik og udtræk fra it-løsningen til det sociale frikort.

Den kvalitative dataindsamling er gennemført af Ankestyrelsen

(herefter ’vi’) på baggrund af opdraget til evalueringen fra So-

cial- og Indenrigsministeriet. Metodebeskrivelsen for den kvali-

tative del af evalueringen præsenteres i det følgende.

Evalueringen er gennemført i perioden 17. januar til 30. marts.

Interview er gennemført i perioden 14. februar til 10. marts.

D. 30. januar 2020 deltog Ankestyrelsen på et kommunepanel-

møde vedrørende det sociale frikort faciliteret af Socialstyrel-

sen. Fra kommunepanelet deltog Aarhus, Odense, Aalborg, Es-

bjerg og Københavns Kommune. Her blev kommunepanelets

erfaringer med ordningen drøftet, og centrale udfordringer blev

identificeret til brug for kvalificering af interviews og udvæl-

gelse af interviewdeltagere.

Ankestyrelsen har efterfølgende gennemført 29 kvalitative in-

terviews med NGO’er, borgere, virksomheder og kommuner.

Beskrivelse af selektionskriterier

For at skaffe mest mulig viden om erfaringer, udfordringer og

effekter af det sociale frikort, blev udvælgelsen af interviewdel-

tagere baseret på et kriterium om maksimal variation. Udfor-

dringen ved dette selektionskriterium er, at muligheden for re-

præsentativitet er mindre, da der er store forskelle i den en-

kelte datakilde (henholdsvis blandt borgere, kommuner, virk-

somheder og NGO’er). Fordelen er, at det bliver muligt at gen-

nemføre en bredere erfaringsopsamling, hvilket er en fordel,

når der evalueres generelt på de praktiske erfaringer med en

ordning.

Variation i målgruppen

I udvælgelsen af interviewdeltagere har vi tilstræbt at få inter-

views, der så vidt muligt repræsenterer spændvidden af bor-

gere, der er i målgruppen for det sociale frikort.

Nærmere bestemt har vi eksempelvis talt med borgere, der

udover at have været i et langvarigt kontanthjælpsforløb og

efterfølgende har fået tildelt førtidspension også har somatiske

og psykiske problemstillinger, der vanskeliggør beskæftigelse.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Herudover har vi talt med borgere, der er visiteret til det soci-

ale frikort, som har en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet

på tidspunktet for interviewet.

Vi har både interviewet borgere, der er blevet visiteret til og

har brugt det sociale frikort, borgere, som er visiteret til, men

ikke har brugt, det sociale frikort, og borgere, der ikke har

søgt om det sociale frikort. Det har vi gjort for at få viden om

både borgernes motivation for og erfaringer med at ansøge, og

hvilke barrierer der kan være medvirkende til at afholde bor-

geren fra at ansøge.

Det udgør en potentiel fejlkilde, at de borgere, vi har talt med,

som ikke har ansøgt om det sociale frikort, i praksis ville falde

uden for målgruppen for ordningen. For at imødekomme denne

risiko har vi forsøgt at udarbejde en interviewguide til disse

borgere, der afklarer, hvorvidt borgeren med en vis sandsyn-

lighed ville blive vurderet til at være inden for målgruppen. For

at vurdere dette har vi gjort følgende:

Vi har konverteret de tre objektive visitationskriterier for vur-

deringen af, hvorvidt borgeren er i målgruppen for det sociale

frikort, til interviewspørgsmål. Det vil sige, at vi har spurgt ind

til, hvorvidt borgeren har været under uddannelse eller har

haft en arbejdsindkomst over 10.000 kr. inden for det seneste

år. Derudover har vi spurgt ind til, hvorvidt borgeren har op-

holdt sig i Danmark i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10

år

Herefter har vi spurgt ind borgerens nuværende ydelse, bag-

grund og sociale forhold for at vurdere, hvorvidt borgeren

sandsynligvis ville blive vurderet som omfattet af afsnit V i Lov

om Social Service (for eksempel fordi borgeren allerede mod-

tager en ydelse herfra, eksempelvis § 85)

Det er her vigtigt at understrege, at vi ikke har visiteret borge-

ren til ordningen, men har søgt at udarbejde en metode, der

gør det muligt at udpege de borgere, der er inden for målgrup-

pen, men af forskellige årsager har undladt at ansøge.

Endelig har det været et kriterium for udvælgelsen af borgere

at få en vis spredning i køn og alder, og vi har derudover efter-

stræbt, at de NGO’er, der medvirker i evalueringen, også re-

præsenterer en bredde i målgruppen af borgere.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Geografisk variation

I forhold til udvælgelsen af interviewdeltagere blandt borgere

og kommuner har vi efterstræbt en geografisk spredning (Jyl-

land, Fyn og Sjælland) og forskelle i kommunestørrelse. Dette

har vi gjort for at imødekomme forskelle i implementeringen

og anvendelsen af ordningen, herunder geografiske og organi-

satoriske forhold, der vurderes at kunne påvirke brugen af det

sociale frikort (eksempelvis forskelle i koncentration og sam-

mensætning af borgere i målgruppen, virksomheder mv.).

Variation i virksomheder

I udvælgelsen af virksomheder har vi både interviewet repræ-

sentanter fra virksomheder, der har og ikke har ansat borgere

via det sociale frikort. Vi har udvalgt virksomheder, der diver-

gerer i størrelse (stor/lille virksomhed) og i type (offentlig/pri-

vat virksomhed). Virksomhederne varierer desuden på bran-

che.

Adgang til interviewpersoner

For interview med kommuner og NGO’er har vi selv rettet hen-

vendelse med henblik på interview. Vedrørende borgerne har

vi bedt NGO’erne om at etablere en kontakt til relevante bor-

gere med henblik på interview. Derudover har vi bedt SAND

om at lægge et informationsbrev om evalueringen på deres Fa-

cebookside, hvor vi efterlyste borgere til interviews. Herfra har

borgerne henvendt sig telefonisk til os, og et antal af dem er

blevet udvalgt til interview. I begge tilfælde er udvælgelsen af

borgerne sket under vurdering af, at borgeren ville være i

stand til at deltage i interviewet uden at blive påvirket nega-

tivt.

Interviewenes form og indhold

Interviewene er som udgangspunkt gennemført som enkeltin-

terviews med én interviewperson, én interviewer og én obser-

vatør. I enkelte tilfælde har en støtteperson deltaget i inter-

viewet efter borgerens ønske. Af hensyn til evalueringens korte

gennemførselsperiode blev visse interviews foretaget telefo-

nisk, når informanttypen og vilkårene omkring interviewet talte

for det. Det gjaldt særligt interview med virksomheder.

Interviewene blev gennemført som semistrukturerede inter-

view. Det vil sige, at interviewene tog udgangspunkt i en inter-

viewguide, der var skrevet på forhånd, men at vi samtidig har

forholdt os åbent til, at nye relevante temaer og spørgsmål

kunne dukke op undervejs.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Under interviews med NGO’er har vi blandt andet spurgt ind til

følgende temaer:



Opfattelsen af ordningens formål og erfaringerne med

ordningen



Opfattelsen af NGO’ens rolle i relation til

det sociale fri-

kort



NGO’ens eventuelle erfaringer med samarbejdet med

virksomheder



NGO’ens opfattelse af gevinster ved ordningen, barrie-

rer og forbedringsforslag

Under interviews med kommuner har vi blandt andet spurgt

ind til følgende temaer:



Kommunens opfattelse af ordningens formål og erfarin-

gerne med ordningen



Kommunens organisering af ordningen, herunder visita-

tionen



Kommunens implementering af ordningen



Kommunens eventuelle erfaringer med samarbejdet

med virksomheder og NGO’er



Kommunens opfattelse af gevinster ved ordningen, bar-

rierer og forbedringsforslag

Under interviews med virksomheder har vi blandt andet spurgt

ind til følgende temaer:



Virksomhedens kendskab til, og opfattelse af, ordningen



Virksomhedens motiver for at ansætte/ikke ansætte via

ordningen



For virksomheder, der har ansat borgere via det sociale

frikort, har vi spurgt ind til:



Virksomhedens erfaringer med ordningen



Virksomhedens samarbejde med borgeren, herunder

hvilke arbejdsopgaver borgeren har udført



Virksomhedens oplevelse af administrationen af ordnin-

gen

Under interviews med borgere har vi blandt andet spurgt ind til

følgende:



Borgerens kendskab til ordningen



Borgerens motiver for at søge/ikke at søge om det soci-

ale frikort

For borgere, der er blevet visiteret til det sociale frikort, har vi

spurgt ind til følgende temaer:



Borgerens oplevelse af ansøgningsprocessen



Borgerens oplevelse af at søge om job via ordningen



Borgerens oplevelse af beskæftigelsen via det sociale

frikort



Borgerens oplevelse af gevinster, barrierer og forbed-

ringsforslag

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Oversigt over interviewdeltagere, der henvises til i evaluerin-

gen

Borgere

Borger A, Aarhus, har frikort

Borger B, Aarhus, har frikort

Borger C, Aarhus, har frikort

Borger A, Odense, har ikke frikort

Borger B, Odense, har ikke frikort

Borger C, Odense, har ikke frikort

Borger A, København, har frikort

Borger B, København, har frikort

Borger C, København, har frikort

Borger, Sydsjælland, har ikke frikort

Borger, Nordvestsjælland, har ikke frikort

Borger, Sønderjylland, har frikort

Borger, Vestjylland, har frikort

Herunder deltog også borgermentor, Vestjylland

Virksomheder

Lille privat virksomhed A, Sønderjylland, har ansat på socialt frikort

Lille privat virksomhed B, Sønderjylland, har ansat på socialt frikort

Lille privat virksomhed A, København, har ikke ansat på socialt frikort

Offentlig virksomhed B, København, har ansat på socialt frikort

Offentlig virksomhed A, Midtjylland, har ansat på socialt frikort

Stor privat virksomhed A, landsdækkende, har ansat på socialt frikort

Stor privat virksomhed B, landsdækkende, har ansat på socialt frikort

Stor privat virksomhed, Nordjylland, har ikke ansat på socialt frikort

NGO’er

Forening Oplysning om Gadeliv, Aarhus

SAND

Varmestuen Nørregade, Odense

Mændenes Hjem

Brugernes Akademi

Kommuner

Tønder Kommune

Næstved Kommune

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Nyborg Kommune

Fredericia Kommune

Andet datamateriale

Herudover indgår materiale fra observation og optagelse af

kommunale erfaringer med og bemærkninger til det sociale fri-

kort fra Evalueringsworkshop med Kommunepanelet for det

sociale frikort d. 30. januar 2020.

Derudover indgår også skriftlige bemærkninger fra Socialt Fri-

kort Vesterbro, der er en sammenslutning af Reden, Mænde-

nes Hjem og Brugernes Akademi i København, samt fra Køben-

havns Kommune.

Behandling af interview

De kvalitative interview er blevet optaget på diktafon og efter-

følgende transskriberet i analyseværkøjet Nvivo. Herefter er

interviewtransskriptionerne blevet systematisk kodet på bag-

grund af et kodetræ, der bygger på de nævnte temaer for in-

terviewguides, samt nye temaer, der har meldt sig undervejs.

Citater og den temaoverskrift, som de indgår i, er blevet sendt

i faktuel høring hos interviewpersonerne. For borgerinterviews

har vi hørt borgerne via e-Boks. Enkelte borgere, der ikke har

e-Boks, har vi kontaktet telefonisk for at få eventuelle be-

mærkninger til citater.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Karakteristik af personer visite-

ret til et socialt frikort

Det sociale frikort blev introduceret i 1. januar 2019 og giver de mest udsatte borgere

mulighed for at tjene op til 20.000 kr. om året skattefrit, og uden at blive trukket i fx

kontanthjælp eller anden offentlig ydelse.

I denne analyse er de personer, der er visiterede til det sociale frikort, belyst ud fra en

række baggrundskarakteristika på baggrund af registerdata. Analysen viser, at dem, der

visiteres til et socialt frikort generelt er udsatte borgere. Hovedparten af de visiterede er

på kontanthjælp eller førtidspension og 63 pct. har en diagnose, som kan være relateret

til psykiske vanskeligheder eller et fysisk eller psykisk handicap. Knap hver fjerde har

været i stofmisbrugsbehandling og/eller været registreret på et forsorgshjem eller her-

berg på et tidspunkt i perioden 2016-2018. 34 pct. modtager en social indsats efter ser-

viceloven, som fx socialpædagogisk støtte og botilbud. Derudover viser analysen, at over

halvdelen af de visiterede er mænd, og 87 pct. har dansk oprindelse. Langt størstedelen

af de visiterede er i aldersgruppen 18-59 år, og de fleste har ingen uddannelse ud over

grundskolen.

I perioden 1/1-2019 til 24/2-2020 er det muligt at koble data fra 82 kommuner, som har

visiteret borgere til socialt frikort, til registerdata. 1.642 borgere er blevet visiteret til et

socialt frikort i de 82 kommuner. Af disse kan 1.629 genfindes i befolkningsregisteret pr.

31/1-2018. 26 pct. af dem, svarende til 431 personer, har benyttet det sociale frikort til

en ansættelse, jf. figur 1.

Figur 1

Andel af de visiterede, som har benyttet det sociale frikort

Benyttet socialt frikort

26 pct.

Ikke benyttet socialt frikort

74 pct.

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-

2020, og som kan genfindes i befolkningsregisteret 31/12-2018. Man skal have tjent over 10 kr. på ansættelsen med det

sociale frikort, før man medregnes i gruppen med personer, som har benyttet det sociale frikort.

Kilde: Social-og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Københavns Kommune er den kommune, som har visiteret flest borgere til socialt fri-

kort. 24 pct. af de visiterede borgere, svarende til 390 personer, er visiteret i Køben-

havns kommune. Det er også den største kommune, når man ser på gruppen, der har

benyttet det sociale frikort. 29 pct. af personerne, som har benyttet det sociale frikort, er

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

fra Københavns Kommune, jf. tabel 1. 46 pct. af alle personer, som er visiteret til et soci-

alt frikort, kommer fra i alt 5 kommuner. I alt har 82 kommuner visiteret til det sociale

frikort og borgere i 57 kommuner har benyttet det

Tabel 1

Top 5 kommuner med flest visiterede borgere til socialt frikort

Andel af alle der er visiteret til so- Andel af alle der har benyttet so-

cialt frikort

-------------------------------------- Pct. -------------------------------------

København

Aarhus

Kolding

Viborg

Jammerbugt

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-

2020, og som kan genfindes i befolkningsregisteret 31/12-2018.

Kilde: Social-og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Blandt de personer, som er visiteret til socialt frikort, er 60 pct. mænd, mens 40 pct. er

kvinder. Ser man kun på den gruppe, der har benyttet det sociale frikort er fordelingen

også 60 pct. mænd og 40 pct. kvinder, jf. figur 2. Blandt de visiterede borgere har 87 pct.

dansk oprindelse, mens 10 pct. har ikke-vestlig oprindelse og de sidste 3 pct. har vestlig

oprindelse. Der er ikke forskel på grupperne opdelt på, hvorvidt de har benyttet det soci-

ale frikort, jf. figur 3.

Figur 2

Personer visiteret til et socialt frikort opdelt efter

køn

Pct.

100

Pct.

100

Figur 3

Personer visiteret til et socialt frikort opdelt efter

herkomst

Pct.

100

Pct.

100

Mænd

Alle visiterede

Ikke benyttet socialt frikort

Kvinder

Benyttet socialt frikort

Dansk oprindelse

Alle visiterede

Ikke-vestlig

Vestlig oprindelse

oprindelse

Benyttet socialt frikort

Ikke benyttet socialt frikort

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-

2020, og som kan genfindes i befolkningsregisteret 31/12-2018.

Kilde: Social-og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

84 kommuner har i alt visiteret borgere til et socialt frikort, men kun data fra 82 kommuner er

tilgængelige og mulige at koble til registerdata.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Aldersgruppen fra 18-59 år udgør ca. 95 pct. af det samlede antal visiterede personer,

mens personer fyldt 60 år og over udgør 5 pct., jf. figur 4. Den største gruppe af visite-

rede borgere er de 30-39-årige, der udgør godt ¼ af alle de visiterede borgere. Der er

ikke betydelig forskel i aldersfordelingen, når gruppen af visiterede opdeles på, om per-

sonerne har benyttet det sociale frikort, bortset fra de 50-59 årige, der i højere grad be-

nytter frikortet, og udgør den største gruppe af de borgere, som har benyttet frikortet.

Figur 4

Aldersfordeling blandt personer visiteret til et socialt frikort

Pct.

18-29 år

Alle visiterede

30-39 år

40-49 år

Benyttet socialt frikort

50-59 år

60+ år

Ikke benyttet socialt frikort

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-

2020, og som kan genfindes i befolkningsregisteret 31/12-2018.

Kilde: Social-og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Uddannelsesniveau og forsørgelsesgrundlag blandt visiterede personer

Hovedparten af de borgere, der er visiterede til det sociale frikort, har ingen uddannelse

ud over grundskolen. 62 pct. af de visiterede har grundskole som højst fuldførte uddan-

nelse, 9 pct. har en ungdomsuddannelse mens 21 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse,

jf. figur 5. Færrest personer har en videregående uddannelse som højst fuldførte uddan-

nelse. Det gælder 8 pct. af alle, som er visiteret til et socialt frikort. Andelen er lidt højere,

når man ser på gruppen opdelt efter, hvorvidt de har benyttet det sociale frikort. Her har

10 pct. af dem, som har benyttet frikortet, en videregående uddannelse som højst fuldførte

uddannelse, mens det gælder for 7 pct. af dem, som ikke har benyttet det.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Figur 5

Højst fuldførte uddannelse blandt personer, som er visiteret til et socialt frikort

Pct.

Grundskole

Alle visiterede

Ungdomsuddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Videregående uddannelse

Benyttet socialt frikort

Ikke benyttet socialt frikort

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-

2020, og som kan genfindes i befolkningsregisteret 31/12-2018.

Kilde: Social-og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Langt størstedelen af personer visiteret til socialt frikort modtog kontanthjælp i 2018. 73

pct. af dem, som er visiteret til et socialt frikort, havde kontanthjælp som primær ind-

komstkilde i 2018. 14 pct. var på førtidspension, 3 pct. var i beskæftigelse eller uddan-

nelse, mens 9 pct. var på folkepension, efterløn eller andet, jf. figur 6. Ser man på opde-

lingen efter, om personerne har benyttet det sociale frikort, er fordelingen på forsørgel-

sesgrundlag stort set den samme.

Figur 6

Forsørgelsesgrundlag i 2018

Pct.

Beskæftigelse eller uddannelse

Alle visiterede

Kontanthjælp

Benyttet socialt frikort

Førtidspension

Folkepension, efterløn og øvrige

Ikke benyttet socialt frikort

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-

2020, og som kan genfindes i befolkningsregisteret 31/12-2018. Socioøkonomisk status er opgjort på baggrund af den

primære indkomstkilde i 2018 (Socio 13). ’Øvrige’ i kategorien ’folkepension, efterløn og øvrige’ omfatter b.la. sygedag-

penge.

Kilde: Social-og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Personer, som er visiteret til et socialt frikort, oplevede faldende tilknytning til arbejds-

markedet i perioden 2016-2018. I 2016 var 16 pct. af de visiterede i beskæftigelse eller

under uddannelse. Andelen faldt til 10 pct. i 2017, mens det kun var 3 pct. i 2018, jf. fi-

gur 7. Modsat ses en tilsvarende stigning i andelen på kontanthjælp fra 60 pct. i 2016 til

73 pct. i 2018, hvilket modsvarer faldet i beskæftigelse og under uddannelse.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Figur 7

Udviklingen i forsørgelsesgrundlag i 2016-2018 for personer der er visiteret til et socialt frikort

Pct.

Beskæftigelse eller uddannelse

2016

Kontanthjælp

2017

Førtidspension

Folkepension, efterløn og

øvrige

2018

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-

2020, og som kan genfindes i befolkningsregisteret 31/12-2018. Socioøkonomisk status er opgjort på baggrund af den

primære indkomstkilde i hhv. 2016, 2017 og 2018 (Socio 13). ’Øvrige’ i kategorien ’folkepension, efterløn og øvrige’ om-

fatter b.la. sygedagpenge.

Kilde: Social-og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

I figur 8 sammenlignes forsørgelsesydelsen for personer, der benyttede det sociale fri-

kort i 2019, i sidste uge af 2018 med sidste uge af 2019, ud fra data fra forløbsdatabasen

DREAM. 66 pct. var på kontanthjælpsydelse i uge 52 i 2018, mens det samme var gæl-

dende for 56 pct. i uge 52 i 2019, altså et fald på 10 pct. point. Andelen, der var selvfor-

sørgende eller i beskæftigelse i 2018, var 3 pct. mens det var 8 pct. i 2019.

Der skal bemærkes, at dette er en opgørelse baseret på én enkelt uge i hhv. 2018 og

2019.

Figur 8

Forsørgelsesydelse i uge 52 i hhv. 2018 og 2019, for personer det benyttede det sociale frikort i 2019

Pct.

Kontanthjælp

Førtidspension

Uge 52, 2018

Ressourceforløb

Selvforsørgende eller i

beskæftigelse

Uge 52, 2019

Andet

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i 2019, og som kan genfindes i

befolkningsregisteret 31/12-2018. Tallene er baseret på de 372 personer, som benyttede det sociale frikort i løbet af

2019. 'Kontanthjælp'

inkluderer uddannelseshjælp og integrationsydelse. ’Andet’ omfatter bl.a. personer på ledigheds-

ydelse, jobafklaring og flexjob.

Kilde: Social-og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Betragtes samme figur for gruppen af personer, som visiteres til et socialt frikort uden at

benytte det i 2019, ses et mindre fald i andelen på kontanthjælp sammenlignet med

gruppen, som benyttede frikortet. Her var 64 pct. på kontanthjælp i uge 52 i 2018 og 58

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

pct. i 2019, jf. figur 9. Samtidig ses ikke en ligeså stor stigning i andelen af personer, som

er selvforsørgende eller i beskæftigelse, som for gruppen, der benyttede det sociale fri-

kort. Her var 3 pct. selvforsørgende eller i beskæftigelse i uge 52 i 2018, mens det

samme var gældende for 4 pct. i uge 52 i 2019.

Figur 9

Forsørgelsesydelse i uge 52 i hhv. 2018 og 2019, for personer det ikke benyttede det sociale frikort i

2019

Pct.

Kontanthjælp

Førtidspension

Uge 52, 2018

Ressourceforløb

Selvforsørgende eller i

beskæftigelse

Uge 52, 2019

Andet

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i 2019, og som kan genfindes i

befolkningsregisteret 31/12-2018. Tallene er baseret på 974 personer, som blev visiteret til et socialt frikort men ikke

benyttede det i 2019. 'Kontanthjælp' inkluderer

uddannelseshjælp og integrationsydelse. ’Andet’ omfatter bl.a. personer

på ledighedsydelse, jobafklaring og flexjob.

Kilde: Social-og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Udsathed blandt personer visteret til et socialt frikort

Over halvdelen af de visterede personer har en diagnose, som kan være relateret til psy-

kiske vanskeligheder eller et fysisk eller psykisk handicap. Opgørelsen af diagnoser, der

kan være forbundet med et handicap, er foretaget på baggrund af kontakter til både so-

matiske og psykiatriske sygehuse i forbindelse med indlæggelser, ambulante forløb eller

skadestuebesøg i perioden 1995-2018. Kontakter til egen læge eller privatpraktiserende

speciallæger indgår ikke. Diagnosegrupper, der kan være forbundet med psykiske van-

skeligheder, baseres på kontakter til de psykiatriske sygehuse i perioden 2014-2018. I

boks 1 er de udvalgte diagnoser uddybet. Det gælder, at 63 pct. af personerne, der er ble-

vet visiteret til et socialt frikort, har en af udvalgte diagnoser, jf. figur 10. De hyppigste

diagnoser, blandt dem der er visiteret til et socialt frikort, er angst, psykiske lidelser og

adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol el. stoffer mv. samt person-

lighedsforstyrrelser.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Figur 10

Andel med en af udvalgte diagnoser, der kan være relateret til psykiske vanskeligheder eller handicap.

Pct.

Alle visiterede

Benyttet socialt frikort

Ikke benyttet socialt frikort

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til et socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-

2020, og som kan genfindes i befolkningsregisteret 31/12-2018.

’Diagnose’ dækker over en diagnose, der kan være

relateret til psykiske vanskeligheder eller et fysisk eller psykisk handicap. Det bemærkes, at opgørelsen af diagnoser

ikke er fuldt dækkende. For en nærmere afgrænsning af diagnoser se boks 1.

Kilde: Social-og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Det skal bemærkes, at de udvalgte diagnoser, der ses på her, ikke udgør en udtømmende

liste, og at der kan være stor forskel på omfanget af de fysiske og psykiske funktionsned-

sættelser, de enkelte lidelser giver anledning til hos den enkelte.

Boks 1

Diagnoser i analysen

Følgende diagnoser inddrages for at belyse handicaprelaterede diagnoser:



ADHD

Autismespektrum

Cerebral parese (spastisk lammelse)

Downs syndrom

Epilepsi

Erhvervet hjerneskade

Udviklingshæmning (mental retardering)

Diabetes-1

Cøliaki

Listen er ikke udtømmende, idet der findes mange andre diagnoser og funktionsnedsættelser, der kan være

forbundet med et handicap. Diagnosegrupperne baserer sig på indlæggelser, ambulante besøg og skadestue-

kontakter på sygehuse i perioden 1995-2018.

Diagnoser, der kan være forbundet med psykiske vanskeligheder, baseres på kontakter til den regionale sy-

gehuspsykiatri over en femårig periode (2014-2018). I analysen benyttes samme inddeling af diagnoser, som

blev anvendt i forbindelse med afrapporteringen fra styringsgennemgangen af psykiatrien (Sundheds- og

Ældreministeriet 2018: Indblik i psykiatrien og sociale indsatser). Der inddrages følgende diagnosegrupper:



Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol el. stoffer mv.

Skizofreni mv.

Depression mv.

Angst mv.

Spiseforstyrrelser mv.

Personlighedsforstyrrelser mv.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Andelen af personer, der er visiteret til et socialt frikort, og på et tidspunkt i perioden

2016-2018 har været i stofmisbrugsbehandling, er 17 pct., mens 13 pct. på et tidspunkt i

samme periode har været registreret på et forsorgshjem eller herberg, jf. figur 11 og 12.

Figur 11

Andel der har været i stofmisbrugsbehandling på

et tidspunkt i 2016, 2017 eller 2018.

Pct.

Figur 12

Andel der har været registreret på et forsorgs-

hjem eller herberg på et tidspunkt i 2016, 2017 el-

ler 2018.

Pct.

Alle visiterede

Benyttet socialt

frikort

Ikke benyttet

socialt frikort

Alle visiterede

Benyttet socialt

frikort

Ikke benyttet

socialt frikort

Anm.: Data for 82 kommuner, som har visiteret til socialt frikort, haves. Tallene for personer i stofmisbrugsbehandling er opgjort

på baggrund af personer fra 66 kommuner der både har godkendt deres indberetninger om stofmisbrugsbehandling i

alle tre år (2016, 2017 og 2018), og har visiteret til et socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-2020, og som kan genfin-

des i befolkningsregisteret 31/12-2018. Tallene for personer i forsorgshjem og herberger er opgjort på baggrund af per-

soner fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-2020, og som kan genfindes i

befolkningsregisteret 31/12-2018.

Kilde: Social-og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Andelen er lidt højere for gruppen, der har benyttet frikortet. Her har 19 pct. været i

stofmisbrugsbehandling og 16 pct. været registreret på et forsorgshjem eller herberg.

Samlet er andelen af personer, der er visiteret til et socialt frikort, og som enten har væ-

ret i stofmisbrugsbehandling og/eller været registreret på et forsorgshjem eller herberg

24 pct., jf. figur 13.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

Figur 13

Andel som har været i stofmisbrugsbehandling og/eller været registreret på et forsorgshjem eller her-

berg på et tidspunkt i 2016-2018

Pct.

Alle visiterede

Benyttet socialt frikort

Ikke benyttet socialt frikort

Anm.: Data for 82 kommuner, som har visiteret til socialt frikort, haves. Tallene er opgjort på baggrund af personer fra 66 kom-

muner der både har godkendt deres indberetninger om stofmisbrugsbehandling i alle tre år 2016, 2017 og 2018, kan

genfindes i registeret for forsorgshjem og herberger på et tidspunkt i perioden 2016-2018 og har visiteret til socialt frikort

i perioden 1/1-2019 til 24/2-2020. Baseret på personer, som kan genfindes i befolkningsregisteret 31/12-2018.

Kilde: Social-og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Samme mønster observeres, når man ser på andelen, der kan genfindes i VIVE’s hjemlø-

setælling i 2019. Hjemløsetællingen finder sted i uge 6, og hvis man er berørt af hjemløs-

hed i den uge, tæller man med. Det gælder, at godt 7 pct. af personer, der er visiteret til

et socialt frikort, kan genfindes i hjemløsetællingen, mens tallet er hhv. knap 10 pct. og 7

pct., når man opdeler på, hvorvidt man har benyttet frikortet, jf. figur 14.

Figur 14

Andel der optræder i hjemløsetællingen i 2019

Pct.

Alle visiterede

Benyttet socialt frikort

Ikke benyttet socialt frikort

Anm.: Opgjort på baggrund af personer fra 82 kommuner, som er blevet visiteret til socialt frikort i perioden 1/1-2019 til 24/2-

2020, og som kan genfindes i befolkningsregisteret 31/12-2018. Hjemløsetællingen er gennemført af VIVE i 2019. Kort-

lægningen finder sted i uge 6. Hvis en person er berørt af hjemløshed i ugen, tælles personen med.

Kilde: Social-og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

En stor del af de visiterede borgere har nedsat funktionsevne, psykiske vanskeligheder

eller særlige problemer og modtager en social indsats efter serviceloven. 34 pct. af per-

sonerne, der er visiteret til det sociale frikort, er registreret i De Kommunale Servicein-

dikatorer. De Kommunale Serviceindikatorer indeholder en række indsatser på voksen-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort

handicapområdet, herunder socialpædagogisk støtte, botilbud, ledsagerordning, beskyt-

tet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud og BPA. Det er ikke alle indsatser og typer

af støtte efter serviceloven til voksne, der indgår i registret, fx indgår hjemmehjælp og

hjælpemidler ikke i opgørelsen. Ser man på grupperne, når man opdeler efter, hvorvidt

de har benyttet frikortet, er der en mindre andel, ca. 29 pct., af dem der har benytte fri-

kortet, som er registreret i De Kommunale Serviceindikatorer, sammenlignet med 35

pct. af dem der ikke har benyttet frikortet, jf. figur 15.

Andelen af personer, der er visiteret til et socialt frikort, som modtager socialpædago-

gisk støtte efter servicelovens § 85, er 28 pct. Opdelt efter benyttelse af frikortet, gælder

det at 25 pct. af personerne, der benyttede det sociale frikort, modtager socialpædago-

gisk støtte, mens andelen er 30 pct. blandt personer, der ikke benyttede frikortet.

Figur 15

Andel der er i registret for De Kommunale Serviceindikatorer og modtager specifikke indsatser

Pct.

Andel der er registreret i KSI

Andel der modtager §§ 107-108 samt

Andel der modtager § 85 (Socialpædagogisk

socialpædagogisk støtte i botilbudslignende

støtte)

tilbud

Benyttet socialt frikort

Ikke benyttet socialt frikort

Alle visiterede

Anm.: 57 kommuner har godkendt alt data til Danmarks Statistiks register De Kommunale Serviceindikatorer. Tallene er base-

ret på 50 kommuner som både har visiteret til socialt frikort og har godkendt data til KSI. Indsatser er opgjort over perio-

den 2016-2018. Den samme person kan være registreret med flere indsatser i perioden. Pga. diskretionshensyn vises

kun to specifikke indsatstyper, hhv. socialpædagogisk støtte (§ 85) og botilbud (§§ 107-108 samt socialpædagogisk

støtte i botilbudslignende tilbud). Socialpædagogisk støtte (§ 85) omfatter såkaldt øvrig socialpædagogisk støtte, der

ikke leveres på botilbud.18 år og derover ultimo året.

Kilde: Social-og Indenrigsministeriets beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.

Andelen, af personer, der er visiteret til et socialt frikort, med midlertidige og længere-

varende ophold på botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108 samt socialpædagogisk

støtte i botilbudslignende tilbud, er 7 pct. Her er andelen større for dem, der har benyt-

tet det sociale frikort, hvor 9 pct. modtager indsatsen, mens det samme gælder for 6 pct.

af dem, som ikke har benyttet frikortet.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 298: Evalueringen af Lov om forsøg med socialt frikort