SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 29: Introduktion til de væsentligste indsatsområder og aktiviteter vedr. offentlig digitalisering, fra finansministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 29
Offentligt

Bilag 1

Introduktion - Digitalisering af den offentlige sektor

Området for digitalisering af den offentlige sektor

17. oktober 2019

J.nr. 2019 - 4625

Den offentlige sektor i Danmark er blandt de mest digitaliserede i verden. Digitali-

seringen bygger på en række fælles løsninger, som anvendes på tværs af den of-

fentlige og den private sektor. Løsningerne danner fundamentet for digitalisering

af den offentlige administration og skaber mulighed for, at kommunikationen mel-

lem borgere, virksomheder og myndigheder kan fungere digitalt, effektivt og

nemt.

NemID og Digital Post udgør i dag en integreret del af offentlige myndigheders

opgaveløsning, og borger.dk er den naturlige digitale indgang til den offentlige

sektor for de fleste borgere. Digitaliseringen af den offentlige sektor bidrager på

den måde til en lettere hverdag for borgere og virksomheder og en mere sammen-

hængende og effektiv service.

Udgangspunktet for den digitale kommunikation er, at de borgere som kan an-

vende løsningerne også er forpligtet til at gøre det. Det betyder dog samtidig, at de

borgere som ikke er i stand til at anvende løsningerne skal have mulighed for at

klare deres ærinder med det offentlige på anden vis med støtte fra kommunen. I

forhold til Digital Post kommer det til udtryk ved, at man kan blive fritaget for at

modtage sine breve fra det offentlige digitalt, hvis man fx ikke har adgang til en

computer, har en relevant fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse eller har

sprogvanskeligheder.

Boks 1

Nøgletal - Digtale løsninger

Brugere

NemID

NemID-nøgleapp

4,95 mio. borgere

Anvendelse

Tilfredshed

87 pct. tilfredshed i 2018

91 pct. tilfredshed i 2019

84 pct. tilfredshed blandt bor-

gere i 2018

Digital Post

Borger.dk

775 millioner transaktioner i

2018

Mere end 1,7 mio. borgere

2,4 mio. downloads siden lan-

cering i maj 2018

4,4 millioner borgere

141 millioner forsendelser i

91,5 % af borgerne over 15 år 2018

er tilmeldt

8,5 % er fritaget

39 millioner besøg i 2018

93 pct. tilfredshed i 2019

Digitaliseringen af den offentlige sektor er skabt i et tæt og forpligtende fællesof-

fentligt samarbejde mellem kommuner, regioner og stat. Siden 2001 har de tre of-

fentlige parter løbende indgået flerårige digitaliseringsstrategier, som har fastsat

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 29: Introduktion til de væsentligste indsatsområder og aktiviteter vedr. offentlig digitalisering, fra finansministeren

Side 2 af 4

rammerne og ambitionerne for den digitale udvikling. Den nuværende digitalise-

ringsstrategi blev igangsat i 2016 og udløber i 2020. Med de årlige aftaler om kom-

munernes og regionernes økonomi følges løbende op på igangværende aktiviteter

og aftales nye fælles initiativer, senest i forbindelse med aftalerne for 2020.

Udgifterne til initiativerne i det fællesoffentlige digitaliseringsarbejde er finansieret

af både staten, kommunerne og regionerne, hvor staten og kommunerne hver ty-

pisk finansierer 40 pct., mens regionerne finansierer 20 pct.

Digital infrastruktur

De store infrastrukturløsninger som Digital Post, NemID og NemLog-in er cen-

trale komponenter i den offentlige digitale infrastruktur og udgør således grundla-

get for en god, sikker og tidssvarende digital service til borgere og virksomheder.

NemID-løsningen anvendes samtidigt af mange private virksomheder, herunder

særligt finanssektoren, og sikrer dermed, at borgere og virksomheder nemt kan

identificere sig med én løsning, uanset om det er overfor offentlige myndigheder

eller ens bank.

Næste generation af infrastrukturen er under udvikling med henblik på en frem-

tidssikring af løsningerne. Der er således i 2018-19 indgået kontrakter med leve-

randører for så vidt angår MitID (som erstatter det nuværende NemID) samt

NemLog-in3. Det forventes, at kontrakten for Næste generation Digital Post ind-

gås i efteråret 2019. De nye generationer af infrastrukturen vil i højere grad mulig-

gøre løbende videreudvikling i takt med nye teknologiske muligheder, fremtidige

krav til sikkerhed samt ændrede behov hos borgere og virksomheder.

Digital kommunikation

Digitale løsninger spiller i dag en central rolle i den løbende kontakt mellem of-

fentlige myndigheder, borgere og virksomheder. Samtidig fungerer løsningerne

borger.dk og virk.dk som naturlige indgange for borgere og virksomheder, når de

har med det offentlige at gøre. Særligt er der i det fællesoffentlige samarbejde om

digitalisering bl.a. fokus på at skabe mere sammenhæng på tværs af de mange løs-

ninger samt at gøre det nemmere for borgerne at få overblik over ens forhold.

Bl.a. udvikles en række brugerrejser på tværs af selvbetjeningsløsninger, som vil

hjælpe borgere og virksomheder i situationer, hvor der mange ting at holde styr på

–

fx ved flytning eller skilsmisse. Endvidere udvikles apps til kørekort og sund-

hedskort, der vil fungere som et supplement til de fysiske kort.

En central del af arbejdet med digital service er at sikre, at alle kan bruge løsnin-

gerne eller på anden vis varetage sine ærinder i forhold til den offentlige sektor.

Digitaliseringsstyrelsen har siden 2015 drevet

netværk for digital inklusion,

der har til

formål at understøtte og forbedre indsatsen for de målgrupper, der har behov for

hjælp til at kommunikere digitalt med offentlige myndigheder. Endelig sikrer lov

om webtilgængelighed, at offentlige hjemmesider også er tilgængelige for borgere

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 29: Introduktion til de væsentligste indsatsområder og aktiviteter vedr. offentlig digitalisering, fra finansministeren

Side 3 af 4

med handicap. Fx ved at opstille krav om, at billeder skal forsynes med billedtekst,

så blinde og personer med synsnedsættelse kan få læst teksten op.

Data og teknologi

Data er allerede i dag en central forudsætning for mange opgaver i den offentlige

sektor, og anvendelse af data på tværs af myndigheder kan skabe en mere sam-

menhængende service. Samtidig vil nye teknologier i de kommende år muliggøre,

at data kan bruges til mere målrettet service, fx bedre behandling i sundhedssekto-

ren. Igangværende initiativer på området sigter dels efter at opnå konkrete erfarin-

ger med nye teknologier samt at styrke tilliden til offentlige myndigheders håndte-

ring af data og understøtte den offentlige debat om data og nye teknologier.

Frem mod 2024 udvikler staten, kommunerne og regionerne i fællesskab

Mit Over-

blik

på borger.dk, som blandt andet skal give borgerne et bedre overblik over de-

res forhold og derigennem bidrage til at styrke tilliden til den offentlige sektors

håndtering af data. Der er i 2019 endvidere etableret et Dataetisk Råd, som skal

understøtte en etisk ansvarlig og bæredygtig dataanvendelse, samt bidrage til den

dataetiske debat. Dataetisk Råd fungerer uafhængigt og havde sit første møde i au-

gust 2019. Det bemærkes i tillæg hertil, at databeskyttelsesforordningen (GDPR) i

de senere år har øget offentlige myndigheders fokus på håndteringen af data.

Med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi har regeringen, KL og

Danske Regioner aftalt at etablere en investeringsfond for nye teknologier og digi-

tale velfærdsløsninger. I 2019 og 2020 udmøntes fondens midler til igangsættelse

af projekter i kommuner og regioner, der skal give konkrete erfaringer med bru-

gen af kunstig intelligens. Der er endvidere igangsat udvikling af en dansk sprog-

ressource, som skal stilles frit tilgængelig og understøtte udvikling af sprogtekno-

logiske løsninger på dansk.

Mange offentlige data om samfundet

–

fx adresse, vand og klimadata

–

anvendes

på tværs af myndigheder og er samtidig tilgængelige for private aktører. Med

grunddataprogrammet gøres offentlige data tilgængelige på en enkel måde, som

forbedrer anvendelsesmulighederne for både offentlige myndigheder og private

virksomheder.

Cyber- og informationssikkerhed

Med den udbredte digitalisering af både den offentlige og den private sektor i

Danmark følger også en øget sårbarhed over for hændelser, der medfører nedbrud

af it-systemer eller brud på fortrolighed, tilgængelighed og integritet. Hændelserne

kan fx skyldes angreb eller personers utilsigtede brud på informationssikkerheden.

I 2018 blev der lanceret en ny national strategi for cyber- og informationssikker-

hed. Som en del af strategien er der blandt andet lanceret sektorstrategier for hver

af de seks samfundskritiske sektorer (sundhed, transport, energi, tele, finans og sø-

fart). Derudover skal statslige myndigheder implementere ISO 27001-standarden

SOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 29: Introduktion til de væsentligste indsatsområder og aktiviteter vedr. offentlig digitalisering, fra finansministeren

Side 4 af 4

for styring af informationssikkerhed, som sikrer et tilstrækkeligt niveau af sikker-

hed på tværs af de offentlige myndigheder. Samtidig fokuserer en række kampag-

ner konkret på at øge borgernes kendskab til området og til de mulige sikkerheds-

udfordringer, som man møder i sin hverdag.

Digitaliseringsklar lovgivning

I 2018 indgik alle Folketingets partier en politisk aftale om digitaliseringsklar lov-

givning. Aftalen skal sikre et mere enkelt og klart lovgrundlag, som er let at forstå

og omsætte til sikre og brugervenlige digitale løsninger. Med aftalen forpligter Fol-

ketingets partier sig på at følge de syv fastsatte principper for digitaliseringsklar

lovgivning, når der indgås politiske aftaler. Samtidig er det obligatorisk at nye lov-

forslag forholder sig til principperne.

Under Digitaliseringsstyrelsen er der etableret et sekretariat, som gennemfører

screeninger af lovudkast, indgår i dialog med og udarbejder høringssvar til fagmi-

nisterierne om, hvordan konkret lovgivning gøres digitaliseringsklar, og som sam-

tidig bistår ministerierne med vejledning i digitaliseringsklar lovgivning.

It-styring i staten

Staten har i dag ca. 3.800 it-systemer, hvoraf ca. 377 vurderes at være kritiske for

statens virke eller samfundet som helhed. Den øgede brug af digitale løsninger

stiller krav til, hvordan it-systemer udvikles, vedligeholdes og styres.

I løbet af de kommende år skal alle ministerier med en væsentlig it-portefølje gen-

nem et review af deres it-systemer. Reviewet gennemføres af Statens It-råd, som

ligeledes gennemfører risikovurderinger af alle statslige it-projekter over 10 mio.

kr. Der udarbejdes årligt en statusrapport på statens it-projekter og -systemer, som

offentliggøres i årets første kvartal.

Der er endvidere fokus på at øge de digitale kompetencer i staten og sikre bedre

styring ifm. udvikling og drift af it-systemer. Bl.a. etableres der et statsligt digitali-

seringsakademi, der skal tilbyde kompetenceløft til medarbejdere i staten. Derud-

over bistår Digitaliseringsstyrelsen de statslige myndigheder med rådgivning samt

værktøjer til styring af it-projekter.