Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 295
Offentligt
2216768_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2019 - 9529
Doknr.
265637
Dato
25-06-2020
Ankestyrelsens udtalelse om kommuners anvendelse af private konsulen-
ter på det sociale område
Jeg sender hermed kopi af Ankestyrelsens tilsynsudtalelse af 24. juni 2020 om kom-
muners brug af private konsulenter på det sociale område.
Jeg sender kopi af udtalelsen som opfølgning på mit svar af 21. februar 2020 på SOU
alm. del spørgsmål 279, hvor jeg oplyste, at jeg ville oversende Ankestyrelsens udta-
lelse til udvalgets orientering, når jeg havde haft mulighed for at orientere mig i den.
Det har jeg haft lejlighed til.
Ankestyrelsen beskriver i udtalelsen generelt de rammer, der gælder for kommuners
anvendelse af private konsulenter, herunder de betingelser, der skal være opfyldt, for
at en kommune lovligt kan anvende private konsulenter til løsning af opgaver på det
sociale område.
Ankestyrelsen
udtaler bl.a., at betalingsmodellen ”no-cure-no-pay” er ulovlig, hvis de
private konsulenters arbejde for en kommune indebærer vurderinger af konkrete ydel-
ser til borgere.
Jeg er glad for, at de juridiske rammer for kommunernes brug af bl.a. sådanne tiltag
nu er blevet klarlagt. Som jeg tidligere har sagt, er det en helt forkert tilgang til for ek-
sempel mennesker med handicap, og det er godt, at det bliver stoppet.
Jeg ser frem til, at de kommuner, der har indgået aftaler med private konsulenter på
det sociale område, sørger for at få fulgt op på udtalelsen. Det vil Ankestyrelsen nu
tage skridt til over for de 30 kommuner, som er omfattet af sagen.
Jeg kan videre oplyse, at ministeriet ikke finder anledning til at tage udtalelsen op til
behandling som overordnet tilsynsmyndighed i det kommunale og regionale tilsyn.
Ministeriet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at der på det foreliggende
grundlag ikke er udsigt til, at ministeriet vil nå et andet resultat end Ankestyrelsen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag