Låsby, den 25. juni 2020
Budskaber til Social- og indenrigsministeren og medlemmer af Social- og indenrigsudvalget
I anledning af den kommende politiske behandling af et konkret forslag til en ny økonomisk
bæredygtig model på adoptionsområdet, skal vi på vegne af vores medlemmer, adopterede og
adoptanter fremhæve følgende meget vigtige faktorer (se også vedlagte høringssvar af 20/1 2020):
1. International adoption er ikke ved at lukke ned. Så længe der fortsat er børn i verden, der ikke
har et bedre alternativ end at vokse op under meget ringe forhold, f.eks. på et børnehjem, er
adoption en meget bedre løsning (og det er veldokumenteret i forskningen).
2. International adoption til Danmark er velreguleret igennem Haager-konventionen,
FN’s
Børnekonvention mv., danske regler og de enkelte oprindelseslandes lovgivning.
3. Vi frygter det illegale/sorte marked, hvis international adoption ophører helt som mulighed, for
hvor skal man gå hen, når adoption forsvinder som mulighed, surrogat-området er særdeles
problemfyldt
–
etisk, moralsk og juridisk, og vi ønsker ikke handel med børn.
4. Hvorfor vi mener, at en statslig formidlingsmodel ikke kan fungere:
a. En statslig model findes ikke i dag i lande vi sammenligner os med, så det bliver et
eksperiment. Synet på adoption i Australien kan ikke sammenlignes med Danmark.
b. Der mangler nogle meget vigtige adoptionsspecifikke kompetencer i
formidlingsarbejdet:
i. Evnen til med stor empati og kulturel forståelse at opsøge
samarbejdspartnere, indgå i et tæt samarbejde med disse, og varetage den
løbende dialog i samarbejdet.
ii.
Indgå i et tillidsfuldt samarbejde ”i øjenhøjde” med oprindelseslandets
organisationer og myndigheder m.fl. under udvisning af respekt og forståelse
for oprindelseslandets kultur, historie og udvikling.
iii. Med socialfaglig baggrund rådgive kommende og nuværende adoptanter og
adopterede gennem adoptionsprocessen, før, under og efter adoptionen.
iv.
Evnen og viljen til at varetage disse opgaver, også på ”skæve” tidspunkter,
f.eks. i weekender eller om aftenen, f.eks. grundet tidsforskelle eller akut
opståede forhold.
c. Der er oprindelseslande og organisationer, der ikke vil samarbejde direkte med en
statslig myndighed, det gælder vigtige lande som f.eks. Sydafrika.
d. Hvem er klage- og tilsynsmyndighed i en statslig model, og hvor går man hen med en
klage?
5. Tag pengene ud af adoptionerne. Vi mener, at den bedste løsning er en hel eller delvist
statsfinansieret model a la Island:
a. Subsidier helt eller delvist driften af DIA, så økonomien ikke påvirkes af udsving i antal
af sager, udgifterne skønnes i undersøgelsen til at være ca. 10-12 mill. kr. årligt.
b. Saml international og national adoption i DIA.
c. Finansier en fuld digitalisering af adoptionssager, så det bliver lettere at finde
oplysninger og søge rødder og finansier arbejdet med teknisk PAS, evt. ved en
symbolsk brugerbetaling, som f.eks. de studerende skal have råd til at betale.
d. Udvid samarbejdet med Udenrigsministeriet og dermed Danmarks repræsentationer.
e. Før et balanceret tilsyn med DIA, men afskaf det nuværende voldsomt dyre
ekstraordinære tilskud, der koster i omegnen af 115.000 kr. pr. adoptivbarn.
Formand Michael Paaske, Adoption & Samfund, Klanghøj 47, 8670 Låsby
E-mail:
tlf.: 2948 5306