Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 292
Offentligt
2216087_0001.png
Aktstykke nr.
245
Folketinget 2019-20
Afgjort den 23. juni 2020
245
Social- og Indenrigsministeriet.
København, den 22. juni 2020.
a.
Social- og Indenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til følgende dispositioner
som led i
Aftale om sommerpakken
af 19. juni 2020:
– Overførsel af 20,0 mio. kr. til
§ 15.91.12. Særtilskud til kommunerne.
– Tilførsel af 50,0 mio. kr. til
§ 15.91.31. Tilskud til nedsættelse af færgetakster for passagerbefor-
dring til og fra visse øer.
Udgiften i 2020 på 20,0 mio. kr. til
§ 15.91.12. Særtilskud til kommunerne
finansieres af de på fi-
nansloven opførte midler under § 35.11.19. Regeringsreserve. Udgiften i 2020 på 50,0 mio. kr. til
§
15.91.31. Tilskud til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra visse øer
foreslås
håndteret ved en direkte opskrivning af Social- og Indenrigsministeriets bevilling på forslag til lov
om tillægsbevilling for 2020.
Der anmodes samtidig om tilslutning til, at der under
§ 15.91.12. Særtilskud til kommunerne
ved op-
tagelse af en tekstanmærkning etableres materiel hjemmel til, at social- og indenrigsministeren kan
fordele tilskuddet til kommunerne med henblik på, at der kan ydes støtte til, at beboere på socialpsy-
kiatriske botilbud og andre botilbud kan tage på dagsture og andre udendørs sociale aktiviteter. Der-
udover anmodes om tilslutning til, at der under
§ 15.91.31. Tilskud til nedsættelse af færgetakster for
passagerbefordring til og fra visse øer
ved optagelse af en tekstanmærkning etableres materiel hjem-
mel til, at social- og indenrigsministeren kan yde tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, cyk-
ler, passagerer mv. i august og september 2020.
b.
Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Fol-
keparti og Alternativet har som led i
Aftale om sommerpakken
af 19. juni 2020 besluttet at afsætte
midler til:
• Dagsture, udendørs aktiviteter mv. til borgere på socialpsykiatriske botilbud og andre botilbud
Borgere på socialpsykiatriske botilbud og andre botilbud har i perioden med COVID-19 oplevet, at
hverdagen er ændret på mange måder, bl.a. i form af færre besøg og mindre socialt samvær. De man-
ge forandringer kan skabe utryghed, og den manglende sociale kontakt kan påvirke borgernes trivsel
og livskvalitet negativt.
CY000533
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 292: Aktstykke 245 om dispositioner som led i Aftale om sommerpakken af 19. juni 2020 fsva. særtilskud til kommunerne og tilskud til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra visse øer er tiltrådt af Finansudvalget den 23. juni 2020.
2216087_0002.png
2
Derfor afsættes 20,0 mio. kr. i 2020 som et særtilskud til kommunerne med henblik på, at der kan
ydes støtte til, at beboere på socialpsykiatriske botilbud og andre botilbud kan tage på dagsture, lige-
som der kan tilrettelægges andre udendørs sociale aktiviteter henover sommeren og resten af 2020.
Midlerne fordeles til kommunerne på baggrund af befolkningstal og vil blive udbetalt d. 1. september
2020. Formålet er at give beboerne gode udendørsoplevelser i sommerperioden og resten af 2020
under hensyntagen til sundhedsfaglige forsvarlige vilkår. Kommunerne kan med fordel samarbejde
med lokale frivillige foreninger og organisationer om at tilrettelægge dagsturene/aktiviteterne.
• Billigere færger til de små øer, samt Ærø, Fanø, Læsø og Samsø i august og september
Der afsættes 50 mio. kr. med henblik på at understøtte turismen på de små øer uden for sommerferien
ved at gøre det markant billigere at tage færgen for såvel gående, cykler, biler mv. til de danske små-
øer samt til Ærø, Fanø, Læsø og Samsø i august og september 2020. Det gøres samtidigt gratis for
biler med handicapparkeringskort.
Midlerne fordeles til de omfattede kommuner ud fra Social- og Indenrigsministeriets fordelingsnøgle
for tilskud til nedsættelser af færgetakster for biler, passagerer m.v. til og fra visse øer, jf. § 21 b i lov
om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Tilskuddet skal anvendes til nedsættelse af færgetaksten i august og september 2020 på de færgeru-
ter, der er omfattet af § 21 b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Kommunerne kan fleksibelt ud fra de lokale forhold tilrettelægge anvendelsen af de tildelte midler,
således at midlerne inden for perioden august til september kan målrettes de tidspunkter, hvor mid-
lerne vurderes bedst anvendt. Der er dog krav om, at det skal sikres, at færgefarten er gratis for biler
med handicapparkeringskort i hele perioden august til september 2020 for de omfattede færgeruter.
Med aktstykket sikres hjemmel til, at midlerne kan udmøntes til formålet, jf. ovenfor.
Udgifterne på i alt 50,0 mio. kr. i 2020 til billigere færger foreslås håndteret ved en direkte opskriv-
ning af Social- og Indenrigsministeriets bevilling på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020. I
lyset af den særlige situation, som COVID-19 har påført og risikerer at påføre dansk økonomi, læg-
ges der således op til at forhøje udgiftsbevillingen uden modgående reduktion på forslag til lov om
tillægsbevilling for 2020.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020 specificeres således:
Udgift
§ 15.91.12.
Særtilskud til kommunerne (Lovbunden)
78. Dagsture, udendørs aktiviteter mv. til borgere på social-
psykiatriske botilbud og andre botilbud (nyoprettet under-
konto)
42. Overførselsudgifter til kommuner og regioner
Tilskud til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og
fra visse øer (Reservationsbev.)
21. Tilskudsordning til nedsættelse af færgetakster ifm. som-
merpakke 2020 (nyoprettet underkonto)
46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstil-
skud
20,0 mio. kr.
§ 15.91.31.
50,0 mio. kr.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 292: Aktstykke 245 om dispositioner som led i Aftale om sommerpakken af 19. juni 2020 fsva. særtilskud til kommunerne og tilskud til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra visse øer er tiltrådt af Finansudvalget den 23. juni 2020.
2216087_0003.png
3
§ 35.11.19.
Regeringsreserve
10. Regeringsreserve
49. Reserver og budgetregulering
-20,0 mio. kr.
Der anmodes endvidere om, at tilskuddene på
§ 15.91.31.21. Tilskudsordning til nedsættelse af fær-
getakster ifm. sommerpakke 2020
kan forudbetales,
jf. Budgetvejledningens pkt. 2.2.13. Forudbeta-
ling.
Der anmodes endeligt om tilslutning til, at der for § 15.91.12.78. Dagsture, udendørs aktiviteter mv.
til borgere på socialpsykiatriske botilbud og andre botilbud optages tekstanmærkning under § 15. So-
cial- og Indenrigsministeriet, hvorefter social- og indenrigsministeren bemyndiges til at yde tilskud
med henblik på, at der kan ydes støtte til, at beboere på socialpsykiatriske botilbud og andre botilbud
kan tage på dagsture og andre udendørs sociale aktiviteter.
Ligeledes anmodes der om tilslutning til, at der for § 15.91.31.21. Tilskudsordning til nedsættelse af
færgetakster i forbindelse med sommerpakke 2020 optages tekstanmærkning under § 15. Social- og
Indenrigsministeriet, hvorefter social- og indenrigsministeren bemyndiges til at yde tilskud til ned-
sættelse af færgetakster for biler, cykler, passagerer mv. i august og september 2020 til kommuner
omfattet af § 21 b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
c.
e.
Sagen forelægges Finansudvalget nu med henblik på at kunne påbegynde initiativerne snarest muligt.
Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til udmøntning af 70,0
mio. kr. til støtte til dagsture, udendørs aktiviteter mv. til borgere på socialpsykiatriske botilbud og
andre botilbud (20,0 mio. kr.) og til billigere færger til de små øer, samt Ærø, Fanø, Læsø og Samsø i
august og september (50,0 mio. kr.), således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2020
optages følgende:
§ 15.91.12.
§ 15.91.31.
§ 35.11.19.
Dagsture, udendørs aktiviteter mv. til borgere på socialpsykiatriske
botilbud og andre botilbud (Lovbunden)
Tilskud til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og
fra visse øer (Reservationsbev.)
Regeringsreserve
Udgift
20,0 mio. kr.
50,0 mio. kr.
-20,0 mio. kr.
Under henvisning til ovenstående anmodes samtidig om tilslutning til, at der på forslag til lov om
tillægsbevilling for finansåret 2020 optages følgende tekstanmærkninger under § 15. Social- og In-
denrigsministeriet:
Materielle bestemmelser
Nr. 189 ad 15.91.12.78
Social- og indenrigsministeren bemyndiges til at fordele et tilskud på 20,0 mio. kr. i 2020 til kommu-
nerne med henblik på, at der kan ydes støtte til, at beboere på socialpsykiatriske botilbud og andre
botilbud kan tage på dagsture og andre udendørs sociale aktiviteter. Tilskuddet fordeles efter den en-
kelte kommunes andel af indbyggertallet pr. 1. januar 2020, der anvendes ved midtvejsreguleringen
af statstilskuddet for 2020 efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 292: Aktstykke 245 om dispositioner som led i Aftale om sommerpakken af 19. juni 2020 fsva. særtilskud til kommunerne og tilskud til nedsættelse af færgetakster for passagerbefordring til og fra visse øer er tiltrådt af Finansudvalget den 23. juni 2020.
2216087_0004.png
4
Nr. 190 ad 15.91.31.21
Social- og indenrigsministeren bemyndiges til at yde tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler,
cykler, passagerer mv. i august og september 2020 til kommuner omfattet af § 21 b i lov om kommu-
nal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Stk. 2.
Tilskuddet udgør 50 mio. kr. og fordeles efter samme fordelingsnøgle, som anvendes ved for-
delingen af tilskud efter § 21 b i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.
Stk. 3.
Kommunerne disponerer frit anvendelsen af de tildelte midler, jf. stk. 1, inden for perioden
august til september, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
De tildelte midler skal anvendes således, at det sikres, at biler med handicapparkeringskort i
august og september opnår gratis overfart med de omfattede færger.
Stk. 5.
Kommunerne skal afgive en redegørelse for anvendelsen af tilskudsmidlerne i overensstem-
melse med Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for biler,
passagerer m.v. til og fra visse øer. Redegørelsen skal foreligge senest 1. december 2020.
Stk. 6.
Uforbrugte dele af det udbetalte tilskud skal tilbagebetales. Udbetalte tilskud kan endvidere
kræves tilbagebetalt i det omfang, at pengene ikke måtte være anvendt til formålet. Tilskud, som til-
bagebetales, tilfalder statskassen.
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 22. juni 2020
A
STRID
K
RAG
/ Ditte Rex
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 23-06-2020 . Liberal Alliances medlem af udvalget stemte hverken for eller imod.
Liberal Alliances medlem af udvalget stemmer hverken for eller imod aktstykket fordi LA kun kan støtte den del af
aktstykket, som indebærer tilskud til socialpsykiatriske botilbud. Den del der omhandler tilskud til nedsættelse af
færgetaksterne er LA imod.