Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del Bilag 288
Offentligt
2213408_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2019 - 1635
Doknr.
263778
Dato
19-06-2020
Status for udvikling af vælgererklæringsportalen
Jeg har den 29. april 2020 i min orientering til Folketinget om udviklingen af den nye
vælgererklæringsportal oplyst over for Folketinget, at vælgererklæringsportalen på da-
værende tidspunkt forventedes idriftsat omkring den 1. september 2020.
I fortsættelse heraf kan jeg oplyse, at udviklingen af vælgererklæringsportalen skrider
planmæssigt frem, og at det fortsat er vurderingen fra it-leverandøren Charlie Tango,
at vælgererklæringsportalen kan idriftsættes omkring den 1. september 2020.
It-leverandøren Charlie Tango skal levere det færdige system til Social- og Indenrigs-
ministeriet den 1. august 2020 til kvalitetskontrol. Som nævnt i mit svar på SOU L 55 -
spørgsmål nr. 7 af 8. januar 2020 og min orientering til Folketinget den 17. marts
2020 er det et afgørende kriterium for Social- og Indenrigsministeriets godkendelse af
idriftsættelsen af systemet, at systemet har den fornødne kvalitet og er blevet grundigt
testet, før det tages i brug. Det kan derfor ikke udelukkes, at idriftsættelsen vil blive
udskudt, f.eks. hvis hensynet til systemsikkerheden taler for det.
Jeg forventer at meddele Folketinget næste status for udviklingen af vælgererklærings-
portalen ultimo august 2020, hvilket forventes at være umiddelbart inden idriftsættel-
sen af vælgererklæringsportalen, eller ved væsentlige ændringer til orienteringen
ovenfor.
Jeg står naturligvis til rådighed, hvis ovenstående orientering giver udvalget anledning
til spørgsmål.
Med venlig hilsen
Astrid Krag