Til alle landets borgmestre og
regionsrådsformænd
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 3121
Doknr.
265201
Dato
24-06-2020
Kære borgmestre og regionsrådsformænd
Siden jeg i marts underskrev den gældende bekendtgørelse om afholdelse af politiske
møder i kommuner og regioner i forbindelse med håndteringen af COVID-19, har situ-
ationen heldigvis ændret sig meget. Regler og anbefalinger, som skal hindre smitte og
inddæmme sygdommen, er blevet lempet, og Danmark er gradvist blevet lukket op
igen.
I den forbindelse vil jeg gerne takke for, at kommuner og regioner har udvist sam-
fundssind og taget bestik af regeringens retningslinjer og sundhedsmyndighedernes
anbefalinger i forbindelse med covid-19. Jeg er ikke i tvivl om, at kommunernes og re-
gionernes generelle lydhørhed og store indsats har en væsentlig del af æren for, at
Danmark har haft held til at bekæmpe smitten.
I den nuværende situation er der fortsat regler og retningslinjer, som kommuner og
regioner skal overholde for at sikre den fortsatte forebyggelse og inddæmning af
smitte med coronavirus. Disse regler og anbefalinger må ikke stå i vejen for, at kom-
munalbestyrelser og regionsråd fortsat kan udøve deres politiske ledelse.
Derfor har jeg i dag underskrevet en ny og ændret bekendtgørelse om mulighed for
midlertidig fravigelse af regler om møder i kommunalbestyrelser og regionsråd og i
disses udvalg som led i håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19).
Bekendtgørelsen skal sikre de nødvendige muligheder for at værne mod smitte, men
den skal samtidig værne det lokale demokrati. Derfor tilpasser den nye bekendtgørelse
mulighederne for at fravige nogle af de styrelsesretlige regler om afholdelse af møder i
kommunalbestyrelser, regionsråd og udvalg til den situation, der foreligger nu.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020 og ophæves den 1. september 2020.
Om det nærmere indhold af bekendtgørelsen henviser jeg til vedhæftede orienterings-
notat.
Med venlig hilsen
Astrid Krag