SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 29: Introduktion til de væsentligste indsatsområder og aktiviteter vedr. offentlig digitalisering, fra finansministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 29
Offentligt

Bilag 3

Oversigt over den væsentligste lovgivning inden for området

digitalisering af den offentlige sektor

Lov om Digital Post fra offentlige afsendere

17. oktober 2019

Lov om Digital Post fra offentlige afsendere stiller krav om, at borgere og virk-

somheder som udgangspunkt skal anvende postløsningen Digital Post til kommu-

nikation med offentlige myndigheder. Loven indeholder imidlertid samtidig en

række fritagelsesbestemmelser, som gør det muligt for nogle borgere at blive frita-

get for løsningen, fx hvis man ikke har adgang til en computer, har en relevant fy-

sisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, har sprogvanskeligheder, eller har prakti-

ske vanskeligheder ved at skaffe et NemID. Loven sætter desuden rammerne for,

hvem der kan blive afsender af digital post. Til vurderingen heraf supplerer be-

kendtgørelse om offentlige afsendere, som er vedtaget med hjemmel i loven.

I forbindelse med introduktionen af den nye Digital Post-løsning skal der desuden

gennemføres lovændringer.

Love om obligatorisk digital selvbetjening for borgere

–

Bølge 1-4 (populær titel)

De fire love om obligatorisk digital selvbetjening

stiller krav om, at borgere skal

anvende digitale selvbetjeningsløsninger på udvalgte områder, fx ved meddelelse

om flytning, indskrivning i daginstitutioner og folkeskoler, samt ansøgning om en

række ydelser. Lovene indeholder samtidig bestemmelser om, at der skal være

hjælp til borgere, som ikke kan bruge de digitale løsninger eller på anden vis har

behov for støtte. Herunder fastsættes det, at borgere som ikke må forventes at

kunne benytte sig af digitale selvbetjeningsløsninger, fx handicappede eller socialt

udsatte, i stedet skal have mulighed for at anvende andre kommunikationskanaler.

Lov om udstedelse af NemID med offentlig digital signatur til fysiske personer

og til medarbejdere i juridiske enheder (Lov om NemID)

Loven har til formål at sikre klare juridiske rammer for borgere og medarbejdere i

juridiske enheder i forhold til løsningen NemID. Med loven udpeges en privat

virksomhed til at administrere og træffe afgørelse om udstedelse af NemID (Nets

DanID). Der gives hjemmel til at fastsætte regler om udstedelse og spærring af

NemID og om borgerens og medarbejdernes håndtering af NemID. Med hjem-

mel i loven er der således udstedt en bekendtgørelse om udstedelse og spærring af

Lov nr. 558 af 18. juni 2012, lov nr. 622 af 12. juni 2013, lov nr. 552 af 2. juni 2014 og lov nr. 742 af 1. juni

2015

–

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 29: Introduktion til de væsentligste indsatsområder og aktiviteter vedr. offentlig digitalisering, fra finansministeren

Side 2 af 3

NemID (bkg. nr. 899 af 21. juni 2018). I loven fastslås endvidere, at Digitalise-

ringsstyrelsen er klageinstans for afgørelse om afslag på udstedelse og spærring af

NemID.

I forbindelse med de nye løsninger MitID og NemLog-in, som erstatter det hidti-

dige NemID, skal der desuden gennemføres lovændringer.

Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer

Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer ud-

mønter EU’s webtilgængelighedsdirektiv i dansk lovgivning

og trådte i kraft i juni

2018. Direktivets formål er at gøre offentlige organers websteder og mobilapplika-

tioner mere tilgængelige for brugere, navnlig for personer med handicap. Direkti-

vet stiller krav til offentlige organers websteder og apps, så disse lever op til kra-

vene om webtilgængelighed. Fx at billeder forsynes med billedtekst, så blinde og

personer med synsnedsættelse kan få læst op, og at videoer bliver tekstet, så døve

og hørehæmmede kan få adgang til teksten. For offentlige organer betyder loven,

at de skal sikre, at deres websteder og apps er tilgængelige i overensstemmelse

med kravene om webtilgængelighed. Digitaliseringsstyrelsen har til opgave at føre

tilsyn hermed.

Lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI)

Folketinget vedtog i 2005 loven om videreanvendelse af den offentlige sektors in-

formationer (PSI-loven)

som implementering af EU’s direktiv

2003/98/EC. For-

målet med loven var især at skabe regler og rammer for, at borgere og virksomhe-

der kommercielt og ikke-kommercielt kunne videreanvende data indsamlet af of-

fentlige myndigheder. En ændring til PSI-loven trådte i kraft den 1. juli 2014, hvor

bl.a. lovens anvendelsesområde blev udvidet med biblioteker, museer og arkiver.

EU har i juni 2019 vedtaget endnu et ændringsdirektiv med frist for gennemfø-

relse i national ret fra den 17. juli 2021. Direktivet indeholder en række nye tiltag.

Blandt andet omfattes nu også forskningsdata og ved hjælp af en gennemførelses-

retsakt skal der udpeges datasæt af høj værdi, som skal stilles gratis til rådighed.

Lov om offentlige betalinger m.v.

Lov nr. 1203 af 27. december 2003 om offentlige betalinger indeholder et grund-

lag for den offentlige digitale betalingsforvaltning. I loven fastsættes regler om, at

en borger og en virksomhed skal anvise en NemKonto, hvortil offentlige myndig-

heder kan udbetale med frigørende virkning. NemKonto udgør dermed det fælles

udbetalingssystem, som betyder, at offentlige myndigheder og virksomheder kan

udbetale penge (løn, ydelser, skat tilbage mv.) direkte til borger eller virksomheder

på baggrund af cpr-/cvr-nummer. Loven regulerer de nærmere regler for Nem-

Konto. Desuden indeholder loven en bemyndigelse til, at der kan fastsættes speci-

fikke regler for NemKontoordningen, hvilket man nu regulerer i bekendtgørelse

nr. 766 af 7. maj 2006. Bekendtgørelsen er central for præciseringen af NemKon-

toordningen.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 29: Introduktion til de væsentligste indsatsområder og aktiviteter vedr. offentlig digitalisering, fra finansministeren

Side 3 af 3

Loven, og tilhørende bekendtgørelser

indeholder samtidig bestemmelser, som

fastsætter krav om elektronisk fakturering, således at offentlige myndigheder skal

udarbejde og sende regninger elektronisk, samt tilsvarende modtage fakturaer

elektronisk.

Forordning om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for

elektroniske transaktioner på det indre marked (inkl. lov om supplerende

bestemmelser)

eIDAS-Forordningen trådte i kraft den 29. september 2018. Forordningen har til

formål at sikre et velfungerende indre marked ved at fremme anvendelsen af elek-

troniske identiteter på tværs af EU-landegrænser. Ligeledes etableres med forord-

ningen en ramme for såkaldte tillidstjenester, som har til formål at skabe sikkerhed

for ægtheden af elektroniske transaktioner.

Forordningen sikrer blandt andet, at man kan bruge NemID til at tilgå andre EU-

landes digitale selvbetjeningsløsninger, samt at andre EU-landes borgere kan tilgå

de danske digitale selvbetjeningsløsninger ved brug af deres nationale elektroniske

identitetsløsning. Lov nr. 617 af 8. juni 2018 indeholder desuden en række supple-

rende bestemmelser til forordningen, og fastsætter Digitaliseringsstyrelsen som til-

synsmyndighed i forhold til overholdelsen af forordningen i Danmark.

Bekendtgørelse nr. 337 af 10/04/2007 om elektronisk betalingsforvaltning af indbetalinger til offentlige

myndigheder, samt bekendtgørelse nr. 206 af 11/03/2011 om elektronisk afregning med offentlige myndig-

heder, samt bekendtgørelse